Årsberetning 2008. Til de fynske kommuner

Årsberetning 2008 Til de fynske kommuner

INDHOLD 1. Indledning 2. Fælles mål og indsatsområder i 2008 og 2009 3. Budget og regnskab 2008 samt budget 2009 4. Antal klienter i 2008 a. Antal klienter i 2008 fordelt på fagområder og kommuner b. Antal klienter i 2008 sammenlignet med 2007 5. Ventetid / venteliste 2008 6. Afdelingsspecifikke mål og indsatsområder i 2008 og 2009 6.1 Taleafdelingen 6.2 Høreafdelingen 6.3 Synsafdelingen 6.4 Mobilitetsafdelingen Bilag 1 4

Indledning Formålet med nærværende årsberetning er at dokumentere CRS s mål og indsats i 2008 i henhold til den indgåede kontrakt med de fynske kommuner. I afsnit 2 rettes fokus mod 3 forskellige fælles mål og indsatsområder i 2008 og 2009. For det første konsolidering og udvikling af det fortsatte samarbejde med de fynske kommuner som centrets primære samarbejdspartnere. For det andet en fagligt baseret kvalitetsudvikling og -sikring med ét fælles ICF baseret udredningsskema for hele CRS. Og endelig for det tredje en fortsat udvikling af CRS hen imod at blive ét center efter fusionen i efteråret 2006. Dernæst gennemgås i afsnit 3 CRS s budget og regnskab 2008 samt budget 2009. CRS kom ud af 2008 med et merforbrug på 225.000 kr. Svarende til 0,4 % af budgettet. I henhold til overførselsreglerne i Region Syddanmark overføres beløbet til 2009. CRS har på den baggrund budgetteret med en besparelse på øvrig drift med henblik på at hente merforbruget ind i 2009. Besparelserne berører ikke de direkte klientrelaterede konti til særlige synshjælpemidler, særlige IKT hjælpemidler og klientbefordring. Herefter dokumenteres i afsnit 4 antallet af klienter på CRS i 2008 fordelt på fagområde og kommune. Herunder sammenholdes antal klienter først med befolkningsfordelingen mellem de fynske kommuner og dernæst med antal klienter i 2007. I forhold til førstnævnte kan det dokumenteres, at befolkningsfordelingen fortsat er en relevant fordelingsnøgle til de fynske kommuners objektive betaling til CRS. I forhold til sidstnævnte dokumenteres det, at CRS har haft 3 % flere klienter i 2008 end i 2007, når der ses bort fra en ændret registreringspraksis på den åbne træffetidskonsultation på høreområdet. I afsnit 5 dokumenteres ventelister og ventetider på CRS med henblik på at måle, om CRS har overholdt sin ventetidsstandard på 1 måned, dog med forbehold på visse områder/ydelser, hvor det af faglige grunde ikke er hensigtsmæssigt at arbejde med en ventetidsstandard på 1 måned. I det nuværende elektroniske klientsystem på tale-, høre og mobilitetsområdet er det ikke muligt at opgøre den gennemsnitlige ventetid i en given periode. Det er det derimod på Synsområdet, der anvender et andet system. Her kan den gennemsnitlige ventetid for klienterne i 2008 opgøres til 18 dage. På de andre fagområder er det i stedet muligt at trække en venteliste på en given dato. En sådan viser pr. 31. december 2008, at blandt de klienter der ikke kommer til med det samme, venter 41-60 % under 1 måned, 22-50 % under 3 måneder og 6-19 % i mere end 3 måneder. I afsnit 6 evalueres de afdelingsspecifikke mål og indsatsområder i 2008, og der opstilles samtidig en række nye for 2009. Afdelingernes bidrag er udarbejdet af de respektive afdelingsledere.

Fælles mål og indsatsområder i 2008 og 2009 CRS satte i 2008 særligt fokus på tre fælles indsatsområder: Konsolidering af det dialogbaserede samarbejde med kommunerne Udvikling af et fælles ICF-baseret udredningsskema Fortsat udvikling af CRS som én institution Samarbejdet med kommunerne Efter ledelsens besøg i kommunerne i løbet af efteråret 2008 kunne vi opsummere meldingerne fra kommunerne i følgende hovedbudskaber: Der er stor tilfredshed med den faglige indsats fra CRS. Der er stor tilfredshed med forløbet vedr. aftaler og kontrakt for 2009. Den beklageligt sene udsendelse (22. sept.) af kontraktudkastene, som primært skyldtes forsinkede tilbagemeldinger fra tre kommuner bl.a. begrundet i misforståelser vedr. indberetningsmåden, går vi ud fra var en engangsforeteelse. Der blev udtrykt bekymring for effekten på pris, kvalitet og forsyningssikkerhed, når nogle kommuner fravælger fagområder. Vi må konstatere, at visse små fagområder/ydelser vil være sårbare, selv hvis ganske få kommuner fravælger dem; og deres overlevelse forudsætter en rimelig høj grad af solidaritet hos kommunerne. Der er ingen konkrete planer om at gå bort fra abonnementsaftalerne. To kommuner gav udtryk for et ønske om besparelse i 2010, idet de oplever, at kommunens egne institutioner bliver pålagt besparelser, mens de mellemkommunale tilbud går fri. Det er en udfordring for kommunerne at opnå enighed om serviceniveauet hos de mellemkommunale tilbud. CRS's overvejelser på baggrund af tilbagemeldingerne har især fokuseret på følgende, som vil være nogle af de fælles indsatsområder i 2009: Det har selvsagt været glædeligt at høre, at kommunerne er tilfredse med den faglige indsats, som de enkelte medarbejdere yder. Det samme blev i øvrigt sagt af brugerrepræsentanterne ved det tilsyn, som Region Syddanmark gennemførte på CRS i december måned. Den samlede ledelse på CRS er meget opmærksom på, at tilfredsheden ikke bliver en sovepude, men tværtimod en opfordring og inspiration til fortsat at udvikle fagligheden og samarbejdet mellem faggrupperne med henblik på hele tiden at kunne yde optimal service til kommunerne og deres borgere. Ledelsen er meget opmærksom på økonomien og arbejder løbende på at nedbringe udgiftsniveauet med henblik på at kunne tilbyde yderligere rabat / besparelse i 2010 og 2011 ved valg af abonnement. Med hensyn til den videre udvikling af samarbejdet mellem CRS og de fynske kommuner, herunder spørgsmålet om serviceniveau, planlægger CRS en brugerundersøgelse i efteråret Se http://www.rehabilitering-fyn.dk/wm268719

