Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af:

Relaterede dokumenter
Forretningsmodellen for Landmanden som Vandforvalter

Landmanden som vandforvalter flere problemer eller nye forretningsmuligheder

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

KØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS

Landmændenes udfordringer med vand - hvordan får vi dem til at deltage i natur og klimaprojekter alligevel?

Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af:

Landmændenes udfordringer med vand - hvordan får vi dem til at deltage i natur og klimaprojekter alligevel?

Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af:

Andre udfordringer som vandrådene kan løse Ved Jens Lauritzen

Afvandingen i forhold til et landbrugssynspunkt. Konference: Landmanden som vandforvalter

Landmænd kan bidrage til løsning af byers udfordring med oversvømmelser

Projektleder for: Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion

GUDP. Handlingsplan 2019

MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

KL henviser i øvrigt fortsat til sit høringssvar fra okt (vedhæftet). KL høringssvar på ændringer i LDP august EU & Erhvervsudvikling

Ekspertudvalget for ændret vandløbsforvaltning Præsentation af anbefalinger

Fælles løsninger - for natur og landbrug. René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Holstebro Kommunes. Årsberetning. for

INNOVATIONSDAG ERHVERVSAKADEMIET LILLEBÆLT

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Vand- og Naturplaner / Vådområder

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

Vandet fra landet Kåring af vinderforslag i idekonkurrencen. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt.

Limfjordsrådet. Helhedsplan

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Kommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper. v/ Paul Debois Vordingborg Kommune

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram GUDP Annette Abildskov, Fødevareministeriet

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

INFORMATIONSMØDE Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet

2. Danmarks Jægerforbund ved RKF (Jægernes Kommunale Fællesråd i Roskilde Kommune) modtaget 7. august 2014

Værdien af landdistriktsudvikling i praksis

INFORMATIONSMØDE Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet

Landbruget om 10 år. Ved Nørresundby Bank. Kristian Skov d. 17. juni 2014

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

»Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb: Overvejelser ifm. anvendelse. Esben Astrup Kristensen, Seniorkonsulent Ph.d., Biolog.

Promilleafgiftsfonden for landbrug

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!

MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram

SAMARBEJDE I VANDRÅDENE

Interessentanalyse, kommunikationsstrategi, hjemmeside mv. Chris Kjeldsen Troels Præst Irene Wiborg

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling

Første generation vandplaner

KUNDERNE I CENTRUM V. ANJA BO

SAMMENHÆNG I KLIMATILPASNINGEN

Handleplan for Klimatilpasning

ny natur, friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag.

Vandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret

GUDP Handlingsplan 2017

VEJLEDNING TIL INTERESSENTINDDRAGELSE VED PLACERING AF DRÆNFILTERLØSNINGER FOTOGRAF: FLEMMING GERTZ, SEGES

LANDMANDEN SOM VANDFORVALTER

2-PARTSAFTALE. mellem. Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kloak A/S

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

INVESTORER I DANSK LANDBRUG - HVAD ER PERSPEKTIVERNE. Kristian Skov

Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015

Konference for rådgivning af deltidslandmænd. Koldkærgård Konferencecenter Den 5. oktober 2011

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

DEN 18. JANUAR 2017 KRISTIAN SKOV KOMPETENCER & VÆKST FÅ SUCCES MED INNOVATION

Langeland Vandløbslaug v. Erik Pilegaard Petersen - Langøvej Humble, Tlf.: Mail: aepilegaard@gmail.com

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

Bilag 2: Vandråd Nissum Fjords indstillinger til udpegning af vandløb i Holstebro Kommune

Indsatsprogram for vandløbsindsats (2. vandplanperiode).

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Fællesmøde 2, mellem vandløbslaugs formænd, næstformænd og Tønder Kommune

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014

Notat projekt nr Intelligente virkemidler

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Rådgivning af landmænd i grupper

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Bæredygtig udvikling? Tænk det ind i din strategi!

Klimatilpasning i byer og kommuner

1. Velkomst ved mødeleder og miljø- og teknikudvalgsformand Jens Meilvang, Norddjurs Kommune.

Referat fra generalforsamling 2015, afholdt 3. februar på Tingstedet i Søndersø

Kom godt i gang med DLBR Nøgletalstjek

Værdien af landdistriktsudvikling Værdier Metode Praksis

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Målretning af Natura indsatsen

Referat fra andet møde i Vandløbsforums arbejdsgruppe 5 om vandløb generelt d. 15. august 2013

Referat. Forum. Vandråd for Limfjorden. Tid 1.april 2014, Sted Aalborg Kommune, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby, lok. 159 / 160.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan for Lemvig Kommune.

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram FORRETNINGSPLAN GUDP. Christian Huus Jensen, COWI

Lodsejere i et naturnetværk Afdelingsleder Klaus Enevoldsen, Natur og Friluftsliv, Vejle

ST. GRUPPE MØDE DEN 26. JUNI 2015 ARBEJDSPAKKE 5 - FORANDRINGSLEDELSE

FYRAFTENSMØDE FOR UNGE I LANDBRUGET GEFION. Agrarøkonom, Landbrugsskolen Sjælland 2012

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

ERFARINGER FRA FORRIGE VANDRÅDSARBEJDE

Økonomiaften Palle Høj, direktør, , Aulum den 7. marts 2018

MINDRE PLADS - MERE MAD

1 Fælles udtalelser fra Køge Bugt Vandråd

Transkript:

Landmanden som vandforvalter 2013 Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af: Promilleafgiftsfonden for landbrug Dette projekt medfinansieres af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, (GUDP) under Fødevareministeriet.

Klimatilpasning til fordel for flere interessenter Erfaringer fra netværket Landmanden som vandforvalter Irene Wiborg Dette projekt medfinansieres af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet.

Indhold Idéen bag netværket Hjælp fra uventet kant? Hvorfor... Løsninger i samspil virkemidlerne er mangeartede (smørrebrødssedlen) Forretningsplanen for landmanden Samspil til 2. generations vandplaner

www.vandforvalter.dk

Idéen bag netværket Netværket vil afdække mulighederne for, om landmanden med sin viden om afvandingsforhold og ved at stille jorder til rådighed for kontrollerede oversvømmelser og vandophobning kan få et nyt forretningsområde

Idéen bag netværket Våde marker skal redde byer fra oversvømmelser (Holstebro Dagblad) Landmænd skal forvalte vandet (DR P1 radioavisen) Landbrugsjord skal afhjælpe oversvømmelser i byerne (DR P4 Midt & Vest) Landmænd skal i fremtiden hjælpe byerne med at undgå oversvømmelser (Radio Sydhavsøerne) Landmænd kan forhindre oversvømmelser (Pressemeddelse på bl.a. VFL s hjemmeside) TV2 nyhederne

Hjælp fra uventet kant hvorfor nu det? Fordi vi tror på, at vi kan finde bedre løsninger ved at spille sammen Planer vil blive gennemført mere succesfuldt: Giver større ejerskab til målene, flere, der bidrager med løsninger, færre klager, mindre træghed.. og ofte win-win-løsninger til fælles gavn

Løsninger i samspil virkemidlerne mangeartede (smørrebrødssedlen)

8... 27. januar 2014

Forretningen for landmanden? Centralt: Klimatilpasning skal kunne betale sig! Ellers Det kan være, hvis vi kan finde en win-win-løsning, hvor også landmandens problemer håndteres Det kan også være ved, at der sker en betaling

ERSTATNINGSMODELLEN I denne model modtager lodsejer et grundbeløb for at indgå i projektet og en aftale om, at der derudover ydes erstatning i de situationer, hvor der opstår skade.

UDBUDSMODELLEN En model, hvor landmænd er motiverede til at gå proaktivt ind og bidrage med klimatilpasningsløsninger. Model skal kunne håndtere, at klimatilpasningsløsninger ofte ikke kan begrænses til den enkelte bedrift, da vand jo ikke kender ejendomsskel.

Udgangspunkt for udbudsmodellen At der er udpeget områder, hvor der er samfunds-mæssige fordele ved, at der f.eks. er en vand-tilbageholdelse på tidspunkter, hvor der er risiko for oversvømmelser At der er en række velbeskrevne virkemidler, man kan vælge imellem Landmændene byder ind med tiltag og giver et bud på, i hvor stor udstrækning man vil anvende de enkelte tiltag i området (potentialet) Myndighed kan lægge forskellige kriterier ind for hvilke bud, man vil acceptere

Hovedpointer Vi taler om betaling for yderligere rådighed Problemstilling omkring nu og fremtid Problemstilling omkring at adskille snigende ændringer og ekstremhændelser fra hinanden 13... 27. januar 2014

Vigtigt at have velbeskrevne virkemidler Vi har bilag med eksempler på mulige virkemidler Vigtigt, at vi har en form for effekt og økonomi på de enkelte tiltag Vi oplever, at det er meget forskelligt, hvilke virkemidler, der er relevante hvor! 14... 27. januar 2014

Samspil til 2. generations vandplaner Klima tænkes ind i 2. vandplanperiode Erfaringer fra arbejde i Vandløbsforums arbejdsgruppe 4 mv. Smørrebrødssedlen (virkemiddelkatalog) Vandråd 15... 27. januar 2014

Mere er på vej på: www.vandforvalter.dk Dette projekt medfinansieres af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet.