// ÅRSBERETNING 2016 SEB Danish Society for Education and Business ÅRSBERETNING 2016 1
INDHOLD FORORD 5 TÆNKETANKEN DEA 6 TIETGENPRISEN 9 KOSMOPOL 10 DSEB S INNOVATIONS- OG ENTREPRENØRSKABSPRIS 10 REGNSKAB 11 DSEB Developing business since 1880 2 3
Fokus på faglige indsatser, priser og Kosmopol DSEB er en almennyttig forening med det formål at øge værdiskabelsen i danske virksomheder og i det danske samfund gennem støtte til udvikling af forretningsrelaterede uddannelses- og forskningsmæssige kompetencer, som et globalt erhvervsliv efterspørger. DIREKTE MEDLEMMER DEA PARTNERE NOCA MEDLEMMER 2016 har været et år, hvor DSEB som forening har haft fokus på sine faglige aktiviteter, primært i Tænketanken DEA, men også med støtte til andre interessante projekter, som falder inden for foreningens formål. Det har bl.a. ført til dannelse af en Småbørnsalliance, der skal sætte fokus på at mindske læringsulighed, til væsentlig ny viden om højtuddannet udenlandsk arbejdskraft og til et Ungdomsuddannelsernes Topmøde med øget samarbejde som omdrejningspunkt. I det forgangne år har også uddelingen af foreningens to priser, Tietgenprisen og Innovations- og entreprenørskabsprisen, atter trukket overskrifter og bidraget til at hylde Danmarks talenter inden for erhvervsrettet humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning og inden for innovation og entreprenørskab. Herudover har 2016 været et år, hvor mange af de gode aktiviteter, som DSEB har arbejdet med at opdyrke og udvikle i de seneste år, for alvor har konsolideret sig. EJENDOMME TÆNKETANKEN DEA Kosmopol PRISER OG LEGATER Tietgenprisen m.v. SÆRLIGE RELATIONER CBS Niels Brock CBS Academic Housing Torben Möger Pedersen Formand DSEB Stina Vrang Elias Adm. direktør DSEB 4 5
Tænketanken DEA Tænketanken DEA er et selvstændigt aktivitetsområde under DSEB, der inden for foreningens formål agerer fagligt uafhængigt af foreningen og dermed refererer til et af bestyrelsen uafhængigt råd, DEAs board. I 2016 har DEA økonomisk oplevet fremgang i antallet og størrelsen af eksternt finansierede projekter, hvilket giver mere langsigtede planlægningsmuligheder. Ved indgangen til 2017 er antallet af bevilligede projekter større end tidligere set. DEA har således ved indgangen til 2017 indhentet tilsagn på ca. 5,4 mio. kr. til eksternt finansierede projekter i 2017 og 1,6 mio. kr. i 2018. DEA arbejder inden for tre fokuserede dagsordener, der hver især tager udgangspunkt i en central samfundsudfordring: Hvordan får flere unge og voksne en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse? Hvordan får flere unge og voksne en videregående uddannelse, som efterspørges? Hvordan omsætter vi mere forskning til innovation og vækst? Der er tale om tre udfordringer, som hvis de imødekommes vil styrke Danmarks muligheder for at bevare og udbygge sin nuværende plads i en stadig mere globaliseret arbejdsdeling. DEA arbejder samlet set for, at samfundets investeringer på det uddannelses-, forskningsog innovationspolitiske område sker på et evidensbaseret grundlag. Det er ikke nødvendigvis et krav at investere mere, men det er afgørende at investere bedre, hvis konkurrenceevnen og værdiskabelsen i samfundet skal øges. DEA har oplevet en markant fremgang, når det gælder invitationer til deltagelse i råd, nævn og udvalg i det forgangne år. Det er et udtryk for, at DEAs analyser og undersøgelser er et værdsat bidrag til debatten og til politikudvikling. Nedenfor er udvalgte projekter og resultater inden for DEAs tre dagsordener beskrevet. Hvordan får flere unge og voksne en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse? I 2016 har DEA haft særligt fokus på de udsatte unge, der står uden for uddannelse og beskæftigelse et emne, som bl.a. dannede rammen om DEAs Årsdag den 11. maj 2016. I forbindelse med dagen gennemførtes en analyse, der tog udgangspunkt i de udsatte unges arbejdsmarkedsstatus og risikoen for at ende i langvarig passiv forsørgelse senere i livet. Der var stor interesse for selve Årsdagen, hvor ca. 250 personer deltog og engagerede sig i debatten. DEA har i den resterende del af året fortsat haft fokus på at frembringe ny viden om de udsatte unge gennem en række mere dybdegående analyser af de forberedende tilbud og deres indsats over for de unge på kanten. Dette er bl.a. sket med bidrag fra Den A.P. Møllerske Støttefond. DEA har også undersøgt betydningen af køn inden for uddannelse og