Mål og resultatplan 2017

Mål og resultatplan 2017 mellem Banedanmark og Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement

2. Strategisk målbillede 1.1 Transport- Bygnings- og Boligministeriets mission, vision og strategiske indsatsområder Ministeriets fælles strategiske og værdibaserede rammer er formuleret i Mobilitet og byggeri, der skaber værdi. Ministeriets mission er at sikre mobilitet og et byggeri, der skaber værdi for det danske samfund og ministeriets vision er, at Danmark har transportsystemer og bygninger, der løser samfundets behov på en effektiv, konkurrencedygtig, sikker og miljøvenlig måde. For at realisere visionen, har ministeriet identificeret fem strategiske indsatsområder, som fremgår af nedenstående figur. Boligområdet blev ressortoverført til ministeriet med kongelig resolution af 28. november 2016. 1.2 Banedanmarks strategiske grundlag Banedanmarks strategi hedder Fremtidens Jernbane 2015-2020. Fremtidens Jernbane 2015-2020 tager sit udgangspunkt i Banedanmarks grundlæggende mission om at udvikle og levere en sikker, attraktiv og effektiv jernbane. Samtidig har strategien sigte mod visionen om frem mod 2020 at skabe forudsætningerne for at fordoble passager- og godstransporten. Tilsammen sætter det en ambition om at skabe en attraktiv togrejse samtidig med, at der leveres mere jernbane for pengene. Banedanmark skaber en attraktiv togrejse ved at sikre højere rettidighed, større kapacitet på jernbanenettet samt kortere rejsetid ved at gennemføre en lang række anlægs- og fornyelsesprojekter på jernbanen. Sideløbende med de mange projekter skal Banedanmark finde plads på banen til udførelse af den løbende vedligeholdelse, samtidig med at trafikken afvikles pålideligt og rettidigt, og med god trafikinformation på hele rejsen. Dette kræver effektivitet i alle dele af virksomheden. Hermed skabes en attraktiv togrejse for kunden samtidig med, at der leveres mere jernbane for pengene.

3. Banedanmark udvikler jernbanen ved at planlægge og være bygherre på nyanlæg og fornyelsesprojekter og har en kerneopgave med at sikre, at projekterne bliver forberedt og tilrettelagt med henblik på en hensigtsmæssig udførelse med lavest mulige enhedspriser, så de forudsatte effektiviseringer kan realiseres. Det er en grundforudsætning for Banedanmarks strategi, at der er opmærksomhed på et velfungerende og konstruktivt samarbejde på tværs både internt og med jernbanevirksomheder, rådgivere, leverandører og øvrige interessenter. Herudover er det en grundforudsætning at fastholde jernbanens høje sikkerhedsniveau, og at al arbejde sker med fokus på et godt arbejdsmiljø og med omtanke for miljøet. 1.3 Banedanmarks strategiske indsatsområder Fremtidens Jernbane 2015-2020 er en målstyret strategi og bliver udmøntet gennem seks konkrete og målbare strategiske mål: Rettidighed Projekter som aftalt Trafikinformation Projektomkostninger Rejsetid Vedligeholdelsesomkostninger Med en målstyret strategi er Banedanmarks seks strategiske mål styrende for, hvilke aktiviteter der bliver igangsat i områderne, i enhederne og på tværs. De strategiske mål bliver udmøntet gennem systematisk målnedbrydning og målopfølgning i alle områder og på alle lederniveauer. Det er en afgørende forudsætning for realiseringen af de strategiske mål, at der foregår et struktureret samarbejde på tværs af Banedanmark og på tværs af sektoren, dér hvor der er behov for kritiske forandringer. Banedanmarks strategiske grundlag og indsatsområder Fremtidens Jernbane 2015-2020: Fremtidens Jernbane 2015-2020 Banedanmarks strategiske grundlag Mission Vi udvikler og leverer en sikker, attraktiv og effektiv jernbane. Vision Frem mod 2020 skaber vi fremtidens jernbane, som gør det muligt at fordoble passager- og godstransporten. 6 strategiske mål Rettidighed Trafikinformation Rejsetid Projekter som aftalt Projektomkostninger Vedligeholdelsesomkostninger Vores brændende ambition At levere en attraktiv togrejse og sikre mere jernbane for pengene.

4. Der er i vid udstrækning et overlap mellem Banedanmarks seks strategiske mål og de mål, der indgår i Banedanmarks Mål- og resultatplan. Tilsammen sikrer målene, at der er en direkte understøttelse af udmøntningen af Transport- Bygnings- og Boligministeriets koncernfælles strategiske grundlag. Transport- Bygnings- og Boligministeriets koncernfælles strategiske grundlag understøttes på følgende måde af Banedanmarks strategiske mål og strategiske projekter: OPFØRELSE Mere velfungerende infrastruktur og statsligt byggeri for pengene Højere rettidighed Optimal rejsetid Projekter som aftalt Lavere projektomkostninger Lavere vedligeholdelsesomkostninger ANVENDELSE Mere tilgængeligt, pålideligt og sammenhængende transportsystem og flere tilfredse kunder Højere rettidighed Bedre trafikinformation Optimal rejsetid Projekter som aftalt REGULERING Enkel regulering, der understøtter et velfungerende transportmarked og transportsystem, en velfungerende trafikafvikling og en velfungerende byggesektor Forbedret CSM proces UDVIKLING Velunderbygget og rettidig planlægning og udvikling, der understøtter samfundets vækst Optimal rejsetid Projekter som aftalt Lavere projektomkostninger Lavere vedligeholdelsesomkostninger OUTPUT Mobilitet og byggeri, der skaber værdi EFFEKTIVE ORGANISATIONER Effektive organisationer, der samarbejder med hinanden og vores interessenter Af særligt vigtige tværgående samarbejder kan nævnes Fælles indsats om rettidighed med DSB Fælles indsats om trafikinformation med DSB Fælles indsats om CSM processen med Trafik- og byggestyrelsen

5. 2 Mål Mål- og resultatplanen for 2017 giver mulighed for at fastsætte højst 10 mål. Dette betyder at, der i fastsættelsen af mål har foregået en prioritering, der relaterer sig til henholdsvis kundeorienterede mål, projektorienterede mål og forvaltningsmæssige mål. For det kundeorienterede mål bliver der i 2017 fulgt op på punktlighed. Punktlighed er Banedanmarks mest synlige slutprodukt, som påvirker flest mennesker (passagerer og godskunder), og som samtidig involverer en meget stor del af Banedanmarks driftsvirksomhed (særligt trafikstyring og vedligehold). Målet omfatter tre delmål: fjernbane DSB, fjernbane Arriva og S-banen. Kunderettighed vægter 30 point. De projektorienterede mål er vurderet ud fra påvirkning af passagerer, økonomisk volumen og offentlighedens bevågenhed. De er vægtet mellem 5 til 30 point. For de forvaltningsmæssige mål indgår tre mål: CSM proces, Kvalitet i myndighedsafgørelser og Ministerbetjening. CSM proces er et fælles mål for Banedanmark og Trafik- og Byggestyrelsen, som handler om implementering af aktiviteter, der skal sikre en forbedret dansk model for CSM risikoledelse i infrastrukturprojekter. Målet vægter 5 point. Kvalitet i myndighedsafgørelser er et nyt mål og retter sig mod, at Transport- Bygnings- og Boligministerietministeriets styrelser træffer stadig flere myndighedsafgørelser, og at korrekte afgørelser er vigtige for interessenternes tiltro til styrelsernes arbejde. Derfor vægter målet 5 point. Ministerbetjening har de seneste år levet fuldt op til målet. Derfor vægter målet 5 point. For alle mål er der angivet ressourceforbrug. Ressourceforbruget er en økonomisk angivelse. For de mål, som indgår på Finansloven 2017 (FL17), henviser ressourceforbruget til bevillingen. For de resterende mål henviser ressourceforbruget til det konkrete budget. 2.1 Punktlighed Punktligheden omfatter punktlighed i togtrafikken på Banedanmarks jernbanenet og vægter samlet 30 point. Målet omfatter følgende tre delmål: I 2017 skal punktligheden for DSB Fjern- & Regional tog være mindst 82,4 % målt ved 2:59 min. I 2017 skal punktligheden for Arriva være mindst 93,0 % målt ved 2:59 min. I 2017 skal punktligheden på S-banen være mindst 92,3 % for S-tog målt ved 2:59 min. Der indføres samme kriterium for punktlighed for S-banen som for fjernbanen for at sikre direkte sammenlignelighed. Dog sættes der forskellige måltal for de tre delmål, idet de som udgangspunkt ligger på forskellige niveauer for punktlighed.

6. Et tog vurderes rettidigt, hvis det ankommer indenfor 2:59 minutter fra det anmeldte tidspunkt. Der bliver målt på den rettidighed, der opleves af kunderne, hvor rettidigheden af det enkelte tog vægtes med det antal kunder, der er i toget. Således vægter eksempelvis et myldretidstog mere i beregningen af rettidighed end et tog med få passagerer. Fuld målopfyldelse er betinget af, at alle delmålene er grønne. Det er ikke muligt at estimere ressourceforbruget isoleret set, da hele Banedanmarks virksomhed er rettet mod at levere en høj punktlighed, herunder særligt drift og trafikstyring, vedligeholdelse og fornyelse, hvortil der i 2017 er en samlet nettobevilling på 2.475, 2 mio. kr. 2.2 Anlæg økonomi Banedanmark skal overholde projektbevillingerne på igangværende anlægsprojekter på 28.63.08. Anlægsprojekter på jernbanen og budgettere retvisende. Følgende delmål indgår i opførelsen: 1. Der må maksimalt disponeres et træk på den centrale anlægsreserve på 3 pct. af projektets bidrag til den centrale anlægsreserve, dog skal trækket være på 10 mio. kr. eller mere for at der ikke opnås fuld målopfyldelse. 2. Årets forbrugstal på kontoen skal holdes inden for en merudgift på 6 pct. i forhold til grundbudgettet og en mindreudgift på 10 pct. i forhold til grundbudgettet, idet der imidlertid med hensyn til overholdelsen ses bort fra billiggørelse, politisk vedtagne projektændringer eller andre særlige forhold. Delmål 1 opgøres i forbindelse med Anlægsstatus for 2. halvår 2017. Delmål 2 opgøres i forbindelse med årsregnskabet, når endelige forbrugstal foreligger. 2.3 Anlæg tid Banedanmark skal gennemføre projekter til aftalt tid. Målet er, at ingen projekter forårsaget af Banedanmark ændrer åbningsår i forhold til det på FL17 angivne åbningsår eller i forhold til politiske aftaler. Målet vægter 5 point og opgøres i forbindelse med Anlægsstatus II for 2017. 2.4 Projektmilepæle Banedanmark skal i 2017 nå en række kritiske milepæle i de store anlægs- og fornyelsesprojekter. Følgende delmål indgår i opgørelsen hver med to milepæle: Elektrificering (5 point) Signalprogrammet (10 point) København-Ringsted (5 point) Ringsted-Femern (5 point) Fornyelse og hastighedsopgradering (5 point) Målet vægter i alt 30 point med ovenstående pointfordeling.

7. Elektrificering Elektrificeringsprojektet skal i 2017 nå følgende milepæle: 1. Anlægsarbejder på hovedstrækningen mellem Esbjerg-Lunderskov afsluttes i 2. kvartal 2017 2. Færdiggørelse af fordelingsstation Kildebrønd i 4. kvartal 2017. Milepælene vægter hver 50 % af de 5 point, som projektet udgør af det samlede mål. Ressourceforbruget er opgjort til årets bevilling for elektrificering af Esbjerg-Lunderskov og Elektrificering København-Ringsted og udgør 1,520,0 mio. kr. Signalprogrammet Signalprogrammet skal i 2017 nå følgende milepæle: 1. Site Acceptance Test (SAT) på Fjernbane Øst (Nord) er igangsat i 2. kvartal 2017. 2. Site Acceptance Test (SAT) på Fjernbane Vest (Nord) er igangsat i 2. kvartal 2017. 3. Udrulning af EDL w/lineblock på Jægersborg-Hillerød i 3. kvartal 2017. 4. Ibrugtagningstilladelse (APIS) for GSM-R fase III i 3. kvartal 2017. 5. Ibrugtagningstilladelse (APIS) First of Class MQ trains i 3. kvartal 2017. Milepælene vægter hver 20 % af de 10 point, som projektet udgør af det samlede mål. Ressourceforbruget er opgjort til årets bevilling for hele Signalprogrammet og udgør 1.755,3 mio. kr. København-Ringsted København-Ringsted skal i 2017 nå følgende milepæle: 1. Tunnelarbejdet (TP4) i Hvidovre/København er færdiggjort 1. kvartal 2017 og klar til sporlægningsentreprisen. 2. Den 1. maj 2017 er de banetekniske installationer på Den nye bane klar til frigivelse og udrulning af Elektrificeringsprogrammet og Signalprogrammet. Milepælene vægter hver 50 % af de 5 point, som projektet udgør af det samlede mål. Ressourceforbruget er opgjort til årets bevilling for hele København-Ringsted og udgør 1.520,0 mio. kr. i 2017. Der forventes et ressourceforbrug på 249,0 mio. kr til elektrificering af strækningen. Ringsted-Femern Ringsted-Femern skal i 2017 nå følgende milepæle: 1. Bropakke 2-4: Den første sporbærende bro er åbnet for togtrafik i 2. kvartal 2017. 2. Bropakke 1: Alle 18 broer er åbnet for biltrafik i 2. kvartal 2017. 3. Bropakke 2-4: Ravnstrupvej nord er åbnet for biltrafik ved udgangen af 4. kvartal 2017. Milepæl 1 og 2 vægter hver 40 % af de 5 point, som projektet udgør af det samlede mål. Milepæl 3 vægter 20 %.

8. Ressourceforbruget er opgjort som årets budget for hele Ringsted-Femern og udgør 458,1 mio. kr. Fornyelse Vedrørende fornyelse skal Banedanmark i 2017 nå følgende milepæle: 1. Kystbanen: Sommerens spærring i 2017 skal hæves som planlagt senest den 6. august 2017. Opfyldelse forudsætter, at sporet overdrages til operatøren uden behov for efterfølgende hastighedsnedsættelser. 2. Grenåbanen: Fornyelse er udført iht. samarbejdsaftalen med Aarhus Letbane i 4. kvartal 2017. Opfyldelse forudsætter, at de planlagte arbejder er udført som aftalt med Letbanen, senest ved udgangen af oktober 2017, således at der kan gennemføres letbanedrift. 3. Valby-Svanemøllen: Sommerens spærring i 2017 hæves som planlagt i 3. kvartal. Opfyldelse forudsætter, at sporet overdrages til operatøren uden behov for efterfølgende hastighedsnedsættelser. Milepælene for Valby-Svanemøllen og Kystbanen vægter hver 40 % af de 5 point, imens Grenåbanen vægter 20 % af det samlede mål. Ressourceforbruget er foreløbigt opgjort til budgettet for de tre fornyelsesprojekter, hvilket foreløbigt samlet set forventes at udgøre 1.033,1 mio. kr. svarende til igangværende aktstykker inkl. 10 %-reserver (Kystbanen og Valby-Svanemøllen) og det foreløbige projektaftalebudget for Ryomgaard-Grenå, ekskl. brofornyelse og hastighedsopgradering. De igangværende aktstykker er endnu ikke tiltrådt af Finansudvalget. 2.5 Internet i tog Banedanmark har det koordinerende ansvar for udvikling af mere stabilt internet i tog. Projektet er bevillingsmæssigt af mindre karakter, men omvendt har det offentlighedens bevågenhed. Banedanmark skal nå følgende to milepæle i 2017: 1. Der er inden udgangen af 2017 indgået lejeaftaler med teleoperatører om antenneindplaceringer på minimum 30 forskellige Banedanmark-sites. 2. Minimum fem Banedanmark-sites er klargjort inden udgangen af 2017 til teleoperatørers nye antenneindplaceringer Milepælene vægter hver 50 % af de 5 point, som målet udgør. Målet vægter 5 point, og ressourceforbruget er opgjort til den samlede bevilling og udgør totalt 103,4 mio. kr. for projektet, hvoraf der er afsat 42,4 mio. kr. i 2017. 2.6 CSM proces Banedanmark og Trafik- og Byggestyrelsen udførte i 2016 en evaluering af CSM-RA med henblik på at forbedre implementeringen af de fælleseuropæiske krav, så de i stigende grad opleves som håndterbare af branchen. Samtidigt var det målet, at sikre den mest effektive proces for alle parter. Som opfølgning på evalueringen blev der udarbejdet en handlingsplan, som blev igangsat ultimo 2016 og gennemføres i 2017. Banedanmark og Trafik- og Byggestyrelsen skal i 2017 sikre at handlingsplanen implementeres

9. Banedanmark og Trafik- og Byggestyrelsen skal i 2017 fuldføre implementeringen af handlingsplanen fra september 2016. Det er opstillet følgende milepæle: 1. (Kun TBST) Trafik- og Byggestyrelsen har inden udgangen af april 2017 gennemført en analyse af håndtering af ændringer i sikkerhedsregler. 2. (Kun BDK) Banedanmark har i 4. kvartal 2017 optimeret processen for ændringer af tekniske normer. 3. ( (Kun BDK) Banedanmark har i 1. kvartal beskrevet en generisk CSM-proces til håndtering af hyppigt forekommende aktiviteter. 4. (Kun TBST) Trafik- og Byggestyrelsen har i 3. kvartal beskrevet i hvilket omfang og under hvilke omstændigheder en positivliste over anerkendte generiske CSM-forløb, eller en alternativ løsningsmodel, kan sanktioneres af Trafik- og Byggestyrelsen. 5. (Fælles) Trafik- og Byggestyrelsen og Banedanmark afklarer i 4. kvartal om der er mulighed for yderligere selvforvaltning i forhold til ibrugtagningstilladelse, tillæg 1 og tillæg 2. 6. (Fælles) Inden udgangen af 4. kvartal foretages evaluering af initiativer i handlingsplanen og der udarbejdes pba. dette en opfølgende handlingsplan for det fortsatte fælles arbejde med CSM. Milepæl 2 og 3 vægter med hver 25 % og de fælles milepæle 5 og 6 vægter med hver 25 % af den samlede målopfyldelse på 5 point. Målet vægter 5 point, og ressourceforbruget er opgjort til det samlede budget 2017 for Banedanmarks projekt om Nobo-, Assessor- og Validatorydelser på 5,3 mio. kr., hvilket dækker interne og eksterne timer. 2.7 Outsourcingstrategi Vedrørende implementering af outsourcingstrategien som resultat af Mckinsey s analyse for Teknikdivisionen, har Banedanmark følgende milepæl: 1. Drejebog for udbud foreligger i 2. kvartal 2017. Milepælen vægter 5 point, og ressourceforbruget er opgjort til 2,3 mio. kr. 2.8 Kvalitet i myndighedsafgørelser Banedanmark træffer stadig flere myndighedsafgørelser, og det er vigtigt for interessenternes tiltro til Banedanmark, at afgørelserne træffes korrekt. Derfor måles der på kvaliteten i myndighedsafgørelser. Målet er, at ud af Banedanmarks samlede myndighedsafgørelser, herunder aktindsigtssager, må højst 5 % blive hjemvist til fornyet behandling i Banedanmark af departementet. Målet vægter 5 point, og ressourceforbruget er opgjort til årets bruttobevilling for Hjælpefunktioner, generel ledelse og administration på 47,8 mio.kr.

10. 2.9 Ministerbetjening Transport- Bygnings- og Boligministeriets ministerbetjening skal have høj kvalitet. Dette gælder blandt andet breve, taler og svar på spørgsmål fra TRU eller FIU, som departementet har bestilt hos Banedanmark. Banedanmarks ministerbetjening skal have en sådan rettidighed og anvendelse, at mindst 95 % af besvarelserne er rettidige og mindst 95 % af besvarelserne bliver skønnet anvendelige. I forhold til rettidighed foretages egentlige registreringer. Den skønnede anvendelighed drøftes kvartalsvis mellem styrelsen og departementet. Når året er gået fremlægger og begrunder departementet sin vurdering af anvendeligheden overfor Banedanmark. Resultatmålet vægter 5 point, og har et forventet ressourcetræk for ministerbetjening på 3 mio. kr.

11. 3 Underskrift Denne mål- og resultatplan er gældende fra 1. januar 2017 til 31. december 2017. Mål- og resultatplanen er en tilkendegivelse af den ønskede fremtidige udvikling for styrelsen. Mål i mål- og resultatplanen er formuleret med udgangspunkt i styrelsens strategiske målbillede. Der afrapporteres løbende på målene i kvartalsrapporteringen til topledermødet. Den endelige afrapportering foretages i årsrapporten. Mål- og resultatplanen danner også udgangspunkt for opgørelse af direktørens resultatløn, idet direktørens resultatløn bl.a. er betinget af mål- og resultatplanens opfyldelsesgrad. København, den / - København, den / - Jacob Heinsen departementschef Per Jacobsen direktør