Velkommen til Gl. Holtegaard! KOLONI- HISTORIER Ungdomsuddannelser: HF, HHX, HTX, STX, VUC MAGT OG AFMAGT 2. DEL AF UNDERVISNINGSFORLØBET
2 INDHOLDSFORTEGNELSE Velkommen til! side 3 Forløbet side 4 Barokhaven side 5-6 Havestuen postkort og malerier side 7-12 Havestuen Eckersberg side 13-14 Yinka Shonibare samtidskunst side 15-16 Wangechi Mutu samtidskunst side 17-18 Jeannette Ehlers samtidskunst side 19-20 Patricia Kaersenhout samtidskunst side 21-22 Hvad synes du om udstillingen side 23 Opsamling: Undskyldning eller ej? side 24
3 VELKOMMEN TIL! I skal nu opleve udstillingen Kolonihistorier magt og afmagt. Inden I kom, har I beskæftiget jer med Danmarks fortid som kolonimagt, i det der engang hed Dansk Vestindien. I har hørt, at produktionen af varer som sukker, kaffe, rom og bomuld på øerne var baseret på udnyttelse af slavegjortes arbejdskraft, og at udbyttet fra den såkaldte trekantshandel skabte stor velstand for en dansk overklasse. På væggen i foyeren ses en illustration af trekantsruten. Der var især kongehuset, handelsfolk, plantageejere og investorer der fik del i rigdommen fra kolonien. Pengene blev blandt andet brugt på at bygge smukke huse i og omkring København. Gl. Holtegaard er blandt de bygninger, som blev opført med hjælp fra sukkerpenge fra kolonien. Kunsthallen har derfor en særlig forbindelse til historien om Dansk Vestindien.
4 FORLØBET 1. Introduktion og omvisning i udstillingen. 2. Find sammen i grupper på 3-4 personer, og vælg et værk, I vil arbejde med. Find værkudvalg + arbejdsspørgsmål i undervisningsmaterialet. OBS: Til slut i undervisningsmaterialet findes en opgave, der handler om hele udstillingen. Den besvares af alle grupper. 3. Resultatet af gruppearbejdet fremlægges for klassen. 4. Vi slutter af ved at genoptage spørgsmålet om, hvorvidt Danmark bør undskylde for kolonifortiden. BEMÆRK Udstillingen er todelt og præsenterer dels historiske værker, dels kolonitiden og nyere samtidskunst. Det historiske materiale tegner et billede af kolonien, og måden man præsenterede den i samtiden. Læg mærke til det indtryk, billederne giver af forholdene på øerne, af slaveriet og af Danmark som kolonimagt. I samtidskunsten ses et nutidigt og anderledes kritisk syn på kolonitiden. Læg mærke til forskelle mellem de kolonihistorier, der fortælles i historiske fremstillinger og i samtidskunsten. GOD FORNØJELSE!
5 BAROKHAVEN Gl. Holtegaard er bygget i 1700-tallet, midt under kolonitiden. Bygning og have hænger sammen som en helhed, og er udført i barok stil. Blandt havens stiltypiske træk er den symmetriske opbygning med centralakse og perspektiviske linjer. Centrum og central placering symboliserede magt, status og ophøjelse i barokken. Haven er præget af geometriske former og parterre, dvs. lave buske klippet i sirlige ornamenter. Alle træk, der taler et tydeligt sprog om menneskelig kontrol af naturen. Den tæmmede natur og stringente have skulle signalere dannelse, og et kontrolleret, civiliseret sind hos ejeren af haven.
6 ARBEJDSSPØRGSMÅL 1. Udpeg centralaksen, der går gennem bygning og have? 2. Hvordan tror I Lauritz de Thurah, som byggede stedet, har oplevet at stå i centrum af sin have og sit landsted? 3. Udpeg andre linjer i haven og bygningen? Hvad betyder de for oplevelsen af at være her? 4. Et af udstillingens rum ligger midt på centralaksen. Hvad kan det centrale rums indhold og placering betyde for udstillingen her? 5. Lægger I mærke til haven, når I går gennem udstillingen? Hvordan oplever I sammenhængen mellem bygning og have? 6. Hvilken rute bliver man ledt ad, når man går igennem udstillingen? Er ruten klar og tydelig? Hvordan hænger den sammen med bygning og have?
7 FRITZ MELBYE/UKENDT KUNSTNER: MARY S FANCY, UDEN ÅRSTAL Maleriet forestiller en scene fra plantagen Mary s Fancy på Skt. Croix. Her ses slavegjorte arbejde i marken. Vi ser desuden en herre og en dame til hest, der formodentligt er plantageejeren og hans hustru. Plantager var en slags landbrug, hvor man især dyrkede sukkerrør. I baggrunden ses en sukkermølle, som var stedet, hvor saften blev presset af sukkerrørene. Her var det ricikabelt for slavegjorte at arbejde, fordi rørene måtte presses ned i kværnen med de bare næver. Man kunne miste hænder eller arme, hvis de blev revet med ned. Slavegjortes barske arbejdsforhold, og den vold der hørte med, er sjældent til at få øje på i billeder af Dansk Vestindien fra samtiden. Kunstneren Fritz Melbye, som menes at have malet billedet, boede i en periode på Skt. Croix. Andre kunstnere, ved man, har skildret øerne uden at have været der - alene ud fra tidligere billeder og beskrivelser.
8 ARBEJDSSPØRGSMÅL Find billedet i udstillingen. 1. Beskriv billedet; hvordan er det malet, hvordan er stemningen, farverne og situationen som I oplever den. 2. Hvordan ses forskellen mellem plantageejere og slavegjorte? 3. Hvilket indtryk giver billedet af livet på Skt. Croix? Sammenlign maleriets fremstilling med den viden, I har om forholdene på den danske koloni. Find postkort med fotografier fra Skt. Croix af øens beboere. 1. Hvilket indtryk, af livet på øerne giver postkortene i sammenligning med maleriet? Find forskelle, og giv bud på hvorfor der er forskel? 2. Maleriet blev vist i Danmark, hvor få selv havde besøgt øerne. Hvad tror I et maleri som dette kan have betydet for et dansk publikums forestilling om livet på øerne? 3. Diskuter: Hvordan vil I vurdere maleriet som historisk dokument? Er det mon et godt billede på virkeligheden? 4. Nævn et eller flere billeder fra nutiden, som er med til at påvirke vores syn på samfundsforhold i andre dele af verden.
9 FREDERIK VISBYE: CHARLOTTE AMALIE (SORT KVINDE OG GRIS), CA. 1881 En knap så kendt dansk maler, Frederik Visby har malet dette billede m.fl. af sorte beboere på De Dansk Vestindiske Øer. Visby besøgte kolonien i 1860 erne, hvor slaveriet var blevet afskaffet. På det tidspunkt var forholdene stadig dårlige for de mennesker, der tidligere havde været slavegjorte. Mange var blevet arbejdere med lav løn og en fattig tilværelse. I billedet lægger maleren sig op af en stil eller tendens som fandtes i dansk og europæisk kunst på den tid: realismen. Her interesserede man sig for den sociale virkelighed og søgte det virkelighedsnære. Men de realistiske maleres egne syn på virkeligheden skinnede også igennem i billederne.
10 ARBEJDSSPØRGSMÅL Find billedet i udstillingen. 1. Beskriv kvinden i maleriet, og den situation hun er skildret i. 2. Beskriv det indtryk billedet giver jer af hende? Begrund, hvad der giver jer det indtryk. 3. Diskutér om I oplever det som en positiv, en negativ eller en neutral fremstilling af kvinden? Begrund jeres holdning. 4. Under slaveriet var det almindeligt at betragte afrikanere og mennesker med mørk hud som helt forskellige fra hvide europæere. Slavegjorte blev kaldt negre, og ofte omtalt som var de husdyr. Diskutér om der kan være spor i billedets fremstilling af kvinden, som kan have rødder i tiden med slaveriet.
