Indsatsplan KASTED En plan for sikring af drikkevandsinteresser JUNI 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ
Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 89 44 66 66 Udgivelsesår: 2006 Titel: Indsatsplan Kasted ISBN Elektronisk udgave: 87-7906-374-8 Redaktion: Lay-out: Sideantal: Oplag: Kort: Steffen Dall Kristensen, Jens Østerby Hansen, Peter Jespersen, Karin Hvidberg Nilsson, Verner Søndergaard, Birgit Thygesen, Niels Cajus Pedersen, Helle Jensen Inge Østergaard 37 sider + bilag A Trykkes efter behov Grundmateriale: KMS Copyright
Forord Indsatsplan Kasted er en handlingsplan for, hvorledes nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser i Indsatsområde Kasted sikres ved beskyttelse af grundvandsressourcen. Grundlaget er en detaljeret kortlægning af grundvandsressourcen og dens naturlige beskyttelse samt opgørelser over nuværende og mulige forureningskilder. Indsatsplan Kasted er udarbejdet i henhold til lov om vandforsyning. Grundlaget for Indsatsplanen, dokumentationen herfor samt inddragelse af interessenter og berørte parter er i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i lovgivningen. Planen er ligeledes i overensstemmelse med den tidslige prioritering for udarbejdelse af indsatsplaner i Århus Amt, som fremgår af Regionplan 2005. Udarbejdelse af Indsatsplanen er foregået i tæt samarbejde mellem Århus Amt, Århus og Hinnerup kommuner og vandværkerne i Indsatsområdet. Landbruget har endvidere været tæt inddraget i arbejdet med kortlægningen af landbrugsdriften. Herudover har planen været forelagt Århus Amts Koordinationsforum for vandressourceplanlægning og været i offentlig høring. Regionplanens målsætning, at grundvandet skal beskyttes mod menneskelig aktivitet og være upåvirket eller kun svagt påvirket, er den overordnede målsætning for grundvandsbeskyttelsen gennem indsatsplanlægningen. De lovgivningsmæssige, økonomiske og faglige muligheder definerer imidlertid til dels de rammer og begrænsninger hvorunder beskyttelsestiltag til sikring af drikkevandsressourcen kan iværksættes. Indsatsen, der sikrer drikkevandsinteresserne i det aktuelle Indsatsområde, vil derfor kunne afvige fra Regionplanens målsætning. Ovennævnte muligheder er dog under fortsat udvikling og giver dermed på lidt længere sigt sandsynligvis nye muligheder for iværksættelse af beskyttelsestiltag. Sammenholdt med en forventet fortsat strukturudvikling af vandforsyningen bevirker dette, at Indsatsplan Kasted nødvendigvis må være en dynamisk plan under udvikling. Der vil således være behov for en opfølgning af planen og om nødvendigt at revidere denne f.eks. ved vidtgående ændringer i indvindingsstrategi og/eller markante kvalitetsforringelser på trods af igangsatte beskyttelsesinitiativer. Beskyttelse af grundvandsressourcen til et niveau der sikrer, at krav til drikkevandskvaliteten overholdes, er ingen garanti for at vandkvalitetskrav i vandets kredsløb kan overholdes. Dette gælder både i forhold til de nuværende krav, og de krav der kan komme i forbindelse med iværksættelse af Vandrammedirektivet. Derfor kan det komme på tale at supplere de foranstaltninger/retningslinier, der anføres i Indsatsplanen. Eksempel herpå kunne være opstilling af vilkår i forbindelse med konkrete miljøgodkendelser som, i forhold til Indsatsplanens retningslinier for beskyttelse af drikkevandsinteresserne, er mere vidtgående.
Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning... 3 Kapitel 2 Indsatsområde Kasted samlet vurdering og indsats, resumé... 4 2.1 Samlet vurdering... 4 2.2 Oversigt over indsats i Indsatsområde Kasted... 4 2.3 Opfølgning af indsatsplanen... 6 Kapitel 3 Vandforsyningsstruktur... 7 Kapitel 4 Grundvandsressourcen... 9 4.1 Gennemførte undersøgelser... 9 4.2 Resultater af undersøgelserne... 9 4.3 Grundvandets naturlige beskyttelse og sårbarhed... 13 4.4 Overvågning og anbefalinger... 18 Kapitel 5 Arealanvendelse, fladekilder... 19 5.1 Kortlægning af jordbruget... 19 5.2 Byområder... 25 5.3 Øvrige fladekilder... 25 Kapitel 6 Punkt- og liniekilder... 27 6.1 Punktkilder... 27 6.2 Andre forureningskilder... 29 6.3 Liniekilder... 31 6.4 Spildevandsafledning... 31 Kapitel 7 Indsatsplanen og det øvrige vandkredsløb Forhold til planlægning, lovgivning og Vandrammedirektiv... 34 7.1 Planlægning, lovgivning og Vandrammedirektiv... 34 7.2 Beskyttelsesniveauer... 35 7.3 Grundvandets kvalitet og tilstanden i vådområder... 35 7.4 Overfladevandsforhold i Indsatsområde Kasted... 36 Bilag A : Indsatsplan Kasted nedsatte samarbejdsfora... 38
1. Indledning Indsatsplan Kasted er en handlingsplan for, hvorledes drikkevandsinteresserne i Indsatsområdet sikres. Planen er udarbejdet på baggrund af en detaljeret kortlægning af Indsatsområdets vandforsyningsforhold, grundvandsforhold og forureningskilder. Indsatsområde Kasted er et ca. 3300 ha. stort område udpeget som en del af Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD), beliggende i Århus og Hinnerup kommuner. Indsatsområdet er i Regionplan 2005 højt tidsligt prioriteret med hensyn til udarbejdelse af Indsatsplan. Baggrund herfor er store vandindvindingsinteresser, stor mulig risiko for grundvandsforurening samt en grundvandskvalitet, der mange steder er påvirket af menneskelige aktiviteter. Indsatsplan Kasted er udarbejdet i tæt samarbejde mellem Århus Amt, Århus og Hinnerup kommuner og vandværkerne i Indsatsområdet som de direkte involverede parter med kompetenceområder i relation til grundvandsbeskyttelsen. Herudover har landbruget og dets foreninger indgået i tæt samarbejde med amtet bl.a. om beskrivelse af landbrugets arealanvendelse med henblik på beregning af nitratudvaskningen. Nedsatte samarbejdsfora er anført i bilag A. I kapitel 2 foretages en samlet opstilling eller resume af de indsatser, der anføres i Indsatsplanen for at sikre Indsatsområdets drikkevandsinteresser. Indsatserne relateres til de eksisterende myndigheder og andre ansvarlige parter. Herudover relateres indsatserne til de forventede myndigheder efter strukturreformens ikrafttræden pr. 1. januar 2007, hvor amterne nedlægges. Denne forventede ændrede myndighedsfordeling angives som nuværende myndighed/kommende myndighed. Eksempelvis angives myndigheden i forhold til Lov om Forurenet Jord som amt/region. Hvor det er usikkert hvilken myndighed en given indsats skal relateres til anføres den relevante myndighed. Indsatser vil sammen med den angivne overvågning danne grundlaget for det opfølgende arbejde med planen efter dennes vedtagelse. Dette arbejde og organiseringen heraf beskrives. Endelig foretages en overordnet vurdering af indsatsen og Indsatsområdet. I kapitel 3 resumeres beskrivelsen af Indsatsområdets vandforsyning og forsyningsstruktur samt den kommunale vandforsyningsplanlægning. I kapitel 4 resumeres grundvandskortlægningen og resultaterne heraf, dvs. udpegningen af sårbare områder og grundvandsdannende oplande. På baggrund heraf angives og opstilles i kapitlet et anbefalet overvågningsprogram og tiltag for at sikre drikkevandsressourcen for de forhold der alene vedrører grundvandsressourcen. I kapitel 5 resumeres områdets arealanvendelse dels eksisterende forhold, dels planmæssige forhold i det omfang disse er relevante for grundvandsbeskyttelsen. På baggrund heraf og de udlagte sårbare områder i kapitel 4, angives tiltag for at sikre drikkevandsressourcen overfor fladeforurening. Specielt er kortlægningen af landbrugets arealanvendelse samt den detaljerede beregnede nitratudvaskning på dele af de udpegede Indsatsområder med hensyn til nitrat beskrevet i kapitlet. På baggrund heraf opstilles en række mulige frivillige indsatsmuligheder for nedbringelse af nitratudvaskningen på nitratfølsomme indvindingsområder. Samtidig angives den minimumsbeskyttelse, som er nødvendig, for at drikkevandskvalitetskravene i forhold til nitrat kan overholdes i udvalgte grundvandsdannende oplande, hvor der indledningsvis er blevet vurderet en risiko for overskridelse af kvalitetskravene. Kortlægningen og den nødvendige indsats overfor forurenede grunde omfattet af Lov om Forurenet Jord samt øvrige forureningskilder herunder spildevandsforhold er resumeret i kapitel 6. Kapitel 7 beskriver de overordnede planmæssige forhold herunder Vandrammedirektivet og målsætninger for vandkredsløbet samt betydningen af grundvandets kvalitet for vandløb, søer, kystvande mv. samt baggrunden for, at det kan være nødvendigt at skærpe de krav, der sættes i forhold til drikkevandsbeskyttelsen for at opnå en beskyttelse af disse overfladevandssystemer. Endelig redegør kapitlet for de vandområder, hvortil der sker afstrømning fra Indsatsområdet. 3
2. Indsatsområde Kasted samlet vurdering og indsats, resumé 2.1 Samlet vurdering Indsatsområde Kasted er i regionplanlægningen udpeget som Område med Særlige Drikkevandsinteresser. Indsatsområdet er derfor vigtigt i forhold til nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser, hvorfor grundvandet i særlig grad skal beskyttes overfor nuværende og mulige forureningskilder. Indsatsområdet udgør ikke blot en vigtigt grundvandsressource for lokale vandværker, men også for vandforsyningen udenfor området, idet området samlet set eksporterer drikkevand. Grundvandets naturlige beskyttelse er kortlagt, der er således udpeget nitratfølsomme vandindvindingsområder og andre sårbare områder. Forureningskilder som flade-, linieog punktkilder er kortlagt og sammenholdt med grundvandets naturlige beskyttelse er den nødvendige eller mulige indsats for en sikring af drikkevandsinteresserne angivet. Kortlægningen vurderes udført på et fuldt og tilstrækkeligt niveau, og sammenholdt med opfyldelse af de lovgivningsmæssige krav, der stilles til indsatsplanlægningen, vurderes Indsatsplan Kasted at kunne udgøre grundlaget for iværksættelse af de angivne indsatser. Ud fra en helt overordnet betragtning af omfanget af den nødvendige eller mulige indsats vurderes det, at denne indsats ikke vil være væsentlig mere omfattende og ressourcekrævende end i andre områder, hvor en evt. alternativ ressource skulle hentes som erstatning for grundvandsressourcen i Indsatsområde Kasted. Omfanget af den nødvendige eller mulige indsats vurderes derfor at stå mål med de vigtige drikkevandsinteresser, der er knyttet til Indsatsområdet. 2.2 Oversigt over indsats i Indsatsområde Kasted I Indsatsplanen fokuseres primært på selve indsatsen. Grundlaget for Indsatsplanen de detaljerede kortlægninger og undersøgelser af en lang række forhold er således refereret i indsatsplanen med de vurderinger og konklusioner, der har indflydelse på den konkrete indsats. De detaljerede undersøgelser er afrapporteret eller uddybet i notater, til hvilke der henvises for yderligere information, www.aaa.dk/aaa/nmindsatsomraade_kasted Den konkrete indsats er opgjort i planændringer, retningslinier, aftalte forhold samt anbefalinger. I tabellen på næste side er der givet en samlet oversigt over den indsats, som er angivet i Indsatsplan Kasted. For nærmere beskrivelse heraf henvises til kapitel 3 til 6. Indsatser Med planændringer menes indsatser, som kræver en regionplanændring eller skal indgå i den kommende vandplan førend de kan implementeres, f.eks. justering af OSD-områder/indsatsområder. Anførte planændringer i Indsatsplanen vil derfor ved kommende regionplantillæg eller Vandplan indgå i planprocessen, som en del af amtets vandressourceplanlægning/vandplanlægning. Retningslinier anføres for de forhold, som vil være retningsgivende for den amtslige og kommunale administration, f.eks. skærpet opmærksomhed på grundvandsforhold i sårbare zoner. Aftalte forhold anføres for frivillige grundvandsbeskyttende initiativer, der er aftalt i Følgegruppen, tidligere har været gennemført eller planlagt af en eller flere af parterne i Følgegruppen på eget initiativ. Eksempel herpå, er kampagner for ophør med pesticidanvendelse på private grunde. Endelig anføres anbefalinger for de grundvandsbeskyttende og vandforsyningsmæssige initiativer, som Århus Amt udfra en faglig vurdering anbefaler kommune og/eller vandværker at iværksætte. Anbefalingerne vil udgøre en del af grundlaget for det opfølgende arbejde med Indsats planen. 4
Emne Forsyningsstruktur/ Vand ressource Forsyningsstruktur/ Vand ressource Forsyningsstruktur/ Vand ressource Forsyningsstruktur/ Vand ressource Forsyningsstruktur/ Vand ressource Forsyningsstruktur/ Vand ressource Forsyningsstruktur/ Vand ressource Forsyningsstruktur/ Vand ressource Arealanvendelse Arealanvendelse Arealanvendelse Arealanvendelse Arealanvendelse Problemstillinger Grundvandsdannende oplande udenfor Indsatsområde Nitratfølsomme områder Regulering af Indsatsområde Indsats: Udpeges som indsatsområder mht. nitrat i Regionplan/ Vandplan Forventet tidspunkt for indsats Ansvarlig: Stat, Region, Amt, Kommune, Relevant myndighed, Vandværk 2005 A 2006 - A/S Beskyttelsesområder Skærpet iagttagelse af grundvandsbeskyttelseshensyn 2006 - Rm Beskyttelsesområder Overudnyttelse af ressource Angivelse af beskyttelsesområder i den kommunale planlægning Opretholdelse af decentral vandforsyningsstruktur /spredning af indvinding 2006 - K 2006 - A/K, V Råvandsanalyser /frekvenser Ingen nødvendig p.t. udover lovbefalede - K, V Grundvandsovervågning Lokal i opland/interesseområde 2006 - K, V Grundvandsovervågning Udenfor opland/interesseområde 2006 - Rm, V Nuværende generelle nitratbelastning Nuværende nitratbelastning i ændrede /nye grundvandsdannende oplande Fremtidig nitratbelastning Pesticidbelastning nuværende Pesticidbelastning fremtidig Retningslinie Regionplanændring Generel begrænsning af nitratbelastning i Indsatsområder mht. nitrat Vurdering og evt. opstilling af krav om begrænsning af nitratudvaskning Generel begrænsning af nitratbelastning i Indsatsområder mht. nitrat Gårdspladser, vaskepladser, by-arealer, sportspladser, kirkegårde mv. Lovgrundlag og/eller forureningspotentiale og/eller afværgemuligheder usikker, parkeres til ændrede muligheder Ej fagligt/retsligt grundlag for påbudt regulering af regelret pesticidanvendelse videreførelse og igangsættelse af frivillig regulering og kampagner af forsigtighedshensyn 2006 - K, V 2006 - A/K, V 2006 - A/K, V 2006 - A/Rm 2006 - K, V Arealanvendelse Pesticidfølsomme områder Udpeges når/hvis fagligt grundlag herfor opstilles - S Arealanvendelse Byvækst/byområde Inddragelse af grundvandsbeskyttelseshensyn i planlægningen m.v. 2006 - A/K Arealanvendelse SFL-områder Udpegning og revision af SFL-områder i forhold til kortlagte sårbare områder 2006 - A/K Arealanvendelse Skovrejsning Udpegning og revision af skovrejsningsområder i forhold til kortlagte sårbare områder 2006 - A/K Arealanvendelse Jordfordeling/jordkøb Vurdering af mulighed for jordfordeling/jordkøb i oplande med krav om reduktion af nitratbelastning 2006 - A/K Arealanvendelse/ Punktkilder Nedsivning spredt bebyggelse Inddragelse af grundvandsbeskyttelseshensyn i planlægningen 2006 - K Arealanvendelse/ Afledning af miljøfremmede punktkilder stoffer til kloak og nedsivningsanlæg Kampagner for at mindske afledningen 2006 - K, V Arealanvendelse/ øvrige punktkilder Eksisterende borin ger på kildepladser Videreførelse og igangsættelse af undersøgelser for hensigtsmæssig boringsindretning 2006 - V Punktkilder Nedsivning enkeltejendomme Kontrol af anlæg i 300 m s beskyttelsesområde 2006 - K Punktkilder-LFJ Grundvandstrusler Undersøgelse, afværge og /eller overvågning afhængig af risikovurdering 2006 - A/R Punktkilder Kortlægning af opfyldte terrænlavningeføres Vurdering af om denne form for kortlægning skal gennem- 2006-2009 A/R Øvrige punktkilder Utætte kloakker Kloakrenovering prioriteres af hensyn til sårbarhed, mv. 2006 - K Øvrige punktkilder Virksomheder/landbrug Skærpet tilsyn i beskyttelsesområder 2006 - Rm Øvrige punktkilder Overflødige borin ger og brønde ved nytilslutning til Påbud om sløjfning 2006 - K vandforsyning Øvrige punktkilder Ubenyttede borin ger og brønde Opsøgning af ubenyttede boringer og brønde mhp. sløjfning 2002 - K, V Øvrige punktkilder Pesticider, nedgravede pesticidrester Jord Opspores ved tilsyn, reguleres i forhold til Lov om Forurenet 2006 - A/R, K Liniekilder Veje, jernbane Ingen - Alle Opfølgning af Indsatsplanen Opfølgning 2006 - Rm, V Aftale Anbefaling Tabel 2.1 Oversigt over den samlede indsats i Kasted Indsatsområde, hvor indsatserne er fordelt på ansvarlige parter. Eksempelvis angives A/R for Amtet som ansvarlig myndighed indtil 1/1 2007 og herefter Regionen som ansvarlig myndighed. Rm angives for Relevante myndighed, enten fordi det p.t. er usikkert hvortil indsatsen kan relateres eller fordi indsatsen kan relateres til fl ere myndigheder. 5
2.3 Opfølgning af Indsatsplanen Nedenfor er anført flere forhold, der bevirker, at der vil være behov for at følge op på Indsatsplanen: De fleste af de beskyttelsestiltag/ indsatser, som er beskrevet i indsatsplanen, rækker tidsmæssigt udover planens vedtagelse. Tiltag og indsatser er vurderet udfra en række forudsætninger, som i mange tilfælde vil være under fortsat udvikling. Heraf kan specifikt for Indsatsområdet nævnes: Drikkevands- og grundvandskvalitet Vandforsyningsstruktur Arealanvendelsen herunder ændret landbrugspraksis Forureningskilder Hertil kommer generelle forhold som lovgivningsmæssige, økonomiske og faglige muligheder som også kan ændre forudsætningerne for iværksættelse af beskyttelsestiltag. Specielt mht. til pesticidproblematikken kan der forventes ændrede forudsætninger. Endelig er der i Indsatsplan Kasted anført en række anbefalinger for de grundvandsbeskyttende og vandforsyningsmæssige initiativer, som Århus Amt udfra en faglig vurdering anbefaler iværksat, hvor disse enten ikke har kunnet iværksættes eller ik ke har været relevant at iværksætte p.t. Indsatsplanens opfølgning Opfølgningen af implementeringen af de konkrete indsatser angivet i Indsatsplanen vil tage udgangspunkt i tabel 2.1, hvor der er angivet en samlet oversigt over indsatsen. De enkelte ansvarlige parter vil i opfølgningsfasen i Følgegruppen skulle redegøre for stadet for implementering af indsatsen og evt. resultat af indsatsen. Opfølgningen på forudsætningerne for de konkrete indsatser vil primært tage udgangspunkt i vurderinger af udviklingen i ovenstående punkter. Amtet/ kommunerne skal med bistand fra andre myndigheder, vandværker og landbruget være ansvarlig for vurderingen af udviklingen og præsentation af væsentligt ændrede forudsætninger. Endelig er amtet/kommunerne ansvarlig for orientering om evt. nye generelle muligheder/pligter for iværksættelse af beskyttelsestiltag. På baggrund af en samlet vurdering af ovenstående vurderes behovet for justeringer af indsatser. Mindre justeringer og justeringer, hvor der er enighed mellem involverede parter, forventes som udgangspunkt ikke at udløse revision af planen. Organisering af Indsatsplanens opfølgning Til arbejdet med Indsatsplanens opfølgning forventes den etablerede Følgegruppen i indsatsområderne i Århus Nord området (Truelsbjerg Indsatsområde, Ristrup Indsatsområde og Kasted Indsatsområde) at fortsætte indtil 2007 hvor amtet varetager formandskabet og sekretærfunktionen. Fra og med 2007 etableres og organiserer kommunerne den nødvendige opfølgning. I de første 5 år af opfølgningsfasen forventes der at være behov for et årligt møde. I Følgegruppen aftales organisering med landbruget med henblik på iværksættelse af en eventuel indsats i forhold til en nødvendig nitratreduktion, samt sikre at ændrede forudsætninger for nitratudvaskningen identificeres. 6
3. Vandforsyningsstruktur I Indsatsområde Kasted findes 3 almene vandværker, 4 gartneriindvindinger og en virksomhedsindvinding. Her ud over findes ca. 30 enkeltindvindere. Vandværkernes placering i Indsatsområdet fremgår af figur 3.1. Det ene almene vandværk er Søften Vandværk beliggende i Hinnerup Kommune, de to øvrige er beliggende i Århus Kommune, hvoraf det ene er Kastedværket, som er et af Århus Kommunale Værkers (Århus Kommune Vand og Spildevand) hovedanlæg. Kastedværket skal i øvrigt behandle vandet fra Ristrup Kildeplads, som er sat i drift i november 2005 og p.t. (ultimo 2005) under indkøring som et af Århus Kommune Vand og Spildevand s større anlæg. Kasted Indsatsområde er karakteriseret ved at den altdominerende indvinding til Kastedværket foregår relativt centralt mens den øvrige indvinding sker i den sydlige og vestlige del af området. I tabel 3.1 er vist vandværkernes tilladelse, aktuelle vandindvinding og aktuelle vandkvalitet for nøgleparametrene nitrat, arsen samt nedbrydningsproduktet BAM fra blandt andet pesticidet Prefix. Historisk vandindvinding Indenfor Kasted Indsatsområde er 4 vandværker blevet lukket gennem tiden hovedsagelig på grund af tekniske årsager. Det drejer sig om Mundelstrup Vandværk, Geding Vandværk, Fårup Vandværk og senest Kvottrup Vandværk. De 4 vandværker lå alle i Århus Kommune i områdets sydvestlige del. Det tidligere kommunale Mundelstrup Vandværk blev sidst i 1980 erne nedlagt og Geding Vandværk, Fårup Vandværk og Kvottrup Vandværk blev overtaget af Århus Kommune Vand og Spildevand i henholdsvis 1984, 1979 og 2005. Fremtidige strukturændringer Både Århus Kommune og Hinnerup Kommune har primo 2006 vedtaget nye vandforsyningsplaner. Vandværk Søften Mundelstrup St. By Kastedværket Tilladelse 142.000 12.000 3.800.000 Oppumpning 2004 116.000 12.000 3.322.000 Nitrat Nitratfrit Nitratfrit Nitratfrit BAM Påvist under grænseværdi Ikke påvist Påvist under grænseværdi Arsen Andet Påvist under grænseværdi Bentazon under grænseværdi Påvist under grænseværdi Én eller flere råvandsanalyser overskrider grænseværdi - Mechlorprop, Dichlorprop og Bentazon under grænseværdi Tabel 3.1 Nøgleoplysninger for almene vandværker i Kasted Indsatsområde. Vandkvalitet refererer generelt til både grundvand og drikkevand med mindre andet er anført. I Århus Kommunes Vandforsyningsplan 2005-2015 fremgår, at Århus Kommune Vand og Spildevand skal sikre den nødvendige forsyningskapacitet i områder med byudvikling. Som følge heraf skal forsyningskapaciteten i den nordlige del af Århus øges i takt med at nye store erhvervs- og boligområder etableres ved Lisbjerg. Denne forøgelse sammen med en aflastning af Århus Kommune Vand og Spildevand s eksisterende kildepladser sker dels ved igangsætning af ny kildeplads ved Ristrup med en indvinding på op til 1,5 mio. m 3 /år samt fortsat lokalisering af nye indvindingsmuligheder. Det forventes herved, at dette samlet kan bidrage til en ændret og reduceret indvindingsstrategi på Århus Kommune Vand og Spildevand s kildepladser, som i dag bliver overpumpet eller hvor vandkvaliteten er vigende. For Mundelstrup St. By Vandværks vedkommende er der i forslaget til vandforsyningsplan for Århus Kommune anført, at den nuværende ressource vurderes at udgøre et godt grundlag for forsyningen af vandværkets forsyningsområde. I Hinnerup Kommunes Vandforsyningsplan 2006-2014 er der ikke anført forventede ændrede strukturforhold i vandforsyningen for den del af kommunen som er beliggende i Indsatsområdet. Det formodes, at antallet af enkeltindvindere i Indsatsområdet fortsat vil blive reduceret efterhånden som flere vælger tilslutning til almen vandforsyning. Vandværkerne har over de sidste 10-15 år oplevet at deres oppumpning er mindsket med 25-75 % på trods af den fortsatte generelle by- og virksomhedsudvikling. Den reducerede oppumpning muliggør tilslutning for de resterende enkeltindvindere uden kapacitetsmæssige problemer til følge for vandværker. Desuden har de større vandværker i dag mulighed for hel eller delvis forsyning af de mindre vandværkers forsyningsområder, såfremt det skulle blive aktuelt. 7
Vandkvaliteten i råvand og drikkevand fra vandværkerne i Indsatsområdet er generelt udmærket og der er ikke kvalitetsproblemer, som ikke kan løses ved en normal vandbehandling. Vurdering Det vurderes at Århus og Hinnerup kommuners vandforsyningsplanlægning tager højde for de forventede strukturændringer i Indsatsområdet som følger af behovet for forøget forsyning til byudvikling og evt. behov for omlægning af strukturen som følge af grundvands- og arealkortlægningen i forbindelse med indsatsplanlægningen. Uanset hvad der vil forekomme af mulige, fremtidige ændringer i vandværkernes indvindingsforhold f.eks. eventuelle sammenlægninger af vandværker, flytning af vandværker (nye kildepladser) eller ændrede indvindingsstrategier (ændringer i oppumpningsfordelinger på de større vandværker) vil det ud fra en ressourcemæssig betragtning være meget vigtigt at fastholde en så stor grad af decentral oppumpning som muligt i Indsatsområdet. Den meget detaljerede grundvandskortlægning har i væsentlig grad forbedret mulighederne for at fastholde dette princip, idet kendskabet til grundvandsmagasinernes beliggenhed og beskyttelse er forbedret betydeligt. Det vil derfor være muligt at optimere placeringen af såvel nye kildepladser som nye boringer på eksisterende kildepladser. Indsats Ingen Figur 3.1 Idriftværende vandværker med indvindingsboringer i Indsatsområde Kasted. 8
4. Grundvandsressourcen I dette kapitel resumeres grundvandskortlægningen og resultaterne heraf bl.a. udpegningen af sårbare områder og grundvandsdannende oplande i Kasted Indsatsområde. Herudover angives behovet for overvågning i forhold til grundvandsressourcen. På baggrund heraf opstilles de nødvendige foranstaltninger eller indsatser for sikring af drikkevandsressourcen. Undersøgelserne og resultaterne af grundvandskortlægningen for hele Århus Nord området hvor Kasted Indsatsområde udgør et delområde er detaljeret beskrevet i Redegørelse for Grundvandsressourcerne i Århus Nord-området, som består af fire delrapporter. Undersøgelserne og resultaterne herfra er resumeret i Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Kasted, Resumé og anbefalinger hvor der også er opstillet et detaljeret grundvandsovervågningsprogram og anbefalinger for vandværkerne i Indsatsområdet. De naturgivne rammer for indvinding af rent grundvand er meget uensartede i Kasted Indsatsområde. Der findes områder, hvor forudsætningerne for at indvinde rent grundvand enten er dårlige på grund af de begrænsede ressourcer eller på grund af en utilfredsstillende vandkvalitet. Det er derfor vigtigt at opnå et detaljeret kendskab til de områder, hvor der findes udnyttelige grundvandsressourcer til drikkevandsformål og lokalisere de områder, hvor grundvandet i særlig grad skal beskyttes over for forurening, for at sikre grundlaget for en fremtidig vandindvinding af god kvalitet. I langt den største del af området ligger der meget tykke lag, af fedt ler (tertiært ler) tæt på jordoverfladen. Fra dette ler er det ikke muligt at indvinde vand, ligesom det heller ikke i dette Indsatsområde er muligt at finde udnyttelige grundvandsressourcer under den fede ler. Uafhængig af den nuværende landskabsform findes der imidlertid flere steder i området meget markante, begravede dalstrukturer og fordybninger, som i løbet af istiderne er blevet skåret ned i den fede ler. De begravede dale og fordybninger er efterfølgende fyldt op af forskellige aflejringer, som er afsat af istidens gletschere og smeltevandet fra disse gletschere. Forløbet af de begravede dalstrukturer og fordybninger fremgår af figur 4.1. Mange steder i de begravede dale og fordybninger findes betydelige lag af smeltevandssand og -grus, som er vandførende og derfor udgør et godt grundlag for en indvinding af grundvand til drikkevands-formål. Andre steder i de begravede dale findes dog også aflejringer, som ikke giver grundlag for vandindvinding. Det drejer sig helt overvejende om mere finkornede aflejringer. 4.1 Gennemførte undersøgelser I Indsatsområdet er der gennem ført en række forskellige under søgelser og beregninger for at gøre det muligt at vurdere grundvands magasinernes udstrækning, størrelse, opbygning og naturlige beskyttelse. Desuden er de områder hvorfra grundvandet dannes til de nuværende vandværker beregnet. Forskellige geofysiske målemetoder er anvendt med henblik på dels at få et overblik over de overordnede geologiske strukturer som f.eks. de begravede dale, dels for at få kortlagt udbredelsen af beskyttende lerlag ned til en dybde af ca. 30 m under terræn. Der er kun udført en enkelt ny boring i Indsatsområdet, da den eksisterende boringstæthed, er vurderet tilstrækkelig til at udgøre det nødvendige boringsgrundlag for en beskrivelse af grundvandsressourcerne i området. Der er endvidere foretaget en nyopmåling af grundvandsstanden i pejlbare boringer i hele området med henblik på at tilvejebringe et så pålideligt grundlag som muligt for at vurdere grundvandets overordnede strømningsretning. Ligeledes er der foretaget en gennemgang af samtlige registrerede oplysninger fra boringer, som er udført i området gennem tiderne med henblik på en vurdering af iltningsforholdene, ligesom også et stort antal eksisterende vandanalyser fra vandværker mv. er blevet bearbejdet. Undersøgelsesresultaterne er sammen med en række øvrige oplysninger om det hydrologiske kredsløb blevet benyttet som grundlag for opstilling af en hydrologisk model. Den opstillede model er anvendt til beregning af bl.a. grundvandets strømningsveje, grundvandsdannende oplande for de nuværende vandværkers kildepladser samt størrelsen af grundvandsdannelsen i området. 4.2 Resultater af undersøgelserne Undersøgelserne og beregningerne har givet megen ny viden om området. I det følgende nævnes de vigtigste resultater. På figur 4.1 er vist beliggenheden af de begravede dale i Indsatsområdet. Det begravede dalsystem, der har en 9
meget stor udbredelse, hænger sammen over store afstande på tværs af grænserne mellem de enkelte indsatsområder. Profilsnittet i figur 4.2 giver et typisk billede af de overordnede geologiske strukturer i området. Figur 4.1 Kortet viser dybdeforholdene for beliggenheden af det fede ler som oftest udgør bunden af grundvandsmagasinerne. De rød/gule farver indikerer højtliggende fedt ler. De blå/grønne farver afspejler forløbet af de begravede dale og større fordybninger i leroverfl aden (prækvartæroverfl aden). På kortet er tillige vist lokaliseringen af et karakteristisk profi lsnit (se fi gur 4.2.) gennem området. Profilsnittet begynder vest for Kasted-kildepladsen i et område med et højtliggende fed ler. Herfra forløber profilet mod øst, hvor det løber ind på langs af et begravet dalsystem forbi en del af Kastedværkets indvindingsboringer. Der indvindes vand fra såvel relativt overfladenære vandførende sandlag som fra mere dybtliggende magasiner. Den geologiske opbygning er ret kompleks, og det ser ud til, at der på trods af udbredte lerlag er en hydraulisk forbindelse mellem de forskellige niveauer af vandførende sandlag. Den samlede tykkelse af vandførende sandlag er op til 70-80 meter. Lerdæklagstykkelsen i Kasted kildepladsområdet er gennemgående under 15 meter, men sandsynligvis på grund af en høj nitratreduktionskapacitet i det organiske stof i moseområderne, er der ikke hidtil observeret nitratproblemer ved Kastedværket. Ved Mundelstrup St. By s kildeplads er der en betydelig lertykkelse medens der ved Søften Vandværks indvindingsboringer er stærkt varierende geologiske forhold, men dog nogen lerdæklagstykkelse og ingen nitratproblemer. Vandkvalitet, nitrat- og pesticidforhold De største grundvandsressourcer i Indsatsområde Kasted forekommer i Figur 4.2 Karakteristisk geologisk tværsnitsprofi l fra Indsatsområdet, der illustrerer områdets begravede dale samt højtliggende lerplateauer. Profi lets lokalisering er angivet på fi gur 4.1 og fi gur 4.5 10
de begravede dale som omkranses af højere liggende lerplateauer, hvorfra der foregår en væsentlig grundvandsdannelse og tilledning af vand via render til de dybe grundvandsmagasiner i dalene. Kvaliteten af grundvandet er overvejende god. Nogle steder kan nitrat dog komme til at udgøre et betydeligt problem. Nitratbelastningen i området kan illustreres på to forskellige måder: dels ud fra grundvandets indhold af nitrat i vandprøver og dels ud fra farvebestemmelser af jordprøver, der afspejler iltningsdybden. Figur 4.3 viser nitratindholdet i samtlige analyserede boringer i Kasted Indsatsområde, bortset fra boringer på forurenede grunde/lossepladser. På figuren er nitratindholdet opdelt efter iltet grundvand i en boring og grundvand uden ilt (reduceret) i 38 boringer. I iltet grundvand er nitratkoncentrationen den samme som udvaskningen fra marker mv. I grundvand uden ilt er nitraten enten delvis omdannet eller helt fraværende, fordi jordlagene har omsat den udvaskede nitrat. I boringen med iltet grundvand optræder nitrat med en koncentration på 75 mg/l i 14 m s dybde. I grundvand uden ilt er det højest fundne nitratindhold på 34 mg/l. 35 boringer indvinder nitratfrit vand. Figur 4.3 Nitrat i grundvandet i Indsatsområde Kasted. Resultater fra seneste vandanalyse indtil marts 2003 er vist på kortet. Det er karakteristisk for området, at nitrat i nogle boringer findes i relativ stor dybde, men omvendt ikke er til stede i øvre reducerede lag tættere på jordoverfladen. Dette skyldes, at nedsivningen af nitrat ikke altid sker lodret. I stedet bevæger nitratholdigt vand sig ofte i et kompliceret strømningsmønster hen mod en boring på baggrund af både en naturlig og en indvindingsmæssig, forceret vandstrømning. Omkring indvindingen ved Kasted er strømningen forceret af vandindvindingen, hvilket betyder at ungt vand trækkes ned i stor dybde. Jordlagenes evne til at fjerne nitrat afhænger af indholdet af reducerende stoffer som pyrit, jern og organisk stof. I gennemiltede lag, som findes tæt ved jordoverfladen, findes der ikke længere reducerende stoffer, der kan fjerne nitrat. Grænsen mellem øvre, nitratholdige jordlag og dybere reducerede, nitratfrie jordlag kaldes nitratfronten. Nitratfronten bevæger sig langsomt nedad efterhånden som de reducerende stoffer, der kan fjerne udvasket nitrat, opbruges i jordlagene. På grundlag af boringsoplysninger og jordlagenes farvebeskrivelser er dybden til nitratfronten registreret i alle brugbare boringer i Indsatsområdet. Nitratfrontens beliggenhed varierer fra få meter under terræn til op til ca. 40 m under terræn. Kastedværkets indvindingsboringer har et meget højt og varierende indhold af sulfat på op til omkring 250 mg/l. Det skyldes store afsænkninger af grundvandsspejlet på grund af indvindingen, og i mindre grad iltning af pyrit som følge af nitratudvaskning. I Indsatsområdet er der risiko for et højt indhold af arsen i grundvandet som stammer fra et naturligt højt indhold af arsen i sedimenterne i undergrunden. I 6 ud af 21 (omkring 30 %) undersøgte boringer i Indsatsområdet er der fundet et arsenindhold i grundvandet højere end grænseværdien for drikkevand Pesticidanalyserne af grundvandet viser, at nedbrydningsproduktet BAM er det hyppigst forekomme pesticid i Indsatsområdet. I alt er der i 7 ud af 27 boringer fundet BAM med værdier under grænseværdien. Grundvandsdannende oplande Undersøgelsesresultaterne er sammen med øvrige oplysninger om det hydrologiske kredsløb integreret i en hydrologisk model for bl.a. at beregne grundvandets strømningsveje, herunder de områder hvor 11
grundvandet dannes grundvandsdannende oplande til de enkelte vandværker og kildepladser ved forskellige indvindingsstrategier og størrelser af nettonedbør. De grundvandsdannende oplande er beregnet for forskellige scenarier baseret på forskellige forudsætninger. På figur 4.4 er de grundvandsdannende oplande til de 3 almene vandværker beliggende i Kasted Indsatsområde vist i forhold til et basis scenarium svarende til indvinding af den tilladte vandmængde, når der samtidig indvindes 1,5 mio. m 3 /år på Ristrup Kildeplads ved aktuelt klima. Af yderligere beregnede scenarier skal nævnes et scenarium med vandværkernes aktuelle indvinding og et scenarium med reduceret nettonedbør, der er udført i overensstemmelse med Miljøstyrelsens anbefalinger om klimakorrektion ved vandressourceopgørelser. De største indvindinger i området foregår fra dybereliggende magasiner i begravede dalstrukturer, hvis fysiske udstrækning er med til styre oplandenes udstrækning. Det viser sig, at der inden for Indsatsområdet stort set ingen forskel er på udstrækningen af de grundvandsdannende oplande bestemt ved ovennævnte basis scenarium og oplandene bestemt ved de øvrige scenarier. Dette skyldes, at scenarierne tilsyneladende ikke påvirker beliggenheden af grundvandsskel, men blot potentialeniveauerne og størrelsen af grundvandsdannelsen. På baggrund heraf vurderes forureningskilder udelukkende i forhold til basisscenariet. Øvrige resultater af grundvandsmodelberegninger Middeltal for vandbalancerne for de beregnede scenarier med den hydrologiske model med nuværende klimaforhold er ret ens. De afspejler, at der dannes tilstrækkeligt med grundvand inden for Indsatsområdet til at opfylde de nuværende vandindvindingstilladelser, inklusive en indvinding ved Ristrup Kildeplads på 1,5 mio. m 3 /år. I en situation med reduceret nettonedbør indvindes mere grundvand fra det dybereliggende magasin, end der dannes inden for Indsatsområdet. Underskuddet dækkes ved, at der foregår en grundvandsstrømning ind i Indsatsområdet i det dybereliggende magasin.!a!a!a!a!a A!!A A!A!!!A!A!A A!!A Vandbalancerne tydeliggør også, at en eventuel fremtidig reduceret nettonedbør medfører en tilsvarende reduktion i vandføringen i vandløbene indenfor og grænsende op til Indsatsområdet, dvs. primært i Egå- og Lilleå-systemet. Reduktionen ved vandføringsstationerne Geding-Tilst og Kastedvad Bro er beregnet til henholdsvis 45 % og 58 %.!A Figur 4.4 Grundvandsdannende oplande til vandværker beliggende i Kasted Indsatsområde beregnet med den hydrologiske model. Oplandene svarer til basis scenarium svarende til indvinding af den tilladte vandmængde, når der samtidig indvindes 1,5 mio. m 3 /år på Ristrup Kildeplads (Ristrup Kildeplads er beliggende udenfor figuren). Ved øget indvinding sænkes grundvandspotentialet. Sænkningen centralt omkring Egå-systemet er 5-7 m i en situation, hvor indvindingen øges fra den aktuelle indvinding til den tilladte indvinding og i en situation med inddragelse af Ristrup Kildeplads. Effekten af nedsat nettonedbør er en regional grundvandssænkning indenfor hele Indsatsområdet på 1,5-2 m efter 20 års forløb. De største sænkninger andrager 12 m centralt omkring Egå-systemet. 12
4.3 Grundvandets naturlige beskyttelse og sårbarhed Magasinsårbarhed og Vandværkssårbarhed Den geologiske kortlægning resulterer bl.a. i en udpegning af områder med sårbart grundvand. Sårbarheden klassificeres efter Miljøstyrelsens Zoneringsvejledning. Denne udpegning foretages uden hensyn til den eksisterende vandforsyningsstruktur, idet sårbarheden er et udtryk for magasinernes iboende geologiske egenskaber. Denne sårbarhed kaldes Magasinsårbarheden. G I H!A J!A M!A!A P-Syd Ud over magasinsårbarheden fastlægges om de enkelte vandværker har en aktuel sårbarhed overfor nitrat, den såkaldte Vandværkssårbarhed. Nogle vandværker indvinder nitratfrit vand fra magasiner, hvor de øverste mange meter af grundvandsmagasinet har stor sårbarhed over for nitrat, og der kan for eksempel være truffet nitrat i koncentrationer langt over grænseværdien for drikkevand i dette øvre grundvand. Hvis det vurderes, at der er en meget lille sandsynlighed for, at nitrat vil nå frem til de nuværende indvindingsboringer med den nuværende indvinding, fastlægges at det aktuelle vandværk ikke har vandværkssårbarhed overfor nitrat i den aktuelle situation. Det er således udelukkende vandværkssårbarheden, der får umiddelbare, administrative konsekvenser for det enkelte vandværk i forhold til opstilling af bindende retningslinier i forbindelse med en eventuel!a!a A!!A A!A!!!A!A!A A! L!A P-Øst N K Figur 4.5 Oversigt over sårbare områder i Indsatsområde Kasted samt tilgrænsende indsatsområder. Områdeangivelserne (eks. L) refererer til områdebeskrivelserne i teksten. Den røde linie angiver et karakteristisk profi lsnit for Indsatsområde Kasted (se figur 4.2). reduktion af nitratbelastningen i vandværkets grundvandsdannende opland. Dette betyder imidlertid samtidig, at hvis der sker ændringer i boringsplaceringen, boringsudbygningen, forsyningsforpligtelserne/ indvindingsmængden, eller andre forhold, der påvirker vandværkssårbarheden, skal vandværkets situation tages op til ny vurdering, og det skal vurderes, om omlægningen skal medføre nye overvågningsforpligtelser eller anden indsats fra vandværkets side. Områder hvor grundvandet er sårbart Magasinsårbarheden Århus Amt har foretaget en omfattende vurdering af grundvandsmagasinernes naturlige beskyttelse og sårbarhed i Kasted Indsatsområde. På den baggrund er der udpeget arealer (zoner), hvor grundvandet er særligt sårbart over for nitrat og andre forureningstyper, herunder pesticider. En nærmere beskrivelse af kriterier for udpegningen og den anvendte sårbarhedsklassifikation er nærmere beskrevet i Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Kasted, Resumé og anbefalinger. På figur 4.5 er de områder hvor Århus Amt vurderer, at grundvandet er særlig sårbart over for nitrat og andre forureningstyper. For hvert af de sårbare områder vises en principskitse på figur 4.6. På denne figur illustreres nogle overordnede forhold i hvert sårbart område særskilt, bl.a. nitratfrontens og grundvandsstandens beliggenhed. Områderne er tildelt bogstavsbetegnelser, som er fortløbende inden for hele Århus Nord kortlægningsområdet. I Indsatsområde Kasted finder man sårbare områder eller dele heraf med betegnelser fra G til P. Område G er beliggende umiddelbart syd for Mundelstrup. 13
Der findes kun ret overfladenære grundvandsmagasiner i området. Den geologiske opbygning synes kompliceret, idet der både findes områder med lerdæklag på op mod 20 m, mens der også er områder, hvor lerdæklaget er mindre end 5 m i de øverste 30 m. Der er kun er få oplysninger om nitratfrontens beliggenhed. Der er observeret en iltningsdybde på 24 m under terræn. Det tidligere Langelinie Vandværk uden for Århus Nord-området, men kun få hundrede meter syd for område G havde ca. 20 mg/l nitrat i vandet og BAM over grænseværdien for drikkevand, hvilket tyder på en betydelig nitrat- og pesticidsårbarhed i område G. Der vurderes derfor at være stor sårbarhed over for nitrat. Område H ligger mellem Mundelstrup St. By/Tilst og True i den sydligste spids af Indsatsområdet. De øverste jordlag består af skiftende sand og lerlag, men generelt er der 5-20 m beskyttende lerlag i de øverste 30 m indeholdt i istidsaflejringerne. Der er konstateret iltningsdybder til omkring 15 m s dybde. Området er udpeget, da grundvandet fra området bl.a. strømmer mod nordvest, i retning af en lavning i leroverfladen, der udgør bunden af grundvandsmagasinerne og som formodes at stå i hydraulisk forbindelse med den dybe dalstruktur, hvorfra Lyngbyværket indvinder. Der vurderes at være stor sårbarhed over for nitrat. Område I er et langstrakt område (N-S), som ligger nord for Mundelstrup og op til Kvottrup. De skiftende lertykkelser, i de øvre jordlag i området, er et udtryk for, at området indeholder en del geologiske vinduer, hvorved forekomster af øvre sandlag bevirker, at der kan strømme ungt, forurenet vand ind under nitratreducerede lag. Store dele af området forventes at indgå som en del af det grundvandsdannende opland til Kastedværket. Iltningsdybderne i området ligger typisk i intervallet fra 7-30 m under terræn. Området vurderes til at have stor nitratsårbarhed. Område J ligger i området omkring Geding mellem motorvej E45 og jernbanen. Stort set hele området har en dårlig beskyttelse med kun op til 5 m tykke lerdæklag eller i hvert fald lerlag med kun en begrænset udbredelse. I dette område foregår der en stor grundvandsdannelse. Iltningsdybden er typisk på 25-30 m. Det forventes, at område J ligger inden for det grundvandsdannende opland til Kastedværket. Området vurderes til at have en stor sårbarhed over for nitrat. Område K ligger umiddelbart øst for område J og er et langstrakt område (V-Ø), som forløber fra Geding Mose til øst for Kasted by, nogenlunde sam menfaldende med Egådalen undtagen i den østlige del. Området indbefatter alle Kastedværkets indvindingsborin ger. Geologien ved Kastedværket er meget kompliceret opbygget med overfladenære magasiner kombineret med dybereliggende magasiner. Der er generelt kun tynde lerdæklag i top pen og udbredte lerlag, men samtidigt også afbrudte lag i forskellige niveauer i dybden. De tynde lerlag i toppen er i moseområdet overlejret af relativt tynde lag af ferskvandstørv eller gytje, som har en betydelig nitratreduktionskapacitet. Den intensive indvinding igennem mange år har påvirket ressourcen markant, hvilket fremgår af de udtagne vandanalyser og viser dermed magasinernes sårbarhed i området. Der er stort set tale om nitratfrit vand med et meget højt, varierende indhold af sulfat, hovedsagelig forårsaget af store afsænkninger af grundvandsspejlet og nitratreduktion. Iltningsdybden når ned til ca. 40 meters dybde i den østlige del af området, hvor terrænet stiger. Der er konstateret BAM og 3 andre pesticider i flere af indvindingsboringerne samt i flere boringer et arsenindhold over grænseværdien for arsen i drikkevand. Området vurderes til at have en anden sårbarhed, idet der kun er en lille sårbarhed over for nitrat, mens der er stor sårbarhed over for andre forureningskilder. Det er dog vurderet, at der er nogen sårbarhed over for nitrat i områdets østlige del. Område L er et V-Ø orienteret område, som ligger umiddelbart nord for Tilst. I dette område findes, der generelt kun 0-10 m ler i de øverste 30 m af jordlagene. Grundvandsdannelsen i området leverer uden tvivl vand til de dybe magasiner i nordlig retning, hvor Kastedværket har sin indvinding. Da der ikke er foretaget boringer i området, findes der ingen konkret viden om vandkvaliteten og iltningsdybden. Den komplicerede geologiske opbygning i området bevirker, at det vurderes, at der er stor nitratsårbarhed. Område M ligger syd for Søften og er et lille område placeret for enden af en lavning i terrænet. Signaturforklaring til figur 4.6 14
Indsatsområde Kasted Område G Område H Område I Område J Område K Område L Område M Område N Område P syd Figur 4.6 Principskitse af sårbare områder i Kasted Indsatsområde. Områderne er vist på kortet på fi gur 4.5 og områderne er beskrevet i teksten. Principskitserne har til formål at illustrere overordnede grundvandskemiske forhold, bl.a. omkring grundvandsstanden og nitratfrontens beliggenhed. 15
Grundvandsmagasinet i området er dækket af maksimalt 15 m moræneler. Område M udgør en lille delmængde af grundvandsovervågningsområdet ved Kasted (GRUMO 70.02). Iltningsdybden er relativ lille i området, i intervallet 1-3 meters dybde. Inden for området har Søften Vandværk sin indvinding fra boringer beliggende ved Lavritsdal. Vandkvaliteten herfra fortæller om nitratfrit men samtidigt BAMforurenet vand. Det vurderes, at område M har nogen sårbarhed over for nitrat. Område N er et meget lille område, som ligger ca. 1 km syd for Ølsted. Området er beliggende på nordflanken af den begravede dal, hvorfra Kastedværket har sin indvinding. Kastedværkets boringer ligger ca. 1 km sydvest for området. Boringsoplysninger fra området antyder, at de øverste ca. 20 m er domineret af ler, hvilket understøttes af de geofysiske data, som fortæller om typisk 10-15 m ler inden for de øverste 30 m. Det virker dog sandsynligt, at der i leret findes tynde sandlag, som sammen med sprækker i leret kan bidrage med adgangsveje for nedsivende vand. Egentlige geologiske vinduer forventes ikke. Der er ingen oplysninger om nitratfrontens beliggenhed såvel som nitratkoncentrationer i grundvandet. Der forventes dog ikke at foregå nogen væsentlig nedsivning af nitratholdigt vand fra området. Derimod vil der være muligheder for, at visse pesticider kan sive ned til grundvandet. Det vurderes, at området har nogen sårbarhed over for nitrat. Område P-Syd, som hovedsagelig ligger inden for Indsatsområde Truelsbjerg, strækker sig ind i Kasted Indsatsområde. Der er her tegn på komplicerede geologiske forhold. Området er beliggende mellem Søften og Ølsted og har sin østlige afgrænsning ved Den Jyske Motorvej (E45). Ikke mindst som følge af den ringe tykkelse af lerdæklagene i området med tilhørende, betydelige iltningsdybder, er der konstateret nitrat op til 90 mg/l i grundvandet i en række af områdets boringer. Der er desuden nitrat i alle vandanalyser fra boringerne i området. Der er ligeledes fundet BAM over grænseværdien i en boring i området. Området er delopland til Truelsbjergværket og Kastedværket. Det vurderes, at området har stor sårbarhed over for nitrat. Bestemmelse af Vandværkssårbarhed For at kunne vurdere risikoen for at vandværkerne overskrider drikkevandskvalitetskravet for nitrat under de nuværende indvindingsforhold skal bl.a. vandværkssårbarheden for de enkelte vandværker bestemmes. Definitionen af Vandværksårbarheden er nærmere beskrevet ovenfor. Vurderingen og bestemmelsen er sammenstillet i tabel 4.1. I tabellen er ligeledes angivet hvor stor en del af det grundvandsdannende opland, der udgøres af nitratsårbare områder. Vurdering I Kasted Indsatsområde er grundvands magasinernes udstrækning, stør relse og naturlige beskyttelse samt grundvandskemiske forhold detailkortlagt. Denne kortlægning vurderes udført på et fagligt og tilstrækkeligt niveau. Derfor kan udpegningen af beskyttelsesområder udgøre grundlaget for initiativer til beskyttelse af grundvandsressourcen til sikring af de nu væ rende og fremtidige drikkevandsinteresser. Beskyttelsesområder udgøres i Indsatsområdet af: Nitratfølsomme vandindvindingsområder Andre følsomme områder Grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande 300 m s beskyttelsesområde omkring boringer til almen vandforsyning Kastedværket Indvindingsinteresserne tilknyttet Indsatsområde Kasted er store. Således er den samlede indvindingstilladelse til almen vandforsyning i alt på knap 4 mio. m 3 /år indenfor det ca. 3300 ha store område. Vandba- Vandværk Grundvandsdannende opland (ha.) 2664 Nitratfølsom del af opland (ha.) 672 (25 %) Vandværkssårbarhed overfor nitrat Nej Vurdering af Vandværkssårbarhed overfor nitrat Det forventes, at der er en lille sandsynlighed for at nitrat på grund af en høj reduktionskapacitet af organisk stof i moseområder og lang transportvej vil nå frem til indvindingsboringerne inden for en overskuelig fremtid. Søften Vandværk 216 50 (23 %) Nej Det forventes, at der er en lille sandsynlighed for at nitrat på grund af lang transporttid vil nå frem til indvindingsboringerne inden for en overskuelig fremtid. Mundelstrup St. By Vandværk 43 11 (27 %) Nej Det forventes, at der er en lille sandsynlighed for at nitrat på grund af lang transporttid vil nå frem til indvindingsboringerne inden for en overskuelig fremtid. Det bemærkes dog, at sulfatog kloridindholdet er langsomt stigende og vandkvaliteten er derfor ikke er helt stabil. Tabel 4.1 Vurdering og bestemmelse af Vandværkssårbarhed for vandværker/kildepladser i Kasted Indsatsområde. 16
P-Syd P-Øst vil sige disse vandværker har ikke vandværkssårbarhed overfor nitrat i den aktuelle situation. G!!! 88.170! I 88.836 79.100! H! 79.149 89.1301 89.1314!!A!!A M!A!A!! J 89.449B! lanceberegninger for Indsatsområdet viser, at der dannes tilstrækkelig med grundvand til at opfylde de nuværende indvindingstilladelser. I en situation med reduceret nedbør vil der dog være et underskud af grundvand, der dannes i forhold til den tilladte indvinding. De væsentligste grundvandsmagasiner er tilknyttet begravede dalsystemer og fordybninger i den leroverflade, der udgør bunden af magasinerne. Beregninger af grundvandsdannende oplande på baggrund af den hydrologiske model har dokumenteret et behov for justering af Kasted Indsatsområde i forhold til udpegningen i Regionplan 2001, således at der er en rimelig overensstemmelse mellem afgrænsningen af Indsatsområdet og grundvandsdannende! 79.777 89.1265 89.1000! 79.780 89.1055!A!A A!!!A A!A! 89.418!A!A!A A! 89.366 79.772 89.529 L 89.311 89.978 89.535 89.590! K!!A N 89.1226!(!( Figur 4.7 Anbefalede overvågningsboringer /lokaliteter med angivelse af overvågningsformål. En detaljeret beskrivelse af overvågningsstrategi og analyseprogram fremgår af Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Kasted, Resumé og anbefalinger. Ved meddelelse af nye tilladelser efter vandforsyningsloven opstilles vilkår om overvågning for de vandværker, hvor der er sammenfald mellem grundvandsdannende oplande/interesseområder og overvågningslokaliteter. oplande for vandværker beliggende i Indsatsområdet. Grundvandet er mange steder i Indsatsområdet påvirket af nitrat også til stor dybde. Dette sammenholdt med ringe lerlagstykkelser og kompliceret geologisk opbygning har bevirket, at der er udpeget 729 ha. eller 22 % af Indsatsområdet som nitratsårbare vandindvindingsområder og 140 ha. eller 4 % som arealer med anden sårbarhed. For indsatsområdets 3 almene vandværker (Kastedværket, Søften og Mundelstrup St. By vandværker) vurderes med den aktuelle boringslokalisering og boringsudbygning at være en meget lille sandsynlighed, for at nitrat vil nå frem til de nuværende indvindingsboringer. Det Grundvandet er ligeledes nogle steder påvirket af arsen i koncentrationer over drikkevandskvalitetskrav og flere steder påvirket af BAM dog under drikkevandskvalitetskravet. Omfanget af vandkvalitetsproblemer forventes ikke at medføre behov for avanceret rensning eller umuliggøre normal vandforsyning i området. Men for at vandværkerne i Indsatsområdet fortsat skal kunne levere rent drikkevand, der overholder kvalitetskrav, vurderes at ovennævnte problemstillinger skal imødegås ved at en række initiativer eller indsatser forfølges i forbindelse med myndighedernes administration og i forbindelse med vandværkernes løbende drift. Disse indsatser er beskrevet nedenstående. Den decentrale vandforsyningsstruktur skal så vidt mulig opretholdes. Dette sammenholdt med spredning af indvindingen skal imødegå eventuelle fremtidige vandkvalitetsforringelser på grund af for store sænkninger af grundvandspotentialet med deraf følgende iltning og frigivelse af uønskede stoffer til grundvandet. Detailkortlægningen har identificeret nitratfølsomme vandindvindingsområder. Det vurderes, at disse områder bør udpeges som Indsatsområder med hensyn til nitrat i Regionplanlægningen/ Vandplanlægningen. Baggrunden herfor er dels at angive, at der i disse områder iværksættes indsatser overfor nitratudvaskningen, dels at tage højde for evt. kommende regler i miljøbeskyttelsesloven til begrænsning af eller forbud mod tilførsel af husdyrgødning og affaldsprodukter til jordbrugsformål til områder, der i Regionplanen/ Vandplanen er udpeget som Indsatsområder med hensyn til nitrat. 17
4.4 Overvågning og anbefalinger Kortlægningen har dokumenteret et behov for en samlet overvågning af grundvandets mængde og kvalitet, dels i forhold til den nuværende indvindingssituation, dels i forhold til eventuelle fremtidige strukturændringer. Et samlet optimalt overvågningsprogram vil i Indsatsområdet udgøres af en overvågning udført af vandværkerne og en overvågning udenfor vandværkernes umiddelbare interesseområder eller grundvandsdannende oplande. Vandværkernes overvågning vil dels udgøres af de nuværende lovpligtige og supplerende kontrolanalyser af grundvand og drikkevand samt indberetninger af oppumpede vandmængder og pejlinger, dels en supplerende overvågning af grundvandskvalitet og vandstand i grundvandsdannende oplande. En beskrivelse af en generel overvågningsstrategi samt beskrivelser og anbefalinger for de enkelte vandværker pr. 1. maj 2004 fremgår detaljeret af Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Kasted, Resumé og anbefalinger. I forhold til eventuelle nye tilladelser efter vandforsyningsloven vil der i henhold til vandforsyningsloven blive fastsat vilkår om overvågning, der opfylder ovennævnte behov. Dvs. at for de vandværker hvor der er sammenfald mellem anbefalede overvågningsboringer/overvågningslokaliteter og grundvandsdannende oplande eller andre interesseområder for de enkelte vandværker opstilles vilkår om overvågning. De anbefalede overvågningsboringer/ lokaliteter fremgår af figur 4.7 med angivelse af overvågningsformål dvs. pejlinger, vandkvalitet i øvre grundvand og vandkvalitet i centrale grundvandsmagasiner. Det er af afgørende betydning for administrationen af vandressourcen, at vandværkerne indberetter samtlige overvågningsdata korrekt til relevante myndigheder samt at vandforsyningsmyndigheden fører tilsyn hermed. Anbefalingerne for de enkelte vandværker er sammenfattet i nedenstående tabel 4.2 Indsats Amtet har ved regionplanrevision 2005 revideret afgrænsningen af Kasted Indsatsområde, således at afgrænsningen er i overensstemmelse med beregnede grundvandsdannende oplande for vandværker beliggende i Indsatsområdet. Ved kommende regionplanrevision/ vandplan udpeges nitratfølsomme vandindvindingsområder som Indsatsområder med hensyn til nitrat. Regionplanens/ vandplanens retningslinier om grundvandsbeskyttende foranstaltninger i OSD-områder iagttages med skærpet opmærksomhed i udlagte beskyttelsesområder, og i Indsatsområder med hensyn til nitrat i særdeleshed hvad angår nitratudvaskning. Følgende retningslinier skal iagttages i Indsatsområdet ved meddelelser af tilladelser efter vandforsyningsloven: Decentral vandforsyningsstruktur søges opretholdt. Spredning af vandindvindingen søges fremmet. Vilkår om grundvandsovervågning fastsættes i overensstemmelse med ovennævnte behov. Det anbefales, at den kommunale planlægning afspejler de udlagte beskyttelsesområder, bl.a. bør zonerne fremgå af kommune- og lokalplaner med angivelse af, at grundvandsbeskyttelseshensyn bør iagttages med skærpet opmærksomhed. Det anbefales at etablere et grundvandsovervågningsprogram i overensstemmelse med ovennævnte behov og som er detaljeret beskrevet i Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Kasted, Resumé og anbefalinger. Kastedværket Søften Vandværk Mundelstrup St. By Vandværk Overvågning Indvindingsstrategi Øvrige anbefalinger Overvågning i nye og eksisterende Spredning af indvinding Intensiv pesticidovervågning boringer Overvågning i nye og eksisterende boringer Overvågning i nye og eksisterende boringer Inddragelse af boring til ny/ supplerende kildeplads Undersøgelse af indvindingsboringers tekniske tilstand Undersøgelse af indvindingsboringers tekniske tilstand Tabel 4.2 Sammenfatning af anbefalinger for vandværkerne i Kasted Indsatsområde. Anbefalingerne er gældende for vandværkernes situation pr. 1. maj 2004. For en detaljeret beskrivelse af anbefalinger og overvågning henvises til Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Kasted, Resumé og anbefalinger. Lokalisering af nye og eksisterende overvågningsboringer fremgår af fi gur 4.7. 18