efterfølgende på arbejdsmarkedet ifm. DEAs Partnerdag d. 4. februar 2016 samt gennemført et større analysearbejde med fokus på, hvad der kendetegner den kommende generation i forhold til læring og motivation i både studie- og arbejdsliv. Der har været stor interesse for DEAs arbejde på ungdomsuddannelsesområdet både politisk og pressemæssigt, herunder særligt det fokus, som DEA og andre aktører har sat på de udsatte unge. Det har bl.a. resulteret i, at Stina Vrang Elias har deltaget i møder med statsministeren, beskæftigelsesministeren og undervisningsministeren om emnet, ligesom DEA løbende har afholdt møder med embedsværk og andre nøgleaktører. Pressemæssigt er dette også en dagsorden, hvor DEA både bruges hyppigt som kilde og selv formidler sin viden gennem kronikker og debatindlæg. Hvordan får flere unge og voksne en videregående uddannelse, som efterspørges? Når det gælder de videregående uddannelser, har emnet højtuddannet arbejdskraft fyldt meget i DEA i 2016. Under dette emne har DEA selv gennemført en serie bestående af tre større analyser, der bl.a. har set nærmere på ind- og udvandringen af arbejdskraft til og fra Danmark, virksomhedernes udfordringer med at rekruttere især højtuddannet arbejdskraft fra udlandet og endelig udviklingen i kvaliteten af den højtuddannede arbejdskraft, der rejser til og fra Danmark. Herudover gennemførte DEA i efteråret 2016 i samarbejde med DI en større analyse af højtuddannede indvandreres bidrag til de offentlige finanser i Danmark, som viste, at højtuddannet arbejdskraft er en stor overskudsforretning for Danmark for indvandrere både med og uden familie. 2016 var også året, hvor DEA igen satte fokus på den højtuddannede arbejdskraft i Danmark og dennes match med arbejdsmarkedet med analysen Universitetsuddannedes vej ud på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen viste, at selv om dimittendledigheden er steget siden krisens indtog i 2008, er arbejdsløsheden blandt dimittenderne generelt ikke så høj, som det ofte fremføres i mediebilledet, og langt størstedelen af dimittenderne finder beskæftigelse inden for job, der matcher deres kompetencer. Der er dog stor forskel på, hvordan dimittenderne klarer sig på arbejdsmarkedet på tværs af hovedområder. Mens andelen i matchende job ligger højest for de sundheds- og samfundsvidenskabelige dimittender, har de humanistiske dimittender fortsat langt vanskeligere ved at finde matchende job efter studiet. Endelig var styring og ledelse af de danske uddannelser også på dagsordenen i det forgangne år, da DEA med et større governance -projekt satte fokus på bl.a. oplevelsen af styring på de videregående uddannelser og uddannelsesledelse efter new public management. Dette arbejde har bidraget med ny viden til det styringseftersyn, som er igangsat i det forgangne år af Uddannelses- og Forskningsministeriet, ligesom kommende analyser i projektet fremover også vil kunne bidrage til dette arbejde på Undervisningsministeriets område. 6 7
Tietgenprisen Hvordan omsætter vi mere forskning til innovation og vækst? Også inden for forskning og innovation har DEA i 2016 været optaget af internationalisering, idet DEA i et større samarbejdsprojekt med Styrelsen for Forskning og Innovation har set nærmere på betydningen af internationalisering for kvaliteten af forskningen i de danske forskningsmiljøer. Projektet havde fokus på de tre delemner: forskermobilitet, internationale forskningsmidler og forskerrekruttering. For at øge opmærksomheden om emnet generelt og de tre delemner specifikt afholdt DEA en række lanceringsarrangementer i efteråret 2016. I tråd med DEAs løbende fokus på videnudveksling mellem videninstitutioner og erhvervsliv satte DEA på foranledning af Det Forskningspolitiske Råd i 2016 fokus på samarbejdet mellem private virksomheder og offentlige institutioner. Studiet viste, at samarbejde mellem offentlige forskningsinstitutioner og private virksomheder er stigende, og at samarbejdet betaler sig for virksomheder målt på innovation og økonomisk bundlinje. Samtidig tegnede studiet et entydigt billede af manglende politisk fokus på kvalitet og langvarige effekter til fordel for høje forventninger til kvantitet og fokus på kortsigtede, målbare effekter som fx patenter, produkter og opstartsvirksomheder. Det er en udfordring, når det i mindst lige så høj grad er indsigt, ideer, opdagelser, teknikker og avancerede instrumenter og selvfølgelig