Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Lungemedicinsk afdeling LUB er en del af og består af følgende seks afsnit: Lungemedicinsk (7-døgnsafsnit) Lungemedicinsk Afsnit B5 (5-døgnsafsnit) Lungemedicinsk Cancerambulatorium Lungemedicinsk Ambulatorium Lungemedicinsk Allergiambulatorium Lungemedicinsk Forskningsafsnit Endelig råder afdelingen over tre pladser på patienthotellet. Lungemedicinsk Cancerambulatorium, Lungemedicinsk Ambulatorium og Lungemedicinsk Allergiambulatorium fungerer som tre selvstændige teams med en fælles afdelingssygeplejerske. Afsnit B5 udgør et team med egen afdelingssygeplejerske. består af to teams med en fælles afdelingssygeplejerske. Der forekommer dog meget samarbejde mellem personalet på tværs af de to teams. Som modul 12 studerende bliver du tilknyttet et af de to teams. er normeret til 14 patienter. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Den daglige sygepleje er organiseret i teams bestående af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter, serviceassistenter, sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever samt lægesekretær. Til Lungemedicinsk Afdeling er desuden tilknyttet en iltsygeplejerske, der konsulterer iltbrugere i hjemmet. Udover det tætte samarbejde, der er afsnittene imellem i Lungemedicinsk Afdeling, samarbejder afsnit B6 med undersøgelsesafdelinger såsom Radiologisk Afdeling, Onkologisk Afdeling, Øre-Næse-Hals Afdeling, Hjertemedicinsk Afdeling og Det Palliativ Team. Derudover er der et tæt samarbejde med MVA (Medicinsk Visitations Afsnit), hvor akutte medicinske patienter indlægges, inden de overflyttes til fx afsnit B6. Endvidere samarbejdes med primærsektoren. I stabsfunktion til afdelingsledelsen er der i ansat en udviklingssygeplejerske, en kvalitetskoordinator samt en uddannelsesansvarlig sygeplejerske. Derudover er der på afsnit B6 en speciale ansvarlig sygeplejerske i palliation. I afsnit B6 er der nøglepersoner indenfor bl.a.: Dokumentation Rygestop Forflytning Side 1 af 9
Arbejdsmiljø EPJ Ernæring Hygiejne Smerter Tuberkulose I løbet af et halvt år er der på afsnit B6 afvikler syv sygeplejestuderende på modul 1, 4, 11 og klinisk undervisning i afdelingen. Derudover er der tilknyttet tre social- og sundhedsassistentelever i 1. praktikperiode. Patientkategorier/borgerkategorier Lungemedicinsk Afdeling modtager primært patienter fra Aarhus kommune, men for nogle sygdomme har afdelingen landsdelsfunktion. I afsnit B6 indlægges specialepatienter, da Lungemedicinsk Afdeling har landsdelsfunktion til udredning eller behandling for kroniske lungesygdomme som: interstitielle lungesygdomme (fx lungefibrose og sarkoidose) og lungetransplanterede. Derudover indlægges patienter til udredning eller behandling for lungetuberkulose, lungecancer, lungeabsces, pneumothorax, astma bronkiale og patienter med specielle typer af pneumoni. Oftest indlægges patienterne akut pga. forværring i deres tilstand, men der indlægges også dagligt planlagte patienter til fx behandling af pseudomanas infektion. Ud over de lungemedicinske patienter modtager endvidere interne medicinske patienter. De fleste patienter i B6 tilhører den ældre del af befolkningen (over 65 år), men flere af patienterne med interstitielle lungesygdomme og lungetransplanterede er yngre patienter mellem 20 og 50 år. De fleste af de patienter, der indlægges pga. lungetuberkulose er af anden etnisk oprindelse eller er socialt udsatte. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De centrale kliniske problemstillinger for patienterne i B6 er i forhold til respiration, ernæring, udskillelse, smerter, mobilisering, og personlig hygiejne. Derudover har en del patienter psykosociale og eksistentielle problemstillinger, idet mange af de patienter, der får diagnosticeret lungecancer, kun kan tilbydes palliativ behandling. Andre patienter skal lære at leve med en kronisk sygdom som fx lungefibrose, hvor den nedsatte ventilation i lungerne, hvilket ofte vil påvirke deres sociale liv. Der er ofte sociale problemstillinger, der skal tages hensyn til. Mange af patienterne har brug for undervisning og vejledning for at kunne leve med en kronisk sygdom. De har bl.a. brug for vejledning og undervisning i at administrere deres medicin korrekt. Derudover har de brug for vejledning i at observere symptomer på forværring i sygdommen. For patienter med lungecancer eller en Side 2 af 9
