- 97 - Børn og Unge 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Børn og Unge har ansvaret for hovedparten af de kommunale tilbud til de 0-18-årige, herunder drift og udvikling af dagtilbud, skoler, fritidstilbud og børnesundhed. Aarhus Kommune vedtog i 2008 Børn og unge-politikken som grundlaget for arbejdet i hele Børn og Unge. Heri er den overordnede vision, at udvikle: Glade, sunde børn og unge med selvværd Personligt robuste, livsduelige og kreative børn og unge, som har et højt fagligt niveau og er rustede til at møde fremtidens udfordringer Børn og unge, der oplever medborgerskab og bruger det Børn og unge, der deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber Det samlede byråds Børn og unge-politik danner således den værdimæssige ramme for hele det arbejde - centralt som decentralt - der pågår i Børn og Unge. Det er en ramme, som bygger på anerkendelse, inddragelse og høje forventninger til det enkelte barn i et tæt samarbejde med forældrene. Og det er indenfor denne ramme, budgettets effektmål vedr. Forældresamarbejde, Læring og udvikling, Trivsel og sundhed og Rummelighed er formuleret. Med effektmålene i budgettet udstikker byrådet den politiske ramme og retning for Børn og Unges arbejde. Via Udviklingsplanen udfoldes de fire effektmål i ni strategier, som understøtter arbejdet med at realisere vores vision og mål. De ni strategier er således ikke en del af budgettet, men understøtter den politisk fastsatte ramme og retning, som budgettet udstikker. De første fire strategier vedrører hhv. Forældresamarbejde, Læring og udvikling, Trivsel og sundhed og Rummelighed, og knytter sig således til effekten af Børn og Unges ydelser. De øvrige fem strategier vedrører Ledelse, Personale, Organisation, Drift og Kommunikation, og er dermed, jf. virksomhedsmodellen (ROYE), understøttende i forhold til de første fire. Strategierne og de tilhørende indsatser evalueres og videreudvikles løbende i takt med, at omgivelserne og grundlaget for Børn og Unge forandres, således at de fortløbende opfylder deres mål og giver klare retningslinjer for Børn og Unges tilrettelæggelse af indsatsen. Effektmål og strategier angiver rammen og retningen for det decentrale råderum, mens selve tilrettelæggelsen og leverancen af ydelserne inden for dette råderum er lagt i hænderne på de decentrale. Målet er så stort et lokalt råderum som muligt inden for den ramme og retning, som Byrådet har udstukket. Decentralt følges der op på arbejdet med effektmål og strategier i kvalitetsrapporterne. Således danner kvalitetsrapporterne afsættet for udvikling af de enkelte tilbud, og er med til at sikre den røde tråd i arbejdet. Kvalitetsrapporterne kan ses på Aarhus Kommunes hjemmeside. Lige fra det første møde med sundhedsplejersken, over barnets daginstitutions-, skole- og fritidsliv og dets vej ind i en ungdomsuddannelse, har Børn og Unge høje ambitioner vedr. trivsel, læring og udvikling. Målet er, at alle børn og unge når videre ud i livet med den bedst mulige bagage. Det er med dette afsæt, man skal se nærværende budget for Børn og Unge. 2. Mål for effekt og ydelser Det bærende hensyn for arbejdet i Børn og Unge er helhedstænkning og det tværfaglige samarbejde med børn og unge i centrum. Indsatsen for børnene og de unge i Aarhus skal være gennemsyret af helhed og sammenhæng. Ét barn uden en ven er én for mange. Ét barn, der ikke kan læse, er én for mange. Aarhus Kommune er først tilfreds, når alle børn og unge trives og udvikler sig. Det er det mål, Børn og Unge arbejder efter hver dag, og det er det, vores fire overordnede effektmål i budgettet rammesætter.
- 98 - De fire effektmål i budgettet er ligestillede og danner således tilsammen rammen for det gode børneliv. De understøttende indsatser er derfor også udtryk for en sammenhængende indsats, hvor der tænkes på tværs af faggrænser, og hvor hele 0-18 års perspektivet indtænkes til gavn for børnene og de unge. Under hvert effektmål og de underliggende delmål er der opstillet en række indikatorer, som skal ses som tegn på, om Aarhus Kommune er på rette vej. For hver af disse indikatorer er der fastsat en tolerancetærskel. Hvis regnskabsresultatet ligger indenfor denne tolerancetærskel, betragtes det som et tegn på, at kommunen er på rette vej mod det overordnede mål. Det betyder ikke, at Børn og Unge er i mål, men det giver et tegn om, at udviklingen går den rigtige vej. Er resultatet derimod uden for den fastsatte tolerancetærskel, er der brug for et yderligere fokus på området og de ydelser der leveres, samt eventuelt omprioriteringer. Ved udarbejdelsen af Budget 2013 har Børn og Unge-udvalget været inddraget i en nærmere drøftelse af effektmål, indikatorer og strategier. Denne inddragelse har på den ene side resulteret i, at Budget 2013 i vidt omfang er en videreførelse af Budget 2012 med sigte på at understøtte, at de gældende effektmål og indikatorer også i praksis virker som hele Børn og Unges fælles styringsredskab. Budget 2013 svarer således til Budget 2012, tilføjet mindre justeringer på de områder, hvor Regnskab 2011 har vist et behov for særligt fokus. På den anden side har inddragelsen af Børn og Unge-udvalget også resulteret i, at der frem mod Budget 2014 skal udvikles nye indikatorer vedr. selvværd og dannelse, lige som der generelt skal ske en opdatering af effektmål og strategier. Denne opdatering af effektmål og strategier vil ske under inddragelse af alle relevante parter, herunder de faglige organisationer. Fremadrettet er det målet at blive endnu bedre til at følge børnenes og de unges relative udvikling i forhold til udgangspunktet, fordi sådanne relative udviklingsmål kan nuancere billedet i forhold til de gældende statusmål, når man skal vurdere effekten af kommunens ydelser. Der arbejdes fortfarende på, på sigt, at muliggøre dette i budget, regnskab og kvalitetsrapporter. 2.1. Overordnede effektmål Forældresamarbejde: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling (effektmål) Læring og Udvikling: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb (effektmål) Trivsel og Sundhed: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer (effektmål) Rummelighed: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere (effektmål) 2.2 Delmål og målopfyldelse Forældresamarbejde: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling (overordnet effektmål) Med afsæt i Børn og Unge-politikken og strategien for forældresamarbejde ses forældreansvaret og forældresamarbejdet som fundamentalt i forhold til at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. Børn og Unge har helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste mennesker i børnenes og de unges opvækst, og det er derfor afgørende, at forældrene tager ansvar for deres børn og unge og deltager aktivt i samarbejdet herom. Dette ansvar skal Børn
- 99 - og Unge understøtte som et fundament for strategierne under de tre øvrige effektmål: Læring og udvikling, Sundhed og trivsel og Rummelighed. Forældresamarbejdet ses derfor som en del af kerneydelsen i Børn og Unge. Nedenfor er effektmålet udmøntet i et delmål: Delmål 1: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde Under effektmålet vedr. forældresamarbejde og det underliggende delmål måles der både på forældrenes generelle tilfredshed med det daglige samarbejde, og konkret på forældrenes tilfredshed med samarbejdet om Børn og Unges øvrige effektmål, nemlig læring, trivsel og sundhed samt rummelighed. Datagrundlaget er Forældretilfredshedsundersøgelserne, som gennemføres i ulige år. Delmål 1: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde (effektmål) Indikator: Andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 % Ved Forældretilfredshedsundersøgelsen i 2009 svarede 71 %, at de var tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet. Denne andel var ved den seneste Forældretilfredshedsundersøgelse i 2011 steget til 80 %, svarende til tolerancetærsklen for dette mål. Der følges op på udviklingen i forældrenes oplevelse af samarbejdet med næste Forældretilfredshedsundersøgelse, som gennemføres ultimo 2013. Forældretilfredshed med forældresamarbejdet Andel forældre til børn i skoler, dag- og FUtilbud, R2009 R2010 R2011 B2012 B2013 der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet med skole/dag-/fu-tilbud alt i alt 71 % - 80 % - > 80 % Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som gennemføres i ulige år. Indikator: Forældrenes tilfredshed med samarbejdet med skolerne samt dag- og FUtilbuddene om børn og unges læring skal være over 70 % (ændret) Forældrenes tilfredshed med inddragelsen i spørgsmål vedr. deres børns læring indgik første gang i Forældretilfredshedsundersøgelsen for 2011. Her svarede 61 % af forældrene, at de er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet, hvilket affødte et øget fokus på at understøtte forældresamarbejdet omkring børnenes og de unges læring. Til forståelsen af regnskabsresultatet for 2011 hører dog en opmærksomhed på, at kun ca. 10 % af forældrene svarede utilfreds eller meget utilfreds, mens langt hovedparten af de øvrige forældre svarede hverken utilfreds eller tilfreds på dette spørgsmål. I Budget 2012 blev tolerancetærsklen for denne indikator fastsat til 80 %, men med mulighed for justering, når resultaterne af Forældretilfredshedsundersøgelsen 2011 forelå. For at bibeholde et højt, men mere realistisk ambitionsniveau, er tolerancetærsklen derfor justeret, så den stiger fra 70 % i 2013 til 80 % i 2015.
