Cevea-notat: Privatskolernes Danmarkskort Storbyerne svigter folkeskolen Der er markant forskel på opbakningen til folkeskolen i Danmark. Hvis du bliver født i Allerød Kommune er der knap 5,5 pct. chance for, at dine forældre placerer dig i privatskole. Bliver du født på Østerbro i København er sandsynligheden 27,8 pct. Hvis den nuværende udvikling fortsætter vil hele 40 procent af Københavns børn allerede i 2020 gå på privatskole. Det fremgår af en gennemgang af de kommunale nøgletal, som Cevea har foretaget. Historien om de private grundskoler er en succeshistorie. I modsætning til den kommunale folkeskole, der over de seneste år har været udsat for massiv kritik og faldende tilslutning fra skolesøgende forældre, har særligt de seneste ti år været privatskolernes gyldne periode. Tallene taler for sig selv. Fra 1987 til 1999 steg antallet af elever kun marginalt, fra 67.000 til 71.000. Det svarer til en fremgang i andel af samtlige elever i folkeskolealderen på 9,9 pct. i 1987 til 11,8 pct. i 1999. Fra årtusindeskiftet accelererede udviklingen for alvor. 27,8 pct. af de københavnske grundskoleelever går i privatskole. I Allerød Kommune er det 5,5 pct. Fra 1999 til 2009 steg antallet af elever i privatskoler med 26 pct., således at der i 2009 var ca. 96.000 børn indskrevet på landets 510 frie grundskoler. Samlet set modtog 14,8 pct. af alle danske grundskoleelever i 2010 undervisning på en privat skole. En stigning fra 11,8 pct. i 1999. Kigger man nærmere på tallene, er der en tydelig forskel i opbakningen til den danske folkeskole mellem landets forskellige kommuner. I København og Frederiksberg er det henholdsvis 28 pct. og 24 pct. af grundskoleeleverne, der går i privaten. For København er det en stigning på 3,7 pct. point på kun tre år. Det vidner om en markant faldende opbakning til den københavnske folkeskole, hvor de som har muligheden, stemmer med fødderne og tydeligvis foretrækker et privat alternativ. Uanset opbakningen til folkeskolen og muligheden for at vælge et privat alternativ betaler landets skatteborgere 43.834 kr. i støtte til hver elev i privaten. Det skaber store regionale og lokale forskelle. Samtidig medfører systemet, at den økonomiske støtte reelt set bliver kanaliseret væk fra udkants Danmark over til landets største byer, som vi tydeligt ser på landkortet over privatskoler i figur 3. Kontakt Magnus Barsøe, Chefanalytiker T. 26719386 E. mbb@cevea.dk Forfatter Magnus Barsøe, Chefanalytiker E. mbb@cevea.dk Notat Tema: Ny ulighed Publiceret d. 27-06-2010 Nærværende notat må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea
Mønsteret fra København og Frederiksberg gentager sig blandt flere af landets største kommuner. I alle landets fem største kommuner er andelen vokset fra 2007-2010. I Odense går 19 pct. af kommunens grundskolelever i privatskole. Det er et spring på 3,1 pct. point på kun tre år. Præcis den samme udvikling, som tallene fra Københavns Kommune viser. I Århus går 14,1 pct. i privatskole, hvilket stadig placerer kommunen under landsgennemsnittet. Men andelen er vokset med 1 pct. point fra 2007-2010. Kun i Ålborg Kommune er stigningen så lav (0,4 pct. point), at alarmklokkerne ikke bør ringe. I alle landets 5 største kommuner er andelen af elever i privatskole steget. Siden 2007 er andelen i København og Odense steget med mere end 3 pct. point Generelt er det bekymrende, at opbakningen til den danske folkeskole i kommuner såsom København, Frederiksberg, Odense og flere af de storkøbenhavnske omegnskommuner er så lav. Og at udviklingen går i den forkerte retning. Hvis udviklingen i storbyerne som det ofte ses sætter trenden for resten af landets kommuner, kan vi frygte af stadig flere forældre vender tommelfingeren nedad til den lokale folkeskole, når poderne skal påbegynde skolegangen. Vi står således med en negativspiral, hvor de stærke forældres fravalg af folkeskolen vil få andre ligesindede stærke elever til følge trop for ikke at efterlade netop deres børn alene tilbage i en folkeskole bestående af svage elever. Figur 1. Kommuner med højeste andel af elever i privatskole. Kommune Privatskoleelever pr. 100 elever Forskel i pct. point 2007-10 Faaborg-Midtfyn 29,2 2,2 Kommune Gribskov Kommune 28,4 2,7 Samsø Kommune 28,2 5,7 Københavns Kommune 27,8 3,7 Nyborg Kommune 25,1 2,6 Frederiksberg Kommune 24,3 0,1 Morsø Kommune 24,3-0,7 Lolland Kommune 24,0 4,9 Gentofte Kommune 23,6-0,2 Holbæk Kommune 23,1 1,4 Voksende antal elever i privatskoler i 3 ud af 4 kommuner En ting er fremgangen for privatskolerne i storbyerne, og de regionale forskelle i støtten til folkeskolen. Det signalerer lokale sociale og uddannelsesmæssige udfordringer. En anden ting er, at udviklingen peger i samme retning i næsten hele kongeriget. For landets største kommuner er ikke ene om at fremvise en vækst for den private sektor. På landsplan er andelen af elever i privatskoler, som beskrevet, steget fra 13,5 pct. i 2007 til 14,8 pct. i 2010. Selvom det dækker over forskellige udviklingsmønstre i landets kommuner, er det for langt størstedelen kun gået en vej: Mod flere i privatskoler. Ud af de 96 kommuner, der har opgivet tallene over perioden 2007-2010 er det kun 19 pct., der har oplevet en reduktion i andelen af elever, der modtager undervisning i privatskole. 81 pct. af kommunerne kan omvendt konstatere, at flere forældre vælger folkeskolen fra. Og privatskolen til. Det udstiller både folkeskolens udfordringer og en markant tendens blandt landets borgere til at stemme med fødderne. Man vælger flugten, ikke kampen. Man bør anerkende forældrenes ret til at vælge den skole, som de finder bedst vil passe til deres børn. Men det er vanskeligt at udlægge tendensen som andet end et alvorligt sygdomstegn for folkeskolen. 2
Markedet for skoleelever vokser ikke. Elevfremgangen sker på folkeskolens bekostning. Når Ryan Air vokser på bekostning af SAS giver det anledning til dybe panderynker på direktionsgangene. Selvfølgelig skal reaktionen være den samme på rådhusgangene. Og på slotsholmen. Faktum er, at folkeskolen er Danmarks mest centrale velfærdsinstitution. Her mødes børn med forskellige kulturer og baggrunde bogstavelig talt i øjenhøjde. Bevægelsen fra en fælles folkeskole, som nyder bred opbakning blandt alle socio-økonomiske grupper til en skole, der i stigende grad fravælges, kommer i længden ingen til gode. På den korte bane kan det være en god løsning for forældre, der ønsker et særligt tilbud til deres børn. Men i længden vil det have vidtgående konsekvenser for børnenes forståelse for andre kulturer, normer og økonomiske forhold. Hvis stadigt flere forældre vælger at placere børnene i det private alternativ, betyder det færre ressourcer til folkeskolen og færre forældre, der er direkte involveret i folkeskolens undervisning og udvikling. Mareridtsscenariet er et Danmark, hvor hvert borger-segment trives i deres egen lille osteklokke af en statsfinansieret grundskole. Ingen er tjent med et segregeret Danmark, hvor danskerne trives i parallelle uddannelsesspor. Folkeskolen skal derfor være det naturlige førstevalg for danske forældre. Udviklingen kan og skal vendes Det er ikke vanskeligt at finde en negativ vinkel på udviklingen. Men heldigvis er der også lyspunkter. På den positive side viser figur 2, at nogle kommuner har næsten samtlige elever i den lokale folkeskole. Selvom forudsætningerne og tilstedeværelsen af velfungerende private alternativer naturligvis varierer mellem kommunerne, bør kommuner, der over tid formår at fastholde børnene i folkeskolen, være inspirationskilder for andre. Skyldes det konkrete indsatser og hvordan kan erfaringen overføres til andre kommunale kontekster? Kortet i figur 3 viser også, at folkeskolen stadig er forældrenes foretrukne skolevalg i langt størstedelen af de danske kommuner. Samtidig er udviklingen mod en større andel af eleverne i det private alternativ ikke et skæbnebestemt mønster. I Dragør Kommune, der ligger ganske få kilometer fra Rådhuspladsen i København er det kun 3 pct. af skoleeleverne, der er i privatskole. Det kan lykkedes at fastholde forældrene i det kommunale alternativ. Figur 2. Kommuner med laveste andel af elever i privatskole. Kommune Privatskoleelever pr. 100 elever Forskel i pct. point 2007-10 Varde Kommune 6,6 0,3 Halsnæs Kommune 6,4 0,7 Rebild Kommune 5,6 1 Billund Kommune 5,6-0,1 Skive Kommune 5,4 1,4 Allerød Kommune 5,4 0,8 Brønderslev Kommune 5-0,1 Vallensbæk Kommune 3,9 0,6 Fanø Kommune 3,3 1,2 Dragør Kommune 3-0,7 Udfordringen kan tackles på et hav af måder. Men man kommer ikke udenom at drøfte rimeligheden i, at skatteborgerne betaler ca. 44.000 kr. årligt pr. elev til privatskolerne. Det svarer til 75 pct. af gennemsnitudgiften for eleverne i folkeskolen. Uanset elevmassens sociale baggrund og uanset skolens grad af socialt ansvar. Driftstilskuddet gives betingelsesløst. I regeringens spareforlig med Dansk Folkeparti fra maj 2010 indgår det som et punkt at støtten falder over de næste fem år med samlet 5 3
pct. Det kan der være en hvis fornuft i, hvis man tilbageførte midlerne til folkeskolen. Men det er ikke planen. Nedskæringen er et perspektivløst element i det samlede sparekatalog. De borgerlige har siddet med hænderne i skødet, mens opbakningen til folkeskolen svinder ind. Forhåbentlig vil en kommende regering med et andet flertal kigge fordomsfrit på den økonomiske fordeling mellem de to sektorer. For rettigheder uden pligter er som bekendt uholdbart. BOKS: Fakta om privatskoler. Der er 510 privatskoler i Danmark Der går 96.000 børn i privatskole 14,8 pct. af alle børn i folkeskolealderen går på privatskole. I 1999 var det 11,8 pct. Elevtallet i privatskolen er vokset med 26 pct. siden 1999. Det offentlige gav 43.384 kr. i direkte driftstilskud pr. elev til alle privatskoler i 2010. Uanset deres sociale ansvar. Beløbet beregnes på baggrund af den gennemsnitlige pris pr. elev i folkeskolen. Der gives 75 pct. af dette beløb i direkte driftstilskud til privatskolerne. Dertil gives ekstra tilskud til specialundervisning, særlig undervisningsforløb o.lign. 4
Figur 3. Privatskolernes Danmarkskort. Privatskoleelever pr. 100 elever. 5