Notat. Formålet er at give de fynske kommuner et beslutningsgrundlag med hensyn til valg af finansieringsmodel og ydelser fra centret i 2010.

Transkript

1 Region Syddanmark 13. marts 2009 Center for Rehabilitering og Specialrådgivning Notat Beslutningsgrundlag og afkrydsningsskema til valg af finansieringsmodel og ydelser for kontrakt 2010 mellem de fynske kommuner og Center for Rehabilitering og Specialrådgivning (CRS) 1. Indledning og baggrund. Følgende notat er udarbejdet af Center for Rehabilitering og Specialrådgivning (CRS) hørende under Region Syddanmark - med henblik på indgåelse af kontrakt 2010 ml. de fynske kommuner og centret. Formålet er at give de fynske kommuner et beslutningsgrundlag med hensyn til valg af finansieringsmodel og ydelser fra centret i Baggrunden for notatet er CRS s dialogrunde hos kommunerne i efteråret 2008, samt fællesmødet den 4. marts 2009 på Rytterkasernen 17 i Odense mellem de fynske kommuner og centret 1. Notatet indeholder - foruden nærværende afsnit 1 med indledning og baggrund i alt 5 afsnit og 4 bilag. I afsnit 2 beskrives faktuelle forhold omkring CRS. I afsnit 3 beskrives kontrakt 2009 i forhold til valgte finansieringsmodel og ydelser. I Afsnit 4 beskrives dels de to punkter som adskiller beslutningsgrundlaget for kontrakt 2009 i forhold til 2010, og dels de 3 finansieringsmodeller som CRS tilbyder de fynske kommuner. Og endelig i afsnit 5 fremkommer CRS med sin anbefaling af finansieringsmodel og begrundelse herfor i forhold til kontrakt I relation til de forskellige afsnit er vedlagt følgende 5 bilag: Bilag 1 relaterer sig til afsnit 4, og indeholder en række kontraktelementer omkring fordelingsnøgle, budgetsikkerhed, prisstruktur, grundtakst, målgruppe og visitation, udredning, bevillingskompetence, klientbefordring, ventetidsstandard samt dokumentation, kvalitetsstandarder og information. Bilag 2 er et afkrydsningsskema med det formål, at de fynske kommuner ved afkrydsning vælger finansieringsmodel i forhold til de forskellige fagområder mv. Skemaet forudsættes behandlet sammen med de kommunale redegørelser og indsendt pr. mail til Region Syddanmark ved CRS senest den 1. maj På baggrund heraf vil CRS udarbejde et kontraktudkast 2010 til hver enkelt kommune indeholdende oplysninger om kontraktelementer samt ydelser og pris m.v. 1 Foruden dialogrunde og fællesmøde er notatet udarbejdet i overensstemmelse med notatet Præmisser for og vurdering af den fremtidige finansiering samt anbefalinger til det videre forløb fra følgegruppen på kommunikations- og hjælpemiddelområdet til Det Administrative Samarbejdsforum i Syddanmark af 6. marts Notatet er udsendt til de fynske kommuner i marts 2007.

2 - 2 - Bilag 3 skal ses i forlængelse af bilag 2, og er et særskilt afkrydsningsskema vedr. mobilitetsområdet med mulighed for valg af finansieringsmodel på ydelsesniveau. Bilag 4 relaterer sig til afsnit 4.1, og er en projektbeskrivelse vedr. etablering af et Datatek på CRS. Foruden bilaget kan der henvises til ydelseskatalog Bilag 5 relaterer sig til afsnit 3, og er en udspecificering af prisstrukturen for kontrakt Fakta om Center for Rehabilitering og Specialrådgivning (CRS). Formålet med nærværende afsnit er at vise den komplekse virkelighed CRS og de fynske kommuner står overfor på rehabiliterings- og specialrådgivningsområdet. Hvem er CRS? CRS blev etableret 1. september 2006 ved sammenlægning af Fyns Amts Tale-Høreinstitut, Synsrådgivningen og Hjælpemiddelrådgivningen, og hører i dag under Region Syddanmark. CRS har omkring 100 medarbejdere fordelt på 17 faggrupper, såsom audiologopæder, ergo- og fysioterapeuter, IT-konsulenter, synskonsulenter, optikere, socialrådgivere, psykolog og en lang række forskellige specialkonsulenter og speciallærere. Hvem er CRS s kunder og samarbejdspartnere? CRS leverer først og fremmest specialundervisning og -rådgivning til borgerne i de fynske kommuner med tale-, høre-, syns- og mobilitetsvanskeligheder. Det sker i henhold til Lov om Specialundervisnings for voksne, Serviceloven og Folkeskoleloven. Herudover varetager centret landsdelsfunktioner for de øvrige centre i Syddanmark, leverandørforpligtigelser til VISO og Odense Universitetshospital, samt undervisningsmæssigt samarbejde med Syddansk Universitet og Social- og Sundhedsskolerne på Fyn. Disse aktiviteter er naturligvis særskilt finansieret af de respektive institutioner. Hvor mange klienter servicerede CRS i 2008? I 2008 betjente CRS s medarbejdere fynske borgere med vanskeligheder indenfor tale-, høre-, syns- og mobilitetsområdet. I gennemsnit modtog de 2-4 ydelser pr. klient. Svarende til, at CRS i 2008 leverede ydelser.

