Virksomhedsregnskab 2001

Virksomhedsregnskab 2001 Biblioteksstyrelsen Nyhavn, April 2002 Virksomhedsregnskab 2001 1

Indholdsfortegnelse 1. BIBLIOTEKSSTYRELSEN 5 Formål 5 Virksomhedsprofil 5 Mission 6 Vision 7 Værdigrundlag 7 2. BERETNING 7 Rådgivning 8 Centralbiblioteksområdet 8 Generel rådgivning om Lov om biblioteksvirksomhed 8 Budgetmodel for forskningsbiblioteker 8 Samarbejde med andre ministerier 8 Biblioteksudvikling 8 Bibliotek.dk 8 Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek 9 Bibliotekerne og børnekulturen 9 Kompetence- og lederudvikling 10 Forvaltning 10 Tilskud til udviklingsprojekter 10 Biblioteksafgiften 10 Nordbok 11 Fremtiden 11 Udvikling og forventninger 11 Sammenfatning 11 3. DRIFTSREGNSKAB 12 3.1. Driftsregnskab 12 Tabel 3.1. Driftsregnskab for hovedkonto 21.31.01. Biblioteksstyrelsen (Driftsbevilling) 12 3.2. Bevillingsafregning 13 Tabel 3.2.1. Bevillingsafregning for Biblioteksstyrelsen (Driftsbev.) 13 Tabel 3.2.2. Bevillingsafregning for Folkebiblioteksformål mv. (Reservationsbev.) 13 Tabel 3.2.3. Bevillingsafregning for Forskningsbiblioteksformål mv. (Reservationsbev.) 14 Tabel 3.2.4. Bevillingsafregning for Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (Driftsbev.) 14 Tabel 3.2.5. Bevillingsafregning for Udarbejdelse af Nationalbibliografien mm. (Driftsbev.) 14 Tabel 3.2.6. Bevillingsafregning for Biblioteksafgift (Reservationsbev.) 15 3.3. Regnskabsmæssige forklaringer 15 21.31.01. Biblioteksstyrelsen (Driftsbev.) (tabel 3.2.1.) 15 21.31.04. Folkebiblioteksformål mv. (Reservationsbev.) (tabel 3.2.2.) 15 21.31.09. Udarbejdelse af Nationalbibliografi mv. (Driftsbev.) (tabel 3.2.5.) 16 21.21.11. Biblioteksafgift (Driftsbev.) (tabel 3.2.6.) 16 3.4. Akkumuleret overskud 16 Tabel 3.4.1. Akkumuleret overskud for 21.31.01. Biblioteksstyrelsen 16 Tabel 3.4.2. Akkumuleret overskud for 21.31.04. Folkebiblioteksformål mv. 17 Virksomhedsregnskab 2001 2

Tabel 3.4.3. Akkumuleret overskud for 21.31.05. Forskningsbiblioteksformål mv. 17 Tabel 3.4.4. Akkumuleret overskud for 21.31.06. Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek 17 Tabel 3.4.5. Akkumuleret overskud for 21.31.09. Udarbejdelse af Nationalbibliografien mm. 17 Tabel 3.4.6. Akkumuleret overskud for 21.21.11. Biblioteksafgift 18 4. RESULTATANALYSE PÅ HOVEDFORMÅL 18 4.1. Driftsregnskab fordelt på hovedformål 18 Tabel 4.1.1. Driftsregnskab for 21.31.01. Biblioteksstyrelsen 18 4.2. Udvikling af rådgivningsfunktionen 19 Tabel 4.2.1. Driftsregnskab for hovedformål 1 19 Tabel 4.2.2. Resultatmål for Udviklingen af rådgivningsfunktionen 20 4.3. Styrkelse af udviklingsopgaverne i biblioteksvæsenet 22 Tabel 4.3.1. Driftsregnskab for hovedformål 2 22 Tabel 4.3.2. Resultatmål for Styrkelse af udviklingsopgaverne i biblioteksvæsenet 23 Tabel 4.3.3. Oversigt over antal besøg i bibliotek.dk 24 Tabel 4.3.4. Oversigt over bestillinger i bibliotek.dk 24 Tabel 4.3.5. Oversigt over antal kommandoer i DanBib 24 4.4. Fastholdelse og udvikling af forvaltningskvaliteten 26 Tabel 4.4.1. Driftsregnskab for hovedformål 3 26 Tabel 4.4.2. Resultatmål for Fastholdelse og udvikling af forvaltningskvaliteten 27 Tabel 4.4.3. Oversigt over fordeling af biblioteksafgift 2001 28 4.5. Generel ledelse og administration 30 Tabel 4.5.1. Opgørelse af Generel ledelse og administration 30 Tabel 4.5.2. Oversigt over Biblioteksstyrelsens samlede bevillinger 2001 30 Tabel 4.5.3. Opgørelse af Generel ledelse og administration i procent af Biblioteksstyrelsens bevillinger 31 Tabel 4.5.4. Resultatmål for Organisations- og kompetenceudvikling 31 Tabel 4.5.5. Regnskabsbilag i SCR/Navision: stigning i procent 33 Tabel 4.5.6. Lønbilag i SCL: stigning i procent 33 4.6. Hjælpefunktioner og bygningsmæssig drift 34 Tabel 4.6.1. Opgørelse af Hjælpefunktioner og bygningsmæssig drift 34 Tabel 4.6.2. Opgørelse af Bygningsmæssig vedligeholdelse 35 Tabel 4.6.3. Opgørelse af Journalposter 35 5. RESULTATOPGØRELSE 36 5.1. Indtægtsdækket virksomhed 36 Tabel 5.1.1. Omkostningsbaseret resultatopgørelse 37 Tabel 5.1.2. Udgiftsbaseret resultatopgørelse 37 Tabel 5.1.3. Akkumuleret resultatopgørelse 37 Tabel 5.1.4. Den indtægtsdækkede virksomheds driftssituation 37 6. PERSONALE OG ORGANISATION 38 6.1 Personale 38 6.2. Organisation 40 7. PUBLIKATIONER 41 PÅTEGNING 42 BILAG 1 43 Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek 43 Sekretariatet 44 Virksomhedsregnskab 2001 3

National infrastruktur 44 Digitale ressourcer 46 Brugerfaciliteter 47 Liste over udbetalinger og bogførte tilsagn i DEF i 2001 49 Virksomhedsregnskab 2001 4

