Psykofarmaka Program. Dag 2. Maslows behovspyramide. Dag 2.

Transkript

1 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Psykofarmaka Dag 2. Velkommen. Skizofreni. Hovedgruppe N. Antipsykotika. Øvelser. Film. Bivirkninger. Program. Dag 2. Maslows behovspyramide 5. Selvrealiseringsbehov: Nye udfordringer, Nå så langt man kan, Opfylde sin dybere længsel Behov for at realisere alle personlige potentialer, for selvudvikling og kreativitet. Mennesker, som befinder sig her, har i følge Maslow en sund og frisk personlighed og handler ud fra deres egen vilje. 4. Selvværdsbehov: Kærlighed, Anerkendelse, Opmærksomhed, Status Behov for at være et unikt menneske. Behov for at præstere, have ansvar og indflydelse. At føle sit eget værd og have behov for at blive påskønnet af andre. 3. Sociale behov: Venner, Fællesskab Menneskers behov for kontakt med andre, for at tilhøre en gruppe, modtage og give kærlighed, behov for at stifte familie, have venner og føle et tilhørsforhold til andre. 2. Sikkerhedsbehov: Tryghed, Beskyttelse, Stabilitet For at kunne trives og udvikle sig, har mennesker behov for at føle sig trygge. Social og økonomisk tryghed i en familie i stabile rammer og i et samfund, der giver beskyttelse mod sult og kriminalitet. 1. Fysiologiske behov: Luft, Mad, Væske, Søvn, Hvile, Sex Kroppens primære behov må først og fremmest dækkes. Man behøver vand, mad, luft og en normal kropstemperatur for at kunne fungere. Disse behov er meget afgørende, da mangel på en eller flere af behovene i længere tid vil medføre døden. 1

2 Maslows behovspyramide Til et godt liv hører et sted at bo, kærlighed, tryghed, kontakt med andre mennesker, udfordringer og spændende oplevelser. Disse behov kan man sætte ind i en figur. Den amerikanske psykolog Abraham Maslow ( ) fremsatte i slutningen af 1960 erne teorien om motivationspyramiden. Den er tænkt som et hjælpemiddel til at kaste lys over, hvad der er menneskets vigtigste behov. Han har inddelt behovene i forskellige kategorier, som viser i hvilken rækkefølge, behovene kommer til syne. Det nederste af figuren er de grundlæggende behov. Længere oppe kommer behov, som ikke er livsnødvendige, men som alligevel er vigtige at få opfyldt. Det er ikke sikkert, at du hele tiden får opfyldt alle behovene. Det er heller ikke alle mennesker, der synes, at alle behovene er lige vigtige. Det kommer helt an på, hvem man er, hvor man bor, og hvad man ønsker sig. Først når behov på et lavere niveau er dækket, melder et nyt sig, og det skaber et hierarki af behov som må tilfredsstilles, før man kan nå frem til det øverste behov, som er behovet for selvrealisering. Hvis ét af vores behov trænger sig igennem for fuld styrke, vil det dog være muligt at trænge alle vores andre behov i baggrunden. For eksempel vil behovet for stoffer kunne ombyttes med det meget vigtige behov for mad. Maslow mener, at alle vores handlinger styres ud fra vores behov. Ud fra denne tanke skulle mennesket have uanede muligheder for at udvikle sig gennem hele livet. Hvis man har en psykose, har man en psykisk sygdom som gør at man har været eller er psykotisk. At være psykotisk betyder at man har nedsat realitetstestning, dvs. at man har problemer med at skelne mellem hvad der er virkeligt, og hvad der er uvirkeligt. Begrebet psykose er centralt i lovgivningen om tvang på psykiatriske afdelinger. Psykose er også vigtigt i forbindelse med straffeloven, hvor det har betydning om et menneske, som har begået noget kriminelt, har været utilregnelig i gerningsøjeblikket pga. sindssygdom. En psykose er en psykisk tilstand, hvor personen mister evnen til at afstemme egne oplevelser og forestillinger med omverdenen - og derfor i tiltagende grad lever i en verden af egne forvrængede forestillinger. Der kan være mange små tegn på, at ens virkelighedsopfattelse forandres. For eksempel kan personen opleve, at der sker ændringer i sin opfattelse af egen identitet, kropsoplevelse, tankeverden og måde at sanse omverdenen på. For nogle bliver selvfølgeligheden i de sociale omgangsformer med andre udvisket. Derfor kan personen føle, at det er nødvendigt at isolere sig fra familie, venner og arbejdskolleger. Symptomer: Psykoser Forandret virkelighedsopfattelse, Manglende sygdomsindsigt Uro, Forvirring Vrangforestillinger, Hallucinationer Organiske psykoser: Forgiftninger - alkohol, - narkotika, - opløsningsmidler, - narkose, - urinvejsinfektion, Alderdomsdemens Funktionelle psykoser: - skizofreni, - depressiv psykose Psykose udenfor orden? 2