2009. Resultaterne af denne undersøgelse sammen med de meldinger, vi modtager fra kommunerne ved dialogmøderne i samme periode er det tanken at bruge som udgangspunkt for en udviklingskonference i 2010. Alt sammen med henblik på og som udtryk for ønsket om at konsolidere samarbejdet mellem CRS og kommunerne. ICF "International Classification of Functioning, Disability and Health" - på dansk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand. ICF er en af WHO s referenceklassifikationer. Det er en klassifikation, som kan beskrive helbredsforhold og deres betydning for funktionsevnen i et helhedsorienteret og dynamisk perspektiv, herunder de konsekvenser der kan følge efter en sygdom eller skade i hjernen. ICF flytter fokus fra sygdom og helbredelse til de ressourcer, der har betydning for den enkelte borgers ønsker og behov, hverdagsliv og deltagelse i sociale sammenhænge. ICF er unik af flere årsager. For det første er den godkendt af WHO og dermed anerkendt som en international klassifikation. For det andet kan den anvendes af forskellige faggrupper og indenfor forskellige sektorer. Og som et tredje element kan ICF anvendes på tværs af både fag og sektorer. CRS har en væsentlig koordinerende rolle i kraft af sin placering mellem sundhedsfaglig behandling og kommunale tilbud. ICF er i den sammenhæng et redskab som kan sikre en struktureret dialog mellem fagperson, borger og pårørende, eller med andre ord: være den ramme, der giver systematik i samtalen tilbyde en terminologi som definerer, hvad en holistisk tilgang kan bestå af rumme både den faglige vurdering af vanskelighedernes omfang og sværhedsgrad og borgerens oplevelse af sin situation sætte fokus på borgerens behov, ønsker og håb for effekten af rehabilitering og specialrådgivning lette formidlingen af den faglige vurdering til kolleger og samarbejdspartnere være et vigtigt redskab når der visiteres ud fra et eksplicit serviceniveau Efter beslutningen om at indføre ICF som fælles referenceramme, var den første opgave og forudsætningen for at kunne arbejde med ICF i praksis at udarbejde et enkelt og lettilgængeligt skema, som kan danne ramme for tests, observationer og interviews med borgeren og de pårørende, således at CRS s journaler har et ensartet udtryk. Dette arbejde blev gennemført i løbet af efteråret. I januar 2009 har vi iværksat afprøvningen af udredningsskemaet. Hver enkelt faggruppe skal i løbet af foråret afprøve sin liste over relevante elementer, der indgår i en udredning på netop dét fagområde. Inden sommerferien evalueres afprøvningerne, og der foretages eventuelle nødvendige tilretninger. Efter sommerferien 2009 forventes det, at ICF er fuldt implementeret i alle afdelinger af CRS. CRS som én institution Lige siden etableringen af CRS i efteråret 2006 har der været arbejdet målrettet på, at alle ansatte oplever sig som medarbejdere på én institution. Vi nåede langt i den retning i løbet af 2007, og i 2008 blev der taget yderligere nogle meget væ-

sentlige skridt, ikke mindst hvad angår ledelsesstrukturen og administrationen. Pr. 1. august fik vi ledelsen endeligt på plads, idet der blev udnævnt ny vicecenterchef. I løbet af efteråret forberedte vi os på en ændret afdelingsledelse i Taleafdelingen, idet den hidtidige afdelingsleder meddelte, at hun ønskede at gå på pension med udgangen af 2008. Således kunne vi 1. jan. 2009 byde velkommen til en ny afdelingsleder for hele Taleafdelingen. I forbindelse med ansættelsen af vicecenterchef var det endvidere blevet besluttet, at det fælles sekretariat blev tillagt vicecenterchefen. Dermed var tilpasningen af ledelsesstrukturen gennemført indebærende en slankning fra 8 personer i 2007 til nu 6 personer. Se organisationsdiagrammet herunder. Sideløbende med disse strukturtilpasninger har det været et indsatsområde i MEDudvalget at udarbejde fælles personalepolitikker. Dette arbejde har fyldt en del i 2008, men vil fortsætte i 2009, hvor fokus blandt meget andet vil være på arbejdsmiljøpolitik og de overenskomstbestemte tiltag til fremme af trivsel og sundhed. Endelig vil en væsentlig opgave i 2009 være arbejdet med forberedelse af byggeri på Heden 7 med henblik på at kunne flytte Tale- og Høreafdelingerne ud fra Rytterkasernen og således gennemføre den endelige fysiske samling af CRS.

Budget og regnskab 2008 samt budget 2009 Skema 1 Budget og regnskab 2008 samt budget 2009 Budget 2009 Budget 2008 Pris- og lønniveau 2009 Pris- og lønniveau 2008 Foreløbigt regnskab 2008 1) Pris- og lønniveau 2008 Udgifter i alt 61.829.544 59.556.477 61.691.927 CRS s ordinære driftsbudget (løn + øvrig drift) 45.645.133 43.336.765 45.671.058 Region Syddanmark (overhead m.v.) 2) 4.596.034 4.242.585 4.242.585 Særlige Synshjælpemidler 7.778.716 8.368.627 7.270.005 Særlige IKT hjælpemidler 1.088.324 1.031.000 1.538.013 Klientbefordring 2.721.337 2.577.500 2.970.266 Indtægter i alt 62.047.462 59.556.635 61.466.647 Kommunekontrakter i alt 56.748.598 54.828.127 53.980.628 VISO 661.500 1.680.000 1.722.000 Sygehusundervisning 2.810.873 2.588.508 2.671.340 Øvrige indtægter, overførsler, refusioner, kompensation for overenskomst m.v. 1.826.491 460.000 3.092.679 Udgifter 61.829.544 59.556.477 61.691.927 Indtægter 62.047.462 59.556.635 61.466.647 (- Merforbrug/mindreforbrug) (- Underskud/overskud) 217.918 158-225.280 Noter til skema 1: 1) Regnskab 2008 er foreløbigt, og er trukket pr. 05.02.2009 efter supplementsperiodens udløb. Dvs. at der ikke længere kan konteres, dog kan Økonomiafdelingen i Region Syddanmark stadig foretage visse tekniske reguleringer. 2) Overhead m.v. er de beløb den centrale administration i Region Syddanmark trækker til afskrivninger, renter, skyldige feriepenge, pensionshensættelser til tjenestemænd, central administration til Socialområdet, øvrige tjenesteydelser samt fælles formål og administrative omkostninger. Skema 1 viser CRS s budget 2008 sammenholdt med det foreløbige regnskab 2008 samt budget 2009. I det følgende gives først en række generelle bemærkninger til skema 1, og dernæst et akkumuleret regnskabsresultat 2008 (skema 2) med bemærkninger vedr. de særlige synshjælpemidler, de særlige IKT hjælpemidler og klientbefordringen.