1. Biblioteksstyrelsen Formål Biblioteksstyrelsen er Kulturministeriets sagkyndige organ for det offentlige biblioteksvæsen. Biblioteksstyrelsen blev etableret i 1997 med følgende formål: at fastholde det samarbejdende biblioteksvæsen og at udbygge samarbejdet mellem de forskellige bibliotekstyper at støtte og inspirere til forsøg, udvikling og omstilling at udvikle folkebibliotekernes kultur- og informationsformidling generelt og i forhold til særlige gruppers behov for kultur og information at medvirke til udvikling af forskningsbibliotekerne som underlag for forskning og højere uddannelse. Virksomhedsprofil Biblioteksstyrelsens virke falder indenfor tre områder. For det første rådgiver styrelsen kulturministeren og regeringen i biblioteks- og informationspolitiske spørgsmål. Det kan som i det forløbne år - dreje sig om ny centralbiblioteksstruktur, bibliotekernes rolle som udviklere af internetbaserede ydelser til borgerne eller forskningsbibliotekernes forpligtelser overfor almenheden. For det andet forvalter styrelsen Lov om biblioteksvirksomhed og Lov om biblioteksafgift. Det indebærer blandt andet indgåelse og forvaltning af resultatkontrakter med centralbibliotekerne, forvaltning af nationale tjenester, opgørelse og udbetaling af biblioteksafgift. For det tredje er styrelsen ansvarlig for den relevante udvikling af biblioteksområdet. Det indebærer en lang række initiativer og aktiviteter der skal tilpasse bibliotekerne til netværkssamfundets betingelser. Regeringens strategi på biblioteksområdet kan aflæses i Lov om biblioteksvirksomhed, der blev vedtaget i år 2000, og som er under implementering frem til 2003 samt i det tværministerielle projekt Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEF). Loven ses som et centralt element i regeringens udvikling af informations- og videnssamfundet, hvor det afgørende paradigmeskift er at udnytte informationsteknologien til at skaffe flere borgere lettere adgang til mere information. Informationen ses som råstof for viden, der er den afgørende konkurrenceparameter i samfundsudviklingen. Information ses desuden som et råstof for personlig udvikling af alle borgere. DEF er et femårigt projekt, der skal give forskere, undervisere og studerende elektronisk adgang til forsknings- og læringsressourcer, I praksis indebærer det, at det fysiske institutionsbibliotek udvides til at blive en del af et virtuelt biblioteksnetværk. Biblioteksstyrelsen er ansvarlig for projektet, der afsluttes i år 2002. Virksomhedsregnskab 2001 5

Biblioteksstyrelsen strategi for gennemførelsen af paradigmeskiftet for alle biblioteker har fire hovedpunkter: et teknologisk løft til alle biblioteker en tilpasning af biblioteksstrukturen til netværkssamfundets vilkår stadig udvikling af nye ydelser, herunder de Internetbaserede sikring af kompetenceudviklingen i bibliotekerne Hver af disse strategier er udmøntet i en række programmer og aktiviteter, der har haft en betydelig effekt på biblioteksområdet, der i forhold til implementering og udnyttelse af IT i det offentlige må karakteriseres som et spydspidsområde. Den hastige udvikling af bibliotekerne er sket i en tæt dialog mellem styrelsen og bibliotekerne i Biblioteksrådet, i rådgivende bevillingsudvalg med politisk repræsentation, i en lang række ad hoc arbejdsgrupper nedsat af styrelsen og på møder, workshops og konferencer ud over landet. Biblioteksstyrelsen er ansvarlig for den statslige forpligtelse i forhold til udarbejdelse af nationalbibliografien, drift og udvikling af den elektroniske søge- og bestillefacilitet bibliotek.dk samt for den årlige indsamling af biblioteksstatistik og indgår desuden i et omfattende internationalt netværk, herunder det internationale standardiseringsarbejde på området, der er helt afgørende for informationsforsyningen i the global village. Biblioteksstyrelsen har igennem de seneste år gennemløbet en voldsom udvikling fra en hovedsagelig forvaltningsorienteret til en mere udviklingsorienteret institution. Der er over de seneste fem år sket et generationsskifte i medarbejderstaben, primært i den centrale Udviklingsafdeling. Der er arbejdet systematisk med kompetenceudvikling og med udvikling af administrative systemer, herunder især et nyt system til håndtering af biblioteksafgiften. En særlig indsats ligger indenfor organisationsudviklingen. Her er der arbejdet intensivt med værdibaseret ledelse, teambuilding og projektorganisering med det formål at opnå det bedst mulige samspil mellem styrelsens drifts-, forvaltnings- og udviklingsopgaver. Mission Biblioteksstyrelsens opgave er at rådgive Kulturministeren og en bred vifte af partnere og interessenter om biblioteksforvaltning og -udvikling i overensstemmelse med et mål om at udnytte biblioteksressourcerne optimalt. Biblioteksstyrelsen arbejder for, at det danske samfund kan få den bedste udnyttelse af bibliotekernes vidensressourcer. Biblioteksstyrelsen deler sin viden med omverdenen og bidrager til global udvikling på sit område. Biblioteksstyrelsen skal forvalte smidigt og omhyggeligt øge biblioteksverdenens aktørers kompetence gennem rådgivning og udviklingsprojekter tilvejebringe optimale strukturer for samarbejde mellem alle relevante parter. Virksomhedsregnskab 2001 6

Det er Biblioteksstyrelsens mål at styrke udviklingsmulighederne for bibliotekerne i Danmark og derigennem bidrage til at bibliotekernes ressourcer udnyttes optimalt for borgerne til almindelig oplysning og kulturel aktivitet, i undervisningssammenhæng og i forskning. Vision Institutionens vision er at være udviklende, koordinerende, rådgivende og forvaltende organ for verdens bedste biblioteksvæsen. Værdigrundlag Biblioteksstyrelsen har løbende arbejdet med sit værdigrundlag. Fremfor statisk at definere en række kerneværdier arbejder vi med værdierne i forhold til vores udviklingsvision, som vi betegner som den innovative og interagerende Biblioteksstyrelse. Værdierne knytter sig til en række hovedsøjler: Vi er mennesker, derfor er de værdier, der er knyttet til omgang og samarbejde væsentlige: respekt, tillid, tryghed, gensidighed. Vi har høje faglige mål, derfor er værdier knyttet til faglighed centrale. De er imidlertid forskellige fra situation til situation: fejlfrihed, kreativitet Vi samarbejder med mange forskellige organisationer, derfor er værdier knyttet til samarbejde og samspil centrale, primært forestillingen om at berige kunder og samarbejdspartnere. Endelig ser vi succes som en centralværdi både i forhold til styrelsens forretningsmæssige aktiviteter og i forhold til opfyldelse af resultatmål. Yderligere informationer om Biblioteksstyrelsen kan fås på www.bs.dk 2. Beretning 2001 har primært været præget af en række lange seje træk, der tilsammen er med til at skabe det netværkssamfundets bibliotekssystem, som er vores centrale mål. Nogle af de væsentlige træk: bibliotek.dk rygraden i netværkssamfundets bibliotek - i stabil drift og udvikling med stigende benyttelse og stor brugertilfredshed deff.dk DEFs portal, der er et resultat af et samarbejde mellem forskningsbibliotekerne, der er uden sidestykke i historien nyt system til styring af udbetalingerne i biblioteksafgiften. Usynligt men afgørende for kvalitetssikringen af udbetalinger forberedelsen af en centralbiblioteksreform, der vil sikre stabiliseringen af det nye netværkssamarbejde, der spirer frem mellem bibliotekerne en lang række tiltag, der sikrer implementeringen af Lov om biblioteksvirksomhed i forhold til nye ydelser, nye kompetencer, etablering af nye netværkssamarbejder og tværkommunale samarbejder, der skal sikre bæredygtige bibliotekssystemer Virksomhedsregnskab 2001 7

Rådgivning Centralbiblioteksområdet Biblioteksstyrelsen har i 2001 forberedt den centralbiblioteksreform, der er skabt mulighed for med vedtagelsen af Lov om biblioteksvirksomhed. På kulturministerens foranledning er der af styrelsen udarbejdet et debatoplæg, og der er offentliggjort omkring 40 indlæg i debatten på styrelsens hjemmeside, debatten er analyseret og afrapporteret til ministeren. Styrelsen har deltaget i og selv arrangeret møder og workshops om reformen, der er skrevet artikler og besvaret en lang række henvendelser. Der er desuden udarbejdet to rapporter, der henholdsvis belyser sammensætningen af de eksisterende overbygningssamlinger og opstiller mulige modeller for ny overbygning for ikke-trykte medier. Ved årets udgang afventes ministerens stillingtagen til de af Biblioteksstyrelsen opstillede modeller. Biblioteksstyrelsen har gennemgået centralbibliotekernes virksomhedsregnskaber og opfølgende afholdt virksomhedsmøder med en række af centralbibliotekerne Generel rådgivning om Lov om biblioteksvirksomhed Biblioteksstyrelsen har udarbejdet og distribueret to Råd & Vink publikationer, om tværkommunalt samarbejde og om udarbejdelse af reglementer, der følger op på loven. I samarbejde med KL og Danmarks Biblioteksforening er der gennemført en række møder over hele landet hvor bibliotekslovens intentioner er præsenteret. Biblioteksstyrelsen har i forståelse med KL og andre parter i Udviklingspuljens rådgivende udvalg afsat midler til ansættelse af to konsulenter i to år til at rådgive bibliotekerne om etablering af nye betalbare ydelser. Bevillingen har resulteret i oprettelsen af Center for betalbare ydelser ved Århus Kommunes Biblioteker. Budgetmodel for forskningsbiblioteker Undervisnings- og Kulturministeriet besluttede, at især mangelen på en faktor for opgørelse af elektroniske ydelser i den eksisterende budgetmodel for forskningsbibliotekerne, måtte føre til en revision. Biblioteksstyrelsen har gennemført en række beregninger og analyser og har fremsat et forslag til en kommende budgetmodel, der skal gennemføres i 2002. Samarbejde med andre ministerier Det har været et generelt mål for Biblioteksstyrelsen i flere år at få et tættere samarbejde med Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet. I årets løb er samarbejdet styrket. Der er både samarbejdet om budgetmodel, Danmarks Elektroniske Forskningbibliotek og skolebiblioteker. Der har desuden været afholdt møder om uddannelsesbiblioteker, og Biblioteksstyrelsen har rådgivet i en række konkrete sager. Biblioteksudvikling Bibliotek.dk Biblioteksstyrelsen har ansvaret for at indgå drifts- og udviklingsaftaler for bibliotek.dk. Bibliotek.dk blev sat i drift i slutningen af 2000. Bibliotek.dk er en samlet indgang til alle biblioteksmaterialer i forsknings- og folkebiblioteker med mulighed for at søge og be- Virksomhedsregnskab 2001 8

stille materialer til afhentning på et bibliotek efter brugerens ønske. Da det i begyndelsen af året viste sig, at bibliotek.dk fungerede yderst tilfredsstillende, blev der af Biblioteksstyrelsen iværksat en informationskampagne under mottoet: Gå på biblioteket hjemmefra. Hustandsomdelte postkort, bannerreklamer, konkurrencer og gocards var elementer i kampagnen. Samtidig blev der udarbejdet informationsmateriale til bibliotekerne. En brugerundersøgelse senere på året dokumenterede en meget stor tilfredshed med bibliotek.dk og afslørede overraskende, at den største del af respondenterne tilhørte gruppen erhvervsaktive mænd, der langt fra er den største benyttergruppe i det traditionelle bibliotek. Ligeledes svarede et flertal ja til, at bibliotek.dk havde ændret deres biblioteksvaner. Dermed er et vigtigt mål nået. Bibliotek.dk er under stadig udvikling. I årets løb blev der på web-adressen lagt adgang til nye faciliteter, først og fremmest biblioteksvagten, der er en elektronisk spørgetjeneste med chatfacilitet. Der er ligeledes udviklet en købefunktion på sitet. Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek I en lang række af resultater er den spektakulære begivenhed åbningen af den nye deffportal under medvirken af undervisnings- forsknings- og kulturministeren. Portalen giver adgang til tidsskrifter, web-ressourcer, kataloger på de centrale forskningsbiblioteker. Biblioteksstyrelsen er som bevillingshaver og sekretariat for DEF-styregruppen udførende i forhold til en lang række opgaver. Resultatlistens vigtigste punkter er: 31 biblioteker er involveret i portalarbejde 55 biblioteker har installeret nyt bibliotekssystem, der gives adgang til 7000 tidsskrifter i fuld tekst i DEF 105 biblioteker er involveret i licensarbejdet 14 biblioteker er i gang med at konvertere 2,5 mio. katalogkort til elektroniske poster 35 forskningsbiblioteker har deltaget i 20 DEF-udviklingsprojekter. DEF var i juni genstand for et review gennemført af en gruppe internationale eksperter. De to væsentligste resultater af review et var, at det blev konstateret, at DEF godt og grundlæggende er on the track samt en opstramning af digitaliseringsindsatsen med iværksættelse af et egentligt digitaliseringsprogram til følge. Bilag 1 indeholder en detaljeret regnskabsberetning for DEF 2001. Bibliotekerne og børnekulturen Som opfølgning på den børnekulturpolitiske redegørelse og oprettelsen af Kulturrådet for børn har Biblioteksstyrelsen iværksat en række initiativer og projekter delvis i samarbejde med Kulturrådet. Det drejer sig om forsøg med regionale og lokale børnekulturkonsulenter og om forsøg med at udvikle samarbejdet mellem folke- og skolebiblioteker, På samme hammel. I disse projekter har Biblioteksstyrelsen udviklet et nyt koncept for kompetenceudvikling, hvor de projektdeltagende biblioteker giver hinan- Virksomhedsregnskab 2001 9

den sparring under Biblioteksstyrelsens vejledning. Målet er at udvikle nye kompetencer og samarbejdsformer blandt de relevante faglige grupper der arbejder med børn. Kompetence- og lederudvikling Biblioteksstyrelsen har i samarbejde med Bibliotekslederforeningen iværksat et lederudviklingsprogram fire steder i landet, der løber over halvandet år. Den ledelsesfaglige del er lagt i hænderne på Danmarks Forvaltningshøjskole. I alt 88 ledere er tilmeldt programmet. De kompetenceudviklingsprogrammer, der i 2000 blev aftalt iværksat i fire netværkssamarbejder der dækker hele landet, er gennemført i 2001. Effekten er umiddelbart at landets folkebiblioteker har kunnet håndtere det såkaldt udvidede biblioteksbegreb, det vil sige har etableret Internet-ydelser for borgerne, musikudlån m.v. På sigt må effekten vise sig i en mere dybtgående ændring af bibliotekarrollen. Forvaltning Tilskud til udviklingsprojekter Der er givet tilskud til en række projekter, ligesom Biblioteksstyrelsen selv har initieret en række projekter. De væsentligste er netværkssamarbejder om nye ydelser tilpasning af FINFO med lokale informationer opbygning og udbygning af nye mediesamlinger decentrale lederuddannelsestilbud fremtidsmusikken i danske biblioteker. Biblioteksafgiften Danmark var det første land i verden, der indførte biblioteksafgift, og er stadig det land der yder det største beløb såvel i rene tal som relativt i forhold til befolkningens størrelse. I forbindelse med at en række østeuropæiske lande søger optagelse i Den Europæiske Union afholdt Biblioteksstyrelsen et seminar om biblioteksafgift i 2001. Seminaret samlede deltagere fra 17 nationer. Som gæster deltog repræsentanter fra Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien, Kroatien, Rumænien og Bulgarien, medens foredragsholdere fra Danmark, Holland, Norge, Sverige, Tyskland og Storbritannien gennemgik en række emner. 1.150 nye meldte sig til biblioteksafgiftsordningen 2001. Behandlingen af disse samt sagsbehandlingen i forbindelsen med de ændrede betingelser for at modtage biblioteksafgift for redaktionelle og andre bidrag, der fulgte af den seneste lovændring, var nogle af de væsentligste opgaver i Biblioteksafgiftadministrationen i 2001. Samtidig hermed gennemførtes omlægningen af det ti år gamle biblioteksafgiftssystem, så det var klar til endelig afprøvning ved årsskiftet og ibrugtagning ved afgiftsudbetalingen i 2002. Årets finanslovsbevilling til biblioteksafgift var på 154,0 mio. kr., som blev fordelt blandt 18.661 afgiftsmodtagere. Virksomhedsregnskab 2001 10

Nordbok Biblioteksstyrelsen er vært for Nordbok, der er Nordisk Ministerråds komite for litteratur- og bibliotekssamarbejde. Biblioteksstyrelsen har satset på opnåelse af synergieffekter mellem det nationale og nordiske niveau. Disse har bl.a. vist sig gennem initiativer fra Nordbok til nye former for litteraturformidling på bibliotekerne og forberedelse af en nordisk litteraturportal. En reorganisering af komiteen og dens arbejde med bl.a. nedlæggelse af en arbejdsgruppe, oprettelse af et rådgivende udvalg og indførelse af strategi og handlingsplan har medført en væsentlig styrket policyskabende komite med en bedre balance mellem litteratur- og biblioteksinteresserne som har banet vejen for synergi mellem de to verdener. Nordbok forvaltede i 2001 5 støtteordninger om henholdsvis oversættelser af litteratur mellem nordiske sprog og mellem baltiske og nordiske sprog samt til fremme af litteratur- og bibliotekssamarbejde. Fremtiden Udvikling og forventninger Biblioteksstyrelsen står stadig overfor store udfordringer. Arbejdet med udviklingen af netværkssamfundets bibliotek fortsætter. Kommende milepæle er blandt andet: I 2002 tager ministeren beslutning om centralbiblioteksreformen, der vil medføre forhandlinger og aftaler om den nye overbygning med samtlige centralbiblioteker. En grundlæggende omstilling af systemet må forventes En budgetreform for de store forskningsbiblioteker skal forhandles med iværksættelse fra 2003 som mål Der skal findes en model for fortsættelsen af det arbejde, der er udført i regi af DEF, primært den fortsatte håndtering af licenser for tidsskriftdatabaser Arbejdet med at digitalisere trykte (og andre relevante) ressourcer må intensiveres En fortsat udbygning af netværkssamarbejdet omkring netværksbaserde ydelser En ekstraordinær indsats for at udvikle kompetencer til betjening og integration af etnisk minoriteter Fortsat kompetenceudvikling i og udenfor styrelsen for at sikre at Biblioteksstyrelsen fagligt forbliver i en frontposition. Sammenfatning Biblioteksstyrelsen har i 2001 haft endnu et travlt år, hvor alle planlagte aktiviteter og resultater er nået med en meget tilfredsstillende indsats fra samtlige medarbejdere i Biblioteksstyrelsen i et fint samarbejde med mange eksterne samarbejdspartnere. Skal enkelte komplekse og tidrøvende aktiviteter nævnes, må det blive det store omfang som arbejdet med redaktørsagerne i Biblioteksafgiftadministrationen har fået, samt det uheldige faktum, at Navision Stat, som Biblioteksstyrelsen tog i brug i november 2000, ikke kunne håndtere udbetalingen af biblioteksafgiften, hvilket medførte et større udviklingsarbejde inden udbetalingen i juni 2001. Virksomhedsregnskab 2001 11

3. Driftsregnskab 3.1. Driftsregnskab Tabel 3.1. Driftsregnskab for hovedkonto 21.31.01. Biblioteksstyrelsen (Driftsbevilling) Mio. kr. 2000 2001 2001 2000 2002 Regnskab Budget Regnskab Afvigelse Budget Indtægter 42,4 37,8 40,4-2,6 30,7 Nettotal 36,5 35,4 35,4 0,0 28,6 Driftsindtægter 5,9 2,4 5,0-2,6 2,1 Udgifter 40,7 37,8 44,5-6,7 30,7 Lønninger 15,5 17,5 15,4 2,1 12,9 Øvrige driftsudgifter 25,2 20,3 29,1-8,8 17,8 Overskud 1,7 0,0-4,1 4,1 0,0 Driftsregnskabet omfatter Biblioteksstyrelsens almindelige virksomhed, indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed samt andre tilskudsfinansierede aktiviteter. Regnskabet viser merforbrug på 4,1 mio. kr. som i hovedtal kan forklares jf. nedenstående oversigt: Mio. kr. 4,1 Merforbruget er i realiteten 5,0 mio. kr., idet der på TB 2001 er overført 0,9 mio. kr. for meget til DEF-Sekretariatet i Biblioteksstyrelsen. De 0,9 mio. kr. tilbageføres til DEF på TB 2002. De 5,0 mio. kr. forklares ved: 1,2 mio.: merforbrug på løn (jf. aftale i resultatkontrakten 2000-2002)) 2,5 mio.: midler som er opsparet fra finansåret 2000 til slutbetaling af bibliotek.dk aftalen (jf. Lov om Biblioteksvirksomhed) 1,0 mio.: midler opsparet til modernisering af Biblioteksafgiftsystemet (jf. aftale i resultatkontrakten 2000-2002) 0,3 mio.: forhøjelse af huslejen i Nyhavn 31 E Udbygget forklaring kan ses under de regnskabsmæssige forklaringer (afsnit 3.3.) Virksomhedsregnskab 2001 12

Årets planlagte virksomhed i Biblioteksstyrelsen har således svaret nøje overens med anvendte ressourcer til aktiviteter under både løn og øvrig drift i 2001. Alene forhøjelsen af huslejen for Nyhavn 31 E på 0,3 mio. kr. var en ny, ikke kalkuleret, aktivitet. 3.2. Bevillingsafregning Bevillingsafregningen viser sammenhængen mellem Biblioteksstyrelsens og tilknyttede tilskudsområders bevillinger og regnskab for 2001. Bevillingsafregningen er opgjort i løbende priser. Tabel 3.2.1. Bevillingsafregning for Biblioteksstyrelsen (Driftsbev.) Hovedkontonr.: 21.31.01. Biblioteksstyrelsen Nettoudgifter Mio. kr. Lønsum Øvrig drift I alt Resultatopgørelse 2001 Nettoudgiftsbevilling (B+TB) 17,5 17,9 35,4 Regnskab 15,4 24,1 39,5 Årets overskud 2,1-6,2-4,1 Opgørelse af akkumuleret resultat Akkumuleret overskud primo 2001 2,5 9,3 11,8 Årets overskud 2,1-6,2-4,1 Akkumuleret overskud ultimo 2001 4,5 3,2 7,7 Omflytninger, dispositionsmæssige -2,4 2,4 7,7 Overskud som bortfalder -1,0-1,0 Akkumuleret overskud til videreførsel ult. 2001 2,1 4,6 6,7 Tabel 3.2.2. Bevillingsafregning for Folkebiblioteksformål mv. (Reservationsbev.) Hovedkontonr.: 21.31.04. Folkebiblioteksformål mv. Mio. kr. Udgifter Resultatopgørelse 2001 Nettoudgiftsbevilling (B+TB) 91,2 Regnskab 116,4 Årets overskud -25,2 Opgørelse af akkumuleret resultat Akkumuleret overskud ultimo 2001 25,1 Årets overskud -25,2 Akkumuleret overskud til videreførelse ultimo 2001-0,1 Virksomhedsregnskab 2001 13

