VELKOMMEN Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen Dag 3.
Program Dag 3. Velkommen. Maslows behovspyramide. Øvelse : arbejde med psykoser og Maslows behovspyramide Skizofreni Depression Opsamling og Tak for i dag.
Maslows behovspyramide 5. Selvrealiseringsbehov: Nye udfordringer, Nå så langt man kan, Opfylde sin dybere længsel Behov for at realisere alle personlige potentialer, for selvudvikling og kreativitet. Mennesker, som befinder sig her, har i følge Maslow en sund og frisk personlighed og handler ud fra deres egen vilje. 4. Selvværdsbehov: Kærlighed, Anerkendelse, Opmærksomhed, Status Behov for at være et unikt menneske. Behov for at præstere, have ansvar og indflydelse. At føle sit eget værd og have behov for at blive påskønnet af andre. 3. Sociale behov: Venner, Fællesskab Menneskers behov for kontakt med andre, for at tilhøre en gruppe, modtage og give kærlighed, behov for at stifte familie, have venner og føle et tilhørsforhold til andre. 2. Sikkerhedsbehov: Tryghed, Beskyttelse, Stabilitet For at kunne trives og udvikle sig, har mennesker behov for at føle sig trygge. Social og økonomisk tryghed i en familie i stabile rammer og i et samfund, der giver beskyttelse mod sult og kriminalitet. 1. Fysiologiske behov: Luft, Mad, Væske, Søvn, Hvile, Sex Kroppens primære behov må først og fremmest dækkes. Man behøver vand, mad, luft og en normal kropstemperatur for at kunne fungere. Disse behov er meget afgørende, da mangel på en eller flere af behovene i længere tid vil medføre døden.
Maslows behovspyramide Til et godt liv hører et sted at bo, kærlighed, tryghed, kontakt med andre mennesker, udfordringer og spændende oplevelser. Disse behov kan man sætte ind i en figur. Den amerikanske psykolog Abraham Maslow (1908-1970) fremsatte i slutningen af 1960 erne teorien om motivationspyramiden. Den er tænkt som et hjælpemiddel til at kaste lys over, hvad der er menneskets vigtigste behov. Han har inddelt behovene i forskellige kategorier, som viser i hvilken rækkefølge, behovene kommer til syne. Det nederste af figuren er de grundlæggende behov. Længere oppe kommer behov, som ikke er livsnødvendige, men som alligevel er vigtige at få opfyldt. Det er ikke sikkert, at du hele tiden får opfyldt alle behovene. Det er heller ikke alle mennesker, der synes, at alle behovene er lige vigtige. Det kommer helt an på, hvem man er, hvor man bor, og hvad man ønsker sig. Først når behov på et lavere niveau er dækket, melder et nyt sig, og det skaber et hierarki af behov som må tilfredsstilles, før man kan nå frem til det øverste behov, som er behovet for selvrealisering. Hvis ét af vores behov trænger sig igennem for fuld styrke, vil det dog være muligt at trænge alle vores andre behov i baggrunden. For eksempel vil behovet for stoffer kunne ombyttes med det meget vigtige behov for mad. Maslow mener, at alle vores handlinger styres ud fra vores behov. Ud fra denne tanke skulle mennesket have uanede muligheder for at udvikle sig gennem hele livet.
Øvelse 4-5 personer Dias med psykoser, Dias med Maslows behovspyramide Ud fra jeres viden om psykoser og Maslows Behovspyramide, så drøft i gruppen: I forhold til behov hos det enkelte menneske: - Hvilke lighedspunkter ser I hos mennesker med en sindslidelse i forhold til Maslows behovspyramide, specielt med fokus på psykotiske tilstande? - Hvordan kan vi som fagpersoner hjælpe det enkelte menneske? - Hvilke udfordringer ser vi i det samarbejde? - Hvilke andre faggrupper kan vi samarbejde med, og på hvilken måde?
Skizofreni 20 25.000 personer i Danmark Førsterangssymptomer: Tankeforstyrrelser Høre/syns/følelses/lugt/ smags- hallucinationer Styringsoplevelser Legemlige påvirkningsoplevelser Paranoide vrangforestillinger Andenrangssymptomer: Vedvarende hallucinationer af enhver art, ledsaget af vrangforestillinger uden depressivt eller manisk indhold Sproglige udtryk for en disorganiseret tankegang, - Ord og vendinger bruges på en usædvanlig og privat måde, undertiden med dannelse af nye, ukendte ord (neologismer), - sort tale Katatone symptomer, som omfatter en række ejendommelige forstyrrelser af bevægelser og holdning, herunder sære manerer, stivnen i underlige stillinger og gentagne, ensformige, tilsyneladende formålsløse bevægelser Negative symptomer: Træghed/ sløvhed, Affektaffladning Initiativløshed/passivitet Kontaktfattigdom Social tilbagetrækning, Indsynken i sig selv
Skizofreni Årsager? Arvelige forhold? Følelsesmæssige belastninger i barndommen og ungdommen? Små skader i hjernen som kan skyldes iltmangel i barnets hjerne i forbindelse med fødslen, virusinfektioner under graviditeten eller hos det nyfødte barn????