Generelle bemærkninger: CRS kom ud af 2008 med et merforbrug/underskud på 225.000 kr. Svarende til 0,4 % af CRS s budget, inkl. overhead m.v. Dvs. at det vil blive overført fuldt ud til CRS i 2009, idet det ligger indenfor Region Syddanmarks overførselsregel på +/- 2 % af budgettet. Et af de væsentlige mål eller argumenter for at vælge totalabonnement budgetsikkerhed for de fynske kommuner kan dermed siges også at være nået i 2008. Der kan peges på flere årsager til merforbruget. Bl.a. de uforudsete store lønstigninger i forbindelse med indgåelse af overenskomst 2008, manglende opkrævning af forrentning og afskrivning af bygningen på Heden 7-9, samt det sociale områdes beslutning i september 2008 om at uforbrugte VISO midler fra 2007 skulle bruges til en engangsreduktion af de kommunale takstbetalinger i 2009. Selvom merforbruget er begrænset, og der kan peges på en række gode forklaringer har CRS valgt ved bestyrelsen at fastlægge et budget 2009 med en planlagt besparelse på visse af de styrbare konti på øvrig drift med det mål at hente merforbruget ind i 2009. Besparelsen i 2009 på øvrig drift er budgetteret til netto 218.000 kr. De berører primært den centrale del af kursuskontoen samt IT- og inventarkontoen. Den decentrale/afdelingernes del af kursuskontoen til faglig kompetenceudvikling berøres derimod ikke direkte. Det vil dog i sagens natur være yderst begrænset hvad den centrale del kan dække af ekstraordinære ønsker og behov i 2009. Det kan bemærkes, at ovennævnte besparelser ingen konsekvenser har i forhold til de direkte klientrelaterede konti så som særlige IKT hjælpemidler, særlige synshjælpemidler og klientbefordring m.v. Jf. nedenstående specifikke bemærkninger. Foruden de nævnte besparelser på øvrig drift kan der peges på, at CRS i 2009 også er ude i en besparelse på personalesiden som følge af de aktivitetsmæssige ændringer, der er sket fra 2008 til 2009 i henhold til kontrakterne med de fynske kommuner. Det drejer sig om, at Faaborg-Midtfyn kommune har fravalgt abonnement på mobilitetsområdet i 2009, samt at Middelfart kommune og Odense kommune har fravalgt abonnement på undervisning af småbørn med specifikke sprogvanskeligheder. I alt svarende til en budgetreduktion på ca. 800.000 kr. (pris- og lønniveau 2009). Det bemærkes, at reduktionen alene er sket ved naturlig personaleafgang og -rokader på CRS.

Akkumuleret regnskabsresultat 2008 vedr. Særlige synshjælpemidler, særlige IKT hjælpemidler og klientbefordring Skema 2 Akkumuleret regnskabsresultat 2008 vedr. Særlige synshjælpemidler, særlige IKT hjælpemidler og klientbefordring Netto regnskabsresultat 2008 Pris- og lønniveau 2008 Netto regnskabsresultat 2007 Pris- og lønniveau 2007 Regnskabsresultat 2006 Pris- og lønniveau 2006 Akkumuleret regnskabsresultat 2008 Pris- og lønniveau 2008 Særlige Synshjælpemidler 1) 464.000 728.000-605.000 587.000 Særlige IKT hjælpemidler -507.000-507.000 Klientbefordring -393.000 18.000-375.000 I alt -436.000 746.000-605.000-295.000 Noter til skema 2: 1) Netto regnskabsresultatet for 2007 og 2008 fremkommer ved følgende regnestykke: Budget regnskab de ekstra lønudgifter CRS har haft på det ordinære driftsbudget på grund af beslutningen i 2006 om at insource en del af de eksterne optikundersøgelser og eksterne leveringer af CCTV ere. Beløbet har ikke været indarbejdet i CRS s ordinære budget. Fra og med 2009 er der i CRS s ordinære budget indregnet en ekstra lønudgift til en svagsynsoptiker og en deltidsassistent på tilsammen 635.000 kr. (pris- og lønniveau 2009). Beløbet er finansieret budgetneutralt via besparelsen på 1. mio. kr. på kontoen for særlige synshjælpemidler fra 2008 til 2009. Skema 2 viser det akkumulerede regnskabsresultat 2008 vedr. særlige synshjælpemidler, særlige IKT hjælpemidler og klientbefordring. I henhold til kontrakterne med de fynske kommuner skal kontiene holdes budgetog regnskabsmæssigt adskilt fra CRS s ordinære drift. I det følgende gives en status på de 3 konti siden strukturreformen pr. 1. januar 2007, dog således at regnskabsresultatet for 2006 er medtaget, idet merforbruget her blev overført til CRS. Særlige synshjælpemidler: Kontoen for særlige synshjælpemidler udviste i 2008 et mindreforbrug på brutto 1.099.000 kr. Herfra skal trækkes 635.000 kr. til ekstra lønudgifter til en svagsynsoptiker og deltidsassistent. Herved fås et netto regnskabsresultatet i 2008 på 464.000 kr. Tillægges regnskabsresultatet for 2007 og 2006 fås et akkumuleret regnskabsresultat for de 3 år på 587.000 kr. Jf. skema 2, herunder note 1 til skemaet. På baggrund af et signifikant mindreforbrug i 2007 og 2008 er kontoen for særlige synshjælpemidler budgetmæssigt reduceret med ½ mio. kr. fra 2007 til 2008, og igen med 1 mio. kr. fra 2008 til 2009. Herved har kommunerne opnået en bruttobesparelse på hen ved 1 ½ mio. kr. årligt. Herfra skal dog fratrækkes de nævnte ekstra lønudgifter på 635.000 kr. (pris- og lønniveau 2009), således at der kan henvises til en nettobesparelse på ca. 0,9 mio. kr. årligt.

Særlige IKT hjælpemidler: Kontoen for særlige IKT hjælpemidler udviste i 2008 et merforbrug på 507.000 kr. Der kan i den forbindelse peges på flere årsager. En oplagt forklaring er, at der i 2008 er købt 5 øjenstyringsanlæg af ca. 170.000 kr. pr. stk. Svarende til en samlet udgift på 850.000 kr. En anden mulig forklaring kan være, at der er sket en vis udgiftsforskydning fra 2007 til 2008 i forbindelse med, at kommunerne har tegnet abonnement på de særlige IKT hjælpemidler fra og med 2008. Og endelig kan der peges på, at forbruget på kontoen for særlige IKT hjælpemidler i 2006 muligvis har været usædvanlig lavt. En vis udgiftsforskydning ved denne omlægning fra amtet til kommunerne kan ikke afvises. Det bemærkes, at budgettet er fastsat ud fra for- bruget i 2006, der i øvrigt blev konteret på en central konto i Handicapforvaltningen i Fyns Amt. Klientbefordring: Kontoen til klientbefordring udviste i 2008 et merforbrug på 393.000 kr. Kontoen dækker både udgifter til vognmandskørsel og refusion af udgifter til kørsel i henhold til gældende lovgivning. Årsagerne til stigningen er ikke i skrivende stund klarlagt. Der kan være tale om alt fra en reel stigning på grund af et stigende antal klienter 1 til ekstraudgifter som følge af brændstoftillæg fra vognmanden. CRS har på den baggrund iværksat en nærmere udredning af kontoen. 1 Jf. nedenstående skema 4 med bemærkninger