Tabel 3.2.3. Bevillingsafregning for Forskningsbiblioteksformål mv. (Reservationsbev.) Hovedkontonr.: 21.31.05. Forskningsbiblioteksformål mv. Mio. kr. Udgifter Resultatopgørelse 2001 Nettoudgiftsbevilling (B+TB) 9,4 Regnskab 9,4 Årets overskud 0 Opgørelse af akkumuleret resultat Akkumuleret overskud ultimo 2001 0,8 Årets overskud 0 Akkumuleret overskud til videreførelse ultimo 2001 0,8 Tabel 3.2.4. Bevillingsafregning for Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (Driftsbev.) Hovedkontonr.: 21.31.06. Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek Øvrig drift Mio. kr. Udgifter Resultatopgørelse 2001 Nettoudgiftsbevilling (B+TB) 50,8 Regnskab 65,2 Årets overskud -14,4 Opgørelse af akkumuleret resultat Akkumuleret overskud ultimo 2001 14,4 Årets overskud -14,4 Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo 2001 0,0 Tabel 3.2.5. Bevillingsafregning for Udarbejdelse af Nationalbibliografien mm. (Driftsbev.) Hovedkontonr.: 21.31.09. Udarbejdelse af Nationalbibliografien mm. Mio. kr. Udgifter Resultatopgørelse 2001 Nettoudgiftsbevilling (B+TB) 27,2 Regnskab 27,3 Årets overskud -0,1 Opgørelse af akkumuleret resultat Akkumuleret overskud ultimo 2000 0,0 Årets overskud -0,1 Akkumuleret overskud til videreførelse ultimo 2001-0,1 Virksomhedsregnskab 2001 14

Tabel 3.2.6. Bevillingsafregning for Biblioteksafgift (Reservationsbev.) Hovedkontonr.: 21.21.11. Biblioteksafgift Mio. kr. Udgifter Resultatopgørelse 2001 Nettoudgiftsbevilling (B+TB) 160,6 Regnskab 159,9 Årets overskud 0,7 Opgørelse af akkumuleret resultat Akkumuleret overskud ultimo 2000 1,9 Årets overskud 0,7 Akkumuleret overskud til videreførelse ultimo 2001 2,6 3.3. Regnskabsmæssige forklaringer 21.31.01. Biblioteksstyrelsen (Driftsbev.) (tabel 3.2.1.) Underkonto 10. Almindelig virksomhed Løn: Underkonto 10 viser et mindreforbrug på 2,1 mio. kr., som forklares ved: en TB-overførsel på 4,7 mio. kr. til DEF-sekretariatsfunktionen i Biblioteksstyrelsen er fejlagtigt placeret på Biblioteksstyrelsens lønsum. Alene 2,3 mio. kr. skulle have været placeret på lønsummen. De resterende midler på 2,4 mio. kr. skulle have været placeret under Biblioteksstyrelsens øvrige drift. Omflytning af de 2,4 mio. kr. til driften er foretaget på bevillingsafregningen. Endvidere er 0,9 mio. kr. overført for meget til Biblioteksstyrelsen ved samme TBoverførsel. Disse midler tilbageføres til DEF på TB-2002. Dvs., at Biblioteksstyrelsen reelt har et merforbrug på 1,2 mio. kr. på lønsummen. Merforbruget er i overensstemmelse med aftale med departementet, jf. Resultatkontrakt 2000-2002. Øvrig Drift: Under øvrig drift vises et merforbrug på 6,2 mio. kr., som forklares ved: 2,4 mio.: en manglende tilførsel til DEF-sekretariatet på TB-2001, jf. ovenstående forklaring. 2,5 mio.: midler som er opsparet fra finansåret 2000 til slutbetaling af bibliotek.dk aftalen (jf. Lov om Biblioteksvirksomhed) 1,0 mio.: midler opsparet til modernisering af Biblioteksafgift-systemet (jf. aftale i resultatkontrakten 2000-2002) 0,3 mio.: forhøjelse af huslejen i Nyhavn 31 E. 21.31.04. Folkebiblioteksformål mv. (Reservationsbev.) (tabel 3.2.2.) Hovedkontoen viser et merforbrug på 0,1 mio. kr., som forklares ved for meget bogført tilsagn i 2001. Virksomhedsregnskab 2001 15

21.31.09. Udarbejdelse af Nationalbibliografi mv. (Driftsbev.) (tabel 3.2.5.) Hovedkontoen viser et merforbrug på 0,1 mio. kr., som er foretaget på forventning af en primokorrektion på +0,2 mio. kr. af de videreførte midler ultimo 2000. Primokorrektionene blev ved en fejl ikke foretaget. Biblioteksstyrelsen har som konsekvens heraf aftalt med departementet, at 0,2 mio. kr. overføres til Biblioteksstyrelsen fra Kulturministeriets reserver i 2002. 21.21.11. Biblioteksafgift (Driftsbev.) (tabel 3.2.6.) Mindreforbruget på 0,7 mio. kr. overføres til følgende års udbetalinger og efterreguleringer af biblioteksafgift. 3.4. Akkumuleret overskud Tabel 3.4.1. Akkumuleret overskud for 21.31.01. Biblioteksstyrelsen Primo saldo Årets overskud Ultimo saldo Mio. kr. Løn øvrig drift Løn øvrig drift Løn øvrig drift 1997 2,6 4,4 0,2 0,3 2,8 4,7 1998 2,6 4,7 1,3 4,4 3,9 9,1 1999 3,9 9,1-0,2-2,5 3,7 6,6 2000 3,7 6,5-1,2 2,9 2,5 9,3 2001 2,5 9,3 2,1-6,2 2,1 4,6 Finansministeriet har i 2002 truffet afgørelse om, at 1,0 mio. af de videreførte midler ultimo 2001 skal bortfalde. Det akkumulerede overskud ultimo 2001 udgør herefter 6,7 mio. kr.: 2,1 mio. kr. i lønsum og 4,6 mio. kr. i øvrig drift. Overskuddet anvendes på følgende formål: Mio. kr. Formål 2,1 Lønsum 0,9 Tilbageføres til Danmarks Elektroniske Forskningsbiblioteks lønsum på TB 2002 1,2 Reserveres til løn i 2002, jf. aftale i Resultatkontrakt 2000-2002 4,6 Øvrig drift 0,4 Reserveret til løn i 2002, jf. aftale i Resultatkontrakt 2000-2002 1,1 Reserveret til det videre arbejde i Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek 0,7 Reserveret til udvikling af DanBib-samarbejdet 0,9 Reserveret til det videre arbejde med omlægning af Biblioteksafgiftssystemet 0,4 Udvikling af Navision 0,7 Omlægning til elektronisk journal og sagsbehandling i 2002 0,4 Overskud under den indtægtsdækkede virksomhed Virksomhedsregnskab 2001 16

