Opmåling, Volumenberegning, Sagsbehandling, Afsætning, Visualisering

Rapport/Afgangsprojekt/gruppe3/BKHS43K-S14/VIA University College Horsens Opmåling, Volumenberegning, Sagsbehandling, Afsætning, Visualisering Gruppe 3 / Simon Øvlisen, Søren Andersen, Anders Sabro Sørensen Vejleder: Rune Andersen Kort- og Landmålingsteknikeruddannelsen, 4. semester Afgangsprojekt 2014 VIA University College, Chr. M. Østergaards Vej 4, 8700 Horsens Dato for aflevering: 11.06.2014 kl. 10:00 1

2. Titelblad RAPPORTTITEL: Opmåling, Volumenberegning, Sagsbehandling, Afsætning, Visualisering. VEJLEDER: Rune Andersen FORFATTER/ STUDIENUMMER: Søren Andersen, 188263 Simon Øvlisen, 188269 Anders Sabro Sørensen, 191102 OPLAG: 1 (afleveret digitalt) SIDETAL : 55 DATO/UNDERSKRIFT: 10-06-2014 GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette projekt er udarbejdet som en del af uddannelsen til kort- og landmålingstekniker alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives 1

3. Forord Landmåling i praksis. Opmåling, Volumenberegning, Sagsbehandling, Afsætning, Visualisering. I Følgende studieprojekt vil vi udføre en praktisk Kort- og landmålertekniker-opgave i et afgrænset område inden for landmåling og kartografi; Praktisk landmåling, Sagsbehandling, Dokumentation og Visualisering: I en virkelighedsnær projektsituation har vi udført skelkonstatering, opmåling, volumenberegning, matrikulær sagsudarbejdelse, udstykning, salgskort samt udført afsætning på galger i forbindelse med udstykningen. Rapporten er udarbejdet som afsluttende projekt på 4. semester for uddannelsen Kort- og Landmålingstekniker og har haft til formål at styrke gruppens kompetencer inden for traditionel landmåling. Rapporten er udarbejdet som et gruppearbejde mellem 3 studerende. Alt Kort- og datamateriale brugt i rapporten har ophavsret hos GST; Geodatastyrelsen. Tak til gårdejer Jens Thomsen for færdsel på jordstykket, Vejleder Rune Andersen, Kort- og Landmålingstekniker hos Per Aarsleff A/S Kristian Skadhede for vejledning samt hjælp til selvhjælp. 2

4. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2. Titelblad... 1 3. Forord... 2 4. Indholdsfortegnelse... 3 5. Indledning... 5 5.1 intro... 5 5.2 Problemformulering... 6 5.3 Afgrænsning... 6 5.4 Struktur... 7 5.5 Metode... 7 5.5.1 Indsamling:... 8 5.5.2 Bearbejdning:...11 5.5.3 Formidling:...13 6.0 Hovedafsnit...14 6.1 INDSAMLING:...14 6.1.1 Dataindsamling...14 Servitutundersøgelse...14 Lokalplan...15 Bygge- og beskyttelseslinjer...18 6.1.2 Opmåling:...19 Verifikation af instrumenter:...19 Fikspunkter...21 Geometrisk Nivellement...22 Måling...23 Skelkonstatering...23 6.2 BEARBEJDNING:...25 6.2.1 Situationsplan...25 Udjævning og detailberegning...26 6.2.2 Volumenberegning...27 Step by step vejledning...27 3

6.2.3 Sagsudarbejdelse og udstykning...37 Bebyggelsesplan...37 Udstykningsplan...38 Måleblad...40 Ændringskort...41 Grøn/rød/hvid erklæring / servitutfordeling / skematisk redegørelse....41 6.2.4 Afsætning:...44 Afsætning på galger...44 6.3 FORMIDLING:...47 6.3.1 Salgskort:...47 Analyse...47 Tolkning...47 Indhentning af data...49 Udarbejdelse af salgskort i MicroStation V8i (SELECTseries 3):...49 7. Konklusion...52 8. Kildeliste...54 9. Bilag...55 4

5. Indledning 5.1 intro Baggrundsinformation og præsentation af emne: Som det afsluttende eksamensprojekt på Kort- og landmålingsteknikeruddannelsen har vi til opgave at gennemføre et praksisnært projekt indeholdende dataindsamling, databearbejdning og dataformidling af stedbestemt information. Det Kort- og landmålingsteknikererhvervsrelevante emne vi har valgt, omhandler Teknisk landmåling, matrikulært arbejde og visualiseringen hertil. For at understøtte målsætning samt styrke vores viden, færdigheder og kompetencer inden for traditionel landmåling, omhandler projektet en praktisk relevant problemstilling. I et praksisnært projekt på et jordstykke i byen Mårslet ved Aarhus vil vi udstykke et areal. Vi vil som Kortog landsmålingsteknikere udføre en opmåling af området til udarbejdelse af situationsplan. Situationsplanen vil ligge til grund for en terrænmodel til bedst mulig placering af bygninger. Der indhentes måleblade for området for opmålingsdata samt videre sagsbehandling. Viser det sig, at det ikke er muligt med vores midler at rekvirere måleblad, udarbejdes der en skelkonstatering på baggrund af det digitale matrikelkort, opmåling af de synlige ejendomsgrænser og ortofoto. Der undersøges endvidere for konflikter i forhold til lovgivning samt hæftelser. På baggrund af det stedfæstede datagrundlag udfærdiges salgsblad med henblik på kommercielt salg. Efter kontrol af ovennævnte afsættes bygninger og dokumentation herfor udarbejdes. Vi anskuer, at uddannelsen er delt mellem GIS og traditionel Landmåling og har i dette projekt valgt at fokusere på den traditionelle landmåling. Ud over vi finder det spændende og relevant, er vores valg baseret på at sikre central viden, færdigheder og kompetence for at kunne begå os professionelt og yde bedst muligt i kommende landmålerjob. Ved at have styr på grundlæggende landmåling vil vi derved have overskud til at engagere og tilpasse os forandringer, udvikling teknologisk såvel som metodisk. 5

5.2 Problemformulering Landmåling i praksis. Praktisk udførsel af afgrænset område inden for Landmåling og Kartografi; Sagsbehandling, praktisk landmåling, Dokumentation og Visualisering: I en virkelighedsnær projektsituation udføres skelkonstatering, opmåling, volumenberegning, matrikulært sagsudarbejdelse, udstykning, salgskort og afsætning på jordstykke til et parcelhus. Vi vil i hovedtræk udføre: Dataindsamling. Opmåling. Volumenberegning. Udstykning. Afsætning. Salgsblad. 5.3 Afgrænsning Projektet er geografisk afgrænset til et jordstykke N for Mårslet. Ved udstykning er måleblad et væsentligt dokument for konstatere skelgrænser. Er dette ikke tilgængeligt udarbejdes der en skelkonstatering på baggrund af det digitale matrikelkort, opmåling af de synlige ejendomsgrænser og ortofoto. Faser i projektet er nødvendigvis ikke alle relevante. Nogle af dem er alligevel udført i uddannelsesøjemed, og skal sikre at styrke vores kompetencer og viden. 6

5.4 Struktur Rapporten er en grupperapport hvorfor alle står inde for indholdet. Strukturen er opdelt jf. rapportguide for Kort- og Landmålingsteknikeruddannelsen ved VIA University. Strukturen er opdelt i tre niveauer som følger: Problemformulering. Hovedafsnit. o Analyser. o Tolkning. o Delkonklusion. Konklusion. 5.5 Metode Gruppen vil udarbejde og følge tids-handlingsplan gennem hele projektforløbet 1. Plan vist som diagram; 1 4.0_tidsplan 7

5.5.1 Indsamling: Dataindsamling Servitutundersøgelse HVAD: TEORI: Undersøgelse af servitutter som er vedrørende projektområdet. Ejendomsbegrebet: Matriklen/Tingbogen/ESR. Matriklen (Geografi)/ retslige registrering og identifikation af fysiske arealer. Tinglysning (Rettigheder)/ rettighed over fast ejendom skal lyses til tinge for at få gyldighed mod aftaler om ejendommen og mod retsforfølgelse ( 1 tinglysningsloven). ESR (Penge-værdi)/ administrativ registrering for påligning af skatter og afgifter. (BBR). EMPIRI: Intention om at bruge tingbogen.dk til at undersøge om der er vedrørende servitutter bundet til jordstykket. Servitutfordeling udarbejdes. Lokalplan HVAD: TEORI: Undersøge tilhørende lokalplan (evt. kommunalplan). Planloven 1 fysisk planlægning for samf. Interesser i arealanvendelse værne om natur/miljø bæredygtig grundlag respekt for menneskets livsvilkår. Hierarkisk (Planlov:/ Landsplan Kommunalplan Lokalplan BR). EMPIRI: PlansystemDK; (arealinfo.dk/plansystem.dk) undersøgelse om vedrørende lokalplan/kommunalplan. BR; sikre at gældende lovgivning overholdes. Valdemar / Måleblad HVAD: For at bestemme kote (z) på jordstykke nivelleres fra kendt kote fikspunkt. 8

For at bestemme plan (x, y) til landskoordinatsystem, kan, hvis forefindes, eksisterende måleblad bruges da disse indeholder koordinater. TEORI: Valdemar; database med kendte kotefikspunkter/planfikspunkter. Målarkiv; database med indskannede måleblade (ikke alle måleblade er scannet). EMPIRI: Målarkiv.kms.dk; søge måleblad for området. Kan måleblad ikke rekvireres på Målarkiv, kontakter hos landinspektørvirksomheder vi har kontakt til, fastlægges koordinater ud fra GNSS og skelgrænser ud fra skelkonstatering. Valdemar.kms.dk; søge et eller flere nærliggende kotefikspunkt(er) til at nivellere ud fra. (A->B->A). Beskyttelseslinjer HVAD: Vi vil undersøge og sikre at vi ikke overskrider beskyttelseslinjer jf. lovgivning. TEORI: Miljøministeriet/ naturbeskyttelsesloven - (naturstyrelsen.dk) - Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om bygge og beskyttelseslinjer skal sikre at de nærmeste omgivelser ved kyster, søer og åer samt omkring fortidsminder, skove og kirker friholdes for bebyggelse. EMPIRI: Arealinfo/miljøportalen.dk/(fortidsminder søges separat på [.wms] kulturarvstyrelsen); vha. matrikelnummer. Opmåling: Verifikation af instrumenter: Totalstation: HVAD: TEORI: EMPIRI: Verifikation af totalstation. Kontrol af akser/linjer. Kontrol af Vertikalakse, Horisontalakse, Libelleakse, Sigtelinje. Praktisk udføre kontrol/verifikation af: 9

Nivelleringsinstrument: Libellefejl; drej totalstation og kontroller libelle. Kollimationsfejl; mål til punkt ca. 100 m væk i 1. og 2. kikkertsigte (400gon) Indexfejl; nulpunkt på vertikalakse er ikke sammenfaldende. Mål i 1. og 2. kikkertsigte. HVAD: TEORI: EMPIRI: Udføre kontrol af nivelleringsinstrument for at sikre korrekt opmåling. Kontrol af vandret sigtelinje. Ved hjælp af 2 opstillinger måle til samme punkter hvorfra det kan afgøres om instrumentets sigtelinje er vandret. 1. opstilling; i midten mellem to punkter (tæt på maksafstand). Aflæs A og B. 2. opstilling; 3 meter bag punkt A og mål til A og B. Højdeforskellen skal være ens. Nivellement HVAD: TEORI: For konstatering af korrekt kote for projektområde foretages nivellement. Undervisningsmateriale 27.08.2012 SARL For at bestemme højdeforskelle mellem punkter = Nivellere Kote bestemmes ud fra - DVR90. EMPIRI: Dobbeltnivellement (A->B->A); Ved hjælp af instrument nivelleres fra kendt punkt (Valdemar kotefikspkt.) til et fast kendt punkt (hovedpunktsnivellement) og tilbage igen. Måling - Situationsplan HVAD: TEORI: Vi vil med totalstation måle eksisterende situation i området. (Etablere fikspunkter med RTK GNSS, hvis koordinater fra måleblad ikke kan fremskaffes). Opmåling af alle relevante objekter for projektet, herunder Bygninger, terræn og skelforhold. 10

EMPIRI: Vi vil opmåle alle, for projektet, relevante objekter i projektområdet. Opmåle terræn til udarbejdelse af overflademodel (til volumenberegning for jordflytning). Skelkonstatering HVAD: I forhold til ønskede udstykning vil vi søge efter gældende skel i marken. Afklare om ejendomsgrænserne i marken er i overensstemmelse med matriklens oplysninger. TEORI: EMPIRI: 7.2.3 Vejledning om Matrikulære arbejder. i forbindelse med udstykning kan det være nødvendigt at landinspektøren foretager undersøgelse af skelforhold på stedet... Hensigten er at besigtige projektområde for at undersøge gældende forhold. Vi vil søge eksisterende skel og konstatere om de stemmer overens med måleblad. Alternativt udføres skelkonstatering jf. tidligere beskrevet metode under afsnittet afgrænsning. 5.5.2 Bearbejdning: Volumenberegning HVAD: TEORI: Vi vil i praksis udføre mængdeberegning for at udjævne eksisterende terræn ved flytning af mindst muligt jord. Vi vil udarbejde brugervejledning til hvorledes dette udføres. Volumenberegning: Triangulering af målte overflade; Udarbejdelse af designoverflade med anlæg; beregne vha. inroads volumen mellem design og målte overflade. EMPIRI: Udføre en step by step vejledning og til læring vil hvert gruppemedlem gennemføre opgaven. Vi vil i programmet InRoads konstruere et teoretisk terræn. Ved at lave trekantsmodel på eksisterende terrænmodel samt på den teoretiske model vil vi beregne + / -. 11

Udstykning og sagsudarbejdelse: Udstykningsplan/bebyggelsesplan/ændringskort. HVAD: TEORI: EMPIRI: Udarbejdelse af udstykningsplan, bebyggelsesplan og ændringskort VMA afs. 24.2 ændringskort, VMA 24.4 udstykningskort, Bebyggelsesplan. I MicroStation/InRoads udarbejde ændringskort, udstykningsplan, bebyggelsesplan. Konstruktion af måleblad (måleblad til udstykning). HVAD: TEORI: EMPIRI: Vi konstruerer et måleblad ud fra opmålte situation i marken. Afsnit 23.1 i Vejledning om Matrikulære Arbejder (VMA): Hvad et måleblad skal indeholde. Vi vil i InRoads/MicroStation konstruere et måleblad ud fra situationsopmåling. (LIFA modul). Grøn/rød/hvid erklæring / servitutfordeling / skematisk redegørelse. HVAD: TEORI: Vi vil beskrive sagsgang og indehold af erklæringerne. Grøn erklæring; Dokumentation at udstykning/matrikulære ændring ikke er i strid med en række forskellige love. Rød erklæring; ophævelse af landbrugspligt. Hvid erklæring; dokumentation at udstykning/matrikulære ændring ikke er i strid med Naturbeskyttelsesloven, Skovlov, Museumslov, Stormflod. EMIRI: Beskrive formål med attester samt sagsgang. Afsætning Afsætning på galger HVAD: IBS attest udføres af landinspektører. Byggelinjer / Offentligretlig og privatretlige servitutter overholdes. Afsætning sker på den rigtige ejendom. 12

Hensigten er i praksis at sætte en bygning af på matrikelnummeret. Herefter udarbejdes dokumentation i form af afsætningsplan. TEORI: Lovlighed, lokalplan, BR, byggelinjer, servitut, identifikation, ejer, ejendommens udstrækning (sammenhold tegning med afsætningsplan). Afsætning med Totalstation; Fri opstilling, Afsætning. Kvalitetskontrol; Efter endt afsætning måles til første punkt. Kontrolmåling fra ny opstilling. Afsætningsplan; en plan over det afsatte med omkringliggende skel samt omkringliggende bygninger. EMPIRI: Vi vil sætte huset af med totalstation. Fri opstilling/foreløbig afsætning/galgemateriale ud/kote/plan/kontrolmål/ny station kontrolmål. Vi vil kontrollere (visuel inspektion i marken) om bygning sættes af i overensstemmelse med planer. Data ligger til grund for afsætningsplan som udarbejdes i MicroStation/InRoads. 5.5.3 Formidling: Salgsblad HVAD: TEORI: EMPIRI: Vi vil udarbejde salgsblad indeholdende relevant information og visualisering. Udvælgelse/Indholdsmæssig generalisering/ værdisætning/ Grafisk variable / Grafisk generalisering. Værdiskema: Prioritering/Generalisering/formål/mål/modtagermålgruppe/medie. Word/Powerpoint til udarbejdelse af salgsblad. 13

6.0 Hovedafsnit 6.1 INDSAMLING: 6.1.1 Dataindsamling Servitutundersøgelse Til projektet skal der undersøges servitutter i området for lovlig opførsel af bygning på grunden. Ved undersøgelse af servitutter sikres, at der vises hensyn til tinglyste dokumenter, hvor, der blandt meget andet, kan være krav om færdsel over en bestemt del af matrikelnummeret og ledningsplaceringer. I den forbindelse er udarbejdet en Servitutfordeling 2, der giver overblik og dokumenterer, at vi har undersøgt alle servitutter som Tingbogen.dk oplister. Som der står i 1 af Tinglysningsloven: Rettighed over fast ejendom skal lyses til tinge for at få gyldighed mod aftaler om ejendommen mod retsforfølgelse. Ved at tinglyse oplysninger og aftaler er man på denne måde juridisk sikret i forbindelse med tvister med 3. mand, hvor en gældende mundtlig aftale ikke har fundet sted. Tingbogen er en del af ejendomsbegrebet, hvor Matriklen og Ejendom Stam Register [ESR] også findes. Matriklen består af de retlige geografiske oplysninger vedrørende fysiske arealer. Det er frie oplysninger som arealer på grunde, veje og områder med vand. Der står bemærkninger om brugen af området såsom landbrug, skovbrug, beboelse mm. Ligeledes findes oplysninger om skel. Her kan hentes et landsdækkende matrikelkort med oplysninger om skel angående placering og opmålingsnøjagtighed. 3 (Måleblad findes i målarkiv). 2 2.2.3_Servitutfordeling 3 http://www.gst.dk/emner/frie-data/hvilke-data-er-omfattet/hvilke-data-er-frie/matrikeldata/ 14

ESR indeholder administrative oplysninger om opkrævning af skatter og afgifter i forbindelse med ejendommen. Her findes alle oplysninger om ejerforhold, anvendelse af ejendommen, hvilken slags ejendom der er tale om (erhverv, bolig) samt en ejendomsvurdering, der ligger til grund for udregningen af diverse skatter og afgifter. 4 Endeligt er Tingbogen 5 repræsenteret, som, foruden servitutter, har oplysninger om adkomster til ejendommen, og om der skulle være hæftelser for ejendommen, såsom pantebreve. Vi har til projektet undersøgt for servitutter 6 (byrder) i området af vores udstykning. Ved hjælp af tingbogen forespørges for matrikelnummeret efter Login med NemID. Ved denne søgning vil alle byrder listes op, som direkte eller indirekte vedrører ejendommen. Her gennemgås alle dokumenter for oplysninger der kan være relevante for området. Det viste sig at der ikke var hæftet servitutter til vores matrikelnummer. Delkonklusion Vi har gennem udarbejdelse af Servitutfordeling været igennem processen ved servitutsøgning for en ejendom. Denne øvelse har vist sig særligt relevant i forbindelse med fremtidig ansættelse hos eks. landinspektørfirmaer, da dette typisk kan blive en del af hverdagen. Ligeledes skal denne undersøgelse finde sted ved lovlig opførsel af bygning på udstykkede ejendom, til sikring af overholdelse af tinglyste dokumenter. Arbejdet har været tidskrævende, da der i dette tilfælde fandtes 32 akter der skulle undersøges. Alle i varierende længde fra 20 til flere hundrede sider. Selvom vores matrikelnummer ikke var berørt af disse servitutter, blev de vurderet til vedrørende på tingbogen.dk. Dette fordi ejer eller matrikelnummer (32b Mårslet by, Mårslet) har været nævnt gennem akten. Lokalplan Lokalplanen fastlægger hvordan udviklingen skal være i et bestemt område. Man kan sige det er en lokal lov for området. Den bestemmer hvad de afgrænsede områder må anvendes til og hvad der må bygges på dem. Lokalplanen er retligt bindende for ejere og brugere af en fast ejendom. Den er et redskab for kommunalbestyrelsen til at præge udviklingen og kan fastlægge hvordan bebyggelse, veje og friarealer mv. kan udformes. En lokalplan skal f.eks. indeholde bestemmelser om: 4 erhvervsstyrelsen.dk/file/7908/esr_og_e_ref.ppt 5 https://www.tinglysning.dk/tinglysning/forespoerg/forespoergsel.xhtml 6 1.1.1_servitut_tingbogsattest 15

områdets anvendelse udstykningsforhold vej- og stiforhold 7 Dvs. at man laver en planlægning af udstyknings-, bebyggelses- og trafikforholdene i området. Lokalplanen kunne f.eks. indeholde bestemmelser om hvilke tagkonstruktioner, der skal være, f.eks. rød eller sort tegl eller tagpap. Det kunne ligeledes være hvilken hæk, der må plantes, eller farven på murværket. For at kunne lave en lokalplan skal der først udarbejdes et forslag. Herefter kræver det godkendelse hos teknisk udvalg og at byrådet kan godkende forslaget. Når kommunalbestyrelsen endeligt har vedtaget en lokalplan, skal den offentliggøres og borgerne skal høres. Lokalplanforslaget skal lægges frem til offentlig debat i mindst otte uger og yderligere 4 uger, hvis der er indsigelser, før kommunalbestyrelsen kan vedtage dem endeligt. Der vil typisk gå 6-8 måneder fra man udarbejder et forslag til lokalplanen, til den bliver vedtaget. Lokalplan hører ind under planloven. Planloven skal sikre at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven tilsigter særlig: 1. at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte regioner og kommuner 2. at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber 3. at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource 4. at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges 5. at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet 8 Planloven indeholder 4 forskellige plantyper: Landplanlægning Regionplaner Kommuneplaner Lokalplaner En lokalplan må ikke stride mod kommuneplanen. Dvs. at de forskellige planer er rangordnede således, at en plan ikke må stride mod planer på et højere trin. Det er kun lokalplaner, der er bindende for de enkelte grundejere. Ligeledes kan bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven fortrænges, hvis der er fastsat andre bestemmelser i en lokalplan. Det kunne f.eks. være, at der i en lokalplan fastsættes en anden bebyggelsesprocent end hvad bygningsreglementet dikterer. Lokalplaner findes på plansystemdk.dk. 7 www.retsinformation.dk/vejledning om lokallægning 8 www.retsinformation.dk/bekendtgørelse af lov om planlægning 16

I forbindelse med udstykningen af vores parcelhusgrund vil det kræve en forundersøgelse af lokalplaner i det pågældende område. Ved undersøgelse på plansystemdk.dk (figur 1) fandt vi, at der ikke var nogen lokalplan i pågældende område. Da der kun skal udarbejdes en lokalplan ved større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, er der ikke udarbejdet en lokalplan. For at sikre argumentation for udstykning har vi endvidere undersøgt kommuneplan for bestemmelser for området. Her fandt vi følgende relevant: Figur 1; skærmbillede af lokalplaner i området. Fra Aarhus Kommunes Hjemmeside; vedr. Lokalsamfund 32, Mårslet. 9 PLANLÆGNING AF NYE BYOMRÅDER Arealerne til boligformål nord og syd for Mårslet er til dels beliggende indenfor områder, hvor grundvandsbeskyttelsen er dårlig. Der vil i forbindelse med lokalplanlægningen af arealerne blive taget højde for, at der fastlægges en anvendelse og/eller stilles særlige betingelser for arealanvendelsen mv., - som sikrer, at risikoen for forurening af grundvandet ikke øges. Delkonklusion; Generelt skal lokalplaner for nye byområder indeholde strukturovervejelser, der omfatter relevante forhold som f.eks. by- og landskabsforhold i de omkringliggende områder, således at de nye områder vil fremtræde og fungere som integrerede bydele. Desuden skal der indgå overvejelser vedrørende udformningen af midlertidige og permanente bygrænser. Hvor nye byområder grænser op til det åbne land stilles særlige krav om landskabelig og beplantningsmæssig indpasning. Der skal endvidere gøres rede for, hvorledes byområdets lette trafikanter sikres adgang til det åbne land. Vi har undersøgt lokalplaner samt kommuneplaner for projektområdet. I den proces har vi øget vores viden af hierarkiet for, hvordan planloven er bygget op. I samme ombæring har vi fået forståelse for indholdet af lokalplaner. Da projektområdet ikke er omfattet af lokalplan, er vi gået et skridt længere ud og set på kommuneplanen for byen Mårslet, for at opnå yderligere argumenter for godkendelse af udstykning/byggesag. 9 http://54.194.117.254/aarhusplan/kort.htm 17

Bygge- og beskyttelseslinjer Vi skal undersøge og sikre at vi ikke overskrider beskyttelseslinjer i henhold til naturbeskyttelsesloven. Naturbeskyttelsesloven har til formål: at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet. at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder og det landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier. at forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og planter og for landskabelige og kulturhistoriske interesser. at give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen, samt forbedre mulighederne for friluftslivet. Beskyttelseslinjer betyder, at der inden for en bestemt afstand til kysten, søer, vandløb, skove, fortidsminder og kirker ikke må bygges anlæg eller ske tilstandsændring uden særlig dispensation. Der er 6 forskellige bygge- og beskyttelseslinjer: Strandbeskyttelseslinjen Klitfredningslinjen Sø- og åbeskyttelseslinjen Skovbyggelinjen Fortidsmindebeskyttelseslinjen Kirkebyggelinjen Vigtige byggelinjer i naturbeskyttelsesloven, hvor der ikke må foretages ændringer, er: Kirkebeskyttelseslinje på 300 m Skovbyggelinje på 300 m Klitfredningslinje og strandbeskyttelseslinje på 300 m (I sommerhusområder dog 100 m) 150 m fra søer (over 3 ha) og vandløb 100 m fra fortidsminder 10 Hvis man overskrider en beskyttelseslinje, skal kommunen træffe en afgørelse om en dispensation. Hvis det er klitfredningslinjen eller strandbeskyttelseslinjen man overskrider, er det Naturstyrelsen, der skal afgøre, om man kan få en dispensation. Ligeledes er det Naturstyrelsen der kan træffe en afgørelse om en generel reduktion eller ophævelse af beskyttelseslinjerne. I forbindelse med vores projektområde (32b Mårslet by, Mårslet) har vi undersøgt om der er eventuelle beskyttelseslinjer eller fredninger (fig. 2). Vi har udarbejdet en konfliktsøgningsrapport 11 10 www.retsinfomation.dk/ Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse. 11 1.1.4_konfliktsøgningsrapport. Figur 2; Ingen konflikter i projektområdet. 18

via [hvad gælder for mig] på miljøportalen.dk. Denne understøtter, at der ikke overskrides nogle byggelinjer. Derfor er det ikke nødvendigt at søge om dispensationer. Kilden til miljøportalen er GST s FOT materiale. Delkonklusion: Vi har undersøgt bygge- og beskyttelseslinjer for projektområdet. Vores viden er øget inden for de mest relevante beskyttelseslinjer. Da vores område ikke er omfattet af byggelinjer og beskyttelseslinjer, som har indvirkning på udstykning/bygningsplacering, har det ikke været nødvendigt at søge dispensation hos relevante instanser. 6.1.2 Opmåling: Verifikation af instrumenter: Totalstation: Vi har til udførsel af verifikation brugt Målebogverifikation af instrument, af Landinspektør Robert Jakobsen for at simulere et kvalitetskontrolsystem. Ved udførsel af denne kontrol/verifikation har vi minimeret muligheden for systematiske fejl. Vi har udført kontrol af Vertikalakse, Horisontalakse, Libelleakse, Sigtelinje ved at kontrollere for: Libellefejl, ved drej af totalstation og kontroller libelle. Kollimationsfejl, ved at måle til punkt ca. 100 m væk i 1. og 2. kikkertsigte. Indexfejl, nulpunkt på vertikalakse er ikke sammenfaldende. Mål i 1. og 2. kikkertsigte. 19

Nivelleringsinstrument: Før igangsætning af nivellement til opgaven har vi kontrolleret nivellerinstrumentets vandrette sigtelinje. Ved hjælp af 2 opstillinger måles til samme punkter hvorfra det kan afgøres om instrumentets sigtelinje er vandret. 1. opstilling; i midten mellem to punkter (tæt på maksafstand). Aflæs A og B. 2. opstilling; 3 meter bag punkt A og mål til A og B. Højdeforskellen skal være ens, ligegyldigt hvorfra højdeforskellen måles. Vi kunne konstatere at der fandtes en fejl på instrumentet (figur 3), og ved hjælp af DiNi automatisk kalibreringssystem, blev kalibrering gennemført. Vi kunne efter udførsel af kalibrering konstatere at fejlen var minimeret betydeligt fra 2 mm på 20 meter før kalibrering til 0,5 mm nu. Figur 3: dokumentation for kontrolaflæsning. Delkonklusion; Ved kontrol/verifikation af instrumenter, har vi minimeret systematiske fejl. Da vi ved kalibrering af nivelleringsinstrument konstaterede en betydelig fejl har det gjort os opmærksomme på vigtigheden af kvalitetskontrollen i virksomhederne vi kommer ud i. Verifikation er vigtig! 20

Fikspunkter Før igangsætning etableres Fikspunktsnet (figur 4). Dette gøres ud fra flere betragtninger; 1. god geometri. 2. sikkert fikspunkt 3. synlighed. Figur 4; Fikspunktsskitse Dette ligger til grund for udjævning til senere brug ved både opmåling og afsætning. Punkterne er koordineret ud fra RTK-GNSS. DKTM2 Ø N kote 100 410405.341 1216946.803 59.548 101 410463.358 1216940.941 59.754 102 410476.626 1217017.041 58.464 103 410396.014 1216992.586 59.520 5000 410459.992 1216935.892 59.538 5001 410485.261 1217018.688 58.372 Vi har etableret to ekstra fikspunkter (5000, 5001) i tilfælde af tab af de fire primære. Delkonklusion; Som nævnt ovenstående, har vi placeret fikspunkter ud fra betragtningerne: 1. god geometri. 2. sikkert fikspunkt 3. synlighed. Da en del af projektområdet er udlagt til gennemførsel af kloaker, samt at marken bruges af landbrugskøretøjer var det nærliggende at etablere ekstra fikspunkter i forhold til minimum for sikring af overbestemmelse. 21

Geometrisk Nivellement Opmåling fra kendt kotefikspunkt (figur 6) til etableret fikspunkt i projektområde. Ved opstart udførte vi tre testnivelleringsopmålinger for at sikre den gældende opmåling kunne gennemføres uden fejl. Figur 5: Fikspunkspunktsbeskrivelse fra Valdemar. ifølge datablad for Trimble Figur 6; officielt kotefikspunkt via Valdemar DiNi, kan den højeste nøjagtighed opnås ved sigter på 20 meter. Nivelering er derfor udført med ca. 20 meters afstand til instrument for hver opstilling. Instrumentet (Trimble DiNi) har en rækkevide på 100m, hvilket gør at vi princippet har kunne nøjes med færre stationer og mindre nøjagtig måling. Det kendte kotefikspunkt (figur 5) er kotebestemt ud fra DVR90, og afløste daværende kotesystem DNN [Dansk Normal Nul). Der tages udgangspunkt i geoiden, der er bestemt ud fra middelvandstanden i 1990. Referencepunktet findes på Århus Domkirke. 12 Alle har deltaget ved alle, yderst vigtige, ansvarsområder. Der er roteret mellem opgaver som nivellerer (stående ved instrument), stadieholder og skildpadde-placerer. Vi udnyttede vores 3. mand til opgaven, og afskridtningen af 20 meter blev udviklet til en uhørt høj nøjagtighed. (Rekord på 20.013 meter ifølge DiNi.) Vi har dermed udført et linjenivellement, 24 stationer med en lukkefejl på 0.27 mm over 490 meter ved vores A-B-A nivellement. DiNi logger en fil 13 til udlæsning, hvor alle informationer står, derfor er man fritaget for at føre målebog undervejs. Den teoretiske lukkefejl blev bestemt til at være 8.7 mm. Ved brugen af formelen 2.5 x 5 x Kvrod(L). L = nivellerede længde i km, og i vores tilfælde 0.490 km. Denne afstand regnes af DiNi, da den registrerer afstanden til hver stadieaflæsning. Derfor må det siges at vores resultat på 0.27 mm er meget acceptabelt. Vi har været omhyggelige for at undgå fejl, og ved kontrol af instrument inden start minimerede vi risikoen for instrumentfejl. De tilbageværende grove fejl og tilfældige fejl har vi været gode til, og opmærksomme på, at undgå. 12 http://www.gst.dk/emner/referencenet,-hoejdemodel-opmaaling/referencesystemer/dvr90/ 13 1.2.2_NivellementResultat 22

Delkonklusion: Til projektet har vi udelukkende nivelleret fra et enkelt kendt kotefikspunkt. For at sikre højden, vil man skulle overbestemme vha. flere Valdemar punkter. Dette blev fravalgt grundet meget lang afstand mellem Valdemarpunkter. Som kontrol af vores fremnivellerede fikspunkt til projektområdet, kontrollerede vi koten med RTK-GNSS. Ved konstatering af sammenfald inden for forventelige 2-3 cm jf. nøjagtighed på GNSS, godkendte vi resultatet. Vores meget høje nøjagtighed på 0.27 mm over cirka 500 meter skyldes til dels vores omhyggelighed med 20 meters afstand til hver aflæsning. Den lille fejl, instrumentet uundgåeligt har, bliver udjævnet ved ens afstand til stadie. Havde vi skiftevis lange tilbagesigter, og korte fremsigter kunne resultatet have været anderledes. Vi er bevidste om udgangspunktet i princippet kunne have været flyttet, eller på anden måde beskadiget trods korrekt placering jf. Valdemarbeskrivelse. Derfor kræves overbestemmelse fra andet kendt punkt. Måling Praktisk udførsel af opmåling er beskrevet i forbindelse med udarbejdelse af situationsplanen (6.2.1 Situationsplan). Beregning og vurdering af resultatfil er at finde under udjævning og detailberegning. (6.2.1 Situationsplan / Udjævning og detailberegning). Skelkonstatering Som et led i opmålingen af grunden, foretages en skelkonstatering. Som beskrevet i VMA; 7.2.3. I forbindelse med udstykning kan det være nødvendigt at landinspektøren foretager undersøgelse af skelforhold på stedet.. Derfor har vi som et led i opmålingen genfundet skelpæle i projektområdet, til senere digital kontrol. Fandtes skelpæle ikke i området, er det nødvendigt at vurdere hvor skel i marken naturligt findes. Dette til vurdering af, hvorvidt der kan være tale om hævd i forbindelse med fastlæggelse af skel. Vores intention om at sammenholde de eksisterende grænser med de registrerede grænser fra eksisterende måleblade viste sig imidlertid ikke mulig, da vi med vores midler ikke kunne fremskaffe måleblad for området. 23

Vi har derfor sammenholdt genfundne skelpæle med det digitale matrikelkort, vel vidende at disse ikke er direkte sammenlignelige. Det digitale matrikelkort opererer med tre typer skelklasser, 1,2 og 3, som passer inden for henholdsvis 0-10 cm, 10-50 cm og 50-500 cm (jf. FOT specifikation). Med denne viden kan vi ikke forvente, at vores opmåling stemmer overens med matrikelkortets visualisering af skelgrænserne i området, da skelklasserne i området jf. downloadet FOT-materiale er klasse 2 og 3. Til vores held fandt vi skelpælene, som stemte overens med forholdende i marken. Ved kontrol med det digitale Figur 7: Skelklasse 2 sammenholdt med opmåling. matrikelkort kan vi konstatere at vi rammer ind for en halv meter. Som det ses i figur 7, hvor den tykke brune linje er vores opmåling, og den tynde røde er FOTmatrikelkort, rammer vi inden for cirka 30 cm. Dette må betegnes som den rigtige skelpæl i dette tilfælde. På denne måde er alle vores fundne skelpæle kontrolleret, og det viste sig at stemme overens. Eftersom alle skelpæle i projektområdet er fundet, vil kontakt til naboer ikke være nødvendig. Som dikteret i BMA; 4 Stk. 3. Når et bestående skel afmærkes, skal landinspektøren underrette naboejerne om skelafmærkningen. 14 Dette vil sige, at det udelukkende er ved afsætning af nye skelpæle i området, at naboer orienteres. På denne måde har de mulighed for at komme med indsigelser såfremt de ikke er enige i evt. ny afmærkning. Delkonklusion: Hensigten med skelkonstateringen var at sammenholde egen opmåling med måleblad. Hvis vi havde haft adgang til Matrikulære Arkivalier Online [MAO] kunne der have været mulighed for fremskaffelse af måleblad. Vi valgte i stedet at sammenholde med Det digitale matrikelkort, og har på denne måde fundet vores opmåling tilfredsstillende. Til kontrol af ejendommens udstrækning bør måleblade benyttes. Selvom dette er landinspektørarbejde, har øvelsen vist sig meget virkelighedsnær. Med denne øvelse er vi endnu en gang blevet rustet til et job hos praktiserende landinspektørfirma. Vi er i stand til at bidrage med vores opmålingstekniske kunnen i forbindelse med denne del af arbejdet, ligeledes har vi forstand på fremskaffelse af måleblade, og alternativ kontrol af skelforhold via Det digitale matrikelkort, og kender til dets begrænsninger. 14 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=160466 24

6.2 BEARBEJDNING: 6.2.1 Situationsplan En situationsplan er en plan over, hvordan et område i virkeligheden ser ud. Situationsplanen dannes ved indsamling af data med totalstation ud fra en opmåling af eksisterende forhold, herunder bygninger, terræn, koter og skelforhold. Ved projektering af byggeri og andre anlægsprojekter er det vigtigt at have et pålideligt sikkert projekteringsgrundlag. Det kan vise sig at være en god investering at få en detaljeret situationsplan fordi man kan undgå at få ubehagelige overraskelser og en fejlagtig projektering. Opmåling: Vi har med totalstation (Leica TS1205+) målt alle relevante objekter som f.eks. bygningshjørner, skelgrænser, vejgrænser, hæk, træer, kloakdæksler og terrænkoter i området. Terrænkoter er målt for udarbejdelse af overflademodel. Der er målt 130 detailpunkter fra én opstilling, hvor hvert punkt har fået tildelt en kode. Bagefter tog vi en anden opstilling med henblik på udjævning af fikspunkter. Denne opstilling placerede vi på baggrund af god geometri. Efter udjævning af fikspunkter til beregning af detailpunkter, som er beskrevet i næste afsnit, importerer vi punktfilen ved hjælp af LIFA modulet (lifaland ind/ud) i MicroStation. Da vi har valgt at udføre opmåling ved hjælp af LIFA s kodesystem 15, er linjer og objekter vist korrekt (figur 8). Ved udarbejdelse af situationsplan 16 har vi tegnet og skraveret bygninger, påført tegningshoved, målestok, signaturforklaring, nordpil og tekst. Delkonklusion; Figur 8; Linjer, Objekter vist jf. LIFA koder. Opgaven blev løst som forventet. Ved brugen af LIFA s koder har vi i selve opmålingsfasen kunne udarbejde en næsten færdig plan. Læring for os er at det er en betydelig faktor at kunne bruge disse koder. 15 1.2.3_Situationsopmåling_Kodeliste_LIFA 16 1.2.3_Situationsplan 25

Udjævning og detailberegning Vi har brugt beregningsprogrammet SDL til udjævning samt beregning (figur 9). SDL: Observationskatalog kontrolleret og korrigeret for fejl (jf. målebog). To detailmålinger/observationskataloger med fikspunker er samlet til én fil til grundlag for netudjævning. Punktfil fra GNSS med 6 indmålte fikspunkter er grundlag for netudjævning. Vi har valgt at fastholde 2 punkter. Disse punkter er valgt ud fra god geometri. Figur 9; SDL beregner-brugerflade. I SDL: nyt projekt-> parameteropsætning-> netudjævning. Fikspunktskatalog til indlæsning i SDL = de 2 fastholdte GNSS punkter. Observationskatalog = samlet opmålte fikspunkter. Udjævningen sker, da vi forstiller os at der er behov for afsætning mere end en gang. Selvom alt afsættes samme dag, laver vi for projektets skyld en netudjævning, der sikrer vi kan arbejde i samme system ved ny Fri opstilling med så få spændinger som muligt. Udjævning resultatfil (figur 10): Vægtenhed = 1.015. Vægtenheden udtrykker hvor godt apriori-middelfejlen (den forventede nøjagtighed) passer til den faktiske måling. Forholde 1:1 er optimalt, hvorfor 1.015 er et godkendt resultat. Figur 10; Resultatfil - Fikspunktsudjævning. Udjævnede koordinater ligger herefter til grund for beregning af detailpunkter. Resultatfilen (figur 11) er tilfredsstillende grundet få spændinger. Figur 11: Resultatfil - Detailberegning. 26

Delkonklusion; Da vores maksafstand er 127.432 m. og målestoksfaktoren er 1,000021, ganges afstanden med 0,000021 hvormed vi kan se at fjerneste opmålte punkt vil have en maksafvigelse på 2.7mm. Dette er også bevis for korrekt udjævnet grundlag. 6.2.2 Volumenberegning Step by step vejledning For at lære at bruge programmet InRoads til at udføre volumenberegning har vi kontaktet Per Aarsleff A/S Kristian Skadhede for sparring. Ved besøg 21.05.2014 på Per Aarsleff/Arbejdsplads/Letbane har Per Aarsleff A/S afsat tid til at vise/lære os hvordan dette udføres. Efter at have fået det vist, har vi via noter samt udførsel, udarbejdet denne gennemgang for således at kunne genbruge denne viden på et senere tidspunkt. Fremgangsmåde: -- Start InRoads. 1. Udarbejde en flade ud fra situationsopmåling. 2. Udarbejde en ønsket flade (designet flade). 3. Lave rapport på volumenforskellen mellem designet flade og opmålte flade. InRoads opsætning; start med at slå automatisk snapfunktioner fra: Bundbjælke dobbeltklik på ikon: For at selv at kontrollere plan og højde snap, bør alle slås fra: 27

- [Save settings] for at fastholde parameteropsætning for filen. - 1. Udarbejde flade ud fra situationsopmåling; Indlæs situationsplan. Lave brudlinjer vha. [place smartline] Husk at kontrollere om brudlinje er udført i korrekt kote! - 28

Trekanter: Det skal her tænkes som at man vælger punkter/linjer, henter dem ind i InRoads-modul i MicroStation, udarbejder trekanter på valgte objekter. I [inroads explorer] vælges faneblad [Surfaces] og der oprettes en ny fil. (eks. Sit TRK). I [element selection] vælges de punkter og linjer som der skal laves trekanter ud fra. Marker det første lag og tryk på ikonet [+] for at vælge flere. Punkter og brudlinjer skal nu importeres til filen (Sit TRK). 29

File->new->import->surface [load from: Single Element]. Indlæs både: Punkter [Random] samt Brudlinjer [Breaklines]. Ved højreklik på mus kan der nu trianguleres vha. de 54 brudlinjer og 148 punkter. Trekanter er hermed etableret. -- Se og rediger trekanter: Surface->View surface->triangles 30

Dobbeltklik på det farvede ikon. Ved indtastning af nyt navn i [LEVEL]etableres et nyt Level til Trekanter. Farve vælges mv. Tryk [APPLY] og trekanter vises. - Kontrol af trekantsmodel: For kontrol af brudlinjer og model kan det være hensigtsmæssigt at se modellen i 3D/Rotate view og andre [display styles]. Alt efter formål og opmålte genstand kan trekantsmodel vises i forskellige stile. For at sikre at brudlinjer er korrekte er der valgt illustration -> ignore lighting]. 31

Fjern uønskede trekanter: [Surface->Edit Surface->delete triangles] Og hermed det færdige resultat: en udarbejdet flade ud fra situationsopmåling. Filen gemmes som.dtm fil (overflade). Sit TRK.dtm - 32

2. Udarbejde en ønsket flade (designet flade). For at sikre en jævn byggegrund, vil vi ud fra en bestemt kote 17 udarbejde en volumenberegning. Placering af polygon i kote 59.00. For at terrænregulering foregår det rigtige sted, har vi vha. [references] hentet bebyggelsesplan fået placering af huset. Terrænregulering er planlagt til at ske omkring huset til eks. sandpude. For øvelsens skyld, udarbejdes et skråanlæg/anlæg omkring terrænregulerede område. Område til terrænregulering: [place block] Efter placering af område, sikres koten er korrekt. Marker objekt i [modify element] taste X, og Y). Herefter flyttes objektet i højden Z., lås plan (ved at Kontroller vha. [Rotate view / Info element ] Etablering af anlæg; InRoads->surfaces->design surface->generate slope (30%). Vælg den overflade den skal støde op til. I dette tilfælde er det vores situationsopmålingsoverflade: Sit TRK. Vi har lavet en ny fil [file->new] og kaldt den Terrænreg. Her skal overfladen ligge i. I [interval] tastes den ønskede bredde for hver skrå-stykke. Cut slope: Normalt vil et anlæg etableres med 1:1,5 (citat Kristian Skadhede/Per Aarsleff A/S). Parameteropsætning giver os kun mulighed for at vælge procenter hvor vi har valgt 30% hældning på påfyld og udgravning. 17 Jf. BR og/eller lokalplan (terrænregulering typisk +/- 0.5 m). 33

Under [feature] vælges forskellige udtryk/funktionaliteter. Vi vælger alle. Element importeres til den oprettede fil: Terrænreg. Herefter højreklikkes på Terrænreg og Trianguleres. Design Surface: 34

Således er der udarbejdet en ønsket flade (designet flade/design surface). Filen gemmes som.dtm fil (overflade). Terrænreg.dtm -- 3. Lave rapport på volumenforskellen mellem designet flade og opmålte flade. Rapport/beregning af volumen af jord der skal flyttes: I InRoads explorer vælges: [Evaluation->Volumes->Triangle Volume]. Rapporten viser at der skal påføres 353,36 kubikmeter jord/sand til en sandpude. 35

Således udføres denne volumenberegning. Delkonklusion: Ved udarbejdelse af punkt for punkt vejledning, har vi dels haft bedre vidensdeling i gruppen samt kan på et senere tidspunkt genopfriske denne viden. InRoads fungerer som et tillægsprogram til Microstation. Grundfunktioner er de samme, men selve beregningen af trekanter, mængdeberegning og udførsel af designflade er specifikke funktioner i InRoads. For at opnå viden om selve InRoads modulet om volumenberegning, har vi vha. sidemandsoplæring/best practise hos Per Aarsleff A/S opnået denne viden og kunnen. I den virkelige verden ville det ikke være relevant at udføre ovenstående til et enkelt parcelhus. Der er utrolig mange veje til at nå et mål i InRoads. Under hver hovegruppe i inroads Explorer vinduet er et kæmpe antal parameteropsætninger og valgmuligheder og det er kendskabet til dem som gør at du kan bruge programmet effektivt. Som sædvanligt har vi opnået lidt viden om et snævert område (volumenberegning). Det gør, at vi nu ved hvor mange andre muligheder der er i programmet. Populært sagt ved vi nu, hvor lidt vi ved. Det vi har opnået af viden inden for Volumenberegning i InRoads er smart, og er i praksis lyn-hurtigt at bruge. 36

6.2.3 Sagsudarbejdelse og udstykning Bebyggelsesplan Bebyggelsesplanen har til formål, at sikre visse bestemmelser overholdes og at der tages hensyn til æstetiske forhold samt generel planlægning af et område. Bygningsreglementet [BR10] 18 har stor indflydelse i udviklingen af en Bebyggelsesplan, især kapitel 2, Bebyggelsesregulerende bestemmelser. Alle forhold skal kontrolleres, og placering samt størrelse på bygninger og grunde skal være i overensstemmelse med gældende regler. I forbindelse med udvikling af bebyggelsesplanen sikres at mindste grundstørrelse på 700 m 2 for fritliggende enfamiliehuse overholdes. Samtidig må bebyggelsesprocenten ikke overstige 30 % for samme 19. Bindinger for grunden skal ligeledes kontrolleres. Servitutter og bebyggelseslinjer skal kontrolleres inden der udarbejdes bebyggelsesplan, da planen bruges til idégrundlag og senere indgår i eventuel Lokalplan. Deraf skal udsendt materiale stemme overens med virkelighedens muligheder for kommende bebyggelse. Der skal ligeledes sikres adgangsveje og stier til udstykkede jordstykker. I forbindelse med vores projektområde har vi udarbejdet en bebyggelsesplan, hvor der under udarbejdelsen er taget højde for gældende regler i BR10. Da der ikke er udarbejdet lokalplan for området, findes ikke yderligere restriktioner fra den side. Samtidig er alle tinglyste bindinger for matrikelnummeret gennemgået, hvoraf ingen er fundet vedrørende. Øvelsen er dog gennemgået, og der er udarbejdet en servitutfordeling til visualisering af vedrørende tinglyste dokumenter. 19 Selvom vores udstykkede område i sig selv er simpelt, skal alle overvejelser gøres, som var det et større område. Der er krav til parkeringsmuligheder og friarealer, hvis et helt boligområde udstykkes, men da vi arbejder på en enkelt grund, er parkering og ophold på egen grund opnåelig. Placeringen af huset har haft sine overvejelser, da udsigten over marken er mod nord, mens sollys kommer fra syd. Huset er derfor vinklet, så der opnås mest muligt sollys, og samtidig udsigt over markerne. En stor terrasse er tænkt til at kunne opholde sig fri fra husets egen skygge i morgen- og formiddagstimerne. Samtidig er huset placeret for at afskærme for støj fra let trafikeret vej mod vest. Den store udstykkede grund på 3730 m 2 overholder minimumskravene for arealstørrelse sikkert. Ligeledes er bebyggelsesprocenten med 7.6 % også overholdt, da huset er 186 m 2 og garagen er 96 m 2. Der er placeret en havepavillon på grunden, med en størrelse under 10 m 2, dermed medregnes denne ikke i den 18 http://bygningsreglementet.dk/br10_04_id2/0/42 19 2.2.3_servitutfordeling 37

samlede bebyggelsesprocent, da det jf. BR10 er tilladt at opføre 2 småbygninger på maksimalt 10 m 2, så længe de placeres 2,5 meter fra anden bebyggelse og ikke overstiger 2.5 højdemeter fra terræn. Placeringen på grunden overholder ligeledes gældende lovgivning. Med en afstand til skel på 6.50 meter, er den maksimale byggehøjde ifølge udregningen for det skrå højdegrænseplan (afstand til skel x 1.4) 9.10 meter. Denne højde er dog ikke gældende, da BR10 fastslår at maksimal byggehøjde er 8.5 meter. Dermed giver beliggenheden af huset ingen problemer i forbindelse med placering på grunden. Der er ligeledes sørget for passage til omkringliggende bygninger via Hørretløkkevej, en 3.6 m bred privat fællesvej. Derudover er der anlagt en vej henover grunden, der sikrer tidligere ejer let adgang til marken mod nord. Alle disse forbehold der tages fra BR10, kan overtrumfes af en eventuel Lokalplan for området. Bestemmelser kan både skærpes og lempes. Delkonklusion: Med udførslen af bebyggelsesplan er grundlæggende teorier og regler gennemgået og opfrisket. Uanset størrelse og udformning på projektområde, skal samme regler og lovgivninger gennemgås. Der søges servitutter og bindinger, samt BR10 følges for lovlig opførsel af udarbejdede forslag på udstykkede jordstykke. Udstykningsplan Udstykningsplanen 20 har karakter af et matrikelkort, hvorpå de gamle og planlagte nye ejendomsskel er vist. Ved en udstykningsplan skal man overholde paragrafferne som står i udstykningsloven. Følgende paragraffer i udstykningsloven som har betydning for en udstykningsplan: 6. Ved udstykning forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at areal fraskilles en eller flere samlede faste ejendomme og fremtidig udgør en ny samlet fast ejendom. 14. Der må kun ske ejerskifte eller pantsætning af et areal, såfremt det udgør en samlet fast ejendom eller en umatrikuleret ejendom. 18. Der må ikke ske udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, uden adgang til offentlig vej. Adgangsretten må ikke være tidsbegrænset eller betinget. 20. Der må ikke ske udstykning, matrikulering, arealoverførsel i strid med anden lovgivning. 31. Matrikelmyndigheden fastsætter matrikelbetegnelserne. 45. Skelmærker og varige mærker for opmåling, hvortil matrikulære målinger knyttes, må ikke flyttes, borttages, beskadiges eller ødelægges. 21 20 2.2.2_Udstykningsplan 38

Ifølge Bekendtgørelsen om matrikulære arbejder i 3: Skal der registreres nye skel ved udstykning eller matrikulering eller ved arealoverførsel til en samlet fast ejendom, skal der for matrikelmyndigheden foreligge erklæring fra ejerne af de berørte ejendomme om, at de godkender skellet, som det er eller vil blive afmærket på stedet. Til afmærkning og indmåling af skel skal 27 i Bekendtgørelsen om matrikulære arbejder følges: 27. Skel, der registreres i matriklen, skal være afmærket, jf. dog stk. 6. Der skal anbringes så mange skelmærker, at skellets forløb er tydeligt på stedet. Stk. 2. Når knækpunkter og treskelspunkter i andre skel fastlægges ved mål i forbindelse med en matrikulær sag, skal de afmærkes. Stk. 3. Alle skel omkring en ny ejendom skal være afmærket, når ejendommen som hovedformål skal anvendes til bebyggelse, industri, idrætsanlæg, oplagsplads el.lign. Reglerne i 1. pkt. gælder også en ny ejendom, når arealet allerede er bebygget eller anvendt på den angivne måde. Stk. 4. Kravet i stk. 3 gælder ikke bestående skel, hvis den nye ejendom omfatter bygninger fra en landbrugsejendom. Stk. 5. Til afmærkning af skel skal anvendes skelmærker, der er godkendt af Geodatastyrelsen. Stk. 6. Kravene i stk. 1-3 om afmærkning gælder ikke skel, der 1) er skarpt defineret ved murværk, støbt fundament el.lign., 2) er fastlagt ved trådhegn med støbt fundament, plankeværk eller lignende stabilt, varigt hegn, 3) er ejendomsgrænse mod havet, eller 4) ligger i søer, vandløb eller kanaler. Til anbringelse af skelmærker er der følgende regler i rette skellinjer og i kurver som er vejledende: 1) Afstanden mellem skelmærkerne i en ret skellinie bør ikke overstige 100 m. 2) I bakket terræn skal man kunne se fra et skelmærke til det næste. 3) I kurver bør pilhøjden mellem 2 skelmærker normalt ikke overstige 0.10 m. Er kurvens radius mindre end 15 m, er det dog ofte tilstrækkeligt at afmærke et mellempunkt. 4) Forløber skellet i en kurve parallelt med anlagt kantsten i en afstand fra denne af ikke over 3 m, er det ofte tilstrækkeligt at afmærke et mellempunkt. Udstykningsplanen er grundlaget for reguleringen af den fremtidige bebyggelse i forhold til bebyggelsesregulerende bestemmelser for den enkelte ejendom og for området som helhed. Den skal sikre at man får den mest hensigtsmæssige arealudnyttelse under hensyn til udstykningens formål. Delkonklusion: Vi har tegnet vores udstykningsplan i Microstation. Vi har ud fra målebladet lavet vores udstykningsplan. Udstykningsplanen overholder gældende paragraffer i udstykningsloven samt bekendtgørelse om matrikulære arbejder. Arbejdet er udført manuelt i Microstation for at øge vores viden omkring gældende regel/lovsæt. 21 Udstykningsloven/ Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen 39

Måleblad Ud fra vores opmålte situation i marken, vil vi udarbejde et måleblad 22 som en del af sagsbehandlingsprocessen. Målebladet ligger til grund for dokumentation og skal jf. BMA 36 stk. 1 altid være en del af det materiale, der sendes til Geodatastyrelsen. Målebladet er konstrueret i MicroStation V8i som en manuel udarbejdelse, dog med hjælp fra LIFA-modul til indsættelse af ramme, koordinatliste/-kryds, og nordpil. Vi har under opmålingen sikret os, at der er indmålt tilpas mange faste terrængenstande (hushjørner), så det er muligt ud fra disse at lave en fri opstilling, og på denne måde senere hen arbejde i samme system, fastlagt ud fra udjævnede RTK-GNSS punkter, som beskrevet i foregående afsnit. Målebladet kan udelades, såfremt det er et helt matrikelnummer, der overgår til et andet. Da vores situation er, at vi udstykker en del af et matrikelnummer, kræves derfor måleblad der tydeligt beskriver og dokumenterer skelforhold i området (VMA stk. 23.1). Udarbejdelsen af målebladet er dannet på baggrund af en opmåling der beviser, at eksisterende skelforhold i marken stemmer overens med det registrerede, med de forbehold beskrevet i ovenstående afsnit om Skelkonstatering. Med denne opmåling, har vi haft mulighed for at placere det nye skel bedst muligt, og ud fra opmålingen beregne nye arealer til ny ejendom og restejendom. Dette også specificeret i skematisk redegørelse 23. På målebladet er indtaget adgangsvej tiltænkt brug af bondemand for enkel adgang til eksisterende mark. Denne adgangsvej skal lyses til tinge, hvis adgangsvejen fremover skal være gældende, såfremt en 3. mand tilflytter og ikke accepterer forholdende. Målebladet skal indeholde en række bestemte krav specificeret i BMA 27-28 og 36. Disse være eksempelvis mål på skel, afstande, nordpil og koordinatkryds, og er under udarbejdelsen af vores måleblad overholdt. Delkonklusion For forståelsens skyld er målebladet udarbejdet manuelt ud fra vores situationsplan. Havde vi haft MIA til rådighed, havde denne enkelt kunne hjælpe os med udfærdigelsen. For læringens skyld, og for at give et indtryk af, hvor mange detaljer der skal vises på målebladet, blev arbejdet udført på manuel vis. Øvelsen har også givet et vigtigt indblik i forståelsen af BMA og VMA. Under udarbejdelsen er disse blevet brugt flittigt for at sikre, at målebladet lever op til standarden fastsat af Geodatastyrelsen. 22 2.2.1_Måleblad 23 2.2.3_SkematiskRedegørelse 40

Ændringskort Ifølge 39, stk.1, i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder skal der laves et ændringskort 24, når der skal foretages ændringer i matrikelkortet, der viser de ønskede forandringer. Ændringskortet skal give et tydeligt overblik over de matrikulære forandringer, der søges gennemført. Ændringskortet er f.eks. til brug for de involverede parter og myndigheder som skal vurdere de ejendomsretlige forandringer, som sagen vil medføre. Det kunne være f.eks. være til godkendelse hos kommunen og efterfølgende ændring hos GST. Vi har lavet vores ændringskort efter gældende regler i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder 39. Der er påført en nordretning og ejerlavsbetegnelse. Kortet er fremstilet i en sort streg eller skrift. Som vist i figur 12 bliver de matrikulære ændringer vist med en rød streg eller skrift. Vores nye vejgrænse er vist med en gul stiplet linje, da en ny vejgrænse skal vises stiplet, hvor grænsen ikke er skel. Der er ligeledes påført veje med angivelse af art og en vejbredde. Delkonklusion: Ændringskort er udført tilfredsstillende jf. BMA. MIA ville automatisk udarbejde sådanne ændringskort. Ved udførsel af dette i Microstation, har vi fået viden om regler/love herom. Figur 12; Ændringer med gul/rød farve. Grøn/rød/hvid erklæring / servitutfordeling / skematisk redegørelse. I forbindelse med den matrikulære sagsbehandling skal der udarbejdes sagsdokumenter til kommune og evt. andre instanser. Det er følgende: Skematisk redegørelse Grøn erklæring Hvid erklæring Rød erklæring Servitutfordeling 24 2.2.2_Ændringskort 41

Skematisk redegørelse: Når der bliver lavet en ændring af matriklens oplysninger, skal der lavet en skematisk redegørelse 25. Redegørelsen skal være i en udformning, som er godkendt af Geodatastyrelsen. Den skematiske redegørelse skal på en tydelig og systematisk måde vise: De ønskede arealforandringer for hvert matrikelnummer. De nye samlede faste ejendomme, der ønskes registreret, og deres areal. Eksisterende samlede faste ejendomme, der ændres med hensyn til, hvilke matrikelnumre ejendommene består af, med angivelse af ejendommenes areal. ESR-nr. for hver af de nye samlede faste ejendomme, der vil fremkomme ved udstykning og matrikulering, samt for samlede faste ejendomme, der fremkommer ved sammenlægning. Grundlaget for beregningen af de anførte arealer. 26 Vi har udført skematisk redegørelse som opfylder ovenstående Grøn erklæring: Den grønne erklæring 27 bliver udfyldt af landinspektøren, og sendes til godkendelse hos kommunen. Ved godkendelse hos kommunen bliver anden del af den grønne erklæring udfyldt af kommunen selv. Den skal sikre at ændringen ikke strider mod følgende love; Planloven, Lov og offentlige veje, Lov om private veje, Byggeloven, Miljøloven og lov om jordforurening. Skemaet for den grønne erklæring kan hentes på Geodatastyrelsens hjemmeside www.gst.dk. I den grønne erklæring til loven om planlægning er der ændret at arealet er beliggende i landzone og overgår til byzone. I loven om offentlige/private veje noteres der at loven overholdes. Hvid erklæring: Den hvid erklæring 28 udfyldes af landinspektøren og skal sendes til de respektive myndigheder. Den skal sikre at den matrikulære ændring ikke strider imod følgende love: Naturbeskyttelsesloven (strande, søer, skove, fredningsarealer og kirker) 25 2.2.3_SkematiskRedegørelse 26 Bekendtgørelse om matrikulære arbejder, kapitel 18 27 2.2.3_Grønerklæring 28 2.2.3_Hviderklæring 42

Museumsloven (sten/jorddiger og fortidsminder) Skovloven (skal et areal pålægges fredskovspligt) Skemaet for den hvid erklæring kan hentes på Geodatastyrelsens hjemmeside www.gst.dk. Hvis der er en uoverensstemmelse, skal der foreligge tilladelse fra en vedkommende myndighed. I vores udstykning er der ikke fundet en uoverensstemmelse, og derfor skal der ikke søges dispensation for udstykning i området. Rød erklæring: Den røde erklæring 29 udfyldes af landinspektøren og sendes til Naturerhvervsstyrelsen. Det er en erklæring, hvor man ophæver landbrugspligten. Den røde erklæring skal hentes på Natur & Erhvervstyrelsens hjemmeside (http://2.naturerhverv.fvm.dk/default.aspx?id=22226). Da vores udstykning ligger i en landzone, er det nødvendigt at udfylde den røde erklæring. Servitutfordeling: En fortegnelse, som landinspektøren har lavet over, hvilke servitutter der vedrører eller ikke vedrører ved pågældende matrikel nr. ved udstykningen. Landinspektøren skal ligeledes lave en servituterklæring ud fra servitutfordelingen 30 som efterfølgende sendes til tinglysningsdommeren. Servituterklæring er en fortegnelse som landinspektøren har lavet over, hvad der skal ske med servitutterne ved udstykning. I vores servitutfordeling er der 32 servitutter hvoraf ingen af de pågældende servitutter vedrører vores matrikel nr. ved udstykningen. Delkonklusion: Som kort og landmålingsteknikere kan vi ikke attestere ovenstående dokumenter. Ved at arbejde med disse får vi øget kendskab til landinspektørens arbejde. Vi kan efter dette projekt, hvis det er nødvendigt, bistå med udarbejdelse af sådan sagsarbejder. 29 2.2.3_Rød erklæring Ophaevelse-af-landbrugspligt 30 2.2.3_servitutfordeling 43

6.2.4 Afsætning: Afsætning på galger Til projektet er der under udarbejdelse af bebyggelsesplan tegnet et hus. Dette hus ønskes afsat på projektområdet. Under udarbejdelsen af bebyggelsesplanen er lovligheden af huset gennemgået. Der er kontrolleret servitutter, gældende bygningsreglement er overholdt samt der er søgt lokalplaner og byggelinjer, der kunne have indflydelse på opførelsen. Dette hører sig til en afsætningsopgave, hvor landinspektøren skal udarbejde IBS-attest til dokumentation for lovligheden af byggeriet. Denne attest sikrer alle lovgivninger er overholdt, og ikke mindst at afsætningen foregår på korrekt ejendom. Som start på afsætningen sætter vi foreløbigt af med RTK-GNSS. Grundet manglende datakabel til overførsel af fil, indtastes punkter til hushjørner fra medbragt udskrift af koordinatfil. Dette øger effektiviteten, da opsætningen af galger hurtigt kan påbegyndes. Ud fra Afsætningsskitsen 31 dannes overblik over placering af galger, og senere benyttes denne til selve afsætningen, hvor det er vigtigt at vide hvilke hjørner der har hvilke numre, for at kunne danne linjer i totalstationen til afsætningen af disse. Figur 13: Udsnit af afsætningsskitse. Skitsen (figur 13) ligger til grundlag for udtagning af koordinater, og er dannet på baggrund af bebyggelsesplanen hvor placeringen af huset er lagt fast. Ved hjælp af LIFA-Modul Land(ind/ud) dannes afsætningsfil til indlæsning i totalstation. Totalstationen placeres så alle galger ses bedst muligt, samt vi opnår god geometri til vores fikspunkter der indmåles i en Fri-opstilling. Vores indmåling er ganske fin, med maksimalt 4 mm afvigelse på et punkt, og resterende punkter ligger mellem 0-3 mm på både N,Ø og Z. Med godkendelsen af beregningen påbegyndes afsætningen. Som start afsættes den fastlagte kote på galgerne til placering af vandret bræt. Dette foretages med prismeløs måling med laserprik tændt, så der let kan markeres hvor koten er korrekt. Vi tør stole på denne metode, da vi ved afsætningen af søm også kontrollerer koten, da der måles med bestemt prismehøjde og signal til afsætningsprisme. Hvor korn var for højt til afsætning af kote på ovenstående metode, blev koten målt på top-pæl, og derefter målt ned med tommestok til ønskede kote nås. Metoden viste sig at fungere godt, og koten passede inden for 3 mm. 31 2.3.1_Afsætningsskitse 44

Afsætning af søm påbegyndes efter vandrette brædder er skruet fast. Efter afsætning af sidste søm, kontrolleres på første søm for at sikre stationen ikke har sat sig undervejs. Som kontrol af arbejdet foretages en kontrolmåling af det afsatte. Denne kontrolmåling er meget vigtig i forbindelse med ansættelse hos Landinspektørvirksomhed. Juridisk er sådanne virksomheder forpligtet til at udføre denne kontrolmåling. Opstår der tvister i forbindelse med afsætning, kræves dokumentation af afsætning jf. nedenstående; Hvis landinspektørvirksomhed drives i form af et landinspektørselskab, vil også selskabet kunne tildeles sanktioner som nævnt i stk. 1 for tilsidesættelse af de pligter, som stillingen som landinspektør medfører Det må imidlertid være en betingelse for, at selskabet kan gøres ansvarligt, at en person, som virker i selskabet, har begået en forseelse, eller at det kan bebrejdes selskabet, at forseelsen blev begået, for eksempel fordi arbejdet var tilrettelagt på en forkert måde, eller fordi kontrollen med arbejdets udførelse var mangelfuld (Landinspektørloven 10 til stk. 3). Kan dokumentation ikke fremvises, kan der derfor tildeles sanktioner til firmaet. Alt efter tvistens omfang kan virksomheden tildeles bøde op til 55.000 kr. (Landinspektørloven 10 stk. 4) Er der tale om entreprenørvirksomhed eller lignende, er disse ikke omfattet af samme regler, hvorved kontrolmåling i nogle tilfælde ses udeladt. Kontrolmåling udføres dermed fra ny station, med ny geometri i forhold til fikspunkter og sømmene, der skal måles igen. Beregningen af kontrolmåling blev gennemført med en vis undren. Som det kan ses af resultatfilen (figur 14) passer de enkelte punkter inden for 5 mm x,y,z. En lille smule værre end da vi stod i marken, men stadig acceptabelt til vores brug. Vores undren er afvigelse på afstanden, der ligger mellem 12-17 mm. Dette kunne tyde på forkert prismekonstant. Leica Cirkelprisme har en konstant på 0 mm, mens afsætningsprisme er 17.5 mm. Observationsfilen blev kontrolleret, og prismekonstant rettet på de opmålte fikspunkter fra 0.018 (oprundet) til 0.000. Samme resultat opnås. SDL: Vi er i tvivl hvorvidt prismekonstant-linjen bliver læst i SDL. Vi har afprøvet: Givet alle fikspunkter betydeligt forskellige konstanter for at fremprovokere fejl. 1 meter på 2 punkter, 0 m på andre. Alle på 1 meter, alle på 0 meter. Samme fejl opnås ligegyldigt hvilke konstanter der skrives, og koordinatlisten ændres ikke. Figur 14: Resultatfil - afsætning. Vi kunne ikke finde forklaring på problemet. Da resultatet er tilstrækkeligt til vores brug, godkendte vi resultatet til videre bearbejdning. 45

De beregnede punkter indlæses i MicroStation, og huset konstrueres ud fra disse punkter, og afsætningsskitse tændes som referencefil. På denne måde kan man visuelt se fejl, og ved hjælp af måleværktøj kontrollere fejl. Vi fandt en fejl på 18 mm på et afsat søm, nedenstående kan have en forklaring på problemet. Så stor fejl skal der reageres på, og en ny afsætning vil typisk finde sted. Fejlkilder i afsætning; Da korn var på højde med galger blev galgemateriale ikke banket særlig lang i. Dette resulterede i at enkelte galger blev ustabile. Afsætningsprisme blev konstateret skævt, sigte med TS i bund, drejer til top og trådkorset står uden for prismestok. Afsætning med 0.700 meter prismehøjde. Søm indmålt på top af sømmet, står det lige? Sprøjtetraktor kom i vejen trods aftale på med ejer af jordstykke. Det hele skulle gå noget stærkt. Endeligt udarbejdes en afsætningsplan 32 til interessenter. Denne dokumenterer hvad der er afsat, og i hvilken kote for at undgå misforståelser. Planen er dermed det afsatte, og rekvirenten har pligt til at kontrollere dette er korrekt. Delkonklusion: Vi har ud fra bebyggelsesplan udtaget koordinater til afsætning af hus på grunden. I forbindelse med arbejdet skal foretages kontrol af lovligheden af huset. Disse er gennemgået under udarbejdelse af bebyggelsesplan. Til afsætningen udarbejdedes afsætningsskitse til hjælp undervejs. Vi har lært vigtigheden af kontrolmåling i forbindelse med afsætning, da landinspektørvirksomheder lovmæssigt er underlagt regler herom, og ved ukorrekt dokumentation kan virksomheden pålægges bøder. Efter beregning af data til konstruktion af afsætningsplan, konstateres betydelig fejl under vurderingen af resultatfilen. Enkelte punkter har store afvigelser, og i virkeligt projekt kræver fejl i denne størrelsesorden en handling og ny afsætning vil typisk finde sted. Vi har fået forståelse for vigtigheden af omhyggelighed under afsætning. Ydermere opstår undren, da afstandsafvigelsen i resultatfilen er behæftet med fejl. Vores bud er, at prismekonstantoplysningen ikke medtages i beregningen. 32 2.3.2_Afsætningsplan 46

6.3 FORMIDLING: 6.3.1 Salgskort: Analyse Før selve udførslen af salgsmateriale 33 er det essentielt at sikre sig hvilket formål, mål og målgruppe materialet laves til. Derfor udføres der som det første et interview med sælger, hvor behovene afdækkes. Tolkning For vores projektområde gælder følgende: For at afdække behov og rådgive ordreafgiveren, vil et møde være sat op, hvor det afstemmes hvilke objekter er væsentlige og mindre væsentlige, hvilket formål, mål og målgruppe salgsmaterialet skal have. Således er vi kommet frem til følgende; Formålet med salgsmaterialet er at sælge grunden til udbudte pris. Målet er at udføre mest relevant salgsmateriale ud fra behovsafdækning således målgruppen rammes bedste muligt. Målgruppe for salgsmateriale er til privat køber i alderen mellem 35 og 45, som ønsker at bygge eget hus på storparcel i varieret terræn med udsigt over marker. Køber har en høj indkomst og er en børnefamilie med drøm om at bo i en fredelig forstad til Aarhus, med gode pasning-, skole-, indkøbs- og transportmuligheder. Salgsmateriale udarbejdes, så det kan bruges som præsentation fra ejendomsmægler. Det skal derfor indeholde informationer som vedrører målgruppen. Efter indholdsmæssig generalisering skal salgskortet indeholde: skole, offentlig transport, indkøbsmuligheder, uddannelsesinstitutioner og by, kultur og natur. Materialet udarbejdes i format A4, således det kan udleveres / printes / fremsendes som pdf. For at sikre prioritering/udvælgelse (figur 15) af information udarbejdes der, enten sammen med ordreafgiver eller efter interview/afstemning, et værdiskema 34. Dette udarbejdes for at forventningsafstemme med ordregiver for at sikre at salgsmaterialet er i overensstemmelse med det ønskede. Indholdsmæssig generalisering foretages, således man logisk grupperer indhold. Salgskortet, vi fremstiller, er primært til at vise, hvor langt der er til skole, indkøb, kultur, transport hvorfor formålet er en samlet gruppe samt et baggrundskort er en gruppe. Ved et mere avanceret budskab 33 3.1.1_Salgsblad Figur 15: Generalisering. 34 3.1.1_Værdiskema 47

kunne det være relevant at gruppere eks. træer, veje, bygninger og efterfølgende værdisætte dem eks. træer/løvtræer, nåletræ Veje/0-6m veje, 6-12m veje, bygninger/lav bebyggelse, erhverv, sommerhus. Ved værdisætning vurderes indholdets semantiske relation (figur 16). Resultatet har indflydelse på hvordan indholdet grafisk præsenteres. Jf. værdiskemaet inddeles indholdet i 4 grupper: kvalitative forskellige, kvalitative ensartede, ordnede samt kvantitative data. I vores salgskort 35 har vi som nævnt valgt at gruppere efter formål. Derfor er den semantiske relation enkel. De kvalitative ensartede data vil derfor vises med form og farve. Figur 16: Semantisk relation. Skulle kortet have vist eks. vækst i de lokale institutioner, ville data have været kvantitative data og vil dermed blive vist jf. smiley skema/grafiske variabler 36 ved grafisk variabel: størrelse. (figur 17). Den rummelige relation (figur 18) (punkt, linje, areal, tekst) vurderes i forhold til valgte størrelsesforhold. på et kort i 1:10.000 er bygninger og byer arealer, i 1:25.000 er bygninger punkter og byer arealer Burgmeister, Topografiens historie s. 140. Ved vores fremstilling af salgskort, vurderes det fra skalering at Mårslet by på en A4 flyer vises i 1:25.000, hvorfor der primært er tale om illustration af interesseområder som punkter. Figur 17: Burgmeisters smiley-skema. Grafisk generalisering: (Form, størrelse, farve, retning, struktur, densitet) Ud fra den valgte semantiske relation, samt visning ifht. skalering med punkter, vurderes den grafiske generalisering. Burgmeisters smiley skema er et regelsæt, som med fordel kan bruges. Vores fremstilling af kvalitative ensartede data, vist med punkter formidles derfor bedst ved form og farve. Analysen er nu foretaget og ud fra ovennævnte parametre vil vi vurdere at salgskortet skal udarbejdes i 1:25000, visning af relevante objekter som punkter (skole, institution, indkøb, transport), samt tekst til visning af afstand. Nu skal kortdata indhentes: Figur 18: Rummelige relation - Burgmeister skema. 35 3.1.1_Salgskort1til25000 36 Burgmeister; Topografiens historie s. 140-142 48

Indhentning af data Hos Geodatastyrelsen (GST) henter vi frie data (fig 19): http://download.kortforsyningen.dk Baggrundskort/topografikort KORT10 er et detaljeret kort. Her kunne vi have valgt KORT25, hvor målestoksforhold er 1:25.000 men ikke så detaljeret som ønsket. Et udtræk af et markeret område downloades i et format samt et koordinatsystem (figur 20) Figur 19: Udvælgelse af materiale. Figur 20: geografisk afgrænsning. Udarbejdelse af salgskort i MicroStation V8i (SELECTseries 3): Til udarbejdelse af salgskort bruges MicroStation. Her kunne vi også vælge at bruge MapInfo eller Ocad. Da vi i gruppen kommer til at arbejde primært med MicroStation, er dette program valgt for at styrke vores kompetencer heri. Åbne downloadet fil; (unzippet) KORT10 i.dgn format i koordinatsystemet DKTM2. Dokumentation for downloadet information findes i downloadet filmappe som en tekstfil Kort10 For at orientere sig har vi valgt at lægge et baggrundskort fra GST s WMS service; Orto forår. Dette er blot for at bruge et raster-baggrundskort til at tegne yderligere relevante informationer på salgskort, hvis det bliver relevant. 49

Endvidere hentes [som referencefil] vores udstykning fra udstykningsplan.dgn. Nu kan vi påbegynde arbejdet jf. førnævnte udvælgelse, generalisering og grafiske valg. BY, VEJ, INDFALDSVEJ, TEKST, Å, TEKST, SKOLE, INDKØB, TRANSPORT osv... Ved at tegne omrids på A4 ark (21x29,7cm) skaleret 1:25.000 kan vi vurdere omfang ifht. vores salgskort (figur 21). Ved udførsel af salgskort vil vi, ved at udvælge/udelade (generalisering) objekter, sørge for det kortet viser de relevante objekter. Her skal vi også sikre at skalering ifht. plotformatet, ikke gør linjer/punkter for små og dermed ikke overholder De grafiske minima. 37 Ved at gøre brug af de grafiske variabler fremhæves med farve, struktur, form og tekst de valgte objekter. Figur 21: A4 størrelsesforhold. Vi forholder os også til Typografien ved som eksempel at lade teksten over Giber å stå i kursiv og følger forløbet samt tekst og tekststørrelse vælges efter informationsrelevans. Derfor er byggegrund fremhævet med en anden farve og størrelse end teksten som vedrører veje, institutioner mv. For forståelsen/sammenhængen mellem tekst og punkt er teksten placeret: 1. så den ikke dækker over relevante linjer, 2. i læseretning til højre eller venstre over eller under punktet, 3. placeret i forhold til objektets forløb og generalisering/vægtning. Nu er kortet færdiggjort og printes til brug i salgsblad 38. Her er det vigtigt at det printes til korrekt skalering i forhold til plotformat (figur 22). Vi har valgt A4 plotformat og skalering er som nævnt før 1:25.000. Figur 22: Plotformat. 37 Burgmeister Topografiens historie side 139. 38 3.1.1_Salgsblad 50

Nu udfærdiges salgsblad i et DTP (Desk Top Publishing) program. Her vil InDesign eller andre professionelle værktøjer være relevante at bruge. Vi har til illustrationsbrug valgt Microsoft Powerpoint. Delkonklusion: Problemer ved at eksportere som PDF. Forsøgt XPS, konvertering til JPG -> bliver ikke godt. En korrekt driver eller tillægssoftware til Microstation, som kan eksportere uden at komprimere eller skalere vil være et MUST i et professionelt virke. Vi har været nødsaget til at bruge et screendump (Microsoft NOTES), hvor vi kan komme tættest på en god kvalitet af salgskortet men går på kompromis med målestok/skalering. xps eksport fra microstation konverteret til jpg uden skalering. screendump fra pdf plot. Værdiskema/udvælgelses metoden har vist sig at være behjælpelig særligt ved brugen af Microstation/inroads, da generelisering har kunne direkte overføres til lagstrukturen. Det er til stadighed vanskeligt at vurdere, hvilket størrelseforhold til hvilke plotformater der skal vælges inden kortudarbejdeslen. Det er muligt at ændre det undervejs, men det er utrolig tidskrævende at ændre objekter så de overholder bla. grafiske minima mv. Delkonklusionen herfor må være, at denne disciplin kræver gentagelser efter gentagelser, så der kan oparbejdes erfaring. 51

7. Konklusion Opgaven bestod i at forbedre vores kompetencer inden for traditionel landmåling. Til det formål valgte vi at udføre et projektarbejde som en Kort- og landmålingstekniker kan møde i sin dagligdag. Projektet skulle indeholde de delopgaver, som forventeligt skal kunne behandles. Gennem udarbejdelse af alle faser i forbindelse med opmåling, sagsbehandling, jordflytning, afsætning og visualisering vil vi betegne os selv som godt rustet til vores fremtidige job. Vores viden og færdigheder er udvidet betragteligt på områder, og frisket op på andre. De mere grundlæggende redskaber og arbejdsmetoder inden for landmålingsverdenen, såsom dataindsamling og selve opmålingen, er blevet forstærket yderligere gennem processen. Vi har undervejs i forløbet gennemgået servitutter og lokalplaner. Da der viste sig ikke at være hæftelser eller planer for området, søgte vi dybere i kommunalplan for at sikre os, at vores arbejde stemte overens med allerede vedtagende planer. Ligeledes er til dataindsamlingsprocessen udført undersøgelsen af bygge- og beskyttelseslinjer. Selvom området ikke har været omfattet af disse, er vores viden omkring vigtigheden og forståelsen af overholdelsen af disse udvidet. Som en del af dataindsamlingen har vores opmåling til situationsplan, til yderligere brug i projektet, vist sig særdeles lærerig med alle de facetter af opmålingen, som hører sig til. Forberedelsen af opmålingen er vigtig for det bedst mulige resultat. Derfor er det vigtigt, at sørge for udstyret kan klare opgaven på betryggende vis, så vi kan stole på vores resultater. Inden igangsætningen af opmålingen, kontrollerede vi instrumenter og senere kalibrering af samme efter konstatering af fejl på nivellerinstrument. Fikspunkter blev etableret sikkert i god geometri i forhold til den planlagte opmåling, og ved hjælp af nivellerinstrument blev koten ført frem til området med yderst tilfredsstillende resultat. Vores hensigt med fremskaffelse af måleblad for området kunne med vores midler ikke lade sig gøre. I forbindelse med opmåling af området, fandt vi tilhørende skelpæle. Disse blev kontrolleret op mod det digitale matrikelkort, velvidende nøjagtigheden på dette ikke er brugbart til dette formål i virkeligt projekt. Efter tilfredsstillende opmåling, kontrol samt vurdering af opmåling er opmålingsdata klar til videre bearbejdning i forbindelse med volumenberegning, sagsbehandling og fremstilling af kortbilag. Gennem netværksudnyttelse er der fundet support gennem Per Aarsleff A/S til volumenberegning med henblik på jordflytning ud fra opmålte situation. En ny del af Bentleys programpakke, InRoads, er udforsket. Læringen i dette er øget til et niveau, hvor senere bearbejdning ikke er afskrækkende. Samtidig er realiteten, at beskæftigelsen med programmet har givet indsigt i de utrolig mange muligheder, et CADprogram er i besiddelse af; der er stadig meget at lære. Gennem udarbejdelse af alle relevante sagsdokumenter i forbindelse med udstykning af området, har vi udvidet vores horisont og bevæget os ind på landinspektør-territorium. Eftersom dele af gruppen er sikret 52

arbejde hos praktiserende landinspektørfirmaer, har øvelserne været yderst relevante, da vi med vores viden nu kan bistå i udarbejdelsen i disse, og under alle omstændigheder vide, hvad der skal måles, så kravene til samme overholdes. Vel vidende flere af disse kortbilag konstrueres mere eller mindre automatisk i MIA, er de for læringens og forståelsens skyld udarbejdet manuelt i CAD-programmet MicroStation. Efter gennemarbejdning af alle foregående dele af en udstykning er det fastlagte hus fra bebyggelsesplanen afsat i området. Lovligheden af huset er kontrolleret ud fra BR10, da tidligere arbejde har vist at området ikke er begrænset i form af servitutter og lokalplaner. Vi har ved konstatering af betydelig fejl under afsætningen, fået forståelse for vigtigheden af egenkontrol undervejs. Afsætningen er ikke godkendt, og kræver i virkeligt projekt en reaktion. Beregningen i SDL har ligeledes været behæftet med en fejl, som muligvis skyldes opsætningsfejl i programmet. Der indtastes prismekonstant under opmåling, som har betydning for den opmålte længde til punktet, denne oplysning vurderer vi til ikke at blive læst i SDL. Afstandsafvigelsen i resultatfilen er derfor behæftet med fejl, der nogenlunde svarer til prismekonstanten. Til senere salg af grunden i Mårslet er udarbejdet salgsblad. Som en del af Kort- og landmålingsteknikeruddannelsen er vores viden inden for kartografiens verden ligeledes udvidet. Ved konstruktion af oversigtskort, er regler for udvælgelse, generalisering, grafiske minima samt visuelt indtryk gennemgået, for at kunne præsentere et oversigtskort til fremtidige købere. Processen har krævet meget planlægning, og brugen af værdiskema har vist sig nyttig. Erfaring med konstruktion af disse kort vil med tiden hjælpe utrolig meget, så udvælgelse af vigtige objekter og lignende lettes. Projektet er lykkedes, og vi har gennemført alle faser som planlagt Vi har forholdt os kritisk til data, og fremført fejl som i praksis ville kræve en ny handling. Vi har fået bekræftet vores kundskaber og forbedret vores kompetencer inden for det valgte område. Dermed kan vi med succes sige, at både målet og formålet med opgaven er opnået. Gruppe 3 /Rapport/Afgangsprojekt/ BKHS43K-S14/VIA University College Horsens Juni 2014 53

8. Kildeliste Bøger: Burgmeister; Topografiens historie, ISBN: Udgivelse: Internetsider: www.gst.dk/emner/frie-data/hvilke-data-er-omfattet/hvilke-data-er-frie/matrikeldata/ http://www.kulturstyrelsen.dk/kulturarv/fortidsminder/ www.erhvervsstyrelsen.dk/file/7908/esr_og_e_ref.ppt www.tinglysning.dk/tinglysning/forespoerg/forespoergsel.xhtml www.retsinformation.dk/vejledning om lokallægning www.retsinformation.dk/bekendtgørelse af lov om planlægning http://54.194.117.254/aarhusplan/kort.htm www.arealinfo.dk www.retsinfomation.dk/ Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse VMA- www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=4190 www.gst.dk/emner/referencenet,-hoejdemodel-opmaaling/referencesystemer/dvr90/ http://2.naturerhverv.fvm.dk/default.aspx?id=22226 BMA - www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=160466 Lokal-/kommuneplan www.plansystemdk.dk BR10 - http://bygningsreglementet.dk/br10_04_id2/0/42 Udstykningsloven -www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=143896 Landinspektørloven -www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=146610 http://download.kortforsyningen.dk 54

9. Bilag 55

TINGBOGSATTEST Udskrevet: 12.05.2014 11:44:19 EJENDOM: Adresse: Tranbjerggårdsvej 18 8320 Mårslet Samlet areal: 971122 m2 Heraf vej: 1041 m2 Appr.dato: 03.07.2009 Landsejerlav: Mårslet By, Mårslet Matrikelnummer: 0032b Areal: 28251 m2 Heraf vej: 281 m2 Retskreds: 0063 Appr.dato: 03.07.2009 Landsejerlav: Mårslet By, Mårslet Matrikelnummer: 0009a Areal: 291497 m2 Heraf vej: 0 m2 Retskreds: 0063 Appr.dato: 03.07.2009 Landsejerlav: Mårslet By, Mårslet Matrikelnummer: 0009dd Areal: 28699 m2 Heraf vej: 0 m2 Retskreds: 0063 Appr.dato: 03.07.2009 Landsejerlav: Hørret By, Mårslet Matrikelnummer: 0017f Areal: 13760 m2 Heraf vej: 0 m2 Retskreds: 0063 Appr.dato: 22.04.2014 Landsejerlav: Østerby By, Tranbjerg Matrikelnummer: 0007i Areal: 116106 m2 Heraf vej: 0 m2 Retskreds: 0063 Appr.dato: 03.07.2009 Landsejerlav: Hørret By, Mårslet Matrikelnummer: 0015f Areal: 228362 m2 Heraf vej: 0 m2 Retskreds: 0063 12.05.2014 11:44:20 Side 1 af 20

Appr.dato: 03.07.2009 Landsejerlav: Mårslet By, Mårslet Matrikelnummer: 0025aa Areal: 65260 m2 Heraf vej: 760 m2 Retskreds: 0063 Appr.dato: 03.07.2009 Landsejerlav: Hørret By, Mårslet Matrikelnummer: 0017c Areal: 5477 m2 Heraf vej: 0 m2 Retskreds: 0063 Appr.dato: 03.07.2009 Landsejerlav: Hørret By, Mårslet Matrikelnummer: 0017b Areal: 140292 m2 Heraf vej: 0 m2 Retskreds: 0063 Appr.dato: 03.07.2009 Landsejerlav: Hørret By, Mårslet Matrikelnummer: 0017e Areal: 53418 m2 Heraf vej: 0 m2 Retskreds: 0063 HOVEDNOTERING: Hovednotering: Landbrugsejendom NOTERINGER: Dato: 06.08.2001 TML ADKOMSTER DOKUMENT: Dokument type: Skøde Dato/løbenummer: 14.01.2014-1005085014 OGSÅ LYST PÅ: Antal: 3 12.05.2014 11:44:20 Side 2 af 20

ADKOMSTHAVERE: Navn: TRANBJERGGÅRD ApS CVR: 35387994 Ejerandel: 1 / 1 KØBESUM: Kontant købssum: Købesummen omfatter beløb til arv/gave: Købesummen omfatter overtagne restancer af skatter og afgifter eller af andre ydelser.: Købesummen omfatter servitutter, tinglyst på det købte, der kan forlanges afløst af en pengeydelse: Købesummen omfatter beløb til anlægsbidrag til vej mv., der er forfaldent til betaling på tidspunktet for ejerskiftet: Købesum i alt: 0 DKK 0 DKK 0 DKK 0 DKK 0 DKK 0 DKK BETALT TINGLYSNINGSAFGIFT: 1.660 DKK HÆFTELSER DOKUMENT: Dato/løbenummer: 20.02.2012-1003335871 Prioritet: 32 Dokument type: Realkreditpantebrev Hovedstol: 9.671.000 DKK Rentesats: 1,1026 % Låntype: Særlige lånevilkår: Obligationslån Refinansiering Mulighed for afdragsfrihed Inkonvertibel Rentetilpasning SENEST PÅTEGNET: Dato: 21.05.2012 10:42:30 KREDITORER: Navn: NYKREDIT REALKREDIT A/S CVR: 12719280 12.05.2014 11:44:20 Side 3 af 20

DEBITORER: Navn: Jens Kobberø Thomsen CPR: 201257-**** BETALT TINGLYSNINGSAFGIFT: 1.500 DKK DOKUMENT: Dato/løbenummer: 10.12.2007-105443-63 Prioritet: 33 Dokument type: Realkreditpantebrev Hovedstol: 540.800 EUR Rente: SENEST PÅTEGNET: Dato: 27.11.2013 11:01:05 OGSÅ LYST PÅ: Antal: 1 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Konverteret til digital pantebrev: Beskrivelse: Ja Ja Pantebrev med rentetilpasning KREDITORER: Navn: Nykredit Realkredit A/S CVR: 12719280 TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Indeholder bestemmelse om en eller flere afdragsfri perioder. Tillige anden ejendom - akt D 298 DOKUMENT: Dato/løbenummer: 04.06.1997-64727-63 12.05.2014 11:44:20 Side 4 af 20

Prioritet: 34 Dokument type: Ejerpantebrev Hovedstol: 2.000.000 DKK Rente: var SENEST PÅTEGNET: Dato: 20.01.2014 15:38:09 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Konverteret til digital pantebrev: Beskrivelse: Ja Ja Ejerpantebrev med medd KREDITORER: Navn: TRANBJERGGÅRD ApS CVR: 35387994 DEBITORER: Navn: TRANBJERGGÅRD ApS CVR: 35387994 FULDMAGTSBESTEMMELSER: Fuldmagtshaver: DANSKE BANK A/S Holmens Kanal 2 1060 København K - CVR: 61126228 Fuldmagtshaver bemyndiges til på mine vegne at underskrive påtegninger af enhver art herunder kvitterings-, transport-, moderations- og relaksationspåtegninger. TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Hovedstolen tilskrives rente Tillige anden ejendom UNDERPANT: Dato/løbenummer: 20.01.2014-1005090891 Prioritet: 1 Underpantsbeløb: Underpanthavere: 2.000.000 DKK DANSKE BANK A/S 61126228 SERVITUTTER 12.05.2014 11:44:20 Side 5 af 20

DOKUMENT: Dato/løbenummer: 23.12.1954-13601-63 Prioritet: 1 Dokument type: Anden Servitut OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 63_D-C_248 TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om forsynings-/afløbsledninger mv samt master. Ikke til hinder for prioritering. DOKUMENT: Dato/løbenummer: 01.09.1962-5635-63 Prioritet: 2 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 5 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 63_J-C_377 TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om forsynings-/afløbsledninger mv, Vedr 14A DOKUMENT: Dato/løbenummer: 08.07.1964-5073-63 Prioritet: 3 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 97 12.05.2014 11:44:20 Side 6 af 20

OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 63_N-C_418 TILLÆGSTEKST: Tillægstekst land væsn kendelse, Prioritet forud for pantegæld DOKUMENT: Dato/løbenummer: 26.11.1965-8141-63 Prioritet: 4 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 3 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 63_J-C_22 TILLÆGSTEKST: Tillægstekst landvæsensnævnskendelse DOKUMENT: Dato/løbenummer: 23.11.1972-14191-63 Prioritet: 5 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 2 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 63_Q-C_19 LEDNINGER: Forsyning / afløb 12.05.2014 11:44:20 Side 7 af 20

ANDET: Andet TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om forsynings-/afløbsledninger mv DOKUMENT: Dato/løbenummer: 02.07.1973-8191-63 Prioritet: 6 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 3 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 63_E-C_305 TILLÆGSTEKST: Tillægstekst landv kommis kendelse. DOKUMENT: Dato/løbenummer: 12.11.1973-15517-63 Prioritet: 7 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 2 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 63_D-C_298 TILLÆGSTEKST: Tillægstekst 12.05.2014 11:44:20 Side 8 af 20

Dok om transformerstation mv. Ikke til hinder for prioritering DOKUMENT: Dato/løbenummer: 30.11.1973-16691-63 Prioritet: 8 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 78 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 63_D-C_298 AREALANVENDELSE: Anvendelsesforhold BEBYGGELSE: Bebyggelsesforhold EJENDOMSFORHOLD: Grundejerforening ANDET: Andet TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om bebyggelse, benyttelse, grundejerfr mv DOKUMENT: Dato/løbenummer: 20.03.1974-3480-63 Prioritet: 9 Dokument type: Anden Servitut 12.05.2014 11:44:20 Side 9 af 20

OGSÅ LYST PÅ: Antal: 66 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 63_D-C_298 AREALANVENDELSE: Andet FÆRDSEL: Vej TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Meddelelse om vejudlæg DOKUMENT: Dato/løbenummer: 17.09.1974-13070-63 Prioritet: 10 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 1 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 63_Q-C_537 TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om færdselsret mv. Rids i akt D298. DOKUMENT: Dato/løbenummer: 24.12.1976-29831-63 Prioritet: 11 12.05.2014 11:44:20 Side 10 af 20

Dokument type: Anden Servitut OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om telefonkabler/anlæg mv. DOKUMENT: Dato/løbenummer: 24.12.1976-29832-63 Prioritet: 12 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 2 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 63_D-C_248 TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om telefonkabler mv DOKUMENT: Dato/løbenummer: 14.04.1977-8988-63 Prioritet: 13 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 3 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 63_E-C_305 TILLÆGSTEKST: Tillægstekst 12.05.2014 11:44:20 Side 11 af 20

Dok. om forsynings-/afløbsledninger m.v. Ikke til hinder for prioritering. Vedr. 9 CS DOKUMENT: Dato/løbenummer: 21.09.1977-22714-63 Prioritet: 14 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 1 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 63_J-C_539 BEBYGGELSE: Andet ANDET: Andet TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om dispensation fra byggelovgivningen mv DOKUMENT: Dato/løbenummer: 30.03.1978-7561-63 Prioritet: 15 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 2 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 63_J-C_539 12.05.2014 11:44:20 Side 12 af 20

TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om forsynings-/afløbsledninger m.v. DOKUMENT: Dato/løbenummer: 18.07.1979-18003-63 Prioritet: 16 Dokument type: Anden Servitut OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om kabelanlæg. DOKUMENT: Dato/løbenummer: 02.06.1983-10558-63 Prioritet: 17 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 3 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 63_M-C_143 TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok. om forsynings- og afløbsledninger m.m. DOKUMENT: Dato/løbenummer: 15.11.1984-25576-63 Prioritet: 18 Dokument type: Anden Servitut 12.05.2014 11:44:20 Side 13 af 20

OGSÅ LYST PÅ: Antal: 2 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 63_E-C_305 TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om færdselsret mv. DOKUMENT: Dato/løbenummer: 04.09.1987-58353-63 Prioritet: 19 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 1 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 63_D-C_298 TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok. om fjernvarme m.v. Vedr. 9 CS DOKUMENT: Dato/løbenummer: 26.11.1987-78866-63 Prioritet: 20 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 18 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 63_J-C_539 12.05.2014 11:44:20 Side 14 af 20

TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Lokalplan nr. 189 DOKUMENT: Dato/løbenummer: 28.08.1991-52364-63 Prioritet: 21 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 2 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 63_N-C_418 TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om kabelanlæg. DOKUMENT: Dato/løbenummer: 19.11.1991-72495-63 Prioritet: 22 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 3 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 63_D-C_298 TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om kabelanlæg, Vedr 1A 12.05.2014 11:44:20 Side 15 af 20

DOKUMENT: Dato/løbenummer: 02.11.1992-75101-63 Prioritet: 23 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 1 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 63_E-C_156 LEDNINGER: Forsyning / afløb ANDET: Andet TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om forsynings-/afløbsledninger mv DOKUMENT: Dato/løbenummer: 13.11.1996-137842-63 Prioritet: 24 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 1 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 63_D-C_298 TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Samhørighedsdeklaration med 9 a Mårslet m.fl. vedr 1 f og 1 g 12.05.2014 11:44:20 Side 16 af 20

DOKUMENT: Dato/løbenummer: 14.01.1997-4938-63 Prioritet: 25 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 4 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 63_J-C_477 TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om vandledning, DOKUMENT: Dato/løbenummer: 29.05.1998-76012-63 Prioritet: 26 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 7 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 63_R-C_467 TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om kabelanlæg. Ej til hinder for prioritering Akt i afd. D DOKUMENT: Dato/løbenummer: 21.01.1999-7557-63 Prioritet: 27 Dokument type: Anden Servitut 12.05.2014 11:44:20 Side 17 af 20

OGSÅ LYST PÅ: Antal: 1 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 63_D-C_298 TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok. om udsigt m.v. Vedr. 9 CS DOKUMENT: Dato/løbenummer: 25.02.1999-23312-63 Prioritet: 28 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 1 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 63_E-C_305 TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dekl. om færdselsret DOKUMENT: Dato/løbenummer: 10.02.2000-10734-63 Prioritet: 29 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 1 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja 12.05.2014 11:44:20 Side 18 af 20

TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Deklaration vedr. sikring og drift af vandforsyningsledning. Priotet forud for pantegæld. Tillige anden ejendom - akt B 64 DOKUMENT: Dato/løbenummer: 06.02.2006-21421-63 Prioritet: 30 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 5 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 63_V-D_49 TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om kloakledning Vedr 32b - afd. D DOKUMENT: Dato/løbenummer: 23.04.2007-34757-63 Prioritet: 31 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 110 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 63_D-C_298 TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Supplering af lokalplan nr. 761. Vedr. 25 AA 12.05.2014 11:44:20 Side 19 af 20

DOKUMENT: Dato/løbenummer: 08.08.2013-1004730251 Prioritet: 35 Dokument type: Anden Servitut Fraskrivelseserklæring OGSÅ LYST PÅ: Antal: 5 KØB/SALG: Andet PÅTALEBERETTIGET: Navn: Aarhus Kommune CVR: 55133018 BETALT TINGLYSNINGSAFGIFT: 1.660 DKK ØVRIGE OPLYSNINGER EJENDOMSVURDERING: Ejendomsværdi: 22.900.000 DKK Grundværdi: 7.980.400 DKK Vurderingsdato: 01.10.2012 Kommunekode: 0751 Ejendomsnummer (BBR-nr.): 512201 INDSKANNET AKT: Filnavn: 63_D-C_298 12.05.2014 11:44:20 Side 20 af 20

DAI konfliktsøgning Rapport for Konfliktsøgning (hvad gælder for mig) 30-05-2014 09:28 Område: 32b Mårslet by, Mårslet Anvendelse: Udført af: Grp3 Oversigtskort Målforhold: 1:3020 1(4)

Analyserede data 30-05-2014 09:28 Lagnavn Antal konflikter SOE_BES_LINJER 0 AA_BES_LINJER 0 SKOVBYGGELINJER 0 KIRKEBYGGELINJER 0 BES_STEN_JORDDIGER 0 FREDEDE_OMR 0 FREDEDE_OMR_FORSLAG 0 Kommune 0 Ejerlav 0 Jordstykke 0 Strandbeskyttelse 0 Klitfredning 0 Fredskov 0 fundogfortidsminder_areal_beskyttelse 0 fundogfortidsminder_areal_ka 0 fundogfortidsminder_punkt_fredet 0 2(4)

Konflikter (detaljeret) Samlet antal konflikter: 0 direkte konflikt, 0 buffer konflikter. 30-05-2014 09:28 3(4)

Konflikter (oversigt) Samlet antal konflikter: 0 direkte konflikt, 0 buffer konflikter. 30-05-2014 09:28 4(4)

3.0_Nivellement_05052014.DAT 05-05-2014 For M5 Adr 1 TO gr30405.dat For M5 Adr 2 TO Start-Line BF 4 For M5 Adr 3 KD1 1 4 Z 60.48400 m For M5 Adr 4 KD1 1 13:10:001 4 Rb 0.45291 m HD 12.509 m For M5 Adr 5 KD1 11 13:10:361 4 Rf 1.90176 m HD 19.887 m For M5 Adr 6 KD1 11 13:10:36 4 Z 59.03515 m For M5 Adr 7 KD1 11 13:14:171 4 Rb 1.56109 m HD 18.288 m For M5 Adr 8 KD1 12 13:15:071 4 Rf 0.98187 m HD 20.015 m For M5 Adr 9 KD1 12 13:15:07 4 Z 59.61437 m For M5 Adr 10 KD1 12 13:17:091 4 Rb 2.19530 m HD 19.797 m For M5 Adr 11 KD1 13 13:18:071 4 Rf 1.58162 m HD 20.897 m For M5 Adr 12 KD1 13 13:18:07 4 Z 60.22805 m For M5 Adr 13 KD1 13 13:19:531 4 Rb 1.24146 m HD 19.454 m For M5 Adr 14 KD1 14 13:21:101 4 Rf 2.30314 m HD 19.926 m For M5 Adr 15 KD1 14 13:21:10 4 Z 59.16637 m For M5 Adr 16 KD1 14 13:23:021 4 Rb 1.18267 m HD 19.502 m For M5 Adr 17 KD1 15 13:23:551 4 Rf 1.32399 m HD 20.179 m For M5 Adr 18 KD1 15 13:23:55 4 Z 59.02505 m For M5 Adr 19 KD1 15 13:25:311 4 Rb 1.92022 m HD 19.982 m For M5 Adr 20 KD1 16 13:26:161 4 Rf 1.64728 m HD 19.798 m For M5 Adr 21 KD1 16 13:26:16 4 Z 59.29799 m For M5 Adr 22 KD1 16 13:27:451 4 Rb 1.48526 m HD 16.298 m For M5 Adr 23 KD1 17 13:28:361 4 Rf 1.67058 m HD 20.838 m For M5 Adr 24 KD1 17 13:28:36 4 Z 59.11267 m For M5 Adr 25 KD1 17 13:29:541 4 Rb 1.71233 m HD 16.801 m For M5 Adr 26 KD1 18 13:30:351 4 Rf 1.01302 m HD 20.904 m For M5 Adr 27 KD1 18 13:30:35 4 Z 59.81198 m For M5 Adr 28 KD1 18 13:32:141 4 Rb 2.06276 m HD 21.212 m For M5 Adr 29 KD1 19 13:33:091 4 Rf 1.01653 m HD 20.831 m For M5 Adr 30 KD1 19 13:33:09 4 Z 60.85821 m For M5 Adr 31 KD1 19 13:34:501 4 Rb 1.51626 m HD 19.592 m For M5 Adr 32 KD1 20 13:35:411 4 Rf 1.65501 m HD 20.898 m For M5 Adr 33 KD1 20 13:35:41 4 Z 60.71946 m For M5 Adr 34 KD1 20 13:36:581 4 Rb 1.37250 m HD 1

3.0_Nivellement_05052014.DAT 05-05-2014 20.811 m For M5 Adr 35 KD1 21 13:37:421 4 Rf 1.88772 m HD 20.708 m For M5 Adr 36 KD1 21 13:37:42 4 Z 60.20424 m For M5 Adr 37 KD1 21 13:38:401 4 Rb 1.30392 m HD 19.985 m For M5 Adr 38 KD1 22 13:40:241 4 Rf 1.93901 m HD 30.991 m For M5 Adr 39 KD1 22 13:40:24 4 Z 59.56915 m For M5 Adr 40 KD1 22 13:43:201 4 Rb 1.93923 m HD 30.983 m For M5 Adr 41 KD1 23 13:44:231 4 Rf 1.30937 m HD 19.901 m For M5 Adr 42 KD1 23 13:44:23 4 Z 60.19901 m For M5 Adr 43 KD1 23 13:45:251 4 Rb 1.81752 m HD 16.518 m For M5 Adr 44 KD1 24 13:46:021 4 Rf 1.33412 m HD 20.544 m For M5 Adr 45 KD1 24 13:46:02 4 Z 60.68241 m For M5 Adr 46 KD1 24 13:47:151 4 Rb 1.72226 m HD 19.884 m For M5 Adr 47 KD1 25 13:48:091 4 Rf 1.54491 m HD 19.836 m For M5 Adr 48 KD1 25 13:48:09 4 Z 60.85976 m For M5 Adr 49 KD1 25 13:49:271 4 Rb 1.17063 m HD 20.024 m For M5 Adr 50 KD1 26 13:50:261 4 Rf 2.08527 m HD 19.240 m For M5 Adr 51 KD1 26 13:50:26 4 Z 59.94512 m For M5 Adr 52 KD1 26 13:51:251 4 Rb 1.09583 m HD 19.140 m For M5 Adr 53 KD1 27 13:52:121 4 Rf 1.88694 m HD 19.705 m For M5 Adr 54 KD1 27 13:52:12 4 Z 59.15401 m For M5 Adr 55 KD1 27 13:53:151 4 Rb 1.62323 m HD 21.276 m For M5 Adr 56 KD1 28 13:53:501 4 Rf 1.47205 m HD 23.500 m For M5 Adr 57 KD1 28 13:53:50 4 Z 59.30519 m For M5 Adr 58 KD1 28 13:55:321 4 Rb 1.64112 m HD 20.698 m For M5 Adr 59 KD1 29 13:56:191 4 Rf 1.91954 m HD 19.951 m For M5 Adr 60 KD1 29 13:56:19 4 Z 59.02677 m For M5 Adr 61 KD1 29 13:57:211 4 Rb 1.51755 m HD 19.677 m For M5 Adr 62 KD1 30 13:58:021 4 Rf 1.33145 m HD 20.015 m For M5 Adr 63 KD1 30 13:58:02 4 Z 59.21287 m For M5 Adr 64 KD1 30 13:59:471 4 Rb 2.38665 m HD 20.898 m For M5 Adr 65 KD1 31 14:00:531 4 Rf 1.09454 m HD 19.852 m For M5 Adr 66 KD1 31 14:00:53 4 Z 60.50498 m For M5 Adr 67 KD1 31 14:02:041 4 Rb 1.28716 m HD 20.751 m 2

3.0_Nivellement_05052014.DAT 05-05-2014 For M5 Adr 68 KD1 32 14:02:471 4 Rf 2.24281 m HD 19.475 m For M5 Adr 69 KD1 32 14:02:47 4 Z 59.54933 m For M5 Adr 70 KD1 32 14:03:541 4 Rb 1.04761 m HD 18.949 m For M5 Adr 71 KD1 33 14:04:451 4 Rf 1.59869 m HD 20.415 m For M5 Adr 72 KD1 33 14:04:45 4 Z 58.99825 m For M5 Adr 73 KD1 33 14:06:091 4 Rb 1.98338 m HD 18.956 m For M5 Adr 74 KD1 34 14:06:521 4 Rf 0.49790 m HD 12.444 m For M5 Adr 75 KD1 34 14:06:52 4 Z 60.48373 m For M5 Adr 76 KD1 34 4 Sh -0.00027 m For M5 Adr 77 KD2 34 24 4 Db 471.99 m Df 490.75 m Z 60.48373 m For M5 Adr 78 TO End-Line 4 3

1.2.3 Situationsopmåling Kodeliste LIFA

57.23 58.73 59.34 57.50 57.89 57.59 60.27 60.26 60.34 59.80 59.37 58.58 57.94 57.90 60.26 58.10 60.14 60.20 60.20 58.28 57.89 58.13 58.00 59.78 59.98 59.53 58.14 59.92 59.96 59.90 58.08 58.46 58.39 59.80 59.57 59.65 58.50 58.77 59.60 59.10 59.13 58.80 58.43 58.64 58.46 59.58 59.49 59.28 32b M rslet By, M rslet 58.50 58.55 59.061 58.20 58.42 58.71 58.55 59.46 58.25 58.89 59.67 58.73 58.46 59.00 58.46 59.10 58.93 59.69 59.13 59.25 58.94 58.76 58.32 59.17 59.71 59.78 59.54 58.51 59.23 59.74 59.44 59.28 59.40 59.32 58.99 59.25 59.33 Hł retlł kkevej 59.16 59.20 59.49 59.46 59.64 59.51 59.52 59.42 59.48 Hł rretvej 0 m 10 m 20 m 30 m 40 m 50 m Bygning H k Cykelsti Skelgr nse Stophane-vand Elboks Situationsplan, Hłrretlłkkevej Bynavn: 8320 M rslet Kommune: Aarhus Kommune Matrikelnr. 32b M rslet By, M rslet Gruppe 3 System: DKTM 2 Hłjdesystem: DVR90 Grusvej Lłvtr Kloakrist Opm lt d. 6/5 2014 M lestok: 1:500 Brłnd VIA Univercity College Kort- og landm lingsteknikeruddannelsen Chr. M. stergaardsvej 4, 8700 Horsens [Academic use only]

[Academic use only] Opm lingsdistrikt 103 05 M LEBLAD Ifłlge lov nr. 494 af 12. juni 2003 paragraf 45 er den, som flytter, borttager eller łdel gger et kendeligt skelm rke eller et varigt m rke for opm ling, pligtig at betale udgifterne ved dets genanbringelse, og kan idłmmes błde, jfr. paragraf 48. Y = 1217050 X = -410450 Koordinatliste 32b M rslet By, M rslet RTK-TopNET live System: DKTM2 Pkt Y X Beskrivelse 24521 m 2 212 200 410390.94 1216954.61 skelpkt gl jernrłr 201 410395.97 1216996.02 skelpkt gl jernrłr 202 410466.51 1216994.37 skelpkt gl jernrłr 203 410464.26 1216963.45 skelpkt gl jernrłr 204 410462.40 1216939.82 skelpkt gl jernrłr 205 410462.21 1216935.58 skelpkt gl jernrłr 206 410463.26 1216932.97 skelpkt gl jernrłr 207 410466.90 1216939.85 skelpkt gl jernrłr 208 410471.08 1216995.89 skelpkt gl jernrłr 209 410468.08 1217000.30 skelpkt gl jernrłr 210 410473.32 1216999.91 skelpkt gl jernrłr 211 410475.70 1217002.60 skelpkt gl jernrłr 212 410474.88 1217017.74 skelpkt gl jernrłr 213 410471.87 1216997.66 skelpkt gl jernrłr 214 410390.55 1216951.03 skelpkt gl jernrłr 230 410485.95 1216989.69 Hushjłrne 231 410484.12 1216981.54 Hushjłrne 232 410388.36 1216961.57 Hushjłrne 201 236 69.55 202 209 6.14 211 210 213 208 230 Y = 1217000 X = -410500 233 410389.08 1216973.17 Hushjłrne 234 410391.47 1216977.94 Hushjłrne 235 410386.90 1216978.47 Hushjłrne 236 410392.77 1216989.15 Hushjłrne 237 410373.01 1216950.62 Hushjłrne 33a M rslet by, M rslet 235 233 234 40.72 5.00 m br. pr. f lesvej 2 30.01 231 31a M rslet by, M rslet X = -410350 Y = 1216950 237 232 200 3.80 214 Hł rretlł kkevej 3730 m 2 2 Heraf 284 m vej 203 22.70 4.40 m br. sti 55.69 Opm lt 06/05 2014 Gruppe 3 Ejerlav: M rslet by, M rslet Kommune: Aarhus Kommune 72.31 3.80 m br. privat f lesvej 284 m 2 204 3.80 205 206 207 Hł rretvej Opm lt i: DKTM2 M l: 1:500 Lsp. j. nr.: elev landinspektłr Signatur: Se DS 104 og 198 M l eller koordinater, der kun er til brug ved indl gningen p matrikelkortet, er angivet med klamme. M l eller koordinater, der er overfłrt fra en sag, der tidligere er indsendt til Kort- og Matrikelstyrelsen, er m rket med Gl.

32b M rslet By, M rslet 33a M rslet by, M rslet el svej vir atf P 31a 2 M rslet by, M rslet Sit Hł retlł kkevej Udstykningsplan, Hłrretlłkkevej Hł rretvej Bynavn: 8320 M rslet Kommune: Aarhus Kommune Matrikelnr. 32b M rslet By, M rslet Opm lt af Grp. 3 M lestok: 1:750 VIA Univercity College Kort- og landm lingsteknikeruddannelsen [Academic use only] Chr. M. stergaardsvej 4, 8700 Horsens System: DKTM 2 Hłjdesystem: DVR90

[Academic use only] 32b M rslet By, M rslet 33a M rslet by, M rslet 5.00 m br. Privat f llesvej 2 4.40 m br. Sti 31a M rslet by, M rslet Hł retlł kkevej 3.80 m br. privat flesvej Hł rretvej ndringskort Sagen omhandler fłlgende matrikul re forandringer: til Kort- og Matrikelstyrelsen Matr. nr.32b M rslet by, M rslet Kommune:Aarhus Udstykning Matrikulering Sammenl gning Arealoverfłrsel Ejendomsberigtigelse Skelforretning Teknisk ndring Region: Midtjylland Kortopretning Udf rdiget isystem DKTM2 koter DVR90 Digitalt matrikelkort opdateret: M l: 1: 750 Kopien er af landinspektłren suppleret med sort tusch for s vidt ang r: Lsp.j.nr.: elev Landinspektłr Ejerlavskode: Opm lingsdistrikt:

, LANDINSPEKTØRENS OPLYSNINGER i henhold til bekendtgørelse nr. 1089 af 17. september 2010 om udstykningskontrollen. Angående udstykning m.v. af matr. nr. Landinspektørens j.nr.: Rubrikken vedrørende lov om offentlige veje skal udfyldes. I de øvrige rubrikker kan anføres relevante oplysninger til brug for kommunalbestyrelsens behandling af sagen. Lov om planlægning Lov om offentlige veje A. Der skal gives oplysning om adgangsforhold til offentlig vej. Besvarelsen skal omfatte alle fraskilte eller overførte arealer samt restejendommen. Det skal fremgå, om udstykningen, matrikuleringen, arealoverførslen eller sammenlægningen forudsætter etablering af ny eller benyttelse af bestående overkørsel eller overgang til offentlig vej. Den offentlige vejs kategori, navn, og/eller nr.angives. Når den matrikulære forandring forudsætter etablering af ny eller benyttelse af bestående overkørsel eller overgang til offentlig vej i mindre afstand end 100 m fra en hovedlandevej eller landevej - i bymæssig bebyggelse dog i mindre afstand end 50 m - skal dette oplyses. B. Det skal oplyses, om der er bekendtgjort eller tinglyst adgangsbestemmelser. Dette gælder både for den udstykkede ejendom og evt. anden ejendom, hvorfra adgangen til offentlig vej skal ske. C. Det skal oplyses, om der er bekendtgjort eller tinglyst byggeliniebestemmelser (herunder efter hvilken bestemmelse, og om fraskilte eller overførte arealer berøres). Lov om private fællesveje Byggeloven Lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Lov om forurenet jord Andre bemærkninger til sagen Dato: Landinspektør

ERKLÆRING FRA KOMMUNALBESTYRELSEN i henhold til bekendtgørelse nr. 1089 af 17. september 2010 om udstykningskontrollen. Besvarelsen angår sagen i forhold til bestemmelser i de love, der er anført i skemaets venstre side, og i forhold til bestemmelser, der er fastsat i medfør af disse love. Lov om planlægning 1. Kræver den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse, at der er tilvejebragt en lokalplan? Er lokalplanen godkendt og offentligtbekendtgjort. JA NEJ 2. Opstår der ved den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse forhold i strid med: 3. Vedrører sagen arealer i landzone? Pkt. 4 besvares kun, hvis pkt. 3 er besvaret med JA. 4. Kræver den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse tilladelse i h.t. planlovens kap. 7? Pkt. 5 og 6 besvares kun, hvis pkt. 4 er besvaret med JA. 5. 6. a) offentliggjort lokalplanforslag? b) offentligt bekendtgjort lokalplan? c) gældende byplanvedtægt? d) forbud efter planlovens 12, stk. 2 eller 3, eller 14? Er sagen godkendt i h.t. planlovens kap. 7? Hvornår udløber ankefristen for godkendelsen? Lov om offentlige veje 7. Hvilke(n) myndighed(er) er vejbestyrelse? Pkt. 8 besvares kun, hvis kommunalbestyrelsen er vejbestyrelse. Dato: Kommunalbestyrelsen Vejdirektoratet 8. Er sagen godkendt i h.t. lov om offentlige veje? Kræver ikke godkendelse Lov om private fællesveje 9. Er sagen godkendt i h.t. privatvejsloven? Byggeloven 10. 11. 12. 13. Lov om forurenet jord 14. Er der sket en endelig kortlægning af de berørte arealer på vidensniveau 1 eller 2, jf. lovens 12, stk. 1? Pkt. 15 besvares kun, hvis pkt. 14 er besvaret med JA 15. Er sagen godkendt i h.t. byggeloven eller Bygningsreglementet? Lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Opstår der i forbindelse med de matrikulære forandringer forhold, som kræver godkendelse i h.t. miljølove? Når pkt. 11 besvares med JA, oplyses fra hvilken myndighed. Pkt. 13 besvares kun, hvis kommunalbestyrelsen har kompetencen, og pkt. 11 er besvaret med JA. Er sagen godkendt i h.t. miljøbeskyttelseslovgivningen? Har regionsrådet afgivet udtalelse i h.t. jordforureningslovens 8 jf. 8a? Kræver ikke godkendelse Kræver ikke godkendelse Kommunalbestyrelsen Kræver ikke udtalelse Miljøcenter 16. Andre bemærkninger til sagen. Dato: Kommunalbestyrelsens underskrift

LANDINSPEKTØRERKLÆRING i henhold til bekendtgørelse nr. 1089 af 17. september 2010 om udstykningskontrollen. Angående udstykning m.v. af matr.nr.: Landinspektørens J. nr.: SPØRGSMÅL Spørgsmål 1-13 skal altid besvares. NATURBESKYTTELSESLOVEN Kræver den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse tilladelse i h.t. bestemmelser om beskyttelse af følgende naturtyper: LANDINSPEKTØRENS SVAR Besvarelsen skal omfatte alle fraskilte eller overførte arealer samt restejendommen, når den skal overgå til anden anvendelse end hidtil. Hvis et spørgsmål besvares med JA, skal der foreligge tilladelse fra vedkommende myndighed. 1. - Søer, vandløb, heder, moser og lign., strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev m.v. ( 3)? 2. - Klitfredede arealer ( 8-11)? 3. - Strande ( 15)? 4. - Søer og åer ( 16) (150 m)? 5. - Skove ( 17) (300 m)? 6. - Fortidsminder ( 18) (100 m)? 7. - Kirker ( 19) (300 m)? 8. - Et fredningsområde, jf. lovens 36-37, 40-41 eller i et område, for hvilket der er udstedt forbud efter lovens 34? MUSEUMSLOVEN Sker der ændringer i tilstanden af følgende: 9. - Sten- og jorddiger ( 29a - 29d)? 10. - Fortidsminder ( 29e - 29h)? SKOVLOVEN 11. Skal et areal pålægges fredskovspligt som følge af: - at skovarealer, der tilhører staten, kommunen eller folkekirken er erhvervet, etableret eller har indfundet sig ( 3), - at der er tale om egekrat, der eksisterede den 1. juli 1989 ( 72), - ophævelse af majoratsbånd ( 7, stk. 2) eller - ansøgning ( 4)? 12. Skal et fredskovspligtigt areal overgå til anden anvendelse end skovdrift ( 6 og 11)? 13. Sker der udstykning eller arealoverførsel af en del af et sammenhængende fredskovspligtigt areal ( 12)? LOV OM STORMFLOD OG STORMFALD 14. Sker der udstykning, arealoverførsel eller sammmenlægning af arealer, der helt eller delvis er om fattet af notering om eventuel tilbagebetalingspligt af tilskud efter stormfald? NEJ NEJ NEJ NEJ JA JA JA JA Dato Landinspektør Geodatastyrelsen, februar 2013

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Landinspektørerklæring om ophævelse af landbrugspligt - 6 Erklæring efter reglerne i 6, stk. 1-3 og 5, i lov om landbrugsejendomme (lovbkg. nr. 616 af 1. juni 2010, som ændret ved lov nr. 1240 af 18. december 2012), jf. bekendtgørelsen om landinspektørerklæringer i henhold til lov om landbrugsejendomme. I nedennævnte situationer kan landbrugspligten ophæves uden tilladelse efter lov om landbrugsejendomme, såfremt en praktiserende landinspektør afgiver erklæring i dette skema. Ved arealgrænsen på 2 ha kan der ske fradrag af offentlige veje, der endnu ikke er udskilt i matriklen, og private fællesveje, der tjener som færdselsareal for anden ejendom. Erklæringsskemaet skal være det skema, der er gældende på underskriftsdatoen. Når en praktiserende landinspektør afgiver erklæring efter lovens 6, stk. 1, nr. 6-9, (skemaets afsnit 2.7 2.10) skal der sendes oversigtskort over de berørte arealer og kopi af erklæringen til NaturErhvervstyrelsen samtidig med, at den matrikulære sag sendes til Geodatastyrelsen. I sager, hvor landbrugspligten ophæves uden tilladelse efter lovens 6, stk. 1, nr. 6-9, ved erklæring fra en praktiserende landinspektør, skal landinspektøren sørge for, at den i erklæringsskemaet nævnte deklaration anmeldes til tinglysning, således at tinglysningen kan ske uden retsanmærkning inden 2 måneder fra registreringen af den matrikulære ændring i Geodatastyrelsen. De i erklæringsskemaet nævnte standarddeklarationer kan hentes på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside (www.naturerhverv.dk eller www.landbrugsloven.dk). 1. Oplysning om den eller de ejendomme, der ønskes udstykket mv. Matr.nr. og ejerlav 32b, Mårslet by, Mårslet Kommune Aarhus kommune Region midtjylland 2. Ophævelse af landbrugspligten Udfyld det aktuelle afsnit 2.1-2.11, der beskriver situationen. Der skal normalt kun udfyldes et af de 11 afsnit. 2.1 Udstykning o. lign. inden for områder, der ligger i byzone, i sommerhusområde, eller som i en endeligt vedtaget eller godkendt landzonelokalplan er udlagt til bymæssige formål mv. 6, stk. 1, nr. 1 Sæt Jeg erklærer: at arealet ligger inden for et af de ovenfor nævnte områder, og at arealet i sin helhed inden 5 år skal anvendes til udbygning af bysamfund med boliger og dertil hørende fællesarealer, til erhverv mv., til offentlige formål eller til sommerhusbebyggelse mv., som udelukker en senere anvendelse til jordbrugsmæssige formål Landinspektørerklæring om ophævelse af landbrugspligt - 6 1. april 2013-1

2.2 Udstykning og lignende i landzone uden for områder med lokalplan 6, stk. 1, nr. 2 Sæt Jeg erklærer: at der foreligger landzonetilladelse til udstykningen mv. eller til anvendelsen efter lov om planlægning, og at arealet inden 5 år i sin helhed skal anvendes til det pågældende formål. 2.3 Udstykning til helårs- eller fritidsbolig helt eller delvist i landzone uden for områder med lokalplan 6, stk. 1, nr. 2 Sæt Jeg erklærer: at der foreligger landzonetilladelse efter lov om planlægning til udstykningen til bebyggelse med helårs- eller fritidsbolig eller til fraskillelse af en eksisterende bolig, at arealet inden 5 år skal anvendes til helårs- eller fritidsbolig, og at arealet er under 2 ha og udgør en sammenhængende lod. 2.4 Udstykning til husdyrproduktion i bestående eller nye bygninger 6, stk. 1, nr. 3 Sæt Jeg erklærer: at der foreligger landzonetilladelse efter lov om planlægning til udstykningen til den pågældende husdyrproduktion, at der foreligger tilladelse efter miljøreglerne til den pågældende husdyrproduktion, og at arealet inden 5 år skal anvendes til husdyrproduktion i bestående driftsbygninger eller i nye bygninger. 2.5 Arealoverførsel til supplering af en ejendom med helårs- eller fritidsbolig i landzone 6, stk. 1, nr. 4 Sæt Jeg erklærer: at ejendommen efter suppleringen er under 2 ha og udgør en sammenhængende lod i landzone. 2.6 Udstykning o. lign. til offentlige danske myndigheder 6, stk. 1, nr. 5 Sæt Jeg erklærer: at arealet er under 2 ha og ønskes erhvervet af eller ejes af en offentlig dansk myndighed eller et kommunalt fællesskab, jf. 60 i lov om kommunernes styrelse Landinspektørerklæring om ophævelse af landbrugspligt - 6 1. april 2013-2

2.7 Udstykning o. lign. til oprettelse af en selvstændig ejendom over 20 ha med fredskovspligt 6, stk. 1, nr. 6 Sæt Jeg erklærer: at arealet ønskes oprettet som en selvstændig ejendom, der er eller vil blive pålagt fredskovspligt, og som udgør en sammenhængende fredskov, at landbrugspligten kan ophæves på hele arealet, fordi a) et areal, der udgør ha, i forvejen er pålagt fredskovspligt, og/eller Sæt b) der foreligger tilladelse fra Statsskovdistriktet til, at et areal på ha pålægges fredskovspligt, og at reglerne om tinglysning af deklaration, jf. 3, stk. 2, i bekendtgørelsen om landinspektørerklæringer i henhold til lov om landbrugsejendomme iagttages, idet: a) der med NaturErhvervstyrelsen som påtaleberettiget tinglyses en af Natur- Erhvervstyrelsen udfærdiget standarddeklaration om, at arealet på ny skal pålægges landbrugspligt og afhændes enten som en selvstændig landbrugsejendom eller til sammenlægning med en anden landbrugsejendom, hvis fredskovspligten ophæves på det pågældende areal, og Sæt eller b) ovennævnte deklaration vil blive anmeldt til tinglysning, således at tinglysningen kan ske uden retsanmærkning inden 2 måneder fra registreringen af den matrikulære ændring i Geodatastyrelsen der tinglyses ikke en deklaration, fordi hele arealet, bortset fra lysåbne arealer, i forvejen er skov med fredskovspligt, eller fordi arealet erhverves af en offentlig dansk myndighed til skovrejsning. at oversigtskort over de berørte arealer og kopi af denne erklæring sendes til NaturErhvervstyrelsen samtidig med, at den matrikulære sag sendes til Geodatastyrelsen 2.8 Supplering af arealer med fredskovspligt, hvorved der fremkommer en sammenhængende fredskovsejendom på over 20 ha 6, stk. 1, nr. 7 Sæt Jeg erklærer: at arealet agtes anvendt til supplering af arealer med fredskovspligt, hvorved der fremkommer en sammenhængende fredskovsejendom på over 20 ha, at landbrugspligten kan ophæves på hele arealet, fordi Sæt a) et areal, der udgør ha, i forvejen er pålagt fredskovspligt, og/eller b) der foreligger tilladelse fra Statsskovdistriktet til, at et areal på ha pålægges fredskovspligt, og at reglerne om tinglysning af deklaration, jf. 3, stk. 2, i bekendtgørelsen om landinspektørerklæringer i henhold til lov om landbrugsejendomme, iagttages, idet: der med NaturErhvervstyrelsen som påtaleberettiget tinglyses en af Natura) Erhvervstyrelsen udfærdiget standarddeklaration om, at arealet på ny skal pålægges landbrugspligt og afhændes enten som en selvstændig landbrugsejendom eller til sammenlægning med en anden landbrugsejendom, hvis fredskovspligten ophæves på det pågældende areal, og Sæt eller b) ovennævnte deklaration vil blive anmeldt til tinglysning, således at tinglysningen kan ske uden retsanmærkning inden 2 måneder fra registreringen af den matrikulære ændring i Geodatastyrelsen der tinglyses ikke en deklaration, fordi hele arealet, bortset fra lysåbne arealer, i forvejen er skov med fredskovspligt, eller fordi arealet erhverves af en offentlig dansk myndighed til skovrejsning. at oversigtskort over de berørte arealer og kopi af denne erklæring sendes til NaturErhvervstyrelsen samtidig med, at den matrikulære sag sendes til Geodatastyrelsen Landinspektørerklæring om ophævelse af landbrugspligt - 6 1. april 2013-3

2.9 Udstykning o. lign. til oprettelse af en selvstændig ejendom under 2 ha, som ønskes erhvervet af en juridisk person til naturformål af almen, samfundsmæssig karakter 6, stk. 1, nr. 8, jf. 24, stk. 6 Erhververens navn og adresse Sæt Jeg erklærer: at erhververen har opnået forhåndsgodkendelse i henhold til lovens 24, stk. 6, at arealet ligger inden for et område, der er fastlagt efter reglerne i lovens 24, stk. 7, jf. 20, stk. 1 og 2, i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme, at arealet er på ha, at der med NaturErhvervstyrelsen som påtaleberettiget tinglyses en af NaturErhvervstyrelsen udfærdiget standarddeklaration, der tager sigte på bevarelse af landskabelige værdier og naturværdier samt almene samfundsmæssige hensyn eller lignende, herunder bl.a. at der sikres offentligheden adgang til arealerne som anført i 21, stk. 2, i bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme, samt at det sikres, at arealet på ny pålægges landbrugspligt, hvis det ikke længere anvendes i overensstemmelse med de generelle retningslinjer, jf. lovens 24, stk. 7, at ovennævnte deklaration vil blive anmeldt til tinglysning, således at tinglysningen kan ske uden retsanmærkning inden 2 måneder fra registreringen af den matrikulære ændring i Geodatastyrelsen, og at oversigtskort over de berørte arealer og kopi af denne erklæring sendes til NaturErhvervstyrelsen samtidig med, at den matrikulære sag sendes til Geodatastyrelsen 2.10 Udstykning o. lign. til oprettelse af en selvstændig ejendom under 2 ha, som ønskes erhvervet af et alment vandforsyningsanlæg med henblik på beskyttelse af drikkevandsressourcer 6, stk. 1, nr. 9, jf. 23 Vandforsyningsanlæggets navn og hjemsted Sæt Jeg erklærer: at erhververen er et alment vandforsyningsanlæg, at erhvervelsen sker med henblik på beskyttelse af drikkevandsressourcer i overensstemmelse med en indsatsplan, som er vedtaget efter 13 eller 13a i lov om vandforsyning m.v. at arealet er på ha, at der med NaturErhvervstyrelsen som påtaleberettiget tinglyses en af NaturErhvervstyrelsen udfærdiget standarddeklaration, der tager sigte på, at arealet på ny pålægges landbrugspligt, hvis der ikke længere er behov for beskyttelse af drikkevandsressourcen det pågældende sted, at ovennævnte deklaration vil blive anmeldt til tinglysning, således at tinglysningen kan ske uden retsanmærkning inden 2 måneder fra registreringen af den matrikulære ændring i Geodatalstyrelsen, og at oversigtskort over de berørte arealer og kopi af denne erklæring sendes til NaturErhvervstyrelsen samtidig med, at den matrikulære sag sendes til Geodatastyrelsen Landinspektørerklæring om ophævelse af landbrugspligt - 6 1. april 2013-4

2.11 Udstykning o. lign. til oprettelse af jordbrugsparceller 6, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 5 Sæt Jeg erklærer: at arealet ligger inden for et område, der i en endelig vedtaget landzonelokalplan er udlagt til jordbrugsparceller, og at arealet skal anvendes som jordbrugsparcel inden 5 år 3. Om ejendommens bygninger 6, stk. 2 og 3 Det er en betingelse, at en af rubrikkerne i afsnit 3 besvares bekræftende Sæt Jeg erklærer: at landbrugsejendommens beboelsesbygning ligger på restejendommen, der opretholdes med landbrugspligt, eller at ejendommen er undtaget fra bygningskravet, jf. lovens 9 og 10, og opretholdes med landbrugspligt, eller at restejendommen med ejendommens beboelsesbygning nedbringes til under 2 ha uden landbrugspligt eller at landbrugspligten ophæves på hele ejendommen, eller at ejendommen ejes af en offentlig dansk myndighed eller et kommunalt fællesskab, jf. 60 i lov om kommunernes styrelse 4. Underskrift mv. Undertegnede indestår ved min underskrift for rigtigheden af de oplysninger, som er givet. Sted og dato 11.06.2014 Landinspektør Eventuelt j.nr. Registrering af persondata: Oplysningerne på dette skema kan blive registreret i NaturErhvervstyrelsens grunddataregister ELB Erhvervelse af LandBrugsejendomme. Der forekommer samkøring af data med andre registre, herunder GLR Generelt LandbrugsRegister og Folkeregisteret. Forpligtelsen til at afgive oplysningerne i skemaet følger af lov om landbrugsejendomme og tilhørende bekendtgørelser. Oplysningerne kan blive brugt til kontrol af overholdelse af reglerne i loven og til udarbejdelse af statistisk materiale. NaturErhvervstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V, er dataansvarlig for ELB. Persondataloven giver Dem ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger NaturErhvervstyrelsen har registreret om Dem, samt til at få rettet, slettet eller blokeret eventuelle urigtige eller vildledende oplysninger. Landinspektørerklæring om ophævelse af landbrugspligt - 6 1. april 2013-5

Gruppe 3 Bilag Servitutfordeling Adresse: Tranbjerggårdsvej 18 8320 Mårslet Landsejerlav: Mårslet By, Mårslet Matrikelnummer: 0032b Vedrører Vedrører ikke 63_D-C_248 / 23.12.1954 63_J-C_377 / 01.09.1962 63_N-C_418 / 08.07.1964 63_J-C_22 / 26.11.1965 63_Q-C_19 / 23.11.1972 63_E-C_305 / 02.07.1973 63_D-C_298 / 1412.11.1973 63_D-C_298 / 30.11.1973 63_D-C_298 / 20.03.1974 63_Q-C_537 / 17.09.1974 63_D-C_298 /24.12.1976 63_D-C_248 / 24.12.1976 63_E-C_305 / 14.04.1977 63_J-C_539 / 21.09.1977 63_J-C_539 / 30.03.1978 63_D-C_298 / 18.07.1979 63_M-C_143 / 02.06.1983 63_E-C_305 / 15.11.1984 63_D-C_298 / 04.09.1987 63_J-C_539 / 26.11.1987 63_N-C_418 / 28.08.1991 63_D-C_298 / 19.11.1991 63_E-C_156 / 02.11.1992 63_D-C_298 / 13.11.1996 63_J-C_477 / 14.01.1997 X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X

Gruppe 3 Bilag Vedrører Vedrører ikke 63_R-C_467 / 29.05.1998 63_D-C_298 / 21.01.1999 63_E-C_305 / 25.02.1999 63_D-C_298 / 10.02.2000 63_V-D_49 / 06.02.2006 63_D-C_298 / 23.04.2007 63_D-C_298 / 08.08.2013 X X X X X X X

Skematisk redegørelse Landinspektørfirmaet: GR3 Skematisk redegørelse Landinspektør j.nr.: Kort og Landmålingstekniker-studerende SørenSimonAnders Der sker ændringer for følgende ejerlav: Mårslet by, Mårslet, Aarhus Kommune Kommunen skal her anføre ESRnumre til nye og til sammenlagte ejendomme Anvendte forkortelser for beregningsmåde k = efter kortet s = efter konstruktion i større målforhold o = efter opmåling Ejerlav- Matr.- Parternes navne og adresser Beregn. Heraf strand- Heraf Delnr. Heraf vandløb Heraf Ialt Heraf vej (lodantal) m.v. fredskov kode nr. Arealernes anvendelse måde beskyttet Jens Kobberø Thomsen Areal m² klitfredet Tranbjerggårdsvej 20 8320 Mårslet 1030554 32b k 28251 281 Der sker følgende ændringer: 1030554 2 udstykning o 3730 281 1030554 32b areal nyberegnes k 24521 0 Herefter udgør: 1030554 32b landbrugsjord k 24521 0 Udstykning 1030554 2 Overføres til byzone - Landbrugspligt ophæves o 3730 281 Den Landinspektør

[Academic use only] 5001 102 261 103 5 3.587 6 260 13.497 11.781 266 10 8.000 9 4 3 265 7 12.000 1 15.016 18.497 8 7.000 264 2 100 101 5000

[Academic use only] 3.587 13.497 11.781 Galgekote 59.300 6.489 15.016 18.497 7.000 Hł retlł kkevej 10.157 Kotefikspunkt:59.763 Afs tningsplan, Hłrretlłkkevej Bynavn: 8320 M rslet Kommune: Aarhus Kommune Matrikelnr. 32b M rslet By, M rslet Gruppe 3 System: DKTM 2 Hłjdesystem: DVR90 afsat den 19.5-2014 Opm lt d. 6/5 2014 M lestok: 1:500 Galgekote 59.300 VIA Univercity College Kort- og landm lingsteknikeruddannelsen Chr. M. stergaardsvej 4, 8700 Horsens

Salg af storparcel i Mårslet Med kun 10 km til Århus Centrum, kan du nu bygge og bo på denne unikke 3700kvm grund i naturskønne omgivelser med udsigt ud over åbne marker.

3700 kvm udsigtsgrund Med stisystemer til skole, Institutioner og sportshal 250 meter til Indkøbsmulighed, 50 meter til bussstoppested mod Århus - kan du og din familie leve i et trygt bysamfund. Ligeledes er der kort afstand til E45 i nord og sydgående retning. 10 min. Århus C. 15 min til E45. 10 min. Odder by. Pris kr. 2.300.000,- For yderligere information kontakt Anders Sabro Sørensen Tlf. 30303158, 191102@viauc.dk Copyright: Kortdata, GST/Geodatsstyrelsen

[Academic use only]