kronisk lungesygdom er der ofte behov for undervisning i forhold til ernæring, mobilisering og respiration. Der er sygeplejefaglige problemstillinger i forbindelse med at administrere medicin korrekt til patienter og observere bivirkninger. Derudover skal behandling og undersøgelser koordineres i samarbejde med en læge og patienten. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Da mange af patienterne er ældre og/eller er respiratorisk påvirket, er deres egenomsorgskapacitet ofte nedsat og de har dermed brug for hjælp til at varetage de grundlæggende behov. Sygeplejen er funderet i at styrke og bevare patientens egenomsorgskapacitet. På afsnit B6 er vægtningen af sygepleje størst i forhold til den forebyggende, rehabiliterende, lindrende og behandlende sygepleje. En mindre del af sygeplejen har fokus på den sundhedsfremmende sygepleje. I afsnit B6 er det muligt for sygeplejestuderende på at lære sygeplejefaglige opgaver indenfor følgende områder: Udførende, formidlende og ledende aspekter. Desuden skal den studerende beskæftige sig med det udviklende aspekt. Udførende aspekt: Respiration/ Cirkulation Vurdere og handle på afvigelser af de vitale værdier i TOKS Observere og handle i forhold til patienten med henblik på hypoxi og/eller hyperkapni Sende ekspektoratprøver til diverse undersøgelser Kende principperne i lungefysioterapi: CPAP, PEP-fløjte, stillingsdrænage Skabe optimale betingelser for patienters respiration ud fra kendskab til forhold som påvirker menneskets respiration, herunder lejring af sengeliggende patient Observere ødemer og venestase og tilrettelægge plejen i forhold til dette Iværksætte iltbehandling, både tør, kold- og varmfugtet (Lomholt fugtersystem) Måle og vurdere lungefunktion, både peak-flow monitorering og spirometrimåling Ernæring Vurdere patienters ernæringstilstand herunder udføre ernæringsscreening og opstarte ernæringsplan Opsætte sondeernæring, kontrol og observation i forhold til dette Udføre væsketerapi i forhold til at ophænge i.v. væsker Smerter Observere akutte og kroniske smerter ved at kende lokalisation, karakter, mønster og intensitet af smerterne og herunder udarbejde en smerteanamnese og foretage NRS-score Kende og handle i forhold til at lindre smerter vha. hjælpemidler fx medicin Observation Modtage patienter efter en undersøgelse og fortage de nødvendige observationer herefter Psykosocialt og eksistentielt Side 3 af 9
Lytte og tale med patienter, der er terminale Etablere kontakt til hospitalspræst Etablere kontakt til socialrådgiver Tale og lytte til patienters oplevelser ved at være indlagt og være syg Vurdere patienters behov for støtte, kontakt og omsorg Hjælpe patienter til at være i kontakt med pårørende Samarbejde med patientens pårørende Deltage i pleje og samtaler med mennesker, der har fået en diagnose, der ikke er kurativ og evt. er terminale Deltage i pleje af patienter, der oplever angst Kommunikere med patienter i krise Deltage i pleje og samtaler med patienter, der er til udredning for en alvorlig lungelidelse fx lungecancer Formidlende aspekt: Vejlede patienter i rygeophør Vejlede patienter i mindre komplicerede undersøgelser, såsom at måle en FEV1 Informere patienter om undersøgelser og behandling Undervise patienter i inhalationsteknik Undervise patienter og pårørende i omgang med ilt Undervise, vejlede og styrke patienter i mestring af dyspnø Undervise og vejlede i kost og væske til den overvægtige eller undervægtige patienter Informere patienter med lungecancer om muligheden for kontakt til Det Palliative Team, Hejmdal centret eller samler med hospitalspræsten Undervise patienter i