Antal klienter på CRS 2008 a. Antal klienter fordelt på fagområder og kommuner Skema 3 Aktive CPR registrerede klienter på CRS i 2008 Tale Høre Træffetidskonsultation 1) Mob., ekskl. IKT Telefonrådg. og åbent Hus IKT Syn IKT Antal klienter (Totalt) Antal klienter (Totalt) Procentfordelt Antal indbyg. 2008 Procentfordelt 2) Middelfart kommune 71 248 272 43 27 14 207 19 901 7 8 Assens kommune 98 291 274 51 25 20 309 20 1.088 8 9 Faaborg-Midtfyn kommune 130 405 333 101 44 33 324 28 1.398 11 11 Kerteminde kommune 65 216 234 20 24 14 159 16 748 6 5 Nyborg kommune 77 308 237 73 32 20 238 18 1.003 8 7 Odense kommune 446 1.262 887 314 234 75 1.460 120 4.798 37 39 Svendborg kommune 105 389 407 69 31 31 359 40 1.431 11 12 Nordfyns kommune 83 209 129 61 47 22 203 9 763 6 6 Langeland kommune 28 161 149 7 36 5 176 10 572 4 3 Ærø kommune 19 93 91 11 9 2 44 2 271 2 1 I alt 1.122 3.582 3.013 750 509 236 3.479 282 12.973 100 100 Noter til skema 3: 1) Den åbne træffetidskonsultation er et tilbud til borgerne om enten selv at møde op for at komme til at tale med en hørekonsulent uden forudgående tidsbestilling eller at ringe ind mandag-torsdag fra kl. 9-10.50. Konsultationerne ved fremmøde finder sted på CRS s træffesteder ude i kommunerne én gang om ugen i en time. På Ærø og Langeland dog kun hver anden uge. Tilbuddet omfatter løsning af akutte problemstillinger i forhold til høreapparatbehandling og tekniske hjælpemidler samt visitering til eksterne og interne foranstaltninger. Fra og med 2008 er den åbne træffetidskonsultation både ved fremmøde og telefon blevet registreret pr. cpr nr. Indtil da blev den åbne konsultation ved fremmøde alene registreret i forhold til træffested og antal henvendelser. Det har dels betydet, at nogle borgere er blevet registreret mere end én gang, og dels at kommunefordelingen ikke har været helt korrekt. 2) Procentfordelingen er beregnet på baggrund af befolkningstallet pr. 1. juli 2008 opdelt efter kommune, kilde: Danmarsk Statistik. Herudover kan det bemærkes, at der i forhold til ovenstående skema er tale om en vis dobbeltregistrering. Det gælder både på tværs af fagområderne og det gælder når man går bag ved tallene, hvor CPR nr. er fordelt på tværs af en række hovedydelser inden for de 4 fagområder. Jf. vedlagte bilag 1-4. Problemstillingen forventes håndteret i forbindelse med implementeringen af det nye klientsystem.

Skema 3 viser antal Aktive CPR registrerede klienter i 2008 på CRS fordelt på fagområder og kommuner. For en mere detaljeret opgørelse indenfor de 4 fagområder henvises til de vedlagte bilag 1-4. I de sidste to kolonner i skema 3 sammenstilles procentfordelingen for det samlede antal Aktive CPR registrerede klienter i 2008 med befolkningsfordelingen pr. 1. juli 2008. Tallene viser, at der i lighed med 2007 stort set er sammenfald mellem de to procentfordelinger (+/- ca. 1 procentpoint). Eneste undtagelse herfra er Odense kommune, der tilsyneladende har 2 procentpoint (reelt 1,70 procentpoint) færre klienter i 2008 end de skulle have haft målt i forhold til antal indbyggere. Udover almindelige udsving fra år til år kan der henvises til flere årsager til forskellen. For det første benytter kommunen sig ikke af CRS s abonnementstilbud til børn med stammen og småbørn med specifikke sprogvanskeligheder, idet kommunen gennem flere år har haft sit eget kommunale tilbud. Specielt børn med stammen betyder volumenmæssigt noget i forhold til antal klienter. Jf. vedlagte bilag 1. Og for det andet og væsentligste, så bruger Odense Kommunes borgere tilsyneladende den åbne træffetid på høreområdet relativt mindre end andre kommuners borgere. Dette kan bl.a. skyldes, at borgerne i Odense kommune (navnlig de der bor tættere på OUH end på CRS) i en vis udstrækning alternativt vælger at henvende sig på OUH, Høreklinikken, med akutte problemer. Høreklinikken har ikke en officiel træffetid uden tidsbestilling men ekspederer så vidt muligt alle, der henvender sig ved døren med akutte høreapparatproblemer. Korrigeres statistisk for de nævnte årsager ville Odense kommune have haft ca. 0,5 procentpoint flere klienter i 2008 end antal indbyggere objektivt skulle tilskrive. I forlængelse heraf er det værd at bemærke, at den åbne træffetid er mindre ressourcekrævende pr. klient sammenholdt med eksempelvis rehabilitering af klienter, der er opereret med et Cochlear Implant. I forhold til sidstnævnte klientgruppe stod Odense kommune for 53 % af antal klienter i 2008. Jf. vedlagte bilag 2. Sammenholdes skema 3 med ovenstående bemærkning omkring Odense kommune kan det siges, at der er et rimeligt statistisk grundlag for fortsat at bruge fordelingen af antal indbyggere som fordelingsnøgle i forhold til de fynske kommuners betaling til CRS. Derved undgås, at kommunebetalingen til CRS varierer fra år til år afhængigt af mindre statistiske variationer. b. Antal klienter 2008 sammenlignet med 2007 Skema 4 Antal klienter på CRS i 2007 sammenlignet med 2008 Tale Høre Træffetidskonsultation *) Mob., ekskl. IKT Telefonrådg. og Åbent Hus IKT Syn IKT Antal klienter (Totalt) 2008 1.122 3.582 3.013 750 509 236 3.479 282 12.973 2007 1.051 3.882 3.673 513 604 182 3.160 273 13.338 2008 minus 2007 71-300 -660 237-95 54 319 9-365 Procentvis ændring fra 2007 til 2008 (%) 7-8 -18 46-16 30 10 3-3

Skema 4 viser udviklingen i antal klienter på CRS fra 2007 til 2008 målt i såvel absolutte tal som procentvis ændring. Antal klienter (Totalt) på CRS er fra 2007 til 2008 faldet med 365 klienter, svarende til et fald på 3 %. Primært på grund af ændret registreringspraksis i træffetidskonsultationerne på høreområdet. Korrigeres herfor kan det samlede antal klienter på CRS i stedet siges at være steget fra 2007 til 2008 med 3 %. Jf. skema 3, note 1 for en uddybende forklaring vedr. den ændrede registreringspraksis. Antal mobilitetssager, ekskl. IKT, er fra 2007 til 2008 steget 46 %. Stigningen kan dels forklares med en ændret registreringspraksis på Legeteket 2, og dels med en reel stigning i bl.a. antallet af siddestillingsanalyser og teknikersager. Endvidere er det værd at bemærke, at antal IKT sager på mobilitet er steget fra 2007 til 2008 med 30 %. Sammenholdt med antal klienter i 2006 på 195 er der dog tale om en lidt mindre stigning på 10 %. Sammenholdt med merforbruget på ca. ½ mio. kr. på kontoen for særlige IKT hjælpemidler må IKT området dog siges at være under et vist ressourcemæssigt pres. CRS har personalemæssigt håndteret situationen ved omprioritering af ressourcer ved at lade to personer i IKT temaet gå op i tid samtidig med at genbesættelse af en stilling har givet mulighed for, at en undervisningsstilling er blevet omklassificeret til en konsulentstilling, som godt nok giver en højere løn, men omvendt udnytter personalets arbejdsuge mere effektivt afhængigt af arbejdets karakter. Jf. bilag 3. 2 Klienttallet på Legeteket er steget 86 % fra 2007 til 2008. Hovedårsagen hertil er, at CRS fra og med 2008 cpr.nr-registrerer antallet af børn som institutionerne låner legetøj til. Før blev alene pædagogen / institutionen registreret, selv om der var tale om udlån til flere børn.

Ventetid / ventelister 2008 Skema 5 Antal klienter på venteliste på CRS pr. 31. december 2008 på tale-, høre- og mobilitetsområdet samt for hele året 2008 på synsområdet. Antal klienter på venteliste Tale Procentfordeling Antal klienter på venteliste Høre Procentfordeling Antal klienter på venteliste Mob., inkl. IKT Syn *) Procentfordeling Antal klienter på venteliste Procentfordeling 0-30 dage 42 58 245 60 13 41 3.369 90 30-90 dage 16 22 137 34 16 50 389 10 Over 90 dage 14 19 24 6 3 9 3 0 I alt 72 100 406 100 32 100 3.761 100 Skema 5 viser antal klienter på venteliste på CRS pr. 31. december 2008 på tale-, høre-, og mobilitetsområdet samt for hele året 2008 på synsområdet. CRS har i 2008 en ventetidsstandard på 1 måned med visse fagligt begrundede forbehold. I det nuværende elektroniske klientjournalsystem på tale-, høre- og mobilitetsområdet er det ikke muligt at opgøre ventetiden for en klient i en given periode. Det er det derimod på synsområdet, der anvender et andet system. Her kan den gennemsnitlige ventetid for klienterne i 2008 opgøres til gnsntl. 18 dage. Et tal, der dækker over at 90 % af klienterne har ventet under 1 måned, 9,9 % ml. 1-3 måneder og 0,1 % over 3 måneder. På de tre førstnævnte fagområder kan der alternativt på en given dato udtrækkes en venteliste. En sådan viser pr. 31. december 2008, at blandt de klienter, der ikke kommer til med det samme, venter 41-60 % under 1 måned, 22-50 % ml. 1-3 måneder og 6-19 % i mere end 3 måneder. De forskellige procenttal skyldes varierende ventetider inden for de enkelte faggrupper. En ventetid på over 3 måneder er som udgangspunkt ikke acceptabel, men den er i flere tilfælde fagligt begrundet. For eksempel skal der på høreområdet af faglige årsager gå mindst 2 måneder inden man gennemfører en efterkontrol. Dette forhold forklarer 79 % af ventetiden over 3 måneder på høreområdet. På taleområdet er der ligeledes faglige forklaringer på, at nogle klienter må vente i mere end 3 måneder, f.eks. at man i forbindelse med holdundervisning må afvente, at der kan dannes et hold af en passende størrelse og sammensætning. Desuden skal det bemærkes, at en del klienter behandles som akutsager uden ventetid. Det gælder eksempelvis på senhjerneskadeområdet. Det er vanskeligt at konkludere noget helt entydigt på grundlag af det foreliggende talmateriale; men på synsområdet, hvor CRS har egentlige ventetidstal, må standarden siges at være overholdt med gennemsnitligt 18 ventedage. På de øvrige fagområder viser ventelisterne trukket den 31. december 2008, at der er klienter på venteliste, men i de fleste tilfælde er der også gode faglige og ressourcemæssige forklaringer herpå. Noget præcist billede for hele CRS kan beklageligvis ikke leveres før det nye klientjournalsystem indføres.

Afdelingsspecifikke mål og indsatsområder 2008 og 2009 I det følgende gennemgås tale-, høre-, syns- og mobilitetsafdelingernes specifikke mål og indsatsområder i 2008 og 2009. Taleafdelingen Mål og indsatsområder i 2008 En samlet taleafdeling I 2008 har taleafdelingen konsolideret sig som én af CRS 4 afdelinger med tilbud, der omfatter specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, unge og voksne med tale-/sprog- /stemmevanskeligheder. Taleafdelingen har etableret afdelingsmøder for alle medarbejdere og har med justerede møde- og samarbejdsstrukturer bidraget til den fortsatte fusionsproces for et samlet CRS. En lille stigning i aktivitet og ydelse Der har for taleafdelingens område været en lille stigning i antallet af ydelser på 7 % i forhold til 2007. Stigningen fordeler sig jævnt på de forskellige fagområder. Enkelte fagområder har samme aktivitet som sidste år. Geografisk fordeler ydelserne sig som de tidligere år efter befolkningens fordeling på Fyn og aktivitetsmæssigt fordeler ydelserne sig som de tidligere år på 4 større fagområder samt 3 mindre: Ydelser til senhjerneskadede voksne Ydelser til voksne med tale/stemmevanskeligheder Ydelser til børn, unge og voksne med stammen og løbsk tale Ydelser til småbørn med specifikke sprogvanskeligheder Ydelser til småbørn med læbe-, gumme-, ganespalte Ydelser til borgere efter operation/ skader i mundhulen Ydelser til borgere, der har fået fjernet strubehovedet (total laryngectomi) Fagspecifikke indsatsområder i 2008 For ydelser til senhjerneskadede voksne har der været fokus på det daglige undersøgelses-, undervisnings- og rådgivningsarbejde i relation til dysartri, afasi og det fælles ICF-arbejde for hele institutionen. Et særligt indsatsområde i 2008 var udredning af dysartri. Der har også været fokus på et forbedret rådgivnings/vejledningsarbejde i relation til de senhjerneskadedes pårørende og andre relevante samarbejdspartnere, herunder samarbejdet på praksisniveau i de enkelte kommuner. For ydelser til voksne med tale/stemmevanskeligheder har der foruden fokus på kerneydelsen været fokus på at inddrage den objektive akustiske stemmeanalyse ved udredning og evaluering. Dertil kommer anvendelsen af et internationalt anerkendt evalueringsværktøj. For ydelser til børn, unge og voksne med stammen og løbsk tale har der været fokus på den fortsatte udvikling af samarbejdet med relevante samarbejdspartnere og pårørende. Det har også været et indsatsområde at forbedre tilbuddet i overensstemmelse med den nyeste udvikling på fagområdet. To medarbejdere har afsluttet efteruddannelse.