11 JENS JUEL: FRÉDERIC DE CONINCK, 1785 Manden på portrætteret var en af de danskere der tjente den største formue på trekantshandlen, nemlig storkøbmanden Fréderick de Coninck. De Coninck byggede blandt andet Næsseslottet, der ligger ved Furesøen i Holte/Rudersdal, ikke langt fra Gl. Holtegaard. Portrættet er malet af Jens Juel, den nok mest berømte kunstner og portrætmaler i Danmark i 1700-tallet. Juel malede konge, adel og de mest velstående borgere, og det har været imponerende at blive portrætteret af ham. Tidligere havde det at få malet sit portræt været forbeholdt konger og adelige. Men nu var der også andre, der fik råd. PÅ DENNE TID FIK VELSTÅENDE BORGERE, BLANDT ANDET RIGE KØBMÆND SOM DE CONINCK, EN STØRRE SAMFUNDSMÆSSIG INDFLYDELSE OG BETYDNING. KOLONIERNE OG UDBYTTET FRA TREKANTSHANDLEN VAR MED TIL AT SIKRE VELHAVENDE BORGERE RIGDOM OG INDFLYDELSE I DANMARK.
12 ARBEJDSSPØRGSMÅL Find billedet i udstillingen. 1. Beskriv portrættet: Hvordan er det malet? Hvordan ser manden ud, hvordan er hans hår, påklædning og fremtoning? 2. Hvilket indtryk giver portrættet jer af Fréderic de Connick? 3. Hvad kan I forestille jer, det betød for en handelsmand at blive portrætteret på denne måde? Hvilken signalværdi kan det have haft? 4. Kan portrættets størrelse sige noget om, hvad det skulle bruges til? 5. Hvad kan det have betydet for kunsten og kunstnerne, at almindelige borgere kom til penge?
13 C. W. ECKERSBERG: KORVETTEN NAJADEN, I SUNDET VENTER FREGATTEN BELLONA, CA. 1834 Billedet er malet af C.W. Eckersberg (1783-1853) omkring år 1834. Det forestiller en korvette, en hurtiggående skibstype, som blandt andet blev brugt i forsvaret. Eckersberg havde selv rejst med Najaden. Dog ikke til Vestindien. Skibet havde imidlertid været brugt i Dansk Vestindien. Ikke til fragt af sukker eller slavegjorte, men som vagtskib omkring byen Charlotte Amalie på øen Skt. Thomas. Da øerne efterhånden blev en vigtig indtægtskilde for Danmark, øgede man forsvarsværnet omkring dem, også fra søsiden. Eckersberg var en maler, som fik stor indflydelse på det, vi i dag kalder det danske guldaldermaleri. På dette tidspunkt, i begyndelsen af 1800tallet, blev mange kunstnere optaget af at male danske motiver, der viste Danmark fra sin skønne side. Man dyrkede fædrelandet.
14 ARBEJDSSPØRGSMÅL Find billedet i udstillingen. 1. Beskriv billedet: Hvordan er det malet? Hvordan er farverne, kompositionen og perspektivet? 2. Hvordan ser havet og himlen ud? 3. Hvilken stemning oplever I, maleriet har? 4. Hvordan er Danmark som nation fremhævet på billedet? 5. Eckersberg malede mange marinemotiver, dvs. billeder af søfart og skibe. Overvej hvad I tror kan have optaget ham ved motivet ud, over skildringen af det særligt danske? 6. Hvordan kan billedet bidrage til opfattelsen af Danmark som kolonimagt?
15 YINKA SHONIBARE: LITTLE RICH GIRLS, 2010 Den britisk-nigerianske kunstner Yinka Shonibare er kendt for at udforske identitet, kultur, historie og fordomme i sine værker. Han sammenstiller ofte ting, der ellers betragtes som modsatte eller hører til forskellige sammenhænge. Det kulørte stof, som indgår i Little Rich Girls, går igen i hans arbejde. Stoffet vil af mange blive betragtet som afrikansk, men det har en overraskende historie. Oprindeligt blev stoftypen med voksbatik indfarvning fremstillet i Indonesien, men Holland, som var koloniherrer i Indonesien, begyndte også at fremstille det. Og de solgte stoffet i Afrika, hvor de havde kolonibesiddelser. Stoffet har derfor rejst på en kolonial rute.
16 ARBEJDSSPØRGSMÅL Find værket i udstillingen. 1. Beskriv værket: Hvad er det for nogle kjoler? Hvordan er farverne? Stoffet? 2. Tror I den blå væg er en del af værket? Begrund jeres svar. 3. Hvilke tanker og associationer giver værket jer? 4. Hvem, forestiller I jer, har haft kjolerne på? 5. Hvad tænker I om den måde, kjolerne er hængt op på? 6. Hvad tænker I om, at stoffet oprindeligt er indonesisk og ikke afrikansk? 7. Hvordan oplever I, at værket handler om kolonitiden, nutiden eller begge dele? Begrund jeres svar.
17 WANGECHI MUTU: THE END OF CARRYING ALL, (10 MIN), 2015 Kunstneren, Wangechi Mutu er født i Kenya, men bor og arbejder i dag i New York. Mutu optræder selv som kvinden i værket. Her bærer hun en stor kurv gennem et landskab. Undervejs forandrer landskabet sig, og kurven bliver fyld med forskellige genstande.
18 ARBEJDSSPØRGSMÅL Se videoen og skriv stikord undervejs. 1. Hvordan vil I beskrive kvinden? Hvilke associationer får I ved at se hende? 2. Hvad er det for ting, hun samler i sin kurv? Kan I få øje på noget, der er fælles for dem, eller virker de tilfældige? 3. Hvilken stemning oplever du i videoen? Er det den samme hele vejen igennem? Hvordan skabes stemningen i billeder, lyd, farver og handling? 4. Beskriv landskabet, og måden det forandrer sig under videoens forløb. Er det f.eks. et realistisk landskab? 5. Hvilken betydning har det for jeres oplevelse af værket, at I ser det i en udstilling om Dansk Vestindisk kolonihistorie? OPGAVE FIND SAMMEN PÅ EN HISTORIE OM KVINDEN. BRUG FRI FANTASI, VIDEN OM KOLONIHISTORIEN OG DÉT, FILMEN FÅR JER TIL AT TÆNKE PÅ.
19 JEANNETTE EHLERS: BLACK MAGIC IN THE WHITE HOUSE, (3:45), 2009 Jeannette Ehlers er en dansk samtidskunstner, som har behandlet Danmarks fortid som kolonimagt i flere af sine video- og performanceværker. Ehlers har selv kolonihistorien i blodet, med en far fra Trinidad, som er efterkommer af slavegjorte, og en mor fra Vestjylland. VIDEOVÆRKET BLACK MAGIC FOREGÅR PÅ MARIENBORG. EN EJENDOM, DER I DAG STÅR TIL RÅDIGHED FOR DEN SIDDENDE STATSMINISTER. MARIENBORG BLEV BYGGET OMKRING 1745 TIL EN KOMMANDØRKAPTAJN. HAN SOLGTE DET TIL EN HOLLANDSK KØBMAND VED NAVN PETER WINDT, DER HANDLEDE MED SUKKER OG SLAVEGJORTE PÅ SKT. CROIX. FLERE ANDRE SLAVEHANDLERE HAR SENERE BOET PÅ MARIENBORG.
20 ARBEJDSSPØRGSMÅL Se værket og skriv stikord ned undervejs. 1. Beskriv kvinden i videoen: Hvem tror I hun er? Hvordan er hendes måde at være til stede i bygningen? 2. Kan I forestille jer, hvorfor hun er på Marienborg? 3. Hvordan ser I værkets forbindelse til kolonihistorien? 4. Hvad får I ud af titlen? 5. Digt en fortælling ud fra jeres indtryk af værket, forhåndsviden og fri fantasi. 6. Hvordan tror I, efterkommerne af slavegjorte oplever historien om den behandling, deres forfædre var udsat for? Hvilken rolle kan I forestille jer, at fortiden spiller for dem?
21 PATRICIA KAERSENHOUT: PHASES OF SUGAR, 2017 Patricia Kaersenhout er født i den tidligere hollandske koloni Surinam, men opvokset i Holland. Mødet mellem disse landes kulturer er tilbagevendende tema i hendes værker. Det samme er forholdet mellem kolonialisme, slaveri, racisme og feminisme. I værket her refererer Kaersenhout til forholdene for slavegjorte, der arbejdede i sukkermøllerne. Kunstneren har blandt andet sagt: I want to create awareness about the fact that there is also a black perspective of history. That s why I fight against stereotypes in order for black people to regain dignity. To understand yourself is to understand your history. It is very important to know where you come from and what happened to your ancestors. FAKTA: ANSIGTERNE ER LAVET AF KARAMELLISERET SUKKER IBLANDET BLOD, DER GIVER SUKKERET EN MØRK OG DYB NUANCE. UNDER KOLONITIDEN SKULLE DE SUKKERRØR, MAN HAVDE DYRKET PÅ PLANTAGERNE, PRESSES I EN SUKKERMØLLE. DET VAR SLAVEGJORTES JOB AT PRESSE RØRENE NED I KVÆRNEN MED DE BARE NÆVER. DER SKETE INDIMELLEM ULYKKER, HVOR EN HÅND, EN ARM ELLER FINGRE BLEV REVET MED NED I KVÆRKEN. DER VAR DERFOR, BOGSTAVELIGT TALT, EN LILLE SMULE BLOD I DET RÅSUKKER, SOM BLEV FRAGTET TIL EUROPA.
22 ARBEJDSSPØRGSMÅL 1. Gå igennem Kaersenhouts installation. Hvordan føles det? Er det rart, vanskeligt, ubehageligt? Begrund jeres svar. 2. Hvilke dele og materialer består værket af? 3. Beskriv jeres indtryk af ansigterne. Hvilke tanker får de frem hos jer? 4. Nævn symbolbetydninger, der kan knytte sig til blod? 5. Hvilke betydninger oplever I blodet får i dette værk? Og hvordan påvirker det jer, når I står overfor værkerne? 6. Tror I, at I ville se anderledes på ansigterne, hvis de havde været af hvidt sukker? 7. Hvilke referencer til kolonihistorien kan I få øje på? 8. Hvilke perspektiver på kolonihistorien kan værket åbne op for?
23 HVAD FIK DU UD AF UDSTILLINGEN? OPGAVE 1: Skriv ned hver især: 1. Hvilken del af udstillingen gjorde størst indtryk på dig? Var det et værk, et rum, et postkort, en historie, noget andet? Hvorfor gjorde netop dette indtryk på dig? (Hvad fik det dig f.eks. til at tænke eller føle?) Del ovenstående med din gruppe. Lyt og spørg ind til, hvad der gjorde indtryk på de andre. OPGAVE 2: Diskutér i gruppen: 1. Hvilke perspektiver på historien om Dansk Vestindien åbnede henholdsvis den ældre kunst og samtidskunstværkerne op for? Giv eksempler. 2. Se på udstillingen som helhed: hvordan er den skruet sammen som fortælling? Er der lagt vægt på bestemte aspekter af kolonihistorien frem for nogle andre? 3. Hvordan var det, at bruge kunst som indgangsvinkel til historien om Dansk Vestindien? Sammenlign med hvordan det er at lære om historien i skolen?
24 OPSAMLING: UNDSKYLDNING ELLER EJ? OPGAVE: Skal den danske stat undskylde fortidens ugerninger overfor Jomfruøernes beboere? Opgaven går ud på at belyse argumenter for og imod en undskyldning. Gå sammen i grupperne. Den ene halvdel af grupperne repræsenterer den holdning, at den danske stat ikke skal undskylde for fortidens ugerninger. De øvrige grupper repræsenterer den holdning, at der er god grund til, at den danske stat giver en officiel undskyldning til efterkommere af slavegjorte og Jomfruøernes befolkning. Hver gruppe starter med at diskutere og nedskrive argumenter for den holdning de repræsenterer. En repræsentant for hver gruppe med samme holdning går sammen, og fremlægger argumenterne for klassen. OPSAMLENDE DISKUSSION (HELE KLASSEN) 1. Hvilke argumenter for og imod går igen? 2. Ved håndoprækning: Hvor mange er hhv. for og imod en udskyldning? 3. Hvilken viden og hvilke argumenter har indvirket på jeres holdning? NÅR I FORMULERER JERES ARGUMENTATION: PRØV AT GÅ TILBAGE OG SE PÅ, HVAD HENHOLDSVIS SHELLEY MOORHEAD, JEANNETTE EHLERS OG ULLA HOLM HAR FREMSAT AF HOLDNINGER OG ARGUMENTER. I KAN GÅ TILBAGE OG LÆSE UDLEVEREDE ARTIKLER ELLER LYTTE TIL PODCASTEN IGEN.