- 100 - Forældretilfredshed med samarbejdet om læring Andel forældre til børn i skoler, dag- og R2010 R2011 B2012 B2013 B2014 B2015 B2016 FU-tilbud, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen af dig i spørgsmål vedr. - 61% - > 70% - > 80% - dit barns læring Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som gennemføres i ulige år. Indikator: Forældrenes tilfredshed med samarbejdet med skolerne samt dag- og FUtilbuddene om børn og unges trivsel skal være over 75 % (ændret) Også forældrenes tilfredshed med inddragelsen i spørgsmål vedr. deres børns trivsel indgik første gang i Forældretilfredshedsundersøgelsen for 2011. Her svarede 70 % af forældrene, at de er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet, hvilket affødte et øget fokus på at understøtte forældresamarbejdet omkring børnenes og de unges trivsel. Som for den foregående indikator gjaldt det dog også her, at under 10 % af forældrene svarede utilfreds eller meget utilfreds på dette spørgsmål, mens langt hovedparten af de øvrige forældre svarede hverken utilfreds eller tilfreds. I Budget 2012 blev tolerancetærsklen for denne indikator fastsat til 80 %, men med mulighed for justering, når resultaterne af Forældretilfredshedsundersøgelsen 2011 forelå. For at bibeholde et højt, men mere realistisk ambitionsniveau, er tolerancetærsklen derfor justeret, så den stiger fra 75 % i 2013 til 80 % i 2015. Forældretilfredshed med samarbejdet om trivsel Andel forældre til børn i skoler, dag- og R2010 R2011 B2012 B2013 B2014 B2015 B2016 FU-tilbud, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen af dig i spørgsmål vedr. - 70 % - > 75 % - > 80 % - dit barns trivsel Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som gennemføres i ulige år. Indikator: Forældrenes tilfredshed med samarbejdet med skolerne samt dag- og FUtilbuddene om børnenes og de unges rummelighed skal være over 70 % (ændret) I lighed med ovenstående indgik også forældrenes tilfredshed med inddragelsen i spørgsmål vedr. pladsen til forskellighed første gang i Forældretilfredshedsundersøgelsen for 2011. Her svarede 52 % af forældrene, at de er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet, hvilket affødte et særligt fokus på understøttelsen af forældresamarbejdet omkring rummelighed. En nærmere analyse af de afgivne svar viste, at den relativt lave andel tilfredse/meget tilfredse forældre ikke var ensbetydende med mange utilfredse forældre. Der var i stedet tale om, at hele 18 % af forældrene svarede ved ikke på spørgsmålet om deres tilfredshed med inddragelsen i spørgsmål vedr. pladsen til forskellighed. På baggrund heraf blev det besluttet både at forbedre måden hvorpå forældrenes tilfredshed måles, og at styrke selve samarbejdet med forældrene om rummelighed, fællesskaber og plads til forskellighed blandt børnene og de unge. Hvad angår målemetoden, så vil den gældende spørgsmålsformulering blive ændret til Forældretilfredshedsundersøgelsen 2013 med henblik på at få en mere fyldestgørende belysning af indikatoren. Dette valideringsarbejde knyttes sammen med den indikatorudvikling vedr. rummelighed, der i forvejen skal ske til evalueringen af Folkeskolens Fællesskaber i 2013-2014. I sammenhæng med spørgsmålsformuleringen blev tolerancetærsklen for denne indikator i Budget 2012 fastsat til 80 %, men med mulighed for justering, når resultaterne af Forældretil-
- 101 - fredshedsundersøgelsen 2011 forelå. For at bibeholde et højt, men mere realistisk ambitionsniveau, er tolerancetærsklen derfor justeret, så den stiger fra 70 % i 2013 til 80 % i 2015. Styrkelsen af selve forældresamarbejdet omkring rummelighed vil ske som et led i implementeringen af Fællesskaber for alle og den byrådsbesluttede indsats vedr. Nytænkning af inklusion. Med afsæt i Budgetforliget for 2012 vil den fremadrettede indsats således i væsentligt omfang bestå i generelt at udvide det eksisterende rummelighedsbegreb i normalområdet. Det vil bl.a. ske via den kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere der ligger i Fællesskaber for alle, som er en videreudvikling og udbredelse af Folkeskolens Fællesskaber til dagtilbudsog FU-området. Det vil også omfatte en kommunikativ forandringsproces, som skal sikre en stærkere fælles forståelse blandt professionelle og forældre af, hvilke værdier og hvilken faglighed der ligger i at sikre større rummelighed og inklusion i normalområdet. Forældretilfredshed med samarbejdet om rummelighed Andel forældre til børn i skoler, dag- og R2010 R2011 B2012 B2013 B2014 B2015 B2016 FU-tilbud, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen af dig i spørgsmål vedr. - 52 % - > 70 % - > 80 % - pladsen til forskellighed Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som gennemføres i ulige år. Læring og Udvikling: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb (overordnet effektmål) Med afsæt i Børn og unge-politikken har Aarhus Kommune høje ambitioner på alle børn og unges vegne. Målet er at sikre, at børnene og de unge opnår et højt fagligt niveau og bliver rustede til at møde fremtidens udfordringer. For at tilgodese dette, skal børn og unge behandles forskelligt ud fra deres individuelle behov og forudsætninger og med fokus på børnenes og de unges selvværd. Effektmålet for Læring og udvikling er nedenfor udmøntet i to delmål: Delmål 2: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau Delmål 3: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Delmål 2: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau (effektmål) Indikator: Andelen af 3-årige børn, der vurderes at have et alderssvarende sprog, skal være over xx % 1 Med vedtagelsen af lov nr. 630 af 11. juni 2010 og den efterfølgende udmøntning heraf i Aarhus Kommune, tilrettelægges sprogvurderingerne på følgende måde: 1 Med Budget 2012 blev det besluttet at vente med at fastsætte tolerancetærskler for børn med hhv. dansk som modersmål og dansk som andetsprog, til Aarhus Kommunes valg af sprogvurderingsmateriale var implementeret. Tolerancetærskler for hver enkelt kategori af 3-årige forventes indarbejdet i budgettet fra og med 2014.
- 102 - For 3-årige med dansk som andetsprog gælder, at der i Aarhus Kommune arbejdes ud fra en formodning om, at børn med dansk som andetsprog pr. definition har sprogstøttebehov. Det betyder, at det er obligatorisk at sprogscreene alle 3-årige med dansk som andetsprog, uanset om de er i eller uden for dagtilbud. For børn med dansk som modersmål gælder, at sprogvurderinger er obligatoriske for alle børn uden for dagtilbud, samt for de børn, som ud fra personalets faglige vurdering skønnes at have behov for en særlig sprogpædagogisk indsats. For alle andre børn tilbydes sprogvurderingerne, men det er frivilligt, dvs. op til det enkelte barns forældre, hvorvidt man vil tage imod dette tilbud. Opgørelsen af sprogvurderingsresultaterne følger denne kategorisering af de 3-årige. Regnskabsresultatet for 2011 viser, at der stadig er 3-årige med sprogstøttebehov, som vi ikke finder. Det viser også, at kun ganske få af de 3-årige med dansk som andetsprog har et alderssvarende dansk. Derfor intensiveres indsatsen i 2012-2013 med henblik på at sprogvurderinger bliver en fast del af dagtilbuddenes almindelige praksis. Der iværksættes desuden en styrket tidlig sprogindsats, målrettet alle 0-3 årige, herunder børn med dansk som andetsprog, ligesom den intensiverede indsats på 3-6 års området fastholdes. Med Budget 2012 blev det besluttet at vente med at fastsætte tolerancetærskler for børn med hhv. dansk som modersmål og dansk som andetsprog, til Aarhus Kommunes valg af sprogvurderingsmateriale var implementeret. Tolerancetærskler for hver enkelt kategori af 3-årige forventes indarbejdet i budgettet fra og med 2014. Andel 3-årige med alderssvarende sprog* Andel 3-årige børn, der vurderes at have et alderssvarende sprog R2010 R2011 B2012 B2013 Børn uden for dagtilbud (obligatorisk sprogvurdering) med dansk - 75,0% > xx% > xx% som modersmål med dansk - 0,0% > xx% > xx% som andetsprog Børn i dagtilbud, som af personalet skønnes at have med dansk - 67,9% > xx% > xx% behov for en særlig sprogpædagogisk indsats (obligatorisk sprogvurdering) som modersmål med dansk - 1,7% > xx% > xx% som andetsprog Øvrige børn i dagtilbud (frivillig sprogvurdering) med dansk - 95,9% > xx% > xx% som modersmål med dansk - * > xx% > xx% som andetsprog Kilde: I Aarhus Kommune benyttes ministeriets Sprogvurderingsmateriale. Materialet indplacerer børnene i 3 indsatsgrupper. Værdier for hvornår man falder inden for de 3 indsatsgrupper er fastsat i et normeringsstudium. Materialet er udviklet af Syddansk Universitet for det tidligere Ministerium for Familie- og Forbrugeranliggender. *I Aarhus Kommune arbejdes der ud fra en formodning om, at børn med dansk som andetsprog pr. definition har sprogstøttebehov. Det betyder, at det er obligatorisk at sprogscreene alle 3-årige med dansk som andetsprog. Af samme grund vil der ikke være nogen 3-årige med dansk som andetsprog i kategorien Øvrige børn i dagtilbud (frivillig sprogvurdering). Indikator: Andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 40 % Manglende danskkundskaber er for mange med dansk som andetsprog en væsentlig barriere for at gennemføre en uddannelse, ligesom det er en barriere i forhold til at kunne deltage ligeværdigt på arbejdsmarkedet og i det øvrige danske samfund. Aarhus Kommune sprogscreener derfor alle børn med dansk som andetsprog ved 3 år og igen inden de starter i 0. klasse med henblik på at afdække deres behov for sprogstøtte.
- 103 - Jf. Regnskab 2011, var der ved sprogscreening i forbindelse med skolestart i 2011 27,1 % af børnene med dansk som andetsprog, der vurderedes at have tilstrækkelige danskkundskaber. Resultatet er dermed stadig et stykke fra den budgetvedtagne målsætning på 35 % for 2011, men udviklingen i andelen af børn med dansk som andetsprog med tilstrækkelige danskkundskaber er dog stabiliseret med en svagt opadgående tendens. De målrettede indsatser, der over de seneste år er sat i værk på dagtilbudsområdet, har nu haft tid til at virke, og i 2011 var en lidt større andel af børnene med dansk som andetsprog omfattet af det frie skolevalg, sammenlignet med både 2009 og 2010. Læses resultaterne af disse skolebegynderscreeninger i sammenhæng med ovennævnte resultater for de 3-årige med dansk som andetsprog, ses der også en positiv udvikling i de tosprogede børns danskkundskaber fra 3 til 5½ år. Ud over iværksættelsen af Investering i Børns Fremtid, er der igangsat en række yderligere tiltag ift. understøttelse af den dansksproglige udvikling, som endnu ikke har haft fuld effekt. Herunder kan nævnes omlægning af 4a-vejledningen, særligt fokus på kommende skolebegyndere og skoleudsatte, sprogvejledere i samtlige dagtilbud, mv. Samtidig har resultaterne af 3-årsscreeninger, indført fra august 2008, bevirket, at der nu iværksættes målrettede indsatser på 0-3 års området, som - udover det særlige sproglige fokus - også inddrager forældrenes unikke mulighed for at bidrage til deres børns sproglige udvikling. Disse tidligere indsatser vil først slå fuldt igennem for skolestartere 6 år senere. Sprogscreening ved skolestart Andel børn med dansk som andetsprog*, der ved R2010 R2011 B2012 B2013 sprogscreening i forbindelse med skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber 25 % 27,1 % 40 % 40 % (Gruppe F)** *Børn med dansk som andetsprog er her defineret ud fra Folkeskolelovens 4a, stk. 2 **Niveauet er fastsat på baggrund af sprogscreeningsresultatet fra skoleåret 2007/08. Gruppe F udgør andelen af alle børn med et uvæsentligt behov for sprogstøtte. Indikator: Andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 i talfærdighedstest, skal være over 90 %, og andelen af usikre læsere på 3. og 8. klassetrin skal være under 5 % (ændret) Læsetesten på 3. klassetrin gennemføres i ulige år, mens læsetesten på 8. klassetrin og talfærdighedstesten på 3. klassetrin gennemføres i lige år. Resultatet af den kommunale læsetest på 3. klassetrin viste igen i 2011 et fald i andelen af usikre læsere, og med kun 4,35 % usikre læsere på 3. klassetrin lå resultatet pænt under den fastsatte tolerancetærskel på 8 %. Resultaterne af den kommunale læsetest på 8. klassetrin og den kommunale test i talfærdighed blev senest behandlet i regnskab 2010, hvor der var hhv. 1 % usikre læsere i 8. klasse og over 90 % elever med et færdighedsniveau i talfærdighed på 1-4. For de kommunale test under ét er ambitionsniveauet derfor hævet i Budget 2013. Således er tolerancetærsklen for talfærdighed øget til 90 %, mens tolerancetærsklen for andel usikre læsere er sænket til 5 %.
- 104 - Kommunale test i læsning og talfærdighed Test i læsning og talfærdighed R2010 R2011 B2012 B2013 Test i læsning (3. klasse) Test i læsning (8. klasse)* Sikre læsere Svingende læsere Usikre læsere Sikre læsere Svingende læsere - - - 45 % 55 % 1 % 79,11% 16,54% 4,35% < 8% < 5% - - - < 5% < 5% Usikre læsere Andelen af elever der har et færdighedsniveau fra 1-4** 90,2 % - > 85% > 90% Test i talfærdighed (3. klasse) *Til regnskabet benyttes sætningslæseprøven SL60, som tester elevernes færdighed i hurtig og sikker læsning på sætningsniveau. Elevernes færdigheder bedømmes efter seks kategorier (A-F), hvor A angiver det højeste færdighedsniveau og F angiver det laveste. Indikatoren beregnes derefter ved at reducere antallet af kategorier til tre: Sikre læsere (A og B), svingende læsere (C og D) samt usikre læsere (E og F). **Til regnskabet benyttes resultatet af delprøven Om Hobbitterne som tester elevernes færdighed i indholdslæsning af skønlitterær tekst. De fem G-kategorier reduceres til tre kategorier: Sikre læsere (G1 og G2), læsere med svingende resultater (G3 og G4) samt meget usikre læsere (G5). ***Færdighedsniveauet i den kommunale test i talfærdighed angives på skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, mens 8 er laveste score. Indikator: Karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdel skal indsnævres Indikator: Gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel skal være over landsgennemsnittet for den højest scorende fjerdedel En forudsætning for at nå målet om, at flest mulige børn og unge gennemgår et uddannelsesforløb er, at alle får mulighed for at udnytte egne evner og potentialer for at opnå et højt fagligt niveau. Til belysning af elevernes faglige niveau anvendes karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøver. Ud over at fortælle noget om, hvor meget eleverne har lært i de enkelte fag, er karaktererne i høj grad også bestemmende for, hvilke muligheder den enkelte elev har for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller et andet kompetencegivende uddannelsesforløb. Herunder måles også på karakterspredningen for at sikre fokus på både de højest og lavest præsterende elever. Ved seneste regnskabsaflæggelse var karaktergennemsnittet i Aarhus Kommune ved folkeskolens afgangsprøver i 2011 6,8 for alle elever i alle fag. Gennemsnittet i Aarhus Kommune var således i 2011 på niveau med gennemsnittet i 2010, og for fjerde år i træk over landsgennemsnittet. Differencen mellem gennemsnittet for alle elever og gennemsnittet for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i Aarhus Kommune var dog også fastholdt på nogenlunde samme niveau som 2010, hvilket indikerede, at det fortsat er en udfordring at løfte den fagligt svageste gruppe af elever. Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver i 9. Klasse R2010 R2011 B2012 B2013 Alle elever Karaktergennemsnit for alle elever i alle fag i Aarhus Kommune 6,8 6,8 > ** > ** Landsgennemsnit for alle elever i alle fag 6,6 6,4 - - Lavest scorende Karaktergennemsnit for den lavest scorende fjerdedel i alle 2,5 2,6 - - fag i Aarhus Kommune fjerdedel Landsgennemsnit for den lavest scorende fjerdedel i alle fag ** ** - - Gabet til den lavest scorende fjerdedel i Aarhus Kommune 4,3 4,2 < 4,2 < 4,2 Højest scorende Karaktergennemsnit for den højest scorende fjerdedel i alle 11,0 10,9 > ** > ** fag i Aarhus Kommune fjerdedel Landsgennemsnit for den højest scorende fjerdedel i alle fag*** ** ** - -
- 105 - Kilde: Data fra Uni-C Statistik og analyse på baggrund af skolernes indberetninger. *Der bedømmes efter følgende karakterskala (7-trinsskalaen): 12: For den fremragende præstation, 10: For den fortrinlige præstation, 7: For den gode præstation, 4: For den jævne præstation, 02: For den tilstrækkelige præstation, 00: For den utilstrækkelige præstation, -3: For den ringe præstation. **Budgetmålet for det enkelte år fastsættes, når Uni-C i april/maj offentliggør data til beregning af det pågældende års landsgennemsnit for hhv. alle elever i alle fag og for den højest og lavest scorende fjerdedel. *** Indikatoren vedr. den højest scorende fjerdedel indgik første gang i Budget 2011, hvorfor der netop er aflagt regnskab på indikatoren for første gang. I den anledning blev der opmærksomhed om, at ministeriets og Aarhus Kommunes beregning af karaktergennemsnit ikke er sammenlignelige. Børn og Unge er aktuelt i dialog med Børne- og Undervisningsministeriet om, hvorvidt en sammenlignelig beregning fremadrettet bliver mulig. Indikator: Forældrenes tilfredshed med dag- og FU-tilbuddenes samt skolernes indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 % (ændret) Som indikator for, at børnene og de unge udnytter egne evner og potentialer til at opnå et højt fagligt niveau, følges både forældrenes og børnenes og de unges egen tilfredshed med de faglige udfordringer, børnene og de unge møder. I forbindelse med Forældretilfredshedsundersøgelsen spørges forældrene således om deres tilfredshed med skolernes samt dag- og FU-tilbuddenes indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for deres barn. Som det fremgår af tabellen, viste målingen i 2011, at 63 % af forældrene var tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets/skolens/fu-tilbuddets indsats for at udfordre det enkelte barn. Der var således tale om en positiv udvikling i forhold til de 59 % i 2009. Med en ambition om, at forældretilfredsheden skal være over 65 % i 2011, stigende til over 80 % i 2015, er der dog et fortsat forbedringspotentiale. Der følges op på udviklingen i resultaterne på denne indikator med næste Forældretilfredshedsundersøgelse, som gennemføres ultimo 2013. Forældretilfredshed med faglige udfordringer for det enkelte barn Andel forældre til børn i skoler, R2009 R2010 R2011 B2012 B2013 BO2014 BO2015 BO2016 dag- og FU-tilbud, der er tilfredse eller meget tilfredse med skoler, dag- og FU-tilbuds 59% - 63% - > 75% - > 80% - indsats for at udfordre det enkelte barn Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år. Indikator: Andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % Ligeledes indgår børnenes og de unges egen vurdering af, hvor ofte de keder sig i skolen som en indikator for, hvorvidt de møder tilstrækkelige faglige udfordringer. I udgangspunktet er det både normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der giver dem mulighed for at udnytte egne potentialer. Jf. regnskab 2011 viser resultaterne af den seneste trivselsundersøgelse, at andelen af elever, der ikke keder sig i skolen, ligger på 91 %, hvis vi ser på alle elever under ét. Opdeles elever efter trin, synliggøres det imidlertid, at elevernes oplevelse af tilstrækkelige faglige udfordringer falder hen over skoleforløbet, og ligger på 86 % i udskolingen. Indsatsen for at ændre dette sker i regi af den byrådsvedtagne handleplan vedr. 95 % målsætningen.
- 106 - Elevernes oplevelse af omfanget af faglige udfordringer Andelen af folkeskoleelever der oplever at få tilstrækkelige R2010 R2011 B2012 B2013 udfordringer Indskoling (0.-3. klasse)* 93 % 93 % > 90% > 90% Mellemtrin (4.-6. klasse)* 91 % 91 % > 90% > 90% Udskoling (7.-10. klasse)* 85 % 86 % > 90% > 90% Kilde: Store trivselsdag. Børnene og de unge har besvaret spørgsmålet: Keder du dig i skolen? Andelen der har svaret Nej eller Sommetider indgår. * Besvarelserne af dette spørgsmål er hidtil rapporteret for alle klassetrin under ét, og med denne opgørelse var resultatet i både regnskab 2009 og 2010 90 %. Fra og med Budget 2012 opgøres resultatet for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. Tolerancetærsklen på 90 % gælder fortsat for alle elevgrupper. Delmål 3: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb (effektmål) Indikator: Andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i 2013 Med henblik på at vurdere, hvorvidt aarhusianske børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb, belyses denne indikator ikke alene med de unges sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse (jf. profilmodellen), men også med andelen af elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse. Opfølgningen på denne indikator sker i tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne og Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse. Regnskabsresultatet for 2011 viste, at knap 95 % af de unge fortsat var i uddannelse (enten i form af 10. klasse eller en ungdomsuddannelse) 3 måneder efter afsluttet 9. klasse, mens 86 % af de unge var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet folkeskole. Ifølge den seneste profilmodel har [xx,x % 2 ] af kommunens unge sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Uagtet at stadigt flere af kommunens unge påbegynder en ungdomsuddannelse, så er det altså fortsat en udfordring at nå målsætningen om, at 95 % også gennemfører en ungdomsuddannelse. Med afsæt i budgetvedtagelsen for 2011 udarbejdede Børn og Unge og Sociale forhold og Beskæftigelse i fællesskab en handleplan vedr. 95 % målsætningen, som blev vedtaget i Byrådet d. 22/6 2011. De 23 initiativer i denne handleplan er aktuelt under implementering. En nærmere analyse af de unges uddannelsesadfærd, foretaget af Børn og Unge i december 2010, viste, at frafald fra ungdomsuddannelser i vidt omfang er betinget af de unges fravær og faglige niveau i folkeskolen samt af en række øvrige forhold, som eksempelvis foranstaltninger. I tillæg til de 23 byrådsbesluttede handleplansinitiativer har alle dagtilbud, skoler og FU-tilbud i Aarhus derfor i løbet af 2011 formuleret egne, lokalt initierede tiltag, der på forskellig vis adresserer udfordringerne vedr. fravær og fagligt niveau alle med henblik på at understøtte realiseringen af 95 % målsætningen. 2 Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet opgøres Profilmodellen for 2010 inden udgangen af 2. kvartal 2012. Rådmændene for Børn og Unge samt Sociale Forhold og Beskæftigelse fremsendte i maj 2011 og igen i april 2012 en fælles henvendelse til ministeren for at problematisere dette sene offentliggørelsestidspunkt i forhold til den kommunale regnskabs- og budgetproces, og har d. 8/5 2012 modtaget svar fra ministeren om, at man fra og med 2013 forventer at kunne offentliggøre profilmodellen på kommuneniveau senest 1. Maj.
- 107 - Der arbejdes således målrettet på at fremme 95 % målsætningen, og vi har endnu til gode at se de fulde effekter af såvel de 23 byrådsbesluttede initiativer som de mange lokalt initierede tiltag. Påbegyndelse og gennemførelse af ungdomsuddannelse* R2010 R2011 B2012 B2013 Påbegyndelse: Andel, som 15 mdr. efter definitivt afsluttet folkeskole fortsat er i ungdomsuddannelse** 85,6% 88,0% 95% 95% Opgjort, inklusive unge med ukendt status 81,9% 86,0% Gennemførelse (ny beregningsmetode): 93% 95% 85,8% **** Andel, som inden for 25 år efter afsluttet 9. klasse ifølge Profilmodellen forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse*** * MSB følger tilsvarende op på 95 % målsætningen, men hvor MBU primært har fokus på folkeskoleelever indskrevet på en af kommunens skoler, har MSB primært fokus på grundskoleelever (dvs. både folke-, privat- og efterskoleelever) med bopæl i Aarhus Kommune. ** Denne kategori omfatter i) de gymnasiale uddannelser, ii) erhvervsuddannelsernes grundforløb og hovedforløb, iii) andre ungdomsuddannelser (herunder fx STU, MGK og KBK), iv) videregående uddannelser, v) anden SU-berettigende uddannelse. *** Profilmodellen er den officielle model til opgørelse af regeringens målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Profilmodellen er en sandsynlighedsmodel, som viser hvordan den ungdomsårgang, der afsluttede 9. klasse et givent år, forventes at ville uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, når uddannelsessystemet og uddannelsesadfærden i hele perioden antages at være som i det givne år. **** Profilmodellen er endnu ikke offentliggjort på kommuneniveau. Nedenstående diagram nuancerer billedet af de aarhusianske unges påbegyndelse og sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse med oplysninger om, hvad de unge, som aktuelt ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, i stedet laver. Ved opgørelsen heraf i 2010 var 5,5 % af de unge enten ledige, i offentlig forsørgelse, ved at afsone en dom eller sygemeldt. Ved den seneste opgørelse i 2011 var denne andel faldet til 3 % af de unge.
- 108 - I tidligere budgetter har Børn og Unge primært fokuseret på, hvorvidt eleverne 3 måneder efter afsluttet 9. klasse fortsat var i uddannelse, dvs. enten havde påbegyndt et 10. klasses forløb eller en ungdomsuddannelse. Nedenstående nøgletal viser den hidtidige historik herpå. Nøgletal: Uddannelsesforløb opdelt på køn og herkomst (tidligere indikator) R2010 R2011 Påbegyndelse: Unge Piger 94,4% 94,1% Andelen af elever, indskrevet på en folkeskole i Aarhus Kommune, der 3 mdr. efter afsluttet 9. klasse fortsat er i uddannelse, dvs. har påbegyndt en ungdomsuddannelse eller går i 10. klasse* med dansk herkomst Drenge 94,9% 94,5% Unge Piger 94,7% 96,2% med anden etnisk Drenge 91,2% 93,6% herkomst Alle 94,2% 94,4% *Påbegyndelse opgøres via UV-Vej. I den tidligere opgørelse (til og med Budget 2011) omfatter denne kategori 10. klasse samt i) de gymnasiale uddannelser, ii) erhvervsuddannelsernes grundforløb og hovedforløb, iii) andre ungdomsuddannelser (herunder fx STU, MGK og KBK), iv) videregående uddannelser, v) anden SU-berettigende uddannelse. I Kvalitetsrapporterne for 2011 nuanceres de unges uddannelsesadfærd yderligere ved også at belyse betydningen af elevernes gennemsnitlige fravær i folkeskolen og deres karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver i forhold til deres påbegyndelse og sandsynlighed for fastholdelse i ungdomsuddannelsesforløb. Indikator: Forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 75 % I tillæg til de unges faktiske uddannelsesadfærd, som belyses med ovenstående indikator, inddrages også forældrenes vurdering af skolens indsats for at forberede børnene til en ungdomsuddannelse. Jf. seneste regnskabsresultat har der været en stigning i forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse: I 2009 var 56 % af forældrene tilfredse, mens denne andel i 2011 var steget til 63 %. Med en ambition om at forældretilfredsheden skal være over 75 % i 2013, stigende til over 80 % i 2015, er der dog fortsat et stykke vej til mål. Der følges op på udviklingen i resultaterne på denne indikator med næste Forældretilfredshedsundersøgelse, som gennemføres ultimo 2013. Forældretilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til ungdomsuddannelse Andel forældre til børn i skoler, R2009 R2010 R2011 B2012 B2013 BO2014 BO2015 BO2016 der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede 56 % - 63 % - > 75 % - > 80 % - eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som gennemføres i ulige år. Til Budget 2014 vil Børn og Unge afsøge muligheden for at medtage en indikator, som kan supplere de allerede eksisterende indikatorer vedr. faglig progression og ungdomsuddannelse, med et bredere dannelsesperspektiv. Trivsel og Sundhed: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer (overordnet effektmål) Som en del af budgetforliget for 2011 besluttede Byrådet, at alle magistratsafdelinger fra og med 2012 skulle indarbejde en forstærket sundhedsindsats i deres budgetter. Med afsæt i Børn og Unge-politikken og Børn og Unges effektmål for Trivsel og Sundhed er en sådan forstærket
- 109 - sundhedsindsats allerede indarbejdet i nærværende budget. Med dette afsæt arbejder Børn og Unge for at gøre det sunde valg muligt og attraktivt. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet, hvorfor en sund livsstil skal være en integreret del af børn og unges hverdag. Sundhed og trivsel fremmes ved generelt at udvikle børnenes og de unges handlekompetencer, så de i fællesskab og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed. For at fremme lighed i sundhed, er der endvidere brug for en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Effektmålet for Trivsel og Sundhed er i det følgende udmøntet i to delmål: Delmål 4: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd Delmål 5: Børn og unge udvikler sunde vaner Til belysning af disse delmål anvendes bl.a. forældrenes vurdering samt børnenes og de unges egen selvvurderede trivsel. Disse data kommer dels fra Forældretilfredshedsundersøgelsen som gennemføres i ulige år, dels fra Store Trivselsdag, hvor alle folkeskoleelever i kommunen én gang årligt besvarer et spørgeskema om deres trivsel og sundhed. Hertil kommer data fra Sundhedsplejen og Tandplejen. Der pågår endvidere en afdækning af, om elektroniske indberetninger af data fra Status- og Udviklingssamtalerne (eller dagtilbuddets eget alternativ her til) på sigt kunne egne sig til kommunedækkende, kvantitativ belysning af trivslen blandt børn i dagtilbud. Endelig vil der til Budget 2014 blive udviklet en indikator, som bedre indfanger børnenes og de unges selvværd via Store Trivselsdag. Delmål 4: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd (effektmål) Indikator: Forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i dagtilbud, skole og FU-tilbud skal være over 85 % (ændret) Ved Forældretilfredshedsundersøgelse i 2009 udtrykte 87 % af forældrene tilfredshed deres barns trivsel, mens dette tal i 2011 var steget til 88 %. Forældretilfredshed med skoler, dag- og FU-tilbuds evne til at skabe trivsel Andel forældre til børn i skoler, dag- og FUtilbud, R2009 R2010 R2011 B2012 B2013 der er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns trivsel i dagtilbud/skole/fu-tilbud 87 % - 88 % - > 85% Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år. Indikator: Andelen af børn og unge der udtrykker trivsel skal være over 90 % Til belysning af børnenes og de unges selvvurderede trivsel, rapporteres elevernes besvarelse af spørgsmål om, hvordan de aktuelt har det. Jf. seneste regnskabsresultat ligger de yngste klassers selvvurderede trivsel et godt stykke over budgetmålet, mens trivsel i de ældre klasser ligger lige omkring målet på 90 %. Uagtet at langt de fleste elever på alle klassetrin således har en høj selvvurderet trivsel, er andelen af elever der trives faldende gennem skoleforløbet. Trivsel er af stor betydning både for den enkelte elev og for de sociale fællesskaber, og er endvidere en afgørende forudsætning
- 110 - for et godt læringsmiljø. Derfor bør der fortsat være fokus på indsatser, som fastholder trivsel for alle elever igennem hele skoleforløbet. Elevernes oplevelse af trivsel Andelen af folkeskoleelever der trives R2010 R2011 B2012 B2013 Indskoling (0.-3. klasse)* 97 % 97 % > 90% > 90% Mellemtrin (4.-6. klasse)* 94 % 94 % > 90% > 90% Udskoling (7.-10. klasse)* 91 % 90 % > 90% > 90% Kilde: Store trivselsdag. Trivselsindikatoren er blandt 0.-3. klasses elever opgjort som andelen af elever der på spørgsmålet Sådan er jeg for det meste svarer meget glad eller glad. For 4.-6. klasse og 7.-10. klasse opgøres elevernes trivsel som andelen af elever, der på spørgsmålet Hvad synes du om skolen for øjeblikket? svarer Jeg kan virkelig godt lide den eller Jeg synes den er nogenlunde. * Hidtil er besvarelserne af dette spørgsmål rapporteret for hhv. 1., 6. og 9. klasse. For at styrke validiteten er opgørelsesmetoden fra og med Budget 2012 ændret, så der afrapporteres samlet for hhv. indskoling (0.-3. klasse), mellemtrin (4.-6. klasse) og udskoling (7.-10. klasse). Dermed udvides datagrundlaget bag beregningerne til at omfatte hele populationen frem for stikprøver på enkeltstående klassetrin. Tolerancetærsklen er højnet til 90 % og gælder fortsat for alle tre elevgrupper. Indikator: Andelen af børn og unge der oplever, at de bliver anerkendt i skolen, skal være over 90 % At blive anerkendt for sit værd er en væsentlig forudsætning for, at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. Til belysning heraf spørges børnene og de unge i forbindelse med Store Trivselsdag om de oplever, at de får ros af deres lærer. Jf. regnskab 2011 ligger regnskabsresultatet fortsat over 90 %. Elevernes oplevelse af anerkendelse Andelen af folkeskoleelever der oplever at blive anerkendt R2010 R2011 B2012 B2013 i skolen Indskoling (0.-3. klasse)* - - - - Mellemtrin (4.-6. klasse)* 94 % 94 % > 90% > 90% Udskoling (7.-10. klasse)* 93 % 93 % > 90% > 90% Kilde: Store trivselsdag. Børnene og de unge har besvaret spørgsmålet: Får du ros af dine lærere?. Andelen der har svaret ja, tit og Af og til indgår. Spørgsmålet er ikke stillet til elever i 0.-3. klasse. * I regnskab 2009 og 2010 er besvarelserne af dette spørgsmål opgjort for 4., 6. og 9. klasse, og for disse enkeltstående klassetrin ligge resultaterne på et tilsvarende niveau. Fra og med Budget 2012 opgøres resultaterne samlet for hhv. mellemtrin og udskoling. Tolerancetærsklen på 90 % gælder fortsat for alle tre elevgrupper. De indsatte regnskabstal for 2010 og 2011 er genberegnet til Budget 2013 på baggrund af ny opgørelsesmetode. Indikator: Elevernes samlede gennemsnitlige fravær skal være under 6 % om året, og andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster skal falde med 1,5 % procentpoint om året (ændret) Børnenes og de unges generelle fremmøde i skolen er en væsentlig forudsætning for deres læring, trivsel og sociale relationer. Som det fremgik af Regnskab 2011 lå elevernes samlede gennemsnitlige fravær på 5,9 %, hvilket var et fald i forhold til de 6,3 % i 2010. Samtidig var andelen af elever med handleplan steget fra 3,1 % i 2010 til 3,5 % i 2011. Som nævnt i Budget 2012, knytter der sig en række udfordringer til at sætte lighedstegn mellem andel handleplaner og omfanget af bekymrende fravær. En sådan opgørelsesmetode har således den svaghed, at den bygger på en subjektiv standard hos den enkelte skoleleder for, hvornår fraværet er bekymrende. Hertil kommer, at udarbejdelsen af en handleplan i praksis er udtryk for en positiv indsats for at nedbringe det bekymrende fravær men at med den gældende budgetindikator for 2011 og 2012 tolkes som noget negativt. Grundet disse udfor-
- 111 - dringer, er indikatoren for elevfravær fra og med 2013 ændret, så den baseres på en mere objektiv opgørelse af elevfravær. Opgjort på denne måde ligger elevfraværet i 2011 en lille smule lavere end i 2010. Ikke desto mindre har hele 21 % af kommunens folkeskoleelever et fraværsmønster af en karakter som gør, at der fra skolens side skal være opmærksomhed på det. Nedbringelse af elevfravær har allerede haft særligt fokus i forbindelse med skoler og FUtilbuds arbejde med 95 % målsætningen og som nævnt ovenfor er det samlede gennemsnitlige fravær faldet. Men eftersom andelen af elever med et opmærksomhedskrævende fraværsmønster fortsat ligger ret højt, er det dog vigtigt at bibeholde et skærpet fokus på at nedbringe dette. Elevfravær R2010 R2011 B2012 B2013 Elevernes samlede gennemsnitlige fravær 6,3 % 5,9 % < 6 % < 6 % Andelen elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster, 23% 21% <19,5% <18,0% dvs. med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår Kilde: Elevadministrationssystemet. Tallene omfatter ikke specialskolerne. Ovenstående indikator vedrører elevfravær i folkeskolen. Jf. Budget 2011 og 2012 er det hensigten om muligt også at udvikle en indikator og målemetode for fremmøde/bekymrende fravær i dagtilbud. Forventningen er, at fremmødedata vil kunne synliggøre børnenes fremmødemønstre og ad den vej indikere, hvor og i hvilket omfang der opstår bekymringssager vedr. mistrivsel, udsathed, sygdoms-sårbarhed, utilstrækkelig tidlig dansksproglig udvikling eller på anden vis et utilstrækkeligt fundament for læring og uddannelse. Der pågår aktuelt pilotforsøg med elektronisk fremmøderegistrering i fire aarhusianske daginstitutioner. Erfaringerne her fra er bl.a., at den valgte softwareløsning er forholdsvis dyr og at der er behov for en omfattende både teknisk og ledelsesmæssig understøttelse af dagtilbuddene for overhovedet at få afprøvningen af den elektroniske fremmøderegistrering i gang. Den umiddelbare vurdering er således, at den løsning der aktuelt afprøves i pilotforsøget, ikke egner sig til udbredelse. På den baggrund kan budgetindikatoren vedr. fremmøde i dagtilbud ikke færdigudvikles til Budget 2013. Ikke desto mindre finder Børn og Unge det stadig vigtigt at kunne følge op på børnenes fremmøde i dagtilbud. Med afsæt i det forhold, at der på skoleområdet er påvist en positiv sammenhæng mellem fremmøde og læring, antages det at en tilsvarende sammenhæng gør sig gældende på 0-6 års området. Derfor videreføres det igangsatte arbejde med at finde en metode til etablering af fremmødedata. Dette arbejde suppleres med et øget fokus på den ledelsesmæssige dimension i arbejdet med fremmøde på 0-6 års området. Således bibeholdes ambitionen om en fremmødeindikator i Budget 2013, men en sådan indikator kan tidligst indgå i budgettet for 2014. Delmål 5: Børn og unge udvikler sunde vaner (effektmål) Indikator: Højst 5 % af de 10 mdr. gamle spædbørn må være undervægtige (ændret) Aarhus Kommunes indsats for at give børn og unge de bedste muligheder for at udvikle sunde vaner starter allerede ved sundhedsplejerskens første besøg. Det, at sikre en god og tryg start for familierne, er helt afgørende for barnets udvikling og sundhed. Som en udløber af Sundhedsstyrelsens projekt Etablering af database om børns sundhed er der fra og med budget 2011 opstillet en indikator vedr. spædbørns højde- og vægtudvikling, fordi det udgør et væsentligt tegn på, om børnene får en sund og god start på livet. For at nå målet, vejleder Sundhedsplejen efter behov familierne ved hjemmebesøg indenfor barnets 1. leveår.
- 112 - I 2011 blev der første gang aflagt regnskab på denne indikator. Ved opgørelsen af denne nye indikator for 2011 var ca. 80 % af de 10 mdr. gamle spædbørn normalvægtige og 3-5 % var undervægtige. Opgjort efter de tolerancetærskler, der er vedtaget med Budget 2012, var der dermed tale om målopfyldelse for vækstudviklingen blandt de 10 måneder gamle spædbørn. Ambitionsniveauet for andel undervægtige spædbørn er derfor hævet i Budget 2013 med en tolerancetærskel på højst 5 % undervægtige. Eftersom undervægt i denne alder kan være tegn på mistrivsel og sygdom, kræver det dog fortsat særlig opmærksomhed blandt forældre og fagpersoner i forhold til den lille gruppe spædbørn, der ved 10 mdr. er undervægtige. Andel 10 mdr. gamle spædbørn der er undervægtige Andel 10 mdr. gamle drenge som er undervægtige* Andel 10 mdr. gamle piger som er undervægtige* R2010 R2011 B2012 B2013-3,5% < 10% < 5% - 5,1% < 10% < 5% Kilde: Sundhedsplejen. Undersøgelsen foretages omkring 8-9 måneders alderen. *For drenge opgøres undervægt som et MBI under 15. For piger opgøres undervægt som et BMI under 14,5. Indikator: Andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 % Overvægt blandt børn og unge er et stigende problem i hele den vestlige verden, og udgør en stor trussel mod børn og unges sundhed og trivsel. Derfor anvendes andelen af overvægtige elever som en relevant indikator for, om børn og unge udvikler sunde vaner. Andelen af overvægtige elever har igennem en årrække været stigende. Det er Aarhus Kommunes målsætning at bremse denne udvikling, hvorfor Børn og Unge siden 2008 har iværksat en række indsatser vedrørende kost og bevægelse. Med henblik på at styrke den generelle tidlige forebyggende indsats, er det desuden ambitionen fremadrettet at kunne følge børnenes vægtudvikling i alderen 1-6 år tættere end vi kan i dag. Andel overvægtige elever* Andel overvægtige børn og unge R2010 R2011 B2011 B2012 0. klasse Piger 12,9% 13,4% < 15% < 15% Drenge 11,1% 10,0% < 15% < 15% 6. klasse Piger 16,2% 17,4% < 15% < 15% Drenge 16,7% 17,3% < 15% < 15% 9. klasse Piger 15,6% 17,7% < 15% < 15% Drenge 15,3% 18,3% < 15% < 15% Kilde: Data fra sundhedsplejen. * Der kan forekomme variationer i klassetrinnet, undersøgelserne foretages på. Indikator: Andelen af børn og unge, der mindst fire timer om ugen dyrker motion eller sport, skal være over 60 % Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Derfor anvendes andelen af børn og unge, der dyrker motion eller sport uden for skoletid, som indikator. De seneste regnskabsresultater har vist, at over 90 % af børnene og de unge dyrkede sport eller motion mindst 30 minutter om ugen uden for skoletid. Med henblik på at følge Sundhedsstyrelsens skærpede anbefalinger, er indikatoren fra og med 2013 ændret, så den vedrører andelen af børn og unge der dyrker sport og motion mindst fire timer om ugen uden for skoletid.
- 113 - Elevernes motionsvaner Andelen af folkeskoleelever der dyrker R2010 R2011 B2012 B2013 BO2014 BO2015 BO2016 motion eller sport Indskoling (0.-3. klasse)* - - - > 60% > 65% > 70% > 75% Mellemtrin (4.-6. klasse)* 50,8% 53,4% - > 60% > 65% > 70% > 75% Udskoling (7.-10. klasse)* 51,4% 51,1% - > 60% > 65% > 70% > 75% Kilde: Store trivselsdag. Eleverne i 4.-6. g 7.-10. klasse har besvaret spørgsmålet: Udenfor skoletid: Hvor mange timer om ugen plejer du at dyrke så meget sport eller motion, at du bliver forpustet eller sveder? Andelen der har svaret fra 4 timer om ugen og opefter indgår. I trivselsundersøgelserne i 2009, 2010 og 2011 har eleverne i 0.-3. klasse fået spørgsmålet Er det sjovt at løbe?. Fremadrettet er det besluttet at erstatte dette spørgsmål med en mere valid operationalisering af små børns motionsvaner. *I regnskab 2010 og 2011 er indikatoren opgjort for 6. og 9. klasse. Fra og med Budget 2012 opgøres resultaterne samlet for hhv. mellemtrin og udskoling. Indikator: Andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Som det fremgår af nedenstående tabel, ligger andelen af unge, der ryger dagligt, pænt under 10 %, hvorfor der også fremadrettet er grund til at forvente positive resultater på denne indikator. Forbrug af cigaretter i 9. klasse Andelen af de unge i 9. klasse, der ryger dagligt R2010 R2011 B2012 B2013 Piger 6,3% 6,0% < 10% < 10% Drenge 6,7% 7,1% < 10% < 10% Kilde: Store Trivselsdag Indikator: Andelen af unge i 9. klasse, der har været fulde mere end 10 gange, skal være under 20 % For at understøtte dette mål, arbejdes der indenfor Aarhus Kommunes rusmiddelpolitik fra 2009. Til belysning af indikatoren registreres de unges forbrug af alkohol via Store Trivselsdag. Igen i 2011 konstateredes et fald i andelen af elever, der havde været fulde mere end 10 gange. Det indikerer, at udviklingen i de unges alkoholvaner går den rigtige vej. Forbrug af alkohol i 9. klasse Andelen af de unge i 9. klasse, der har været rigtig R2010 R2011 B2012 B2013 fulde mere end 10 gange Piger 19% 12,2% < 20% < 20% Drenge 22% 19,5% < 20% < 20% Kilde: Store Trivselsdag Indikator: Andelen af 3-årige uden fyldninger i tænderne skal være over 95 % Indikator: Andelen af 15-årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15-årige med mange huller skal være under 10 % Tandsundhed er, jf. Statens Institut for Folkesundhed, en god indikator for børn og unges generelle trivsel og velvære. Derfor ses den positive udvikling på disse indikatorer som vigtig i forhold til realisering af effektmålet vedr. sundhed og trivsel. For at nå ovenstående mål vedr. tandsundhed, arbejder Aarhus Kommune med tidlig forebyggelse overfor småbørn og deres forældre, ligesom alle børn og unge senere tilbydes undersøgelse, forebyggelse og alle typer af
- 114 - tandbehandling op til 18 år. Til opfølgning på målet anvendes registreringer af andel 3- og 15- årige uden fyldninger samt andel 15-årige med mange huller. Andelen med mange huller registreres for at sikre et konstant fokus på den svageste gruppe af unge og indsatsen for disse. Jf. regnskabsresultaterne for 2010 og 2011, er andelen af 15-årige uden fyldninger i tænderne fortsat stigende samtidig med, at gruppen med mere end 6 huller bliver mindre. For indikatoren vedr. tandsundhed blandt de 15-årige var der således igen i 2011 tale om målopfyldelse. Også tandsundheden blandt de 3-årige viste målopfyldelse i Regnskab 2011. Som det fremgår af tabellen, viser resultaterne for 2010 og 2011, at der også fremadrettet er grund til optimisme hvad angår tandsundheden blandt de 3- og 15-årige. Tandsundhed blandt 3- og 15-årige Tandsundhed R2010 R2011 B2011 B2012 Andel 3-årige uden fyldninger i tænderne 96,7% 97,2% > 95% > 95% Andel 15-årige uden fyldninger i tænderne 55,9% 55,7% > 50% > 50% Andel 15-årige med mange huller (> 6 huller) 7,4% 7,4% < 10% < 10% Kilde: Afrapporteringen sker fra Tandplejen via de lovpligtige indrapporteringer til Sundhedsstyrelsen. Rummelighed: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere (overordnet effektmål) Med udgangspunkt i Børn og unge-politikken arbejder Aarhus Kommune for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt, og at de inkluderer, værdsætter og anerkender andre børn og unge. Det skal sikres, at alle børn har deltagelses- og indflydelsesmuligheder i fællesskaberne og udvikler sig til aktive medborgere med respekt for de grundlæggende demokratiske værdier. Under dette effektmål er der opstillet to delmål: Delmål 6: Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab Delmål 7: Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab Delmål 6: Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab (effektmål) Indikator: Andelen af børn og unge der har en god ven skal være over 95 % En god ven er en af de vigtigste ingredienser i opskriften på en god barndom og ungdom. Alle børn og unge har brug for sociale fællesskaber og relationer. Derfor anvendes børnenes og de unges egen oplevelse af at have en god ven, som data til belysning af denne indikator. I trivselsundersøgelserne for 2010 og 2011 har mere end 95 % af børnene og de unge svaret, at de har en god ven. Elevernes oplevelse af at have en god ven Andelen af folkeskoleelever der oplever at have en god R2010 R2011 B2011 B2012 ven Indskoling (0.-3. klasse)* 96 % 98 % > 95% > 95% Mellemtrin (4.-6. klasse)* 99 % 99 % > 95% > 95% Udskoling (7.-10. klasse)* 99 % 99 % > 95% > 95%