sammenhæng mellem rygning og visse lungesygdomme Formidle pleje og behandling, hvor tolk fungerer som bindeled Informere om tuberkulose og behandling til patienter og pårørende samt instruere i sikker medicinindtagelse med henblik på behandlingskontinuitet Intervenere ved non-compliant patienter ud fra pædagogiske teorier og metoder Undervise sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever i udvalgte emner i samråd med den kliniske vejleder Undervise sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever i sygepleje, e-dok og dokumentation i EPJ Præsentere patient/patienter ved morgenkonference med lægerne på en struktureret måde, så læge- og sygeplejefaglige problemstillinger fremstår tydeligt Ledende aspekt: Planlægge, koordinere og udføre stuegang hos patienter i samarbejde med lægen Effektuere ordinationerne fra stuegangen herunder bl.a. bestille undersøgelser og blodprøver Inddrage patienternes egen erfaringer med sin sygdom, pleje og behandling samt vaner i forhold til at planlægge dagen for patienten Modtage patienter fra MVA (Medicinsk Visitations Afsnit) og udføre indlæggelsessamtale Side 4 af 9
Varetage udskrivelse af patienter samt skrivning af sygeplejeepikrise Anvende sundhedsaftalen ved kontakt til primærsektoren Kontakte primærsektoren og advisere hjemmeplejen om udskrivelse herunder arrangere og deltage i visitationsmøder Varetage medicindispensering og administration til patienter Dispensering af i.v. medicin og administration via perifert og centralt venekateter Rekvirere ilt til hjemmebehandling til patienter der udskrives Bestille og aflæse blodprøver i EPJ Bestille ambulante forløb i Lungemedicinske Ambulatorium, Afsnit B5 eller Lunge Cancerambulatorium Dokumentere i EPJ i forhold til sygepleje og data om patienter Deltage i teamkonferencer og bidrage med relevante observationer af patienter Koordinere lungefysioterapi med fysioterapeuten Uddelegere sygeplejefaglige opgaver ved teamkonferencen til det øvrige plejepersonale Planlægge og uddelegere patienter mellem det øvrige personale Planlægge og uddelegere medicindispensering og -administration mellem det øvrige personale Anvende teamleder-boardet som kommunikationsredskab Udviklende sygepleje: Identificere sygeplejefagligt udviklingsbehov Forholde sig kritisk og refleksivt til afsnittets sygepleje Typiske patientforløb/borgerforløb modtager både akutte og planlagte patienter med lungelidelser samt patienter med almene symptomer såsom dehydrering, dyspnø og febrilia. Ofte skal patienterne igennem et udredningsforløb, så deres sygdomme kan diagnosticeres. I andre tilfælde indlægges patienterne med forværring af allerede diagnosticerede sygdomme oftest pga. tiltagende dyspnø og almen svækkelse, hvilket ofte kræver iltbehandling samt antibiotisk behandling. Indlæggelsesforløbet kan variere fra en dag til flere uger. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen er en central del af sygeplejen i Lungemedicinsk Afdeling, hvor sygepleje til den enkelte patient tager udgangspunkt i observation, analyse, handling og evaluering. Af sygeplejemetoder arbejdes der med monitorering af den enkelte patient. Ved indlæggelse af en patient foretages en ankomststatus status og ernæringsscreening samt tjek af inhalationsteknik, hvis patienten får inhalationsmedicin. Ca. en gang om ugen afholdes der tværfaglig undervisning for hele afdelingens personale af en times varighed og desuden afholdes ca. en gang månedligt sygeplejefaglig undervisning af en times varighed. Side 5 af 9
Der arbejdes der med Midt-EPJ, e-dok samt registrering af utilsigtede hændelser. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Den Danske Kvalitetsmodel er implementeret i afdelingen, men der sker løbende justeringer og kvalificeringer af retningslinjer og instrukser. Der er ligeledes en fortløbende proces i gang i forhold til at få de relevante dokumenter lagt i e-dok. EPJ er implementeret i afdelingen, og her sker fortløbende justeringer og kvalificeringer. Der er løbende projekter i gang med henblik på optimering af arbejdsprocesser. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I B6 er den studerende tilknyttet en klinisk vejleder samt daglige vejledere, som er de øvrige sygeplejersker i B6. Indenfor de første uger bliver der afholdt en planlægningssamtale, hvor den individuelle kliniske studieplan samt ugeplan for de første uger færdiggøres. Ca. en gang ugentligt vil der være en fastlagt vejledningsdag, hvor den studerende og den kliniske vejleder følges. Denne dag bruges også til planlagte samtaler mellem studerende og klinisk vejleder. Hver anden uge afholdes evalueringssamtaler, hvor den studerendes foreløbige standpunkt vurderes, og ugeplanerne ajourføres. I den anden uge afholdes refleksionssamtaler om en patientsituation eller et tema, som den studerende og klinisk vejleder vælger i fællesskab. Den kliniske vejleder bruger desuden vejledningsdagene til forberedelse af de planlagte samtaler. I slutningen af modulet afholdes der en slutevalueringssamtale mellem den studerende og klinisk vejleder, hvor den studerende skal medbringe et print af det udfyldte evalueringsskema fra sygeplejerskeuddannelsen. Før-, under- og eftervejledning Vejledning tilrettelægges ud fra før- under- og eftervejledning. I førvejledning planlægges en situation som siden skal gennemføres. Formålet med det, der skal gøres beskrives. Der lægges en plan for, hvordan det tænkes gennemført. Den studerende sætter ord på sine tanker og kan spørge vejleder til råds, hvis der er noget han/hun er usikker på. Vejleder stiller spørgsmål til den studerendes planlægning og begrundelser og henleder den studerendes opmærksomhed på områder, som evt. skal medtænkes. Undervejledning kan foregå i selve situationen. Forinden skal det aftales, hvad der skal være fokus på i vejledning/observation. Eftervejledning kan benyttes, når vejleder har været til stede under handlingen, og når den studerende har været alene i plejen. Den studerende begrunder sine overvejelser omkring formål, handling og evaluering. Vejleder stiller spørgsmål, der fremmer refleksionen. Sammen analyserer de situationen i forhold til, hvad der gik godt, og hvad der kunne være gjort anderledes, hvad har den studerende lært, hvilke kompetencer har den studerende har anvendt og hvilke erkendelser og erfaringer, der er udviklet. Det drøftes, hvad der Side 6 af 9
skal arbejdes videre med. Model for praktisk færdighedsudøvelse Modellen inddrages som redskab i vejledningen, når den studerende vejledes af den klinisk vejleder. Den første torsdag i hver måned afholdes der en refleksionskonference, hvor de sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever fra afsnit B6 og den sygeplejestuderende fra LUCA deltager sammen med de kliniske vejledere. På skal der udarbejdes to planlagte studieaktiviteter, hvilket består af et seminar og et udviklingsbaseret temaforløb. Udover den kliniske vejleder deltager den uddannelsesansvarlige sygeplejerske samt underviseren fra skolen i seminaret. Ved fremlæggelse og drøftelse af det udviklingsbaserede temaforløb deltager det øvrige plejepersonale, den kliniske vejleder og uddannelsesansvarlige sygeplejerske. Den studerende skal være til stede i afsnittet i 30 timer ugentligt. Mødetiden ligger mellem kl. 7-15.00 og kl. 7-13.00. Den ugentlige studiedag kan kun flyttes, hvis det godkendes af den kliniske vejleder. Forventninger til den studerende Det forventes, at den studerende Kommunikerer på en værdig og tillidsfuld måde med patienter og pårørende Overholder tavshedspligten Respekterer den enkelte patients identitet og integritet Respekterer den enkelte patients tro og kultur Indgår som en del af teamet Anvender den individuelle kliniske studieplan Ajourfører den individuelle kliniske studieplan i eportfolio, herunder evaluerer ugeplanerne Er ærlig overfor den klinisk vejleder i forhold til problemstillinger, der kan hæmme læring. Møder forberedt til aftalte samtaler Viser interesse, tager initiativ og er engageret og nysgerrig i forhold til læringssituationer Er ansvarlig for at informere det øvrige personale om sine kompetencer Er ansvarlig for egen læring Er teoretisk funderet forud for det fokusområde, der arbejdes med i de forskellige uger Forholder sig konstruktivt kritisk til egen og andres sygepleje Deltager aktivt i eget og andres seminar Side 7 af 9
Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Der er i afsnittet ansat kliniske vejledere, som har stor erfaring med lungemedicinsk patienter samt vejledning. De er uddannet sygeplejersker og har den kliniske vejleder uddannelsen. Krav vedrørende klinisk pensum Den selvvalgte del af pensum skal indeholde litteratur, som afspejler modulets tema. Af læringsmæssige hensyn anbefales det at inddrage selvvalgt litteratur under hele forløbet. Det forventes, at den studerende forholder sig til den valgte litteratur og angiver litteraturtypen ud fra kategoriseringsnøglen, som er vedlagt studieplanen som bilag. For modul 12 skal der være en spredning i typen af den valgte litteratur i forhold til kategorierne; videnskabsbaseret, forskningsbaseret, lærebog og andet litteratur, og der skal indgå forskningsbaseret litteratur Litteraturen skal angives i henhold til Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at den studerende kan forblive indstillet til den interne kliniske prøve, skal den studerende opfylde følgende studieaktiviteter: Udarbejde den individuelle kliniske studieplan, herunder udarbejde ugeplaner i eportfolio, som ajourføres, så målene for kan nås Udarbejde et seminar samt deltage i medstuderendes seminarer Gennemføre den fastlagte studieaktivitet: Sygeplejefaglig udvikling Forberede sig såvel mundtligt som skriftligt i forhold til vejlednings- planlægnings- og evalueringsmøder Opgive selvvalgt pensum senest en uge før intern klinisk prøve med ligelig fordeling af litteratur i forhold til fordelingsnøglen Mundtligt informere klinisk vejleder, når der er opdateringer i eportfolio Gennemføre stuegang og efterfølgende ordinationer på minimum en patient, der inkluderer samarbejde med primærsektoren eller anden afdeling. Patienterne skal som minimum have tre sygeplejefaglige problemstillinger Informere en patient om de hyppigst forekommende undersøgelser, som patienterne henvises til i afsnit B6 Udarbejdet af: undervisningssted, dato og ledelsesansvarlig. Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen:, 6. august 2012 Side 8 af 9
Bilag Kategoriseringsnøgle 1 til selvvalgt pensum i klinisk undervisning Videnskabsbaseret litteratur omfatter: Teorier og metoder fra monografier/antologier, som er videnskabelige arbejder, men ikke er forskningsresultater Primærlitteratur i form af filosofisk og/eller teoretisk baserede modeller af eller teorier om professionscentrale begreber Forskningsbaseret litteratur omfatter: Forskningsartikler og -rapporter, herunder review-artikler Faglige artikler baseret på evidens og publiceret i faglige tidsskrifter Udviklingsprojekter Ph.d.-afhandlinger Monografier og antologier, der præsenterer forskningsresultater og dokumentation herfor Lærebogslitteratur omfatter sekundærlitteratur, der giver: Kritisk præsentation af og overblik over andres videnskabelige arbejder. Overblik over resultater af forsknings- og udviklings-arbejder i centrale fag for professionen Kritisk og teoretisk baseret præsentation af professionsbaseret viden, herunder professionens historiske udvikling Viden om metoder til udvikling af viden og kvalitet i professionen Evidensbaseret viden om professionelle handlinger og procedurer Andre litteraturtyper omfatter: Debatlitteratur med faglig, teoretisk og/eller etisk argumentation Politiske programmer, som vedrører professionens virke Love og bekendtgørelser af relevans for professionen Retningslinjer for professionen Patientfortællinger 1 Med inspiration fra Review af litteratur i professionsbacheloruddannelsen. Hvordan dokumenteres kvalitet og niveau af pensum?, Jørgensen, Birgit Bidstrup og Hørdam, Britta, Uddannelsesnyt nr. 1, 19. årgang, 2008 Side 9 af 9