SEMESTERORIENTERING FOR 5. SEMESTER Renovering og ombygning Udførelsesprojektering Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør Horsens
INDHOLD UDDANNELSENS PÆDAGOGISKE MILJØER... 3 GENERELT OM SEMESTRET... 3 STUDIEAKTIVITET/ TILSTEDEVÆR... 4 SEMESTRETS EVALUERINGER OG BEDØMMELSER... 4 Den obligatoriske del:... 4 Valgdel:... 4 Semesterets uddannelsesevalueringer... 5 SEMESTERETS LÆRINGSMÅL... 6 Semestrets tværfaglige fokusområder... 10 DEN FAGORIENTEREDE UNDERVISNING... 12 5. sem. Bygningskonstruktion (HUS/BGK)... 13 Hovedemner: 5. sem. Statik og design (STD)... 14 Hovedemner: 5. sem. - Byggeriets Planlægning og Styring (BPS )... 16 5. sem. - IKT-området (BPS/IKT)... 18 Hovedemne: 5. sem. Jura (JUR)... 19 UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE OG ORGANISERING... 20 Vejledende tidsplan / casens indhold:... 20 Referencer og videngrundlag:... 21 Fagfaglige referencer... 21 Side 2 af 21
Uddannelsens pædagogiske miljøer Generelt om semestret 5. semester hører som 3. og 4. semester under uddannelsens pædagogiske miljø professionalisering (se figur ovenfor). I dette semester får du i høj grad mulighed for at tone din uddannelse mod et af 2 professionsområder du ønsker at komme i praktik i eller ønsker at arbejde i når du er færdig med din uddannelse Du kan vælge mellem en toning mod enten projektering eller udførelsesprojektering 1. Bemærk: denne beskrivelse gælder for udførelsesprojektering!. Deltagerforudsætninger For optagelse på 5. semester skal studerende have gennemført uddannelsens 1. 2. 3. og 4. semester eller på anden vis have kompetencer, der ækvivalerer disse. Endvidere er det en forudsætning at alle valgdele fra 3. og 4. semester er bestået. 1 Projektering er for de studerende, der ønsker at tone deres studie mod det at være projekterende eksempelvis i et arkitekt- eller ingeniørfirma Udførelsesprojektering er for de studerende der ønsker at tone deres studie mod det at lede og styre byggearbejders udførelse eksempelvis i et entreprenørfirma Side 3 af 21
Studieaktivitet/ tilstedevær Som nævnt tidligere er studiets pædagogik overvejende baseret på projektorganiseret undervisning, hvor man som studerende både arbejder sammen med 2-3 andre studerende i grupper og individuelt. Den studerendes mulighed for optimal læring er derfor dybt afhængig af, at der i hver klasse skabes et lærende miljø og en lærende organisation. For at det kan etableres skal det understreges at man skal være studieaktiv og med studieaktiv menes, at man er til stede sammen med sine medstuderende både, når der er teoriundervisning, og når der er gruppearbejde. Semestrets evalueringer og bedømmelser Der afholdes intern eksamen ved afslutning af hvert af de to dele i semestret. De to hoveddele i semesteret, Obligatorisk del og Valgdel bedømmes individuelt med en selvstændig karakter ved deres afslutning. Den obligatoriske del: Projektarbejdet i den obligatoriske del bedømmes af Semesterets lærere. Følgende bedømmelseskriterier lægges til grund: a) Tekniske løsninger og dokumentation (viden, færdighed, kompetence) b) Metodologi og arbejdsproces (viden, færdighed, kompetence) c) Mundtlig præsentation og forsvar ((viden), færdighed, kompetence) Der tages i stor grad hensyn til den individuelle indsats og præstation, såvel fagligt som mundtligt. Valgdel: Korte forløb på 2-3 uger (eksempelvis studietur) vurderes godkendt/ ikke godkendt. Den resterende valgdel bedømmes individuelt på baggrund af den enkelte studerendes tidsforbrug Projektarbejdet i valgdelen bedømmes af den eller de lærere, der har fungeret som konsulenter. Følgende bedømmelseskriterier lægges til grund: a) Dokumentation (viden, færdighed, kompetence) b) Metodologi og arbejdsproces (viden, færdighed, kompetence) c) Mundtlig præsentation og forsvar ((viden), færdighed, kompetence) Side 4 af 21
