Rådgivning og Uddannelse Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Har skoleelever med høretab præferencer indenfor brug af FM og/eller teleslynge?
Aïda Regel Poulsen er hørekonsulent ved Center for Høretab og uddannet folkeskolelærer i 1983 og blev i 1992 færdig som talehørepædagog. Aïda har været ansat i skoleafdelingen ved Center for Høretab - Fredericiaskolen, hvor erfaringsområdet især er undervisning af de elever med høretab, der har en brugbar hørerest til udvikling af et talesprog. Samtidig har der sideløbende med det tekniske udstyr i undervisningen været anvendt tegn i forskelligt omfang. I 1994 flyttede Aïda til Rådgivningsafdeling ved Center for Høretab, hvor hun siden har været tilknyttet Skolerådgivningen som hørekonsulent. I Center for Høretabs distrikt rådgiver og vejleder vi omkring indsatsområderne i forhold til de børn med høreapparater og CI, der skoleplaceres lokalt. En funktion som vi har kunnet iagttage vokse kraftigt igennem de senere år. I en periode var Aïda hørepædagog ved høreklinikken i Vejle sideløbende med opgaverne fra skolerådgivningen, men hun fungerer nu udelukkende som konsulent rundt på de lokale skoler og afholder kurser både for forældre og fagfolk. Aïda har selv et høretab og kender en del til at bruge det tekniske udstyr, børnene præsenteres for samt opgaverne i at begå sig som person med høretab. Center for Høretab Har skoleelever med høretab præferencer indenfor brug af FM og/eller teleslynge? En rundspørge i januar 2009 blandt eleverne på Fredericiaskolen, Center for Høretab, om fordele og ulemper ved brug af hhv. FM og/eller teleslynge opgjort også i forhold til, om den enkelte elev er audiologisk behandlet med høreapparat og/eller bruger CI. Denne rundspørge udviklede sig til iagttagelser omkring opbygning af kommunikationsteknisk udstyr og kommentarer på disse i forhold til undervisningskultur og tradition og blev samtidig et kig på, hvor præcist og minutiøst vi skal være i stand til at samarbejde med den enkelte elev om at opnå bedst muligt udbytte og formåen rent kommunikativt. Hørekonsulent Aïda Regel Poulsen Center for Høretab Fredericia April 2009. 1
INDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse side 2 Resumé side 3 Indledning side 3 Valg af terminologi side 4 Beskrivelse af elevgruppe side 4 Beskrivelse af Fredericiaskolen side 5 Undersøgelsen side 5 Alders- og kønsfordeling side 11 Argumenterne side 12 Eleverne på Bakkeskolen side 15 Sammenfatning af elevernes argumenter og vurdering side 15 Hvilke muligheder gør eleverne brug af ved TV/DVD og tlf.? side 16 Hvad kan gøres bedre? side 17 Typer af kommunikationsteknisk udstyr i relation til pædagogisk metode side 17 Diskussion side 18 Konklusion side 22 Referencer side 23 Referencer, links side 24 Øvrigt side 24 Bilag 1: side 25 Bilag 2: side 28 2
Resumé: I januar 2009 blev der lavet en rundspørge blandt eleverne på Fredericiaskolen om deres præferencer i forhold til at anvende FM >< teleslynge i forbindelse med deres høreapparater (HA) eller Cochlear Implant (CI) i undervisningen. Idet det multifrekvente FM har været kraftigt markedsført igennem de seneste år, var det overraskende, at kun 9 de 67 indkomne svar viste en præference for at anvende FM, og at der var så få af eleverne med CI, der foretrak FM. Samtidig var der en overraskende stor del af elevgruppen, der helt fravalgte at bruge ekstra kommunikationsteknisk udstyr, og det giver naturligt anledning til undren i fagkredsene, for hvad kan vi gøre bedre, hvad er årsagen til, at eleverne vælger, som de gør? På Fredericiaskolen er der i de enkelte klasser opsat parallelt udstyr (FM og teleslynge), så eleverne kan vælge det, de synes fungerer bedst. Ud fra elevernes besvarelser træder det frem, at der typisk er en del støj og gener, som direkte forstyrrer, og nogle af disse elever kan beskrive, at de kun kan høre lyde, ikke tale. Blandt elevgruppen, der valgte at bruge kommunikationsteknisk udstyr i undervisningen, viste sig at være en lang række minutiøse overvejelser, de har gjort sig hver især for at kunne gøre bedst muligt brug af lyden i undervisningen eller lyd i det hele taget. Mange af eleverne har været særdeles præcise i angivelserne af, hvordan de indstiller deres HA/CI i forhold til den enkelte situation, de demonstrerede fuldstændig styr på, hvad der kan forstyrre i løbet af en samtale og hvordan netop det kommunikationstekniske udstyr kan forskubbe deres opmærksomhed. Begge kommunikationstekniske systemer, teleslynge og FM, er sat op let tilgængeligt i hvert eneste klasseværelse på Fredericiaskolen. Det er muligt for den enkelte elev at vælge det tekniske udstyr, som man personligt er bedst tilpas med. Eleverne fordeler sig med deres præferencer ud over alle klassetrin. Der er en klar overvægt af elever, der foretrækker at anvende teleslyngen (43%). En noget mindre gruppe (16%) har klar præference for at anvende FM. 2 elever bruger FM/teleslynge fifty/fifty afhængig af situationen. En forholdsvis stor gruppe (41%) er helst fri for at anvende nogen som helst form for ekstra kommunikationsteknisk udstyr med begrundelsen, at lyden generer, forstyrrer eller direkte gør ondt. I tillæg hertil har 2 elever ikke kunnet audiologisk behandles, og 2 elever har fået udleveret HA men har ingen udbytte af dem. Disse 4 elever er ikke indregnet i statistikken for anvendelse af det ekstra kommunikationstekniske udstyr. I elevbesvarelserne kan man også mærke, hvor vigtigt det er, at den enkelte elev får den nødvendige hjælp til at få udstyret til at fungere fuldstændig optimalt, for at eleven ikke skal føle sig ladt alene midt i det, vi forventer skal være et fællesskab på auditivt grundlag og på de hørendes præmisser. I undersøgelsen belyses også kort principper i opbygning af forskellige kommunikationstekniske udstyr og hvordan de hver især understøtter danske pædagogiske traditioner. Der sættes fokus på vigtigheden af samtalen med den enkelte elev i forhold til valg af det bedst egnede udstyr til den enkelte, således at teknikken ikke bliver målet men midlet i den pædagogiske proces og det sociale samvær, eleven i øvrigt indgår i gennem sit skoleliv. Indledning: Igennem en årrække har det kommunikationstekniske udstyr på Fredericiaskolen (skoleafdelingen ved Center for Høretab) været teleslyngebaseret. Teleslyngerne er dobbelt-loop-opbundne, så der opnås en optimalt ens dækning i det enkelte klasseværelse samt mindst mulig udstråling til naboklasseværelserne. Signalet fra teleslyngen opfanges af en lille telespole, der er indbygget i elevens hørerapparater/ci. (Ref. 15: Fredericiaskolens deklaration. Se afsnittet: tekniske standarder). Dette muliggør brug af teleslynge i flere klasseværelser samtidig, men teleslyngerne er naturligvis fast monteret i de enkelte klasseværelser. Med præsentationen af det multifrekvente FM-system i 2003 og de åbenlyse fordele i et mobilt kommunikationsteknisk udstyr blev dette lanceret og gradvist implementeret i de enkelte klasser. 3