højtuddannet arbejdskraft som på den lange bane skaber værdi i både forskningsverdenen og erhvervslivet. Endelig var DEA i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab i det forgangne år optaget af, hvordan studenteriværksætteri på universiteter kan bidrage til innovation. Projektet skabte overblik over omfanget af de ekstracurriculære entreprenørskabsaktiviteter på de danske universiteter, og resultatet blev lanceret som et rent digitalt produkt ifm. Danmarks Iværksætteruge. I 2016 blev Tietgenprisen for anden gang uddelt sammen med International Chamber of Commerce Danmark i forbindelse med en fælles årsmiddag. Tietgenprisen 2016 blev tildelt lektor ved Copenhagen Business School Marcus Møller Larsen for hans forskning i outsourcing og offshoring. Denne forskning er højaktuel i en virkelighed, hvor virksomheder i Danmark og hele verden forsøger at tilpasse sig globaliseringen og de muligheder og begrænsninger, der kan være ved at rykke alle eller dele af deres aktiviteter til udlandet. Der var deltagelse af ca. 150 personer fra forskningsverdenen og erhvervslivet til middag på Børsen, hvor også Tietgenmedaljen blev uddelt til fhv. adm. direktør for Kopenhagen Fur, Torben Nielsen. 8 9
DSEB s Innovations- og entreprenørskabspris Regnskab I 2016 blev DSEB s Innovations- og entreprenørskabspris uddelt sammen med Fonden for Entreprenørskab i forbindelse med Danish Entrepreneurship Award. Prisen gik i 2016 til professor Torben Bager, SDU, og direktør Ivan Kosmopol Kosmopol har i 2016 arbejdet med et nyt salgsfokus som følge af Jeudans overtagelse af ejendommen i 2015. Kosmopol modtager ikke længere en indtægt i form af forpagtningsafgift, og fokus har derfor været på møder og konferencer, som har sikret en lejeindtægt. Tyrsted, InterAct, der via en pionerindsats inden for innovation og entreprenørskab har bidraget til at udvikle denne type aktiviteter, så flere studenteriværksættere får omsat deres forretningsideer til konkret virkelighed. Kosmopols lokaler har i 2016 været igennem en opdatering, hvor fokus har været på at gøre rammerne og oplevelsen for kunden mere hyggelig og afslappet. Der er i det forløbne år skabt forbedringer i forhold til service og kundeloyalitet, hvilket samlet set har sikret et fornuftigt overskud på Kosmopols drift for 2016. 2016 er første år, hvor foreningens indtægter primært har været baseret på afkast af værdipapirer. DSEB gik i markedet på et meget gunstigt tidspunkt og har derfor fået et godt afkast i 2016. Bestyrelsen finder årets resultat på t.kr. 9.212 tilfredsstillende. Foreningens drift i 2015 var præget af salg af ejendomme, mens driften i 2016 var kendetegnet af afkast af værdipapirer. Dette gør tallene svære at sammenligne. DSEB s nettoomsætning udgjorde i 2016 t.kr. 14.900 mod t.kr. 44.873 i 2015. Den lavere nettoomsætning skyldes salg af ejendomme med virkning fra 1. oktober 2015. Andre driftsindtægter var i 2016 0, men udgjorde i 2015 t.kr. 235.353 omfattende avance ved salg af ejendomme. Andre eksterne omkostninger udgjorde t.kr. 17.785, hvilket er et fald i forhold til tidligere år, hvilket primært skyldes lavere omkostninger efter frasalg af ejendommene. Bruttoresultatet for 2016 udgjorde således t.kr. -2.885 mod t.kr. 259.817 i 2015. Finansielle poster udgjorde netto positiv indtjening t.kr. 31.373 mod en omkostning på t.kr. 34.334 i 2015. Forskellen er et resultat af, at 2015 indeholdt renter ifm. ejendomme, hvorimod dette ikke er tilfældet i 2016, hvor ejendommene var frasolgt. Til gengæld indeholder 2016 netto et positivt afkast af den investerede formue. Årets resultat før formålsomkostninger udgør t.kr. 11.461 mod t.kr. 209.596 i 2015. Formålsomkostninger udgør t.kr. 2.249 mod t.kr 4.916 i 2015. Omkostninger er anvendt til priser, støtte og tilskud til andre almennyttige formål. Årets resultat er på t.kr. 9.212 mod t.kr. 204.680 i 2015 og forventes disponeret i overensstemmelse med foreningens formål. Ultimo 2016 udgjorde balancen t.kr. 434.295 mod t.kr. 437.432 i 2015. Egenkapitalen udgør pr. 31.12. 2016 t.kr. 402.487 mod t.kr. 393.275 pr. 31.12.2015. Begivenheder efter balancedagen Der er efter regnskabsårets afslutning ikke indtruffet begivenheder, som væsentligt vil kunne påvirke foreningens finansielle stilling. 10 11
Resultatopgørelse 1. januar - 31. december Balance 31. december 12 13
Noter til årsregnskabet 14 15
16 17
DSEB Developing business since 1880 18