Tabel 3.4.2. Akkumuleret overskud for 21.31.04. Folkebiblioteksformål mv. Mio. kr. Primo saldo Årets overskud Ultimo saldo 1997 5,7 1,7 7,4 1998 7,4 1,0 8,4 1999 8,4-2,8 5,5 2000 5,5 19,6 25,1 2001 25,1-25,2-0,1 Tabel 3.4.3. Akkumuleret overskud for 21.31.05. Forskningsbiblioteksformål mv. Mio. kr. Primo saldo Årets overskud Ultimo saldo 1997 1998 1999 3,5 2000 3,5-2,7 0,8 2001 0,8 0 0,8 Af de 0,8 mio. kr. vedrører 0,3 mio. kr. midler, som Biblioteksstyrelsen kan anvende til retrokonverteringsprojekter i forskningsbibliotekerne. De resterende 0,5 mio. er midler, som Kulturministeriet råder over. Tabel 3.4.4. Akkumuleret overskud for 21.31.06. Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek Mio. kr. Primo saldo Årets overskud Ultimo saldo 1997 2,0 2,0 1998 2,0 10,8 12,8 1999 13,8-2,8 11,1 2000 11,1 3,3 14,4 2001 14,4-14,4 0,0 0,9 mio. kr., som på TB 2001 er overført for meget til Biblioteksstyrelsen, tilbageføres til DEF-projektet i 2002. Tabel 3.4.5. Akkumuleret overskud for 21.31.09. Udarbejdelse af Nationalbibliografien mm. Mio. kr. Primo saldo Årets overskud Ultimo saldo 1997 1998 1999 2000 0,0 0,0 0,0 2001 0,0-0,1-0,1 En manglende primokorrektion på 0,2 mio. kr. af de videreførte midler fra 2000 overføres til Biblioteksstyrelsen af Kulturministeriets reserver i 2002. Virksomhedsregnskab 2001 17

Tabel 3.4.6. Akkumuleret overskud for 21.21.11. Biblioteksafgift Mio. kr. Primo saldo Årets overskud Ultimo saldo 1997 3,6-2,7 0,9 1998 0,9 0,3 1,2 1999 1,2 0,7 1,9 2000 1,9 0,1 1,9 2001 1,9 0,7 2,6 Det akkumulerede overskud 2,6 mio. kr. indgår i Biblioteksafgiftens pulje til udbetalinger og reguleringer i efterfølgende år. 4. Resultatanalyse på hovedformål 4.1. Driftsregnskab fordelt på hovedformål Biblioteksstyrelsen har i 2001 fordelt udgifter og indtægter på seks hovedformål, hvoraf tre samtidig er tværgående indsatsområder. I tabel 4.1.1. er det samlede driftsregnskab fordelt på Biblioteksstyrelsens hovedformål opstillet. Tabel 4.1.1. Driftsregnskab for 21.31.01. Biblioteksstyrelsen Oversigt over hovedformål i 1000 kr. Hovedformål: Indtægter Udgifter Resultat 1. Udvikling af rådgivningsfunktionen 460.075 2.735.401 2.275.326 2. Styrkelse af udviklingsopgaverne for biblioteksvæsenet 3.673.809 21.517.755 17.843.946 3. Fastholdelse og udvikling af forvaltningskvaliteten 571.897 7.349.885 6.777.988 4. Generel ledelse og administration 0 4.657.168 4.657.168 5. Hjælpefunktioner 0 4.847.046 4.847.046 6. Bygningsmæssig drift 8.406 3.222.043 3.213.637 7. Renter 306.896 205.372-101.524 I alt 5.021.083 44.534.670 39.513.586 Nettotal (udgiftsbevilling) 2.400.000 37.800.000 35.400.000 Årets overskud 2.621.083-6.734.670-4.113.586 Note: Afvigelser i sumtal skyldes afrunding i mio. med 1 decimal. Note: Alle udgifter og indtægter er fordelt på hovedformålene ved konteringen til bogføringen. Fordelingen af lønudgifterne på hovedformål er sket ved en skønsmæssig procentvis fordeling på hovedformålene, som løbende er ajourført gennem året. Fra 2002 vil fordelingen af lønudgifter på hovedområder samt bevillingsfinansierede og markedsstyrede aktiviteter basere sig på en løbende tidsregistrering. Udover styrelsens egne driftsbevillinger på 39,5 mio. kr. administrerede Biblioteksstyrelsen en række finanslovshovedkonti, tips- og lotto bevillinger samt kontrakter i 2001, i alt 392,0 mio. kr., som ikke fremgår af ovenstående driftsregnskab. I følgende afsnit 4.2. 4.6. analyseres resultaterne for hvert af Biblioteksstyrelsens hovedformål. Virksomhedsregnskab 2001 18

4.2. Udvikling af rådgivningsfunktionen Tabel 4.2.1. Driftsregnskab for hovedformål 1 Mio. kr./faste priser 1998 1999 2000 2001 Bevillingsfinansieret område Udgifter 0,4 0,2 1,4 2,7 Indtægter 0,1 0,0 0,0 0,5 Overskud for bevillingsfinansieret område 0,3 0,2 1,4 2,3 Årets overskud -0,3-0,2-1,4-2,3 Note: hovedformålet omfatter indtil 1999 Lovforberedelse og administration Note: på grund af afrunding i mio. med 1 decimal er der afvigelse i sumtal Udviklingen af rådgivningsfunktionen omfatter: Biblioteksfaglig og -politisk rådgivning af Kulturministeriet, øvrige ministerier, biblioteker og institutioner Afholdelse af det årlige biblioteksledermøde Trykning og publikation af Nyt fra Nyhavn og anden publikationsvirksomhed på rådgivningsområdet. Af de 2,7 mio. kr., der anvendtes til hovedformålet i 2001, vedrører 1,7 mio. kr. løn. Indtægterne på 0,5 mio. kr. vedrører dels salget af publikationen Lov om Biblioteksvirksomhed dels betalinger for deltagelse i det årlige biblioteksledermøde. I tabel 4.2.2. vises et samlet overblik over resultatmål i 2001 under hovedformålet Udvikling af rådgivningsvirksomheden. Virksomhedsregnskab 2001 19

Tabel 4.2.2. Resultatmål for Udviklingen af rådgivningsfunktionen Formålsnummer Resultatkrav Resultatmål 2001 Målopfyldelsesprocent Formål 1 Biblioteksstyrelsen forpligter Der udvikles og aftales en samarbejdsprocedure 100 sig til at udvikle og opretholde mellem Biblioteksstyrelsen og Kulturministeriet en rådgivningsvirksomhed af højeste kvalitet, der står til rådighed for Kulturministeriets departement, som går forud for opgaver rekvireret af andre Der udarbejdes en kvalitetshåndbog for samarbejdet med ministeriet 50 Der indføres måling af samarbejdes kvalitet og effektivitet hvert andet år 0 Formål 2 Biblioteksstyrelsen skal i et samarbejde med Kulturministeriet videreudvikle samarbejdet med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Fastlæggelse af en politik for elektronisk forskningspublicering i DEF i forbindelse med Den Danske Forskningsdatabase 100 Udarbejdelse af en politik for licensanskaffelser på forskningsbiblioteksområdet 100 Etablering af DEF som deltager i nationale og internationale forskningsprojekter 100 Formål 3 Biblioteksstyrelsen vil medvirke til at videreudvikle samarbejdet med Undervisningsministeriet Der forberedes en politik for biblioteksbetjening af institutioner for ungdoms-, kortere- og videregående uddannelser med henblik på udarbejdelse af publikation i 2002/2003 100 Formål 4 Biblioteksstyrelsen skal synliggøre resultatet af Biblioteksstyrelsens deltagelse i og støtte til forskellige interesseorganisationers nationale og internationale arbejde Der etableres et samarbejde med organisationer på publiceringsmarkedet i forbindelse med licenser og produktion af bibliografiske data i publiceringsledet 50 Formål 5 Biblioteksstyrelsen skal kvalificere beslutningsgrundlaget, metodeudviklingen og igangsætning af udviklingstiltag og kompetenceudvikling i kommunerne, folkebiblioteker og andre folkebiblioteksi t t Biblioteksstyrelsens indtægtsdækkede virksomhed gøres op og revurderes Statusbeskrivelser af udgivelsesvirksomhed, konferencer, mødevirksomhed 100 50 Virksomhedsregnskab 2001 20

Biblioteksfaglig og politisk rådgivning Udover det fortsatte arbejde med implementeringen af Lov om biblioteksvirksomhed er følgende mål opnået i 2001. Der er aftalt og nedskrevet en samarbejdsprocedure mellem Kulturministeriets departement og Biblioteksstyrelsen. Det videre arbejde med samarbejdsformen mellem Biblioteksstyrelsen og departementet fortsættes. I samarbejde med Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har DEF udarbejdet en politik for licensanskaffelser for forskningsbiblioteker, som er gjort tilgængelig via www.deflink.dk. Endvidere har DEF gennem tilskud medvirket til, at flere DEF-projekter er udført i tæt samarbejde med forskningsinstitutioner og/eller forskere nationalt som internationalt. Sammen med Undervisningsministeriet har Biblioteksstyrelsen forberedt udarbejdelsen af en oversigt over de emner, der kan/skal indgå i en opfølgning af Undervisningsministeriets publikation Råd og Vink om biblioteksfunktionen på gymnasier, hf-kurser og erhvervsskoler (1997) samt Uddannelsesbibliotek, -informations- og læringscenter. En evaluering af erhvervsskolernes biblioteksprojekter (1999). Endvidere skal der indgå overvejelser om samarbejdsformer mellem biblioteker og uddannelsesinstitutioner, rådgivning af uddannelsesbiblioteker m.v. Der er forberedt kontakt til organisationerne på publiceringsmarkedet med henblik på modtagelse af bibliografiske data til oplægning i bibliotekernes kataloger. Arbejdet videreføres i 2002. Med omlægningen af Biblioteksstyrelsens indtægtsdækkede virksomhed i november 2001 har styrelsen forberedt en ny og styrket medvirken til at kvalificere beslutningsgrundlag og metodeudvikling i folkebibliotekerne. Statusbeskrivelser af udgivelsesvirksomhed, konferencer og mødevirksomhed er forberedt til ibrugtagning i 2002. Biblioteksledermødet og publikationsvirksomhed Ca. 200 ledere deltog i biblioteksledermødet i 2001, som havde temaet: Dialog og ideer. Mødet var præget af forslagene til ændring af overbygningsstrukturen og de otte temamøder tog afsæt i de mange nye tiltag der er iværksat inden for udviklingen af det udvidede biblioteksbegreb. Biblioteksstyrelsen fulgte op på Lov om biblioteksvirksomhed med udgivelsen af en vejledning om reglementer i bibliotekerne og en råd og vink om tværkommunalt samarbejde. Nyt fra Nyhavn udkom de planlagte fire gange og var i alt på 146 sider. Sammenfattende for hovedformålet Udvikling af rådgivningsvirksomheden Det kan konstateres, at opfyldelsen af resultatmålene i resultatkontrakten for 2001 stort set er forløbet tilfredsstillende og efter planen. Enkelte områder er som led i den Virksomhedsregnskab 2001 21

almindelige opgaveudførelse nedprioriteret i forhold til andre. Især har rådgivningsvirksomheden i forbindelse af den ny lov om biblioteksvirksomhed fyldt mere end de administrative praktiske opgaver med udvikling af procedurer for forbedret samarbejde med departementet mv. i årets første måneder. I alt 2,1 årsværk har i 2001 arbejdet under hovedformålet Udvikling af rådgivningsvirksomheden. 4.3. Styrkelse af udviklingsopgaverne i biblioteksvæsenet Tabel 4.3.1. Driftsregnskab for hovedformål 2 Mio. kr./faste priser 1998 1999 2000 2001 Bevillingsfinansieret område Udgifter 11,9 16,2 17,1 21,5 Indtægter 1,6 2,7 3,6 3,7 Overskud for bevillingsfinansieret område 10,3 13,5 13,5 17,8 Årets overskud -10,3-13,5-13,5-17,8 Note: pga. afrunding i mio. med 1 decimal er der afvigelse i sumtal. Note: hovedformålet omfatter indtil 1999 Biblioteksfaglig sagsbehandling samt DanBib-samarbejdet Stigningen i bruttoudgifterne fra 2000 til 2001 skyldes ekstraordinært forbrug af opsparede midler på i alt 4,5 mio. til bibliotek.dk. Hovedformålet Styrkelse af udviklingsopgaverne i biblioteksvæsenet omfatter: Implementering af programmerne i den ny Lov om biblioteksvirksomhed, herunder bibliotek.dk DEF Implementering og udvikling af politisk besluttede fokusområder vedr. biblioteksvæsenet Af bruttoudgifterne på 21,5 mio. kr. til hovedformålet vedrører 5,8 løn. Af større udgiftsposter kan nævnes: 1,9 mio. kr. til øvrig drift i DEF-sekretariatet (den samlede virksomhed for DEFsekretariatet beskrives i Bilag 1) 2,5 mio. kr. opsparet fra 2000 til slutbetaling for bibliotek.dk i 2000. 2,0 mio. kr. til finansiering af bibliotek.dk kampagnen i 2001 7,5 mio. kr. til drift og udvikling af DanBib-samarbejdet 0,7 mio. kr. til finansiering af de statslige bibliotekers brugsret til bibliotekskatalogiseringen. Indtægterne vedrører primært: 2,4 mio. kr. i betaling for de statslige bibliotekers brug af DanBib 1,1 mio. kr. for DEFs lån af Biblioteksstyrelsens konsulenter. 0,2 mio. kr. i indtægter under den indtægtsdækkede rådgivningsvirksomhed. Virksomhedsregnskab 2001 22

I tabel 4.3.2. vises et samlet overblik over resultatmål i 2001 under hovedformålet Styrkelse af udviklingsopgaverne i biblioteksvæsenet: Tabel 4.3.2. Resultatmål for Styrkelse af udviklingsopgaverne i biblioteksvæsenet Formålsnummer Resultatkrav Resultatmål 2001 Målopfyldelsesprocent Formål 1 Biblioteksstyrelsen skal implementere Lov om biblioteksvirksomhed Der udarbejdes en ny kontoplan for folkebibliotekernes virksomhed og økonomi 100 Afrapportering af centralbiblioteksvirksomheden gennem virksomhedsregnskaber 100 Formål 2 Biblioteksstyrelsen skal arbejde for udvikling af standarder for elektronisk dokumentlevering, materiale valg, fjernlån mv. Et stigende niveau af automatisk samspil mellem bibliotekssystemer samt mellem bibliotekssystemer og andre systemer skal sikres gennem et løbende arbejde med udvikling af standarder og andre former for udviklingsarbejde 90 Formål 3 DEFsekretariatsfunktionen udarbejder regnskab samt mål og handleplan for DEF Foreligger i bilag 1 til virksomhedsregnskabet 100 Lov om biblioteksvirksomhed Med den ny lov om biblioteksvirksomhed udvides folkebibliotekernes materialeforpligtelse til - ud over bøger og andet trykt materiale - også at omfatte de nye medier som Internet, elektroniske informationsdatabaser samt musikbærende materialer og digitale multimedier. Med denne udvidede materialeforpligtelse blev ønsket om udbygning af budget- og regnskabsspecifikationerne for folkebibliotekernes materialeindkøb tiltagende. Biblioteksstyrelsen indledte derfor et samarbejde med Indenrigsministeriet og Kommunernes Landsforening med et forslag om en udvidet kontoopdeling af folkebibliotekernes materialeindkøb. Forslag blev forkastet og Biblioteksstyrelsen arbejder nu for muligheden for at anvende de foreslåede grupperinger som en vejledende kontoplan. Afrapporteringen af centralbiblioteksvirksomheden er gennemført i 2001. Der blev i 2000 aftalt udviklingskontrakter med de 16 centralbiblioteker gældende for 2001-2002. Der blev samtidig indført virksomhedsregnskaber med afrapportering for 2000 som første år i 2001 for de hidtidige aftaler mellem Biblioteksstyrelsen og centralbibliotekerne. Loven har endvidere til formål at præcisere grundlaget for det samarbejdende biblioteksvæsen. Bl.a. via bibliotek.dk, som den indgang, som i 2000 blev etableret for enhver borger med Internetadgang til at søge i de biblioteksmaterialer, som findes i Danmark og til at bestille materialer til afhentning på borgenes lokale bibliotek. I foråret markedsførtes bibliotek.dk ved en storstilet husomdelt kampagne. I løbet af 2001 har biblioteksstyrelsen især arbejdet med opfølgning og videreførsel af udviklingsplanen for bibliotek.dk, som er udviklet og sat i drift af Dansk BiblioteksCenter Virksomhedsregnskab 2001 23

A/S (DBC) med udgangspunkt i DanBib-systemet, som også drives af DBC. Der er indgået en udviklings- og driftsaftale mellem Biblioteksstyrelsen og DBC, hvorefter Biblioteksstyrelsen i 2001 betalte 10,2 mio. kr. til DBC (beløbet udbetales af hovedkonto 21.31.09.). Nedenfor vises oversigter over antal besøgende og antal bestillinger i bibliotek.dk. Tabel 4.3.3. Oversigt over antal besøg i bibliotek.dk Kommandoer i 1.000 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Besøg - 253.388 201.604 301.568 Note: Målingerne er foretaget af Gallup fra 2. kvartal 2001 Tabel 4.3.4. Oversigt over bestillinger i bibliotek.dk Kommandoer i 1.000 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Til folkebiblioteker 50.704 76.662 72.655 98.122 Til forskningsbiblioteker 9.963 10.911 10.807 18.177 I 2001 blev der indgået en tillægsaftale mellem opdragsgiverne for DanBibsamarbejdet (Kulturministeriet, Kommunernes Landsforening og Københavns og Frederiksberg kommuner), hvorved de statslige bibliotekers forbrugsbestemte priser blev erstattet af en licensbetaling. De statslige bibliotekers forbrug af DanBib fordeler sig som følger: Tabel 4.3.5. Oversigt over antal kommandoer i DanBib Kommandoer i 1.000 1997 1998 1999 2000 2001 De statslige biblioteker 5.681 7.534 8.001 7.556 7.188 Total 13.453 20.753 23.946 25.448 26.954 Standardiseringsarbejdet Søgning i flere kataloger blev afprøvet i 2001 og taget i praktisk brug i to udviklingsprojekter RingBib2001 under Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker og DEFkatalog-gateway under DEF. Erfaringerne herfra og et undersøgelsesprojektet viser at virtuelle kataloger ikke erstatter fysiske kataloger, men i nogle sammenhænge f.eks. regionale kan være et vigtigt supplement. I efteråret 2001 er den sidste specifikation (om flerbindsværker) faldet på plads. Bestilling mellem bibliotekssystemer via Z39.50 og baseret på udveksling af beholdningsoplysninger er specifikationsmæssigt er slået igennem i efteråret 2001. En version 1.2 af Z39.50 Holdings Schema redigeret af en af Biblioteksstyrelsens medarbejdere og tilhørende XML Schema har sikret at beholdning er taget praktisk i brug og i sammenhæng hermed er også specifikation i XML af bestilling mellem bibliotekssystemer specificeret og den første eksperimentelle brug er sket ultimo 2001. En specifikation af bestilling fra bibliotek til bogleverandør blev færdiggjort forår 2001. Ved et møde med forlægger- og boghandlerforening og andre interessenter december 2001 var enighed om at dette dækkende behovet p.t. Endelig er der fastlagt en standard for danske dokumentnavne på Internettet. Det er aftalt at denne skal implementeres i et samarbejde mellem primært Det Kongelige Bibliotek og Dansk BiblioteksCenter. Dette arbejde er ikke afsluttet. Virksomhedsregnskab 2001 24

Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEF) DEF-projektet er flot på vej mod realisering her i sit fjerde projektår. Kulturministeriet, Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet gennemfører i fællesskab med et bidrag på 200.0 mio. kr. en elektronisk adgang til de ressourcer, som findes på landets forskningsbiblioteker. I september 2001 åbnedes "deff.dk" på Københavns Universitet med en efterfølgende, landsdækkende informationskampagne på landets forsknings- og folkebiblioteker, universiteter og andre læreanstalter. Forud for lanceringen af deff.dk lå solid en arbejdsindsats med udbygningen af den eksisterende DEF Vejviser - forløberen for deff.dk - med adgang til de fem fagportaler Det Virtuelle Musikbibliotek, BiziGate, Food-i, KlinInfo og Energiportalen, link til bibliotek.dk, (Z39.50) tværsøgning i kataloger, tværsøgning i fagportaler og vejviser, guided tur i deff.dk, vejviser til de deltagende biblioteker, samt IP-styret adgang til elektroniske tidsskrifter og databaser under DEF. 2001 blev også året, hvor det planlagte 'DEF-nøgle'samarbejde om fælles sikkerhedssystem med DVUNI måtte opgives med udsigt til en stærk forringet realisering af DEFnøglen og muligheden for at give alle brugere adgang til bestilling og download af licensbelagt materiale. Men LDAP-projektets start i oktober sikrede den fortsatte udvikling af DEF-nøglen og realisering, etablering og implementering af nøglen forventes således at være i hus medio 2002. I august 2001 afholdt DEF et review-møde med en gruppe internationale eksperter i informations- og biblioteksservices. Formålet var at evaluere projektets overordnede målsætning, indsatsområder, metoder og procedurer, samt modtage kritik, idéer og anbefalinger vedrørende de overordnede linier i projektets fremdrift og udvikling. På baggrund af mødet blev der forfattet en rapport, som dannede grundlag for en revidering og kvalitativ opgradering af den foreliggende projektplan for DEF, der i praksis bl.a. resulterede i formulering af en egentlig digitaliseringspolitik, samt igangsættelse af konkrete digitaliseringsprojekter. Yderligere oplysninger om DEF kan findes på projektets hjemmeside på www.deflink.dk. Og en udbygget beskrivelse af aktiviteterne i DEF kan ses i Bilag 1 til Virksomhedsregnskabet. Kulturministeriets fokusområder Biblioteksstyrelsen har i 2001 fortsat arbejdet med børnekulturen som en udløber af den børnekulturpolitiske redegørelse og Kulturrådet for Børns handleplan fra 2000. Endvidere er der på integrationsområdet arbejdet med Stafetten for etnisk ligestilling. Biblioteksstyrelsen har her gjort en indsats for at fokusere og synliggøre bibliotekernes mange roller over for de etniske minoriteter. Sammenfattende for hovedformålet Styrkelse af udviklingsopgaverne i biblioteksvæsenet 2001 været et travlt og et vellykket år på alle fronter under hovedformålet Styrkelse af udviklingsopgaverne i biblioteksvæsenet og resultatmæssigt er året forløbet som planlagt. De ekstraordinære udgifter til bibliotek.dk på i alt 4,5 mio. kr. var reserveret i 2000 til formålet i 2001. Virksomhedsregnskab 2001 25