Spiseforstyrrelser Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning www.spiseforstyrrelser.net Åben anonym rådgivningr 78473349/21370193
Program Hvad er spiseforstyrrelser? Hvorfor får f r man en spiseforstyrrelse? Jeg tror hun har en spiseforstyrrelse hvad skal jeg gøre? g Hvad kan man gøre g ved det behandling
Center for Spiseforstyrrelser
Anne Sanne starter dagen med at veje sig. Har hun tabt sig, bliver dagen god. Og sås kan hun måske m tillade sig at spise lidt morgenmad. Er vægten v øget, lover hun sig selv først at spise til aftensmaden. Salat vel at mærke. m Hun har ellers tabt sig 8 kg påp bare 2 måneder, m og burde være tilfreds når n r folk siger, at de synes hun er blevet tynd. Men når n r hun ser sig i spejlet kan hun stadig se at hun er fed, især r maven har hun det svært med, den er ikke sås flad som den bør b r være. v Trods vægttab v er humøret ikke godt for tiden. Har også meldt afbud til klassefest, det med at mødes m og spise pizza sammen, det har hun slet ikke lyst til, hun skal ikke nyde noget af sådan noget fed mad. Har mere lyst til at komme ud at løbe.
Beate Beate har været v en god pige hele dagen, har ikke spist siden i morgens, nu er det eftermiddag. Beate tænker t at ved at holde sig fra mad, sås har hun kontrol over det. Men trods denne beslutning kredser tankerne om mad, og påp vej hjem er det som om bageriet suger hende ind. Et par kager, et lille franskbrød d og et glas nutella kommer med hjem. Og bliver hurtigt spist. Imens det står r påp er Beate lidt i en anden verden, men bagefter kommer den dårlige d samvittighed og tankerne om at hun har taget på. p. Beate har tidligere styret vægten v ved at faste 1-21 2 dage efter en overspisning, men nu er hun påp det sidste begyndt at kaste op, sås Beate måm ud påp toilettet. Beate er flov over det, men tør t r ikke lade værev
Hvad er spiseforstyrrelser Mange fællestrf llestræk - og forskelligheder (jvnf diagnoser) Vidt forskellig alvorsgrad - Generelt Dysfunktionelle tanker om krop, vægt v og mad herunder - selvopfattelsen overdrevet afhængig af vægt v / figur - Tankerne kredser konstant om mad, vægt v og figur Spisemønster forstyrres - adfærden er rettet mod vægttab v Kalorietælling, lling, motion, diæter, afføringsmidler Alvorlige konsekvenser for kroppen, psyken og det sociale liv påvirker familie, venner
Diagnoser Diagnoser (trods ligheder, sås forskelle) Anoreksia Nervosa Bulimia Nervosa Atypiske spiseforstyrrelser (BED binge eating disorder)
Forekomst Anoreksi: ca 1 % Bulimi: 2%-4% BED 3 % (højrisikogrupper unge kvinder) Atypiske: 3-5% 3 Risikoadfærd: 20% (Sundhedsstyrelsen 2005) Ca. 10% af personer med en spiseforstyrrelse er mændm Stigende forekomst? - Reel stigning (især r bulimi) - Øget interesse, bedre diagnosticering og behandling
Anoreksi Anoreksia nervosa - nervøs s spisevægring I 1800-tallet: Anoreksi (betyder mangel påp sult) Senere anorexia nervosa undervægt, 15% under normalvægt (BMI 17,5 /P10) Undgåelse af fedende føde f - udeblivende menstruation i mindst 3 påp hinanden følgende f måneder forstyrret kropsbillede fedmefølelse - intens frygt for vægtstigning eller fedme påp trods af undervægt
Bulimi Bulimia nervosa nervøs s spiseanfaldstilbøjelighed I 1970'erne: Bulimi (betyder oksehunger) Overspisningsepisoder kontroltab ( min 2 x uge i 3 mdr) Tilbagevendende, uhensigtsmæssig, ssig, kompenserende adfærd: provokeret opkast, afføringsmiddel, faste, motion Forstyrret kropsbillede med fedmefølelse typisk normalvægtige
Hvordan kan vi forstå spiseforstyrrelser Kompliceret samspil mellem biologi og psykologi En måde m at forsøge at håndtere h følelser f og problemer påp - forsøg g påp at opnå kontrol påp baggrund af lav selvfølelse lelse Forvirring, kaos, fortvivlelse, skamfølelse Ambivalens mangle motivation: angst for at miste noget man ikke kan undvære sygdommen har en funktion
Tegn påp spiseforstyrrelse Optagethed af mad og vægt v - kalorietælleri, lleri, slankekur trods normalvægt laver mad til andre, men spiser ikke selv med Uregelmæssigt - usædvanligt spisemønster - indskrænkning nkning af madindtagelsen med benægtelse af sultfølelse lelse Påstande om at være v tyk når n r vægten v er normal eller lav Skyld- og skamfølelse over at spise Hyppige vejninger Fysiske klager (træthed, thed, forstoppelse, mavepine, hovedpine, svimmelhed, menstruationsforstyrrelser) Brug af afføringsmiddel, overdreven motion Nedtrykthed, irritabilitet, depression, ufleksibilitet Social isolation og intolerance over for andre Overdreven bekymring omkring fremtræden, både b fysisk og adfærdsm rdsmæssigtssigt Alt-eller eller-intet-tænkning nkning (hvis jeg ikke er tynd vil jeg blive enormt tyk) Stort vægttab v uden relation til fysisk sygdom Ophør r af menstruation
Jeg tror hun har en spiseforstyrrelse? Generelle råd r versus hvad fungerer hjemme i jeres familie? Syg eller bare sur? Vær r nysgerrig - Spørg hvordan hun har det, hvad der sker i hendes liv, hvad der går g r hende på. p. Vær V ærlig hvad er du bekymret for? Er der erkendelse af at der er et problem? Afvises du? Snak om dine bekymringer med en kollega, læge, l sygeplejerske, et rådgivningscenter eller lignende Kan en bekymrende udvikling vendes i samarbejde med egen læge l? - eller skal der henvises f.eks til CfS En person med en spiseforstyrrelse har som regel brug for kraftig g og vedvarende opmuntring til at søge s professionel hjælp Undgå at gåg med spiseforstyrrelsen (ok, sås spiser du din egen mad.. Vi laver speciel sovs til dig.) Få selv hjælp - Vær r selv god rollemodel mht spisemønster
Behandling 1 Behandlingen typisk trinvis afhængig af sværhedsgrad, diagnose og alder Ambulant behandling Daghospital Indlæggelse
Overordnede mål m l for behandlingen At patienten normaliserer sin spisning og sin vægt v stoppe vedligeholdende faktorer At patienten lærer l sine tanker og følelser bedre at kende øver sig i at takle problemerne i stedet for at blive taklet af dem forebygge tilbagefald
Forløb Varighed: Fra ½ år r til livslangt forløb Komplikationer: Somatiske Sociale - Psykologiske Prognose: 50-60% bliver helt raske 20% får f r det bedre, men har restsymptomer eller andre psykiske problemer 20% er langvarigt syge Tilbagefaldsrisiko er 25-50% 50%
Hvorfor al den fokus påp vægt..? Jeg har meget brug for først f at fåf talt om mine problemer.. SåS skal jeg nok tage påp i vægt, v spise normalt, ikke kaste op Lav vægt v og uregelmæssig spisning vedligeholder spiseforstyrrelsen Undgå permanente skader påp krop Man bliver ikke rask af at tage på, p, men det er en nødvendig n forudsætning for at blive rask
Vedligeholdende faktor
Forandringsproces
Behandlingselementer Forundersøgelse Kostvejledning Somatisk kontrol (blodprøver, vejning) Psykoedukation (lære om sygdom, vedligeholdende mekanismer m.m.) Psykoterapi (individuel, familie, gruppe) Fysioterapi Pårørenderende Samarbejde med skole, kommune m.v.
Vær r tålmodig t - Igen - de almene råd r og hvad fungerer i jeres familie? Det er en vigtig opgave at skelne mellem skyld (bagudrettet) og ansvar (fremadrettet) Giv udtryk for de positive følelser f sæt t fokus påp fremskridt for at støtte tte selvfølelsen lelsen Modstanden og vreden kan handle om angst Søg g professionel hjælp Tag problemerne op, del din bekymring Skift ikke mening for ofte prøv v at være v tydelig, stabil og ærlig Vær r enige om holdninger og handlinger giver tryghed Vær r et godt eksempel; ha selv fornuftige og regelmæssige spisevaner
SLUT