SEMESTERORIENTERING 4. SEMESTER Etageboligbyggeri med bolig og erhverv

Transkript

1 . SEMESTERORIENTERING 4. SEMESTER Etageboligbyggeri med bolig og erhverv Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør Aarhus Efteråret 2014

2 Indhold Uddannelsens pædagogiske miljøer...2 Generelt om semesteret...2 Deltagerforudsætninger...2 Studieaktivitet/Tilstedevær...3 Semesterets evaluering og bedømmelser...3 Semesterets uddannelsesevalueringer...4 Semesterets Læringsmål (overført fra studieordningen)....5 Semesterets indhold og form, herunder tværfaglige fokusområder...5 Projektarbejdet...7 Den fagorienterede undervisning Hovedemne: 4. sem. - Husbygning (HUS) herunder: sem. - Arkitektur og bygningsdesign (HUS/ABD) sem. Bygningskonstruktion (HUS/BGK) sem. Materialelære (HUS/MTR) sem. - IKT (HUS/IKT) Hovedemne: 4. sem. Staktik og design ( STD ) Hovedemne: 4. sem. - Tekniske installationer og Bygningsfysik (TIN) Hovedemne: 4. sem. - Byggeriets Planlægning og Styring (BPS ) sem. Jura (BPS/JUR) Hovedemne: 4. sem. Videnskabsteori ( VT ) Undervisningens tilrettelæggelse og organisering Studieaktivitet/tilstedeværelse Referencer og videngrundlag Tværfaglige referencer Fag-faglige referencer (se også boglisten) Side 1 af 24

3 Uddannelsens pædagogiske miljøer Generelt om semesteret Det overordnede tema for 4. semester er etageboligbyggeri i 3-4 etager med kælder og evt. med mindre erhverv, og sætter derved rammen for de projekter, de studerende skal udføre. Projektarbejdet er den dominerende arbejdsform, og skal så vidt muligt gennemføres som gruppearbejde. 4. semester hører som tredje og femte semester under uddannelsens pædagogiske miljø, professionalisering (se figur ovenfor), forstået på den måde at der er særlig fokus på den professionelle bygningskonstruktørs udvikling af semesterprojektet på professionens betingelser, med udgangspunkt i relevante faglige emner og oplæg fra undervisere, eksterne foredragsholdere samt egen vidensøgning. Deltagerforudsætninger For optagelse på 4. semester skal studerende have gennemført uddannelsens 1., 2. og 3. semester eller have gennemført Byggeteknikeruddannelsen på én af Bygningskonstruktørskolerne i Danmark. Alternativt skal studerende have kvalifikationer og kompetencer, der ækvivalerer nævnte. Endvidere er det en forudsætning, at valgdelen fra 3. semester er bestået! (deltagelse i tværprofessionelt projekt) Side 2 af 24

4 Studieaktivitet/Tilstedevær Som tidligere nævnt er studiets pædagogik overvejende baseret på projektorganiseret undervisning, hvor du som studerende både arbejder sammen med 2-3 andre studerende i grupper og individuelt. Din mulighed for optimal læring er derfor dybt afhængig af, at der i hver klasse skabes et lærende miljø og en lærende organisation. For at det kan etableres, skal det understreges, at du skal være studieaktiv og med studieaktiv menes, at du er til stede sammen med sine medstuderende både, når der er teoriundervisning, og når der er gruppearbejde. Semesterets evaluering og bedømmelser Efter 4. semester afsluttes med en intern eksamen. Denne bedømmelse foregår som de eksterne eksaminer, men uden formel ekstern censordeltagelse. Dog kan der deltage «interne» censorer fra andre skoler. Nedenstående tabel er en oversigt over de forskellige studieelementer og deres bedømmelse før eller i forbindelse med den interne prøve Studieelement Bedømmes før afsluttende prøven Bedømmes ved afsluttende prøve / eksamen Registrering af eksisterende boligbebyggelse ja nej Projektarbejdet vedr. etageboligbyggeri med bolig og erhverv nej Ja (karakter gives) Valgdel (rapport) Ja (karakter gives)* nej Portfolio Ja Nej *På grundlag af skriftlig rapport Projektarbejdet: Følgende bedømmelseskriterier lægges til grund: a) Metodologi og arbejdsproces (viden, færdighed, kompetence) b) Tekniske løsninger og dokumentation (viden, færdighed, kompetence) c) Mundtlig præsentation og forsvar (viden), færdighed, kompetence) Væsentlige dele af projektet skal præsenteres digitalt af de studerende med opfølgende mundtlig eksamination fra lærere og evt. interne censorer. Valgdel Hver studerende udarbejder en skriftlig rapport, der afleveres til vedkommendes vejleder (se tidsplan). Bedømmelsen foretages af vejlederne med en karakter og en udtalelse i form af et udfyldt feedback- Side 3 af 24

5 skema. Herudover kan der være tilknyttet en vejleder, der kan give en kvalitativ vurdering af rapportens kommunikations tekniske og skriftlige formalia. De overordnede bedømmelseskategorier, der lægges til grund er: Problemformulering relevans og brugbarhed Metodevalg og anvendelse Faglig (teoretisk) argumentation Konklusion Formalia: (Sprog, stil, orden, overskuelighed mv.) Rapportens - faglige indhold og - problemformulering / den metodiske tilgang for løsning af problemstillingen / formalia vil blive vægtet lige med forholdstallet 50/50. Det faglige handler om kompleksiteten/sværhedsgraden i stoffet, mens det metodiske drejer sig om der er valgt og anvendt relevante metoder samt valide argumenter. Semesterets uddannelsesevalueringer Introduktion til Semesterets uddannelsesmål og bedømmelse Formålet med Introduktionsmødet er at sikre de studerendes indflydelse på planlægning, gennemførelse af undervisningen, så der er sammenhæng mellem Semesterets læringsmål og deres evaluering og bedømmelse. Introduktionsmødet afholdes i forbindelse med semesterstart. På mødet orienteres der om semesterindholdet, tidsplaner, undervisnings- og arbejdsformer samt forventninger til de studerendes roller. I en dialog med de studerende omkring dette afstemmes forventningerne, og eventuelle korrektioner til de øvrige emner noteres i et mødenotat, for derefter at blive implementeret i det aktuelle semesterforløb. Mødenotatet sendes til og opbevares af teamlederen. Midtvejsevaluering Formålet med midtvejsevaluering er, at de studerende giver underviserne en tilbagemelding på, hvordan de oplever undervisningens planlægning, gennemførelse, faglige indhold og pædagogiske tilgang. Deltagere er alle studerende i klassen Midtvejsevaluering gennemføres i hvert semesterforløb, evt. som et elektronisk spørgeskema. Spørgeskemaet udarbejdes af semesterteamet i samarbejde med studieledelsen. Evalueringsresultaterne drøftes af underviser(erne) og de studerende. Drøftelserne afsluttes med at fastlægge om og i givet fald hvilke ændringer, prioriteringer mv. der skal indarbejdes i resten af undervisningsforløbet. Evalueringsresultaterne og evt. korrektioner i undervisningsforløbet på baggrund af resultaterne opbevares af teamleder, og teamet sikrer at evt. ændringer indføjes i den kommende semesterorientering. Slutevaluering af undervisningsforløb Slutevaluering af et modul/semester gennemføres ved hjælp af et elektronisk spørgeskema, som omhandler følgende temaer: Undervisningens organisering og planlægning Læringsudbytte Side 4 af 24

6 Indfrielse af læringsmål Samarbejdet omkring undervisningen Studieledelsen er ansvarlig for at den elektroniske evaluering udsendes til studerende og lærerteamet medvirker til dets gennemførelse. Evalueringen gennemføres elektronisk i SurveyXact. Evalueringsrapporter genereres automatisk, og ved åbne besvarelser, erstattes personidentificerbart indhold og navne med NN før de frigives af studieledelsen. Evalueringsrapporten drøftes i teamet. Ved resultater der bør medføre ændringer her og nu inddrager teamet studieledelsen. Teamet fremlægger evalueringsresultaterne for de studerende og drøfter om disse giver anledning til yderligere opfølgning med studenterinddragelse. Ved mindre ændringer af semesterforløbet, sikrer teamet at dette indføjes i den kommende semesterorientering Semesterets Læringsmål (overført fra studieordningen). Tema: Etagebyggeri med boliger og erhverv (25 ECTS-point) Viden: Ved udgangen af 4. semester skal den studerende: have viden om og kunne reflektere over konstruktioner, planlægnings- og styrings-værktøjer, tekniske installationer, statiske principper, og dokumentation omhandlende etagebyggeri med boliger. have viden om og forståelse for almindelige produktionsmetoder og udførelsesmetoder af etagebyggeri med boliger, og kunne reflektere over disse. have viden om almindelige kommunikationsmetoder, værktøjer og standarder i forbindelse med projekteringen af etagebyggeri med boliger. Færdigheder: Ved udgangen af 4. semester skal den studerende kunne anvende projekteringsfaglige metoder til etagebyggeri med boliger, samt anvende metoder til planlægning af arbejdets udførelse. kunne vurdere forskellige metoder og fremgangsmåder og kunne foretage et begrundet valg. kunne formidle de valgte metoder og tekniske løsninger til relevante samarbejdspartnere. Kompetencer: Ved udgangen af 4. semester skal den studerende kunne udføre relevant analyse- og dokumentationsmateriale til udførelse af etagebyggeri med boliger. kunne styre og gennemføre projekterings- og produktionsprocessen af et etagebyggeri med boliger under hensyntagen til samfundsmæssige og teknologiske forhold Semesterets indhold og form, herunder tværfaglige fokusområder 4. semesters projektforløb omhandler etagebyggeri med boliger og erhverv og den tværfaglige samt enkeltfaglige undervisning vil orienterer sig mod dette tema. Side 5 af 24

7 Tværfaglige fokusområder Bygningskonstruktøruddannelsen Semester er tilrettelagt omkring 2 hovedelementer: Obligatorisk del: - Det tværfaglige projektarbejde ( gruppearbejdet ) samt toning mod projektering eller udførelsesprojektering (omfanget at toningen kan vejledningsmæssigt udgøre ca. 5 ECTS) (25 ECTS) Valgdel: - Valgdelsrapporten ( det individuelle arbejde ) ( 5 ECTS) Tværfaglige fokusområder: VIAs bygningskonstruktøruddannelse er et dynamisk læringsmiljø der til stadighed tilpasser sig omverdenens behov og krav. I den sammenhæng er der udpeget 3 fokusområder, som tillægges særlig vægt. Energieffektivt, bæredygtigt byggeri Industrialiseret byggeri Ledelse og Kommunikation / herunder BIM som kommunikationsplatform i Det Digitale Byggeri. Den tværfaglige undervisning i uddannelsens fokusområder består i en sammenkædning af flere fagområder, og behandler regler, teorier, metoder og tekniker indenfor disse. Arbejdet med fokusområderne skal være en integreret del af projektopgaven, og er nogenlunde jævnt fordelt gennem hele semesteret. Undervisningen indenfor de tværfaglige fokusområder tager udgangspunkt i de særlige læringsmål som er udarbejdet for hvert semester. Fokusområdernes forslag til læringsmål er under udviklingen særskilt beskrevet, og kan tilgås på studienet og på følgende link: tværfaglige fokusområder Fokusområdernes placering og prioritering vil fremgå specifikt af teamets egne undervisningsplaner og den konkrete case-beskrivelse. Se under Undervisningens tilrettelæggelse og organisering Energieffektivt Bæredygtigt Byggeri Ledelse & Kommunikation / Det Digitale Byggeri - BIM Industrialiseret Byggeri Fagområder HUS BGK BPS TIN BÆR JUR Fagområder Side 6 af 24

8 Projektarbejdet Under det tværfaglige projektarbejdet hører: Introduktion Under semesterets introduktion foretager de studerende i grupper en undersøgelse/registrering og afrapportering af en nyere etageboligbebyggelse. Dette sker som en indføring og inspiration til semesterets projektarbejde. Endelig gennemføres evt. en inspirationstur i form af en ekskursion til en række nyere etageboligbyggerier. Projektarbejdet Hele semesteret er bygget op om en case, hvilket vil sige, at der arbejdes med et større tværfagligt projekt, der styrer de øvrige undervisningsaktiviteter - se lærerteamets beskrivelse under afsnittet Undervisningens tilrettelæggelse og organisering Casens udgangspunkt er, at en bygherre (en boligforening) udbyder et etageboligbyggeri i totalentreprise. Forslaget som I udarbejder i et team præsenteres for bygherren efter forslagsfasen som et totalentreprisebud ved en licitation. Forslagsfasen I forhold til tidligere semestre er projektarbejdet i dette 4.semester tænkt lidt anderledes. I skal som studerende ud fra et byggeprogram og en overordnet disposition af byggegrunden, selv skitsere og detailbearbejde dispositionsforslaget vedr. indretnings- byggetekniske- økonomiske- planlægnings- og lovgivningsmæssige forhold. Arbejdet med at udarbejde projekterne / forslagene vil ske i grupper, der dannes fra projektets begyndelse. De indledende undersøgelser, analyser, skitser, kalkulationer m.v. skal ende ud i et gennemarbejdet og prissat projektforslag. Forslaget præsenteres for bygherren (underviserne og evt. eksterne deltagere) som et totalentreprisebud ved en licitation. Ved licitationen vil der ske vurdering af forslagene indbyrdes (forslagene vil blive vurderet og bedømt). Projektfasen I det videre arbejde med etageboligbyggerierne åbnes der flere muligheder for at arbejde i dybden inden for projekterings- og udførelsesmæssige områder, og arbejdsdelingen mellem projekterende og udførende vil nu blive tydeligere. Som projekterende skal du nu viderebearbejde projektet frem til dele af et myndighedsprojekt og hovedprojekt på min. en fagentreprise hvorpå der kan indhentes underentreprisebud. Der vil være særlig fokus på emnerne trapper, altaner, vådrum og herunder tilhørende installationsskakte. Som udførende skal du nu viderebearbejde projektets udførelses -og planlægningsgrundlag til jord-, kloak- og betonarbejde eller evt. anden entreprise. Disse skal udføres i egenproduktion af totalentreprenøren. Side 7 af 24

9 Ansvarsområder for projekterende og udførende Som studerende udarbejder du en port folio eller tilsvarende til semesterforløbet, hvori du formulerer personlige læringsmål, så du er bevidst omkring ønsker til toning af uddannelsen. Måske har dine tanker omkring det ført til, at du i 4. semester ønsker at studere bredt, og vil lære så meget som muligt om begge toninger. Det er dit valg! som du dog bør diskutere med dine undervisere! Overordnet er der opstillet følgende model for fordelingen af opgaver og ansvar mellem de enkelte gruppemedlemmer. Modellen danner således også baggrund for, hvad den enkelte studerende må stå til ansvar for - og bliver bedømt på til eksamen. Se afsnit vedrørende eksamen. TOTALENTREPRENØREN De projekterendes ansvarsområde Fælles ansvarsområde De udførendes ansvarsområde FIG. 3 De projekterendes ansvarsområde ( kun vejledende! ): - Hovedtegninger - Rumtegninger - Bygningsdelstegninger - Komplettering - Detaljer - Beskrivelser De udførendes ansvarsområde ( kun vejledende! ): - Arbejdstegninger for jordarbejder (og evt. kloakarbejder) i egenproduktion - Arbejdstegninger for betonarbejder i egenproduktion - Arbejdstegninger for evt. andre arbejder i egenproduktion. - Entreprenørkalkulationer. - Tegninger og dokumenter vedr. arbejdets praktiske gennemførelse - Detailplaner for udførelsen Fælles ansvarsområde ( kun vejledende! ): - Råhuskonstruktioner - Stabilitet - Planlægning af gruppens arbejde - Udbudstidsplan - Aftaler Side 8 af 24

10 - Byggepladsforhold på udbudsniveau - Sikkerhed og sundhed på udbudsniveau NB! Der lægges stor vægt på at der i dette semester gennemføres et fuldt hovedprojekt på en given bygningsdel indeholdende beskrivelser, tegninger, procesplaner m.v. da det er ikke senere i uddannelsen vil være fokus på dette. Den enkelte gruppe er ansvarlig for egen planlægning og endelig fordeling af opgaverne indbyrdes. Der vil således kunne være forskelle mellem grupperne med hensyn til hvad man ønsker af fordybe sig i. I eksamenssituationen må den enkelte gruppe derfor, med baggrund i ovenstående model, indledningsvis redegøre for hvordan opgaver og ansvar er fordelt mellem gruppens medlemmer. Se afsnit vedrørende evaluering og bedømmelser. Andre studieelementer Videnskabsteori og valgdelsrapport: Valgdelsrapporten er et skriftligt arbejde over et byggefagligt emne indenfor de tværfaglige fokusområder: Energieffektivt bæredygtigt byggeri Industrialiseret Byggeri Ledelse og Kommunikation / herunder BIM som kommunikationsplatform i Det Digitale Byggeri. Som studerende foretager du individuelt emnevalg. Emnet kan være knyttet op på det tværfaglige projekt (semesteropgaven), og kan afspejle den toning du ønsker i uddannelse. Valg af emne kan således medvirke til at kvalificere dig, i forhold de udfordringer du vil møde inden for professionsretningen. Valgdelen giver dig mulighed for fordybelse inden for et afgrænset emneområde, og finde svar på spørgsmål du selv formulerer. Rapporten skal være en undersøgende faglig tekst med et omfang på maks. 10 tekstsider (24000 anslag) eksklusive forside, indholdsfortegnelse og bilag. Om bedømmelse af rapporten - se nærmere under afsnittet evaluering og bedømmelser. Som indledning til dit arbejde med valgdelsrapporten vil du blive introduceret til videnskabsteori, hvilket vil gøre dig mere kvalificeret til at udarbejde rapporten samt medvirke til at forberede dig på at udføre speciale og bachelorprojekt Side 9 af 24

11 Den fagorienterede undervisning Den fagorienterede undervisning behandler regler, teorier, metoder og tekniker indenfor hver sit specifikke faglige felt. De faglige oplæg vil i reglen være nogenlunde jævnt fordelt gennem hele semesteret. De enkelte emners tidsmæssige placering vil dog fremgå nærmere af teamets egne undervisningsplaner. De enkelte fagområder beskrives særskilt i det følgende. 4. sem. Husbygning (HUS) herunder: 4. sem. Arkitektur og bygningsdesign (HUS/ABD) 4. sem. Bygningskonstruktion (HUS/BGK) 4. sem. Materialelære (HUS/MTR) 4. sem. IKT-området (HUS/IKT) 4. sem. Statik og design (STD) og matematik (MAT) 4. sem. - Tekniske installationer og Bygningsfysik (TIN) Tekniske installationer og bygningsfysik (TIN) 4. sem. Byggeriets planlægning og styring (BPS) herunder: 4. Sem. Jura (BPS/JUR) 4. sem. Kommunikation ( KOM ) herunder: 4. Sem. Videnskabsteori Side 10 af 24

12 Hovedemne: 4. sem. - Husbygning (HUS) herunder: 4. sem. - Arkitektur og bygningsdesign (HUS/ABD) Varighed: 1 ECTS. Læringsmål Viden Du skal opnå viden om: fagområdets metoder og praksis i forbindelse med etageboligbyggeri, med særlig vægt på uddannelsens fokusområder (Energieffektivt bæredygtigt byggeri, Industrialiseret byggeri samt Ledelse og kommunikation). etageboligbyggeriets historie og byggetradition. tegnestuer og arkitekter, der specielt har fokus på bæredygtighed og industrialisering. bæredygtigt- og energieffektivt byggeri, herunder arkitekturen og formgivningens indflydelse på energiforbruget. Færdigheder Du skal opnå færdigheder i: formgivningen af etageboligbyggeri, herunder kunne skitse dig frem til en planløsning hvor form funktion og arkitektoniske kvaliteter går op i en højere enhed. Indhold: introduktion til semestres overordnede tema etageboligbyggeri undersøgelse af temaet etageboliger skitsering af moderne etageboliger med altaner og evt. penthouses tilpasset en bymæssig kontekst skitsering af planløsninger med fokus på funktionelle og arkitektoniske kvaliteter som de ses i moderne dansk boligbyggeri undersøgelse af danske og internationale arkitekter, med specielt fokus på bæredygtighed og industrialisering Side 11 af 24

13 Hovedemne: 4. sem. - Husbygning (HUS) herunder: 4. sem. Bygningskonstruktion (HUS/BGK) Varighed: 7 ECTS. Læringsmål Viden Du skal opnå viden om: grundprincipperne og anvendelsesmulighederne i metoder og tekniker til planlægning, projektering og gennemførelse af skitserings- og projekteringsfaserne samt udførelse af moderne etagehusbyggeri. Der lægges særlig vægt på uddannelsens fokusområder (Energieffektivt bæredygtigt byggeri, Industrialiseret byggeri samt Ledelse og kommunikation). brug af industrialiserede byggekomponenter og deres sammenbygning i moderne etagehusbyggeri både hvad angår planlægning-, projekterings- samt udførelsesmetodik energieffektivt etagehusbyggeri, herunder hvorledes bygningskonstruktioner og detaljerne udformning har indflydelse på energiregnskabet Færdigheder Du skal opnå færdigheder i: projektering og formidling, herunder anvendelse af IKT arbejdsmetodikker til udarbejdelse af dispositionsforslag(konkurrenceprojekt) at udvikle et projekt fra et overordnet niveau (byggeprogram) til et mere detaljeret niveau (skitseforslag)) via problemafklaring, analyser, skitsering, dataindsamling m.v. vurdering og udformning af detaljer ud fra et helhedsperspektiv udarbejdelse af et fuldt hovedprojekt på et afgrænset fagområde Indhold: registrering af eksisterende etageboligbebyggelse specifikationer til byggeprogram: Kvalitet, grundforhold, forsyning, bygningsform/ arkitektur, installationer, rum behov, miljø skitseringsfasen: Revit, frihånds - skitsering, Sketch Up, farvelægning, proportionering og balance, etageboligbyggeriets historie, bebyggelsesregulerende bestemmelser, analyser, helhedsforståelse, fremstilling i projekteringsfasen: Projekteringstekniker og - metoder som: Modulprojektering, projektering med Revit, lovgivningsmæssige krav, projektgranskning, disponering af konstruktioner og installationer, relevant byggeteknik, præfabrikerede bygningsdele, materialekendskab (beton, maling, montagefuger, murværk, stål/metal, tage, træ) trapper, altaner, vådrum, tag, tagterrasser og ydervægskonstruktioner I etagehusbyggeri Side 12 af 24

14 Hovedemne: 4. sem. - Husbygning (HUS) herunder: 4. sem. Materialelære (HUS/MTR) Varighed: 1 ECTS Læringsmål Viden Du skal opnå viden om: materialers anvendelse specielt i forbindelse med moderne etageboligbyggeri, med særlig vægt på uddannelsens fokusområder (Energieffektivt bæredygtigt byggeri, Industrialiseret byggeri samt Ledelse og kommunikation). Herunder øget viden om følgende materialernes opbygning, egenskaber, bearbejdning, normkrav, miljøforhold, beskyttelse, handelsformer, konstruktive forhold, kemi: træ murværk beton stål/metal (pladematerialer) tage (tagmaterialer) fuger (fugematerialer) glas maling Færdigheder Du skal opnå færdigheder i: analyse og valg samt indbygning af ovennævnte byggematerialer og kunne begrunde og dokumentere valget Indhold: udarbejdelse af bygningsdelsjournal/-beskrivelse udarbejdelse af materialebeskrivelse på tegninger udarbejdelse af materialeanalyse for udvalgt(e) materiale(r) Virksomhedsbesøg eller besøg af virksomhed arbejde med udvalgte dele af beskrivelse i hovedprojekt (efter BIPS) Side 13 af 24

15 Hovedemne: 4. sem. - Husbygning (HUS) herunder: Varighed: 2 ECTS 4. sem. - IKT (HUS/IKT) Læringsmål Viden Du skal have viden om: BIM modellering i forhold til bygningskonstruktion og design incl. terrænmodellering De grundlæggende principper for formidlingsværktøjer, der gør sig gældende inden for Det Digitale Byggeri og IKT bekendtgørelsen, herunder orientering om informationsniveauer BIM-modellens anvendelse og funktion gennem projekteringsfaserne. Færdigheder Du skal kunne: udvikle skitseringsevner - og formidlingsfærdigheder, ved anvendelse af IKT foretage udtræk af tegningsmateriale til brug for formidling af relevante skitser og tegningsmateriale kunne strukturere og udtrække relevante data i BIM-modellen foretage relevante kollisions- og konsistenskontroller i BIM-modellen Side 14 af 24

16 Hovedemne: 4. sem. Staktik og design ( STD ) Varighed: 3 ECTS Læringsmål Viden Du skal have viden om: vigtige konstruktioner som giver sammenhængende stabilitet i etagehuset set som en helhed alle relevante laster på etagebygningen, (egenlaster og naturlaster). Lasternes statiske veje gennem bygningen, skal formidles i form af skriftlig- og tegneteknisk kommunikation analyser og overslagsberegninger eller tabelopslag af relevante industrifremstillede betonkonstruktioner, f. eks. dæk-konstruktionen, tagdæk, bagmur, altaner eller andet den indre statik i insitustøbte og industrielt fremstillede betonkonstruktioner.(tryk i beton og træk i armering) forskellige former for fundering Færdigheder Du skal kunne: designe etageboligbyggeri med kendte byggesystemer forstå og redegøre for anvendelse af et byggesystem frem for et andet og formidle dette i form af skriftlig- og tegneteknisk kommunikation analysere dig frem til de bedst egnede industrielt fremstillede bærende konstruktioner, herunder hensyntagen til bæredygtighed i forhold til montage og produktion ud fra det statiske design tænke tværfagligt, forstået på den måde at lodrette og vandrette føringsveje til tekniske installationer (herunder mulige energioptimeringer) skal kunne indarbejdes under hensyntagen til hovedkonstruktionerne forstå og anvende overordnede geotekniske/geologiske begreber forstå og løse problematikker omkring industrielt fremstillede trappe- og altanelementers sammenbygning med hovedbygningen Side 15 af 24

17 Hovedemne: 4. sem. - Tekniske installationer og Bygningsfysik (TIN) Varighed: 3 ECTS Læringsmål Viden Du skal have viden om: de vigtigste krav til tekniske installationer og bygningsfysik i etageboligbyggeri vigtigste teorier og principper indenfor varmeisolering, lyd, fugt, og installationsføring i etageboligbyggeri og forstå principperne i energirammeberegning samt fleksibiliteten i anvendelsen af denne Færdigheder Du skal kunne: udføre analyser og overslagsberegninger ved hjælp af relevante programmer indenfor bygningsfysik (jf. nedenstående) disponere tekniske installationer på basis af analyser og overslagsberegninger Indhold: Tekniske installationer forsyningsledninger (grundlæggende disponering) installationsskakt (regler, krav, disponering, dimensionering) boligventilation (krav, analyse overslagsberegning) kloak, afløb, vand og varme overslagdimensionering El: Stærkstrømsreglement, placering af kontakter mv. (Selvstudie) alternativ energi: Solvarmeanlæg, solceller, jordvarme mv. Bygningsfysik energirammer overslagsberegning på forslagsniveau lydteori og -analyse iht. BR-krav. (Efterklanstid, Luftlydsisolering og Trinlyd) efterklangstid Side 16 af 24

18 Hovedemne: 4. sem. - Byggeriets Planlægning og Styring (BPS ) Varighed: 6,5 ECTS Læringsmål: Viden Du skal have viden om: de krav, love og regler, som der stilles til statsstøttet byggeri og alment nyttigt boligbyggeri. udbuds- og entrepriseformer, herunder semesterets valgte entrepriseform, totalentreprise, og relevante tildelingskriterier sags organisation og de involverede parters roller herunder sin egen (tegnestuens) rolle i en totalentreprise samspillet og relationerne mellem myndigheder, brugere, bygherre, totalentreprenør, rådgiver og underentreprenører projekteringsydelser i de forskellige faser iht. DANSKE ARK s/fri s ydelsesbeskrivelse. projekteringsarbejdets kvalitetssikring herunder granskning ved faseskift iht. DANSK ARK s vejledninger overordnede principper for anlægning af byggeplads baseret på krav fra PSS metoder til planlægning, udførelse og styring af anlægstekniske arbejder Færdigheder Du skal kunne: følge op på eget og gruppens arbejde, og anvende dette som grundlag for honorarberegning og registrering af forbrugt tid beskrive og forstå egen/rådgiverens og totalentreprenørens organisation og vilkår i forhold til den samlede projektorganisation fra det politiske miljø, myndighederne, boligforeninger til underentreprenører projektere etageboligbyggeri inden for de rammer der gælder for statsstøttet byggeri herunder kalkulation af bruttoetage areal iht. BBR og huslejeberegning udføre granskning af dispositionsforslag og projektforslag udføre kalkulation ved anvendelse af successivprincippet i projekteringens startfase forstå den samlede projektøkonomi ved anvendelse af dele af ABC Skema for statsstøttet byggeri. udtage mængder i eget projekt, og anvende disse til bygningsdelskalkulation i projekteringens slutfase lave beregninger vedr. total økonomi og total økonomiske betragtninger udarbejde udkast til byggepladsplaner forstå netværksplanlægning, udføre overordnet netværksdiagram for etageboliger, og Side 17 af 24

19 sætte dette til Gantt-diagram forestå, tilrettelægge og planlægge et udførelsesforløb Indhold: Generelt projekt planlægning honorarberegning og registrering af forbrugt tid statsstøttet byggeri herunder nøgletal successiv kalkulation og bygningsdelskalkulation inkl. mængdeudtagning totaløkonomi og totaløkonomiske betragtninger. netværksplanlægning/gannt-diagrammer bygningsdelsjournal byggeriets faser og ydelser udbuds- og entrepriseformer overordnet byggeplads indretning projektgranskning og kvalitetssikring plan for sikkerhed og sundhed udbudsmateriale til underentreprenør Specielt for projekterende risikovurdering på individuel del tegnestuekalkulation på individuel del detaljeret tidsplan med arbejdsprocesser for den individuelle del Specielt for udførende byggeplads og APV for egenproduktion udførelsestidsplan/procesplan detail-/taktplan (flow) tilbudskalkulation og produktionskalkulation nødvendige arbejdstegninger bl.a. udgravningsplaner, jordprofiler og planer for målafsætning Side 18 af 24

20 Hovedemne: 4. sem. - Byggeriets Planlægning og Styring (BPS ) herunder: Varighed: 1,5 ECTS Læringsmål Viden 4. sem. Jura (BPS/JUR) Du skal have viden om: byggeriets parter og deres indbyrdes relationer udbuds- og entrepriseformer, herunder semesterets valgte entrepriseform: totalentreprise aftalelovens bestemmelser om aftaleindgåelse og fortolkninger ABT93 i hovedtræk betydningen af entydigt udbudsmateriale Færdigheder Du skal kunne: redegøre for den valgte entrepriseform redegøre for regelgrundlaget for indhentelse af tilbud, principperne bag tilbudsloven, betydningen af den valgte udbudsform i casen og betydningen af forbehold i tilbud redegøre for reglerne for indhentelse af tilbud hos underentreprenører granske udbudsmaterialets byggesagsbeskrivelse, herunder vurdere betydningen af evt. ændringer til ABT93 redegøre for betydningen af aftalte vilkår mellem Totalentreprenør og bygherre i forhold til aftalte vilkår mellem Totalentreprenør og underentreprenør for så vidt angår enkelte bestemmelser, herunder vedståelsesfrist, betaling og forsinkelse udarbejde kontraktudkast til kontrakt mellem Totalentreprenør og bygherre/granske udkast til kontrakt mellem Totalentreprenør og bygherre med fokus på betaling og forsinkelse udarbejde udbudsbrev til underentreprenør samt kontraktudkast mellem Totalentreprenør og underentreprenør med fokus på betaling og forsinkelse udarbejde anmodninger om sikkerhedsstillelser Indhold: Formidling aftalelovens bestemmelser om aftaleindgåelse entrepriseformer tilbudsloven og EU s udbudsdirektiv ABT 93 og AB 92 Side 19 af 24

21 Hovedemne: 4. sem. Videnskabsteori ( VT ) Varighed: 1,5 ECTS ( er en andel af valgdelens 5 ECTS ) Læringsmål Viden: Du skal have viden om: de mest grundlæggende og relevante begreber indenfor videnskabsteori Færdigheder: Du skal kunne: argumentere for metoder til dataindsamling, anvende sådanne samt reflektere over deres relevans i den givne sammenhæng fremstille rapporter indenfor den videnskabelige genre i et forståeligt skriftligt sprog Indhold: hvad er videnskabsteori og dens relevans i bygningskonstruktørprofessionen videnskabelige grundbegreber rapportskrivning som redskab til undersøgelse og argumentation og videnproduktion den videnskabelige grundfigur og pentagonen problemformulering Hvad er en god problemformulering? undersøgelsesdesign overvejelser over analysens gennemførelse dataindsamlingsmetoder (empiriproduktion) systematisering og tolkning af data hvordan? rapportskrivning Side 20 af 24

22 Undervisningens tilrettelæggelse og organisering En del af de faglige aktiviteter og oplæg i begyndelsen af semesteret vil have til formål at lukke semesterets tema op, og aftegne en horisont for hvad der kan arbejdes med i semesteret indenfor etageboligbyggeri. Oplæggene har med andre ord en introducerende karakter, og optegner nogle essentielle aspekter og problemstillinger. Faglige aktiviteter og oplæg vil væsentligst være i form af: Oplæg på klassen Oplæg i auditorium for alle semestertrinets klasser Evt. oplæg i form af OCW(Open Course Ware /åben video lektioner). Ekskursioner Oplægsholdere kan være semesterets lærere eller eksterne foredragsholdere. Oplæggenes omfang og omtrentlige tidsmæssige placering fremgår af en samlet plan (fx en matrix) der fra semesterets begyndelse vil være tilgængelig på studienet. Studieaktivitet/tilstedeværelse Som nævnt tidligere, er studiets pædagogik overvejende baseret på projektorganiseret undervisning, hvor man som studerende både arbejder sammen med 2-3 andre studerende i grupper og individuelt. Den studerendes mulighed for optimal læring er derfor dybt afhængig af, at der i hver klasse skabes et lærende miljø og en lærende organisation. For at det kan etableres, skal det understreges, at man skal være studieaktiv og med studieaktiv menes, at man er til stede sammen med sine medstuderende, både når der er teoriundervisning, og når der er gruppearbejde. Side 21 af 24

23 Referencer og videngrundlag Tværfaglige referencer - BIM Building Information Modelling. Implementering af BIM på VIA, Campus Horsens/Aarhus - Byggeskadefonden - BYG-ERFA, byggeteknisk erfaringsformidling - BIPS Fag-faglige referencer (se også boglisten) (HUS) - BR10 Bygningsreglement Arkitekturforstået Erik Nygaard - Om at opleve arkitektur Steen Eiler Rasmussen - TRÆ Information Kundenummer 3207 Adgangskode MBU8 - Murerfagets oplysningsråd - Kalk og teglværksforeningen - Weberhåndbogen Saint Gobain Weber A/S - Mørtelvælgeren - SBI Anvisning 224. Fugt i bygninger. - By og Byg Anvisning 207 Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer. - SBI anvisninger og publikationer Betonelementer - Betonelementforeningen Side 22 af 24

24 - Fugeguiden login: forlag2 og Kode: byggeri2 - GSO Gulvfakta - TOR, tagpapbranchens oplysningsråd. - TOP, træ information med Træ-håndbøger. - CE mærkning, MK-godkendelser. - DUKO dansk undertagsklassifikationsordning - Teknologisk institut, Dansk Indeklimamærkning - Dansk Standarder f.eks.: - DS/inf 119, bygningsglas. - DS 490, lydklassifikation af boliger - DS 3028, tilgængelighed for alle. - (hurtig og enkel adgang til informationer om byggematerialer inkl. beskrivelsestekster og tegninger) - Bekendtgørelser (f.eks. om elevatorer) - Levetider.dk - Videncenter for bygningsglas BIM-guide - COBIM - Diverse Revit vejledninger og Tips og Tricks på Studienet. (STD) - Teknisk Ståbi - Dimensionering med tabeller (Knud Ahler) - Eurocode 0 (DS/EN 1990) med tilhørende danske anneks - Eurocode 1 (DS/EN 1991) med tilhørende danske anneks - Eurocode 2 (DS/EN 1992) med tilhørende danske anneks - Eurocode 5 (DS/EN 1995) med tilhørende danske anneks (TIN) - Indeklima og ventilation. Kompendium sammenfattet af Jens Peder Pedersen. Se Studienet>Faggrupper>TIN - DS SBI Anvisning 213, vejledning til Be10 - SBI Anvisning 224. Fugt i bygninger. - BR10 Bygningsreglement SBI 237, lydisolering mellem boliger nybyggeri - SBI DS 490 Lydklassifikation af boliger (BPS/JUR) - Mogens Hansen mfl.: AB 92 for praktikere - Konkurrencestyrelsens vejledninger til udbudsreglerne : kfst.dk - Niels Struer Kragelund: Byggejura, Erhvervsskolernes Forlag. - Litteraturforslag fra underviseren Side 23 af 24

25 - ABT 93, AB92, tilbudsloven, udvalgte dele af aftaleloven (alt kan findes på: EU s udbudsdirektiv - Anlægsteknik 1 og 2 - Vinterbekendtgørelsen Kvalitetsbekendtgørelsen - Ydelsesbeskrivelser for byggeriet (2012) - Bips Bips beskrivelsesværktøjer - Den dynamiske forretningsplan. Mogens Thomsen - Virksomhedsdrift. Flemming Ettrup Byggeplads.dk (BPS/IKT) (KOM) - Andersen, I. 2013, Den skinbarlige virkelighed vidensproduktion i samfundsvidenskaberne, 5. udg., Forlaget Samfundslitteratur, Frederiksberg - Stray Jørgensen, P. & Rienecker, L. 2011, Studiehåndbogen, Samfundslitteratur, København - Stray Jørgensen, P., Rienecker, L. & Skov, S. 2011, Specielt om specialer en aktivitetsbog, 4. udg., Samfundslitteratur, Frederiksberg - Thuren, T. 2006, Videnskabsteori for begyndere, Rosinante/Munksgaard, København Side 24 af 24