Semesterets uddannelsesevalueringer Introduktion til Semesterets uddannelsesmål og bedømmelse Formålet med Introduktionsmødet er at sikre de studerendes indflydelse på planlægning, gennemførelse af undervisningen, så der er sammenhæng mellem Semesterets læringsmål og deres evaluering og bedømmelse. Introduktionsmødet afholdes i forbindelse med semesterstart. På mødet orienteres der om semesterindholdet, tidsplaner, undervisnings- og arbejdsformer samt forventninger til de studerendes roller. I en dialog med de studerende omkring dette afstemmes forventningerne, og eventuelle korrektioner til de øvrige emner noteres i et mødenotat, for derefter at blive implementeret i det aktuelle semesterforløb. Mødenotatet sendes til og opbevares af teamlederen. Midtvejsevaluering Formålet med midtvejsevaluering er, at hver enkelt studerende giver underviseren en tilbagemelding på, hvordan de oplever undervisningens planlægning, gennemførelse, faglige indhold og pædagogiske tilgang. Deltagere er klasserepræsentanterne på vegne af alle studerende i klassen. Midtvejsevaluering gennemføres i hvert semesterforløb, evt. som et elektronisk spørgeskema. Spørgeskemaet udarbejdes af semesterteamet i samarbejde med studieledelsen. Evalueringsresultaterne drøftes af underviser(erne) og de studerende. Drøftelserne afsluttes med at fastlægge om og i givet fald hvilke ændringer, prioriteringer mv. der skal indarbejdes i resten af undervisningsforløbet. Evalueringsresultaterne og evt. korrektioner i undervisningsforløbet på baggrund af resultaterne opbevares af teamleder, og teamet sikrer at evt. ændringer indføjes i den kommende semesterorientering. Slutevaluering af undervisningsforløb Slutevaluering af et modul/semester gennemføres ved hjælp af et elektronisk spørgeskema, som omhandler følgende temaer: Undervisningens organisering og planlægning Læringsudbytte Indfrielse af læringsmål Samarbejdet omkring undervisningen Studieledelsen er ansvarlig for at den elektroniske evaluering udsendes til studerende og lærerteamet medvirker til dets gennemførelse. Evalueringen gennemføres elektronisk i SurveyXact. Evalueringsrapporter genereres automatisk, og ved åbne besvarelser, erstattes personidentificerbart indhold og navne med NN før de frigives af studieledelsen. Evalueringsrapporten drøftes i teamet. Ved resultater der bør medføre ændringer her og nu inddrager teamet studieledelsen. Side 5 af 21
Teamet fremlægger evalueringsresultaterne for de studerende og drøfter om disse giver anledning til yderligere opfølgning med studenterinddragelse. Ved mindre ændringer af semesterforløbet, sikrer teamet at dette indføjes i den kommende semesterorientering SEMESTERETS LÆRINGSMÅL Læringsmål for obligatorisk del første halvdel af semestret (overført fra studieordningen) Viden: Ved udgangen af 5. semester skal den studerende: have viden om og kunne reflektere over konstruktioner, planlægnings- og styringsværktøjer, tekniske installationer, statiske principper og dokumentation i relation til renovering og ombygning, have viden om og forståelse for almindelige projekterings- og udførelsesmetoder i relation til renovering og ombygningsopgaver, have viden om almindelig kommunikationsmetoder, værktøjer og standarder i forbindelse med renoverings- og ombygningsopgaver. Færdigheder: Ved udgangen af 5. semester skal den studerende kunne: anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information i forhold til renovering