Der er wall pilot ved indgangen til hvert klasseværelse, således at eleverne automatisk synkroniseres ind på den rette frekvens til det pågældende klasseværelse. Under implementering af FM-systemet blev teleslynger deaktiveret efterhånden, som FM-udstyr blev opsat. Imidlertid havde det pædagogiske personale nogle observationer omkring elevernes brug og reaktioner på det nye udstyr, som gjorde, at der nu i alle klasser på Fredericiaskolen er opsat parallelt FM-udstyr og teleslynge. Det hele er så godt som i hvert enkelt klasseværelse kombineret, så læreren har én mikrofon på, som sender samtidigt i både FM-systemet og teleslyngen i klassen. Den enkelte elev vælger selv, om han/hun vil lytte over FM eller teleslynge. (bilag 2) Sideløbende med brug af FM eller telebaseret kommunikationsudstyr anvendes tegn i forskelligt omfang i undervisningen på Fredericiaskolen. Anvendelse af tegn er ligesom anvendelse af det kommunikationstekniske udstyr med udgangspunkt i hver enkelt elevgruppe og elevgruppens behov. Man arbejder hele tiden på at sikre en sikker kommunikation samt at gøre elevernes dansksproglige fundament så basalt og sikkert som overhovedet muligt dette gælder receptivt, det gælder den mundtlige præstation og det gælder naturligvis indholdssiden af det sproglige arbejde. Nærværende undersøgelse er en opgørelse af, hvor elevernes præferencer ligger i valget mellem FM og teleslynge samt et forsøg på at få elevernes sproglige udtryk til at indgå i en vurdering af, hvilke tilbud der bør være til rådighed for elever med høretab. Undersøgelsen tjener samtidig til en bevidstgørelse blandt eleverne omkring, hvilke valg de må træffe hver især, samt at behovene kan variere dels fra person til person, men også fra situation til situation. Valg af terminologi: To udtryk er vigtige at præcisere i forhold til sprogbrugen i denne undersøgelse. Jeg anvender udtrykket elever med høretab frem for hørehæmmede elever. Det følger med inkluderingstanken, at vi formår at se på de enkelte elever som personer med hver deres karakteristika og kvaliteter/personligheder. Der er altså andet end høretabet, der karakteriserer den enkelte elev, og jeg fravælger da betegnelsen hørehæmmede for at undgå et prædikat, der vil kunne opfattes som dækkende hele elevens personlighed. Jeg anvender termen kommunikationsteknisk udstyr frem for høretekniske hjælpemidler. Det FM- eller tele-baserede udstyr, der anvendes i undervisningen af elever med høretab, skal netop fremme kommunikationen, understøtte turntaking og muliggøre Undervisningens samtale i praksis, hvori det er basal nødvendighed, at man høremæssigt også kan retnings- og afstandsbestemme for kvalitativt at blive delagtig i dialogen. Med betegnelsen kommunikationsteknisk udstyr ligger derfor også et ansvar på andre end den, der lytter. Den, der taler, er ansvarlig for at formidle sit budskab til alle involverede i den pågældende undervisningssituation. Der lægges således vægt på den pædagogiske anvendelse af det kommunikationstekniske udstyr, hvor teknikken forventes at kunne understøtte valg af pædagogiske metoder. Teknikken må således aldrig blive målet i sig selv men midlet til at arbejde med og udvikle elevernes tanker og færdigheder. Beskrivelse af elevgruppen: Fredericiaskolen modtager elever med høretab i undervisning. En del elever har andre funktionsnedsættelser ud over høretabet. Da denne undersøgelse foretages, er der 76 elever i skoleafdelingen. Eleverne kan være audiologisk behandlet med enten HA eller CI. Enkelte elever har det ikke været muligt at behandle audiologisk, hvilket er en vurdering foretaget på den høreklinik, barnet kommer på. 4
Nogle elever gennemfører hele deres skoleforløb på Fredericiaskolen, mens andre når at være skoleplaceret lokalt i hjemkommunen, hvorefter der på et eller andet tidspunkt i skoleforløbet foretages et skoleskift til Fredericiaskolen. Én elevgruppe modtager undervisning på en lokal folkeskole i Fredericia Bakkeskoleprojektet med støtte både i FM og teleslyngebaseret udstyr samt tegnsprogskyndigt personale. Beskrivelse af Fredericiaskolen: Fredericiaskolen er en specialskole for elever med høretab, der spænder vidt. Der undervises indenfor den vidtgående specialundervisning men med mulighed for, at eleverne kan tage de afsluttende afgangsprøver indenfor de rammer, det er muligt for den enkelte elev og med den grad af dispensation, der er nødvendig for den enkelte elev. ( ref. 15: Fredericiaskolens deklaration. Se afsnittene: Servicemål og Faglige standarder.) Undersøgelsen: Af 76 elever på Fredericiaskolen har 67 elever afleveret besvarede spørgeskemaer. En respons på 88,2 %. Aldersspredningen er fra 6 17 år. (bilag 1) 5 elever har deres daglige skolegang inkluderet i en klasse på en lokal skole i Fredericia, Bakkeskolen. Disse 5 besvarelser har det været muligt at identificere i løbet af undersøgelsen for at sammenholde, om forskellen i deres vilkår i den daglige skolegang om muligt kunne have nogen indflydelse på elevernes præferencer mht. at anvende FM/teleslynge. Gennemgående har hver enkelt af de 67 elever haft mulighed for at drøfte besvarelserne med artikulationslærer og/eller klasselærer - dels for at kunne blive helt præcis i angivelse af, hvilket udstyr der anvendes (både HA, CI og kommunikationsteknisk udstyr), - dels for at blive mere præcist opmærksom på, hvad den enkelte elev foretrækker i hvilke situationer. Forhåbentlig har undersøgelsen også givet anledning til drøftelser indbyrdes eleverne imellem. Af de 67 indkomne besvarelser er der 43 elever (64 %), der anvender HA. Der er 20 elever (30 %), der anvender CI. 2 elever med høretab (3%) er ikke audiologisk behandlet. 2 elever har fået udleveret HA (3%) men føler ikke nogen gavn af at anvende dem. (fig. 1). 5
6 % (4 elever) af Fredericiaskolens elever har ikke kunnet audiologisk behandles/har ikke udbytte af den audiologiske behandling og medregnes derfor ikke i den videre undersøgelse om præferencer i forhold til brug af HA/CI og ekstra kommunikationsteknisk udstyr som FM/teleslynge. De 2 elever, som ikke har kunnet audiologisk behandles er nu begge 12 år. De 2 elever, som ikke finder udbytte ved at anvende den audiologiske behandling, de har fået, er nu begge 16 år. Gruppen af elever med HA: 43 af eleverne (=64%) bruger HA. 8 elever ét apparat (unilateralt HA-behandlede) mens 35 elever har HA bilateralt. Af populationen (43), der anvender HA, fordeler disse to grupper sig procentvis således (fig. 2): Af de 8 elever med hver ét høreapparat, angiver 2 elever, at de foretrækker teleslyngen frem for FM. De 6 resterende elever giver udtryk for, de ikke finder anvendelse for hverken FM eller teleslynge. Ingen i denne gruppe har præference for FM. Af de 35 elever, der er høreapparatbehandlede bilateralt, angiver 12 elever, at de foretrækker at anvende teleslynge. 9 elever tilkendegiver, at de foretrækker FM, mens 2 elever synes, de to ekstra kommunikationssystemer fungerer lige godt. Disse 2 elever formår at flekse, alt efter hvad situationen kræver. 12 elever angiver, de helst er fri for både teleslynge og FM. (fig. 3) 6
De 9 elever, der foretrækker FM, foretrækker alle 9 at anvende FM på begge ører samtidig. 3 af disse elever foretrækker indstilling FM+M mens 5 elever foretrækker ren FM. 1 elev angiver ingen præference her. Af de 12 elever, der foretrækker teleslynge, bruger de 8 elever at være på telespolen på begge ører samtidig. 4 elever angiver, at de kun bruger ét øre men de svarer ikke på, hvilket øre de helst vil lytte over telespolen i. 7 elever foretrækker at være i ren T-indstilling mens 3 elever foretrækker MT-indstilling. 2 elever har ikke angivet nogen præference ved dette spørgsmål. Der er spurgt ind til type af HA. Dette har åbenbart været svært at svare på. Nogle har helt undladt at skrive noget i det felt, andre skriver noget med Oticon, Phonak eller Senso. Det er desværre ikke muligt at blive mere præcis i den retning i denne undersøgelse omkring samarbejdet mellem HA og det ekstra kommunikationstekniske udstyr (f.eks. forhold omkring telespole eller FMkobling). Sammenfattende omkring de 43 HA-brugere viser denne optælling, at 14 elever foretrækker at anvende teleslynge. 9 elever foretrækker at anvende FM. 2 elever synes, FM og teleslynge fungerer lige godt og er i stand til at være fleksible i brugen af de 2 systemer, alt efter hvad situationen kræver. I alt 18 HA-behandlede (6 unilateralt HA-behandlede og 12 bilateralt HA-behandlede) elever er helst fri for at anvende nogen form for ekstra kommunikationsteknisk udstyr. (fig. 4) 7
Gruppen af elever med CI: Af de 20 elever med CI er 13 elever unilateralt CI-implanterede, mens 7 elever er bilateralt CI-implanterede. Af de 13 elever, der har CI unilateralt, har 4 elever 3G mens 9 elever har Freedom. Ingen elever bruger CI + HA i den aktuelle elevgruppe (fig. 5). 6 elever er unilateralt implanteret på højre øre, 3 elever med 3G og 3 elever med Freedom. 7 elever er unilateralt implanteret på venstre øre, 1 elev med 3G og 6 elever med Freedom (fig. 6). 8
Af de 4 elever, der har 3G, foretrækker 2 elever at anvende teleslynge mens de 2 andre elever foretrækker at klare sig uden ekstra kommunikationsteknisk udstyr. Af de 9 elever, der har Freedom, foretrækker 4 elever at anvende teleslynge, mens de resterende 5 elever foretrækker at klare sig uden ekstra kommunikationsteknisk udstyr. Det ses tillige, at 4 af de 6 elever, der er unilateralt implanteret på højre øre vælger FM/teleslynge fra. Af de 7 elever, der er unilateralt implanteret på venstre øre, vælger 3 elever FM/teleslynge fra (fig. 7). Af de 7 elever, der er dobbeltimplanterede, bærer 4 elever hver 2 Freedom apparater, mens de øvrige 3 elever bærer 3G + Freedom (fig. 8). 9
Alle 3 elever dobbeltimplanteret med hhv. 3G + Freedom foretrækker at anvende teleslynge. 1 angiver, hvilket øre hhv. Freedom og 3G sidder på, hvorved det fremgår, at eleven foretrækker telespolen på sit Freedom apparat. De to øvrige angiver ikke, hvilket af apparaterne de foretrækker at anvende til ekstra kommunikationsteknisk udstyr. Af de 4 elever, der er dobbeltimplanteret med 2 x Freedom, foretrækker 3 at anvende teleslyngen. 1 er usikker på, hvad han skal vælge efter for nylig at have fået CI nr. 2. 1 svarer FM og har ikke prøvet andet endnu. 2 elever dobbeltimplanteret med CI angiver, at når de anvender teleslyngen, vælger de indstilling MT, 1 elev foretrækker ren T mens en anden elev indstiller venstre CI på T og højre på MT (elev med 2xFreedom). Sammenfattende omkring de 20 CI-brugere viser det, at elevernes præferencer er, at 12 foretrækker teleslynge, 7 foretrækker ikke at anvende nogen form for ekstra kommunikationsteknisk udstyr, mens en synes at være tilfreds med FM, en har ikke valgt præference endnu (fig.9). 10
Som ved gruppen af elever med HA er det påfaldende, at så stor en procentdel foretrækker ikke at anvende ekstra kommunikationsteknisk udstyr i undervisningen. Og det er overraskende, at så få elever med CI har præference for FM. Sammentalt med gruppen af elever med HA, har vi på Fredericiaskolen i alt 26 elever (41%), der foretrækker at anvende teleslynge. 9 elever (16%) er bedst tilpas med FM. 2 elever (3%) synes, FM og teleslynge fungerer lige godt, mens i alt 25 elever (40%) helst er fri for at anvende nogen ekstra form for kommunikationsteknisk udstyr. 1 (2%) har ikke helt besluttet sig endnu. (fig. 10). Blandt de 7 elever, som er unilateralt implanteret og ikke ønsker at anvende ekstra kommunikationsteknisk udstyr i undervisningen, er der en elev, der bruger FM til TV hjemme. 2 er så nyligt implanterede, at der ikke er arbejdet med hverken FM eller teleslynge ved disse elever endnu. Resten anvender altså ikke FM eller teleslynge til øget udbytte af lyd i andre sammenhænge udenfor undervisningsmiljøet. Begge kommunikationstekniske systemer, teleslynge og FM, er sat op let tilgængeligt i hvert eneste klasseværelse på Fredericiaskolen. Det er muligt for den enkelte elev at vælge det tekniske udstyr, som man personligt er bedst tilpas med. Eleverne fordeler sig med deres præferencer ud over alle klassetrin. Der er en klar overvægt af elever, der foretrækker at anvende teleslyngen (43%). En noget mindre gruppe (16%) har klar præference for at anvende FM. 2 elever bruger FM/teleslynge fifty/fifty afhængig af situationen. En forholdsvis stor gruppe (41%) er helst fri for at anvende nogen som helst form for ekstra kommunikationsteknisk udstyr med begrundelsen, at lyden generer, forstyrrer eller direkte gør ondt. I tillæg hertil har 2 elever ikke kunnet audiologisk behandles, og 2 elever har fået udleveret HA, men har ingen udbytte af dem. Disse 4 elever er ikke indregnet i statistikken for anvendelse af det ekstra kommunikationstekniske udstyr. Alders- og kønsfordelingen i gruppen af elever, der foretrækker FM/teleslynge kontra gruppen af elever, der ingen ekstra kommunikationsudstyr bruger, fordeler sig således: I gruppen, der anvender FM/teleslynge er der 19 piger og 18 drenge. Der er en aldersspredning fra 6 17 år med en gennemsnitsalder på 12,9 år. 11
I gruppen, der ingen ekstra kommunikationsudstyr bruger, er der 12 piger og 13 drenge. Én elev har glemt at påføre køn og alder. Der viser sig en aldersspredning fra 8 17 år med en gennemsnitsalder på 14,2 år. Der er altså tendens til, at gruppen af elever, der bruger ekstra kommunikationsteknisk udstyr gennemsnitligt er 1,3 år yngre end gruppen, der ingen ekstra kommunikationsteknisk udstyr anvender. Den gennemsnitlige aldersforskel vurderes dog ikke at være markant i forhold til en mulig diskussion om, at nogle af eleverne er blevet så gamle, så det måske kunne hænge sammen med f.eks. en teknologisk forbedring af såvel høreapparater, CI og ekstra kommunikationsteknisk udstyr, som denne elevgruppe ikke har haft adgang til som yngre og dermed ikke er oplært i at anvende udstyret. Kønsmæssigt er der heller ingen markant forskel i, hvad eleverne vælger. Det er IKKE undersøgt, om der i forhold til at bruge/ikke bruge kommunikationsteknisk udstyr er flere elever med funktionsnedsættelser ud over høretabet i den ene gruppe end den anden. Argumenterne: Alle børnene er blevet bedt om at begrunde, hvorfor de foretrækker det ene frem for det andet. 26 af Fredericiaskolens elever, som har deltaget i undersøgelsen, fravælger helt at anvende ekstra kommunikationsteknisk udstyr. Stadig er det elever, der har udbytte af hhv. CI eller HA i dagligdagen. 4 elever med CI Freedom har ikke angivet nogen begrundelse for fravalg af FM/teleslynge. Én er dog nyopereret, hvilket kan betyde, at der endnu ikke er afprøvet yderligere. Men ellers argumenteres fra den resterende gruppes side at: jeg kan ikke lide at bruge FM og T, fordi lyden skifter mellem lys og mørk jeg kan ikke lide at bruge FM og T, fordi lyden suser og skifter mellem højt og lavt det lyder, som om det blæser det er, som om ørerne bliver anderledes stemmerne bliver anderledes FM lyder som et tog 5 elever med HA har ikke kunnet angive nogen begrundelse for fravalg. Men ellers begrundes som følgende i denne gruppe: jeg er døv, jeg kan ikke jeg er døv, det bliver kun støj i mit hoved. Jeg bruger kun tegnsprog, ingen tale vanskeligt, fordi jeg er døv og har tinnitus jeg hører og følger nemt med uden ekstra udstyr, når gruppen ikke er større Teleslynge har jeg hjemme. Det virker OK. Med FM kan jeg høre.. og høre larm, men det fungerer ikke altid. Teleslyngen er OK i skolen, den går ikke i stykker. Det er svært for mig at forstå tale både med teleslynge og med FM. Jeg kan kun høre lyde ingen glæde af FM eller teleslynge. På tomandshånd samtales uden tegn og med god forståelse ingen glæde af at bruge ekstra kommunikationsteknisk udstyr jeg kan ikke jeg er døv, lydene forstyrrer det forstyrrer. Jeg får ondt i hovedet der er for meget støj støj som når man er ude i ørkenen når vinden kommer imod. Hele tiden! ingen støtte i det ekstra udstyr hørelsen bliver ikke bedre og det er besværligt at skifte om mellem programmerne fordi det forstærker alt for meget pga. de andre bruger CI og vil høre det højere og det suser 12
Af de 9 børn, der foretrækker FM, har 8 begrundet deres svar som følger: forstærker bedst bedste lyd FM er god man kan høre bedre jeg hører bedst læreren det er kraftigere end tele og høj og nem jeg kan høre alt uden larm hører godt Enkelte angiver også et fravalg af at bruge teleslynge, og begrundelserne går da på, at det skratter i teleslyngen. 2 af disse 8 elever angiver, at de kun bruger FM ved TV og når de lytter til musik altså ikke i undervisningen! - og de skriver, at de ikke bryder sig om at bruge FM i klassen, hvor den ene af eleverne begrunder med, at det er som at sidde i en dyb kælder, hvor det runger. De 26, som foretrækker brug af teleslynge, har alle begrundet deres valg. 2 elever med CI-apparat 3G unilateralt begrunder valget med: så er det nemmere at høre det er nemt og det giver en bedre lyd Der indstilles på MT ved begge elever. Begge angiver også fravalg af FM: FM er dårlig, fordi den larmer og den vælter min CI. fordi den er irriterende og jeg tit glemmer den og den giver en dårlig lyd. Begge disse elever er elever på Bakkeskolen, og den ene angiver, at der på Bakkeskolen ikke er installeret teleslynge, så derfor SKAL der bruges FM. (red.: der arbejdes på at bruge halsteleslynger til disse børn nu). 3 elever dobbeltimplanteret med både 3G og Freedom fremkommer med følgende begrundelser: det er bedst og kan høre højt supergod! fordi det er god lyd og højt og tydeligt I argumenterne for fravalg af FM er der skrevet: jeg hører kun uuu og iiii og ssss på FM og FM er utydelig. Det FM er irriterende at høre på det er dårligt og larmer det irriterer mig det er irriterende hvis jeg skal gå frem og tilbage Én af disse elever angiver i øvrigt, at det er telespolen i Freedomapparatet, der bruges, hvilket i sagens natur er det senest implanterede øre. Denne elev bruger ikke telespolen i 3G-apparatet. De to andre bruger telespolen på begge ører. Alle 3 elever indstiller på MT. Elever unilateralt implanteret med Freedom begrunder deres valg af teleslynge således: det er nemt at bruge fordi det er nemt og fordi det er behageligt at høre på jeg kan høre mere klart med teleslynge fordi man hører højt men en gang imellem er lyden meget dårlig og det er også meget nemmere at bruge teleslynge I fravalg af FM begrundes her: det er irriterende og jeg skal huske sko 13
det er besværligt at sætte den på, og T er højere. Og FM er tungere og irriterende FM bruger meget strøm. Den er dårlig, jeg er nødt til at skifte program hele tiden Fordi den bruger meget batteri, det er besværlig og lyden er næsten altid dårlig og den irriterer mig meget Alle unilateralt implanteret med Freedom indstiller på MT. Dobbeltimplanterede med Freedom begrunder således: teleslynge er lidt højere end FM og det er nemmere at have T på teleslynge er bedst til musik FM og teleslynge er lige gode til samtale teleslynge er højere end FM, så teleslynge er den bedste Også her argumenteres fravalg af FM: FM skratter og bruger meget strøm FM er lidt lavere og det skal af og på og det er irriterende Denne gruppe prioriterer forskelligt i indstilling af apparat. Én indstiller i MT. Én har ikke besluttet sig endnu, fordi han lige er blevet implanteret på 2. øre og altså arbejder med det. Den tredje indstiller højre Freedom på MT og venstre på T. Tilbage er 14 elever med HA, som foretrækker teleslyngen. Deres begrundelser lyder således: teleslynge er bedst, fordi det er højt og god lyd det er meget godt kan høre de andre kammerater/lærere i klassen det lyder bedst jeg kan bedre høre man hører bedre kan koncentrere sig bedre ved at høre læreren lyden er bedst fordi at jeg kan høre bedre jeg bruger T teleslynge i klassen ved diktat bruger jeg FM, resten af tiden bruger jeg teleslynge jeg bruger teleslynge men KUN til diktat jeg ved ikke, hvorfor jeg bedst kan lide teleslyngen To elever angiver, at de egentlig kun bruger teleslyngen til TV og PC altså ikke til samtale i undervisningssituationer, men at de til TV/PC foretrækker netop teleslyngen. I fravalg af FM angives følgende argumenter i denne gruppe af elever: kender det ikke så godt jeg føler ikke, jeg hører så godt det er irriterende kun at kunne høre det, læreren siger at det ikke kan bruges på lang afstand fordi det larmer for meget FM støjer i mine HA det larmer/skratter i mine HA hvis jeg bruger MyLink, kan det skratte meget apparat er lidt tungt det skratter hvis læreren glemmer at slukke når de går ud eller går rundt FM lyder for højt så jeg får ondt i mine ører og min FM larmer hele tiden på min gamle skole lod jeg, som om FM var tændt. Men jeg kunne slet ikke høre i det. Her bruger jeg teleslyngen 14
8 elever i denne elevgruppe angiver, at de indstiller deres HA på ren T. 3 elever indstiller på MT. 1 angiver, at det er forskelligt, hvad hun indstiller på afhænger af situationen. Og 2 elever har ingen præferencer angivet. Blandt de 8 elever, der indstiller på ren T, oplyser én elev, at han ikke har mulighed for MT. Der er spurgt til, om der er elevmikrofoner i klasserne i en formodning om, at det ville kunne fremgå, at eleverne i disse klasser i større udstrækning valgte FM/teleslynge til i undervisningen. Dette er ikke umiddelbart tilfældet i opgørelsen af besvarelserne. Selvom vi naturligvis ved, at det kommunikationstekniske udstyr skal være af den bedste kvalitet, at det er vigtigt med kort mikrofonafstand ved den, der taler, og at de akustiske forhold skal være optimale, så tyder det på, at der også i disse klasser er børn, som har en begrænset tolerance for at arbejde med lyd og som kan blive nødt til at vælge den ekstra forstærkning fra om ikke andet, så i perioder. At vælge det kommunikationstekniske udstyr fra er ikke knyttet til udvalgte klasser som sådan det spreder sig ud over alle klasser. Eleverne på Bakkeskolen: En særlig gruppe udgør de 5 elever med høretab, der er inkluderet på Bakkeskolen i Fredericia. Det kommunikationstekniske udstyr omkring denne elevgruppe var fra starten udelukkende FM-baseret. Sådan er det ikke mere. Der er nu også mulighed for at anvende halsteleslynger. Én er for nylig CI-opereret og er ikke i gang med nogen form for ekstra kommunikationsteknisk udstyr (endnu). 3 af disse elever oplyser, at de foretrækker at anvende halsteleslynge. Den 5. i denne elevgruppe tilkendegiver: jeg håber, jeg snart får en halsteleslynge. Det oplyses ikke, hvilket nærmere mærkat/produkt, halsteleslyngen er. I undervisningslokalet er tillige opsat Sound Field system, og eleverne med høretab kan i MT/FM+M lytte over både et løft via mikrofonen i HA/CI og en optimering gennem teleslynge/fm. Hertil er der tegnsprogstolkning til rådighed i undervisningen også. De akustiske forhold er tilpasset og efterbehandlet i relevante klasseværelser og tilstødende fællesrum, men der er på Bakkeskolen ikke foretaget akustisk tilpasning af mulige faglokaler eller andre fællesarealer. Sammenfatning af elevernes argumenter og vurderinger: Især 2 elevudsagn vil jeg gerne fremhæve. Dels fordi de i sig selv kan relatere til børn med høretab, der inkluderes i lokale skoler, men også fordi det er elevudsagn, der giver fornemmelsen af, hvad det kan have af personlighedsmæssige konsekvenser at skulle anvende et udstyr, som man i grunden ikke har udbytte af. Det er udsagnene: fordi det forstærker alt for meget pga. de andre bruger CI og vil høre det højere og det suser på min gamle skole lod jeg, som om FM var tændt. Men jeg kunne slet ikke høre i det. Her bruger jeg teleslyngen Det første udsagn indeholder et element af, at det udstyr, der anvendes, tilgodeser de andre elever men ikke mig. Altså at eleven kan sidde med en fornemmelse ikke at være en del af flokken. Det andet udsagn indeholder besked om, at eleven har meldt ud men ikke kunnet få hjælp hos de voksne til at få udstyret i orden og altså vælger at lade som om. Begge elever meldte ud begge har faktisk rakt ud mod verden omkring dem, men de er ikke blevet mødt med en løsning på problemet. I værste fald kan den slags situationer medføre en fornemmelse af mobning hos den elev, der sidder med et høretab og i øvrigt anstrenger sig for at være deltager i såvel undervisning som sociale aktiviteter i øvrigt. Og det er ganske alvorligt, når det sker især fordi omgivelserne måske reelt ikke mobber, men gør sig de yderste anstrengelser for at anvende kommunikationsteknisk udstyr korrekt, og så får man en helt uventet 15
reaktion fra eleven med høretab, og det bliver nemt at konkludere, at eleven også må lære at tage sig sammen og tolerere visse ting. Disse forhold ER der behov for, vi kigger meget nærmere på og får undersøgt, både blandt elever med høretab på specialskole som Fredericiaskolen men i særdeleshed også blandt elever med høretab inkluderet i lokale skoler, for de har ingen at spejle sig i i deres hverdag. Men ellers deler Fredericiaskolens elever sig nu groft i 2 grupper, hvor 41 % af de medtalte besvarelser i undersøgelsen fravælger at anvende ekstra kommunikationsteknisk udstyr i undervisningen, mens 59 % vælger at anvende enten FM eller telebaseret udstyr. I begge grupper er de primære begrundelser noget med, hvordan lyden fornemmes, og med dette som udgangspunkt har den enkelte elev truffet et valg. Det synes også at skinne igennem i elevbesvarelserne, at der i gruppen af elever, som helt fravælger noget som helst ekstra kommunikationsteknisk udstyr, kan indgå et element af, at det ikke øger og understøtter de kommunikative færdigheder og sprogforståelsen rent auditivt. Nogle er måske ikke engang nået hertil, fordi der opleves for meget sus og andre ulemper i den lyd, vi som pædagogisk personale umiddelbart forventer er forbedret. Ud fra alle elevernes besvarelser må det antages, at eleverne stort set hver og én har prøvet forskellige lyttemuligheder godt og grundigt af i forskellige situationer og foretager et match i de tekniske muligheder i forhold til, hvordan egen læringsstil og personlig styrke er. Enkelte elever giver udtryk for, at de ikke rigtig har afprøvet noget med FM, men ellers gives der udtryk for, at den enkelte elev har arbejdet med at udnytte sin hørelse bedst muligt, har forsøgt mangt og meget, både i den gruppe, hvor det ekstra udstyr er valgt fra og i den gruppe, hvor der tilkendegives en prioritering af enten FM eller teleslyngen. Sagt ganske kort: man vælger det tekniske hjælpemiddel, der har færrest ulemper, og som man selv bedst kan supplere med sine mestringsstrategier. Især vælger man den løsning, der ikke forstyrrer ens opmærksomhed ved forstyrrende skrat, sus el. lign. Hvilke muligheder gør eleverne brug af ved TV/DVD og tlf.? I hele gruppen af elever, der fravælger ekstra kommunikationsteknisk udstyr i undervisningen, er der 3, der har teleslynge installeret i hjem og elevhjem ved TV/DVD og bruger det. Én pige med CI har installeret FM, som hun tydeligt angiver, hun ikke bruger, for hun bryder sig ikke om lyden. Ingen i denne gruppe har noget ekstra udstyr i forbindelse med telefon, men 3 angiver faktisk at kunne samtale i tlf.! Alle 3 angiver, at de kan samtale i mobil, mens 2 af disse 3 også formår at bruge fastnet. Én angiver dog, at det kommer an på lyden, som kan variere fra tlf. til tlf. I gruppen af elever, der angiver at anvende kommunikationsteknisk udstyr i undervisning, er der 9, der har installeret teleslynge i hjemmet til brug ved TV/DVD én har ikke i hjemmet men bruger teleslynge på elevhjem ved TV/DVD. Én af de 9 fortæller, at der godt nok er teleslynge i hjemmet, men at den ikke duer nu med de nye HA! 2 i denne gruppe har FM i hjemmet til TV/DVD. Besvarelserne er ikke helt tydelige omkring dette forhold, desværre. Alligevel fremgår det dog, at en mindre gruppe anvender FM/teleslynge ved TV/DVD men ikke anvender udstyret i undervisningen. Her KAN være tale om, at eleverne har overskud til at lytte og arbejde med det auditive input af verbalt sprog, når de ikke samtidig skal forholde sig til at svare/indgå i dialog og så måske endda indgå i dialogen på talesprogligt grundlag. Men det ER en hypotese, jeg her fremsætter. Dog kunne den være interessant at få undersøgt nærmere i forhold til, hvor mange niveauer den enkelte elev kan magte at arbejde med samtidig. Ved tlf. er der én elev, der oplyser at have en teleslynge, og at det fungerer med mobil! Én elev med CI oplyser at have FM til tlf. hjemme, men eleven har samtidig klart tilkendegivet præference for teleslynge i undervisningen pga. dårlig lyd i FM. Én elev oplyser at kunne samtale i både fastnet og mobil ved brug af telefonernes højttalerfunktion. I alt 9 elever foretrækker at anvende mobil til samtale. 16
4 kan bruge både mobil og fastnet og 3 foretrækker fastnet. En enkelt oplyser præference for mobil og angiver, at det så er med SMS. Og en oplyser, at han slet ikke taler i tlf. Hvad kan gøres bedre? Generelt ønsker eleverne - bedre lyd omkring de højfrekvente lyde - at det bliver nemmere at forstå tale - at det bliver nemmere at høre, når der er baggrundsstøj - at teknikken ikke så ofte går i stykker - nye batterier med mere styrke, så man kan høre nogle af de svage lyde også - vil gerne høre min egen stemme og høre sprog tydeligere - at teleslyngen kan flyttes med til computer - bib-lydene i CI når batterierne løber ud er irriterende - jeg ønsker teleslynge i klassen og en ny CI-Freedom - det skal bare virke - FM-mikrofonerne skal have større forbindelse - At udstyret bliver bedre, så det er svært at gå i stykker - Det skal lyde ligesom i CI en - Den bedste forstærkning i HA - I-øret apparat, så jeg kan have hestehale - T er for stærk - Prøve at dele lyden i klassens udstyr, så det ikke bliver for kraftigt for mig, fordi de andre har brug for det så kraftigt - 2 elever fra Bakkeskolen giver udtryk for, at der er larm, når klassen arbejder Børnene gør sig rigtig mange overvejelser om bedre udnyttelse af hørelse og lyd, og 2 af udsagnene går også på gener omkring baggrundsstøj. En hörselnedsättning gör at vi måste anstränga oss för att höra. I en sämre akustisk miljö får vi anstränga oss mer vilket gör att korttidsminnet belastes hårdare, siger Håkan Bergkvist (ref. 9 side 5). Og vore elever forholder sig rent faktisk til det og giver udtryk for, at det er belastende. På spørgsmål om design i HA/CI har betydning for, om eleverne vil gå med det, er der 12 der svarer, at designet godt kan betyde, at de vil fravælge at bruge deres HA/CI samt det kommunikationstekniske udstyr. Typer af kommunikationsteknisk udstyr i relation til pædagogisk metode: Hertil skal man nøje gennemtænke opbygningen af det kommunikationstekniske udstyr, man ønsker skal understøtte undervisningen. Vi er nødt til at være fuldstændig klar over, hvad dansk pædagogik indeholder, og hvad vi vægter pædagogisk, didaktisk og ideologisk i vore skoler. Her er der store ligheder med, hvad der er af undervisningstraditioner i andre nordiske lande. Hvis man lister opbygningen af kommunikationsteknisk udstyr op, er det, der lige nu er vældig debatteret udstyr med lærermikrofon og flere elevmikrofoner, således at de øvrige elevers udsagn også bliver hørbare for en elev med høretab. Et sådant udstyr kan være såvel FM- som teleslyngebaseret. Men hertil er der forskel på, hvordan systemerne er bygget op teknisk. Nogle systemer fungerer ved, at lærerens sender bare tændes, og så er den tændt hele tiden. Når eleverne skal sige noget, tager de en elevmikrofon og trykker på kontakten, så er der plads til lærersender + én elevmikrofon i systemet ad gangen, og det giver mulighed for at lytte til dialog, turntaking og på den måde længerevarende meningsudveksling og samtale mellem ligeværdige samtalepartnere. Andre elever kan ikke trykke sig ind, så længe denne ene elev er på systemet sammen med læreren. Dette system kan fungere med håndholdte elevmikrofoner eller med svanehalsemikrofoner som i byrådssale. 17
Det sidste giver mulighed for også at understøtte med tegn, såfremt dette er nødvendigt samtidig med det talesproglige udsagn. Dette system vil sende lyden direkte til elevens FM-modtager eller telespole i høreapparat/ci. En anden måde at bygge et system med elevmikrofon op er ved at lade det være stemmestyret. Lærersenderen er igen tændt hele tiden, og når en elev tager en elevmikrofon og taler i den, kan eleven med høretab igen høre en dialog i udstyret, hvis altså læreren tier stille. Lærerens sender er master i dette system, og der er risiko for, at læreren cutter en elevs udsagn, hvis læreren så meget som rømmer sig, kommer til at grine eller lige skal give en hurtig bemærkning til en anden elev under samtalen. Denne tekniske opbygning kan også ses både ved håndholdte elevmikrofoner og svanehalsmikrofoner. Et sådant system med én sender som master understøtter ikke ligeværdighed i undervisningens samtale. Dette system vil også sende lyden direkte til elevens FM-modtager eller telespole i høreapparat/ci. Endelig er Sound Field systemer sat op et par steder nu. Det bygger grundlæggende på, at læreren har en mikrofon på, og højttalere rundt i klassen sender lærerens tale ud i rummet. I og med lyden sendes via højttalere ud i rummet, sender det ikke til elevens FM-modtager eller telespolen i apparatet. Der kan være risiko for, at eleven oplever volumenforskel fra lærerens nu kraftigere tale i klasseværelset i forhold til en kammerats udsagn/bemærkning i løbet af en undervisningslektion, og at denne volumenforskel kan være for stor og vanskelig at tackle. Nogle steder kan dette tackles ved at opsætte elevmikrofoner i forbindelse med Sound Field systemet. Endelig skal vi nok nøje overveje det rimelige i, at alle normalthørende klassekammerater får ændrede lyttevilkår i klassen. Også klassekammeraterne vil opleve volumenforskel og få en lydoplevelse i deres undervisning, som ikke samtidig lægger op til at retnings- og afstandsbedømme lyden i forhold til deres lærer. Det vil altid være abstrakt for en normalthørende lærer, der anvender kommunikationsteknisk udstyr i undervisningen af en elev med høretab, hvad der egentlig er af lyd inde i det system. Læreren må forlade sig på, at når der er tændt for udstyret, så fungerer det, med mindre eleven giver udtryk for noget andet. Desværre oplever vi at sætte fint og dyrt kommunikationsteknisk udstyr op til anvendelse i undervisning, og så vil en eller flere elever melde ud, at de ikke mener, det fungerer. Såfremt eleverne giver denne besked, kan vi arbejde videre på at forbedre vilkårene, men dersom eleven vælger at undertrykke, at udstyret faktisk ikke duer eller hjælper, da arbejder læreren med en fiktiv størrelse i det kommunikationstekniske udstyr fiktiv i den forstand, at det er en forventning om at noget fungerer og understøtter det pædagogiske sigte, men i grunden bruger eleven andre mestringsstrategier for at kompensere for, at udstyret ikke fungerer. Vi ved, dette sker, og det skal vi væk fra. Det sker også, at noget kommunikationsteknisk udstyr bliver sat i værk, men det støjer. Eleven er måske ikke klar over, at denne støj bør undgåes, for elevens lyttemodenhed kan være så spæd, at der ingen erfaring er at bygge på i denne sammenhæng. Lærerens opmuntring og forventning omet godt resultat sætter eleven i en forpligtigelse, og en Rosenthal-effekt 1 opstår. Ved smil og imødekommenhed fra elevens side tror læreren, at udstyret fungerer. I denne situation kan man nærmest tale om en gensidigt parallelforskudt størrelse, al den stund at såvel elev som lærer tror, at den auditive tilgang til sprog og læring nu understøttes til fulde. Hverken elev eller lærer færdes i bevidstheden i det aktuelle lydrum, der reelt er mellem elev og omgivelserne i sådan en situation. Dette sidste må bare slet ikke forekomme! Kender du ikke din teknik, kender du heller ikke din pædagogik. 1 Rosenthal-effekt, (efter den amerikanske psykolog Robert Rosenthal, f. 1933), forsøgsledereffekt, selvopfyldende profeti; det fænomen, at en persons forventninger til en andens præstationer har en tendens til at blive opfyldt. Undersøgelser har påvist, at fx læreres positive eller negative forventninger (deres bias, forudindtagethed) over for de forskellige elever i en skoleklasse har indvirkning på elevernes præstationer uanset deres potentialer for at lære. 18
Diskussion: Selvom det er en børnegruppe, denne undersøgelser tager udgangspunkt i, er det en gruppe, som er kendetegnet generelt ved flere års erfaring med brug af såvel HA/CI og ekstra kommunikationsteknisk udstyr. Rammerne for denne undersøgelse har været stor ensartethed i såvel de fysiske rammer i form af akustik og opsætning af kommunikationsteknisk udstyr samt en fast og stabil referenceramme i det faglige personale såvel teknisk som pædagogisk omkring eleverne. En forholdsvis stor gruppe fravælger helt at anvende ekstra kommunikationsteknisk udstyr i undervisningen om end flere af eleverne angiver, at de på tomandshånd og uden baggrundsstøj godt kan følge en samtale funderet på talesprog. Imidlertid er der generende forhold i flere situationer omkring det at bruge lyd, når man har et høretab, som får betydning for, hvordan en hverdag kan tackles og mestres med brug af ekstra kommunikationsteknisk udstyr og andre mestringsstrategier rent kommunikativt blikretning, øjenkontakt, varieret brug af tegnstøttet kommunikation afhængig af afstand og andre forhold i situationen. Jf. Susanne Bisgaard (ref. 6 p.7) Essensen er, at det er vigtigt at høre for at blive ved med at være en del af det sociale netværk. Men der er stor forskel på, hvor meget mennesker reelt ønsker at høre. Sagt på en anden måde: Når man har et høretab, så er den sans såret. Behandlingen kan være at tilbyde HA og ekstra kommunikationsteknisk udstyr, men hver især har børn og voksne med høretab forskellige grænser for, hvad man kan tolerere af ekstra forstærkning. Således angiver nogle af eleverne også, at de kun vælger at anvende det ekstra kommunikationstekniske udstyr ved f.eks. diktat, hvor de skal lytte helt distinkt i fonem-skelne-opgaver. Der synes derfor ikke at være grundlag for at konkludere på en kvantitativ undersøgelse gående på, at der er flest, der foretrække den ene af de to muligheder (FM><teleslynge). Der er behov for en kvalitativ undersøgelse til grundlag for behandlingsform, der hver gang tager udgangspunkt i den enkelte HA/CIbrugers subjektive oplevelser. Jf. Karen L. Anderson, Ph.D: At this time there s not one type of FM system that works best for all children and their educational situations, so it s important to consider the options with an open mind and to allow the child and school staff to experiment until a truly beneficial arrangement can be determined. (ref. 4 p. 127). Karen L. Anderson nævner udelukkende FM systemer, hvor vi i Danmark og andre steder i Norden formulerer os anderledes omkring kommunikationsteknisk udstyr, idet vi i vore beskrivelser tilkendegiver, hvorvidt udstyret er FM-baseret eller teleslynge-baseret for den, der skal lytte igennem udstyret. Karen L. Anderson nævner dog halsteleslyngen som en mulighed og berører således kort, at det kan være nødvendigt at fokusere mere på de tekniske processer der foregår i HA/CI end på de vilkår der er omkring lærerens sender. Imidlertid er Karen L. Andersons referencegruppe elever med høretab, som inkluderes i lokale skolemiljøer. Det vil sige, disse elever ofte sidder som den eneste i hver deres klasse med det særlige behov at få lyttevilkårene optimeret i forhold til netop ens eget høretab. Men en vigtig pointe i Karen L. Andersons udsagn er, at det er nødvendigt at være åben for forskellige mulige tekniske løsninger til gavn for eleven med høretab og et udstyr, som kan fungere med omgivelserne i undervisningsmiljøet, således at man tilgodeser både eleven med høretab og omgivelserne. Nogle steder i Danmark afprøver man i undervisning også Sound Field Systemer til elever med forholdsvis store høretab. Tiden må vise, hvad udbyttet bliver for disse børn. I endda nogle år har vores faglige fokus været på, at det optimale havde noget med afstanden at gøre fra lydkilden til HA/CI. Men en anden ting omkring Sound Field Systemer er også, at såfremt kun læreren bruger en mikrofon, da vil lydniveauet variere endda meget fra lærerens tale og til en bemærkning fra en sidekammerat, der ikke taler i nogen forstærkning. Endelig er der en uafklaret drøftelse omkring anvendelsen af Sound Field, fordi det lægger et lydbillede ind over hele klassen, så det påvirker alle klassens elever. Det mangler vi at tage stilling til i forbindelse med snakken omkring inkludering af elever med høretab. 19
Hvorom alt er: Et dansk og måske endda Skandinavisk udgangspunkt må være/synes at være at give den enkelte elev mulighed for at afprøve forskellige muligheder. Jf. Hassan Hadzic, hörselingeniör: Det är viktigt at ge eleven en bra referensljudbild om eleven startar med dåligt ljud blir ribban lågt ställd från början (ref. 12 p.11). Blandt Fredericiaskolens elevgruppe har der været prøvet af i et akustisk miljø, som er stabilt og kendt af de fagfolk, der arbejder inden for husets rammer. Dette gør det i nogle sammenhænge mere overskueligt for fagpersoner at vejlede og guide eleverne mhp. valg af mest fordelagtig anvendelse af ekstra kommunikationsteknisk udstyr til undervisningsbrug. For elever inkluderet i lokale skolemiljøer kan det være mere tidskrævende at få valgt det udstyr, der passer den enkelte bedst muligt, alene fordi akustikken kan variere noget mere fra det ene klasseværelse til det næste, der er flere situationer, vi ikke på forhånd kan tage højde for. Det kræver god indføling i den enkelte elev med høretab at tolke præcis, hvad behovet er og hvad der eventuelt virker generende. Hørelsen er abstrakt at formulere sig om, og det er svært for små børn at udtrykke sig helt præcist og uddybende. Mange gange kan barnet forholde sig til: det duer/det duer ikke. Det fremgår af flere af Fredericiaskolens elevers udsagn, at de formår at følge en samtale på talesprogligt grundlag, når de er i rolige omgivelser, især uden baggrundsstøj og på tomandshånd, hvor afstanden er kort. Det samme billede tegner sig i samtale med elever med høretab, som er inkluderet i lokale skolemiljøer. I små grupper klarer man sig oftest bedst. Man anvender kun det ekstra kommunikationstekniske udstyr til undervisning i udvalgte situationer, fordi det blandt andet fjerner fornemmelsen for retning og afstand til kammeraterne at høre stemmerne direkte via FM/teleslynge i HA/CI, hvorved en række sociale færdigheder svækkes (f.eks. spontanitet og tempo i forhold til en sidekammerat). Det betyder, at man altid må veje for og imod, hvad man har af andre ressourcer intellektuelt, psykisk og socialt for at mestre sin situation i balance med det tekniske udstyr, man er blevet tildelt dette være sig såvel HA/CI som FM/teleslynge eller præferencen: ikke at ville anvende noget ekstra kommunikationsteknisk udstyr. Omkring CI-brugere gør et særligt forhold sig gældende omkring brugen af FM sammen med CI et. I Danmark er børn indtil videre udelukkende behandlet med produktet Cochlear, såfremt barnet har fået sin implantation på et dansk CI-center. Derfor rækker vore erfaringer kun indenfor dette produkt. Jf. Claire Buxton FM systems used with Cochlear Implants is another area for future research. Clinical reports are received by audiologists of interference with FM systems and implants. Phonak recommends certain channels be used for implant patients as to not interfere with the radio frequency of the device. The sound quality of an implant cannot be measured in a test box. This makes patient reports on the perceived clarity of the speech signal even more important. Research can be conducted with adult implant patients in order to receive reliable reports of distortion or degradation of the FM signal. This study began to examine the issue of clarity of the FM signal provided to the listener. Continued research is needed to determined the best method of guaranteeing that not only an advantageous SNR is provided with FM use, but also speech signal that is not affected by distortion (ref. 1 p. 32). Dette har Claire Buxton skrevet i 2008, og selvom personalet ved Center for Høretab er bekendt med, hvilke frekvenser indenfor FM der egner sig til CI, må vi erkende, at kun én ud af 20 CI-brugere har valgt FM og denne ene var usikker i sin tilkendegivelse (jf. ref. 11). CI er fortsat en vældig ny opfindelse, og den kvalitative oplevelse af at lytte med et CI og/eller CI med enten FM, teleslynge eller audioledning må fortsat bero på brugerens eget udsagn. På dette område kan vi kun blive dygtigere dag for dag. Imidlertid er det påfaldende, at gruppen af CI-brugere, der fravælger at anvende ekstra kommunikationsteknisk udstyr er så stor, som den er. I forhold til at mestre sin situation som person med høretab er det også bemærkelsesværdigt ved flere børn med CI bilateralt, at de ofte mestrer, når ét apparat pludselig ikke fungerer. En stor fleksibilitet i en hverdag, som må kræve et gevaldigt overskud. 20