Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser et rogivende perspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Hvorfor? Fordi noget, som kendetegner børn med udviklingsforstyrrelser er, at almindelige opdragelsesmetoder ikke fungerer Det er ofte derfor man får en diagnose Det er desuden årsagen til, at diagnoser er nødvendige; vi har brug for en forklaring til at barnet ikke klarer sig som andre børn Og så har vi en tendens til at skrue op for det der ikke virker Mennesker der kan opføre sig ordentligt, gør det (Ross W. Greene)
Eller også kan man måske ikke leve op til krav til - At forstå konsekvenser af egne handlinger - Fleksibilitet - Udholdenhed - Impulskontrol - Sociale evner - Stressfølsomhed - Overskud - Efterrettelighed Opdragelse Det syn kræver, at vi stiller vore forestillinger på hovedet - Barnet er ikke ulydig, kravene er for store - Kravafvisende er ikke et pænt ord - Det er umotiveret heller ikke - Man bortser fra motiver til problemadfærd - Man bliver altså nødt til at opdrage jeres børn fundamentalt anderledes end man selv blev opdraget - Og vi skal i hvert fald ikke bruge metoder vi ved er virkningsløse! Kontrolprincippet Man bliver nødt til at have kontrol over sig selv, hvis man skal kunne låne lidt ud til en anden
Kontrolprincippet Lettere problemskabende adfærd er ofte strategier for at bevare kontrollen - At nægte - At gå to skridt baglæns eller løbe væk - At spytte, slå et slag eller skrige - Skældsord eller trusler - At bide sig i hånden eller skære sig i armen Ikke-farligt Kontrolprincippet Tungere problemskabende adfærd handler ofte om att man har tabt kontrollen - Slag - Spark - Bid - Kast med stol - Voldsom selvskade Farligt! Affektregulering Affektintensitet Affektudløser Kaos Ingen kontrol Selvkontrol Tid
Affektintensitet Affektregulering Kaos Ingen kontrol Selvkontrol Affektudløser Tid Metode? Irettesættelser og skæld ud - Der er aldrig vist en positiv effekt af skæld ud - Det samme gælder irettesættelser av børn eller mennesker med særlige behov - Men derimod effekterne - Lavere entusiasme - Mindre udholdenhed Svagere koncentrationsevne Depression og lavt selvværd Fysiske sygdomme som kræver behandling - Fortæl derfor hvad man skal gøre istedet - Og fortæl når man rigtigt Metode? Straf - Straf har ingen positiv effekt hos den som straffes - Der er dog effekter: - Den legitimerende effekt - Den almenpræventive effekt - Kræver - At adfærden er almindelig - At den vi vil påvirke ved at det der gælder andre også gælder hende - Den negative effekt: Der er vist en tydelig sammenhæng mellem straf og senere kriminalitet og anden problemskabende adfærd
Metode? Konsekvens - Hvad er konsekventspædagogik? - Forudsigelighed, tydelighee og tryghed? - Hvis man ikke kan förstå årsag og virkning i en kompleks sammenhæng - Kan man ikke forudsige fremtid - Og heller ikke andres adfærd - Inklusive forældres og personalets krav Derfor opleves konsekvenser ofte som uforudsigelige straffe Metode -Kravtilpasning -Affektive metoder Krav 70 + % af alle konflikter foregås af et krav Der er to slags krav - Minuskrav - Hold op, stop, lad være etc - Pluskrav - Nu skal du..., kom her etc Minuskrav medfører ikke nogle ændringer på sigt Ved pluskrav er man nødt til at tage ansvar for reaktionen
Kravtilpasning Alle har ret til at sige nej! Opgaven er at stlle kravet på en måde som indebærer at barnet siger ja - Struktur - Vi-oplevelser - Valg - At lede videre - Tid - At blive færdig - At blive klar - Påmindelser uden pres - Løn, bestikkelse og motiverende handlinger Kravanpassning Og hvis man er kommet for langt: Det er aldrig for sent at give op! (Ronny Eriksson) Men brug Matthews Lov: Alle pædagogiske nederlag kræver en handlingsplan! Øh... Og det handler ikke om at sige til eller bare lade barnet gøre som han vil Begge er yderligheder som ikke fungerer Vi skal stille kravet på en måde som gør, at vi får et ja
Metode -Kravtilpasning -Affektive metoder Affekt Det er et antal grundlæggende affekter, som fungerer fra vi er små: - Glæde - Overraskelse - Vrede - Angst - Frygt - Ked - Skam - Lede - Afsmag/afsky Affektsmitte Affekt smitter - vi kan mærke hinandens affekter Det gør vi med såkaldte spejlcellefunktioner Vi spejler hinandens muskelspændinger
Affektsmitte Alle børn er født med evnen til affektsmitta Det er det første led i empatiudviklingen Børn med særlige behov har vanskeligheder i den fortsatte empatiudvikling Man udviklar ikke evnen til at skelne mellem egne og andres affekter Affektsmitte Derfor reagerer børn med særlige behov på vrede med - Vrede, og derfor fungerer skæld ud ikke - At grine for at mindske affektintensiteten - Angst, for at de går i kaos Affektregulering Vrede At grine Affektintensitet Affektudløser Kaos Ingen kontrol Selvkontrol Tid
Dig Affektive metoder Dæmp de store følelser Undvig øjenkontakt ved kravsætning eller konflikt - Også kvitteringsøjenkontakt Pas på afstanden - Hver gang barnet går to skridt væk fra dig skal du gå to skridt baglæns - Gå baglæns ved kravsætning - Placer dig ikke lige overfor barnet Affektive metoder Barnet Affektive metoder Sæt dig ned når barnet bliver urolig Undvig at markere dig fysisk Lad som om du er i byen en mørk lørdag aften! Undvig at blive smittet af barnets uro Sørg for at smitte barnet med din ro
Affektive metoder Undvig berøring med spændte muskler - Slap af hvis barnet tager fat i dig - Og i nødsituationer, hvor du er nødt til at tage fat i et barn - Brug bevægelse, ikke fastlåsning som øger adrenalinet - Slip aktivt efter nogle sekunder - Sørg for at undvige smerte, det øger stressen Principper Mennesker som kan opføre sig ordentligt gør det Opdragelse bygger på barnets selvkontrol Kravtilpas - alle har ret til at sige nej! Ro på - afstand, se væk, siden til Og brug Matthews lov - alle pædagogiske nederlag kræver en handlingsplan