og ombygning, kunne vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger, vedr. renovering og ombygning af ejendomme og foretage begrundede valg, kunne anvende projekteringsfaglige metoder til renovering og ombygning samt anvende metoder til planlægning af arbejdets udførelse, formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere. Kompetencer: Ved udgangen af 5. semester skal den studerende: kunne anvende den tilegnede viden og de færdigheder, der relaterer til semesterets tema, til at udføre dokumenteret analyse af byggefaglige relevante problemstillinger med dertilhørende løsninger, kunne styre og gennemføre projekterings- og produktionsprocessen af en renoverings- og ombygningsopgave under hensyntagen til samfundsmæssige og teknologiske forhold. Side 6 af 21
Semesteret indhold og form, herunder tværfaglige fokusområder 5. semesters hovedtema er Renovering og ombygning, og med dette tema forstås væsentlige ændringer i funktioner, konstruktionsprincipper og materialesammensætning i et eksisterende byggeri med tilhørende udvendige anlæg. 2 Semesteret er delt i to. Første halvdel på 15 ECTS points er som i tidligere semestre baseret på projekt- og gruppearbejde hører til uddannelsens obligatoriske del. Dette kaldes også den obligatoriske del og indholdet er den viden du skal opnå omkring bygningsrenovering. Se fig.2 Anden halvdel af semesteret er en del af uddannelsens Valgdele og udgør ligeledes 15 ECTS points. I den del af semesteret kan du vælge om du vil arbejde individuelt eller i gruppe om en konkret problemstilling indenfor bygningsrenovering. Du eller din gruppe definerer selv den problemstilling du eller I ønsker at belyse indenfor enten projektering eller udførelsesprojektering. Der lægges dog stor vægt på at du især gennem valgdelene i uddannelsen får mulighed for selvstændigt at arbejde med en problemstilling for at du også derigennem kan afprøve og dokumentere at du har nået et professionelt niveau før du skal ud i praktik. Fig.2 Obligatorisk del 15 ECTS Valgdel 15 ECTS Obligatorisk del Individuelt valgt projekt Gruppebaseret Evt. Individuel Formål med den obligatoriske del At du ved afslutning af den obligatoriske del skal kunne anvende relevante faglige metoder til planlægning og styring af bygge- og/eller anlægsarbejders udførelse. Endvidere skal du som et led 2 KULTURARVSTYRELSEN definerer forskellen på bygningsrestaurering og bygningsrenovering således: Der er flere bud på, hvad der forstås ved bygningsrestaurering. I forhold til selve håndværket og håndværkeren kan bygningsrestaurering meget groft beskrives som en håndværksmæssig istandsættelse og reparation af eksisterende ældre bygningskonstruktioner og materialer, hvorimod bygningsrenovering typisk går mere radikalt til værks med tendens til udskiftning af bygningsdele frem for reparation. Side 7 af 21
i den fortsatte udvikling, yderligere have udbygget færdigheder indenfor projektledelse og anvendelse at digitale værktøjer til styring af kvalitet, ressourcer samt økonomi. Herunder kunne udarbejde dybdegående og byggefaglige analyser samt dokumentationsmateriale til praksisudførelsen af bygge- og/eller anlægsarbejder Den obligatoriske del har en varighed af 15 ECTS eller 10 undervisningsuger inklusive eksamen.. Formål med valgdelen Valgdelen i dette semester bygger ovenpå 3. og 4. semesterets valgdel og har til formål, dels at du som studerende kan tone sit studie efter mere specifikke interesseområder, dels at du demonstrere problemløsning gennem anvendelse af i tidligere semestre indlærte videnskabsteoretiske analyse-metoder. Temaet for valgdelen er individuelt, dog indenfor emnet bygningsrenovering, og du sætter dermed selv rammen for den opgave eller projekt som skal bearbejdes. Valgemnet kan omhandle en problemstilling/et emne som udspringer fra det obligatoriske renoverings-/ombygningsprojekt. Det kan være et projekteringsforløb der har sit udspring i den obligatoriske del, som for eksempel for- og hovedprojektprojektering der afsluttes med et udbudsmateriale. Dette er dog ikke et krav. NB!: Der er mulighed for at arbejde i gruppe om valgdelen, men det er her vigtigt at der er en klar definering af din personlige del af opgaven da det er vigtigt at kunne bedømme din evne til at arbejde selvstændigt på et professionelt niveau. Du/I skal derfor udarbejde en problemformulering, der danner grundlag for arbejdet med det valgte emne. Den valgte problemstilling og omfang afklares endeligt med relevante undervisere. Valgdelsprojektet skal i størst mulig omfang afspejle semestrets hovedtema, renovering og ombygning. Projektet skal i hovedtræk indeholde og bedømmes på følgende indhold: Indledning Problemformulering Projekt med overordnede betragtninger om emnet, samt dybdegående undersøgelser (empiri) Konklusion Perspektivering Der kan arbejdes med selvvalgt projekt i kombination med kortere projektforløb (Se nedenfor), men man kan også i samråd med en vejleder /underviser definere egen problemformulering Side 8 af 21
indenfor et andet emne der relaterer sig til et af uddannelsens særlige fokusområderne i relation til bygnings-renovering. Energieffektivt og Bæredygtigt Byggeri Industrialiseret Byggeri Kommunikation og Ledelse Valgdelen udgør 10 undervisningsuger / 15 ECTS inkl. eksamen og kan bestå af et 2-3 ugers kort projektforløb og den resterende 7-8 ugers valgdel. Det korte projektforløb kan eksempelvis være en godkendt workshop i Kina med fokus på energirenovering, et forløb med arkitektskolen om bæredygtig byudvikling eller tilsvarende. Disse forløb betragtes som for- eller feltstudier til den efterfølgende valgdel. Der er ikke uddannelsesmæssige krav til varigheden af et forstudie. Dog er der krav i forbindelse med forløb i udlandet, idet disse skal have en varighed af min. 2-3uger = 5 ECTS point for at kunne godkendes. Deltagelse i de korte forløb skal godkendes af uddannelsesledelsen, hvilket i det fleste tilfælde være en naturlig del af forløbet. Eksempler på kortere projektforløb i valgdelen: Som en del af valgdelen er der mulighed for at vælge mellem flere kortere projektforløb som dog altid skal godkendes af uddannelsesledelsen. IP-Programme Intensive Programme, er typisk en to ugers projektperiode, som er delvist EU- finansieret, hvor mindre grupper af studerende fra flere universiteter i Europa, deltager i et fælles projekt omkring bl.a. energirenovering. Bemærk!: Der er normalt kun 5-7 studerende fra VIA der kan deltage i et givet IP-projekt Studietur/universitetssamarbejde (skal være valgt i 4. semester) Disse ture har tidligere været tilrettelagt i samarbejde med partneruniversiteter i Kina. På de studieture skal de 2-3 uger foregå på partneruniversiteter, hvor der samarbejdes med universitetsstuderende om et fællesprojekt. F.eks. omkring registrering af eksisterende bygninger, samt udarbejdelse af forslag til energioptimering. Lokalt renoveringsprojekt Disse opgaver vil typisk bestå af projekter, som kommuner eller andre organisationer har inviteret konstruktøruddannelsen til at udarbejde forslag til. Dette kan være eksisterende ældre bygninger, som skal bruges til anden anvendelse eller lignende. (skiftende hvert semester, f.eks. NCC Vinterskole) Side 9 af 21
