Tilfredsheds- og trivselsundersøgelse på plejeboligområdet

Tilfredsheds- og trivselsundersøgelse på plejeboligområdet Haderslev Kommune Baggrund og metode Juni 2017 Side 1 af 13

Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Baggrund... 4 3. Metode... 6 3.1 Målgruppe... 6 3.2 Spørgeskemaerne... 7 3.3 Dataindsamling... 9 3.4 Analyse af data... 10 3.5 Anvendelighed og fremtidig opfølgning... 11 3.6 Kilder... 13 Side 2 af 13

1. Introduktion Som et led i Haderslev Kommunes løbende arbejde med at sikre høj kvalitet i ældreplejen, gennemførte Videncenter for Sundhedsfremme ved UC SYD fra januar til juni 2017 en undersøgelse af tilfredsheds og trivsel blandt beboere på plejecentre i Haderslev kommune og en undersøgelse blandt disses nærmeste pårørende. Dette er første tilfredsheds- og trivselsundersøgelse, en undersøgelse som planlægges at foretages hvert tredje år herefter. Dette giver et grundigt billede af beboernes og deres nærmeste pårørendes oplevelse af deres hjem og kan give en pejling om, hvor der skal sættes ind, hvis servicen skal være endnu bedre. Undersøgelsen tager afsæt i KL s validerede spørgeskema til brugertilfredshedsundersøgelser på plejecentre og er derfor sammenlignelige både på tværs af kommuner og over tid. I denne rapport præsenteres resultaterne for undersøgelsen hos borgere. Dette er en totalundersøgelse af alle borgere der forinden er vurderet i stand til at deltage. Udelukkelseskriterier var: svær demens, bosat på demensenhed herunder Kildebakken Plejecenter samt terminal/kritisk helbred. Resultaterne for undersøgelsen af beboernes vil først blive præsenteret, derefter vil der i denne rapport præsenteres en sammenligning med resultaterne fra pårørende undersøgelsen. Videncenter for Sundhedsfremme har desuden gennemført en statistisk analyse af den samlede tilfredshed med at bo på plejecentrene, for at identificere relevante prioriteringsområder for at øge tilfredsheden blandt plejecenterbeboerne. Der er i alt udarbejder 3 rapporter for den samlede undersøgelse af tilfredshed og trivsel på plejecentre i Haderslev Kommune: 1. Resultater fra borgerundersøgelsen 2. Resultater fra pårørendeundersøgelsen 3. Rapport med baggrund og uddybende metode (denne) Følgende plejecentre indgår i undersøgelsen: Bregnbjerglunden Plejecenter Frederik den IX s Plejecenter Hiort Lorenzen Plejecenter Humletoften Plejecenter Kildebakken Plejecenter Sillerup Plejecenter Sommersted Plejecenter Øsby Plejecenter Højmarken og Engparken Plejecentre Side 3 af 13

