Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne rapport er udarbejdet for Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark. Fortolkninger og holdninger udtrykt i rapporten repræsenterer ikke Europa-Kommissionens synspunkter, men alene forfatternes.
Hovedkonklusioner Denne rapport præsenterer resultaterne af Eurobarometer-undersøgelsen gennemført mellem den 12. juni til den 2. juli. Rapporten belyser danskernes holdning til situationen i Danmark samt deres holdning og forhold til Den Europæiske Union. Danskernes tilfredshed og forventninger - Fortsat stor tilfredshed med tilværelsen Det er på det overordnede plan tydeligt, at danskerne stadig er meget tilfredse med deres tilværelse. Andelen af danskere, der er meget tilfredse, er faktisk steget nogle procent siden sidste undersøgelse i december 2008. Således har Danmark bevæget sig tilbage på en førsteplads, og er nu igen det land i Europa, hvis befolkning er mest tilfreds med tilværelsen. Tilfredsheden er generel på tværs af aldersgrupper og køn, selvom hjemmegående og arbejdsløse i mindre grad end andre grupper er meget tilfredse. Selv i disse grupper er dog kun ganske få utilfredse med tilværelsen. - Finanskrisens betydning, trods alt Vurderingen af den økonomiske situation i Danmark er fortsat positiv, selvom opfattelsen af den nuværende situation alligevel præges noget af krisen. Danskerne er eksempelvis ganske bekymrede for den verdensøkonomiske situation. Samtidig er de dog nogenlunde optimistiske hvad angår den danske økonomi og i endnu højere grad optimistiske med hensyn til deres husholdnings økonomi. Man sporer altså den samme tendens, som har gjort sig gældende i de forrige rapporter til, at danskerne er pessimistiske hvad angår det fjerne, men optimistiske med hensyn til det nære. - Fokus på beskæftigelsessituationen Den tydeligste effekt, som finanskrisen har haft på danskernes bevidsthed er fokus på beskæftigelsessituationen. 48 % af danskerne mener, at beskæftigelsessituationen er dårlig i Danmark, og 40 % tror, at situationen vil blive værre inden for de næste 12 måneder. Paradoksalt nok er der igen væsentligt færre der mener, at deres egen personlige jobsituation er eller vil blive problematisk inden for de næste 12 måneder altså viser tendensen til at være mere bekymret for de andre end for sig selv sig endnu engang ligesom i de tidligere rapporter. - Vigtigste problemer lige nu Både hvad angår Danmarks kollektive problemer og borgernes individuelle problemer står økonomien højt på listen. Den økonomiske situation og arbejdsløshed opfattes både som store kollektive problemer, og som store individuelle problemer. Der er dog en større andel af danskerne, der opfatter de to problemer som kollektive problemer, end som individuelle problemer.
Endelig er de mest bemærkelsesværdige forskelle mellem Danmark of EU-gennemsnittet, at danskerne har markant mere fokus på miljøområdet end europæiske borgere generelt, som igen har langt stærkere fokus på inflation. Danskernes holdning til EU - Mere end gennemsnitlig EU-begejstring Data beskriver overordnet en positiv holdning til og opfattelse af EU i den danske befolkning sammenlignet med EU-gennemsnittet. Flertallet af danskerne er glade for EU-medlemskabet, og dette flertal er derudover noget større end det fælles europæiske flertal. Danskerne er altså overordnet set gladere for deres EU-medlemskab end den samlede europæiske befolkning er. Danskerne hører dog ikke til blandt de aller mest positive i EU, idet Danmark ligger på en syvendeplads i EU hvad angår holdningen til EU-medlemskabet. Men pt. er danskerne mere tilfredse med medlemskabet end både Sverige og Finland, der er placeret lavere på denne liste. Danskerne har ligeledes større tillid til de europæiske institutioner end de europæiske borgere har samlet set. Over halvdelen af danskerne har tillid til hver af de tre nævnte institutioner, mens der ikke er 50 % af den europæiske befolkning tilsammen, der har tillid til nogen af institutionerne. Danskernes tillid til EU rækker så langt, at flertallet af danskere endog synes, at beslutninger inden for en del områder i højere grad bør tages på EU-niveau i stedet for nationalt niveau. - Tillid til EU i forhold til globalisering Økonomisk er den danske tillid til EU også ganske stor, sammenlignet med EU-borgerne som sådan. Danskerne tror i højere grad på, at EU kan være med til at give mulighed for at udnytte globaliseringens positive potentialer og til at beskytte sig mod de negative. De fleste danskere opfatter i denne sammenhæng heller ikke globaliseringen som en trussel men snarere som en mulighed. På trods af denne tillid til EU s økonomiske potentiale er det relativt set ikke EU, som flest danskere mener bedst vil være i stand til at håndtere de konsekvenser den finansielle og økonomiske krise har affødt, men derimod det globale G20 samarbejde. - Økonomisk krise og nationaløkonomisk selvtillid Danskerne er i stor udstrækning bevidste om, at den danske økonomi ikke går upåvirket gennem krisen. Faktisk mener de i højere grad end den samlede europæiske befolkning, at krisen påvirker deres nationale økonomi i stor udstrækning. Der spores dog alligevel en vis nationaløkonomisk selvtillid, idet over 50 % af danskerne mener, at den danske økonomi klarer sig bedre end både den amerikanske, indiske, russiske og brasilianske økonomi. Denne nationaløkonomiske selvtillid ses også i det ovenstående, blandt andet ved at næsten 70 % opfatter Danmarks økonomiske situation som god.
- Anderledes emnemæssigt fokus end i resten af EU Det er tydeligt, at danskerne adskiller sig fra europæerne ved at have andre ønsker til emnemæssigt fokus. Hvor europæerne i høj grad peger på traditionelle økonomiske emner som løsning på finanskriseproblemerne, har danskerne et større fokus på uddannelse, energi og miljø. Også hvad angår emner, der bør prioriteres i den europæiske integrationsindsats for at gøre EU stærkere i fremtiden, skiller danskerne sig ud ved at fokusere mindre på traditionelle økonomiske emner og i stedet pege stærkere på miljøspørgsmål og kampen mod klimaforandringer. Forudsigelser for 2030 - Generel optimisme På de overordnede spørgsmål er danskerne optimistiske med hensyn til udviklingen i EU. 77 % af danskerne er meget eller forholdsvis optimistiske hvad angår EU s fremtid. Kun 20 % tror at tilværelsen om 20 år vil være mere besværlig for EU s borgere. - Specifik pessimisme Ser man mere specifikt på sammenhængen mellem, hvordan danskerne tror, at verden vil se ud om 20 år, og hvordan de ville ønske den så ud, er der dog ganske store forskelle. Selvom danskernes fokus på miljø igen viser sig ved, at 69 % ønsker et fremtidigt samfund, hvor miljø vægtes højere end økonomi, er der kun 42 % der tror på, at det rent faktisk vil være sådan i 2030. 83 % ønsker lige repræsentation af mænd og kvinder i politik, men kun 41 % tror på at dette vil ske inden 2030. Flertallet ønsker mere fritid i fremtiden frem for arbejde, men færre tror på, at det vil ske. - Tendens til optimisme trods alt Forventninger og ønsker adskiller sig også kraftigt fra hinanden hvad angår solidaritet og tolerance i fremtidens samfund samt muligheden for at bruge mere tid på familien og ligestilling på arbejdsmarkedet og i politik. For alle disse ønsker gælder det dog, at det er over halvdelen, der tror på, at fremtiden vil forme sig som ønsket. Her er altså en vis grad af optimisme at spore. Evaluering af det sociale system i dag og i morgen - Flertallet: Tillid til velfærdssystemet Danskerne synes overordnet at have en noget større tillid til det offentlige velfærdssystem end de europæiske befolkninger samlet set. De fleste frygter ikke at skulle betale for pleje til deres forældre, og de fleste opfatter det som sandsynligt, at de selv vil få den pleje, de har brug for. Selvom flertallet af de europæiske borgere deler disse opfattelser, er flertallene noget større i Danmark. Hvad angår pension er en noget større andel af danskerne også trygge ved dette aspekt, end for så vidt angår den samlede europæiske befolkning.
- Mindretallet: Skepsis over for det offentlige Der spores dog samtidig en vis skepsis blandt danskerne. Selvom flertallet er tillidsfulde, når det kommer til den offentlige service, er der nogle relativt store mindretal, der ikke deler denne tillid. En femtedel af danskerne forventer selv at skulle betale for forældrenes pleje, og 29 % har ikke tillid til at de vil modtage den hjælp, de har brug for. Herudover tror 47 % at velfærdssystemet vil være for dyrt for samfundet i 2030. Disse mindretal er ganske store, når man tager i betragtning, at tillid og opbakning til velfærdsstaten som udgangspunkt er centralt for, at den danske model kan fungere. - Beskæftigelse Usikkerheden findes også, når der spørges direkte til beskæftigelsessituationen, som er det område, hvor den økonomiske krise har sat sig de tydeligste spor i danskernes bevidsthed. 65 % mener, at det er svært at finde et job i Danmark i dag. Nervøsiteten strækker sig dog ikke så langt ud i fremtiden, idet væsentlig færre tror, at det vil være et problem at finde et job i 2030.