- 115 - Kilde: Store trivselsdag. Børnene og de unge har besvaret spørgsmålet: Har du en god ven? Andelen der har svaret Ja og Sommetider indgår. *I regnskab 2010 og 2011 er indikatoren opgjort for 1., 6. og 9. Klasse. Fra og med Budget 2012 opgøres resultaterne samlet for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. Tolerancetærsklen på 95 % gælder fortsat for alle elevgrupper. Indikator: Andelen af forældre, der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab, skal være over 85 % Som supplement til børnenes og de unges egne udsagn via trivselsundersøgelsen spørges forældrene, om de oplever at deres barn er en del af et fællesskab. Regnskab 2011 viste, at 75 % af forældrene oplevede at deres barn indgår i et fællesskab med andre børn. Forældrenes oplevelse af, at deres barn/ung er en del af et fællesskab Andel forældre til børn i skoler, dag- og FU-tilbud, der i R2010 R2011 B2012 B2013 høj eller meget høj grad oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab - 75 % - > 85% Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som gennemføres i ulige år. Fra og med 2011 gennemføres i tillæg til den almene Forældretilfredshedsundersøgelse også en særskilt undersøgelse blandt forældre til børn med specialpædagogiske behov. Data fra begge undersøgelser indgår i belysningen af indikatoren. Delmål 7: Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab (effektmål) Indikator: Andelen af forældre der finder, at institutionen har en hverdag, hvor lige muligheder for alle fremmes, skal være over 70 % (ændret) Medborgerskab forstås som lige muligheder for alle børn, unge og deres forældre i forhold til at indgå i og bidrage til fællesskaber. For at børn og unge kan deltage i samfundet som demokratiske medborgere, er det centralt, at institutionerne og skolerne har en hverdag, der understøtter børnene og de unge i at deltage aktivt og bidrage til fællesskabet. Skoler, dag- og FUtilbud skal således bygge på en medborgerskabstænkning, hvor hverdagen er kendetegnet ved at modvirke diskrimination og fremme lige muligheder - herunder forståelse og respekt for forskellige værdier, holdninger og livsformer. Til belysning af indikatoren indgik i budget 2010 og 2011 bestyrelsernes vurdering af, om skolernes og dagtilbuddenes hverdag er præget af en medborgerskabstankegang. Med henblik på en reduktion i antallet af dataindsamlinger blev indikatoren i Budget 2012 reformuleret, således at den nu belyses med data fra Forældretilfredshedsundersøgelsen. Desuden beregnes indikatoren nu på baggrund af alle forældrebesvarelser, ikke kun bestyrelsesmedlemmernes svar. Regnskabsresultatet for 2011 viser, at 59 % af forældrene var tilfredse med skoler og institutioners indsats for at fremme lige muligheder for alle. Indsatsen for at forbedre dette er tilrettelagt som en del af arbejdet med byrådsbeslutningen fra 2011 om øget inklusion og rummelighed i normalområdet. Samtidig er tolerancetærsklen på denne indikator ændret i Budget 2013, så den stiger fra 70 % i 2013 til 80 % i 2015.
- 116 - Forældretilfredshed med indsatsen for at skabe en hverdag, der fremmer lige muligheder for alle Andel forældre til børn i skoler, dag- og R2010 R2011 B2012 B2013 BO2014 BO2015 BO2016 FU-tilbud, der er tilfredse eller meget tilfredse med institutionens indsats for at skabe en -* 59 % - > 70 % - > 80 % - hverdag, der fremmer lige muligheder for alle Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som gennemføres i ulige år. *I regnskab 2010 blev indikatoren belyst med data fra en survey blandt forældrebestyrelserne, foretaget ultimo 2010/primo 2011. Regnskabsresultatet for 2010 blev beregnet som det vægtede gennemsnit af syv spørgsmål på tværs af besvarelser fra bestyrelser for skoler, dagtilbud og FU-tilbud. Grundet det ændrede datagrundlag, er regnskabsresultatet for 2010 ikke sammenligneligt med regnskabsresultatet for 2011. Indikator: Andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skole og FUtilbud skal være over 80 % I tillæg til forældrene, bør også børnene og de unge opleve at have indflydelse. I 2011 blev eleverne i trivselsundersøgelserne for skole og FU for første gang spurgt, om de oplever at have medbestemmelse i skole og FU-tilbud. Eleverne oplever, som forventet, i relativt stort omfang at have medbestemmelse i FU-tilbuddet, og i lidt mindre grad på skoleområdet. Med indikatoren er der imidlertid sat øget fokus på medbestemmelse både i skole og fritids- og klubtilbud, hvilket forventes fremadrettet at få effekt på børnenes og de unges oplevelse af at have medbestemmelse. Elevernes oplevelse af medbestemmelse Andelen af folkeskoleelever der oplever at have medbestemmelse R2010 R2011 B2012 B2013 i skole og FU-tilbud Mellemtrin (4.-6. klasse) - 74,0% > 80% > 80% Udskoling (7.-10. klasse) - 73,2% > 80% > 80% FU (5.-10. klasses elever, som er brugere af fritidsog/eller klubtilbud) - 96,0% > 80% > 80% Kilde: Store trivselsdag. Indikator: Andelen af børn og unge, der ikke bliver mobbet, skal være over 95 % Mobning opfattes som en handling, der udtrykker manglende respekt for andre mennesker. Derfor anvendes børnenes egen oplevelse af at være udsat for mobning som indikator. I 2010 og 2011 var målet vedr. mobning indfriet for de fleste klassetrin, dog med lidt flere elever der oplevede mobning på mellemtrinnet. Eftersom mobning kan have alvorlige konsekvenser for de enkelte børn, som udsættes herfor, vil skolerne fortsat have særlig opmærksomhed på problemstillingen. Elevernes oplevelse af mobning Andelen af folkeskoleelever, der ikke oplever at blive R2010 R2011 B2012 B2013 mobbet Indskoling (0.-3. klasse)* 96 % 96 % > 95% > 95% Mellemtrin (4.-6. klasse)* 92 % 91 % > 95% > 95% Udskoling (7.-10. klasse)* 96 % 95 % > 95% > 95% Kilde: Store trivselsdag. Eleverne i 4.-6. og 7.-10. klasse har besvaret spørgsmålet: Hvor tit er du blevet mobbet i skolen? Andelen der har svaret Jeg er ikke blevet mobbet eller Det er kun sket en eller to gange indgår. Eleverne i 0.-3. klasse har besvaret spørgsmålet Hvad synes du om klassen. Andelen der har svaret glad eller meget glad tages som udtryk for at barnet trives godt i det sociale samvær med klassekammeraterne og ikke mobbes. *I regnskab 2010 og 2011 er besvarelserne af dette spørgsmål opgjort for 1., 6. og 9. klasse. Fra og med Budget 2012 opgøres resultaterne samlet for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. Tolerancetærsklen på 95 % gælder
- 117 - fortsat for alle elevgrupper. Desuden er opgørelsen fra og med Budget 2012 ændres, således at svarkategorierne jeg er ikke blevet mobbet og det er kun sket en eller to gange fortsat indgår under ikke bliver mobbet, mens svarkategorien 2-3 gange om måneden ikke længere indgår. Baggrunden for denne skærpelse af ambitionsniveauet er en betragtning om, at det er for alvorligt at opleve at blive mobbet 2-3 gange om måneden til, at Børn og Unge kan henregne det under målopfyldelse. Indikator: Forældrenes tilfredshed med skolernes samt dag- og FU-tilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 % (ændret) I tillæg til børnenes og de unges egen oplevelse af mobning, inddrages også forældrenes oplevelse af indsatsen for at begrænse mobning som indikator. I 2009 var 66 % af forældrene tilfredse med indsatsen for at begrænse mobning, mens denne andel i 2011 var steget til 71 %. Med en tolerancetærskel på 85 % var der således fortsat et stykke vej til mål i regnskab 2011, om end udviklingen gik den rigtige vej. Børn og Unge har en forhåbning om, at børnenes og de unges egen oplevelse af omfanget af mobning, jf. ovenstående indikator, over tid vil afspejle sig i forældrenes tilfredshed med indsatsen for at begrænse mobning. Forældretilfredshed med indsatsen for at begrænse mobning Andel forældre til børn i skoler, dag- og FU-tilbud, der R2010 R2011 B2011 B2012 er tilfredse eller meget tilfredse med skolernes, dag- og FU-tilbuddenes indsats for at begrænse - 71% > 85% > 85% mobning Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne. * Fra og med budget 2012 er indikatoren reformuleret, så den ikke alene vedrører skolernes, men også dag- og FUtilbuddenes evne til at begrænse mobning. Hensigten med denne ændring er at indarbejde et mere samlet 0-18 års perspektiv i indikatoren. 3. Særlige indsatsområder 3.1 Hensigtserklæringer [Opdateres, når Budget 2013 er endeligt vedtaget i Byrådet ] 3.2 Øvrige særlige indsatser: I tillæg til arbejdet med at indfri ovenstående hensigtserklæringer vil Børn og Unge i 2012 og 2013 arbejde særligt med følgende indsatser: Nye veje til styrkelse af forældresamarbejdet Forældresamarbejdet har mange forskellige former og kommer til udtryk i en bred vifte af indsatser og tiltag. I 2011 og tidligere har de særlige indsatser fokuseret på det mere formelle forældresamarbejde, herunder arbejdet med at understøtte skolernes gennemførelse af skolebestyrelsesvalg efter de nye styrelsesvedtægter. I 2012-2013 vil Børn og Unge sætte øget fokus på at styrke et differentieret forældresamarbejde og gøre en aktiv indsats for at inddrage forældrene som ressource ikke mindst i arbejdet med at sikre rummelighed, fællesskaber og plads til forskellighed. I området Grenåvej Øst er nytænkning af forældresamarbejdet i 2012-2013 gjort til et fælles pilotprojekt, som understøttes af Pædagogisk Afdeling. Pilotprojektet skal finde nye veje til gensidig forventningsafstemning, ændring af samtaler, møder og måder at mødes på, samt ideer til en stærkere forældreinvolvering. Målet er at udvikle modeller, processer og rutiner for et gensidigt forpligtende forældresamarbejde, som kan være til inspiration for de øvrige syv områder. Tidlig forstærket sproglig indsats 0-3 år Det overordnede sigte med en tidlig og forstærket sproglig indsats på 0-3 års området er at sikre, at alle børn uanset sproglig baggrund får et godt dansksprogligt udgangspunkt tidli-
- 118 - gere end i dag. En målrettet indsats på 0-3 års området skal bidrage til, at det sproglige udgangspunkt bliver bedre på 3-6 års området, hvilket igen kan bidrage til bedre sproglige resultater ved skoleindskrivning og deraf følgende flere børn med dansk som andetsprog, der kan omfattes af det frie skolevalg. I sidste ende er målet at give alle børn i Aarhus Kommune bedre muligheder for uddannelse. Konkrete indsatser i den tidlige forstærkede sproglige indsats beskrives og udmøntes i tæt samarbejde med relevante parter, herunder de faglige organisationer, forældrenævn, dagtilbud og uddannelsesinstitutioner. 95 % målsætningen fokus på udskoling Selv om det generelt ser ud til at gå den rigtige vej ift. 95 % målsætningen, så er det fortsat en udfordring at nå målet i 2013. Denne udfordring skal ses i sammenhæng med det forhold, at elevernes oplevelse af trivsel og tilstrækkelige faglige udfordringer falder hen over skoleforløbet og ikke er helt tilfredsstillende, når de når til udskolingen. Udfordringen skal også ses i sammenhæng med det forhold, at 21 % af kommunens folkeskoleelever har et opmærksomhedskrævende fraværsmønster. Opfølgningen på denne udfordring pågår allerede i regi af den byrådsbesluttede Handleplan vedr. 95 % målsætningen (23 prototyper) samt via de mange lokale initiativer, der i øvrigt er sat i værk i dagtilbud, skoler og FU-tilbud i kommunens 8 områder. Opfølgningen fortsætter i 2012-2013, bl.a. med afsæt i en systematisk opsamling af viden fra de 23 byrådsbesluttede handleplansinitiativer om, hvilke indsatser der ser ud til at virke og for hvem. I foråret 2012 vil dette spørgsmål også indgå i kvalitetssamtalerne på skole- og FU-området. Samlet set vil denne vidensopsamling indgå i en bredere synliggørelse af og erfaringsudbredelse fra de tiltag, der allerede er sat i gang. I løbet af 2012 inviteres Børn og Unge udvalget, Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget til fælles udvalgsmøde med henblik på at gøre status på de 23 initiativer, der indgår i handlingsplanen fra 2011, samt vurdere hvorvidt nogle af disse skal udbredes, justeres, nedlægges eller evt. erstattes med nye prototyper. Nytænkning af inklusion Jf. byrådsbeslutningen i Budget 2012 vedr. inklusion og større rummelighed i normalområdet, vil Børn og Unge i samarbejde med Sociale Forhold og Beskæftigelse i 2013 have særligt fokus på nytænkning af inklusion. Fokus vil være på følgende: Udmøntning af en fælles strategi for inklusion Implementering af og opfølgning på lokale og kommunedækkende inklusionsprojekter Øget fokus på fælles kompetenceudvikling og samarbejde på tværs af faggrænser Fællesskaber for alle Under overskriften Fællesskaber For Alle gennemføres aktuelt og fremadrettet en ambitiøs kompetenceudviklingsindsats i kommunens dagtilbud, skoler og klubber med henblik på at styrke den inkluderende praksis. I Dagtilbuddets Fællesskaber vil ca. 1.000 pædagoger i løbet af 2012 og 2013 gennemføre en læringsuge med fokus på praksisnær, faglig udvikling. Desuden vil ca. 60 inklusionsvejledere blive rustet til fremadrettet at understøtte den inkluderende praksis i dagtilbuddet. Endelig vil der blive afholdt en række pædagogiske arrangementer lokalt med fokus på specifikke, faglige temaer. I Fritidstilbuddets Fællesskaber vil ca. 120 pædagoger i løbet af 2012 og 2013 gennemføre en læringsuge med fokus på praksisnær, faglig udvikling. Desuden vil 9 inklusionsvejledere, en i hvert FU-område, blive rustet til fremadrettet at understøtte den inkluderende praksis. Endelig vil der blive afholdt pædagogiske arrangementer med fokus på specifikke, faglige temaer. I Folkeskolens Fællesskaber gennemføres i 2012 de sidste af læringsugerne for ca. 1.200 lærere og ca. 225 SFO-pædagoger. I 2013 fortsætter inklusionsvejledernes netværksdannelse. Endelig rulles i 2013 konkrete inklusionsfremmende projekter ud på skolerne. I såvel dagtilbud som skoler og fritidstilbud stilles skarpt på det ledelsesmæssige aspekt i inklusionsopgaven. Dette gøres bl.a. gennem besøgsforløb for lederne.
- 119 - Attraktive arbejdspladser Børn og Unges seneste trivselsundersøgelse viser, at tre områder er særligt væsentlige, når det gælder forbedret jobtilfredshed blandt medarbejderne og oplevelsen af Børn og Unge som en attraktiv arbejdsplads. Det drejer sig om: gode udviklingsmuligheder for medarbejderne en høj social kapital et tilpas niveau af belastninger og krav Trivselsundersøgelsen fra 2011 vil danne grundlag for det forsatte arbejde med at udvikle den sociale kapital på Børn og Unges arbejdspladser. Det sker lokalt i arbejdsmiljøgrupper, i lokale MED, i område-med og i HMU. Område-MED opsamler i foråret 2012 emner og behov fra de 8 områder, som formidles videre som forslag til HMU til fælles initiativer i Børn og Unge. Sideløbende med dette udvikler Børn og Unge nye strategier for ledelse, personale og kommunikation. Strategierne sætter retningen for fælles og lokale indsatser inden for ledelse, attraktive arbejdspladser og kommunikation, og strategierne har som fælles udgangspunkt, at attraktive arbejdspladser udvikles i sammenhæng med kerneopgaven i et samarbejde præget af gode relationer og kommunikation. Afbureaukratisering Indsatsen i forhold til afbureaukratisering er tæt koblet med indsatserne for at fremme den attraktive arbejdsplads og sociale kapital, idet afbureaukratisering handler om mere end afskaffelse af overflødige regler. Afbureaukratiseringsindsatsen handler således både om at sikre effektivitet og trivsel. Under overskriften "den der ser problemet, er også en del af løsningen" vil afbureaukratiseringsindsatsen i 2012 og 2013 bl.a. fokusere på en udfordringspligt for alle. I Børn og Unge vil der blive igangsat en proces med inddragelse af medarbejdere og brugere / borgere for at bidrage med ideer til afskaffelse af unødigt bureaukrati. Her vil der blive indhentet forslag til hvilke regler, krav, undersøgelser m.m. der kan undværes, med henblik på at sikre flere ressourcer til kerneopgaven og større arbejdsglæde. Samtidig vil der blive igangsat initiativer, som skal se på om det er muligt at sikre mere effektive arbejdsgange, bl.a. via en højere grad af digitalisering. Til at følge processen og kvalificere initiativerne fastholdes den eksisterende afbureaukratiserings-følgegruppe med repræsentanter for bl.a. Lærerforeningen, BUPL, lederforeningerne og Børn og Unges ledelse. 4. Beskrivelse af ydelser Magistratsafdelingen for Børn og Unge har ansvaret for følgende ydelser: Dagtilbud, herunder dagplejen Fritidstilbud Folkeskoler, herunder skolefritidsordninger Børnesundhed Vidtgående specialundervisning til børn, specialskoler, sprogstøtte samt specialpædagogisk bistand til småbørn 5. Organisation Organiseringen af Børn og Unge er en implementering af den struktur, byrådet har vedtaget, med en enhedsforvaltning for hele 0-18-års området til støtte for de decentrale enheder. Børn og Unges organisering af opgaver sker altid med fokus på helhed og sammenhæng i hele 0-18 års perspektivet, så den røde tråd sikres på tværs i hele forvaltningen. Børn og Unges organisering bygger på en decentral styringsfilosofi. Byrådet udstikker rammen, mens de decentrale enheder leverer ydelserne indenfor denne ramme med henblik på at opnå
- 120 - den ønskede effekt. Forvaltningen skal understøtte opgaveløsningen i de decentrale enheder i Børn og Unge og medvirke til at forenkle administrationen, så de decentrale enheder i videst mulige omfang kan fokusere på kerneopgaven. Det er den decentrale viden og faglighed, der udfylder rammerne og leverer kerneydelsen i Børn og Unge. Nedenstående diagram illustrerer Børn og Unges organisation: De 8 områder er organiseret som nedenfor illustreret: