Udkantsdanmark Hvorfor? Hvad gør vi?

Relaterede dokumenter
Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

Flere unge bryder den sociale arv

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Færre bryder den sociale arv i Danmark

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Voksende ulighed i Danmark?

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Sociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger

Analyser af situationen i yderområderne

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Transkript:

ARBEJDERBEVÆGELSENS ERHVERVSRÅD Udkantsdanmark Hvorfor? Hvad gør vi? BL Nyborg, Tirsdag den 24. august 2010 Privatøkonom, Mie Dalskov Pihl

HVEM ER AE? Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE laver årligt flere hundrede samfundsrelevante analyser både som del af vores samarbejdsaftaler og på konsulentbasis. Formidlingen sker gennem rapporter, medier, oplæg og undervisning. Fx uddannelsesanalyser, fattigdomsanalyser, prognoser, ledighedstal osv. Sekretariatet er opdelt i en makroøkonomisk og en mikroøkonomisk afdeling. Vi er 8 økonomer, 5 studenter, 2 sekretærer, 2 pressemedarbejdere og 1 direktør. Se mere på www.ae.dk

Historien om det delte Danmark HVAD SIGER TALLENE?

De rigeste familier oplever den større indkomstfremgang

Stigende ulighed i Danmark Gini-koeffcienten er et indeks mellem 0 og 100, hvor 0 svarer til, at alle personer har samme indkomstniveau, mens en Gini-koeffcient på 100 svarer til, at hele indkomstmassen er koncentreret hos en enkelt person.

Uligheden er skabt af stigende boligpriser og nedsættelse af skatter. Hvem gavner det? Spørgsmål: Hvor er indkomsten højest?

Stor forskel på hvor meget indkomsten er steget

Helt ned på sogne kan uligheden også ses

Hvem har formue? Hvem har gæld? En analyse lavet i samarbejde med BL viste i 2009, at de fattigste danskere har gæld, der er 6 gange større end deres disponible indkomst.

Antallet af fattige danskere er eksploderet I 2007, der er nyeste dataår, var der mere end 300.000 fattige i Danmark. Fattigdommen betyder måske ikke et liv uden tøj på kroppen og mad på bordet, men et liv uden internet, mobiltelefon, rejser og fritidsaktiviteter.

56.000 børn lever i fattigdom, men de er ikke alle steder

Hvor er der flest syge? (antal lægebesøg og medicinforbrug) Yderkantskommuner er blandt de områder, hvor der er flest syge. MEN også storbyer er hårdt ramt!

Hvor vil danskerne bo? Stigende boligpriser Stor efterspørgsel på boliger Mange ledige boliger udlejningsproblemer i udkantsområder

Ressourcesvage flytter til udkantsområderne Mange udkantskommuner og belastede omegnskommuner til storbyerne modtager udsatte tilflyttere. Dobbeltramt (både egne og nye svage grupper) Der ses på hvor de 36-40-årige bor sammenlignet med hvor de voksede op. Udsatte er førtidspensionister, ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og revalidender.

Veluddannede flytter fra udkantsområderne Mange får en LVU men flytter så igen efter endt uddannelse

Hvor bor samfundets stærke familier? Svag hjemmebaggrund: skilsmisse, forældre uden uddannelse og beskæftigelse.

Hvor står det dårligst til i Danmark? Indkomst Antal fattige Gns. markedsindkomst Uddannelse Andel uden uddannelse Andel med LVU Arbejdsmarked Beskæftigelsesfrekvens Andel førtidspensionister Sundhed Sygdomsindeks Forv. restlevetid for 60-årige Demografi Andel borgere over 65 år

DET DELTE DANMARK Øget ulighed giver et delt Danmark. De velhavende, succesfulde, beskæftigede, uddannede, ressourcestærke danskere bor ét sted, mens de fattige, uuddannede, ledige, syge og ressourcesvage danskere bor et andet sted. Dårligt for sammenhængskraften. Mindre samhørighed mellem grupperne i samfundet. Dårligt for Danmark ikke kun de, det går udover, rammes. Men hele samfundet rammes. Ond spiral. Børn har ikke lige muligheder. Den sociale arv bliver ikke brudt tab af livskvalitet, nytte og skattekroner.

HVAD GØR VI? (ER DER EN LØSNING? SKAL DER GØRES NOGET?)

Forklaring 1: Stor forskel på arbejdsmarkedstilknytning

Forklaring 2: Stor forskel på uddannelsesniveau

Indkomst over livet afhænger af uddannelsesniveau

Den disponible livsindkomst vokser med uddannelsen

Vigtigt at unge kommer i gang med ungdomsuddannelse efter folkeskolen

Vi ved at fremtidens arbejdsmarked kommer til at mangle uddannet arbejdskraft (overskud af ufaglærte)

HVAD BØR GØRES? AE mener, at det der skal ske det samme som på landsplan. Geografisk ulighed og økonomisk ulighed bekæmpes på samme måde. Den negative spiral skal brydes både ifht. de ramte familier og Udkantsdanmark. AE tror på udbudsbestemte mekanismer: Hvis vi sørger for mere uddannelse, bedre sundhed og infrastruktur, så kommer væksten (også til udkantsområder) via nye virksomheder og stærke tilflyttere. Løsningerne er derfor: - Giv alle en uddannelse. Fra ufaglært til faglært. - Sikre uddannelsesinstitutioner i alle områder (luk ikke skoler) - Øget praktikpladstilskud i yderområder. - Opret sundhedscentre i alle områder - Udbyg infrastruktur (mange pendler mellem områder). Der er jo øget fradrag for pendlere fra udkantsområder, skal man øge det? - Områderne skal også sælge sig selv. Unge, der har studeret i København eller er vokset op i storbyerne, kender ikke til landsbyer og mindre byområder. (Frisk luft, mindre trængsel, attraktive boligpriser/husleje)