Problemadfærd og vold

Problemadfærd og vold - et low arousalperspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog

Hvad skal vi se på? Hvad er problemadfærd? Adfærd som nogen synes er et problem - Hvem? - Vi definerer adfærden som problemfyldt, når den er et problem for os - Det er når vi ikke har den rigtige metode Denne definition indebærer at vi kan fjerne en stor del magtesløshed

Ansvarsprincippet Den som tager ansvar kan påvirke Bernhard Weiner om attributionsteori

Ansvarsprincippet Hvis vi ikke har en god metode vil vi gerne aflevere ansvaret et andet sted

Ansvarsprincippet Vi prøver ofte at dumpe ansvar på dem som mindst kan bære det - Pårørende - Din chef eller politikerne - Personen det handler om

Ansvarsprincippet Man kan dumpe ansvar ved at synes at nogen er - Stædig - Umotiveret - Kravafvisende - Oppositionel - Ulydig

Hejlskovs bilværksted Attributionsteoretisk eksempel Vi arbejder på et bilværksted! - Hvem har ansvar for service og reparationer på værkstedet? - Bilejeren? - Bilen? Bilen behøver ikke at samarbejde Bilen kan ikke bare lade være med at være i stykker - Mekanikeren skal have det værktøj og de metoder som er nødvendige

Hejlskovs bilværksted Attributionsteoretisk eksempel Vi arbejder på et bilværksted! - Og har selvfølgelig både det mest almindelige værktøj og alt det specialværktøj vi kan få brug for

Parkeringsvagten Attributionsteoretisk eksempel Hvis man får en parkeringsbøde kan man have to forskellige holdninger - Jeg parkerede det forkerte sted. Det var dumt - Parkeringsvagten er en idiot - Tager man holdning to stiller man måske bilen på samme sted dagen efter - Og får en ny parkeringsbøde - Og bliver bekræftet: Parkeringsvagter er idioter - Og lærer desværre ingenting

Hejlskovs bilværksted Attributionsteoretisk eksempel Vi arbejder på et bilværksted! - Og bruger selvfølgelig ikke metoder og værktøj som kan skade bilen

Mennesker der kan opføre sig ordentligt gør det Ross W. Greene

Eller også kan man måske ikke leve op til krav og forventninger til - At forstå konsekvenser af egne handlinger - Fleksibilitet - Udholdenhed - Impulskontrol - Sociale evner - Stressfølsomhed - Efterrettelighed

Mennesker der kan opføre sig ordentligt gør det Ross W. Greene

Opdragelse? Desværre er det ikke sådan vi selv blev opdraget Så vi må ændre vore opdragelsesmetoder - Man får særlige indsatser fordi almindelige metoder ikke virker

Opdragelse? Vi rammer en gang imellem metodeloftet og begynder at opdrage Metoder der ikke virker bør vi undvige

Metoder som ikke virker Attributionsteori At irettesætte At sætte grænser At straffe Konsekvenser

Ansvarsprincippet Den som tager ansvar kan påvirke Bernhard Weiner om attributionsteori

Konflikter Konflikter handler tit om løsningers vekselspil - Jeg har ett problem som jeg løser - Min løsning bliver tit ett problem for en anden, som han eller hun løser - På en måde som bliver et problem for mig, som jeg løser... Man kan kun løse denne slags konflikter ved at finde en løsning som ikke er et problem for den anden

Medstand i stedet for modstand

Løsninger Vi vil helst lære dem vi arbejder med at bruge løsninger som ikke er et problem for os Det er mere logisk at vi finder løsninger som ikke er et problem for dem Attributionsteori! Løsninger handler ofte om at undvige magtesløshed

Kontrolprincippet Man bliver nødt til at have kontrol over sig selv, hvis man skal kunne samarbejde

Kontrolprincippet Ingen vil tabe kontrollen For så bliver der - Voldsom angst - Slag - Spark - Bid - Kast med stol - Voldsom selvskade

Kontrolprincippet Derfor har vi forskellige strategier for at bevare kontrollen - At nægte - At lyve - At gå to skridt baglæns eller løbe væk - At spytte, slå et slag eller skrige - Selvskadeadfærd - Rus - Trusler - Skældsord

Affektregulering Affektintensitet Affektudløser Kaos Ingen kontrol Selvkontrol Tid

Affektregulering Ingen kontrol Selvkontrol Affektintensitet Affektudløser Tid

Affektregulering Affektintensitet Affektudløser Kaos Strategier - At nægte - At lyve - At stikke af - At spytte eller slå - Selvskadeadfærd Ingen kontrol - Rus Selvkontrol - Trusler - Skældsord Tid

Moral pop-up effect Ana Gantmans forskning viser at vi bearbejder moralsk information hurtigere end anden information Det betyder at vi har en tendens til at se andres adfærd med moraliserende briller

Moral pop-up effect Derfor lægger vi gerne et moralskt filter på strategisk adfærd Det betyder at vi hellere dømmer end forstår andres adfærd Attributionsteori!

Affektregulering Affektintensitet Affektudløser Kaos Strategier - At nægte - At lyve - At stikke af - At spytte eller slå - Selvskadeadfærd Ingen kontrol - Rus Selvkontrol - Trusler - Skældsord Tid

Kontrolprincippet Derfor skal vi stræbe efter at - Personen ikke mister kontrollen - Personen hurtigst muligt får kontrollen igen hvis han eller hun har mistet den - Bruge metoder som gør det let for personen at aflevere kontrol til os

Metode At håndtere svære situationer uden at eskalere dem At evaluere hvorfor det blev svært At forandre så det ikke sker igen

Affektsmitta Affekt smitter - vi kan mærke hinandens følelser Det gør vi ved hjælp af såkaldte spejlcellefunktioner Vi spejler hinandens muskelspændinger

Affektsmitte Alle børn er født med evnen til affektsmitte Det er det første led i empatiudviklingen Visse børn har vanskeligheder i den fortsatte empatiudvikling Man udvikler ikke evnen til at skelne mellem egne og andres følelser Ved udvikling af psykose eller demens mister man evnen

At adskille sig selv fra andre Lombardo et al 2010

Metode: Affektiva metoder Affektintensitet Affektudløser Kaos Ingen kontrol Selvkontrol Tid

Affektive metoder Dæmp de store følelser Undvig dominerende øjenkontakt Tal roligt uden kæbespændinger Afled - flyt fokus fra følelsen

Affektive metoder Pas på afstanden - Hver gang nogen går to skridt væk fra dig skal du gå to skridt baglæns - Gå baglæns ved kravsætning - Placer dig ikke lige overfor

Affektive metoder

Affektive metoder Sæt dig ned når nogen bliver uroligt Undvig at markere dig fysisk Lad som om du er på vej hjem fra byen en mørk lørdag aften! Undvig at blive smittet af den andens uro Sørg for at smitte med din ro

Metode: Ved kaos Affektintensitet Affektudløser Kaos Ingen kontrol Selvkontrol Tid

Affektive metoder - ved kaos Vent - det er ofte nok Få andre ud så der bliver plads og ro Undvig berøring med spændte muskler Slap af hvis nogen tager fat i dig

Affektive metoder - ved kaos Og i nødsituationer, hvor du er nødt til at tage fat - Brug den andens bevægelse, ikke fastlåsning som øger adrenalinet - Slip aktivt efter nogle sekunder - Sørg for at undvige smerte, det øger stressen

Metode: Deeskaleringen Affektintensitet Affektudløser Kaos Ingen kontrol Selvkontrol Tid

At lande igen Ro på Afstand Ryd op Kom når du er klar Afled videre

Metode: Hverdag igen Affektintensitet Affektudløser Kaos Ingen kontrol Selvkontrol Tid

Hverdag igen Evaluér

Kaos / konfliktsituationen Affektintensitet Affektudløser Kaos Ingen kontrol Selvkontrol Tid

Hverdagen Affektintensitet Affektudløser - Hvad skete der inden det gik galt? - Hvad forventede vi at personen kunne? - Var der tilstrækkeligt gode strukturer for at hjælpe Kaos personen til at kunne det vi forventede os? Ingen kontroll - Var vores adfærd den udløsende Självkontroll faktor for personens affektudbrud? - Hvordan kan vi sørge for at det ikke sker igen? Tid

Eskaleringen Affektintensitet - Hvilke løsninger prøvede personen? - Var de ok? - Fik personen mulighed for at samle sig og beholde kontrollen? - Brugte vi løsninger som skabte problemer for personen, som han så var nødt til at finde løsninger på? Affetudløser Kaos - Øgede vi kravene i eskaleringsfasen? Ingen kontroll - Brugte vi nogle strategier for at hjælpe personen til at beholde selvkontrollen i eskaleringsfasen? Självkontroll - Brugte vi et kropssprog og et stemmeleje som mindskede personens muligheder for at beholde kontrollen? - Brugte vi afledende strategier for at aktivt hjælpe personen med at beholde Tid selvkontrollen?

Kaosfasen Affektintensitet - Var det en farlig situation? - Hvis det var en farlig situation: Kaos - Afbrød vi den på en kort og effektiv måde uden at øge konfliktniveauet? Ingen kontroll Affektutlösare - Hvis det ikke var en farlig situation: Självkontroll - Kunne vi lade være med at indgribe? - Øgede eller mindskede vores indsats kaos? Tid

Deeskaleringen Affektintensitet - Fik personen den nødvendige plads og ro så at han kunne lande Kaos på en god måde? Affektutlösare - Gjorde vi noget som fik situationen til at eskalere igen? Ingen kontrol Självkontrol Tid

Hverdag igen Affektintensitet - Hvilke strukturer skal forandres for at det Kaos ikke skal ske igen? Affektutlösare - Har vi en handlingsplan som man tror vil at fungere hvis samme situation opstår igen? Ingen kontrol Selvkontrol Tid

Registreringsskema 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 1 2 3 4 5 6 Markér med farver - Rødt = alvorlig problemadfærd - Gul = lettere problemadfærd - Grøn = ok Der skal være lidt rødt, noget gult og meget grønt for at det skal fungere Når det røde er væk ændres kriterierne så der er lidt rødt igen 7

Belastningsmodellen Uhrskov & Hejlskov Elvén 2007 Kaos Uretfærdighed Forkert mad Svag forståelse for årsag og virkning Advarselstegn Stressniveau Sansevanskeligheder Dårlig søvn

At arbejde med stressmodellen Kortlæg personens - Grundlæggende belastningsfaktorer - Advarselstegn - Kaostegn Kvalificér belastningsfaktorerne - Hvilke kan vi fjerne? - Hvilke vil vi fjerne? Navigér efter advarselstegnene

Stress assessment Uhrskov & Hejlskov Elvén 2007

Metode: Hverdagen Affektintensitet Affektudløser Kaos Ingen kontrol Selvkontrol Tid

Forandringsværktøj At blive mødt ud fra sine forudsætninger - Tilpasning af det fysiske miljø - Plads - Sansemæssig tilpasning - Pædagogisk udformning

Forandringsværktøj At blive mødt ud fra sine forudsætninger - Tilpasning af det fysiske miljø - Kravtilpasning - Forudsigelighed og tydelighed Træning - Af færdigheder, ikke evner - Sociale historier Behandling af det vi kan behandle

Symptomer og metode Symptomer/strategier - Selvskadeadfærd Stress - Elektiv mutisme - Anoreksi og andre spiseforstyrr - Tvangsadfærd Specialpædagogik Low arousal Sansehjælpemidler Mindfulness ACT MBT KAT DBT - Udadreagerende adfærd - Angst - Depression Fysiske ramar

Forandringsværktøj At blive mødt ud fra sine forudsætninger - Tilpasning af det fysiske miljø - Kravtilpasning - Forudsigelighed og tydelighed Træning - Af færdigheder, ikke evner - Sociale historier Behandling af det vi kan behandle Delagtighed - Delagtighed er en følelse

Metode: Eskaleringen Affektintensitet Affektudløser Kaos Ingen kontrol Selvkontrol Tid

Handlingsplanen Handlingsplanen har fem punkter 1. Skab plads til personens egne strategier. 2. Brug en dokumenteret effektiv afledning - konkret 3. Brug en dokumenteret effektiv afledning - affektiv 4. Brug en dokumenteret effektiv afledning - affektiv eller perceptuel 5. Afbryd, enten ved at alle forlader situationen eller med bevægelse

www.hejlskov.se