For ydelser til småbørn (3-7 år) med specifikke sprogvanskeligheder har der været fokus på den fortsatte udvikling af samarbejdet. Det gælder især forældre, børnehavepersonale og kommunernes tale- hørekonsulenter og psykologer. Dertil kommer et øget fokus på børn med dyspraksi. For ydelser til småbørn med læbe-, gumme-, ganespalte var indsatsområdet at arbejde målrettet med den højt specialiserede kerneydelse i samarbejde med specialiseret sundhedsplejerske og de landsdelsdækkende specialcentre. For ydelser til borgere efter operation/ skader i mundhulen og ydelser til borgere, der har fået fjernet strubehovedet, var indsatsområdet også at arbejde målrettet med den højt specialiserede kerneydelse inklusiv konsulentfunktionen for hele Region Syddanmarks område. Kompetenceudvikling i 2008 Taleafdelingen arbejder kontinuerligt på at være i front fagligt på et højt niveau. Konkret betyder det, at afdelingens medarbejdere deltager i landsdækkende netværk og efteruddannelse og deltager i relevante udenlandske konferencer og efteruddannelse. I 2008 har det bl.a. betydet deltagelse i Audiologopædisk Forenings Efteruddannelseskursus, Syddansk Universitets Konference om børnesprog, Nordisk Konference for stammen og løbsk tale, deltagelse i landsdækkende efteruddannelseskurser inden for stemme- og stammeområdet, og to medarbejdere har været på efteruddannelse i Tyskland i forbindelse med undervisning af senhjerneskadede. Taleafdelingen samarbejder også med Syddansk Universitet i uddannelsen af nye logopæder. Afdelingen modtager studerende i praktik og har i 2008 undervist studerende på Syddansk Universitet i stammen hos småbørn, skolebørn og voksne og i personlig stemmedannelse. Mål og indsatsområder i 2009 ICF, tværfaglig indsats og formidling I 2009 fortsætter taleafdelingen med at bidrage til den samlede fusionsproces for CRS. Taleafdelingen vil som helhed fokusere på det fortsatte arbejde med ICF og bidrage til en øget tværfaglig indsats i forbindelse med ydelserne til borgerne. Taleafdelingen vil sammen med resten af CRS arbejde på at forbedre formidlingen af de forskellige ydelser, afdelingen leverer. Dertil kommer eventuelt udvikling af relevante tilkøbsydelser. For alle afdelingens faggrupper vil der fortsat være fokus på samarbejdet med relevante samarbejdspartnere. Samme aktivitet og eventuelt tilkøbsydelser For 2009 forventes der den samme aktivitet inden for de forskellige ydelser i relation til det geografisk dækkede område, eventuelt fortsat med en lille stigning. Dertil kommer eventuelle tilkøbsydelser for 2009. Fagspecifikke indsatsområder i 2009 For ydelser til senhjerneskadede voksne bliver det et indsatsområde at være opdateret på den nyeste viden i et bredt og internationalt perspektiv samt specifikt på undervisningens form og indhold i relation til den nyeste viden inden for undervisning af personer med kronisk afasi. For ydelser til voksne med tale/stemmevanskeligheder er indsatsområdet kerneydelsens nyeste viden i et bredt og internationalt perspektiv. Der bliver fokuseret på arbejdet med udredning, undervisningsmetoder og evaluering. For ydelser til børn, unge og voksne med stammen og løbsk tale er der fokus på intensivt kursus for voksne og fokus på et forbedret indhold på stammekurser i rela-

tion til teamets efteruddannelse, herunder mulighed for ugekursus for småbørn. For ydelser til småbørn med specifikke sprogvanskeligheder er indsatsen for 2009 at udvikle børnegruppearbejdet i relation til de eksisterende grupper med en øget fokus på dyspraksi. For de mindre fagområders ydelser (småbørn med læbe-, gumme-, ganespalte; borgere efter operation/skader i mundhulen, borgere med fjernet strubehoved) er indsatsområdet for 2009 fortsat at arbejde målrettet med den højt specialiserede kerneydelse. Kompetenceudvikling i 2009 For 2009 planlægger afdelingen at deltage i 2. Nordiske Afasikonference og Pan Europæisk Stemmekonference. Dertil kommer efteruddannelse arrangeret af Syddansk Universitet og opfølgning på efteruddannelse i 2008. Høreafdelingen Mål og indsatsområder i 2008 I november 2005 reviderede Høreafdelingen kvaliteten af telefonkontakten til borgerne. På daværende tidspunkt besvarede sekretærerne samtlige telefonopkald. Borgernes mulighed for telefonisk kontakt til en hørepædagog var begrænset. Mange af de problemstillinger, borgerne mødte med i træffetiden eller måtte indkaldes til hørepædagogen for, vurderede vi kunne klares telefonisk, hvis en hørepædagog varetog opgaven. Januar 2006 indførtes en pædagogisk telefontræffetid 2 timer dagligt ugens første 4 dage. Det viste sig hurtigt at være en succes, og efter et stykke tid måtte vi supplere med yderligere en hørepædagog 1 time dagligt de nævnte dage. Resultatet blev, at hørepædagogerne besvarer stort set samtlige telefonhenvendelser, og borgeren får en fagligt høj vurdering af sin henvendelse, men ventetiden for den enkelte borger ved opringning kan være lang. De mange henvendelser i telefontiden er desuden en belastning for telefonpasserne, som har vanskeligt ved at give en tilfredsstillende sagsbehandling og få afsluttet hver enkelt henvendelse ordentligt indenfor den afsatte tid. I efteråret 2007 begyndte vi at tænke i nye baner: Hvordan kan vi sikre en høj faglighed i telefonkontakterne og samtidig mindske ventetiden for den enkelte opringning og imødekomme personalets ønske om at få mere tid til at klare telefonkontakterne? Der er i sidste halvår af 2008 lavet en analyse af telefonkontakterne over en periode, hvor det viser sig, at en del henvendelser er af mere administrativ karakter og således en oplagt sekretæropgave. Fra november i år vil sekretariatet forsøgsvis besvare og færdigbehandle bestemte typer henvendelser. Der vil stadig sidde en hørepædagog ved telefonen, så henvendelser, der kræver en hørefaglig vurdering, vil blive viderestillet til hørefagligt personale. Vi er således gået fra udelukkende sekretærkontakt til udelukkende hørefaglig kontakt og lander nu på en kombination af disse to ordninger. Målet med den skitserede ordning er: Hurtigere ekspedition af borgerne, når de ringer op Frigørelse af ressourcer til andre hørefaglige opgaver (indkaldelser, besøg, undervisning), som det ind imellem kan knibe med at opfylde indenfor ventetidsstandarden

Nedsættelse af arbejdspresset på det hørefaglige personale i telefontiden Mål og indsatsområder i 2009 Større tilgængelighed for borgerne bedre telefonservice Sekretariatet har fra november 2008 forsøgsvist overtaget visse telefonekspeditioner for det hørefaglige personale. Forsøget skal evalueres efter 3 måneder. Efter tilpasninger i et eller andet omfang forventes forsøget at blive en varig ordning i løbet af 2009. Svært hørehæmmede og Cochlear implanterede Indsatsen over for svært hørehæmmede og døvblevne kom under lup i efteråret 2008. Efterhånden som antallet af cochlear implanterede (CI) stiger, ser vi en tendens til at mange problemstillinger og videre foranstaltninger for gruppen af CI-brugere og svært hørehæmmede/døvblevne uden CI er sammenfaldende. Vi har en formodning om, at der findes et større antal svært hørehæmmede borgere med behov for indsats på det kommunikative område, end vi umiddelbart har været opmærksomme på. Vi ønsker at skærpe opmærksomheden omkring denne gruppe og i større udstrækning medtage såvel CI-muligheden som muligheden for visuel kommunikation i de pædagogiske overvejelser. Skulle det så vise sig, at der er flere borgere til holdundervisning i (visuel) kommunikation, vil det have en positiv effekt på ventelisterne på området, idet holdene vil blive fyldt hurtigere op, end det er tilfældet i dag. Det er vores formodning, at et tættere samarbejde mellem områderne Svært hørehæmmede og CI og en generel skærpelse af opmærksomheden på disse to klientgrupper vil kunne give et fagligt mere velfunderet tilbud på området. Artikulation I forbindelse med det stigende antal CIbrugere får CRS nu flere henvendelser om artikulationstræning og undervisning i stemmekorrektion specifikt rettet mod hørehæmmede. Dette område skal etableres endeligt og præciseres nærmere i 2009. Tinnitus På dette område ser vi et stigende antal borgere fra krigsramte zoner. Deres tinnitus skyldes ofte voldsomme psykiske såvel som auditive traumer, og tilgangen til disse borgere skal være væsentlig anderledes end til øvrige tinnitusramte. For at optimere indsatsen er Høreafdelingen i færd med at etablere et samarbejde med RehabiliteringsCenter for Torturoverlevere og Traumatiserede flygtninge (RCT Fyn) i håb om at en gensidig erfarings- og vidensudveksling vil kunne forbedre indsatsen for denne gruppe borgere. Fællessamtaler for hørehæmmede i erhverv eller under uddannelse Der har i løbet af 2008 været afprøvet et nyt tiltag, hvor specialkonsulenten (med socialfaglig viden) og hørepædagogen (med hørefaglig viden) i fællesskab har haft samtaler med hørehæmmede med udtalte problemer i forhold til at bevare tilknytning til arbejdsmarkedet eller få en uddannelse. Indsatsen har vist sig at være til stor gavn for borgerne. Det har været muligt at fremkomme med løsningsforslag ud fra begge specialer med ganske få indkaldelser og således også hurtig sagsbehandling. Indsatsen vil fortsætte og nok også blive udvidet i 2009.

Synsafdelingen Mål og indsatsområder i 2008 I 2008 har Synsafdelingen sammen med Høre-, Tale- og Mobilitetsafdelingerne arbejdet med procedurer for samarbejdet imellem afdelingerne. Dette har ført til, at vi nu er i stand til, i et tværfagligt team, at løfte komplicerede rehabiliteringssager, hvori der er brug for flere specifikke fagligheder. Tilgængelighed og sammenhæng i ydelsen for borgeren har været vores mål. Synsafdelingen har på lige fod med de andre afdelinger arbejdet med implementering af ICF. Kerneydelser og projekter Vi har i 2008 haft en øget efterspørgsel på Synsafdelingens kerneydelser. Der har været en stigning i antallet af blinde og svagsynede borgere, og disse borgere efterspørger flere af vores ydelser. F.eks. mærker vi tydeligt, at computeren er blevet en naturlig del af flere og flere borgeres liv og dermed et område, som man søger rådgivning og vejledning om, når man får en alvorlig synsnedsættelse. ADL- og mobilityinstruktørernes arbejde foregår af gode grunde som oftest i hjemmet hos borgeren eller i borgerens nærmiljø. Der ses en tendens til, at blinde og svagsynede ønsker rådgivning / vejledning om daglig levevis og afprøvning af hjælpemidler, så de bliver i stand til at leve et lige så aktivt liv, som før de pådrog sig den varige øjenlidelse. Ligeledes har vi mærket en stigende interesse hos blinde og svagsynede for selv at kunne færdes og finde rundt på trods af synsnedsættelsen. Synsafdelingen har i vejledningsarbejdet sat fokus på beskæftigelse. For blinde og svagsynedes fastholdelse på arbejdsmarkedet, er det af betydning, at de og arbejdsgiveren oplever, at hjælpen er nær og hurtig. Der har været afholdt to temaeftermiddage omhandlende beskæftigelse i bred forstand. Her deltog interessenter og mennesker med alvorlige synsnedsættelser. Efterfølgende er der oprettet et værksted i Odense af Blindes Arbejde. Der har været øget opfølgning på lupbriller. I forbindelse med tildeling af lupbriller er der uddelt et vejledningsmateriale til borgeren om brugen af brillen, hvor den rette læseafstand er vist og nedskrevet. Borgeren er endvidere blevet tilbudt undervisning i brugen af brillen. Alle borgere, der har modtaget en lupbrille i perioden marts september er efterfølgende blevet interviewet om, hvorvidt brillen lever op til sit formål og til borgerens forventninger. Det viser sig, at flere borgere end forventet er tilfredse med deres lupbrille, nemlig 74 %. Opfølgningen og indsatsen fortsætter i 2009. Vi har ønsket at opkvalificere vores tilbud til borgere, der har pådraget sig synsproblemer i forbindelse med apopleksi. Ni borgere har fået tilbudt særlig optisk udredning, og der har været givet prismebriller og specielle træningsøvelser for at øge den visuelle opmærksomhed og for at forbedre øjenbevægelser. Der kan ikke gives et klart billede af resultatet af indsatsen. Der har både været borgere, der har oplevet et betydeligt løft af livskvalitet, og der er borgere, der ikke har kunnet profitere af indsatsen. Næsten halvdelen af alle udviklingshæmmede har nedsat syn. Ofte er synsnedsættelsen dog et overset problem hos denne gruppe borgere. For at klarlægge, hvor mange og hvilke ressourcer, der er behov for, har et pilotprojekt været igangsat på to afdelinger på Strandvænget. 25 ud af 159 beboere deltog.

Undersøgelsen viste, at der er et stort behov for en synsfaglig indsats. Der er derfor planlagt en screening for synsevne og optikundersøgelse af de beboere, som ikke kan undersøges af øjenlæger og optikere. Screeningen er påbegyndt og fortsætter i 2009. Der vil efterfølgende blive givet vejledning og opfølgning til afdelingerne. Indsatsen gives hovedsageligt af en synskonsulent og en optiker fra Synsafdelingen, og der er mulighed for at samarbejde med en øjenlæge fra OUH. Der er givet to temadage til personalet i samarbejde med ASIUS netværkskoordinator. Projektet om opsporing af ældre med syns- og hørenedsættelse, der blev påbegyndt i 2007 i samarbejde med Videnscenter for Døvblindblevne og Langelands kommune, blev afsluttet med en temadag for de forebyggende medarbejdere på Fyn. Projektet har vist, at der er et stort antal af ældre med den kombinerede funktionsnedsættelse, som kan få forbedret deres livskvalitet betydeligt ved at få den rette vejledning og de rette hjælpemidler. IT teamet har deltaget i landsdækkende arbejdsgrupper for at få klarlagt og fundet løsninger på problemer i forbindelse med de kompenserende programmer og indførelse af nyt it styresystem. It-teamet har ligeledes arbejdet med dokumentation for computere og deres opsætninger, så de fungerer bedst muligt sammen med kompenserende programmer. Børneområdet Børnekonsulenterne har haft et godt år med mange aktiviteter for vejledningsbørnene og deres fagpersoner. Antallet af vejledningsbørn/unge ser ud til at ligge konstant på ca. 200 børn og unge. Vi har pt. på Fyn 6 enkeltintegrerede blinde børn. Synskonsulenterne arrangerer forskellige samlinger for disse børn, deres fagpersoner og pårørende. Endvidere har der været afholdt kurser for lærere og pædagoger og informationsdage for støttepædagoger og PPR-personale. Aktivitetsdage/ture for de forskellige aldersgrupper har været arrangeret med det formål, at de enkeltintegrerede børn får mulighed for at mødes med ligestillede, lære af hinanden og blive bedre til at mestre livet mellem normaltseende kammerater. I det forløbne år har der været afholdt møder med kommunale PPR kontorer. Møderne har haft til formål at øge kendskabet til synskonsulenternes arbejdsområder og få fastlagt procedurer i samarbejdet mellem de enkelte PPR kontorer og Synsafdelingen. Der har været stor tilfredshed med initiativet såvel fra PPR medarbejderne som fra synskonsulenterne. Synskonsulenterne har sat fokus på børnenes svære overgange og har bl.a. udarbejdet procedurebeskrivelse i forbindelse med børnenes overgang fra børnehave til skole og fra skole til ungdomsuddannelse. Konsulenterne har været tovholdere for to vidensdelingsdage indenfor faget matematik og inden for brug af CCTV i folkeskolen. Der deltog konsulenter og fagfolk fra hele landet. Småbørnskonsulenten har i år arbejdet med at få småbørn til at bruge håndholdt optik og kikkerter. Der har været gennemført et systematiseret forløb med to fireårige børn, som har opnået fortrolighed med optikken. Projektet fortsætter med henblik på vidensopsamling.