Øvelse 3 personer Del jeres erfaringer med hinanden i gruppen: - Hvilken erfaring har I med borgere med skizofreni/ psykoser? - Er der nogle oplysninger/ nye ting fra formiddagen I undrer jer over? - Hvilke tanker gør I jer nu omkring lige netop jeres borgere?
Skizofreni Case om 50 årig mand En ca. 50-årig mand, som har været skizofren i mange år, lider af forfølgelsesforestillinger, som optager ham dag og nat. Han fortæller, at han forfølges af en hel mængde personer, som vil ham til livs. Han udspioneres overalt, hvor han går og står, folk taler om ham, gør nar af ham, der er apparater, som kan stjæle hans tanker og bringe dem videre til den sammensværgelse, som forfølger ham. Han mener sig beskyldt for alle mulige misgerninger og seksuel abnormitet. Efterhånden kommer han frem med at forfølgerne kommer med disse urigtige beskyldninger af lutter ondskab, og han mener, at de gør det med den bagtanke, at han skal tage livet af sig selv. ( ) Endelig kommer han også frem med, at når sammensværgelsen vil have ham uskadeliggjort, er det fordi man vil forhindre, at han bliver gift med en bestemt pige. Denne pige er søster til en af hans tidligere klassekammerater. Hun var som ung meget smuk og omsværmet. Patienten var forelsket i hende og er det stadig, men han har aldrig turdet nærme sig hende. ( ) De sidste 20 år har han overhovedet ikke set hende, men han mener, at hun elsker ham og stærkt ønsker at blive gift med ham. Kun onde magter, nemlig den sammensværgelse, der forfølger ham, hindrer forbindelsen, og han ønsker nu, at lægerne skal være ham behjælpelig med at føre en retssag, så det kan blive opklaret og forbryderne straffet. Når dette er sket, mener han, at intet kan hindre ham i at blive gift med pigen. ( ) Han vil nok indrømme, at han ikke har håndgribelige beviser for hendes følelser for ham, men han har, som han siger indirekte beviser. Han nævner således, at der flere gange har stået hentydninger i avisen. I et udstillingsskab hos en fotograf, har han set hendes billede to dage i træk. På det første billede, var hun alvorlig, det betød, siger han, at hun ikke forstod hans tavshed. På det næste billede smilede hun, og det betød, at hun forstod hans vanskeligheder og stadig holdt af ham. E. Vestesen: Psykologiske mekanismer ved skizofreni
Skizofreni og Psykoser Behandling Medicin der virker mod psykotiske symptomer. Antipsykotika Samtaleterapi eller psykoterapi, Miljøterapi, der bl.a. går ud på at styrke evnen til at have kontakt med andre mennesker. Familiebehandling Støtte til at få egen bolig eller en beskyttet bolig som f.eks. bofællesskab eller opgangsfællesskab, hjælp til at få job, beskæftigelse på beskyttet værksted eller aktiviteter på f.eks. væresteder Rolig og tillidsfuld kontakt Kontaktperson Styrkelse af jeg-identitet/ selvfølelse/kropsbevidsthed Realitetskorrigering, validering
Antipsykotika Typiske antipsykotika Markedsført ca. 1950 Tilhører første generation af antipsykotiske stoffer. Det første typiske antipsykotika var chlorpromazine (Thorazine) Normalt ikke førstevalgspræparater, pga. en del bivirkninger, men har den fordel, at det kan gives som depotmedicin. Orap Nozinan Melleril Largactil Fluanxol Cisordinol Buronil Truxal Semap Serenase = Haloperidol Trilafon
FROKOST
Depression Stærk angst Depressiv stupor Mimikfattig Ubalance i hjernens signalstoffer Latenstid Psykomotorisk hæmning blodprop eller blødning i hjernen Udpræget træthed Døgnvariation hjernetraumer, dissemineret sklerose og parkinsonisme misbrug samt medicinindtagelse Obstipation Suicidaltanker/ handling Stress og belastning og andre psykologiske faktorer Nedsat seksuel lyst Hver 5. dansker Lav selvagtelse/ selvtillid Ophør af menstruation Pessimistisk/ Negativt tankeindhold Reduceret energi-mængde Tab af lyst og interesse Nedsat appetit/ vægttab Forsænket stemningsle je
Behandling af depression: Antidepressiva Behandling af Depression, Mani og Bipolar lidelse Medicinsk behandling: Antidepressiv medicin Elektrostimulationsbehandling, Psykologisk behandling i raske perioder Overvågning, Hjælp til varetagelse af fysiske funktioner Tid/ Vikarierende håb/tryghed Behandling af mani: Medicinsk behandling: Antipsykotisk medicin, Lithiumpræparat Skærmning, Hjælp til varetagelse af fysiske behov Ro/Venlighed Ved svær mani: Elektrostimulationsbehandling Behandling af Bipolar lidelse: Lithiumpræparat
Antidepressiva Virkning og bivirkning Antidepressiva er en gruppe medikamenter, der har effekt ved depression Den medicinske behandling af depressioner er især rettet mod to af signalstofferne i nervesystemet - noradrenalin og serotonin. Formålet med medicinen er bl.a. at forøge mængden af stofferne, som virker ved at overføre signaler mellem nervecellerne, enten ved at forhindre at de nedbrydes eller fjernes, eller ved at virkningen af dem forstærkes Antidepressiva helbreder ikke en depression. Derimod virker de på de depressive symptomer. Afbrydes behandlingen før den depressive tilstand er overstået, vil symptomerne komme igen. Antidepressiva finder også anvendelse ved behandling af: panikangst, visse spiseforstyrrelser, tvangstanker og tvangshandlinger For samtlige antidepressiva gælder, at den antidepressive virkning som regel først indtræder efter 1-2 ugers behandling og fuld effekt ses ofte først efter 2-6 ugers behandling.
Antidepressiva Virkning og bivirkning Serotonin-øgende antidepressionsmidler (Selektive serotoningenoptagelseshæmmere [SSRI]) Disse midler blev populært kendt som "lykkepiller" da de kom frem i 80'erne. Ved at blokere for genoptagelsen af serotonin tilbage til den nervecelle, som frigiver stoffet får disse midler nervecellerne til at frigive endnu mere serotonin. Seroxat, Sertralin Zoloft, Flutin Fontex, Paroxetin Akarin, Cipralex Cipramil, Fluoxetin Citalopram, Escitalopram Sertralin, Paroxetin Citalopram, Fluoxetin Paroxetin, Seroplex Escitalopram, Esertia, Fevarin Rastløshed Søvnbesvær Kvalme og opkastning Hovedpine Forstoppelse Svedtendens Seksuelle problemer (manglende lystfølelse, forsinket/manglende ejakulation) Vægtstigning.
Kortfilm om depression: Depression
Mani Aggression Nedsat søvnbehov Ubalance i hjernens signalstoffer blodprop eller blødning i hjernen hjernetraumer, dissemineret sklerose og parkinsonisme Megalomane forestillinger Løftet stemnings -leje misbrug samt medicinindtagelse Stress og belastning og andre psykologiske faktorer Øget seksuel aktivitet 0,5 1,6% af befolkningen Talestrøm Nedsat dømmekraft Ernæringsforstyrrelser Hyperaktivitet Tankeflugt
Bipolar/ Unipolar lidelse Unipolar Kun depression eller kun mani En enkelt episode eller tilbagevendende perioder med måneder eller år imellem. Ind imellem er personen helt rask. Bipolar Skiftende perioder med depression og mani. F.eks. 4 depressioner/1 mani/1 depression/1 mani. Måneder eller år imellem. Mani kan gå direkte over i en depression og omvendt. Mellem sygdomsperioderne er personen helt rask
Lithium Virkning og bivirkning Lithiumsalte Lithium anvendes som forebyggelse i kombination med andre antidepressionsmidler (oftest tricykliske) mod bipolar sygdom (tidl. maniodepressiv sygdom) og ved anfald af manier. Virkningen er ikke klarlagt, men skyldes nok indvirkning på kemiske systemer, hvor noradrenalin, serotonin og dopamin er involveret Litarex Litiumkarbonat Kvalme Rysten på hænderne Stærk tørst Hyppig vandladning Akut afføringstrang Vægtstigning Vækst af skjoldbruskkirtlen (struma) Nedsat stofskifte
Tak for i dag Vi ses i morgen.