3 - 3 - Skema 1 Aktive CPR registrerede brugere i 2008 Center for Rehabilitering og Specialrådgivning (CRS) Tale Høre Træffetidskonsultation 1) Mob., ekskl. IKT Telefonrådg. og åbent Hus IKT Syn IKT Antal klienter (Totalt) Antal klienter (Totalt) Procent- fordelt Antal indbyg Procentfordelt 2) Middelfart kommune Assens kommune Faaborg-Midtfyn kommune Kerteminde kommune Nyborg kommune Odense kommune Svendborg kommune Nordfyns kommune Langeland kommune Ærø kommune I alt Noter til skema 1: 1) Den åbne træffetidskonsultation er et tilbud til borgerne om enten selv at møde op for at komme til at tale med en hørekonsulent uden forudgående tidsbestilling eller at ringe ind mandag-torsdag fra kl Konsultationerne ved fremmøde finder sted på CRS s træffesteder ude i kommunerne én gang om ugen i en time. På Ærø og Langeland dog kun hver anden uge. Tilbuddet omfatter løsning af akutte problemstillinger i forhold til høreapparatbehandling og tekniske hjælpemidler samt visitering til eksterne og interne foranstaltninger. Fra og med 2008 er den åbne træffetidskonsultation både ved fremmøde og telefon blevet registreret pr. cpr nr. Indtil da blev den åbne konsultation ved fremmøde alene registreret i forhold til træffested og antal henvendelser. Det har dels betydet, at nogle borgere er blevet registreret mere end én gang, og dels at kommunefordelingen ikke har været helt korrekt. 2) Procentfordelingen er beregnet på baggrund af befolkningstallet pr. 1. juli 2008 opdelt efter kommune, kilde: Danmarks Statistik. Herudover kan det bemærkes, at der i forhold til ovenstående skema er tale om en vis dobbeltregistrering. Det gælder både på tværs af fagområderne og det gælder når man går bag ved tallene, hvor CPR nr. er fordelt på tværs af en række hovedydelser inden for de 4 fagområder. Skema 1 viser antal Aktive CPR registrerede brugere i 2008 på CRS opdelt i forhold til fagområde og de fynske kommuner. For en yderligere uddybning omkring antal klienter henvises til CRS s årsberetning I de sidste to kolonner i skema 1 sammenstilles procentfordelingen for det samlede antal Aktive CPR registrerede klienter i 2008 med befolkningsfordelingen pr. 1. juli Tallene viser, at der i lighed med 2007 stort set er sammenfald mellem de to procentfordelinger (+/- ca. 1 procentpoint). Eneste undtagelse herfra er Odense kommune, der tilsyneladende har 2 procentpoint (reelt 1,70 procentpoint) færre klienter i 2008 end de skulle have haft målt i forhold til antal indbyggere. Udover almindelige udsving fra år til år kan der henvises til flere årsager til forskellen. For det første benytter kommunen sig ikke af CRS s abonnementstilbud til børn med stammen og småbørn med specifikke sprogvanskeligheder, idet kommunen gennem flere år har haft sit eget kommunale tilbud. Specielt børn med stammen betyder volumenmæssigt noget i forhold til antal klienter. Og for det andet og væsentligste, så bruger Odense Kommunes borgere tilsyneladende den åbne træffetid på høreområdet relativt mindre end andre kommuners borgere. Dette kan bl.a. skyldes, at borgerne i

4 - 4 - Odense kommune (navnlig de der bor tættere på OUH end på CRS) i en vis udstrækning alternativt vælger at henvende sig på OUH, Høreklinikken, med akutte problemer. Høreklinikken har ikke en officiel træffetid uden tidsbestilling men ekspederer så vidt muligt alle, der henvender sig ved døren med akutte høreapparatproblemer. Korrigeres statistisk for de nævnte årsager ville Odense kommune have haft ca. 0,5 procentpoint flere klienter i 2008 end antal indbyggere objektivt skulle tilskrive. I forlængelse heraf er det værd at bemærke, at den åbne træffetid er mindre ressourcekrævende pr. klient sammenholdt med eksempelvis rehabilitering af klienter, der er opereret med et Cochlear Implant. I forhold til sidstnævnte klientgruppe stod Odense kommune for 53 % af antal klienter i Sammenholdes skema 1 med ovenstående bemærkning omkring Odense kommune kan det siges, at der er et rimeligt statistisk grundlag for fortsat at bruge fordelingen af antal indbyggere som fordelingsnøgle i forhold til de fynske kommuners betaling til CRS. Derved undgås, at kommunebetalingen til CRS varierer fra år til år afhængigt af mindre statistiske variationer. Hvilke ydelser udbyder CRS? Nedenstående figur 1 er en illustration af CRS s ydelser i overskrifter, der dækker over en lang række af mere specialiserede ydelser. Figuren viser desuden, at der er en sammenhæng mellem CRS s fagområder på tværs af de forskellige ydelser og målgrupper. Eksempelvis i forhold til døvblinde, men også i forhold til IT baserede kommunikationshjælpemidler, hvor CRS som noget nyt har organiseret sig ved et tværgående team.

5 - 5 - Figur 1 Illustration af CRS s ydelser på de 5 fagområder.

6 Kontrakt kommuner med totalabonnement og 1 med delabonnementer 3.1 Valg af ydelser i kontrakt 2009 I henhold til kontrakt 2009 har 9 fynske kommuner indgået et totalabonnement, inkl. indkøb, udlån og servicering af særlige synshjælpemidler, særlige IKT hjælpemidler samt klientbefordring. Faaborg-Midtfyn har derved som den eneste kommune valgt et delabonnement med fravalg af mobilitetsområdet. Dog har de i forhold til mobilitetsområdet tegnet delabonnement på ERFA møder, fagligt Nyhedsbrev fra mobilitet og ikke mindst Legeteket. Herudover har Odense kommune fravalgt abonnement på Stammeundervisning for børn og Undervisning af småbørn med specifikke sprogvanskeligheder. Sidstnævnte tilbud er ligeledes fravalgt af Middelfart kommune. Det betyder, at de fynske kommuner med ovennævnte undtagelser - har krydset af som i nedenstående skema 2. Skema 2 Ydelsesskema 2009 Fagområder Abonnement 2009 Fagområder iht. Lov om Specialundervisning for voksne samt Serviceloven Taleområde/voksne X Høreområdet /voksne X Synsområdet /voksne X Mobilitetsområdet/ børn og voksne (minus Faaborg-Midtfyn kommune) (X) IKT-området/børn og voksne X Fagområder iht. Folkeskoleloven Stammeundervisning for børn (minus Odense kommune) (X) Undervisning af småbørn med specifikke sprogvanskeligheder (minus Odense (X) og Middelfart kommune) Synskonsulentbistand/børn (folkeskole, specialskole, daginstitution, hjem) X Indkøb, udlån og servicering særlige hjælpemidler samt klientbefordring Særlige synshjælpemidler, inkl. indkøb, udlån og servicering X Særlige IT-baserede kommunikationshjælpemidler, inkl. indkøb og levering X Klientbefordring X Bemærkninger til skema 2, herunder særligt i forhold til opdeling iht. lovområder: På fællesmødet den 5. marts 2008 mellem de fynske kommuner og CRS blev der udtrykt et ønske om, at bl.a. skema 2 blev yderligere opdeling i forhold til Lov om specialundervisning for voksne og Serviceloven. Dette er dog - som sagt på mødet - yderst vanskeligt, og det er CRS konklusion, at det ikke er muligt at opdele fagområderne yderligere i forhold til lovgivningen. Det skyldes, at CRS s ydelser leveres i et komplekst og tværfagligt samspil mellem de forskellige faggrupper og lovområder. Og det giver vanskeligt mening, at sige hvornår der er tale om kompenserende specialundervisning, rådgivning og vejledning i henhold til Lov om specialundervisning for voksne og hvornår der er tale om rådgivning og vejledning i henhold til Serviceloven. Eneste undtagelse er Mobilitetsområdet/børn og voksne, der kan siges udelukkende at blive givet i henhold til Serviceloven. For ikke at komplicere skemaet er det dog valgt at lade fagområdet blive stående i skemaet med nærværende bemærkning.

7 Prisstruktur i kontrakt 2009 I henhold til kontrakt 2009 er de fynske kommuners betaling til CRS i alt 56,749 mio. kr., inkl. overhead m.v. Beløbet finansieres ved, at kommunerne i 2009 betaler ml kr. pr. indbygger, inkl. overhead m.v., afhængigt hvilke ydelser de har valgt at tegne abonnement på. Det bemærkes, at kommunebetalingen til CRS i 2009 er reduceret med et engangsbeløb på 1,3 mio. kr. på grund af uforbrugte VISO midler i En tilsvarende engangsreduktion kan ikke forventes i forhold til CRS yder som bekendt 2 % i rabat til de kommuner, der tegner et totalabonnement, og 1 % i rabat til de kommuner, der tegner et delabonnement. Rabatten beregnes i forhold til CRS s ordinære driftsbudget til løn og øvrig drift, dvs. ekskl. særlige synshjælpemidler, særlige IKT hjælpemidler og klientbefordring samt overhead m.v. Svarende til 0,769 mio. kr. i 2009 (pris- og lønniveau 2009) 2. Rabatten er begrundet i synergi- og stordriftsfordele for CRS, der nærmere uddybes i nedenstående afsnit 4.2 Tilbud om 3 finansieringsmodeller. Den udspecificerede prisstruktur for kontrakt 2009 fremgår af vedlagte bilag 5. I bilaget er taksterne opdelt i forhold til de enkelte fagområder, herunder klientbefordring samt indkøb, udlån og servicering af de særlige synshjælpemidler og de særlige IKT hjælpemidler. 4. Kontrakt 2010 I det følgende beskrives først i afsnit 4.1. de to punkter som adskiller beslutningsgrundlaget for kontrakt 2009 i forhold til 2010, og dernæst beskrives i afsnit 4.2 de 3 finansieringsmodeller som CRS tilbyder de fynske kommuner. 4.1 En ny finansieringsmodel for Undervisning af børn med specifikke sprogvanskeligheder og tilbud om et Datatek. Nærværende beslutningsgrundlag for kontrakt 2010 adskiller sig på to punkter i forhold til For det første i forhold til abonnementsfinansieringen af Undervisning af børn med specifikke sprogvanskeligheder, der fra og med 2010 ændres fra en 100 % objektiv betaling pr. indbygger til en 80/20 model. Dvs. 80 % objektiv betaling pr. indbygger og 20 % betaling ud fra den kommunale procentfordeling af småbørn i tilbuddet året forinden. Formålet med ændringen af finansieringsmodellen er på den ene side at bevare budget- og forsyningssikkerheden, og på den anden side at sikre en mere rimelig fordeling af udgiften i forhold til kommunernes træk på tilbuddet. Ændringen af abonnementsfinansieringen har været drøftet på fællesmødet den 4. marts 2009 mellem de fynske kommuner og CRS. Baggrunden for ændringen er, at der igennem de seneste 2-3 år har været en signifikant forskel mellem den kommunale procentfordeling af antal småbørn i tilbuddet og indbyggertallet. 2 Et totalabonnement i 2009 er i henhold til skema 2 defineret som de fagområder, der gives i henhold til Lov om specialundervisning for voksne og Serviceloven samt klientbefordring og indkøb, udlån og servicering af de særlige synshjælpemidler og særlige IKT hjælpemidler.

8 - 8 - For det andet adskiller beslutningsgrundlaget for kontrakt 2010 sig fra 2009 ved, at de fynske kommuner fra og med 2010 har mulighed at vælge en naturlig opdatering af Legetekets sortiment af legetøj ved at vælge abonnement på Datateket. Formålet er at skabe en udlånssamling af velegnede computerbaserede lærespil og betjeningsudstyr til børn i alderen 2-7 år med særlige behov, herunder selvfølgelig at yde pædagogisk og ergo- og fysioterapeutisk rådgivning og vejledning i lighed med Legeteket. Den samlede økonomiske ramme til Datateket er beregnet til ca kr., inkl. overhead m.v. (pris- og lønniveau 2009). Beløbet består af en årlig lønudgift på ca kr. til en specialpædagog 2 dage om ugen samt kr. til indkøb af lærespil og betjeningsudstyr plus 5,5 % i overhead m.v. Abonnementsprisen kan på den baggrund beregnes til ca. 0,41 kr. pr. indbygger under forudsætning af at alle fynske kommuner med abonnement på Legeteket også tegner tillægsabonnement på Datateket fra og med I dag har alle 10 fynske kommuner abonnement på Legeteket. En betingelse for oprettelsen af Datateket er, at et antal kommuner repræsenterende ca. 80 % af den fynske befolkning ønsker et abonnement. Dermed kommer et abonnement ikke til at overstige ca. 0,52 kr. pr. indbygger, inkl. overhead m.v. (pris- og lønniveau 2009). For en yderligere uddybning henvises til vedlagte bilag 4 Projektbeskrivelse vedr. etablering af et Datatek på CRS af 13. marts 2009 med beskrivelse af baggrund, behov, formål, målgruppe, indhold, samarbejdspartnere m.v. Foruden nærværende bilag kan der henvises til ydelseskatalog Tilbud om 3 finansieringsmodeller CRS tilbyder i lighed med de fynske kommuner 3 forskellige finansieringsmodeller med hensyn til indgåelse af kontrakt De er kort beskrevet i det følgende. For en nærmere uddybning af de enkelte kontraktelementer henvises til bilag 1. Totalabonnement (totalentreprise): CRS tilbyder en kontrakt 2010 lig den for med mulighed for rabat på 2 % i forhold til CRS s ordinære driftsbudget til løn og øvrig drift, dvs. ekskl. særlige synshjælpemidler, særlige IKT hjælpemidler og klientbefordring samt overhead m.v. Rabatten forudsætter et totalabonnement (totalentreprise), der i henhold bilag 2 indbefatter de fagområder, der gives i henhold til Lov om specialundervisning for voksne og Serviceloven samt klientbefordring og indkøb, udlån og servicering af de særlige synshjælpemidler og særlige IKT hjælpemidler. Derimod forudsætter rabatten ikke abonnement på undervisning af børn i henhold til folkeskoleloven. Rabatten er begrundet i synergi- og stordriftsfordele for CRS. Det gælder i forhold til klientbefordringen, hvor det er helt afgørende for en effektiv ressourceudnyttelse og en ordentlig og sammenhængende service overfor klienterne, at befordringen sker på grundlag af én vognmandsaftale ved CRS og ikke op til 10 forskellige ved kommunerne. Men også i forhold til indkøb, udlån og servicering af de særlige synshjælpemidler og de særlige IKT hjælpemidler er det afgørende at kunne tilbyde klienterne et ordentligt og sammenhængende forløb med afprøvning, rådgivning og undervisning i de nævnte hjælpemidler uden at klienten skal forholde sig til andre end CRS. Det bemærkes i øvrigt, at der ikke betales overhead m.v. i forhold abonnement på de særlige hjælpemidler samt klientbefordring.

9 - 9 - Delabonnement (fagentreprise): Alternativt til et totalabonnement tilbyder CRS i 2010 delabonnementer i forhold til de forskellige fagområder (fagentreprise) med en rabatmulighed på 1 % i forhold til det enkelte fagområde. Betaling efter regning (takst/timepris): Endelig tilbyder CRS i 2010 også betaling efter regning beregnet ud fra en takst eller en timepris. Ved valg af sidstnævnte finansieringsmodel må kommunerne påregne ekstraudgifter til administration og regningshåndtering hos CRS på skønsmæssigt 2-4 mio. kr. årligt ved et uændret træk på CRS s ydelser 3. Beløbet svarer til omkring 4-7 % af CRS s kommunebetalte 2009 budget, ekskl. overhead, forrentning og afskrivning m.v. Hertil kommer etableringsomkostninger ved indkøring det første år, samt eventuelle ekstra udgifter hos kommunerne til opbygning af en fagligt funderet visitation og regningskontrol. 5. CRS s anbefaling af finansieringsmodel CRS anbefaler, at de fynske kommuner i lighed med indgår et totalabonnement i forhold til kontrakt Alternativt et delabonnement. Som nævnt ovenfor betragtes undervisning for børn iht. Folkeskoleloven som en særskilt ydelse, som kommunerne kan vælge til eller fra uden, at det har konsekvenser for rabatten i et totalabonnement. Ved et totalabonnement opnår kommunerne ikke blot en forsynings- og budgetsikkerhed, men også rabat på 2 % samt besparelser i forhold til betaling efter regning til CRS på omkring 2-4 mio. kr. årligt (svarende til 6-10 kr. pr. indbygger) plus engangsudgifter til bl.a. indkøb af et udfaktureringssystem. Hertil kommer eventuelt ekstraudgifter hos kommunen til opbygning af en fagligt funderet visitation og regningskontrol. For borgernes vedkommende kan der peges på, at et totalabonnement giver centret mulighed for at yde borgerne et sammenhængende tilbud ud fra princippet om én dør alle tilbud på et område kendetegnet ved et ofte komplekst og tværfagligt samspil mellem forskellige faggrupper og lovområder. Herunder en god og borgervenlig service i forhold til visitation, klientbefordring og ventetidsstandard på en måned. Og endelig kan der peges på, at et totalabonnement giver tryghed for personalet og dermed bedre mulighed for CRS til at rekruttere og fastholde efterspurgte specialister, som det for nogles vedkommende tager op til 10 år at efteruddanne og oplære. Et forhold, der har stor betydning i forhold til det igangværende generationsskifte. Samtidig giver det centret de bedste rammebetingelser for at fortsætte og udbygge sin leverandørforpligtigelse og samarbejde med VISO og Odense Universitetshospital samt Syddansk Universitet og Social- og Sundhedsskolerne på Fyn. 3 Kilde: CRS s skønsmæssige beregninger foretaget på baggrund af metodedrøftelse med Kommunernes Revision i Odense. I beregningen indgår bl.a. ekstraudgifter til tids- og ydelsesregistrering hos fagpersonalet i CRS samt administrations- og IT- udgifter.

10 Bilag Kontraktelementer til aftale 2010 ml. de fynske kommuner og CRS Kontraktelementer Efter regning (Takst/timepris) Delabonnement (Fagentreprise) Totalabonnement (Total entreprise) Fordelingsnøgle Budgetsikkerhed Prisstruktur Det bemærkes, at CRS i 2008 havde klienter, der i gennemsnit fik 2-4 ydelser pr. klient. Svarende til, at CRS i 2008 leverede ca ydelser. Afhængigt af hvordan administration og regningshåndteringen organiseres kan de samlede ekstraudgifter for CRS skønsmæssigt anslås til 2-4 mio. kr. pr. år, såfremt betalingen udelukkende kommer til at ske efter regning beregnet ud fra takster og timepriser. Svarende til ekstraudgifter på 4-7 %. Kilde: CRS s skønsmæssige beregninger foretaget på baggrund af metodedrøftelse med Kommunernes Revision i Odense. I beregningen indgår bl.a. ekstraudgifter til tids- og ydelsesregistrering hos fagpersonalet i CRS samt administrations- og IT- udgifter. Hertil kommer ekstra udgifter hos kommunerne til opbygning af fagligt funderet visitation og regningskontrol. Grundtakst Forbrugsafhængig på de områder hvor der betales efter regning. Grundtakst fordeles efter antal indbyggere. Nej, ikke indenfor de fagområder hvor kommunen vælger at betale efter regning. Vejledende takster: Beregnet iht. de gennemsnitlige omkostninger ift. kommunebetalingerne 2009 plus administrationsgebyr og eventuelt risikotillæg. Risikotillægget er begrundet i en antagelse om, at CRS alene modtager de mest ressourcekrævende klienter, mens kommunen tager sig af de mindre ressourcekrævende. Risikotillægget tilbagebetales ved regnskabsafslutning i forhold til kommunens forbrugsprocent, dvs. at har kommunen et uændret forbrug i 2010 i forhold til 2008 refunderes risikotillægget fuldt ud. Timepris: kr. - afhængig af ydelsens art og omfang. Ja, beregnet ud fra CRS s faste udgifter til tværgående ledelse, administration og service, husleje, forsikringer og forbrugsafgifter m.v. på skønsmæssigt % af CRS s budget i Delabonnement og grundtakst fordeles efter antal indbyggere. Dog med en modificeret finansieringsmodel ift. Undervisning af småbørn med specifikke sprogvanskeligheder Ja, indenfor de fagområder hvor kommunen tegner abonnement. Minus 1 % på det enkelte fagområde ift. kommunebetaling 2009, ekskl. overhead og afskrivning m.v., under forudsætning af, at der i forhold til Synsområdet tegnes abonnement på indkøb, udlån og servicering af de særlige synshjælpemidler, og at der i forhold til taleundervisning og IT-området tegnes abonnement på indkøb, udlån og servicering på de særlige IT baserede hjælpemidler. Desuden forudsættes det, at der tegnes abonnement på klientbefordringen. Rabatten er begrundet i synergifordele. Tegnes der ikke abonnement på indkøb, udlån og servicering af de særlige hjælpemidler samt klientbefordring leveres de enkelte fagområder budgetneutralt ift. kommunebetaling Det bemærkes, at der ikke betales overhead m.v. i forhold til abonnement på de særlige hjælpemidler samt klientbefordring. Ja, beregnet ud fra CRS s faste udgifter til tværgående ledelse, administration og service, husleje, forsikringer og forbrugsafgifter m.v. på skønsmæssigt % af CRS s budget i Totalabonnement, inkl. grundtakst fordeles efter antal indbyggere. Dog med en modificeret finansieringsmodel ift. Undervisning af småbørn med specifikke sprogvanskeligheder Ja. Minus 2 % ift. kommunebetaling 2009, ekskl. overhead og afskrivning m.v., under forudsætning af, at der tegnes abonnement på alle fagområder iht. Lov om voksenspecialundervisning og Serviceloven samt indkøb, udlån og servicering af de særlige synshjælpemidler, IT baserede hjælpemidler og klientbefordring. Dvs. at rabatten ikke er betinget af, at der tegnes abonnement på undervisning af børn i henhold til Folkeskoleloven. Rabatten er begrundet i synergi- og stordriftsfordele. Det bemærkes, at der ikke betales overhead m.v. i forhold til abonnement på de særlige hjælpemidler samt klientbefordring. Ja, beregnet ud fra CRS s faste udgifter til tværgående ledelse, administration og service, husleje, forsikringer og forbrugsafgifter m.v. på skønsmæssigt % af CRS s budget i 2009.