Projektarbejdet (obligatorisk del) Intentionerne i projektarbejdet er, at du udvikler færdigheder og kompetencer i at håndtere den kompleksitet, der knytter sig til at foretage bygningsmæssige indgreb i og / eller tilføje tilbygning til eksisterende bygninger herunder byggeprocessens organisation, planlægning og økonomi. Projektarbejdet vil i forslagsfaserne befordre en forståelse og respekt om ældre byggesystemer; materialer, metoder, arkitektur og byggestile, og der åbnes også op for en lang række andre forhold vedrørende gennemførelsen af byggeprojektet, eksempelvis genhusning, byggepladsindretning, nedbrydning, afstivning, transportplanlægning, valg af materiel og byggemetode m.v. Registreringsdelen der knytter sig til en eksisterende bygning, grunden og den fysiske placering er her et meget vigtigt element i udfoldningen af renoverings- og ombygningsproblematikker Videnindsamling feltstudier (fokusområder) Indsamling af data og erfaringer med relevans til den obligatoriske projekteringsdel, med henblik på anvendelse i den fortsatte projektering i valgdelen. Typisk kan der være tale om feltstudier og studier hos virksomheder og byggepladser, hvor praksis kan iagttages og registreres. Inden bearbejdningen og i forbindelse med godkendelse af emneområde, skal den studerende have disponeret undersøgelsens indhold i hovedtræk, og evt. aftalt byggeplads-/tegnestue- /virksomhedsbesøg. Semestrets tværfaglige fokusområder VIA s Bygningskonstruktøruddannelse er et dynamisk læringsmiljø der til stadighed tilpasser sig omverdenens behov og krav. I den sammenhæng er der udpeget 3 fokusområder, som tillægges særlig vægt. Energieffektivt, bæredygtigt byggeri Industrialiseret Byggeri Ledelse og Kommunikation / Det Digitale Byggeri BIM Den tværfaglige undervisning i uddannelsens fokusområder består i en sammenkædning af flere fagområder, og behandler regler, teorier, metoder og tekniker indenfor disse. Arbejdet med fokusområderne skal være en integreret del af projektopgaven, og er nogenlunde jævnt fordelt gennem hele semesteret. Undervisningen indenfor de tværfaglige fokusområder tager udgangspunkt i de særlige læringsmål som er udarbejdet for hvert semester. Fokusområdernes forslag til læringsmål er Side 10 af 21
Tværfaglige fokusområder Bygningskonstruktøruddannelsen under udviklingen særskilt beskrevet, og kan tilgås på studienet og på følgende link: tværfaglige fokusområder Fokusområdernes placering og prioritering vil fremgå specifikt af teamets egne undervisningsplaner og case-beskrivelse i semesterorienteringen. Energieffektivt Bæredygtigt Byggeri Ledelse & Kommunikation / Det Digitale Byggeri - BIM Industrialiseret Byggeri Fagområder HUS BGK BPS TIN BÆR JUR Fagområder Side 11 af 21
Den fagorienterede undervisning Generelt: Inden for det enkelte fagområde behandles relevante teorier, metoder, regler og sædvaner. De faglige oplæg vil være nogenlunde jævnt fordelt gennem den obligatoriske del. De enkelte emners tidsmæssige placering fremgår af teamets egne undervisningsplaner og bliver tilgængelige på studienet. Endelig vil undervisningsaktiviteter løbende blive indført i studienet. I det følgende er de enkelte fagområder beskrevet hver for sig. 5. sem. Husbygning (HUS) herunder: 5. sem. Bygningskonstruktion (HUS/BGK) 5. sem. Statik og design (STD) 5. sem. Byggeriets planlægning og styring (BPS) herunder: 5. Sem. IKT-området (BPS/IKT) 5. sem. - Jura (BPS/JUR) Side 12 af 21
Hovedemne: 5. sem. Husbygning (HUS) herunder: 5. sem. Bygningskonstruktion (HUS/BGK) Varighed: 3 ECTS Læringsmål Viden Du skal have viden om: principperne og anvendelsesmulighederne i metode og teknik til planlægning, projektering samt gennemførelse ved renovering af ældre bygninger, med særlig vægt på uddannelsens fokusområder (Energieffektivt bæredygtigt byggeri, Industrialiseret byggeri samt Ledelse og kommunikation) og indsigt i ældre etagebygningers historie, og disse bygningers bygningsfysiske problematikker, konstruktioner og detaljer og indsigt i det kompleks af lovgivning, litteratur, vejledninger med mere der er det almene fælles tekniske grundlag for renoverings- og ombygningsprojekter i Danmark Færdigheder (enkeltfaglige mål) Du skal kunne: udføre tegnings og beskrivelsesmateriale til arbejdsgrundlag for udførelsen udvikle visualiserings - og formidlingsfærdigheder, herunder anvendelse at IKT Indhold: Registrering af eksisterende ældre bygning. Dvs. at der bliver tale om delvis registrering, idet skolesituationen ikke tillader mulighed for at registrere på en konkret bygning. I stedet udleveres dele af registreringen, og øvrige dele rekonstrueres af de studerende (bl.a. via en mindre opgave) I gennemførelsesdelen: Opfølgning på tegningsgrundlaget for kontrahering og tegninger som arbejdsgrundlag ved gennemførelsen Generelt: Lovgivningsmæssige krav, projektgranskning, disponering af konstruktioner og installationer, relevant byggeteknik, præfabrikerede bygningsdele, materialekendskab I dette semester vil der blev gået specielt i dybden med emnerne: De 3 fokusområder: Bæredygtigt byggeri industrielt byggeri kommunikation og ledelse (i det omfang disse hører naturligt under BGK/HUS) Stålkonstruktioner som primære råhusdele i tilbygning mm. Tagværker i renoveringsprojekter Lette dæk og vægge, primært med skelet i tyndpladeprofiler Korrosion og korrosionsbeskyttelse Typiske konstruktionsopbygninger ved renoveringsprojekter Side 13 af 21
Hovedemner: 5. sem. Statik og design (STD) Varighed: 2 ECTS Lærings mål Viden Du skal have viden om: om vigtige konstruktioner som giver sammenhængende stabilitet i konstruktionerne i den eksisterende bygning samt eventuelle tilbygninger dimensionering af konstruktioner for til- og ombygninger herunder, Bjælker, søjler og samlinger og indsigt i de vigtigste byggesystemer for ældre ejendomme afstivningsmetoder i forbindelse med renovering af eksisterende bygning, herunder eventuelle understøbninger Færdigheder (enkeltfaglige mål) Du skal kunne: forstå og redegøre for eksisterende byggesystemer redegøre for de konstruktive sammenhænge mellem de eksisterende byggesystemer og evt. nye i forbindelse med større bygningsmæssige indgreb indarbejde brandbeskyttelsessystemer af de bærende konstruktioner i denne type byggerier, under hensyntagen til stålsamlingers geometri udføre simple overslagsdimensioneringer af relevante konstruktioner, f. eks. stålsøjler og bjælker redegøre for udførelsen, i forbindelse projekteringen og planlægningen af indgreb i eksisterende byggerier redegøre for og opstille relevante belastninger på den samlede bygning indtænke industrielle byggekomponenter som en del af statikken i gennemførelsen af byggeriet formidle statiske analyser mundtligt, skriftligt og grafisk samt argumentere for deres valg Indhold: lastbestemmelser og byggesystemer Side 14 af 21
statisk analyse af bygninger: eksisterende, fremtidigt og under udførelse tabeldimensionering stålkonstruktioner som bygningselementer samt beregninger af stålsøjler, bjælker og samlinger afstivning af bygninger under ombygning vederlag på murværk og udskiftning af murværk fundaments-forstærkninger/understøbninger Side 15 af 21
Hovedemner: 5. sem. - Byggeriets Planlægning og Styring (BPS ) Varighed: 8 ECTS Lærings mål Viden Du skal have viden om: de planlægnings- og styringsmæssige forskelle der er mellem projektering og gennemførelse af nybyggeri og renovering / ombygning verbale og skriftlige medier og metoders betydning for den tværfaglige kommunikation mellem byggeriets parter konfliktområder og deres håndtering indsigt i organisationsstruktur og entrepriseformer kvalitetssikring i forbindelse med udførelse, herunder granskningsmetoder og risikovurdering. organisatoriske aspekter i en hovedentreprise, bl.a. byggeledelse, byggeplads og egenproduktion udførelses faserne fra udbudsmaterialet modtages til byggeriet afleveres til bygherren Ajourføring af Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS). og kunne forstå principperne og anvendelsesmuligheder i metoder til planlægning, styring og prissætning Færdigheder Du skal kunne: planlægge, og følge op på, sit og gruppens arbejde, og med denne planlægning og opfølgning sikre at gruppens arbejde færdiggøres iht. Semesterplanen kunne udføre fagligt og tværfagligt teamarbejde dokumenteret gennem metodologi og arbejdsproces udvise aktiv forståelse for interaktionen og dynamik i gruppe og teamsamarbejde præsentere og formidle den tværfaglige kompleksitet i skrift og tale - fra modtagelse af udbudsmateriale til aflevering af projekt tilegne og opøve metoder til håndtering af konflikter eksempelvis gennem en case eller relevant opstået konflikt i projektteamet (eksempelvis med klasselæreren som mægler). Side 16 af 21
navigere i forhold til projektorganisationens deltagere og i hovedtræk redegøre for deltagernes betydning og ansvar (eksempelvis myndigheder, bygherre, lejere, rådgivere og entreprenører) være i stand til i hovedtræk at redegøre for relevante ledelsesformer og organisationsopbygninger planlægge udførelsen af et hovedprojekt inden for gældende love, regler, anvisninger osv. fremstille de tegninger der måtte være nødvendige i forbindelse med planlægningen af arbejdets udførelse - overordnet for hovedentreprisen (byggeplads) og mere deltaljeret for egenproduktion granske, kalkulere, planlægge og (i teorien) udføre dele af en hovedentreprise og egenproduktion fra udbudsmaterialet modtages til byggeriet afleveres til bygherren. redegøre for hovedentreprisens omfang, sammenhæng og struktur læse og forstå det materiale som udgør udbudsmaterialet til en hovedentreprise redegøre for de økonomiske overslag, baseret på anerkendt kalkulationsprincip (evt. bidragskalkulation) udtage mængder i hovedprojektet, og anvende disse til kalkulation forstå og udføre overordnet netværksplanlægning for projektet med inddragelse af relevante kalkulationer udarbejde nødvendige analyser, dokumenter, budgetter osv. for hhv. dele af hovedentreprisen og egenproduktion planlægge og udføre dele af en hovedentreprise og egenproduktion, som kan danne grundlag for tilbudsgivning og udførelse Side 17 af 21
Hovedemner: 5. sem. - Byggeriets Planlægning og Styring (BPS ) herunder: 5. sem. - IKT-området (BPS/IKT) Varighed: 1 ECTS Læringsmål Viden Du skal have viden om: aktuelle formidlingsværktøjer vedr. byggeriets planlægning og styring der anvendes i Det Digitale Byggeri Færdigheder Du skal kunne: udvikle projekterings- og formidlingsfærdigheder, under anvendelse af relevante IKTværktøjer Delemner på IKT-området (BPS/IKT) Repetition og videreudvikling af tidligere anvendte IKT-værktøjer. Der arbejdes videre med principper og værktøjer fra den almene IKT anvendelse og specifikt Det Digitale Byggeri på relevante områder Side 18 af 21
Hovedemne: 5. sem. Jura (JUR) Varighed: 1 ECTS Lærings mål Du skal have grundlæggende viden om: erstatningsretten såvel i som uden for kontrakt virksomhedsformer, hæftelse og konkurs retskilder og lovhierarki ansvarsophør, herunder reklamationsregler og forældelse Færdigheder Du skal kunne: redegøre for den valgte entrepriseform redegøre for betydningen af den valgte udbudsform i casen og reglerne for indhentelse af tilbud hos underentreprenører/leverandører redegøre for udbudsreglernes grundlæggende bestemmelser om ligebehandling og gennemsigtighed granske udbudsmaterialets byggesagsbeskrivelse, herunder vurdere betydningen af evt. ændringer til AB 92 redegøre for betydningen af aftalte vilkår mellem Hovedentreprenør og bygherre i forhold til aftalte vilkår mellem hovedentreprenør og underentreprenør/leverandør udarbejde kontraktudkast til kontrakter mellem hovedentreprenør og bygherre, samt anmodninger om sikkerhedsstillelser udarbejde kontraktudkast til kontrakt mellem hovedentreprenør og underentreprenør/leverandør og anmodninger om sikkerhedsstillelser aftalelovens bestemmelser om aftaleindgåelse og fortolkninger og fuldmagtsforhold Indhold: erstatningsret kapitalselskaber hæftelse konkurs - overordnet entrepriseformer tilbudsloven og EU s udbudsdirektiv overbygning på 4. semester AB 92 i sin helhed pris- og tidcirkulæret forældelsesloven relevante bestemmelser Side 19 af 21
Undervisningens tilrettelæggelse og organisering En del af de faglige oplæg i begyndelsen af semesteret, herunder også fokusområderne, vil have til formål at forklare hvad semesterets tema går ud på og hvad der kan arbejdes med i semesteret, indenfor renovering/ombygning, både i den obligatoriske del og i valgdelen. Oplægene vil med andre ord ofte have introducerende karakter og optegne nogle vigtige aspekter og problemstillinger. Derved er det meningen, at de faglige oplæg skal være en støtte til yderligere udforskning af temaerne og give inspiration til dels den undersøgende del af projekteforløbet og dels til at udarbejde problemformulering for valgdelen. De faglige oplæg vil fremgå af en oversigt fra underviserne, evt. ugeoversigt, skema, samt matrix, og disse vil være tilgængelige tidligt i semesterforløbet. Dog som vejledende materiale, med forbehold for ændringer undervejs. Det forventes at de studerende arbejder i grupper, bestående af 3 personer, under den obligatoriske del og arbejder individuelt med valgdelen. Vejledende tidsplan / casens indhold: Side 20 af 21
Referencer og videngrundlag: Tværfaglige referencer: Logbog oversigt over byggeprocessen for udførende www.detdigitalebyggeri.dk www.bips.dk BVB - logbog Fagfaglige referencer Jura (JUR) Mogens Hansen mfl.: AB 92 for praktikere Konkurrencestyrelsens vejledninger til udbudsreglerne: kfst.dk Niels Struer Kragelund: Byggejura, Erhvervsskolernes Forlag. Litteraturforslag fra underviseren AB 92, tilbudsloven, forældelsesloven alt kan findes på www.retsinfo.dk www.retsinfo.dk www.klfu.dk www.kfst.dk www.danskbyggeri.dk Statisk Design og forståelse (STD) Teknisk Ståbi Dimensionering med tabeller (Knud Ahler) Eurocode 0 (DS/EN 1990) med tilhørende danske anneks Eurocode 1 (DS/EN 1991) med tilhørende danske anneks Eurocode 2 (DS/EN 1992) med tilhørende danske anneks Eurocode 3 (DS/EN 1993) med tilhørende danske anneks Eurocode 5 (DS/EN 1995) med tilhørende danske anneks Eurocode 7 (DS/EN 1997) med tilhørende danske anneks Byggeriets Planlægning og Styring (BPS) Logbog oversigt over byggeprocessen for udførende Anlægsteknik 1 og 2. V&S Prisdata AB 92 Husbygning (HUS) SBI-Rapport 142 - Københavnsk etageboligbyggeri 1850-1900 SBI-Anvisning 228 - Asbest i bygninger SBI-Anvisning 229 - Byggematerialer med asbest SBI-Anvisning 240 - Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger SBI-Anvisning 242 - Renovering af bygninger med PCB Side 21 af 21