3 Funktionel psykose omfatter følgende: Hjernetumorer Stofmisbrug amfetamin, kokain, alkohol blandt andre Hjerneskade Skizofreni, skizofreni lidelse, skizoaffektiv lidelse, kort psykotisk lidelse Bipolar lidelse (mani/ depression) Svær klinisk depression Svær psykosocial stress Søvnmangel Nogle centrale epileptiske lidelser især hvis tindingelappen er ramt Eksponering for nogle traumatiske begivenheder (voldelig død, osv.) Pludselig eller for hurtig ophør af medicin Organisk psykose omfatter følgende: Hjernesvulst Demens Multipel sklerose Syfilis Alzheimers sygdom Parkinsons sygdom AIDS Malaria Influenza Fåresyge Urinvejsinfektion Narkose Uro forvirring Forandret virkelighedsopfattelse: Hvis jeg sidder et sted, kan jeg have det som om, jeg egentligt ikke er der. Jeg kan sagtens se, hvad der foregår - se omverdenen og de folk, der er der, men jeg føler selv, at jeg sidder meget langt tilbage og ser ud på folk igennem en rude sådan en mærkelig følelse. Jeg kan ikke selv forklare, hvorfor jeg er så langt væk fra alt og alle, men det er lige som om, jeg er kommet hen i en anden verden. Hvis ikke jeg mærker på mig selv, er det lige som om jeg er helt forsvundet. Det er svært at forklare. Når du har en psykose, opfatter du virkeligheden urealistisk. Du er ikke fuldt ud i stand til at tage vare på dig selv og situationen kan blive farlig. Hallucinationer: Sanseoplevelser uden ydre påvirkning: Høre- lugte- smag- føle- og synssansen. Hørelseshallucinationer kan opleves som alle forskellige slags lyde, ofte er det stemmer, der enten lyder som om de kommer et sted fra rummet eller rungende lyde inde i hovedet. Ofte omtaler disse stemmer den psykotiske i negative vendinger. Hallucination på følelsessansen ses ikke så ofte. Lugt- og smagshallucinationer forekommer mere sjældent men er ikke ualmindelige især ikke ved skizofrene. Synshallucinationer forekommer oftest i forbindelse med psykoser der er forårsaget af forgiftning eller hjerneskade. Stoffer også kendt som hallucinogener eksempelvis LSD frembringer hallucinationer på synet. Hvis sådanne hallucinationer forekommer i upåvirket tilstand kan det være et tegn på abstinenser. Vrangforestillinger: Vrangforestillinger er opfattelser som ikke stemmer overens med virkeligheden, og ikke deles af andre. Borgeren kan være mere eller mindre overbevist om hvor realistiske forestillingerne er. Jo mere man tror på dem jo mere handler man i overensstemmelse med vrangforestillingerne. Storhedsforestillinger (megalomane vrangforestillinger): Ideer om egen storhed og magt. Depressive vrangforestillinger: Personen føler sig skyldig i alle slags ulykker. Forfølgelsesforestillinger: Man bliver forfulgt eller nogen planlægger en sammensværgelse. Selvhenførende vrangforestillinger: Nogle holder øje med en. Bizarre vrangforestillinger: Forestillinger der er fuldkommen utænkelige som eksempelvis at man stammer fra en anden planet, denne type ses især ved skizofrene. Jalousi forestillinger : Ideer om ens partner er utro. Tankepåvirkningsoplevelser: Fx oplevelsen af at ens tankerne bliver sendt ud gennem en radio, så alle kan høre dem (tankespredning), at ens tanker kan høres af andre (tankehørlighed), at ens tanker giver ekko inden i hovedet (tankeekko), at andre kan sætte tanker ind i ens bevidsthed (tankepåføring) eller at andre kan fjerne ens tanker (tankefradrag). Styringsoplevelser: Oplevelsen af at andre personer overtager kontrollen med ens tanker eller følelser. 3

4 Tankeforstyrrelser: Tankeforstyrrelser som fremgår af ordet er forstyrrelser i tænkningen og ses ofte ved folk lidende af skizofreni. Tankeforstyrrelser kan eksempelvis vise sig som dannelse af nye ord (neologismer), talestrøm ud af en tangent (tangentialitet), usammenhængende tale(inkoheræns), privat logik og tanke- og talepres, mv. Humørændringer: Humørændringer kan komme ved følelsen af tomhed og det kan være svært for personen at udtrykke følelser. Manglende sygdomsindsigt: Ofte har den psykotiske svært ved at se sin egen ualmindelige opførsel eller opfattelse af omverdenen. Den manglende sygdomserkendelse er derfor ofte grundlag for vanskelighederne mellem borgeren, pårørende og behandlere. Det ses dog alligevel der ved nogen psykotiske er en smule sygdomsfornemmelse som kan komme til udtryk på anden vis f.eks. at borgeren beskriver sin tilstand som en "krise." Dette kan ofte være med til at skabe kontakt mellem behandler og borger. Hvad ser/ hører vi? - Vrangforestillinger - Hallucinationer - Tvangsfænomener - Sære vaner - Sær tale - Forsømmer sig selv manglende hygiejne - Gør nat til dag - Misbrug af alkohol/ stoffer - Aggressiv opførsel - Sociale problemer familie/ bolig/ job osv. Skizofreni personer i Danmark Førsterangssymptomer: Tankeforstyrrelser Høre/syns/følelses/lugt/ smagshallucinationer Styringsoplevelser Legemlige påvirkningsoplevelser Paranoide vrangforestillinger Andenrangssymptomer: Vedvarende hallucinationer af enhver art, ledsaget af vrangforestillinger uden depressivt eller manisk indhold Sproglige udtryk for en disorganiseret tankegang, - Ord og vendinger bruges på en usædvanlig og privat måde, undertiden med dannelse af nye, ukendte ord (neologismer), - sort tale Katatone symptomer, som omfatter en række ejendommelige forstyrrelser af bevægelser og holdning, herunder sære manerer, stivnen i underlige stillinger og gentagne, ensformige, tilsyneladende formålsløse bevægelser Negative symptomer: Træghed/ sløvhed, Affektaffladning Initiativløshed/passivitet Kontaktfattigdom Social tilbagetrækning, Indsynken i sig selv 4

5 Skizofreni Årsager? Arvelige forhold? Følelsesmæssige belastninger i barndommen og ungdommen? Små skader i hjernen som kan skyldes iltmangel i barnets hjerne i forbindelse med fødslen, virusinfektioner under graviditeten eller hos det nyfødte barn???? Skizofreni Case om 50 årig mand En ca. 50-årig mand, som har været skizofren i mange år, lider af forfølgelsesforestillinger, som optager ham dag og nat. Han fortæller, at han forfølges af en hel mængde personer, som vil ham til livs. Han udspioneres overalt, hvor han går og står, folk taler om ham, gør nar af ham, der er apparater, som kan stjæle hans tanker og bringe dem videre til den sammensværgelse, som forfølger ham. Han mener sig beskyldt for alle mulige misgerninger og seksuel abnormitet. Efterhånden kommer han frem med at forfølgerne kommer med disse urigtige beskyldninger af lutter ondskab, og han mener, at de gør det med den bagtanke, at han skal tage livet af sig selv. ( ) Endelig kommer han også frem med, at når sammensværgelsen vil have ham uskadeliggjort, er det fordi man vil forhindre, at han bliver gift med en bestemt pige. Denne pige er søster til en af hans tidligere klassekammerater. Hun var som ung meget smuk og omsværmet. Patienten var forelsket i hende og er det stadig, men han har aldrig turdet nærme sig hende. ( ) De sidste 20 år har han overhovedet ikke set hende, men han mener, at hun elsker ham og stærkt ønsker at blive gift med ham. Kun onde magter, nemlig den sammensværgelse, der forfølger ham, hindrer forbindelsen, og han ønsker nu, at lægerne skal være ham behjælpelig med at føre en retssag, så det kan blive opklaret og forbryderne straffet. Når dette er sket, mener han, at intet kan hindre ham i at blive gift med pigen. ( ) Han vil nok indrømme, at han ikke har håndgribelige beviser for hendes følelser for ham, men han har, som han siger indirekte beviser. Han nævner således, at der flere gange har stået hentydninger i avisen. I et udstillingsskab hos en fotograf, har han set hendes billede to dage i træk. På det første billede, var hun alvorlig, det betød, siger han, at hun ikke forstod hans tavshed. På det næste billede smilede hun, og det betød, at hun forstod hans vanskeligheder og stadig holdt af ham. E. Vestesen: Psykologiske mekanismer ved skizofreni Skizofreni og Psykoser Behandling Medicin der virker mod psykotiske symptomer. Antipsykotika Samtaleterapi eller psykoterapi, Miljøterapi, der bl.a. går ud på at styrke evnen til at have kontakt med andre mennesker. Familiebehandling Støtte til at få egen bolig eller en beskyttet bolig som f.eks. bofællesskab eller opgangsfællesskab, hjælp til at få job, beskæftigelse på beskyttet værksted eller aktiviteter på f.eks. væresteder Rolig og tillidsfuld kontakt Kontaktperson Styrkelse af jeg-identitet/ selvfølelse/kropsbevidsthed Realitetskorrigering, validering 5

6 Øvelse 3 personer Del jeres erfaringer med hinanden i gruppen: - Hvilken erfaring har I med borgere med skizofreni/ psykoser? - Er der nogle oplysninger/ nye ting fra formiddagen I undrer jer over? - Hvilke tanker gør I jer nu omkring lige netop jeres borgere? Film om psykoser sindssyg farlig om et psykotisk menneskes adfærd Antipsykotika Typiske antipsykotika Markedsført ca Tilhører første generation af antipsykotiske stoffer. Det første typiske antipsykotika var chlorpromazine (Thorazine) Normalt ikke førstevalgspræparater, pga. en del bivirkninger, men har den fordel, at det kan gives som depotmedicin. Orap Nozinan Melleril Largactil Fluanxol Cisordinol Buronil Truxal Semap Serenase = Haloperidol Trilafon 6

7 Tabel N.2 Tabel N.3 Oversigt over kapitlets indhold 7

8 Tabel 4.1 Tabel 4.2 Tabel 4.3 8

9 Fig. 4.1 Tabel 4.4 Tabel 4.5 9

10 Tabel 4.6 Tak for i dag. 10