11 Målgruppe og visitation Voksne med tale-, høre og synsvanskeligheder: Al henvendelse fra borgerens side sker som udgangspunkt hos kommunen, der kan henvise til CRS med henblik på udredning til senere kommunal visitation til foranstaltning hos CRS Voksne med tale-, høre og synsvanskeligheder: I henhold til 7 i Bekendtgørelse om specialundervisning for voksne (BEK nr. 378 af 28/ ) henlægger kommunen sine beføjelser vedrørende henvisning, herunder visitation og optagelse, af personer med tale-, høre- og synsvanskeligheder til CRS Voksne med tale-, høre og synsvanskeligheder: I henhold til 7 i Bekendtgørelse om specialundervisning for voksne (BEK nr. 378 af 28/ ) henlægger kommunen sine beføjelser vedrørende henvisning, herunder visitation og optagelse, af personer med tale-, høre- og synsvanskeligheder til CRS Børn med stammen: Småbørn og skolebørn med stammen henvises af kommunen via Pædagogisk Psykologisk Rådgivning ved anvendelse af centrets henvisningsskema. Børn med specifikke sprogvanskeligheder: Målgruppen er småbørn med svære specifikke sprogvanskeligheder som primær funktionsnedsættelse. Børnene henvises af kommunen via Pædagogisk Psykologisk Rådgivning ved anvendelse af centrets henvisningsskema. Synskonsulentbistand til børn: Synskonsulentbistand ydes til børn med synsstyrke (visus) på 0,3 eller synsfelt under 20 grader (begge dele målt med brug af optimal optik). Henvisning til CRS om synskonsulentbistand til børn kan ske fra de personer, der har mistanke om nedsat syn (f.eks. forældre, sundhedsplejersker, sagsbehandlere, pædagoger, lærere, skolepsykologer, øjenlæger, optikere). Ved enhver henvendelse foretager CRS en udredning, herunder indhentning af øjenlægeoplysninger. Herefter tages stilling til, om barnet opfylder betingelserne for synskonsulentbistand. Synskonsulentfunktionen ydes i henhold til Folkeskoleloven og Serviceloven: Børn med stammen: Småbørn og skolebørn med stammen henvises af kommunen via Pædagogisk Psykologisk Rådgivning ved anvendelse af centrets henvisningsskema. Børn med specifikke sprogvanskeligheder: Målgruppen er småbørn med svære specifikke sprogvanskeligheder som primær funktionsnedsættelse. Børnene henvises af kommunen via Pædagogisk Psykologisk Rådgivning ved anvendelse af centrets henvisningsskema. Synskonsulentbistand til børn: Synskonsulentbistand ydes til børn med synsstyrke (visus) på 0,3 eller synsfelt under 20 grader (begge dele målt med brug af optimal optik). Henvisning til CRS om synskonsulentbistand til børn kan ske fra de personer, der har mistanke om nedsat syn (f.eks. forældre, sundhedsplejersker, sagsbehandlere, pædagoger, lærere, skolepsykologer, øjenlæger, optikere). Ved enhver henvendelse foretager CRS en udredning, herunder indhentning af øjenlægeoplysninger. Herefter tages stilling til, om barnet opfylder betingelserne for synskonsulentbistand. Synskonsulentfunktionen ydes i henhold til Folkeskoleloven og Serviceloven: Børn med stammen: Småbørn og skolebørn med stammen henvises af kommunen via Pædagogisk Psykologisk Rådgivning ved anvendelse af centrets henvisningsskema. Børn med specifikke sprogvanskeligheder: Målgruppen er småbørn med svære specifikke sprogvanskeligheder som primær funktionsnedsættelse. Børnene henvises af kommunen via Pædagogisk Psykologisk Rådgivning ved anvendelse af centrets henvisningsskema. Synskonsulentbistand til børn: Synskonsulentbistand ydes til børn med synsstyrke (visus) på 0,3 eller synsfelt under 20 grader (begge dele målt med brug af optimal optik). Henvisning til CRS om synskonsulentbistand til børn kan ske fra de personer, der har mistanke om nedsat syn (f.eks. forældre, sundhedsplejersker, sagsbehandlere, pædagoger, lærere, skolepsykologer, øjenlæger, optikere). Ved enhver henvendelse foretager CRS en udredning, herunder indhentning af øjenlægeoplysninger. Herefter tages stilling til, om barnet opfylder betingelserne for synskonsulentbistand. Synskonsulentfunktionen ydes i henhold til Folkeskoleloven og Serviceloven:

12 Folkeskoleloven (LBK nr af 30/11/2006), 20, stk. 2 og 21og 12. -Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (BEK nr af 15/12/2005), 2, pkt. 1 og 2. -Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen (BEK nr. 356 af 24/4/2006), 2, stk 1 og 2 og 3. -Serviceloven 11 -Folkeskoleloven (LBK nr af 30/11/2006), 20, stk. 2 og 21og 12. -Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (BEK nr af 15/12/2005), 2, pkt. 1 og 2. -Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen (BEK nr. 356 af 24/4/2006), 2, stk 1 og 2 og 3. -Serviceloven 11 -Folkeskoleloven (LBK nr af 30/11/2006), 20, stk. 2 og 21og 12. -Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (BEK nr af 15/12/2005), 2, pkt. 1 og 2. -Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen (BEK nr. 356 af 24/4/2006), 2, stk 1 og 2 og 3. -Serviceloven 11 Udredning Procedurer for sagsbehandling vedr. de særlige synshjælpemidler og særlige IKT hjælpemidler Personer med mobilitetsvanskeligheder: I forhold til personer med mobilitetsvanskeligheder henviser kommunen til CRS i henhold til Servicelovens , og ved anvendelse af centrets henvisningsskemaer. Udredning købes som en Personer med mobilitetsvanskeligheder: I forhold til personer med mobilitetsvanskeligheder henviser kommunen til CRS i henhold til Servicelovens , og ved anvendelse af centrets henvisningsskemaer. Inkluderet i prisen. Personer med mobilitetsvanskeligheder: I forhold til personer med mobilitetsvanskeligheder henviser kommunen til CRS i henhold til Servicelovens , og ved anvendelse af centrets henvisningsskemaer. Inkluderet i prisen. særskilt ydelse hos CRS. CRS forestår på kommunernes vegne indkøb, udlån og servicering af de særlige synshjælpemidler og særlige IKT hjælpemidler i henhold til de med kommunerne aftalte procedurer. Målgruppe og klientbefordring Ventetidsstandard Dokumentation, kvalitetsstandarder og information Kommunen varetager selv befordringsforpligtigelsen, og er i den forbindelse forpligtet til at sikre at klienten har mulighed for at møde rettidigt hos CRS. Sker det ikke har CRS mulighed for at få dækket sine udgifter hos kommunen for klientens eventuelle udeblivelse. Nej, ikke indenfor de fagområder hvor kommunen betaler efter regning, men der gives oplysning om eventuelle ventelister i forbindelse med udredning og visitation. - Opstart af nyt fælles klientregistrerings-system i Udarbejdelse af nyt ydelseskatalog 2009, herunder udarbejdelse af kvalitets- og servicemål. - ICF baseret udredning for hele CRS. - Statistisk halvårsopgørelse. - Nyhedsbrev udgivet 3-4 CRS varetager kommunens befordringsforpligtelse for de målgrupper, der er omfattet af en abonnementsordning undtagen personer med mobilitetsvanskeligheder. Befordringsforpligtigelsen sker i henhold til gældende lovgivning. Ja, CRS arbejder som udgangspunkt med en gennemsnitlig ventetidsstandard på 1 måned, dog med visse fagligt begrundede undtagelser, der fremgår af ydelseskatalog Opstart af nyt fælles klientregistrerings-system i Udarbejdelse af nyt ydelseskatalog 2009, herunder udarbejdelse af kvalitets- og servicemål. - ICF baseret udredning for hele CRS. - Statistisk halvårsopgørelse. - Nyhedsbrev udgivet 3-4 CRS varetager kommunens befordringsforpligtelse for de ovennævnte målgrupper undtagen personer med mobilitetsvanskeligheder. Befordringsforpligtigelsen sker i henhold til gældende lovgivning. Ja, CRS arbejder som udgangspunkt med en gennemsnitlig ventetidsstandard på 1 måned, dog med visse fagligt begrundede undtagelser, der fremgår af ydelseskatalog Opstart af nyt fælles klientregistrerings-system i Udarbejdelse af nyt ydelseskatalog 2009, herunder udarbejdelse af kvalitets- og servicemål. - ICF baseret udredning for hele CRS. - Statistisk halvårsopgørelse. - Nyhedsbrev udgivet 3-4

13 gange om året. - Et årligt fællesmøde ml. kommunerne og CRS. - Udarbejdelse af skriftligt beslutningsgrundlag forud for de kommunale redegørelser - Udarbejdelser af individuelle kontrakter med den enkelte kommune. - Dialogmøder med den enkelte kommune. - Udarbejdelse af årsrapport gange om året. - Et årligt fællesmøde ml. kommunerne og CRS. - Udarbejdelse af skriftligt beslutningsgrundlag forud for de kommunale redegørelser - Udarbejdelser af individuelle kontrakter med den enkelte kommune. - Dialogmøder med den enkelte kommune. - Udarbejdelse af årsrapport gange omåret. - Et årligt fællesmøde ml. kommunerne og CRS. - Udarbejdelse af skriftligt beslutningsgrundlag forud for de kommunale redegørelser - Udarbejdelser af individuelle kontrakter med den enkelte kommune. - Dialogmøder med den enkelte kommune. - Udarbejdelse af årsrapport

14 Bilag Afkrydsningsskema til de fynske kommunale redegørelser i forhold til Center for Rehabilitering og Specialrådgivning (CRS). Formålet med afkrydsningsskemaet er, at de fynske kommuner ved afkrydsning vælger finansieringsmodel i forhold til de forskellige ydelser som CRS udbyder i Skemaet forudsættes behandlet sammen med de kommunale redegørelser og indsendt til Region Syddanmark som et bilag hertil - med kopi af skemaet til CRS. På baggrund heraf vil CRS udarbejde et egentligt kontraktudkast 2010 til hver enkelt kommune indeholdende oplysninger om kontraktelementer samt ydelser og pris m.v. Fagområder Efter regning (Takst/timepris) Delabonnement (Fagentreprise) Totalabonnement (Total entreprise) Fagområder iht. Lov om Specialundervisning for voksne samt Serviceloven: Taleområdet/voksne Høreområdet/voksne Synsområdet/voksne Mobilitetsområdet /børn og voksne. Jf. bilag 3 til valg af delabonnement IT-området/børn og voksne Fagområder iht. Folkeskoleloven (ikke defineret som en del af totalabonnementet): Stammeundervisning for børn Undervisning af børn med mangelfuld sprogtilegnelse Synskonsulent-bistand (folkeskole, specialskole, daginstitution, hjem) Datatek udlån af computerbaserede lærespil og betjeningsudstyr til børn i alderen 2-7 år med særlige Indkøb, behov udlån og servicering af særlige hjælpemidler samt klientbefordring Det bemærkes, at der ikke betales overhead m.v. i forhold til abonnement på de særlige hjælpemidler og klientbefordring. Særlige synshjælpemidler, inkl. indkøb, udlån og servicering Særlige IT-baserede kommunikationshjælpemidler, inkl. indkøb, udlån og servicering Klientbefordring

15 Bilag 3 Afkrydsningsskema i forhold til mobilitetsområdet 2009 Efter regning/takst Delabonnement (takst pr. indbygger) Klientregistrerede ydelser (konsulentsager) kan både betales efter regning/takst og ved et delabonnement Specialrådgivning i specielle og komplicerede hjælpemiddelsager til voksne Specialrådgivning vedr. specielle og komplicerede hjælpemiddelsager til børn Siddestillingsanalyser Valg og indretning af biler Specialrådgivning vedr. boligindretning Teknisk bistand til specialtilpasning af hjælpemidler Tværgående ydelser kun ved delabonnement, dvs. betaling pr. indbygger. Hotline (rådgivning pr. telefon og mail) Åbent hus ift. bolig- og hjælpemiddeludstillingen Vidensformidling o Erfa-grupper / samarbejdsmøder / netværksgrupper o Kurser, temadage og firmaproduktdage o Orientering og rundvisning o Undervisning af studerende o Undervisning ude af huset o Fagligt baseret nyhedsbrev til kommunerne Legeteket (Datateket afkrydses i 2010 som en særskilt ydelse i afkrydsningsskemaet bilag 2)

16 Bilag marts 2009 Projektbeskrivelse vedr. etablering af et Datatek på CRS Baggrund I dag er computeren en vigtig og naturlig del af børns leg. Og især for børn med funktionsnedsættelser er der mange muligheder for at kompensere for barnets handicap med en computer og adækvat software. Mange børn, som har særlige behov, har svært ved at håndtere almindeligt legetøj, fungere socialt uden voksenstøtte, koncentrere sig i længere tid og forstå enkle regler. En del af børnene har begrænset eller manglende talesprog, og her giver computeren optimale muligheder for at sammenknytte f.eks. symboler, foto, tegn, lyd og tekst. Børnene har brug for alternative legemuligheder, og her er computeren et særdeles hensigtsmæssigt redskab. Mange børn udviser ved leg med computeren betydeligt større koncentrations- og motivationsevne end set i andre sammenhænge, ligesom børnene her i langt højere grad er i stand til at lege selvstændigt uden voksenstøtte. Computeren giver omgående feedback på barnets handlinger og gør legen struktureret og meningsfuld. Behov På CRS oplever man et stigende behov for og efterspørgsel på udviklingsorienterede lærespil til PC og håndteringsudstyr i forbindelse hermed. Af håndteringsudstyr efterlyser mange 0-1 kontakt eller Kid-track (trackball til erstatning for en mus), og mange ville have gavn af understøttende/afgrænsende bordplader samt hensigtsmæssig belysning. Det er både forældre og fagfolk, som efterspørger. Institutionerne er også begyndt at henvende sig. De søger viden om og variation i programudvalget samt rådgivning vedr. den ergonomiske indretning af børnenes arbejdsplads, belysning etc. I Region Syddanmark findes der imidlertid intet Datatek og altså intet sted, hvor man kan rådgives i valg og pædagogisk anvendelse af udviklingsorienterede lærespil til PC. Formål Formålet med at etablere et Datatek som en helt naturlig opdatering af Legetekets sortiment af legetøj er at imødekomme de nævnte behov ved at give børn i alderen 2 til 7 år med særlige behov mulighed for at anvende udviklingsorienterede lærespil og enkelt betjeningsudstyr at etablere et lokalt tilbud til børn i alderen 2 til 7 år med særlige behov at skabe en udlånssamling af velegnede udviklingsorienterede lærespil til børn i alderen 2 til 7 år med særlige behov at skabe en udlånssamling af enkelt betjeningsudstyr til denne gruppe børn

17 Målgruppen er den samme som i Legeteket: Børn i alderen 2 til 7 år med særlige behov, som har brug for ekstra hjælp og støtte samt deres forældre og fagfolk i forskellige institutioner. Indholdet i tilbuddet er i princippet det samme, som har været praktiseret med stort udbytte i Legeteket igennem mange år: Vurdering og vejledning: Vurderingen omfatter valg af PC-spil ud fra barnets udviklingstrin og mestringsniveu, valg af styremetode samt pædagogisk vejledning i anvendelsen af spillet. Såfremt barnet har brug for specielt håndteringsudstyr, henvises der til IKT-teamet, hvor en ergoterapeut vil vejlede i den ergonomiske indretning af 'legepladsen' samt i valg og brug af betjeningsudstyr. Afprøvning: Det kan være en langvarig proces at acceptere nyt og at tilegne sig den erfaring og viden, som de valgte PC-spil rummer. Udlån af o Udviklingsorienterede lærespil til børn i alderen 2 til 7 år, udlånes 1 2 mdr. o Enkelt betjeningsudstyr, udlånes 1 2 mdr. Samarbejdspartnere Forældre, støttepædagoger, pædagoger fra specialinstitutioner og almindelige institutioner med børn med særlige behov, ergo- og fysioterapeuter, specialpædagogiske konsulenter, audiologopæder, synskonsulenter og andre. Projektets / Datatekets forventede effekt At der foregår en målrettet indsats i forhold til stimulering og udvikling af børnene i målgruppen At børnene inden skolestart bliver fortrolige med at anvende computer og særlige programmer, samt bliver vant til at benytte særligt betjeningsudstyr, når der er behov for dét Stor tilfredshed hos børn, forældre og fagfolk med muligheden for at kunne låne udviklingsorienterede lærespil til PC, samt få vurdering og vejledning vedr. særligt betjeningsudstyr og ergonomiske forhold

18 Bilag 5 (side 1 af 2) Betalingsoversigt september 2008 Center for Rehabilitering og Specialrådgivning (CRS) Betaling 2009 (pris- og lønniveau 2009) opdelt på kommune og fagområde Assens Faaborg- Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø I alt Befolkningstal pr. 1. juli 2008 *) Fagområder iht. Lov om Specialundervisning for voksne samt Serviceloven Taleområdet/voksne Høreområdet/voksne Synsområdet/voksne Mobilitetsområdet/voksne IKT-området (børn og voksne) Delsum Fagområder iht. Folkeskoleloven (ikke defineret som en del af totalabonnementet) Undervisning af børn med stammen Undervisning af børn med specifikke sprogvanskeligheder Indkøb, Synskonsulentbistand udlån og servicering til børnaf særlige IKT- og Synshjælpemidler samt klientbefordring Det bemærkes, at der ikke beregnes overhead m.v. ift. de 3 nævnte områder samt at udgifterne hertil holdes budget- og regnskabsmæssigt adskilt fra CRS's Særlige synshjælpemidler Særlige IKT-hjælpemidler Klientbefordring Grundtakst (tværgående ledelse, administration, service, IT, forrentning og afskrivning af kapitalapparat samt ejendomsudgifter og forsyning) Grundtakst Rabat 2009 Rabat ved totalabonnement: 2% af CRS's driftsbudget, ekskl. overhead m.v Rabat ved delabonnement: 1% af CRS's driftsbudget, ekskl. overhead m.v Betaling 2009 Betaling i alt Pris pr. indbygger Bemærkninger: Kilde: Danmarks Statistik, trukket den 5. september 2008

19 Bilag 5 (side 2 af 2) Takstoversigt september 2008 Center for Rehabilitering og Specialrådgivning (CRS) Takst 2009 pr. indbygger (pris- og lønniveau 2009) opdelt på fagområde Takst pr. indbygger 2009 Fagområder iht. Lov om Specialundervisning for voksne samt Serviceloven Taleområdet/voksne 19,87 Høreområdet/voksne 14,71 Synsområdet/voksne 18,31 Mobilitetsområdet/voksne 8,68 IKT-området (børn og voksne) 6,35 Fagområder iht. Folkeskoleloven (ikke defineret som en del af totalabonnementet) Undervisning af børn med stammen 4,59 Undervisning af børn med specifikke sprogvanskeligheder 4,68 Synskonsulentbistand til børn 5,15 Indkøb, udlån og servicering af særlige IKT- og Synshjælpemidler samt klientbefordring Det bemærkes, at der ikke beregnes overhead m.v. ift. de 3 nævnte områder samt at udgifterne hertil holdes budget- og regnskabsmæssigt adskilt fra CRS's øvrige budget. Særlige synshjælpemidler 16,10 Særlige IKT-hjælpemidler 2,25 Klientbefordring 5,63 Grundtakst (tværgående ledelse, administration, service, IT, forrentning og afskrivning af kapitalapparat samt ejendomsudgifter og forsyning) Grundtakst 17,62 Rabat 2009 Rabat ved totalabonnement: 2% af CRS's driftsbudget, ekskl. overhead m.v. 1,68 Rabat ved delabonnement: 1% af CRS's driftsbudget, ekskl. overhead m.v. 0,84

20 Dokument oprettet Sag 08/933 Dok /08 KP/ck Bilag 9 DH bemærkninger til udkast til rammeaftale 2009 for Region Syddanmark Generelle kommentarer Tilgængelighed DH finder det meget problematisk, at de kommunale redegørelser, der danner grundlag for rammeaftalen, generelt er udarbejdet i et format, der ikke er tilgængeligt for mennesker med handicap. Dette skyldes, at de skabeloner der bruges til redegørelserne ikke følger de retningslinjer, der findes for tilgængelige formater. Konsekvensen er, at inddragelsen af handicapråd og relevante brugerorganisationer vanskeliggøres. DH mener derfor, at der skal udarbejdes en ny skabelon i et tilgængeligt format. DH vil anbefale, at regionen indhenter råd og vejledning fra Kompetencecenter IT for alle (KIA) om tilgængelige formater. Ifølge aftalen om åbne standarder mellem Danske Regioner og Kommunernes Landsforening skal dokumenter, der offentliggøres på hjemmesider, forefindes i HTML, dvs. almindeligt hjemmesideformat. Der skal være tungtvejende grunde til at benytte PDF eller andre alternative formater. Såfremt man anvender PDF eller andre alternative formater skal disse leve op til best practise med hensyn til tilgængelighed. Det betyder, at hvis der er tungtvejende grunde til at benytte PDF-formater, skal disse leve op til de kriterier for tilgængelighed, der findes for dette format. 1 Brugerinddragelse Aftaleparterne påpeger selv i rammeaftalen, at denne skal indeholde retningslinjer for bruger- og pårørendeinddragelse i de enkelte tilbud 2. Det kan derfor godt undre, at rammeaftalen ikke indeholder sådanne retningslinjer, idet aftaleparterne er opmærksomme på bekendtgørelsens krav. DH foreslår, at man bruger rammeaftalerne til at udvikle fælles visioner og retningslinjer for brugerinddragelsen i de enkelte tilbud. Derudover savner DH, at rammeaftalen ligeledes omfatter, en diskussion af og retningslinjer for, bruger- og pårørende inddragelse på det politiske og administrative niveau. 1 Se yderligere om aftalen og tilgængelige PDF er på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 21

21 Indhold i tilbuddene Det fremgår af rammeaftalen, at der er behov for fortsat kvalitetsudvikling på de sociale tilbud og på specialundervisningstilbuddene 3, samt at, kvalitet og udvikling i tilbuddene sikres gennem faglig udvikling og netværk samt via erfaringer og ønsker fra brugere og pårørende. 4 DH finder det positivt, at aftaleparterne har fokus på indholdet af tilbuddene. Dog savner DH mere konkrete overvejelser om, hvordan man sikrer kvaliteten af tilbuddene, samt sikrer at indholdet i de enkelte tilbud matcher brugernes behov. Der nævnes både i rammeaftalen og Bilag 1, under forskellige målgrupper, at visse grupper ikke kan håndteres eller rummes i eksisterende tilbud. 5 Derudover efterlyses for eksempel i målgruppen børn og unge med handicap, flere tilbud i form af; kollegielignende tilbud, overgangstilbud fra børn og ungesystemet til voksensystemet, kost-/efterskolelignende tilbud indenfor autismespektret/adhd. 6 Det er derfor tydeligt, at indhold af tilbud ændrer sig, og at det derfor er lige så vigtigt, at diskutere tilbuddenes indhold, samt kvalitet. Målgrupper I kapitel 5 i rammeaftalen, hvor det forventede forbrug af pladser gennemgås, er pladser opdelt i 8 forskellige målgrupper. Der er flere problematikker omkring dette. For det første, indgår der i bilag 1, som er en sammenfatning af de kommunale redegørelser, en opdeling i 16 målgrupper. DH finder denne uoverensstemmelse besynderlig. En forklaring findes dog i indledningen til rammeaftalens kapitel 5. Her påpeges det, at der hovedsageligt er tale om en beskrivelse af de områder, der vurderes til at have særlig behov for opmærksomhed. 7 DH mener ikke, dette er i overensstemmelse med rammeaftalens formål: Rammeaftalen skal oplyse om det samlede antal plader og tilbud, der er omfattet af rammeaftalen, fordelt på målgrupper. 8 Det vil sige det samlede antal pladser for alle målgrupper. Desuden findes også eksempler på kapacitetsproblemer i gennemgangen af de resterende målgrupper i Bilag 1. Det er dermed ligeledes svært at vide, hvad der ligger til grund for, at en målgruppe vurderes til at have et særligt behov. Hvis ikke alle målgrupper er medtaget i rammeaftalen, giver den ikke det rette overblik over kapaciteten på hele det sociale området samt specialundervisningsområdet. For det andet, er det usikkert, om der er fuld klarhed over, hvad de enkelte målgrupper dækker over. Eksempelvis er voksne med handicap opdelt i fysisk og psykisk handicappede samt sindslidende, 9 mens handicappede børn og unge er én målgruppe. 10 Samtidig er sindslidende en kategori for sig, mens det er mere uklart, hvad psykisk handicappede dækker over. DH er interesseret i at kende overvejelserne bag denne inddeling af målgrupperne, og hvorvidt denne inddeling er sammenlignelig med resten af landet? 3 Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 5 5 Se bl.a. Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 10, Bilag 1, s. 5 6 Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 9 7 Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 9 8 Socialministeriet, 2006, Vejledning om rammeaftaler mv. på det sociale område og det almene ældreboligområde, s Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 8 2