FTF s fagpolitiske talentuddannelsen 2016. FTF s fagpolitiske talentuddannelse. Hvordan styrker du din fagpolitiske gennemslagskraft?

Relaterede dokumenter
Fagpolitisk talentuddannelse // 2019

FTF s fagpolitiske talentuddannelse 2014 / 2015 FTF s fagpolitiske talentuddannelse

FTF s fagpolitiske talentuddannelse 2017

FTF s fagpolitiske talentuddannelse

FTF s fagpolitiske talentuddannelse // 2018

Fagpolitisk talentuddannelse // 2019

Visuel guide til vores design. Version

Fagbevægelsens Hovedorganisation. Ny faglig uddannelse til unge

Godkendt på forbundssektorbestyrelsens møde den 19. december 2018 FAGPOLITISK ENGAGEMENT

Kvindelige ledere. På uddannelsen kan du bl.a. glæde dig til at møde: Karen Sjørup Ligestillingsforsker, Roskilde Universitet.

ASKOV HØJSKOLE AKTIVISME OG LEDELSE I CIVILSAMFUNDET

UDDANNELSESTILBUD UDDANNELSESMAGASIN 2016 TRÆNING- OG UDDANNELSESTILBUD FRA HUSET DELTAGERDANMARK

Midt i mulighederne. FORENINGSLEDER- AKADEMI Marts - juni 2015

Lær at bruge en systematisk og strategisk arbejdsform i dit arbejde med frivillige

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Kvindelig Meningsdanner

Vores gode danske arbejdsforhold er ikke kommet af sig selv. Det har krævet, at arbejdere før os i generationer

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

ArbejdslivsTopmøde Psykisk arbejdsmiljø i praksis

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

Bliv organisationens ekspert på at udvikle bæredygtige frivilligmiljøer

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft

Dette er rammerne, som det enkelte kredsbestyrelsesmedlem skal virke indenfor.

FTF Hovedorganisation

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads

Præsentationsteknik med gennemslagskraft

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft

FTF s netværkskursus: Organisering og rekruttering

LEANNETVÆRK MED FOKUS PÅ EFFEKT!

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten

Vil du arbejde videre med dit brand?

I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

DANSK ATLETIK FORBUND EVENT-PROJEKTLEDER UDDANNELSE. Aldersgruppe: år

Coaching - fremtidens udviklingsredskab på arbejdspladsen

Effektiv eksekvering og implementering af strategi

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

[Fang læserens opmærksomhed med et citat fra dokumentet, eller brug denne plads til at fremhæve nogle nøglepunkter. Du kan trække dette tekstfelt til

Kommunalvalg Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse

Tid og sted oktober 2003 og januar 2004 på AgroForum Koldkærgård, Udkærsvej 10, 8200 Århus N.

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund

Mannaz Lederuddannelse

Kongresforslag til den ekstraordinære kongres den juni Organisationsudviklingsprojektet

Program for lederkursus 2011

LÆR AT ARBEJDE MED ORGANISATIONSOPSTILLING

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013

FL København. - nye strukturer? nye muligheder. Bridging the Gender gap i fremtidens fagbevægelse? - sammen om ligestilling

Medarbejder og leder i nærværs organisationen

Strategi, vækst og lederskab

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

Forandringsteori for Frivilligcentre

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Tilbud om gennemførelse af Idrætslederakademi 2010/2011. I Mariagerfjord Kommune

Efteruddannelse & komperenceudvikling

Forandringsledelse. På kurset arbejder du med: Succesfuld ledelse af forandringsprocesser. Hvem deltager?

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT

Roskilde Kommunes foreningskurser. Kurser for foreningsledere Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget.

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

LEDERAKADEMIET Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune.

Tid og sted 1. del: oktober, 2. del november og 3. del: december 2006 på Haraldskær Kursuscenter, Skibetvejen 140, 7100 Vejle

FYSISK ARBEJDSMILJØ. Underviser: Una Bredal Storgaard, faglig konsulent.

Systemisk lederuddannelse

KATALOG FOR Lokale arrangementer og materialer

C) Spørgsmål 1: Er ALF gearet til fremtiden?

FU vejledning: Indsæt foto i rammen Beskær foto i ramme Er overskriften utydelig? Er logo og pay-off utydeligt?

TAG EN MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET. Skab værdi for dig selv og din virksomhed

FORENINGSLEDER- AKADEMI. Oktober 2013 marts 2014

BUSINESS MASTER UDDANNELSEN - FOR DIG DER VIL VIDERE!

VIDEREUDDANNELSEN FOR TILLIDSVALGTE

Dig som underviser. På kurset arbejder du med: Skab en unik stil som underviser med afsæt i en DISC profil. Del af uddannelse. Hvem deltager?

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Morgendagens mellemledere den fleksible mellemlederuddannelse

Stop Dreaming - styrk din personlige handlekraft - og gør dine drømme til virkelighed

Gør en forskel for fællesskabet

Go Network. Netværk Relationer Branding. Balticagade 12D 8000 Aarhus C (+45)

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

Trivselsrådgiver uddannelsen

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Indhold. side 2 Praktiske oplysninger

Refleks2011. kompetencer der rykker

CSR Master Class. CSR Master Class er et samarbejde mellem FIU, CBS og Konventum

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

PRODUKTIONSLEDER- UDDANNELSEN. et forløb, som udvikler dine lederevner

FORSLAG - A. HK Service Hovedstadens generalforsamling den 2. marts. Forslagsstillere: Bestyrelsen i HK Service Hovedstaden. Almindeligt forslag

Velkommen til dit nye hverv som MED-repræsentant. Du er udpeget af FTF s regionsbestyrelse til at være repræsentant i et Hovedudvalg.

kommunikationsrådgiver

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Stillings- og Personprofil. Administrationschef Dansehallerne April 2018

Præsentationsteknik med gennemslagskraft

UDVIKLINGSKOMMUNIKATION OG FOLKELIG FORANKRING VÆRKTØJSPAPIR

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Transkript:

FTF s fagpolitiske talentuddannelsen 2016 FTF s fagpolitiske talentuddannelse Hvordan styrker du din fagpolitiske gennemslagskraft?

HOLD 4 - UDDANNELSESFORLØB FTF s fagpolitiske talentuddannelse - 2016 - Side 2

HVORFOR EN FAGPOLITISK TALENT UDDANNELSE? Fagbevægelsen er udfordret fra mange sider. Men den er også ved at forny og forstærke sig. Der er stadig store udfordringer, men også store muligheder. Og dem skal vi blive endnu bedre til at gribe! Den fælles fagpolitiske talentuddannelse, udviklet af FTF og medlemsorganisationerne, skal bidrage til at uddanne en ny generation af fagligt aktive og fagpolitikere, der inspirerer til handling, tager ansvar og får de unge i tale. De faglige politikere skal kunne gøre sig gældende i debatter og diskussioner lokalt og nationalt organisatorisk og offentligt. De skal have forståelse for fagbevægelsens rødder og visioner for den fremtidige udvikling. Det er centralt, at fagbevægelsen udvikler og plejer sine spirende talenter. De skal sammen med medlemmerne bære fagbevægelsen fremad, så den - også i fremtiden - vil være Danmarks mest betydningsfulde sociale bevægelse. Bente Sorgenfrey, formand

HOLD 4 - UDDANNELSESFORLØB FTF s fagpolitiske talentuddannelse - 2016 - Side 4 Om uddannelsen Målgruppe Tillidsvalgte i FTF-organisationer med potentiale til et stort engagement i organisationens politiske arbejde. Personer med få års anciennitet som TR, FTR, i en kredsbestyrelse eller bestyrelse. Formål At sikre organisationernes udvikling, styrke og værdiskabelsen for medlemmerne, og at danne stærke produktive netværk mellem fagbevægelsens forskellige dele. Kompetencemål for deltagerne At de udvikler deres evner som fagligt aktive eller fagpolitikere, der formår at inspirere til handling og ansvar. At de får styrket deres analytiske kompetencer, så de kan analysere udfordringerne i deres egen position og for deres egen organisation og træffe beslutninger om handlinger på grundlag af strategiske overvejelser. At kunne initiere forandring gennem opbygning af relationer, opbygning af personlig gennemslagskraft, politisk tæft, mod og evne til at skabe fællesskaber med medlemmerne. At kunne kommunikere klart på skrift og i tale, så de kan påvirke potentielle medlemmer, kollegaer, politikere og medier. Arbejdsformen Uddannelsen er inspireret af ideen om aktionslæring, hvilket vil sige, at vi først og fremmest arbejder praktisk og handlingsorienteret. Det betyder tre ting: For det første er størstedelen af undervisningen praksisbaseret. Deltagerne skal lære de forskellige redskaber og metoder ved at prøve dem af selv. Det skal de ikke kun gøre i klasseværelset, men også ude i virkeligheden, konkret via deltagelse i Folkemødet på Bornholm og ved deltagelse i den offentlige debat. Det er ambitionen, at deltagerne skal mobilisere og skabe egentlig forandring gennem uddannelsens projekter. For det andet skal undervisningen relatere direkte til de problemstillinger og udfordringer, som deltagerne møder i deres hverdag som fagligt aktive. Deltagernes egne erfaringer og input vægtes derfor højt i undervisningen. Det hverdagsnære perspektiv tilstræbes yderligere via det individuelle projekt, som hver deltager har og de netværksmøder, som understøtter projektet mellem de enkelte moduler. For det tredje betyder det, at der for deltagerne skal være en logisk sammenhæng mellem uddannelsens dele. Modulerne skal udgøre byggesten, som deltagerne lidt efter lidt kan implementere i deres hverdag. De skal bygge styrke op gennem små sejre. Deltagerne skal også lære af de mange erfaringer, der allerede befinder sig i fagbevægelsen. Derfor vil vi på flere moduler få besøg af en politiker, som fortæller om sin egen vej som fagforeningspolitisk aktiv og meningsdanner. Udvælgelse Deltagerne udvælges på baggrund af en skriftlig, motiveret ansøgning. Organisationerne udvælger selv deres egne deltagere. Der skal forhandles en kontrakt på plads med en politisk eller administrativ leder før uddannelsens start. Dette skal ske dels for at sikre opbakning og handlerum til deltageren, dels for at sikre at deltageren forpligter sig til at gennemføre uddannelsen med højest muligt engagement. Det er samtidig målsætningen, at hver enkelt deltager tilknyttes en mentor i egen organisation. Mentoren skal kunne sparre, vejlede, rådgive, udfordre og inspirere med henblik på at hjælpe den enkelte deltager til at finde egne løsninger og via sin erfaring og sine kompetencer støtte mentees udvikling.

Praktisk Tilmeldingsfrist Udvælgelse til hold 4: Senest 20. december 2015. Start marts 2016, slut september 2016. Antal deltagere Der er plads til ca. 25 deltagere på holdet. Vi regner med at det bliver muligt for alle organisationer, der ønsker at deltage, at få minimum to pladser. Gennemgående undervisere og ansvarlige for uddannelsen: Pil Christensen er konsulent i FTF s kursusenhed og har bl.a. undervist på flere af tænketanken CEVEAs meningsdanneruddannelser og på universitetet. Pil har desuden været engageret i en lang række frivillige projekter og har derfra en bred erfaring med kampagnetilrettelæggelse, sociale medier, organisering og aktivisme. Pil har en blog og fra tid til anden deltager hun i den offentlige debat om aktuelle emner. Pil er uddannet sociolog fra Københavns Universitet og har en bachelor i arbejdslivsstudier og social videnskab fra Roskilde Universitet. Hun har derudover tilbragt et år på UC Berkeley i Californien. Dorte Limbjerg er konsulent i FTF s kursusenhed og har fokus på at styrke sammenhængskraften i fagbevægelsen og af at det skal give mening at være medlem af en fagforening. Dorte brænder for at styrke demokratiet i fagbevægelsen og den tætte og personlige relation til medlemmerne. Men samtidig er hun også optaget af at styrke kompetencerne hos TR og politisk valgte og ansatte i organisationerne. Dorte underviser i forhandling, både på FTF s egne kurser og på forhandlingskurser i de enkelte organisationer. Dorte er cand. mag fra Københavns Universitet, hvor hun har skrevet speciale om kvinder i den franske fagbevægelse. Desuden har hun en master i voksenuddannelse fra Roskilde Universitet. Kontakt for mere information Hanne Christensen Tlf: 33368877, mail: hach@ftf.dk Pris Pris: Kr. 27.500 Prisen dækker undervisning, kursusmaterialer samt ophold og forplejning på kursusstederne. Transportudgifter m.v. er ikke inkluderet. HJEMMEOPGAVE INDEN 1. MODUL Gennem hele uddannelsen skal du arbejde med en individuel problemstilling, som du selv har valgt. Du kan eksempelvis tage udgangspunkt i din egen største fagpolitiske udfordring, eller et af dit fags største dilemmaer. Hvad ønsker du at ændre eller forbedre? I din organisation eller dit fag? Rammen er, at du skal vælge noget, som allerede ligger i din organisations lokale udfordringer eller er et strategisk prioriteret område. Det kan derfor være en god idé at sparre med din mentor eller en anden person i din organisation. Skriv et par stikord, der beskriver og begrunder dit valg og tag dem med på 1. modul. Netværksmøderne, som ligger mellem hvert modul, er beregnet på at hjælpe dig videre med dit projekt.

HOLD 4 - UDDANNELSESFORLØB FTF s fagpolitiske talentuddannelse - 2016 - Side 6 Modul 1 Fagbevægelsen og DIT personlige udgangspunkt Onsdag den 2. marts kl. 10.00 - torsdag den 3. marts 2016 kl. 16.00. Vilvorde Kursuscenter, Charlottenlund På dette modul fokuserer vi på fagbevægelsens udfordringer anno 2016, og hvad det kræver ikke bare at fagbevægelsen overlever, men hvordan vi bliver i stand til at videreudvikle og styrke Danmarks nok mest betydningsfulde sociale bevægelse. Dit fagpolitiske projekt, din indignation og din personlige fortælling er her centrale elementer. Som aktiv i fagbevægelsen er det derfor vigtigt, at du er i stand til skabe gode relationer og et stærkt fællesskab. Det kan din personlige historie, din motivation og drivkraft være et godt redskab til. Vi ser nærmere på centrale opgaver i sociale bevægelser, bl.a. hvordan vi opbygger evnen til at inspirere til handling og til at medlemmerne tager ansvar. Her er personlig og kollektiv meningsdannelse helt centralt. Vi arbejder derfor på at give dig konkrete redskaber til at sætte dine meninger, din motivation og din personlige historie i spil. På dette modul har vi dig og din rolle som fagligt aktiv i fokus, og du skal derfor lære at identificere din egen position. Vi kortlægger dit netværk og ser på hvilke ressourcer og centrale aktører det indeholder. Hvilke vilkår arbejder du under, og hvordan styrker du dine muligheder for indflydelse.

På dette modul danner vi netværksgrupperne. Det arbejder vi med Fagbevægelsen anno 2016 hvilken tid lever vi i? Historiefortælling - din personlige fortælling, vores kollektive historie og historien om vores tid her og nu 1:1 mødet - Hvordan skaber vi stærke relationer og motiverer til handling Kortlægning af netværk, ressourcer og centrale aktører Tværfaglig netværksdannelse Gæsteunderviser Rune Baastrup, udviklingschef i tænketanken CEVEA. Besøg FTF formand Bente Sorgenfrey fortæller om sin egen vej som fagforeningspolitisk aktiv og meningsdanner. NETVÆRKSMØDE 1 Formål Netværksgrupperne mødes med den tilknyttede underviser, der vil hjælpe med at facilitere 1. netværksmøde. Hver enkelt deltager præsenterer sit emne. Facilitatoren og de andre deltagere sparrer og giver feedback på problemstillingen. På baggrund af netværksmødet og indholdet af 1. modul skal deltagerne arbejde videre med deres emne, som skal konkretiseres og besluttes endeligt inden 2. modul. Afholdes mellem 1. og 2. modul. Specifikt tidspunkt aftales mellem netværksgruppens deltagere og den tilknyttede underviser. Besluttes af deltagerne i netværksgruppen og den tilknyttede underviser. BESØG PÅ HINANDENS ARBEJDSPLADSER INDEN 3. MODUL Formål På uddannelsen er det vores mål hele tiden at knytte undervisningen til deltagernes virkelighed og det konkrete arbejde i de enkelte fagforeninger og forbund og på arbejdspladserne. Deltagerne skal derfor besøge hinandens arbejdspladser, forbund eller fagforeninger for på den måde at få bedre indblik i hinandens hverdag og de centrale udfordringer, der er her. og sted Besluttes af de enkelte deltagere i netværksgruppen.