2. Baggrund Danskerne lever længere og er i mindre grad svækkede end tidligere, dog er hovedparten af de ældre der er visiteret til en plads på plejehjem i dag stærkt fysisk eller psykisk svækkede, hvor en stigende andel lider af demens, og beboerne i højere grad dybt afhængige af den hjælp de får på plejehjemmet end før. Dette stiller store krav til lederne og medarbejderne om at skabe en hverdag på plejehjemmene, hvor den enkelte beboers behov og livskvalitet kommer i centrum (1). Udfordringen består blandt andet i at sikre, at den hjælp, som beboerne modtager, bidrager til at bevare deres livskvalitet - eller ligefrem at øge den - sammenlignet med deres livssituation inden de flyttede i bolig på plejecentret (2). I en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) beskrives netop at beboernes livskvalitet på plejehjem er, at bo et godt, komfortabelt og trygt sted, hvor der bliver taget hånd om den personlige pleje. Samtidig er livskvaliteten betydeligt øget ved et liv med færre smerter og ubehag, uden nedtrykthed, med besøg og deltagelse i sociale og meningsfulde aktiviteter (1). Plejebolig beboeres livskvalitet generelt får øget livskvalitet ved indflytning, og langt hovedparten af beboerne har en høj livskvalitet viser en undersøgelse af både stærkere og svagere ældre omsorgsbetingede livskvalitet, herunder ældre beboere med demens. Disse fund gør sig derfor gældende for ældre beboere uanset personlig ressourcer og fysisk samt mental tilstande (2,3). I Danmarks plejeboliger arbejdes der fortsat med livskvalitet som et vigtigt fundament i værdigrundlaget med et fokus på, hvordan plejen og omsorgen bidrager til den ældres generelle trivsel. Trivsel lægger i denne undersøgelse op til en individbaseret subjektiv forståelse, som baserer sig på en række dimensioner, der samlet set giver et indtryk af, om den enkelte ældre har et meningsfuldt og tilfredsstillende liv på områder, som antages at have betydning for den enkelte. Trivsel er et foranderligt fænomen som giver et øjebliksbillede af den enkeltes trivsel her og nu, og kan derfor variere for det enkelte individ over tid. Samtidig tager forståelsen af trivsel sit afsæt i de miljøer, individerne færdes i, og de omgivelserne den enkelte færdes i vil altså have stor betydning for den subjektive oplevelse af trivsel (4). Regeringen har gennem den økonomiske aftale med Kommunernes Landsforening (KL) anbefalet, at kommunerne udarbejder brugertilfredshedsundersøgelser (BTU) indenfor ældreområdet (5). Haderslev Kommune arbejder på baggrund af værdighedspolitikken overordnet ud fra ønsket om at skabe rammer for og understøtte det gode og værdige ældreliv for kommunens borgere, og sørge for, at borgere kan bruge kommunens tilbud som et supplement til det de selv kan, hvor borgenes individuelle livskvalitet, tryghed og selvbestemmelse er omdrejningspunkter (6). I overensstemmelse med regeringens anbefaling vil Haderslev Kommune derfor gennemføre to undersøgelser, hvis formål er I) at undersøge den oplevede tilfredshed og trivsel hos ældre borgere med kognitivt funktionsniveau til deltagelse, som bor på Haderslev kommunes plejecentre samt II) undersøge tilfredshed hos alle de nærmeste pårørende samt undersøge deres oplevelse af deres nærtståendes trivsel. Haderslev kommune finder det af højeste nødvendighed at inkludere pårørende i en undersøgelse af tilfredshed og trivsel i plejeboligerne af flere årsager. Det er vigtigt at inkludere pårørende, da en stor del af kommunens borgere på plejecentre har demens og/eller svære kognitive funktionsnedsættelser. Samtidig har pårørende en stor og betydningsfuld indsigt i den ældres situation og kender den ældre bedst, og har derfor særlig viden Side 4 af 13

om hvilke behov, vaner og ønsker den ældre har og hvordan den ældre oplever livet i plejecentrene (7). Undersøgelserne af tilfredshed og trivsel hos ældre beboere på plejecentre i Haderslev Kommune og deres nærmeste pårørendes oplevelse blev gennemført af Videncenter for Sundhedsfremme i samarbejde mellem Haderslev Kommune i januar til juni 2017. Undersøgelsen omfatter ældre borgere, hvis kognitive funktion muliggør deltagelse, der bor i de plejecentre i Haderslev Kommune samt nærmeste pårørende til alle beboere uanset kognitivt funktionsniveau. Denne todelte undersøgelse vil være udgangspunkt for den fortsatte udvikling af, at skabe og styrke rammerne for, at ældre i Haderslev kommune har de bedste forudsætninger for det gode og værdige ældreliv med meningsfulde aktiviteter, livskvalitet og selvbestemmelse. Side 5 af 13

3. Metode Undersøgelsen er gennemført af Videncenter for Sundhedsfremme ved UC SYD i samarbejde med Haderslev Kommune januar 2017 til juni 2017.06.21 Som beskrevet består denne undersøgelse af to delundersøgelser. Der præsenteres i dette afsnit metoderne bag de to delundersøgelser og redegøres for de mest centrale metodiske overvejelser. Kommunernes Landsforening anbefaler, at undersøgelserne gennemføres hvert andet eller tredje år for at følge og evaluere på udviklingen. Derfor vil spørgeskemaet ligeledes blive udformet med øje for fremtidig gentagelse for at kunne måle udviklingen over tid. Derudover muliggør anvendelsen af KL s anbefalede spørgsmål til måling af tilfredshed med plejeboligen en sammenligning med andre kommuner, som også har anvendt deres validerede spørgeramme til undersøgelse af de ældre borgeres tilfredshed (5). Denne undersøgelse vil udgøre den første brugertilfredshedsundersøgelse (BTU) samt pårørendetilfredshedsundersøgelse på plejeboligområdet i Haderslev Kommune. 3.1 Målgruppe 3.1.1 Beboerne på plejecentrene i Haderslev Kommune Målgruppen består af beboere på plejecentre, som har kognitivt funktionsniveau til at besvare de 21 spørgsmål i spørgeskemaet gennem et besøgsinterview. Beboere deltager ikke i undersøgelsen hvis et af følgende kriterier er til stede: Bosat i Kildebakken - Specialiseret tilbud til svært demente og udadreagerende demente borgere. Andre demensafsnit på kommunens plejecentre Indlagt på sygehus, terminal tilstand eller for dårligt helbred vurderet af personale Screening gennem optælling af demens ved plejecentre i kommunen, hvor svært demente bliver ekskluderet fra undersøgelsen, mens let til moderat bliver vurderet individuelt af plejecentrets personale (under validering af spørgeskema). Se Tabel 4 for definition af let, moderat og svær demens. Tabel 1: Kommunen stadieinddeling for demens Let demens Den kognitive svækkelse medfører kun let forringelse af funktionsevnen i hverdagen. Rutineprægede dagligdags- og fritidsaktiviteter kan stadig gennemføres og muliggør en stort set uafhængig tilværelse. Komplekse opgaver som brug af offentlig transport eller internet volder ofte problemer. Moderat demens Den kognitive svækkelse medfører en betydelig forringelse af funktionsevnen. Patienten kan ikke længere klare sig i hverdagen uden hjælp fra f.eks. en rask ægtefælle og/eller kommunale støtteforanstaltninger - bl.a. hjemmehjælp, dagcenter, hjemmesygeplejerske og madudbringning. Patienten kan sjældent lades alene. Svær demens Den kognitive svækkelse betyder, at patienten er helt afhængig af hjælp fra andre. Flytning til plejebolig vil ofte være nødvendig. Regelmæssig overvågning nødvendig. Kilde: Haderslev Kommune Side 6 af 13

Validring af borgerlister for hvem der skulle deltage blev gennemført i samarbejde med plejecentreledere og medarbejdere, hvor borgere vurderet med let eller moderat demens blev inkluderet eller ekskluderet baseret på erfaring. Vurderingsmetoden er ligeledes set ved andre kommuner (5,7). Ved tilfælde af tvivl om borgeren var i stand til at deltage blev borgeren inkluderet, hvorefter det blev afprøvet af interviewer i praksis. At inkludere ved tvivl om borgerens mulighed for at deltage sikres det at ikke ekskludere borgere som kunne deltage. 3.1.2 Pårørende til borgerne på plejecentrene Alle primære kontaktpersoner eller angivet som nærmeste pårørende til alle beboere på Haderslev Kommunes plejecentre blev inviteret til at deltage gennem mail og/eller sms uanset borgerens kognitive eller fysiske funktionsniveau. Beboere der ikke kunne deltage i undersøgelsen grundet kognitive funktionsnedsættelser herunder demens eller for ringe fysisk tilstand, er derfor repræsenteret gennem pårørendeundersøgelsen. 3.2 Spørgeskemaerne 3.3.1 Spørgeskemaet til borgerne Gennem KL s nationale koncept for brugertilfredshedsundersøgelser på plejeområdet er der fremsat en valideret spørgeramme målrettet borgere på plejecentre. Omkring halvdelen af spørgsmålene i spørgerammen er fremsat som obligatoriske med henblik på at kunne sammenligne tilfredsheden på tværs af kommuner på Tilfredshedsportalen.dk. I spørgerammen Spørgeskema til beboere i plejebolig fra 2015 er der beskrevet seks spørgsmål omkring bolig (et obligatorisk), fem spørgsmål omkring personlig pleje (fire obligatoriske), fem spørgsmål om praktisk hjælp (tre obligatoriske - herunder et om mad), fem spørgsmål omkring personalet (ingen obligatoriske) samt et obligatorisk spørgsmål omkring samlet tilfredshed. Derudover er der afslutningsvist anbefalet tre obligatoriske spørgsmål omkring køn, alder og vurdering af nuværende helbred. KL anbefaler altså 13 obligatoriske spørgsmål omkring undersøgelse af beboere på plejecentres tilfredshed, som er sammenlignelige med andre kommuners resultater. Derudover er det muligt at udarbejde lokale spørgsmål, som hver enkelt kommune finder relevant og inkludere i egen spørgeramme (5). Videncenter for Sundhedsfremme og Haderslev kommune har i den forbindelse udviklet yderligere 8 spørgsmål omkring borgerne på plejehjemmets trivsel, med udgangspunkt i en anden spørgeramme udarbejdet af KL, samt spørgsmål udvalgt lokalt til at undersøge andre områder. Se Tabel 1 for oversigt over de data der skal indsamles gennem borgerundersøgelse. Der blev i alt udvalgt 21 spørgsmål til spørgeskemaet til borgerne, hvor det fra KL anbefales at have max. omkring 20 spørgsmål i spørgeskema til borgere (1). KL validerede skala sikrer højest kvalitet hvorfor disse er prioriteret frem for flere kommunalt udarbejdede spørgsmål. Der blev afsat ca. en halv time til udfyldelse af hvert interview. Side 7 af 13

Tabel 2: Data indsamling i borgerundersøgelse Surveydata Beskrivelse Kilde Indsamles af Baggrundsdata Tilfredshed Trivsel Samtykke Dataudtræk fra kommunens system Udvalgte spørgsmål KL s validerede spørgeramme om brugertilfredshed Udvalgte spørgsmål KL s validerede spørgeramme om trivsel KL KL Kommunens systemleverandør Spørgeskemaet blev udviklet i tæt samarbejde med plejecenterlederne, samt pilottestet på 5 borgere inden endelig spørgeskema var fastlagt. Pilottesten sikrede, at der undersøgtes det, der ønskes undersøgt, og at spørgeskemaerne til beboerne ikke krævede større indsats end optimalt. 3.3.2 Spørgeskemaet til pårørende En undersøgelse med pårørendebesvarelser har KL ikke udarbejdet en spørgeramme for, hvorfor Videncenter for Sundhedsfremme, UC SYD, i samråd med Haderslev kommune, selvstændigt har udviklet et tilpasset spørgeskema, der har sammenlignelige områder med dem undersøgt i beboerbesvarelserne. Undersøgelsen indeholder spørgsmål som skal belyse den pårørendes tilfredshed med deres nærtståendes bolig og plejecentret, samt belyse den pårørendes oplevelse af deres nærtståendes trivsel på plejecentret. Se Tabel 1 for oversigt over de data der skal indsamles gennem pårørendeundersøgelse. Tabel 3: Data indsamling i pårørendeundersøgelse Surveydata Beskrivelse Kilde Indsamles Baggrundsdata Tilfredshed Oplevelse af borgerens trivsel Andre: Kommunikation med ansatte Dataudtræk fra kommunens system Tilpassede spørgsmål i forhold til KL s validerede spørgeramme Tilpassede spørgsmål i forhold til KL s validerede spørgeramme måske? Andre lokalt besluttede spørgsmål - Institutionsledernes ønske om hvad der skal undersøges KL KL Andre kommuner Kommunens systemleverandør Pårørendes karakteristika Køn, alder, beskæftigelse mm. Samtykke Da ingen valideret skala for pårørende undersøgelse er fundet tog udviklingen af spørgeskemaet udgangspunkt i andre kommuners erfaringer (8-11). Spørgeskemaet er udviklet i tæt samarbejde med plejecenterlederne, samt pilottestet på 5 pårørende inden endelig spørgeskema var fastlagt. Side 8 af 13

3.3 Dataindsamling Der blev kommunalt foretaget et udtræk af baggrundsdata fra kommunens system samt hvert enkelt plejecenters personlige notater omkring kontaktinformationer på pårørende. 3.4.1 Indsamling af borgerbesvarelser Indsamling af besvarelser til spørgeskemaerne hos borgerne på plejecentrene i Haderslev Kommune blev udført gennem besøgsinterview. Besøgsinterviewene foregik ved at intervieweren oplæste spørgsmålene fra det opstillede spørgeskema, hvorfra borgeren vurderede sit svar ud fra en 5-punkt smiley-skala, hvorefter intervieweren afkrydsede dette i spørgeskemaet. Frivillige borgere i kommunen med en ekstern tilknytning til plejecentrene gennemførte de 190 besøgsinterview. De rekrutterede frivillige deltog forinden dataindsamlingen begyndte i en informationsmøde og undervisningsdag. Denne undervisning bestod af kortfattet metodiske principper samt gennemgang og afprøvning af spørgeskemaet i fællesskab for at sikre ensartethed i indsamlingen. De frivillige blev tildelt plejecentre på tværs af deres egentlige tilknytning, for at sikre ingen egne erfaringer og viden påvirkede interviewene. Ud fra dette perspektiv blev det også valgt at personale på plejecentrene ikke skulle varetage opgaven om at interviewe for at sikre at borgerne selv følte de kunne svare ærligt. Når interviewerne præsenterede sig, gjorde de beboerne opmærksomme på. At deltagelse var frivillig samt at deltagelsen var anonym. Således har Haderslev Kommune kun adgang til anonymiserede data, hvor navne og adresser ikke er tilgængelige. Efterfølgende blev data indtastet i SurveyXact online. 3.4.2 Indsamling af pårørendebesvarelser Pårørendebesvarelser blev indsamlet gennem to metoder: per mail og per sms/telefon gennem SurveyXact. Et link til det online spørgeskema blev tilsendt de nærmeste pårørende hvor der var opgivet e-mail-adresse eller en SMS til dem hvor der kun var angivet telefonnummer. Det blev begge tilsendt gennem programmet SurveyXact, hvor den pårørende selvstændigt vil kunne besvare spørgsmålene online. De pårørende fik efterfølgende reminder per mail eller SMS hvis vedkommende ikke havde besvaret spørgeskemaet online. Desuden blev pårørende hvor der kun var angivet telefonnummer ringet op, hvor intervieweren interviewede og indtastede besvarelserne for den pårørende, hvis de ikke havde mulighed for at anvende internettet. 3.4.3 Svarprocent Den anbefalede optimale svarprocent for undersøgelser er 70%. Samme svarprocent er også målsætningen for Haderslev kommunes beboerundersøgelse. Denne svarprocent udregnes ud fra de 195 borgere der kunne deltage efter eksklusion af beboere på baggrund af deres kognitive og fysiske funktionsniveau. Målet for optimal svarprocent for hver enkelt plejecenter blev besluttet, ligesom KL anbefalinger, at være minimum 60% fra hver plejecenter (5). Alle plejecentre havde en deltagelsesprocent på over 80%. Side 9 af 13

Tabel 4: Svarprocent borgere Borgeren vil gerne deltage i undersøgelsen 89,7% Borgeren ønsker ikke at deltage i undersøgelsen 4,6% Borgeren er ikke i stand til at besvare spørgsmålene 5,6% I alt 195 Den optimale svarprocent for pårørendeundersøgelsen blev ligeledes besluttet at være 70%, hvilket blev nået med en svarprocent på 77%. Tabel 5: Svarprocent pårørende Procent Ny 0,0% Distribueret 23,2% Nogen svar 0,3% Gennemført 76,6% 3.4 Analyse af data Data fra de to undersøgelser er efterfølgende adskilt blive analyseret gennem deskriptiv og supplerende analytisk statistik. Resultaterne er derfor ligesom indsamlingsmetoden være opdelt i to forskellige analyser; borgerbesvarelse og pårørendebesvarelse. Dog vil der være krydstabuleringer mellem borger og pårørendebesvarelser for at sammenholde relevante faktorer. KL gør det muligt sammenligne data på landsplan for borgerbesvarelserne på www.ekommune.net, hvilket kommunen kan indtaste og sammenligne efterfølgende. Offentligt tilgængelige tal fra andre kommuner kan ses på: http://www.tilfredshedsportalen.dk/sider/plejeboliger.aspx, Indtast, databehandling og analyse af data fra både borgerbesvarelser og pårørendebesvarelser blev varetaget af projektleder fra Videncenter fra Sundhedsfremme, UC SYD. 3.5.1 Deskriptiv statistik Der præsenteres løbende gennemsnitlige score for spørgsmål ud fra en 5trinsskala, hvor 5 = Meget tilfreds og 1 = Meget utilfreds, ligeledes er trivsel scores som 5 = I høj grad og 1 = slet ikke. Svarene Ved ikke og Jeg modtager ikke hjælp til dette er derfor fraregnet i gennemsnittene. Der er derfor også forskellige antal observationer, som angivet (n). 3.5.2 Statistisk analyse Til beregning af sammenhængen med den samlede tilfredshed og udarbejdelse af prioriteringskort er multipel lineær regression anvendt og udført i Stata 14.0. Der justeres for de resterende præsenterede baggrundsvariable i regressionen herunder køn, alder, plejecenter, selvvurderet helbred, plejepakke og år bosat på plejehjemmet. Dette er den samme metode, som KL anvender i forbindelse med udarbejdelse af prioriteringskort i datavarehuset for sammenlignelige brugerundersøgelser og som andre kommuner har anvendt (7,8). Side 10 af 13

3.5 Anvendelighed og fremtidig opfølgning 3.6.1 Borgerundersøgelsen Borgerspørgeskemaet viste sig, at være anvendeligt til borgerne inkluderet i undersøgelsen. Meget få tilbagemeldinger kom på, at borgeren ikke var i stand til at svare eller forstå spørgsmålene, og meget få interviewere tilkendegav at have brugt de ekstra spørgsmål der var tilgængelige i sådanne tilfælde. Ligeledes blev smileyskalaen vurderet til at fungere godt i praksis, både af interviewere og borgere. Længden på spørgeskemaet blev ligeledes vurderet passende. Fremtidig borgerspørgeskema bør overveje at fjerne de ekstra spørgsmål, for at sikre fuldstændig ensartethed og mindske forvirring. Derudover kan der med fordel skelnes mellem hvorfor borgeren ikke deltager i aktiviteter eller arrangementer, da nogle borgere tilkendegav, at de svarede bruger dem ikke fordi der ikke var nogle aktiviteter. Det viste sig ligeledes, at være en god indsamlingsmetode at indsamle af data til borgerundersøgelsen gennem besøgsinterview, hvilket ses ved en høj svarprocent. Desuden er det efterfølgende af interviewere samt personale på plejecentrene tilkendegivet at borgerne har haft en god oplevelse med at deltage i undersøgelsen, og har følt sig set og hørt ved disse besøgsinterview. Besøgsinterviewene blev foretaget af frivillige tilknyttet et af kommunens plejecentre eller anden instans i relation her til. De frivillige blev forinden undervist i spørgeskemaet og indsamlingsmetoden, og blev primært tildelt plejecentre hvor de ikke selv var personligt tilknyttet. Desuden forudsatte interviewets guidelines at ingen måtte interviewe borgere de kendte personligt. Der var god feedback fra interviewere, borgere og personale om de rekrutterede til at interviewe. Fremtidig borgerskemaundersøgelse bør derfor fortsætte med at bestå af besøgsinterview af samme længde. Ligeledes kan frivillige i fremtiden også foretage besøgsinterview. Fremtiden borgerundersøgelse kan med fordel varetages på ipad eller tablet, hvor interviewer fortsat indtaster. Det fjerner et større efterfølgende indtastningsarbejde med risici for indtastningsfejl og deraf også undgår arbejdet med at dobbelttjekke data. Anden kommune har oplevet få problematikker med brugen af disse (frederik) 3.6.2 Pårørendeundersøgelsen Pårørendeskemaet blev vurderet anvendeligt både ved pilottest og efterfølgende grundet tilkendegivelser fra borgere. Borgerne var generelt meget glade for at få muligheden for at tilkendegive deres meninger og ideer, nogle også særligt glade for den anonymiserede tilgang. Spørgeskemaet spurgte de pårørende hvor ofte de besøgte borgeren på plejecentret, hvortil flere svarede dagligt. Fremtidig spørgeskema bør derfor inkludere svarmuligheden dagligt i analysen, da det giver et særligt billede af pårørendes karakteristika. Derudover fandtes spørgsmå- Side 11 af 13

lene relevante og anvendelige. Ligeledes bør svarmulighederne særligt omkring den oplevede trivsel opdeles efter en 5trinsskala ligesom borgerundersøgelsen, i stedet for en 4trinskala. Indsamlingsmetoden var primært optimal, da det endeligt fik ligeledes høj svarprocent. Dog var datamaterialet til at igangsætte en internetbaseret survey ustruktureret grundet besværlighed med dataudtræk fra kommunens server. Inden fremtidig indsamling bør data og oplysninger omkring pårørende derfor tjekkes og sikres, så de nyeste oplysninger er tilgængelige det samme sted på den elektroniske patientjournal. Ligeledes kan det overvejes om ægtefæller fra start skal tilbydes at deltage i undersøgelsen i papirformat, da flere ægtefæller blev telefoninterviewet. 3.6.3 Guideline til fremtidig opfølgning Opfølgning på resultater er afgørende for at undersøgelserne bidrager til at styrke kvalitet, tilfredshed og trivsel. Resultaterne kan bruges både politisk og lokalt. Kommunen skal efterfølgende overveje hvordan resultater og kommende anbefalinger til indsatser formidles, da det kan give stærke reaktioner ved berørte medarbejdere. Særligt er det vigtigt med en plan for institutioner der scorer lavt i undersøgelsen. Det er samtidig vigtigt at informere borgere og pårørende omkring undersøgelsernes resultater, hvordan denne viden skal bruges og hvad dette vil have af betydning for dem. Undersøgelsens resultater kan i sidste ende tydeliggøre behov for simple tiltag der skal sættes i værk, men kan også illustrere problematikker, hvor der er behov for yderligere undersøgelse og viden inden en indsats kan sættes i gang i de enkelte institutioner. Resultaterne gør det derfor muligt for kommunen og institutionslederen at gå i konstruktiv dialog om fremtidige behov og indsatser. Forslag til formidling og orientering til forskellige niveauer af populationen vises i tabellen nedenfor, foreslået af KL (5). Niveau Pressen og omverdenen Politikerne Forvaltningen Ledere Brugere/pårørende Type af orientering/rapportering Pressemeddelelse, evt. pressemøde Orientering, ledelsesresume evt. præsentation Hovedrapport, resultatoversigt, præsentation af og dialog om resultaterne Institutionsrapport, præsentation af og dialog om resultaterne Orientering af evt. bestyrelser, omdeling af flyers med sammenfatning af resultater eller orientering på bruger- og/eller pårørendemøder Derudover anbefaler KL af brugertilfredshedsundersøgelser gentages mindst hvert 3. år, hvorfor det foreslås at gentage denne tilfredsheds- og trivselsundersøgelse i foråret 2020. KL gør det muligt sammenligne data på landsplan for borgerbesvarelserne på www.ekommune.net, hvilket kommunen kan indtaste og sammenligne efterfølgende. Herunder kan sammenligninger over tid også beregnes, dog udelukkende for borgerundersøgelsen. Side 12 af 13

3.6 Kilder 1. Ældrekommisionen. Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem. København: Ældrekommisionen - Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem; 2012. 2. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Omsorg og livskvalitet i plejeboligen. København: Det Nationale Forskningscenter for Velfærd; 2012. 3. Sundheds- og Ældreministeriet. National undersøgelse af forholdene på plejecentre. København: Sundheds- og Ældreministeriet; 2016. 4. Kommunernes Landsforening. Notat til redskabets udformning >Plejebolig - Viden om ældres trivsel. København: Kommunernes Landsforening; 2010. 5. Hvordan gennemfører man en brugertilfredshedsundersøgelse - Plejeboliger eller botilbud [hentet den 11.11.2016]. Fra Kommunernes Landsforening: http://www.kl.dk/okonomi-og-administration/okonomi-ogdokumentation/dokumentation1/brugerundersoegelser/hvordan-gennemforerman-en-brugertilfredshedsundersogelse/plejeboliger-eller-botilbud/ 6. Haderslev Kommune, Pleje og Træning. Værdighedspolitik 2016-2017. Haderslev: Haderslev Kommune, Pleje og Træning; 2016. 7. Frederiksberg Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse Plejeboliger 2012 - Samlet rapport. Frederiksberg Kommune; 2012. 8. Sundheds- og Ældreministeriet. National undersøgelse af forholdene på plejecentre. København: Sundheds- og Ældreministeriet; 2016. 9. Greve Kommune Brugerundersøgelse på plejeboligområdet. Hovedrapport. Greve Kommune; 2014. 10. Syddjurs Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 - Hovedrapport for plejeboliger. Syddjurs Kommune; 2015. 11. Syddjurs Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 - Hovedrapport for demensafsnit. Syddjurs Kommune; 2015. Side 13 af 13