Generelle aktiviteter i Synsafdelingen Synsafdelingen har som noget nyt afholdt to informationsdage om afdelingen. Begge dage har der været fuld tilslutning. Synsafdelingen har deltaget i tre informationsdage for ældre i Odense Kommune. Fåborg-Midtfyns kommunes biblioteker har afholdt en udstilling om hjælpemidler. I den forbindelse afholdt Synsafdelingen en temaeftermiddag på Ringe Bibliotek om at læse med nedsat syn. Der deltog ca. 70 borgere i dette arrangement. Synsafdelingen har et løbende samarbejde med Dansk Blindesamfund og deres konsulenter. Der er afholdt samarbejdsmøde to gange i dette år. Brugerrådet ved Synsafdelingen har været samlet til møde med en god tilslutning og interesse for udviklingen af afdelingen. Synsafdelingen har iværksat et 1½ dags kursus for at opkvalificere de specialoptikere, som Synsafdelingen har indgået en kontraktlig aftale med. Mål og indsatsområder i 2009 Sandsynligvis vil efterspørgslen på Synsafdelingens kerneydelser være i samme størrelsesorden som i 2008. Vi forudser dog øget pres på IKT-teamets ydelser, men vi regner med, at det arbejde, der er gjort i teamet med hensyn til dokumentation af opsætninger og effektivisering af procedurer, kan kompensere for det øgede pres. Endvidere er der et internt kompetenceudviklingsforløb i gang, som har til formål at uddanne flere medarbejdere til at kunne løse opgaverne. For at nedbringe borgernes ventetid vil optikansøgninger og øjenlægeoplysningen kunne hentes og sendes elektronisk. Der udvikles og indkøbes et system, som kan benyttes af optikere og øjenlæger. Som et nyt tiltag og som tilkøbsydelse tilbydes jobcentrene information og samarbejde om borgere, der er i erhverv. Synsafdelingen tilbyder konkrete ydelser, som jobcentrene kan gøre brug af. Jf. ydelseskatalog 2009. Der er et stort behov for kompetenceudvikling af personale, der arbejder med borgere med udviklingshæmning og synsnedsættelse. Synsafdelingen vil derfor udarbejde og afvikle første del af uddannelse af kommende ressourcepersoner for fagpersonale på Bo- og Dagtibud for udviklingshæmmede. Nærmere beskrivelse af tilbuddet findes i ydelseskatalog 2009. Fagspecifikke indsatsområder i 2009 Der arbejdes fortsat på tæt opfølgning af bevilgede lupbriller, og der tilbydes fortsat undervisning i brugen af alle bevilgede lupbriller. Projektet om borgere der er ramt af apopleksi fortsættes, og der udvikles et egnet evalueringsskema til brug for evaluering af optikindsats og undervisningsindsats i forbindelse hermed. Projekt om brug af optik og kikkerter til småbørn forsætter, således at der kan hentes flere erfaringer. Der arbejdes systematisk med udvikling af viden om arbejdspladsindretning til blinde og svagsynede: Ergonomisk/fysisk indretning, belysning, svagsynsoptik / skærmbriller, monitorer, tilpasning af styresystem (storskriftsopsætning), tilpasning af forstørrelsesprogram, læseapparat (CCTV), punktenheder (notatapparat) og kombinerede løsninger, samt udvælgelse og tilpasning af programmer.

Kompetenceudvikling i afdelingen Der arbejdes internt med kompetenceudvikling inden for belysning. Der erhverves og tilrettes lysafprøvningsudstyr, og konsulenterne vil udarbejde arbejdsbeskrivelser for, hvordan lysafprøvninger foregår på Fyn. Synsafdelingen indgår i et landsdækkende projekt om oprettelse af en lysafprøvningslejlighed. Afprøvningslejligheden skal indrettes på Heden 7, Odense. Der søges fonde til formålet. Der arbejdes ligeledes internt med udvikling af konsulenternes kompetence inden for kompenserende programmer og digitale hjælpemidler. Mobilitetsafdelingen Mål og indsatsområder i 2008 Der har i Mobilitetsafdelingen været en mærkbar stigning i antallet af klientsager, især indenfor siddestillings- og IKT specialerne. Klientsagerne fordeler sig på 4 specialer og 3 delområder Biler, valg og indretning Børn og unge, hjælpemidler, biler og bolig IKT, hjælpemidler til alternativ og støttet kommunikation Siddestilling, siddestillingsanalyse og kørestole Boligændringer, specialrådgivning vedr. egnethed / ombygning / tilbygning / nybygning Legeteket Specialtilpasning Arbejdet i Mobilitetsafdelingen er struktureret omkring ovenstående specialer. Specialerne tilrettelægger undersøgelses-, afprøvnings- og rådgivningsarbejdet i relation til 16 specifikke ydelser, jf. Ydelseskatalog 2009. I 2008 er der arbejdet målrettet og systematisk med implementering af ICF terminologi i rapporter og journalnotater. I IKTteamet er ICF kædet sammen med 7-trinsmodellen på hjælpemiddelområdet. I begyndelsen af året blev der oprettet Brugerråd for Mobilitetsafdelingen, og der har været afholdt tre møder med syv engagerede brugere. Fagspecifikke indsatsområder i 2008 Børnespecialet er et vækstområde. I efteråret 2008 blev der afholdt to Spilledage for børn med funktionsnedsættelser og særlige behov, samt pårørende og fagfolk. De to temadage blev sponsoreret af fire fonde, som gjorde det muligt at indkøbe IT-udstyr og programmer til denne målgruppe. Det indkøbte IT-udstyr vil indgå i såvel IKT-specialet, Legeteket og Datateket, der startes op som et pilotprojekt i 2009. Legeteket har også oplevet en stigende interesse fra både børn, forældre og fagfolk. IKT-specialet. Den nye opgave med varetagelse af varigt udlån af IT baserede hjælpemidler og udlån af stemmeforstærkere har betydet en stigning på 30 % i forhold til 2007. Det har betydet et ekstra arbejdspres for de ergoterapeuter, der varetager sagsbehandlingen, og for tekniker-