Bodil Brændstrup Franzen-Trilogien Frederik Kære Tipoldefar Himlen over Børglum Forlaget BB-KULTUR 1 Franzen-Trilogien Bodil Brændstrup 2011 978-87-92485-20-5
Forord: Hermed præsenterer forlaget en samlet E-bogsudgave af Franzen-Trilogien, der blev udgivet som trykt bog i 2010. Historierne om Franzen-familien, der starter i 1720, er baseret på dagbøger og andre skrifter af forfatterens tipoldefar, Anders Jensen Franzen (1800-1880), der var skoleleder i landsbyen Gerå i Dronninglund sogn i Vendsyssel. Forlaget blev i 2010 kontaktet af amerikanske efterkommere af Anders Jensen Franzen, der havde søgt navnet på internettet. Han havde 7 børnebørn, der emigrerede til USA og stiftede familie der. For at give disse efterkommere lejlighed til at lære deres forfædre at kende, har forfatteren nu omskrevet alle historierne til engelsk og udgivet dem som E-bøger enkeltvis og samlet. Desuden er der fremkommet breve fra de første emigranter skrevet til familien hjemme i Danmark. Disse breve er samlet og udgivet både på dansk og engelsk og kan ligeledes downloades via forlagets hjemmesider. Holte, November 2011 Bodil Rønholt Brændstrup 2 Franzen-Trilogien Bodil Brændstrup 2011 978-87-92485-20-5
Bodil Brændstrup Frederik En sand historie om en lille drengs skæbne midt i 1800-tallet Forlaget BB-KULTUR 3 Franzen-Trilogien Bodil Brændstrup 2011 978-87-92485-20-5
Indhold: Lærer Franzen i Gjeraa Frederik kommer på banen Tunge dage i Gjeraa skole Hemmeligheden En faderskabssag Frederik skriver også dagbog August 1858 Hvorfor døde Frederik? 4 Franzen-Trilogien Bodil Brændstrup 2011 978-87-92485-20-5
"Lærer Franzen i Gerå var min tipoldefar" For et par år siden fik jeg en helt uventet og fantastisk oplevelse, efter at en bekendt i Nordjylland, der havde hjulpet mig med at efterforske min tipoldefar, sendte mig et udklip fra en lokal avis. Overskriften var: "Lærer Frandsen i Gerå var min tipoldefar". Det viste sig, at denne fjerne "fætter" boede i samme kommune som jeg, så jeg ringede til ham og sagde: "Lærer Frandsen i Gerå var også min tipoldefar". Det kom der naturligvis en lang snak ud af, og vi mødtes og delte oplysninger, så hinandens fotografier, sammenlignede karaktertræk, som kunne tilskrives de fælles gener og meget mere. Det helt magiske for mig var dog, at min fætter medbragte to tykke, smukt indbundne bøger i folioformat. Det var vores tipoldefars dagbog samt astronomiske optegnelser. Dog var den håndskrevet i gotisk skrift, så ingen af os kunne tyde ret meget. Jeg fik lov til at låne bøgerne, som på forunderlig vis var blevet bevaret i min fætters familie. Det blev et godt motiv til at sætte mig ind i den gotiske skrift og dernæst at tyde tipoldefars håndskrift. Der gik timer med lup under den gode lampe trukket godt ned over spisebordet. Og jeg begyndte at skrive det meste af. En fotokopiering ville have beskadiget de gamle bøger, så alt måtte foregå i hånden. Men læsningen var så fascinerende og dramatisk, at dage og aftener fløj afsted. Familie og venner konstaterede, at jeg var stærkt angrebet af dagbogs-kuller. Det begyndte i Børglum Lærer Frandsen hed egentlig Anders Jensen Franzen og stammede fra Børglum, hvor hans morfar, der også hed Anders Franzen, havde arvet en fæstegård under Børglum Kloster efter sin mor Karen Mikkelsdatter i december 1750. Fæstebrevet er underskrevet af Lauritz de Thurah, der på det tidspunkt ejede Børglum Kloster. 5 Franzen-Trilogien Bodil Brændstrup 2011 978-87-92485-20-5
Frederik kommer på banen Første gang, jeg opdager navnet Frederik i tipoldefars dagbog, er året 1855, hvor der står: 1855: Den 1. december var jeg i Hals med Frederik for at få medicin hos præsten for hans hovedsår. Næste gang er i 1856: Juli: Den 10. om aftenen rejste jeg til Ulsted. Den 11. igennem Aalborg til Freilev. Den 12. tilbage til Ulsted og den 13. til Dronninglund kirke. NB: Jeg var nemlig i Freilev for at søge råd for en kur for Frederiks sår i hovedet, og i den anledning var jeg med ham i Aalborg den 18., da kuren blev begyndt, og det samme den 26. samt den 16. august og 27. september. Hvem er denne Frederik, der så ofte omtales i dagbogen? Jeg er ikke før stødt på navnet, og han står ikke som de andre børn omhyggeligt indskrevet i dagbogen med navn, fødselsdato m.v. Der står: Mine børn: Kirsten Marie, Jensine kaldet Sine, Johanne Methea kaldet Hanne, Hans Peter og Jens Christian. Men Frederik? Hvem er han? Efter mine første forsøg på at tyde dagbogens håndskrift, spørger jeg min fjerne fætter, om han ved, hvem Frederik er. Det er en søn af vores tipoldefar, for han er nævnt i den skifterets-udskrift, der er udarbejdet efter vor tipoldemors død i 1845, hvor Frederik ganske rigtigt er nævnt som yngste arving. Men hvorfor er han så ikke tilføjet tipoldefars omhyggelige optegnelse over sine børn? I folketællingen for Gjerå skole i 1845 står Frederik nævnt efter rækken af børn, men kun nævnt med navnet Frederik Christian Pedersen 3 år. Folketællingen fra 1850 gentager det samme nu 8 år. FNå, det kan jo være, der dukker noget op, der forklarer sammenhængen. Noget, jeg ikke før har lagt mærke til. Men dagbogen fortsætter med at fortælle om Frederik: 1857: Januar: Da vi atter opdagede sår i Frederiks hoved, var Hans Peter den 14. med ham hos konen i Freilev, og hun bestemte, at kuren atter måtte begynde og fortsættes, måske i flere måneder, og drengen derfor møde hver anden uge. 6 Franzen-Trilogien Bodil Brændstrup 2011 978-87-92485-20-5
April: Den 29. blev Frederik atter bortfæstet til at tjene hos Niels Nielsen her i byen til sommer for løn: 7 Rdl. 3 Sk., uld og lærred til en skjorte. November: Den 1. kom Frederik hjem af sin tjeneste og begav sig derefter på rejsen til doktorkonen i Aalborg, som nu var flyttet til Freilev. Han skulle nu stadig forblive hos hende i nogen tid for, om kuren dermed endelig kunne blive fuldført. Dette blev da kurens 4. periode. Den 12. rejste jeg til Ulsted, den 13. gennem Aalborg tilfreilev. Den 14. kom jeg tilbage til Ulsted, og den 15. rejste jeg hjem. Tunge dage i Gjerå skole Selvom året 1858 på mange måder bliver et skæbneår på skolen i Gjeraa, går det daglige liv sin gang med notater i dagbogen som følgende: Januar: Den 15. fulgte jeg vor gamle ko nr. 8 til min svigersøn i Ulstedlund på den betingelse, at jeg skulle have 12 Rdl. for den. Den 19. indtraf det ulykkestilfælde, at 3 mænd, nemlig Niels Christian Larsen fra Gjeraae, Andreas Christian Jensen og dennes fader, Jens Sørensen af Øster Melholt, var ude på havet for at indtage deres garn, og af stormen blev ført ud på havet og antagelig omkom i bølgerne. April: Den 14. omtrent kl. 3 eftermiddag nedkom Kirsten Marie i barselsseng med en søn, som i hjemmedåben den 21. blev kaldt Anders Pedersen. Han døde den 22. kl. 4 ¼ om morgenen, og samme dag ½ time efter, døde hans moder. Den 28. blev de begravet og den 29. blev barnet Rasmus flyttet til sin bedstemoder Bodil Marie i Sønderkjærs hus. Kirsten havde også datteren Helene kaldet Line, der blev i skolen hos sin morfar. I de samme dage kom Hanne hjem af sin tjeneste. Den 26. kom her en stork, men den forbliver her ikke. 7 Franzen-Trilogien Bodil Brændstrup 2011 978-87-92485-20-5
Det har været nogle tunge dage for Anders Franzen. At se sin datter på 28 år dø sammen med sit nyfødte barn. Barnets far, Peder Rasmussen, omtales ikke i denne forbindelse. Men han boede på skolen med kone og 2 børn. Det var ret almindeligt, at døtrene boede hos forældrene med mand og små børn, indtil faderen havde mulighed for at købe sig et sted at bo. Men det kunne dog også tænkes, at Kirsten Marie boede på skolen for at tage sig af sin far, der ikke havde giftet sig igen efter moderens død i 1845. Og nu ventede endnu en tung tur for at besøge Frederik, der stadig var i kur i Freilev. Han har tydeligt nok følt trang til at finde en form for trøst eller mening ved at søge til Budolfi kirke i Aalborg og Dronninglund kirke, der var familiens sognekirke. Den 29. rejste jeg til Ulsted og den 30. til Aalborg, hvor jeg bivånede gudstjenesten til altergang i Budolphi kirke, og derpå rejste jeg til Freilev. Den 1. maj rejste jeg tilbage til Ulsted, og den 2. rejste jeg hjem. Juni: Den 4. rejste jeg atter til Freilev. Den 5. tilbage til Ulsted og den 6. derfra til Dronninglund kirke og siden hjem. Juli: Den 31. rejste jeg til Aalborg og derfra til Freilev, og den 1. august rejste jeg tilbage og hjem. Jeg fik da Frederik med hjem, og da han var meget svagelig, hyrede jeg en vogn fra Freilev til Aalborg for 1 Rdl. Fra Aalborg kørte vi også hjem med en vogn. For hans ophold i Freilev i 39 uger betalte jeg 40 Rdl. Hemmeligheden Gennem min granskning af dagbogen, faldt først navnene i øjnene, fordi de altid var så tydeligt printet. Jeg bemærkede naturligvis navnet Frederik de mange gange, som jeg nu har samlet her. Men hvad var hemmeligheden med Frederik? Hvorfor gør min tipoldefar så meget for Frederik? Mit første gæt var, at det kunne være datteren Kirsten Maries barn. Hun ville ganske vist kun have været 13 år, da han blev født. Men man ved jo aldrig. Og Kirsten Maries senere børn hed faktisk Pedersen ligesom Frederik. Men jeg var ikke stødt 8 Franzen-Trilogien Bodil Brændstrup 2011 978-87-92485-20-5
på begivenheden eller navnet før, og den gode lærer Franzen skrev ellers meget udførligt om sine børnebørns fødsler. August 1858: Den 30. kl. 10 om formiddagen dør Frederik Christian dage gammel. Den 5. september blev han begravet. Pedersen, 15 ¾ år eller 5767 Dermed endte den lange for Frederik besværlige og for mig bekostelige kur, som havde varet siden den 18/7 1856. Jeg havde da i denne anledning med Frederik gjort 1 rejse til Bradsted, 6 til Freilev og omkring 7 til Aalborg, ligesom Frederik for sig selv var i kur 2. og 3. periode om vinteren 1857 og gjorde omtrent 7 rejser til Freilev, og om sommeren 1857 var han for sig selv hos doktoren i Freilev. Først med dette notat om Frederiks død ved jeg nøjagtigt, hvor gammel han var, da han døde, så jeg måtte tælle baglæns og se, om der var noget om hans fødsel. Jeg pløjede - med luppen - tilbage til november 1842 og gennemgik hver linie. Ledte efter navnet Kirsten Marie eller et andet navn. Endelig finder jeg sætningen klemt inde mellem andre almindelige begivenheder: Den 15. november kl. 3 à 4 eftermiddag nedkom min kone med en uægte søn. Sætningen står i sin korthed. Ingen kommentarer. Intet i det følgende om navn eller barnedåb. Jeg er noget rystet. Tænk at skulle skrive den sætning. Og at gøre det. At stå ved den grumme sandhed. Langt senere fandt jeg i kirkebogen for Dronninglund kirke: 1842 november: Frederik Christian Pedersen, født 15. november, hjemmedøbt 26. november, fremstillet i Dronninglund kirke den 29. november. Forældre: Gift kone Helene Christensen i Gjeraa skole. Til barnefader udlagdes gift gårdmand Peder Nielsen i Gjeraa. Anders Franzen ville altså ikke anerkende Frederik som sin søn, selvom han er født 9 Franzen-Trilogien Bodil Brændstrup 2011 978-87-92485-20-5
inden for ægteskabet, som det ellers er kutyme. Der er nogle ganske få notater om barnet i dagbogen: Den 24. april begyndte vor dreng Frederik at gå (18 mdr.) Den 20. august blev vor dreng vænnet fra brystet. Han skriver dog vor dreng. Men såvidt jeg har kunnet tyde, er der altså gået 18 måneder, før drengen bliver omtalt. En faderskabssag Nu var min opmærksomhed skærpet, så de følgende måneders optegnelser blev nøje gennemgået. Jeg fandt følgende: 1843: Den 29. marts var min kone i Sæby i anledning af hendes nedkomst den 15/1142. Den 15. april var jeg i Sæby i samme anledning som min kone den 29/3. Den 1. maj var jeg i Sæby til forlig med Peder Nielsen betræffende barnefødselen den 15/11-42. Takket være de nøjagtige datoer var det muligt at finde dokumenterne vedrørende paternitets-sagen ved retten i Sæby. Anders Franzen skriver den 10. marts 1844 til amtmanden i Hjørring: Højvelbårne hr. baron Von Holsten, amtmand over Hjørring amt. Den 15. november 1842 fødte min kone, Helene Christensdatter, en søn, hvortil jeg ikke ville være fader. Den virkelige barnefader blev opgivet at være sogneforstander, sognefoged og selvejer gårdmand Peder Nielsen i Gjeraa, hvilket denne da også måtte tilstå og blev derefter indført i Dronninglunds kirkes ministerialbøger som fader til barnet, der i dåben erholdt navnet Frederik Christian Pedersen. 10 Franzen-Trilogien Bodil Brændstrup 2011 978-87-92485-20-5
Før og straks efter barnets fødsel erholdt jeg af barnefaderen en hjælp på 21 Rbd. Men siden den tid har jeg intet fået af ham til barnets opfostring, skønt dette nu er næsten 1 år gammel. De modtagne penge har jeg antaget kunne medgå til barsel og barnets dåb, da jeg nødtes til i den sidste tid min kone gik svanger, såvelsom og medens hun måtte ligge, og barnet ikke havde været i kirke, at holde en pige, jeg ellers kunne have sparet, og som i mine højst fattige omstændigheder var mig meget trykkende. Men siden har jeg ikke kunnet erholde penge af ham, da han har svaret mig, at jeg havde fået ovenmeldte penge, og han ville ikke betale mere til barnet, før retten havde bestemt dette. Da jeg som virkelig fattig mand, der desuden har en børneflok på 5 børn, ikke kan tåle at opføde dette barn uden alimentationsbidrag, især da Peder Nielsen er en formuende mand, som foruden en meget god og velbesat gård har 6 til 800 RBD på prioritetsrente. Han og konen har kun én søn på 18-19 år, så synes det at være billigt, at han kunne give et godt bidrag til bemeldte barns opfostring. Da han tillige har så meget forstyrret min herlige ro og tilfredshed, så at jeg ulykkelige mand måske ser mig nødt til for med ro at kunne opfylde mine kaldspligter, at lade mig separere fra min kone, og dette barn uden tilstrækkelig understøttelse af faderen endda falde sognet til byrde. Men skammede faderen sig ikke ved som gift mand at bedrive hor, vil han vel heller ikke undslå sig ved at lade det væsen, som ved ham er fremavlet, påbyrdes det almindelige. På grund heraf tager jeg mig den underdanigste frihed at bede Deres højvelbårenhed nådigst at bestemme, hvad bemeldte Peder Nielsen måtte blive pligtig at yde til dette barns opfostring og opdragelse. Skulle det ikke være muligt, uden forlig blev prøvet, vover jeg underdanigst at ansøge om, at dette da måtte blive foretaget ved det høje amts forligelseskommission i Hjørring. Ligesom jeg og drister mig til at bede højærværdige provst Lund at bekræfte sandheden af mit fremførte og indstiller nu det hele til Deres højvelbårenheds nådige bestemmelse. Gjeraa skole, den 10. marts 1844 Underdanigst Anders Jensen Franzen Amtmanden beder herefter by- og herredsfoged Gad i Sæby at behandle sagen og fastsætte bidragets størrelse. Begge parter indkaldes til møde. Peder Nielsen anerkender faderskabet og tilbyder at betale 12 Rbd om året. Men Anders Franzen forlanger 15 Rbd, og dette indstilles til amtmanden, der giver Anders Franzen medhold i de 15 Rbd om året til barnets 11 Franzen-Trilogien Bodil Brændstrup 2011 978-87-92485-20-5
fyldte 14 år. Barnefaderen Gårdejer Peder Nielsen bliver ifølge dagbogen valgt til sognefoged den 9. februar 1843 og fratræder allerede i april 1846. Den forrige sognefoged havde haft hvervet i 30 år. Det er ikke usandsynligt, at den famøse faderskabssag har haft indflydelse på Peder Nielsens omdømme i den lille by. Allerede i 1850 har hans søn med konen - Niels Christian, overtaget gården, og ifølge folketællingen samme år bor Peder Nielsen og hans kone på gården som aftægtsfolk. Han er på det tidspunkt kun 49 år. Sandheden frem for alt Jeg er nu helt stolt af, at min tipoldefar ikke lod sig kue af, hvad omgivelserne og folk i byen kunne tænke og mene. Han var vred, og han lod sig ikke skræmme til at anerkende sin kones barn som sit eget, selvom det havde været det nemmeste. Hvordan han kunne være så sikker på, at barnet ikke var hans, kommer vi aldrig til at vide. Der er altid by-sladderen, eller konens egen tilståelse. Han har da også været ked af det. Han elskede nok stadig den livlige pige, som han traf, da han var huslærer i præstegården i Skallerup og giftede sig med for næsten 18 år siden. At der har været problemer, røber han langt senere, da han i marts 1873 omtaler et besøg hos datteren Sine, hvor han skriver: Jeg fik dermed den sørgelige overbevisning, at min datter lod sig i høj grad besætte af sin moders usalige lidenskab. Første gang, jeg læste dette, havde jeg endnu ikke fundet ud af mysteriet om Frederik, så jeg undrede mig over, hvad denne usalige lidenskab kunne være. Var hun alkoholiker, spillegal, eller var hun utro? Det ved vi nu. Og måske var Frederiks fødsel det sidste strå for den gode lærer Franzens tålmodighed. Faderskabssagen har i hvert fald heller ikke forbedret forholdet til konen. Hun har virkelig følt sig hængt ud i den lille by. Hun dør godt to år senere, og da der intet står i kirkebogen om dødsårsagen, kan vi stadigvæk kun gætte. Gik hun i åen? Blev eller var hun syg? Anders Franzen omtaler som nævnt hverken hendes sygdom eller død. Dog viser han senere på året en vis omsorg, da han skriver: Idag plantede jeg påskeliljer på min kones grav. Og efter Kirsten Maries og Frederiks død skriver han: Jeg fik sat gitterværk omkring 12 Franzen-Trilogien Bodil Brændstrup 2011 978-87-92485-20-5
mine grave. Hvor hård var han? Det plagede mig lidt, at min tipoldefar tilsyneladende stod så fast på at fornægte Frederik. De folketællinger, jeg havde set for Gjeraa skole for 1845, 1850 og 1855 var trykt og videregivet mig af lokal-arkivet for Dronninglund. Men for ganske nylig fik jeg en ny computer, der kan en del mere end den gamle, så jeg fik den indskydelse selv at se efter, og jeg medtog også 1855. Jeg søgte i Arkivalier-on-line og fik en ny åbenbaring. Ikke blot kunne jeg finde årstallene, men det viste sig at være de originale, håndskrevne folketællinger. Det tog lidt tid at blade mig frem til Gjeraa skole, men der stod det så: Alle de hjemmeboende børn var nævnt og Frederik sidst i rækken, men både i 1850 og 1855 var der en klamme om alle navnene også Frederiks, og ud for klammen stod der: Hans børn! Det vil sige, at lærer Franzen fra folketællingen i 1850 anerkender Frederik som et af sine børn. Det får stor betydning for den 8-årige Frederik. Frederik skriver også dagbog Den 15. november 1852 Idag er det min fødselsdag, og Far har givet mig et helt nyt omslag med mange ark papir. Han siger, at jeg nu er 10 år og dygtig til at skrive med blæk, så jeg kan også skrive dagbog, som han gør. Det behøver ikke at være hver dag. Så nu har jeg begyndt. Hans Peter og Jens Christian synes, det er kedeligt at sidde inde og skrive. De vil hellere være udendørs. Men jeg kan godt lide at sidde ved bordet i stuen og skrive. Julen 1852 Jeg er ikke så god til at skrive, hvad der sker hver dag. Jeg vil hellere fortælle om det, jeg går og tænker på. 13 Franzen-Trilogien Bodil Brændstrup 2011 978-87-92485-20-5
Min mor? Da jeg var 2 år, døde min mor. Kirsten Marie og Hanne kan godt huske hende, for de var 16 og 11, da hun døde. Hans Peter kan også godt huske hende, men jeg vil hellere tale med Kirsten Marie og Hanne om det. Jeg vil gerne høre om, hvordan hun var. Pigerne kigger lidt på hinanden, og Hanne ruller med øjnene. Men Kirsten Marie vil gerne fortælle, hvordan der var på skolen, da hun var en lille pige. Mor var altid så sjov. Hun fandt på sjove ting at lege i haven, og hun fortalte om Sønderlev helt ovre ved Vesterhavet og nord for Børglum, hvor Far kommer fra. Hendes familie boede på landet, og der var ikke så langt til havet. Det er der heller ikke her, men Vesterhavet er meget anderledes end havet her. Der er en meget stærkere vind og store bølger. Og så er der klitterne, hvor man leger så dejligt i sandet. Mor kunne også synge, det lød så godt i kirken, når vi sang med på salmerne, for hendes stemme kunne altid høres over de andres. Men Mor kunne også blive meget hidsig. Hun gav mig en lussing, hvis jeg gjordene tingene forkert. Og hun råbte højt efter drengene, når de ikke kom, når der blev kaldt. Hun råbte til Far, at nu skulle Hans Peter have en endefuld. Men Far kan ikke lide at slå, - heller ikke i skolen. Så gjorde Mor det selv, så Hans Peter hylede. Den historie syntes jeg var god. Hans Peter er også selv så hidsig. Hvorfor hedder jeg Pedersen? Februar 1850: Idag har der været folketælling i Gjeraa. Det foregik på skolen, og jeg fik lov til at være med. Alle os, der boede i skolen blev skrevet ned: Far, Kirsten Marie, Hanne, Hans Peter, Jens Christian og mig, og Far sagde, at vi alle sammen var hans børn. Jeg hedder godtnok Pedersen, men Far sagde, at jeg også var hans barn! Og så var der også Kirsten Maries Line, der var 2 år. Hun hedder helt rigtigt Helene ligesom vores mor. Da kom jeg til at tænke på dengang, jeg var 6 år og begyndte i skolen. Det var anden-læreren og ikke Far, der råbte vore navne op, og da det blev min tur, råbte han Frederik Christian Pedersen. Det var underligt, for jeg havde altid troet, at jeg hed Frederik Franzen. Men jeg turde ikke sige noget til anden-læreren, for han er så skrap. Da skolen var færdig og Far kom ind i køkkenet, spurgte jeg, hvorfor læreren havde sagt Pedersen i stedet for Franzen. Far kiggede lidt på Kirsten Marie og sagde så: Det skal du ikke spekulere på nu, for du er vores dreng, og hvis nogen af de andre børn spørger, hvorfor du hedder Pedersen, så skal du bare sige, at det kan de spørge lærer Franzen om. Det med Pedersen skal jeg forklare dig en anden gang. 14 Franzen-Trilogien Bodil Brændstrup 2011 978-87-92485-20-5
Dengang syntes jeg, det var lidt underligt, men Far havde jo sagt, at han nok skulle forklare mig det senere. Men måske har han glemt det igen. Solen, månen og stjernerne Den 15. november 1852: I dag bliver jeg 10 år, og derfor vil jeg fortælle lidt mere om Far. Han sidder om aftenen og skriver en masse tal og andre notater på nogle store ark. Han siger, det er om solens og månens faser, planeternes baner og noget om kometer, der meget sjældent kan ses. Han har forklaret mig det hele og også vist mig dem på himlen. Jeg vil altid gerne med ham udenfor, når han skal se på stjernehimlen, men det er kun, når det bliver tidligt mørkt, fordi jeg skal i seng til tiden. Bier, blomster, får og høns Han ved også, hvordan man passer bier, for vi har en bistade, og jeg vil gerne være med, når der skal arbejdes med bierne. Jeg har også været med til at reparere storkereden på taget af skolen, mens mange af de andre børn stod og så på. Far skriver altid i sin dagbog, hvornår storken kommer. Storkefar kommer altid først og lidt senere storkemor. Han skriver også, hvornår de rejser igen. Far og jeg går også sammen, når haven og landbruget skal passes. Jeg hjælper til, og jeg får altid så meget at vide om træerne og blomsterne og afgrøderne. Far har plantet alle de kastanjetræer, der står langs landevejen, og jeg har flere gange hjulpet ham. Han siger, jeg er en god og tålmodig hjælper. Vi har også køer og får og høns, der skal passes. Vi må alle sammen hjælpes ad, for Far har så meget at passe foruden skolen. Skolearbejde Far siger, jeg er god både til at læse, regne og skrive, så jeg må gerne hjælpe de andre børn. Nogle af dem kommer bagefter, når de skal blive hjemme og hjælpe til, og så bliver jeg gode venner med dem, når jeg hjælper dem med skolearbejdet. Jens Christian og Hans Peter driller mig og siger, jeg er en tøsedreng, fordi jeg altid går i hælene på Far. De vil hellere i skoven eller til havet med de andre drenge. Men så ender det altid med, at de vil slås eller gøre noget, jeg ikke tør, eller som jeg ikke må fortælle Far og Kirsten Marie. Det har jeg slet ikke lyst til. 15 Franzen-Trilogien Bodil Brændstrup 2011 978-87-92485-20-5