Hasle Fællesråd. Fællesrådets formål fremgår af vedtægterne.



Relaterede dokumenter
HASLE FÆLLESRÅD Århus d. 4.marts 2009

HASLE FÆLLESRÅD Århus d. 25. februar 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4. juli Århus Kommune

Nyt blandet byområde ved Edwin Rahrs Vej, Åby Ringvej, Gudrunsvej og Globus1 i Gellerup

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej

Den 19. november Aftale om dispositionsplan

Cordoza. Resumé for indkomne idéer og forslag i idéfasen for Kommuneplantillæg nr. 7

Vi udvikler VEJGAARD. sammen. Borgermøde om byudvikling, 21. maj DEBAT 26. april maj 2019

Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 2. maj Århus Kommune

Storbylandsby II, Halmstadgade 11 på Christiansbjerg

Denne evaluering tager ikke stilling til i hvilken udstrækning de enkelte aftaler, som blev indgået på FrivilligBørsen, er blevet til noget.

Haveforeningen Birkevang - et helt særligt område med 140 helårsboliger i udkanten af København

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Indstilling. Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.

Bemærkninger til Lokalplan 1043.

Dragør Bevaringsnævn Referat fra møde i Dragør Bevaringsnævn kl. 17 i Lokalarkivet, Stationsvej. Alle medlemmer deltog:

Rema Ejendom Danmark AIS Reitan Ejendomsudvikling AIS

Samarbejdsaftale. Ledelsessekretariatet. Den 24. oktober Samarbejdet mellem Aarhus Kommune og Fællesrådene. 1. Baggrund

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax Beder@MGarkitekter.dk

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr Dagligvarebutik ved Runevej, Tilst/Hasle samt Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013.

Problemstilling / baggrund Der er i dag et stort trafikalt pres på vejene omkring Tilst/Kasted og i Skejbyområdet.

Hasle Møllevangen Nyhedsbrev oktober 2016

Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den

HØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag HERNING + til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning

Nyt blandet bolig- og erhvervsområde på den tidl. Gasagrund, Havkærvej i Tilst

Traditionen tro kaster vi lige et blik på sidste generalforsamling, der fandt sted i disse lokaler d. 29. nov

Lokalplan 1035, Boliger Aarhus Ø - Endelig

REFERAT. Afbud fra: Annie Villadsen Lone Terkildsen Mads Madsen deltog fra pkt. 4. BESLUTNING. 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt.

Forslag til højhus på Søren Frichs Vej 37-39

Referat af debatten ved borgermødet om Venligbolig Plus projektet 21. juni

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Dagsordenpunkt. Sagsbehandler: Dr Sags-ID: EMN

Kvarterplan for Odense bymid - te er udarbejdet i løbet af 1998 frem til maj 1999.

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Godthåb Samråd. Dato: onsdag den 15. februar 2017 kl Medlemmer af Godthåb Samråd, samt øvrige interesserede.

Tversted Borger- og Turistforening Nyhedsbrev Oktober 2015

Godkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Vejgaard

Efter opfordring fra borgmesteren fremsendes bemærkninger til forslaget.

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

Tilstede: Klaus Bendixen (formand), Jørgen Vesterager, Jesper Rodenberg, Knud Wium Rasmussen, Jesper Bomholt, Steen C. Saabye

Politik for Nærdemokrati

Bestyrelsens beretning for

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest

Trøjborg Centret udvidelse med ny etageboligbebyggelse

Retningslinje nr. 12 til afdelingsbestyrelserne

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

Forslag til lavere og tættere bebyggelsesplan i Lisbjerg

Debatoplæg Ny planlægning for en del af Laanshøj

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

Aulum Fritidscenter Årsberetning

REFERAT AF GENERALFORSAMLING

indkaldelse af idéer og forslag

KTH startede mødet med, at byde de 2 fremmødte fra afd. 17 velkommen. KTH gennemgik kort dagsordenen.

REFERAT FRA GENERALFORSAMLING 20. OKTOBER 2009

Bilag til generalforsamling I Hornshøj Borgerforening 2018.