HOLD 4 - UDDANNELSESFORLØB FTF s fagpolitiske talentuddannelse - 2016 - Side 8 Modul 2 Strategisk analyse og organisatorisk styrke Tirsdag d. 5. april kl. 18.00 - torsdag d. 7. april 2016 kl. 16.00. Sinatur Hotel Haraldskær, Vejle På dette modul fokuserer vi på, hvordan vi styrker den analytiske tilgang. Det er centralt, at vi bliver i stand til at lokalisere og analysere de største udfordringer, vi som fagforeninger og forbund står over for og de muligheder, der ligger foran os. Strategi og organisatorisk udvikling er ofte højtsvævende teoretiske begreber, som ligger langt fra virkeligheden i vores organisationer. Det gør vi op med. Ved hjælp af forskellige værktøjer og konkrete cases fra det virkelig liv, arbejder vi med, hvordan analyserne kan omsættes til forandringer. Koblet til deltagernes egne projekter. Vores vigtigste ressource som faglige organisationer er medlemmerne, og vi skal derfor lære, hvordan vi bedst bruger en række af de muligheder, vi har for at udvikle og styrke den organisatoriske kapacitet. Vi ser derfor nærmere på, hvordan vi opdyrker frivilligt engagement fra neden i vores organisationer, benytter os af aktivisme, organisering og netværk, samt styrker det interne demokrati. Det arbejder vi med Strategisk organisationsudvikling SWOT-analyse og aktøranalyse Konkrete cases fra det virkelige liv og deltagernes egne projekter Aktivisme og fælles handling Organisering Besøg Formand for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau fortæller om sin egen vej som fagforeningspolitisk aktiv og meningsdanner. Formand for Flyvebranchens Personale Union, Thilde Waast, fortæller om Ryanair konflikten og Luftens Helte. På dette modul starter vi også med at planlægge vores fælles events på Folkemødet på Bornholm. Hver netværksgruppe får tildelt opgaver.

NETVÆRKSMØDE 2 Netværkene mødes. Deltagerne præsenterer den konkrete problemstilling de vil arbejde med, sparrer og giver hinanden feedback. På baggrund af mødet og de tillærte værktøjer fra 2. modul arbejder de videre med analyser, løsningsforslag og forslag til handling knyttet til deres individuelle projekter. Afholdes mellem 2. og 3. modul. Specifikt tidspunkt aftales mellem netværksgruppens deltagere. Besluttes af deltagerne i netværksgruppen. Gruppen arbejder også videre med deres opgaver til Folkemødet.

HOLD 4 - UDDANNELSESFORLØB FTF s fagpolitiske talentuddannelse - 2016 - Side 10 Modul 3 Politisk kommunikation analyse & praksis Mandag 2. maj kl. 18.00 - onsdag d. 4. maj 2016 kl. 16.00 Sinatur Hotel Frederiksdal, Lyngby På dette modul fokuserer vi på politisk kommunikation og på den offentlige og politiske debat om fagbevægelsens rolle i samfundet. Som fagligt aktive er det centralt, at vi deltager i den offentlige debat, både hvad angår vores egen rolle, vores fags specifikke positioner og den mere generelle samfundsudvikling. Derfor er det vigtigt at kunne kommunikere klart og effektivt både mundtligt og skriftligt. Vi skal kunne analysere den offentlige debat og identificere, hvor vores organisationer står svagest, hvad der er de vigtigste kampe at deltage i, samt hvordan vi håndterer de åbenlyse dilemmaer i vores fags fremtidige udvikling. Vi skal være i stand til, ikke bare at deltage i debatten, men til at sætte dagsordenen. På modulet arbejder vi også med at gøre vores politiske kommunikation helt skarp og strategisk med udgangspunkt i George Lakoffs teorier om sproget. Vores hjerner er i høj grad styret af billeder og de grundlæggende forestillinger, der knytter sig til disse. Det er altså afgørende, at vi reflekterer over og strategisk udvælger centrale ord og vendinger. Vi får besøg af Martin Ågerup, direktør i tænketanken CEPOS, som fremlægger sit og tænketankens syn på fagbevægelsen. CEPOS har igennem en årrække været særdeles dygtige til at præge den politiske dagsorden og vi har derfor en masse at lære fra dem også selvom vi måske ikke er enige. Vi skal kende vores modstanderes argumentation og kritik, så vi selv bliver i stand til at finde ud af, hvordan vi forbereder os bedst til at deltage i diskussionen. Som centrale personer i fremtidens fagbevægelse skal vi også være stærke meningsdannere både internt og eksternt. Vi sætter derfor de ting i spil, vi allerede har lært på de to første moduler bl.a. historiefortælling, når vi øver os i at kommunikere. På dette modul arbejder vi videre med planlægningen af vores fælles events på Folkemødet på Bornholm. Det arbejder vi med Skriftlig kommunikation både i aviser, medlemsblade, blogs og sociale medier Mundtlig kommunikation taler, tv-debatter og offentlige møder Strategisk politisk kommunikation Meningsdannelse fra at have meninger til at danne meninger Planlægning af offentlige arrangementer Gæsteundervisere Tina Splidsboel, redaktør på DR2. Hun har tidligere været politisk reporter på Go Morgen Danmark, kronik- og debatredaktør ved Information, skrevet klummer i både Information og Femina. Hun har undervist på Ceveas politiske sommerhøjskole og på kvindelige meningsdannere.

Jens Peter Kildevang journalist i FTF. Jens har tidligere været pressesekretær i Undervisningsministeriet og har arbejdet som journalist for Politiken, Avisen.dk, Fagbladet 3F, Ugebrevet A4 og i Dansk Flygtningehjælps og Finansforbundets kommunikationsafdelinger. Louise Knuth Pedersen er kommunikationskonsulent i FTF, hvor hun administrerer FTF s facebook-side og twitterprofil. Hun var også bag tasterne på twitter og facebook i LO og FTF s fælles valgkampagne Sammen skaber vi værdi, og er det også på facebooksiden Er du OK?. Hun underviser og rådgiver kollegerne i FTF i brug af Twitter. Besøg Martin Ågerup, direktør i CEPOS, Danmarks borgerlig-liberale tænketank NETVÆRKSMØDE 3 Netværkene mødes. På baggrund af 3. moduls fokus på skriftlig kommunikation arbejder deltagerne med at omskrive et dilemma, en udfordring eller et forslag til handling, til en intervention i den offentlige debat, fx et debatindlæg. Der arbejdes videre med gruppens opgaver på Folkemødet. Afholdes mellem 3. og 4. modul. Specifikt tidspunkt aftales mellem netværksgruppens deltagere. Besluttes af deltagerne i netværksgruppen.

HOLD 4 - UDDANNELSESFORLØB FTF s fagpolitiske talentuddannelse - 2016 - Side 12 Modul 4 Folkemødet på Bornholm Torsdag d. 16. juni søndag d. 19. juni 2016. Ankomst og indkvartering onsdag d. 15. juni om aftenen eller torsdag d. 16. juni. Afslutning og hjemrejse søndag d. 19. juni. Folkemødet på Bornholm Dette modul er det tætteste vi kommer på en eksamen forskellen er bare, at eksamensrummet er udskiftet med virkeligheden. Med Folkemødet på Bornholm som scene, skal alt det vi har lært afprøves og sættes i spil. Det fælles FTF-LO Folkets hus på Bornholm danner rammen om en række centrale debatter om fagbevægelsen. Det er vores opgave at arrangere en af disse debatter - med udgangspunkt i egne interesser, vores organisationers udfordringer og os selv som fagligt aktive. Formen er åben og arrangementet kunne være et, hvor vi selv deltager og får trænet vores mundtlige kommunikation. Men det kunne også være en debat med erhvervsliv, politikere og garvede fagforeningsfolk, hvor vi sætter rammen. Arrangementet indgår på lige fod med FTF s øvrige debatter og derfor sker rammesætning og kommunikation i samarbejde med FTF - med de politiske og organisatoriske udfordringer, der følger af dette. Der vil også være rig mulighed for at arrangere mindre aktivistiske eller kulturelle indslag. Det vigtigste er, at vores arrangementer er relevante, vedkommende og med mening. Igennem opreklameringen af vores debatarrangement og andre events får vi trænet vores skriftlige kommunikation. Og igennem planlægningen og udførelsen øver vi os på at blive bedre til at organisere arrangementer, hvor både de praktiske og politiske dimensioner skal gå op i en enhed. Vi opstiller yderligere en række personlige mål og får stillet forskellige opgaver, hvor vi får trænet vores mundtlige kommunikation det kunne være at deltage i andre debatter, blande sig med konkrete forberedte spørgsmål, opsøge politikere eller holde 1:1 møder med relevante personer. Det arbejder vi med Mundtlig og skriftlig kommunikation Argumentationstræning Afholdelse af offentlige arrangementer Historiefortælling 1:1 møder Aktivisme og fælles handling

NETVÆRKSMØDE 4 Netværkene mødes med den tilknyttede underviser, som sammen med gruppen vil give Afholdes mellem 4. og 5. modul. sparring til deltagernes individuelle projekter. Specifikt tidspunkt og sted aftales mellem Vi taler også om, hvordan projekterne præsen- netværksgruppens deltagere og den tilknyttede teres for hele holdet på 5. modul. Desuden taler underviser. vi om, hvad vi fik ud af at deltage på Folkemødet. Besluttes af deltagerne i netværksgruppen og den tilknyttede underviser.

HOLD 4 - UDDANNELSESFORLØB FTF s fagpolitiske talentuddannelse - 2016 - Side 14 Modul 5 Vores fagpolitiske fremtid Fredag d. 16. september 2016. Ankomst og indkvartering torsdag d. 15. september om aftenen, for dem, der har behov for det. Programstart fredag kl. 9.00, afslutning fredag aftenen med fest og mulighed for overnatning til lørdag. FTF. På dette modul fokuserer vi på at kigge fremad. Vi fremlægger projekterne og samler op på vores udfordringer. Vi arbejder med, hvordan vi bedst kommer videre hver især og sammen. Vi ser på, hvordan vi konkret implementerer alle de redskaber, vi har lært i vores dagligdag som fagligt aktive og på, hvor de største forhindringer er. Og på hvordan vi bibeholder det netværk, vi har skabt og bruger hinanden i fremtiden. Vi stiller mål op og forpligter hinanden på dem. Det arbejder vi med Politisk debat kan man udvikle nye debatformer Hvordan kan vi bruge erfaringerne fra Folkemødet Fremlæggelse af projekter Opsamling på udfordringer hvordan kommer vi videre Individuelle mål og handleplaner Hvad er det næste der skal ske? Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, til en debat om fagbevægel- sens fremtid. Besøg Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening. Vi samler op på det arbejde, vi har lavet i netværksgrupperne, hvor fokus har ligget på vores individuelle faglige problemstillinger, dilemmaer og udfordringer, og spørger til, hvad næste skridt er.

Undervisere og oplægsholdere på uddannelsen Pil Christensen, konsulent i FTF s kursusenhed Dorte Limbjerg, konsulent i FTF s kursusenhed Bente Sorgenfrey, formand for FTF. Rune Baastrup, udviklingschef i tænketanken CEVEA. Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening. Thilde Waast, formand for Flyvebranchens Personale Union

Gæsteundervisere og oplægsholdere knyttet til uddannelsen Martin Ågerup, direktør i CEPOS, Danmarks borgerlig-liberale tænketank. Tina Splidsboel, redaktør på DR2. Jens Peter Kildevang, journalist i FTF Louise Knuth Pedersen, kommunikationsmedarbejder i FTF Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte