Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj kommune 2008/2009 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1
INDLEDNING Denne sundhedsprofil, som afspejler sundhedstilstanden og trivselen blandt eleverne i 9. klasse, er den anden af sin art. Den første blev lavet over skoleåret 2007/2008; denne omhandler skoleåret 2008/2009. Den udarbejdes på grundlag af en udskolingsundersøgelse som forestås af kommunens børne-ungelæge og som tilbydes alle elever i 9. klasse i første halvdel af skoleåret. FORMÅL At få overblik over, hvordan unge mennesker, som er på vej ud af skolen, trives både fysisk, psykisk og socialt. Herved fås et øjebliksbillede af en hel årgang i Ishøj kommune. At kunne følge udviklingen i sundhedstilstanden over tid, for eksempel med hensyn til overvægt, madvaner, motion, risikoadfærd og de unges viden om sexsygdomme. Derudover at kunne følge effekten af eventuelle forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. At kunne beskrive trivsel og sundhedstilstand på klasseniveau og vurdere om der i de enkelte klasser er særlige problemer, dernæst på skoleniveau og endelig samlet på kommunalt niveau. Her vil i første omgang blive præsenteret de samlede opgørelser for hele årgangen, men til sidst er der på enkelte områder, hvor det har særlig relevans, vist resultaterne fordelt på de enkelte skoler. At kunne sammenligne med andre kommuner. Det samarbejde, som er beskrevet i sundhedsprofilen 2007/2008, med en del af kommunerne i region hovedstaden er fortsat og udvidet med 3 kommuner fra Jylland og Fyn, sådan at der i alt er 15 kommuner, der i skoleårene 2007/2008 og 2008/2009 har anvendt de samme spørgsmål. Dette er beskrevet i en fælleskommunal sundhedsprofil udarbejdet af kommunallæge Søren Krue i Herlev kommune. Denne sundhedsprofil har været offentliggjort i medierne, men medsendes her. METODE Indsamling af data er foregået i forbindelse med udskolingsundersøgelsen. Forud for undersøgelserne går børne-ungelægen ned i klasserne og introducerer formålet med undersøgelsen/samtalen, sådan at eleverne har mulighed for at forberede sig, hvis der er en særlig problematik, de gerne vil have diskuteret eller have vejledning om. Ligeledes orienteres de om det spørgeskema, der ligger til grund for samtalen. Eleverne udfylder spørgeskemaet umiddelbart før de kommer ind til samtalen/undersøgelsen, sådan at skemaet bruges personligt sammen med den enkelte elev. Skemaet angiver kun skole, klasse og køn og er således anonymt, når det bruges i den videre databearbejdning. Udskolingsundersøgelsen indeholder således både elevernes egne subjektive vurderinger i form af afkrydsninger i spørgeskemaet (se bilag1) samt et interview, der dels kan rette misforståelser i skemaet, dels uddybe nogle af punkterne. Et vigtigt punkt er medicinsk erhvervsvejledning, hvilket vil sige, at såfremt eleverne har en helbredsmæssig begrænsning i forhold til deres senere erhvervsvalg, drøftes dette og eleven rådgives. Når en klasse er undersøgt afholdes der konference med klasselæreren og efter behov inddrages forældre, sundhedsplejerske, sagsbehandler eller andre. 2
RESULTATER Eleverne på de 5 kommuneskoler og Ådalens Privatskole indgår i undersøgelsen. Der var 247 elever i klasserne, 227 har besvaret skemaer. Fordelingen på de enkelte skoler ser sådan ud: Deltagende skoler Antal skemaer Antal elever i 9 klasse Ishøj skole 21 22 Vibeholmskolen 51 58 Gildbroskolen 29 33 Strandgårdskolen 30 31 Vejlebroskolen 64 67 Ådalens Privatskole 32 35 227 246 Deltager - % 87% Fordelingen på køn ser sådan ud Kønsfordeling 49,8% 50,2% Hvis eleverne er fraværende på undersøgelsesdagene, bliver de af ressourcemæssige årsager kun indkaldt såfremt klasselæreren giver udtryk for særlig bekymring for eleverne eller hvis eleverne selv henvender sig. Udskolingsundersøgelsen er et tilbud, men stort set alle elever tager imod det, hvilket giver en meget høj besvarelsesprocent. Det er velkendt, at visse grupper ofte ikke deltager i disse undersøgelser, hvilket bevirker, at der er risiko for at resultaterne ikke giver et repræsentativt billede af det man gerne vil undersøge. Besvarelsesprocenten her var 87 %, hvilket er det samme som det foregående år. Resultaterne vil blive sammenlignet med resultater fra 2007/2008, men kun hvor der er markante forskelle, vil sidste års resultater være vist. Som hovedregel vises tallene opgjort på piger og drenge, men i et enkelt tilfælde vises også den samlede opgørelse (rygning). Skoletrivsel 3
2008/2009 Hvad synes du om at gå i skole? 6 5 4 3 2 Synes vældig godt om Synes ganske godt om Synes nogenlunde om Synes ikke særlig godt om Synes slet ikke om Langt de fleste elever er glade for at gå i skole. De, der svarer, at de er nogen lunde glade for det, er tit lidt skoletrætte, synes der er for mange lektier, eller har et enkelt fag, som de har svært ved eller ikke kan lide, men er alt i alt rimeligt tilfredse med skolen. 7,9% af drengene og 8,9% af pigerne svarer at de slet ikke kan lide eller ikke synes særlig godt om at gå i skole. Det svarer stort set til sidste år, blot er der blevet lidt flere piger, der ikke er glade for skolen, og lidt færre drenge. Selvvurderet helbred 2008-2009 7 6 5 4 3 2 Virkelig godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt Størstedelen af eleverne vurderer at de har et godt helbred. Kun 2,7% af pigerne synes, de har et dårligt helbred. Det er halvt så mange som sidste år, hvor det var 5%. Blandt drengene er det også færre i år, 0,9% mod sidste år 2,1%. 4
2007-2008 Symptomer indenfor 14 dage Humørsvingninger Søvnproblemer Andre smerter Rygsmerter Mavesmerter Hovedpine 2008/2009 2 3 4 5 6 7 Humørsvingninger Søvnproblemer Andre smerter Rygsmerter Mavesmerter Hovedpine 2 3 4 5 6 7 Det selvrapporterede gode helbred står i kontrast til de mange symptomer, som eleverne også rapporterer at have haft indenfor de sidste 14 dage. Der har dog været et fald i flere af symptomerne, især hovedpine, mavepine, rygsmerter og søvnproblemer sammenlignet med året før. For hovedpinens vedkommende er det et fald på ca. 20 %. Disse tal siger ikke noget om årsagssammenhænge, eller om det blot er en tilfældighed, men det må ses af det følgende år, om tendensen varer ved. Både mavepine, hovedpine og humørsvingninger er hyppigere blandt pigerne, hvilket til dels skyldes, at det ofte er forbundet med menstruationen. Søvnproblemer ses hos en fjerdedel af både piger og drenge og drejer sig ofte om problemer med at falde i søvn. Mange unge har et meget uregelmæssigt søvnmønster, hvilket kan gøre det vanskeliggjort at falde i søvn. Unge på 15-16 år har brug for 8 timers søvn, nogle af drengene endda 9 timer, idet en del af dem er midt i deres vækstspurt, hvilket øger søvnbehovet. Mange unge fortæller, at de går meget sent i seng. Dette kan være en årsag til at så mange har hovedpine. En anden årsag til hovedpine, som eleverne selv nævner, er stress. 5
2008-2009 Hvor mange har/har haft atopiske lidelser Eksem Høfeber Astma 5% 15% 2 25% 3 35% 4 Atopiske lidelser er en samlet betegnelse for de relaterede lidelser eksem, høfeber og astma. Dobbelt så mange piger som drenge har oplevet eksem i deres opvækst. Ved at spørge ind til symptomerne var det langt færre, der havde haft egentligt eksem. En del tilfælde var uspecifikt udslæt, uren hud o.l. Besvarelsen bliver noget usikker idet børneeksem ofte ligger tilbage i førskolealderen, så eleverne ofte ikke selv ved om de har haft det. En del tilfælde kan dog afklares, fordi det er registreret i forbindelse med indskolingsundersøgelsen. Ca. 25 % af eleverne angiver at de har eller har oplevet høfeber. Også her er der tale om en overrapportering, hvor mange blot har haft nyseture i forbindelse med forkølelser. Knap 20 % af eleverne har eller har haft astma. Ca. 8 % havde astma på undersøgelsestidspunktet, her var der ingen kønsforskel. Der er også visse erhverv, der giver øget risiko for forværring eller tilbagevenden af astma. 6
2007-2008 Hvor mange Spiser morgenmad.. 8 7 6 5 4 3 2 Hver dag 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Aldrig 2008-2009 8 7 6 5 4 3 2 Hver dag 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Aldrig En væsentlig andel af eleverne spiser ikke morgenmad hver dag. 26,6% af pigerne spiser aldrig morgenmad eller gør det kun 1-2 gange om ugen. Blandt drengene er det 18,5%. Sidste år gjaldt det for 31,4% af pigerne og 19,2% af drengene. ne spiser oftere morgenmad dagligt (68%) end pigerne (61%). Det er lidt flere piger end sidste år (54,5%). Det er bekymrende at så mange aldrig eller sjældent spiser morgenmad. Ikke mindst i lyset af en ny temarapport fra sundhedsstyrelsen om børn og overvægt, som viser signifikant sammenhæng mellem BMI og hvor ofte 11-15-årige spiser morgenmad, før de går i skole. Jo højere BMI, jo mindre er sandsynligheden for at de unge spiser morgenmad hver dag. 7
2007-2008 Hvor mange Spiser frokost... 8 7 6 5 4 3 2 Hver dag 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Aldrig 2008-2009 8 7 6 5 4 3 2 Hver dag 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Aldrig 32,2% af eleverne spiser ikke frokost hver dag. Ligesom morgenmaden spises frokost også af flere drenge end piger. 86,8% af drengene spiser frokost hver dag eller 3-4 gange om ugen. Året før var det 83,6 %. Af pigerne spiser 83,2% frokost hver dag eller 3-4 gange ugentligt mod 85,9% året før. 8
2007-2008 Rygevaner 9 8 7 6 5 4 Alle 3 2 Daglig ryger Rygning mindst ugentligt Rygning mindst månedligt Er holdt op Har aldrig røget 2008-2009 9 8 7 6 5 4 Alle 3 2 Daglig ryger Rygning mindst ugentligt Rygning mindst månedligt Er holdt op Har aldrig røget En meget stor andel af de unge ryger ikke. 78% har aldrig røget, 6,2% er holdt op med at ryge.. Det ligger lidt højere end årgangen før, hvor 75,7% aldrig havde røget og også højere end den samlede kommunale opgørelse, hvor kun 7 angiver aldrig at have røget. Der er 7,5% af eleverne, der ryger dagligt. 2,5% ryger mindst en gang om ugen og 4,8% ryger mindst en gang om måneden. Så de daglige rygere plus festrygerne udgør 15%. Balancen er netop tippet, sådan at der nu er flere piger end drenge, der ryger. 9
2008-2009 Hvor mange har prøvet at ryge Vandpibe 7 6 5 4 3 2 Prøvet at ryge vandpibe Ikke prøvet at ryge vandpibe Vandpiberygning kan være en medvirkende årsag til at unge begynder at ryge. Derudover bliver der altid inhaleret ved vandpiberygning nødvendigt for at suge røgen den lange vej gennem slangen og derfor indebærer det større risiko end cigaretrygning, hvor en del nybegyndere ikke inhalerer. Næste år vil eleverne blive stillet nogle uddybende spørgsmål om brug af vandpibe for at afklare omfanget af det, om det er en mere fast ingrediens af festlivet eller blot noget, der skal prøves en enkelt gang. Sundhedsstyrelsen er meget interesseret i disse tal for at kunne vurdere om oplysningskampagner om rygningens konsekvenser skal udvides med vandpiberygning. 2008-2009 Misbrugsstoffer 12% 8% 6% 4% 2% Prøvet hash og lign. Prøvet hårdere st of f er Prøvet at snif f e Hovedparten af eleverne har aldrig røget hash eller prøvet hårdere stoffer. 9% har prøvet at ryge hash, i antal er det 11 drenge og 9 piger. Det er flere piger end året før, men i alt var det også 9% sidste år. Ingen har prøvet hårdere stoffer; en enkelt pige har prøvet at sniffe. Der er risiko for en underrapportering, idet nogle unge er bange for at det kommer forældrene for øre. Flere spørger, om jeg har tavshedspligt. Det svarer jeg ja til, dog med det forbehold, at såfremt jeg observerer noget meget bekymrende, kan jeg blive nødt til at gå videre med det, men vil altid fortælle dem at jeg gør det. 10
2007-2008 Har du nogensinde prøvet at være fuld? 6 5 4 3 2 Nej En gang 2-3 gange 4-10 gange Mindst hver måned Hver uge 2008-2009 6 5 4 3 2 Nej En gang 2-3 gange 4-10 gange Mindst hver måned Hver uge Cirka halvdelen af eleverne har aldrig prøvet at være fulde. I den fælleskommunale opgørelse er det knapt en tredjedel. Andelen, der drikker hver uge er næsten uændret fra året før, lidt flere drenge end piger. 7 % af drengene drikker hver uge, året før var det 8,5 %. 2,7 % af pigerne drikker hver uge, sidste år 3,3 %. I den fælleskommunale opgørelse drikker 11 % af drengene og 7,5 % af pigerne hver uge. 22 % af drengene og 15 % af pigerne drikker mindst hver måned ( incl. hver uge). I den samlede opgørelse er det ca. 30 % af både drenge og piger. 11
2008-2009 Motion i fritiden, som gør dig forpustet eller svedig 6 5 4 3 2 Dagligt 2-4 gange/uge En gang/uge En gang/måned Aldrig 75 % af drengene dyrker motion mindst 2 gange om ugen i en sådan grad, at de bliver forpustede og svedige. Det svarer til året før. Det er flere end pigerne, hvor det ligger på 58,4 %, hvilket dog er højere end året før, hvor det kun var 52 %. 23,6 % af drengene og 41,6 % af pigerne dyrker motion en gang ugentligt eller mindre. 2008/2009 Fritidsjob 7 6 5 4 3 2 Intet fritidsjob 0-4,9 timer/ uge 5-11,9 timer/ uge Over 12 timer/ uge Lidt over halvdelen af eleverne har ikke noget fritidsjob. 8,8% af både drenge og piger angiver at arbejde mere end 12 timer pr. dag. Årsagen til at der er spurgt om dette er, at loven om arbejdstidsregler for unge under 18 år ikke tillader mere end 12 timers arbejde pr. uge. En del arbejdspladser ser altså gennem fingre med, at de unge arbejder flere timer end de må; desuden har flere unge 2 eller 3 jobs og når på den måde samlet op på så høj en arbejdstid. 12
2007-2008 Overvægt 4 35% 3 25% 2 15% 5% Fedme Svær overvægt Overvægt I alt 2008-2009 4 35% 3 25% 2 15% 5% Fedme Svær overvægt Overvægt I alt Samlet er der 32,6% overvægtige elever, heraf er 7% fede. Dette er beregnet på grundlag af de definitioner, som Dansk Pædiatrisk Selskab (danske børnelæger) har udstukket for overvægt, svær overvægt og fedme (www.paediatri.dk). Der findes andre udenlandske definitioner, som ville give et lidt lavere resultat, men da disse værdier er de danske og er anvendt i den samlede opgørelse for de 15 kommuner, anvendes de her, så de er sammenlignelige. Året før lå den samlede overvægt på 29,1%, så der sker desværre stadig en stigning i forekomsten af overvægt. Året før var drengene mere overvægtige end pigerne, men i år er pigerne kommet op på højde med drengene. 13
De følgende spørgsmål er ikke med i det spørgeskema, der blev anvendt af alle kommuner, men er tillægsspørgsmål, som ofte giver anledning til en god snak om de unges trivsel, og som også giver en indsigt i deres viden om seksuelt overførte sygdomme. Nogen at tale fortroligt med 88, 86, 84, 82, 80, 78, Voksne børn / unge 76, 74, 72, De unge bliver spurgt, om de har hhv. nogle voksne og nogle børn/unge at tale fortroligt med. 16,5 % af drengene og 13,5 % af pigerne har ingen børn eller unge at tale fortroligt med. Endnu flere har ingen voksne at tale fortroligt med. Det gælder for 22 % af pigerne og 18,4 % af drengene. Mange har været udsat for svære ting i deres liv. Det har 7,9 % af drengene og 14,2 % af pigerne. Det drejer sig oftest om forhold i hjemmet såsom komplicerede skilsmisser, forældre med misbrug, sygdom eller dødsfald i nærmeste familie, oplevelse af manglende omsorg i hjemmet. Det kan også handle om problemer i vennekredsen, mobning, isolation, bekymringer for fremtiden etc. Har det godt hjemme 100,0 80,0 60,0 40,0 ja Nej 20,0 0,0 En del synes ikke de har det godt hjemme. Sådan er det for 9 % af drengene og 13 % af pigerne. Mange fortæller at det skyldes skænderier i hjemmet dem og forældrene imellem. En del lyder som normale konflikter i puberteten, men for en del af de unge har problemerne alvorligere karakter. 14
Træt om morgenen 60, 50, 40, 30, 20, 10, 0, Sjældent Af og til 1-3 dage om ugen Mere end 4 dage En fjerdedel af drengene er trætte om morgenen hver dag. For pigernes vedkommende er det 16%, Som nævnt har en del søvnproblemer og mange fortæller, at de ofte kommer meget meget sent i seng, så det er ikke så overraskende at de er trætte om morgenen. Til sidst er eleverne blevet stillet nogle spørgsmål vedrørende den seksuelt overførte sygdom klamydia, som er blevet mere og mere udbredt blandt de helt unge. I følge sundhedsstyrelsen har antallet af klamydiatilfælde været nogen lunde uændret med 29.000 diagnosticerede tilfælde de seneste tre år. Man regner med at der er ligeså mange udiagnosticerede tilfælde. Det skyldes bl.a. at klamydia i ca. halvdelen af tilfældene ikke giver symptomer, hvilket indebærer risiko for både at være smittet og at være smittebærer uden at vide det og at alt for mange unge har ubeskyttet sex. I de 3 klamydiaspørgsmål bliver eleverne bliver spurgt om det passer at: 5 kan ikke mærke symptomer 60, 50, 40, 30, 20, 10, 0, Ja nej ved ikke Det ved 40 %. Mange er i tvivl og svarer ved ikke. 15
P-piller beskytter mod klamydia 70, 60, 50, 40, 30, 20, 10, 0, Ja nej ved ikke De unges viden om hvordan man undgår at blive smittet er lidt dårligere end året før, idet kun 6 af drengene og 53% af pigerne sikkert ved, at P-piller ikke beskytter med klamydia. Året før var tallene hhv. 71% og 62%. Kondomer beskytter mod klamydia 80, 70, 60, 50, 40, 30, 20, 10, 0, Ja nej ved ikke Også flere var sikre på kondomers beskyttende virkning året før, hvor 85% af drengene og 63,3% af pigerne svarede ja, mens det i år kun gælder for 71% af drengene og 62% a pigerne. Mange lærere tager emnet seksualvejledning op flere gange i løbet af skoletiden og i 8. klasse bliver alle elever undervist af sundhedsplejerskerne og klasserne opfordres til forud for dette at besøge en præventionsklinik enten på Herlev sygehus eller hos Sex og Samfund i København. Det skal bemærkes at en del af klasserne i denne undersøgelse ikke har modtaget den sædvanlige seksualundervisning af sundhedsplejerskerne, idet disse strejkede i 2 måneder foråret 2008, som er den periode hvor undervisningen foregår i. 16
Visse spørgsmål er nedenfor vist med fordeling på de enkelte skoler. Det drejer sig om de spørgsmål, der har med KRAM faktorerne at gøre (kost, rygning, alkohol og motion) samt elevernes egen opfattelse af deres helbred, og om de har nogen at tale fortroligt med. Kun på Vejlebroskolen og Vibeholmskolen er der nogle få, der synes dårligt om at gå i skole, ellers er der ikke nogen særlig forskel skolerne imellem Der er flest der spiser både morgenmad og frokost på Ishøj Skole, Vibeholmskolen og Ådalens Privatskole 17
Der er 29% af eleverne i 9. klasse på Ishøj Skole, der ryger dagligt, hvilket er flere end på de andre skoler. Undersøgelser har vist, at rygning ofte foregår meget klasseopdelt, forstået på den måde, at nogle klasser er antirygere, mens det er trendy at ryge i andre klasser. Det er ikke tilfældet her. Der er heldigvis kun få rygere, men de spredt udover klasserne. Med hensyn til vandpiberygning er der flest, der har prøvet det på Ådalens Privatskole, Vejlebroskolen og Vibeholmskolen. Det er de samme skoler, som har flest festrygere 18
Gildbroskolen og Strandgårdskolen har de største andele af elever, der aldrig har drukket alkohol. På Strandgårdskolen er der ingen, der drikker hver måned eller hver uge. Det er der derimod på Ishøj Skole, Vibeholmskolen og Vejlebroskolen. Ishøj Skole har den største andel af elever, der drikker ugentligt. På Ishøj skole var der 38 % af eleverne, der havde prøvet at ryge hash, på Vibeholmskolen 10 %, på Vejlebroskolen 9 %, på Strandgårdskolen 3 % og ingen på Gildbroskolen og Ådalens Privatskole. Ådalens Privatskole har procentvis flest elever, der motionerer mindst 2 gange ugentligt, dernæst er det Gildbroskolen og Ishøj Skole. Strandgårdskolen har procentvis flest elever, der motionerer sjældnere end 2 gange om ugen. Heldagsskolen dækker ikke de store elever, men det bliver interessant at se om det ændrer sig, når den bliver ført helt igennem. 19
Ishøj Skole har ingen elever, der arbejder mere end 12 timer. Vejlebroskolen og Strandgårdskolen har flest elever, der arbejder mere end 12 timer Der er størst andel af overvægtige elever på Strandgårdskolen, dernæst kommer Ishøj Skole. Andelen er næsten den samme på de 4 andre skoler (ca. 30 %!) Både Gildbroskolen, Vejlebroskolen og Ådalens Privatskole har ca. 25% elever, der ikke har nogen voksen at tale fortroligt med. 20
Der har de senere år været stort fokus på rygning. Rygning blandt 9. klasserne er ikke steget, men er status quo. Det var håbet, at der ville have været et fald. Det vides, at rygning, og ikke mindst festrygning, er stærkt relateret til brug af alkohol. Jeg har undersøgt for om der er andre parametre, der har sammenhæng med rygning. Tallene ses nedenfor. Det kunne være interessant at dele op i daglig rygere og festrygere for at se om der er en forskel på adfærden i de to grupper. Da tallene imidlertid er meget små, giver det ikke mening. Resultaterne er signifikanstestet i forhold til rygere/festrygere og ikke-rygere. Hvis der er signifikant forskel på rygere og ikke-rygere med hensyn til for eksempel alkoholvaner på 1% niveau betyder det, at man er meget sikker på at den fundne forskel ikke er en tilfældighed. Dette angives som (p<0,01). Er der signifikant forskel på de to grupper på 5% niveau betyder det det samme, blot er man lidt mindre sikker (p<0,05) Der er ingen forskel på rygere og ikke-rygeres selvrapporterede helbred og skoletrivsel. Rygerne har en del flere symptomer i form af hovedpine, søvnproblemer og humørsvingninger, dog ingen signifikant forskel. Mod forventning er der heller ingen forskel på forekomsten af astma. Der er signifikant færre rygere, der spiser morgenmad hver dag og et signifikant højere forbrug af vandpibe, alkohol og hash i rygergruppen, begge dele på 1% niveau. Med hensyn til motion, overvægt og fritidsarbejde er der ingen forskel. Der er signifikant færre rygere, der har en voksen at tale fortroligt med, dog kun på 5% niveau. Rygerne er således en gruppe, der ikke blot har en risikoadfærd i forhold til sundhedsmæssige problemstillinger, men som også synes socialt at være en udsat gruppe. Rygere/festrygere(n=36) Ikkerygere(n=191) Signifikans Ja Nej Ja Nej NS Godt helbred 35 1 188 3 NS Lide at gå i skole 32 3 175 16 NS Hovedpine 18 18 70 121 NS Søvnproblemer 13 23 48 143 NS Humørsvingninger 11 25 46 145 NS Astma 6 30 38 153 NS Morgenmad 15 21 131 60 p<0,01 Røget vandpibe 31 5 71 120 p<0.01 Alkohol, mdl/ugl 17 19 25 166 p<0.01 Røget hash 13 23 7 184 p<0,01 Motion >2x ugl 23 12 129 62 NS Overvægt 13 22 61 125 NS Arbejde 22 14 114 77 NS Voksen at tale med 24 12 157 34 p<0,05 Svære ting 7 29 19 172 NS NS = nonsignifikant 21
Diskussion Undersøgelsen omfatter 87 % af eleverne i 9. klasse. Det er en høj deltagelsesprocent, som betyder at undersøgelsen kan antages at være nogen lunde repræsentativ for udskolingsårgangen. De elever, der ikke har deltaget kan være elever, der har større helbredsmæssige og trivselsmæssige problemer end den store gruppe. Det kan være en tilfældighed, at de ikke har været i skole de dage, der har været mulighed for at komme til undersøgelse, men kan også skyldes et større fravær end gennemsnittet. Besvarelsesprocenten er den samme som året før (skoleåret 2007-2008). En del problematikker har vist sig og bliver belyst nedenfor. Trivsel Generelt er eleverne i udskolingen glade for at gå i skole og synes selv, de har et godt helbred. Dog har knap halvdelen af pigerne haft hovedpine og mavepine indenfor de sidste fjorten dage; omkring en tredjedel af pigerne har også haft rygsmerter og humørsvingninger. ne har flere symptomer end drengene, hvilket delvist kan forklares ud fra gener i forbindelse med menstruation, men det kan også være et udtryk for andre bagvedliggende problemer. Omkring en fjerdedel af både piger og drenge har haft søvnproblemer indenfor de sidste 2 uger det er overvejende problemer med at falde i søvn. Mange unge kommer meget sent i seng og har et meget uregelmæssigt søvnmønster, hvilket ofte giver indsovningsproblemer. Mange ved ikke, hvor mange timers søvn, de har behov for og ved ikke, hvor vigtig en tilstrækkelig restituerende søvn er for trivsel, velvære, energi og overskud i hverdagen. Allergi Der er en høj forekomst af astma, nyseture/høfeber og eczem/hududslæt. Når man spørger ind til det viser det sig, at mange har haft udslæt i form af uren hud eller nyseture i forbindelse med forkølelse. I forbindelse med undersøgelsen foretages en vurdering af, hvorvidt der er tale om tilfælde, der opfylder kriterierne for allergiske lidelser. Når det er tilfældet, indgår det som en del af den efterfølgende medicinske erhvervsvejledning. Forekomsten af eksem er speciel vigtig i forhold til valg af erhverv, idet der er en væsentlig forøget risiko for at udvikle især håndeksem, hvis man har haft eksem som barn. Netop i disse dage tales der om at genteste alle børn med eksem, fordi bestemte gentyper har meget stor risiko for at udvikle erhvervsbetinget håndeksem. Morgenmad og overvægt En del spiser sjældent eller aldrig morgenmad. Det rapporterer 26,6 % af pigerne og 18,5 % af drengene. I følge danske børnelægers definition af overvægt var der 31 % overvægtige elever i 9 klasse i skoleåret 2008-2009, heraf var 7 % fede. Det er en lille stigning i forhold til året før, hvor der var 29,1 % overvægtige. En ny temarapport fra sundhedsstyrelsen om Børn og Overvægt har vist, at der er en klar sammenhæng mellem det at spise morgenmad og BMI. Jo højere BMI, jo mindre sandsynlighed for at den unge spiser morgenmad før skoletid. Det vil sige, at de børn der ikke spiser morgenmad er i risikogruppe for at udvikle overvægt. Rapporten om Børn og Overvægt fortæller også, at overvægtige børn føler sig markant mere ensomme, har flere fraværsdage både på grund af sygdom og på grund af pjæk og har et signifikant lavere fysisk aktivitetsniveau. Der ligger stadig en stor opgave i at påvirke de unge til at få indarbejdet gode madvaner. I 15-årsalderen er det i stor udstrækning blevet de unges eget ansvar, men udviklingen af de gode vaner skulle gerne være sket tidligere. Det er et emne, der berøres meget hyppigt sammen med forældrene ved indskolingsundersøgelsen, og som der i den kommende tid vil blive lagt mere fokus på også i forældregruppen i børnehaverne. 22
Motion En væsentlig andel af de unge dyrker motion mindst 2 gange om ugen - 75 % af drengene og 58,4 % af pigerne. Sundhedsstyrelsens anbefalinger er, at børn og unge skal bevæge sig mindst en time om dagen og mindst 2 gange om ugen træne med høj intensitet i 20-30 minutter. For at kunne vurdere, hvor stor en andel af de unge, der lever op til sundhedsstyrelsens anbefalinger bør spørgsmålet deles op i 2 dele, sådan at vi både får oplysning om de unge motionerer en time hver dag med moderat intensitet og mindst 2 gange om ugen med høj intensitet. Alt for mange af de unge motionerer kun en gang om ugen eller mindre. Det gælder for 23,6 % af drengene og 41,6 % af pigerne. Det efterlader en stor gruppe, der motionerer alt for lidt og langt fra lever op til sundhedsstyrelsens anbefalinger. Der er således en gruppe unge, som er truet på deres helbred i form af risiko for at udvikle hjertekarsygdomme, diabetes 2, slidgigt, overvægt med mere. Skolen er det sted, hvor alle eleverne er og hvor der derfor er mulighed for at sætte ind med sundhedsfremmende indsatser, der holder de unge mennesker raske og indbygger vaner i form af fysisk aktivitet som en naturlig del af hverdagen. Rygning Der er 7,5 % af de unge i 9. årgang, der ryger dagligt og lige så mange, der ryger til fester (månedligt eller ugentligt). Det er uændret fra året før og ligger lidt lavere end den samlede kommunale opgørelse (8,3 %). Til sammenligning viser en helt ny opgørelse fra Sundhedsstyrelsen, at 21 % af alle over 15 år ryger, mens skolebørnsundersøgelsen 2006 (a) viser at 26 % af 15 årige er rygere og festrygere, heraf er de11% daglige rygere. Rygernes og festrygernes adfærd og trivsel er sammenlignet med ikke-rygernes. Dette viser at rygerne drikker mere, oftere har prøvet at ryge hash og vandpibe, at de sjældnere spiser morgenmad på skoledage og at færre af dem har en voksen at tale fortroligt med. Disse forskelle er signifikante. Dette siger ikke noget omårsagssammenhænge - begynder de unge at ryge fordi de har det socialt dårligt eller fører rygningen dem ind i grupper, der drikker mere og eksperimenterer med hash? Hvordan kan vi ændre på det? En kvalitativ undersøgelse af hvorfor de unge gør som de gør vil kunne give mere viden herom og danne grundlag for indsats/interventioner, der kunne ændre på disse forhold. Vandpibe Halvdelen af drengene og godt en tredjedel af pigerne har prøvet at ryge vandpibe. Vores viden om hvor ofte og i hvilke sammenhænge de unge ryger vandpibe er begrænset. Der er en formodning om, at det for nogle unge er indgangen til at ryge cigaretter og at forebyggelse heraf evt. skal kobles sammen med kampagner mod cigaretrygning. Fremover vil de unge derfor få nogle uddybende spørgsmål vedrørende vandpiberygning. Alkohol Forbruget af alkohol afspejler den etniske sammensætning i Ishøj kommune, hvor mange unge har muslimsk baggrund. Bl.a. derfor drikker de unge i 9. årgang i Ishøj mindre end de unge i de kommuner, der indgår i den fælleskommunale opgørelse. Halvdelen af de unge i Ishøj har aldrig prøvet at være fulde. I den samlede opgørelse gælder det for knapt en tredjedel. Denne undersøgelse har ikke registreret etnicitet. Ellers kunne det have været interessant at undersøge forskellen på alkoholforbrug blandt danske og tosprogede unge. (a)skolebørnsundersøgelsen er en del af et internationalt forskningsprojekt Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) i samarbejde med WHO, hvor elever fra et repræsentativt udsnit af danske skoler hvert 4. år udfylder et spørgeskema. Det er elever på 11, 13, og 15 år. 23
. Misbrugsstoffer Der er 9 % af de unge, der har prøvet at ryge hash. Det er uændret fra sidste år, men kønsfordelingen er ændret, sådan at der i år er stort set ligeså mange piger som drenge. Langt de fleste har prøvet det en enkelt eller få gange. Da det er vist, at der er sammenhæng mellem cigaretrygning, brug af alkohol og hash, er det vigtigt at medtage det i rådgivningen af den enkelte unge ved udskolingssamtalen, men også ved generelle forebyggende tiltag. Seksualviden De unges viden om klamydia, taget som et udtryk for deres viden om seksuelt overførte sygdomme, afslører en begrænset viden, mere udtalt blandt pigerne end drengene. Stort set alle elever vil have fået undervisning i dette indtil flere gange i skoleforløbet, men er alligevel usikre. Vi ved at viden ikke nødvendigvis omsættes til handling, men en forudsætning for at det sker, er at den relevante viden er der. Den gennemsnitlige seksuelle debutalder har i mange år været ca. 16 år, så en meget stor del af de unge får deres seksuelle debut efter folkeskolen. Det er derfor yderst relevant - og påkrævet - at tilføre de unge mere viden om seksuel sundhed og sikker sex efter folkeskolen på ungdomsuddannelserne. En særlig udfordring er de unge, som er uden for uddannelsessystemet. Fritidsjob Det er naturligt, at de unge gerne vil have et job og tjene penge, men for nogles vedkommende bliver det en stressfaktor, fordi de arbejder meget og kan have svært ved at nå lektier og også fravælger sport til fordel for job. En del arbejder mere end de 12 timer, der er tilladt for denne aldersgruppe. Når det forekommer, bør arbejdsstedet gøres opmærksom på det. En del unge har dog arbejde flere steder og får på den måde meget arbejde. Svære ting Der er 7,9 % af drengene og 14,2 % af pigerne, der svarer at de ofte har været udsat for svære ting. En del problemer er overstået og ligger tilbage i tiden, men mange har stadig problemer især i hjemmet, nogle også i vennekredsen ting der påvirker deres trivsel i dagligdagen. Samtidig føler 18,4 % af drengene og 22 % af pigerne ikke at de ikke har nogen voksen at tale fortroligt med og ca. 10 % synes ikke de har det godt hjemme. Graden af alvor af de unges problemer er meget forskellig. En del er store familiære problemer, som kræver voksen involvering. En del problemer er mere hverdagsagtige og forventelige, men en del unge mangler tilsyneladende strategier til at kunne håndtere de op - og nedture, livet giver, og mangler voksne til at guide dem. Konklusion Langt størstedelen af de unge i ældste årgang af folkeskolen er glade for at gå i skole og trives godt, synes selv de har et godt helbred og har planer for deres videre skoleforløb eller uddannelse. Der er imidlertid også en gruppe unge, hvis adfærd indebærer risiko for at udvikle livsstilssygdomme, idet de bevæger sig for lidt, spiser uhensigtsmæssigt og vejer for meget. Ny undersøgelse har (igen) vist at mange overvægtige trives dårligt både i skolen og i fritiden, sådan at deres psykosociale udvikling også er truet. De unge, der ryger, har en risikoadfærd i form af større forbrug af alkohol, flere forsøg med at ryge hash og vandpibe, og i højere grad end ikke-rygere mangler voksenkontakt. De unges viden om sexsygdomme er utilstrækkelig. Det store spørgsmål er, som nævnt tidligere, hvordan vi får disse unge til at ændre adfærd?? Et samarbejde mellem Danmarks Pædagogiske Universitet, Hjerteforeningen og Handelshøjskolen i København har forsøgt at afdække unges viden og kompetencer inden for området sundhed og hjertekarsygdomme (Unge hjerter). Gennem interviews med en del unge fra meget forskellige 24
skoler i 8. klasse ses det, at både vidensniveau og sundhedsadfærd er meget forskellig fra skole til skole, er meget afhængig af forældrenes holdninger og adfærd, og at de unge primært tænker på hvad der er sjovt og rart her og nu. For eksempel dyrker de motion fordi det er sjovt, giver noget socialt samvær og for nogens vedkommende også giver en bedre søvn ikke for at undgå at få blodpropper 40 år senere. Rapporten siger klart, at forskellige grupper unge skal have forskellige tilbud. Der foreligger mange gode og spændende initiativer på skolerne i Ishøj, hvor Strandgårdskolen repræsenterer det mest gennemgribende sundhedsfremmeprojekt. Det kan være svært at få et overblik over alt, hvad der sker - og hvad der virker - men det er vigtigt at være i dialog og samarbejde med Center for Børn og Undervisning for at samle erfaringer til brug for planlægning af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser i skolerne. Rapporten her viser, at der fortsat er behov for det. Litteratur: Unge hjerter, afdækning af unges viden og kompetencer inden for området sundhed og hjertekarsygdomme. Hjerteforeningen 2008 Temarapport om børn og overvægt, Sundhedsstyrelsen 2010, www.sst.dk Definition af overvægt og fedme. www.paediatri.dk Skolebørnsundersøgelsen 2006, Mette Rasmussen og Pernille Due, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet 2007. www.hbsc.dk 25