Forhøring til forestående planlægning for området ved Rødovre Station - oversigt over indkomne høringssvar og Teknisk Forvaltnings kommentarer

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

Borgmesterforvaltningen indstiller i samarbejde med Vollsmose 2020-bestyrelsen til udvalget, at byrådet godkender:

Lokalplan 1036, Sønderhøj i Viby, fortætning - Forslag

Året 2018 var der en flok løbere som deltog i de 3 vinter løb. Vi var godt repræsenteret, og vi var heldige med godt vejr til alle løb.

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.

Sagsnr. xx.xx.xx-p20-xx-xx Godkendt dato xx-xx-xxxx Dato xx-xx-xxxx Revideret dato Sagsbehandler Xxxx Xxxxxxx

Hvem bestemmer hvad i DUAB?

Lokalplan 1018, Højhusbebyggelse på Randersvej 139, La Tour - Forslag

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1022, Ungdomsboliger og erhverv på Børglumvej i Vejlby samt tillæg nr. 68 til Kommuneplan 2013.

Afbud: Hjørdis Espensen, Bjarne Mortensen, Knud Johnsen, Steen Reinhold Jeppson og Svend Aage Sørensen.

Udfordringer ved Vindinge Nord Der er stor forståelse for, at Vindinge betragtes som en eftertragtet landsby, som mange gerne vil bosætte sig i, hvorv

Afbud:Brian Lund Madsen, Stig Hansen, Bilal Titrek,, Erik Vestergaard, Tom Nielsen, Ena Juhl

HF HØJVÆNGE Ågerupvej 100, 2750 Ballerup Tlf Link: Referat Generalforsamling 2014

Blandet byområde på Olof Palmes Allé

Resumé og vurdering af input til program for Rolighedsvej Bycampus

Lokaludvalget havde den 21. januar et borgermøde om sagen. Ca. 60 borgere deltog. En opsummering af synspunkterne:

Samrådets beretning for 2012.

Aarhus Kommune. Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten af 4. juni Til Enhedslisten De Rød Grønne i Aarhus Byråd. Den 14.

Bestyrelsens beretning for 2017

FOLKEMØDEARRANGØR SÅDAN

Nærum Grundejerforening

DEBATOPLÆG. Roholmparken seniorboliger og parkfornyelse. Indkaldelse af ideer og forslag til kommuneplantillæg

I 2013 har vi startet to fuldt tegnet byggeøkonomhold. Det vil sige 2x 24 studerende. Der er venteliste både i Aarhus og København.

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 37

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1058, Boliger og erhverv ved Gudrunsvej i Gellerup, samt Tillæg nr. 106 til Kommuneplan 2013.


Øvrige input vedr. udviklingen af Rungsted Kyst stationsområde. Sendt til administrationen i juni 2018

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan 884. Boligområde ved Højlundsparken i Solbjerg. Tillæg nr. 16 til. 1.

BRØNDERSLEV KOMMUNE. Fordebat Fremtidens. Lokalplan 01-C Fremtidens Banegårdsplads

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25.

Lokalplaner på vej. 08. Maj 2017

FSD generalforsamling FSD s 62. ordinære generalforsamling, afholdt på Hotel Pejsegården i Brædstrup, onsdag den 5. oktober 2011, kl

Fælles udbud af areal i Toveshøj i samarbejde med Brabrand Boligforening samt anvendelse af salgsindtægt.

Sødalsparken 24 i Brabrand mulig omdannelse til virksomhed med særlig pladskrævende varegrupper

Notat. Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye. Til Byrådet. Planlægning og Byggeri. Den 25. marts Indledning

Høringssvar: Center for Miljø og Teknik September Forhøring Ændring af boligområdet ved Østbrovej 14

Referat af Bestyrelsesmøde Guldborgsund Frivilligcenter Mandag d. 6. oktober kl , Banegårdspladsen 1A. Afbud fra: Erling, Margrit, Susanne, Bo

Byomdannelse af Åbyvej 77 og Lokesvej 5 i Åbyhøj

Åben referat Integrationsrådet Arbejdsmarkedsforvaltningen, Administration & Service

Transkript:

Hasle Fællesråd Bestyrelsens årsberetning for 2007/2008 Fællesrådets formål fremgår af vedtægterne. I det forløbne år har bestyrelsen bestået af 8 medlemmer. Bestyrelsens konstituering fremgår af vores hjemmeside: www.hasle-faellesraad.dk. Bestyrelsen supplerede sig efter repræsentantskabsmødet med Flemming Olsen som kasserer uden for bestyrelsen. Byplanudvalg Bolig- og Erhvervsområdet ved Sommervej/Viborgvej i Hasle opfølgning på lokalplan 680 lokalplan 763 I tidligere beretninger er processen som har ført til den gældende Masterplan for området beskrevet. Lokalplan 763 beskriver, hvordan rammerne kan udnyttes til byggeri. Hele området ved Sommervej er så småt ved at blive udstykket/tilbygget. Med hensyn til de almene seniorboliger, er AAB ikke kommet i gang med at bygge, fordi byggeprisen oversteg rammebeløbet. AAB vil vente nogle måneder, i håb om, at en relativ afmatning i byggebranchen kan afføde en lavere byggepris. Som iagttager udefra, kan det synes meget fornuftigt, så man undgår at bygge i et overophedet marked. Skejby Sygehus Regionen har besluttet at samle sygehusaktiviteterne omkring Skejby Sygehus. Det forventes at sygehuset skal udvides med 250.000 m2. Hertil ønskes mulighed for at udvide med yderligere 100.000 m², så det samlede sygehusareal når op på 450.000 m2. Hasle Fællesråd anser sygehusudvidelsen som et stort aktiv for Århus V. Det er meget positivt for Århus Vest, at der etableres et stort antal arbejdspladser i nærområdet. Hvis mulighederne gribes, vil det være muligt udvikle URBAN-området til at omfatte en større andel af ressourcestærke borgere. Det vil give dynamik og udvikling i Vestbyen til fordel for alle parter. Hasle Fællesråd har sammen med Frydenlund- og Herredsvang Fællesråd i et høringssvar bl.a. påpeget følgende områder: Den grønne kile skal i størst muligt omfang tilgodeses Der skal etableres en vejforbindelse fra Sygehuset / ny Herredsvej mod sydvest i retning af Viborgvej. 1

Århus Kommune har besvaret høringssvaret fra Fællesrådene (tematisk) i offentlig fremlæggelse af Forslag til kommuneplantillæg 107 til Kommuneplan 2001 dateret 1. februar 2007: Ovenstående ønsker er behandlet på den måde, at der hverken er taget stilling til det ene eller det andet; men punkterne indgår i den videre planlægning. Det er vigtigt at Fællesrådet fortsat følger udviklingen og deltager i debatten. Moské og islamisk kulturcenter ved Gudrunsvej i Brabrand Vedrørende forslaget om at bygge en moské ved Gudrunsvej indgav Hasle Fællesråd følgende høringssvar: Hasle Fællesråd har gennem årene spillet en aktiv rolle i udviklingen af Vestbyen, - dels via samarbejde med de øvrige fællesråd og dels via deltagelse i Urban-projektet. Såvel Århus Byråd som Folketinget repræsenterer synspunktet for spredning af mennesker af anden etnisk herkomst end dansk som en væsentlig del af integrationspolitikken. Hasle Fællesråd ser ovennævnte som værende i modstrid med placering af en moské i Gellerup. Der er tre væsentlige grunde til at undgå placering af en moské på arealet mellem Gudrunsvej og Åby Ringvej: Moskeèn vil betyde mere ghettoisering og parallelsamfund Moskeèn vil give store trafikale problemer ( ved arrangementer i Globus 1 er der store parkeringsproblemer med farlige situationer til følge) Den grønne kile mellem Gudrunsvej og Åby Ringvej forsvinder og fjerner derved et stort aktiv for området og Vestbyen som helhed Flertallet i Hasle Fællesråd fraråder den påtænkte placering af moské. Der er endnu ikke truffet beslutninger i sagen. Højhuse ved Viborgvej / Højhuspolitik Byrådet har vedtaget højhuspolitikken i 2006. Det er et signal fra byrådet om at byggeri i Århus fremover skal være mere varieret. Det er også en konsekvens af, at Århus fortsat vokser, hvorfor byrådet ønsker en fortætning. Højhuspolitikken tages i anvendelse når der foreligger konkrete projekter for huse over 6 etager eller byggeri mere end 2 etager højere end det omgivende byggeri. På adresserne Runevej 2 ( Ketnergrunden ) og Viborgvej 286 ( Skodagrunden ) er der planer om opførelse af højhuse. Det er Dansk Erhvervsprojekt der sammen med arkitektfirmaet Møller og Grønborg 2

arbejder på projektet. Hasle Fællesråd opfordrede Byplanafdelingen til at afholde borgermøde om planerne. Byplanafdelingen ville ikke samarbejde med Hasle Fællesråd om det konkrete møde. Det er første gang der er afholdt møde i vores område, hvor Fællesrådet blev bedt om ikke at være medarrangør! Byplanafdelingen besluttede sig for en forhøring i ugerne 2 4 2008 hvor borgermødet blev afholdt 21. januar 2008. Byplanafdelingen skal roses for at have sendt forhøringsfolderen ud til et stort antal husstande i nærområdet ligesom fællesrådene i Århus Vest blev informeret. Hasle Fællesråd udsendte folderen til sine medlemmer. I mødet deltog ca. 150 personer. Lisbeth Erboe leder af byplanafdelingen gennemgik kommuneplanens rammer. Hun brugte sin tid på at gennemgå teknikken i processen, højhuspolitikken og ikke mindst en lang gennemgang af virksomhedsklasserne. Det virkede - for mange af deltagerne - som om arealanvendelsens ændring fra virksomhedsklasse 1 4 til 1 og 2 for det (relativt lille) berørte område, skulle retfærdiggøre byggeriet af 32.000 etagemeter i op til 100 meters højde. Det var i øvrigt en borger og ikke Århus Kommune som listede de forhold i projektet som ikke var i overensstemmelse med Højhuspolitikken. Visionen bag projektet og projektets udformning (kroppene) blev gennemgået af arkitekt Mads Møller, partner i arkitektfirmaet Møller og Grønborg. Det var en spændende fortælling på et relativt abstrakt niveau med tydelig betoning af de arkitektoniske styrker i projektet. Således blev de tre tårne motiveret som velproportionerede mens et enkelt tårn ville være malplaceret som indfaldsport til Århus. Den åbne profil på sydsiden blev motiveret som en skulpturel overgang til de lave byggerier på sydsiden af Viborgvej. Arkitekten fremhævede åbne strukturer i tårnene på toppen og i siden som helt nødvendige for at give beskueren en positiv oplevelse. Arkitekten lagde vægt på at nord- og sydsiden kom til at hænge arkitektonisk sammen. Det kunne ske ved belægninger og evt. vandbassiner og fodgængerområder. Der var stor spørgelyst og en vis skuffelse over kommunens repræsentanters evne til at svare på disse spørgsmål. Det blev påpeget, at mødet var tænkt som en orientering og at der foreligger en proces på 1-2 år til behandling af de mange problemstillinger. Væsentlige problemstillinger fra debatten: Der er betydelige problemer med fremkommeligheden på Viborgvej samt med udkørsel fra Runevej og Holmstruphøjvej. Kommunens repræsentanter anslog som svar på spørgsmål fra publikum at projektet vil genere ca. 3.000 ekstra biler på Viborgvej (700 fra Runevej og 2300 fra Bredskiftevej). Det er en forøgelse på 15%. 3

Efter Fællesrådets opfattelse er det ultimativt nødvendigt at gøre noget drastisk for trafikken inden man kan tage projektet i brug: udbygning af Viborgvej. vejkrydset ved Runevej/Bredskiftevej tilpasses så det matcher trafikken + den planlagte vej som er nødvendig for at kunne betjene det nye sygehus. løsning af Holmstruphøjvejs trafikproblemer. Hasle Fællesråd foreslog at en evt. nærbane kunne betjene projektet. Der vil være gener for de nærmestboende i form af trafik og trafikstøj, indblik, risiko for sætningsskader under byggefasen og værditab som følge af naboskabet med et så voldsomt byggeri. Fællesrådets opfattelse er, at de nærmestboende naturligvis skal kompenseres i den udstrækning rammerne i højhuspolitiken ikke er overholdt. Alternativt skal rammerne overholdes. Fællesrådet har mødt mange positive tilkendegivelser med henblik på at projektet vil styrke udviklingen i Århus og Århus Vest. Derfor er Fællesrådet ikke imod et erhvervsprojekt på det pågældende sted. Forudsætningen er at projektet gennemføres med de arkitektoniske kvaliteter som Mads Møller fremhævede. Der skal i lokalplanen fastsættes krav til f.eks. etablering af vand- og flisearealer m.m. Dette for at sikre visionen om den fornemme portal til Århus. Det er helt afgørende at byggeriet ikke efterfølgende omdannes til almene boliger da Århus Vest er plaget af sociale problemer. Fællesrådet ønsker (nærmest kræver på borgernes vegne), at der bliver offentlig adgang til den storslåede udsigt fra et evt. nyt 33 etagers højhus. LIDL i Hasle lokalplan 830 Byrådet har udlagt Campen-området til Bydelscenter. Området udgør således en etableringsmulighed for dagligvarebutikker. En del af dette område er adressen Viborgvej 163-167, hvor Bolighuset Thorsen i dag har lager. Hasle Fællesråd har afholdt møde med repræsentanter for Lidl, som er den kæde der ønsker at etablere en dagligvarebutik på området. Mødet gav anledning til at følgende blev indarbejdet i lokalplanen: En forlængelse af hellen ved udkørslen til Viborgvej med henblik på at forhindre venstresving. Lidt mere grønt ud til Viborgvej. 4

Endvidere har LIDL forelagt Århus Kommune nedenstående punkter som har betydning for Hasle og trafikken igennem Hasle: Forbedring af sikkerheden for fodgængere og cyklister på den nederste del af Bispehavevej. Bedre overblik ønskes. Forbedring af sikkerheden for børn ved passage af Viborgvej. Hasle Fællesråd har indarbejdet ovenstående ønsker i høringssvaret. Forslaget til lokalplan 830 var i høring fra 5. december 2007 1. februar 2008. Hasle Fællesråd informerede medlemmerne herom via nyhedsbrevet og adviserede de nærmeste naboer direkte. Dette gav ikke anledning til protester, hvorfor Fællesrådet indsendte positivt høringssvar med hensyn til ændringen af lokalplanen. Trafikudvalget Hasle Torv Et af de væsentligste fokusområder Torvet er delvist afsluttet, vi mangler endnu færdiggørelse af bagerhjørnet. Vi har som nævnt på repræsentantskabsmødet 13. marts 2007 sendt en ansøgning til Vejkontoret med henblik på færdiggørelse; men hidtil uden det store resultat. Det vil vi tage yderligere fat på i den kommende periode. Vi håber, at vi også kan finde en løsning på Mazda-hjørnet. Vi forsøgte med en torveaktivitet lørdag den 11. august 2007, det var en torvedag med godt 10 stadeholdere, musik og salg af ristede pølser og forfriskninger. Vejret var rimeligt og fremmødet af lokale borgere var meget tilfredsstillende og der blev udtrykt stor begejstring for arrangementet. Vi vil i 2008 forsøge med yderligere torvedage én lørdag i henholdsvis marts, april, maj og juni. Der er allerede tilmeldinger, men vi mangler en bod med frugt/grønt, øvrige tiltag er også velkomne. Skejby Sygehus Udvidelsen af Skejby Sygehus betyder, som nævnt på sidste repræsentantskabsmøde, at trafikken på Herredsvej bør holdes under observation. Hasle Fællesråd har prioriterede følgende anlægsarbejder, samt større og mindre vejanlæg. Færdiggørelse af Hasle Torv Strækningen Oktobervej fra Novembervej til Sommervej skal gøres til en flaskehals, der umuliggør tung trafik. Kan gøres ved at indsnævre Oktobervej ved Sommervej. 5

Sikring af krydset Novembervej/Oktobervej ved rampebump i hele krydset, det vil øge sikkerheden. Højkolvej, fartdæmpning Østrevej Viborgvej. Højkolvej, portoverkørsel v/østrevej Østrevej, fartdæmpning ved Haslehøjvej og Haslevangsvej (portoverkørsel). Portoverkørsel Staghøjvej/Herredsvej. Hasle Ringvej/Herredsvej regulering af kryds (sort plet). Miljø- og kulturudvalget Hasle Torv Den moderniserede del af Hasle Torv havde 1 års fødselsdag i november. Der er siden nedsat en lille arbejdsgruppe, som har diskuteret forskellige muligheder for aktiviteter. Hvad skal der ellers foregå på vores torv? Bestyrelsen håber på at der vil melde sig interesserede borgere, som selv kan tage ansvar for de aktiviteter, som de kunne ønske sig at torvet skulle rumme. Hasle Bakker Først i december inviterede Århus Kommune til officiel indvielse af Hasle Bakker, der som bekendt er 3 forskelligt udformede jordhøje. En af de væsentligste attraktioner i det usædvanlige rekreative område, er den storslåede udsigt over hele byen. I klart vejr kan man se helt til Himmelbjerget. Projektet er støttet af Realdania, der har udtalt: Hasle Bakker er et nytænkende bud på, hvordan man med overskudsjord kan skabe et attraktivt byrum, som inviterer til at blive et møde- og opholdssted både for de lokale beboere og besøgende udefra. (projektleder Marianne Kofoed) Færdiggørelsen af Hasle Bakker har været forsinket af jordskred som følge af ekstreme nedbørsmængder i visse perioder. For at undgå gentagelser er der siden foretaget omfattende dræningsarbejder i bakkerne. Borgerne har gennem hele anlægsfasen vist stor interesse for Hasle Bakker. Forskellige grupper (herunder repræsentanter for HF) gennem tiden kunnet foreslå ideer til aktiviteter for beboere i alle aldre, både til rekreation og fysisk udfoldelse. Natur og Miljø I løbet af 2007 er der gennemført en overgang fra Naturforvaltningen til 6

Natur og Miljø, der har betydet markante organisatoriske og ledelsesmæssige ændringer. Under denne proces har man valgt at se på prioriteringer af bl.a. grønne projekter. Der er med andre ord gjort rent bord, såedes at alle projekter fra Grøn Prioriteringsplan 2006 er revurderet. Dette har resulteret i, at nogle af de projekter, der var prioriteret i Grøn Prioriteringsplan 2006, er nedprioriteret og ikke længere forventes gennemført. Der er nu udarbejdet en Grøn Prioriteringsplan 2007 under Natur og Miljø s nye rammer: At der lægges særlig vægt på anlægslignende projekter, der indgår i overordnede planer for renoveringer eller omlægninger med henblik på efterfølgende driftsmæssige gevinster. Derudover vil der være fokus på projekter, der har en særlig betydning for borgernes oplevelser af natur- og miljøområdet. PR-udvalget At der som hovedregler prioriteres projekter af en vis størrelse 100.000 kr. og derover. At prioriteringsperioden fremover er 2 år mod tidligere 4 år således, at der kun prioriteres konkrete projekter for indeværende samt førstkommende år. Desværre har HF ikke været inviteret til at kommentere på denne prioritering, og der ser heller ikke ud til at være sager fra vores område på dagsordenen, tidligere ønsker til trods. Vi må således sørge for at komme i betragtning når næste periode er overstået. Klokkerparken Der har været en del offentlig debat om det niveau, som de grønne arealer er blevet passet på de senere år. I sommeren 2007 oplevede vi igen klager fra Klokkerkvarteret over det høje græs i parken, der gjorde almindelig færden, leg - og især adgang til egne hække besværlig. Først efter massive klager fra forskellige foreninger (herunder HF) og privat-personer reviderede Kommunen denne og andre parkers pasning. Som følge heraf blev græsset i Klokkerparken slået et par gange mere i sæsonen. KINA-foredrag Som et kulturelt forsøg inviterede Hasle Fællesråd til lysbilledforedrag i Sognegården om Kina, der tiltrækker stadig flere danskeres interesse. Det blev en hyggelig og informativ søndag eftermiddag med en meget vidende free-lanceguide. Arrangementet tiltrak en del, selvom det var blevet dejligt sommervejr udenfor, så vi hyggede os rigtigt med kinesisk te og lækre kager. Fremmødet blev styrket af en fin omtale på vores initiativ i Lokalbladet, tak for det. 7

Nyt fra Fællesrådet Siden april 2002 har udvalget produceret nyhedsbreve til medlemmerne. Vores mål er at udgive 3 4 eksemplarer om året. I 2007 blev det til 3 udsendte eksemplarer. Udvalget er fortsat meget interesseret i at distribuere nyhedsbrevet med e- post, idet bestyrelsen derved sparer både tid og porto. Hjemmeside Via hjemmesiden giver PR-udvalget medlemmerne adgang til oplysninger om aktuelle sager, mødereferater, udvalgenes sammensætning og arbejdsområder, samt adresser på bestyrelsen. Økonomisk udvalg Der henvises til regnskab og budget. Hasle Fællesråd har 44 (46) gruppemedlemmer og 24 (23) husstandsmedlemmer. Tallet i parentes er sidste års medlemstal. Det kommunale tilskud, som er afhængig af aktivitetsniveauet, udgjorde 20.000 kr. i 2007. Hasle Fællesråd har søgt om og fået bevilget - 20.000 kr. i tilskud fra Århus Kommune for 2008. URBAN Fællesrådssamarbejde Fællesrådene i URBAN-området slog sig i 2006 sammen for at sikre aktiviteter som giver mulighed for fortsat borgerinddragelse. Fællesrådene sikrede sig URBAN-midler (EU og Århus Kommune) til projektet borgerinddragelse i Vestbyen. Fællesrådene afholdt i 2007 to borgermøder i Globus 1: Anerkendende og værdsættende metoder, juni 2007. Vi fik to studerende til at lave oplæg og gruppearbejde omkring disse metoder til udvikling, dels fattige områder i verden, dels hvordan man kan håndtere problemområder som f.eks. Århus Vest. Der deltog omkring 50 interessenter i mødet. Foreningsdag, november 2007. Med oplæg af Rådmand Knudsen om kultur og idræt i Århus, orientering om Hasle Bakker og Globus 1. For Fællesrådene og de omkring 50 fremmødte blev det en god aften. Derudover, har vi medvirket til at skubbe www.aarhusvest.dk i gang. Det er dog sket med en vis skepsis fra Hasle Fællesråd fordi vi ved, hvor svært det er at få folk til at skrive. Men det er vigtigt at protalen kommer til at fungere efter hensigten. Det er afsat 600.000 kr. til at skubbe den i gang. 8

Det drejer sig om 100.000 kr. fra URBAN, 250.000 kr. fra Integrationsministeriet og 250.000 kr. fra Boligforeningernes Fællesekretariat. Der er ansat en leder til projektet. Det første kursus for borgerjournalister er afviklet fuldt tilfredsstillende. Borgerjournalistkursus nr. to er udbudt i vinter. Vestbysamling 2007 URBAN-sekretariatet og Fællesrådene arrangerede Vestbysamling 2007. Det foregik på Scandic Hotel. Der var en generel indledning ved Fællesrådene og en række 3 Workshops: Arbejdsliv, kvindeliv og Ungdomsliv. Resultaterne findes på www.urbanbydel.dk. Officiel afslutning på URBAN-programmet I forlængelse af Vestbysamlingen blev der afholdt en afslutningsfest for og med URBAN-projektet. Der var god underholdning og Fællesrådene hyldede sekretariatets medarbejdere gennem tiderne. For os i Hasle og Herredsvang var det nedslående, at borgmesteren i sin tale kun nævnte Gellerup og Helhedsplanen. Han havde åbenbart glemt, at URBAN-området er mere end Gellerup. Cubi Center for Uddannelse, beskæftigelse og iværksætteri De erhvervsrettede aktiviteter, som bl.a. foregår i projekterne NYVIRK og Jobkomité, er sikret en fortsættelse via midler fra Integrationsministeriet og Århus Kommune. Det er glædeligt, for der er især brug for målrettede tiltag for relevant uddannelse, beskæftigelse og iværksætteri i Århus Vest. URBAN-programmet er lukket ned og hvad så Grundlæggende er der to indfaldsvinkler til den megastore sociale udfordring: De strukturelle rammer: boligbyggeri, boliganvisning, andel af alment byggeri, understøttelse, behov og udbud på arbejdsmarkedet, sociale tiltag m.m. Anerkendende og Værdsættende metoder: Vejen frem er ikke at kritisere mennesker fordi de ikke behersker de kompetencer som efterspørges på det danske arbejdsmarked. Det er i større omfang nødvendigt at tage udgangspunkt i de enkelte etniske grupper og enkelte individer. Det er der i høj grad taget hensyn til i Århus Kommunes integrationspolitik; men det er en udfordring at føre ud i livet. Helhedsplan for Gellerup Blandt andet med afsæt i Vestbysamlingerne er der opnået enighed om en helhedsplan for Gellerup. Selv om der er postet enorme summer i bistandshjælp og projekter i Gellerup er der et stykke vej før man kan se 9

markante forbedringer i statistikkerne. Målet burde være, at Gellerup skal op i nærheden af samme niveau som resten af Århus. Som vi skrev i nyhedsbrevet: Endelig ser det ud til, at der er kommet planer på bordet, som kan dreje Århus Vest i retning af flere ressourcestærke beboere. Elementer som nyt erhvervsstrøg, salg af ejerlejligheder og kombineret udlejning er nyt fra Brabrand. Det kan undre, det kommer så sent; men bedre sent end aldrig. Det bliver en udfordring at holde fast i målet og skaffe finansiering. Fællesrådssamarbejdet, borgerinddragelse m.m. Kommuneplanprocessen Planstrategi 2008 Fællesrådene har deltaget i Århus Kommunes udarbejdelse af den ny planstrategi som udmøntes i Kommuneplan 2009. Fællesrådene har bidraget til processen og leveret input på workshops m.m. Disse planer er vigtige, fordi det er her, rammerne for byens udvikling fastlægges. Fokusområder for 2008/2009 Bestyrelsen foreslår følgende fokus for indsatsen det kommende år: Torvet, benyttelse af det allerede etablerede område og påvirke den politiske proces så næste fase bliver sat i gang. Sørge for indflydelse på nye og større markante byggeprojekter i Hasle området, dvs. arbejde på indflydelse på lokalplaner. Eksempelvis projekt "Porten til Århus" ved Viborgvej, Moske og Islamisk Kulturcenter ved Gudrunsvej etc. Støtte indsatsen for de udsatte bydele, herunder støtte borgerinddragelsen., med henblik på at reducere de sociale problemer i Århus Vest. Sørge for indflydelse på nye veje og letbane linjeføringer, være med i debatten om omlægning af eksisterende veje i forbindelse med større projekter. Arbejde på at øge trafiksikkerheden på eksisterende veje. Søge indflydelse på natur og miljø i området, eksempelvis at forbedre eller mindst holde vedligeholdelsesniveauet. Bevare de grønne kiler i området etc. - - - Bestyrelsen Hasle, den 6. marts 2008. 10