Denne præsentation. Del 1: Indvirkninger på børns outcome Baggrund for forskningen Fordelene ved tidlig indsats

Relaterede dokumenter
Effektivt uddannelsesprojekt i et 0-18 års perspektiv (EPPSE) EPPSE Vigtigheden af tidlig indsats: Evidens fra EPPSE

Effektivt uddannelsesprojekt i et 0-18 års perspektiv (EPPSE) EPPSE Vigtigheden af tidlig indsats: Evidens fra EPPSE

Effektivt uddannelsesprojekt i et 0-18års perspektiv (EPPSE) EPPSE Vigtighed af tidlig indsats: Evidens fra EPPSE

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE Børnetopmøde 2014

Hvorfor al den snak om læring? V/ Agi Csonka Direktør, SFI Formand for Rådet for Børns Læring

6. maj 2015 Besøg på UCL (University College London) Institute of Education torsdag den 16. april

Opsamling på dialogmøde mellem BUU og skolebestyrelserne d. 25. april 2016

Brenda Taggart inspiration (Udsendes den 1. i hver måned i et år fra august 2016 til juni 2017)

Skole, forældre og børns læring

Overordnet ledelse og praktisk arbejde med børnemiljø i dagtilbud

Primære pædagogiske strategier. Udforskning af effektiv pædagogik i grundskolen: Evidens fra forskning

Når pædagogikken skal være bedre end god - outstanding. Institutionsleder og ICDP træner Frank Krogh Centerchef og psykolog Anne Linder

Datainformeret ledelse og kvalitetsudvikling. Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d

Long-Run Benefits from Universal High Quality Preschooling

Kvalitet i dagtilbud FORSKNINGSPROJEKTET KVALITET I DAGTILBUD, UCN FORSKNINGSPROGRAMMET UDSATHED OG CHANCEULIGHED TORBEN NÆSBY

Lokal UdviklingsPlan

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Kognitiv funktion og demografiske faktorer. Kognitiv funktion

TrygFonden s Centre for Child Research READ-prosjektet

Betingelser for. leg og bevægelse dagtilbuddet. Disposition

Indsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?

Engesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS:

Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk

Engesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS:

Vinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Modersmålsbaseret undervisning-

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk Notatet består af følgende

DANSKE OG NORDISKE DAGTILBUD FRA ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

Faglig studietur til London for børn- og ungeudvalg samt forvaltning i Vesthimmerlands

HVORDAN MINDSKER VI LÆRINGSULIGHEDEN?

Børnecenter Nord Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Børneby Øst Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Børneliv Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Indhold. Hvad handler VIDA om? Viden om forældreprogrammer og sprog. Forældreinddragelse i VIDA + Udfordringer i forældreinddragelsen

HVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Mogens Nygaard Christoffersen, seniorforsker emeritus. Erfaring kan ikke erstatte uddannelse

VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE

FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING

Hvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen.

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.

MORGENSALON Kan vi lære noget af finske dagtilbud?

Evaluering bottom up versus top down eller en blanding?

Sprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater

KL's Børn & Unge Topmøde Dannelse, uddannelse og inddragelse af fremtidens borgere. Temamøde 1 Dagtilbud

Børnehavens betydning for børns udvikling

KLAR PARAT SKOLESTART? Procedurer i forbindelse med skolestart og skoleudsættelse i Thisted

Læringscenter Syd Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Hvad ved vi om effekterne af tidlige indsatser...og hvad vil vi gerne vide

Virkningsfulde tiltag i dagtilbud. Et systematisk review af reviews. Teknisk rapport.

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 79,5%

PIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE

Hvilke forhold kan have. børnehaven? et epidemiologisk perspektiv. Dataindsamling i 43 børnehaver i Odense kommune 2008/2009

Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved

Fokus på det der virker

EVALUERING OG EVALUERENDE FÆLLESSKABER/ EVALUERINGSKULTUR. Pædagoguddannelsen, Specialiseringen i dagtilbud Årsmødet 2018 Torben Næsby, UCN

Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE.

Nordvestskolens værdigrundlag

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Kønsforskelle i skolepræstationer og adfærdsproblemer. Jannie Kristoffersen, Nina Smith og Carsten Obel jannie.kristoffersen@gmail.

FORSKNINGSMÆSSIGE VIDEN OM ANBRINGELSER AF BØRN OG UNGE HVAD VISER REGISTERDATA?

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

Forældreguide til Zippys Venner

Kvalitets- og udviklingsmodel. Vores bud på pædagogisk tilsyn

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

Læsesjov med masser af læring i.

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig.

Regnskab 2011 og Budget april 2012

Tidlig sprogvurdering. IT projekter. Oversigt. af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott. Baggrund (Rune) Om CDI (Malene)

FOA vil gerne hjælpe dig

Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver. Oversigt

Kvalitetsarbejde i dagtilbud og skoler. 1.2 Kommissorium

SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS

HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017?

Når mor og far taler andre sprog end dansk

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

Forældremøde den Bifrost/Spanager

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Transkript:

Denne præsentation Del 1: Indvirkninger på børns outcome Baggrund for forskningen Fordelene ved tidlig indsats Del 2: Måling af kvalitet og effektiv pædagogik Forskning af strukturer og processer Forskningspraksis

Del 1: Baggrund for forskningen 2

Highscope Perry Preschool projekt Livstidseffekt af høj kvalitet i dagtilbud, USA Resultater for 27-årige deltagere Gymnasiel eksamen Fem eller flere anholdelser Månedsløn over $2,000 Deltog i program Deltog ikke i program Behov for sociale yderlser siden 18 Eget hus 0% 20% 40% 60% 80% 100% (fra Schweinhart & Weikart, 1993)

Mål At sammenligne børn fra forskellige sociale og kulturelle baggrunde, som har forskellige dagtilbudsoplevelser At udskille effekterne af indsatser i dagtilbud fra effekterne i primary school (5-11-årige). At påvise om nogle indsatser i dagtilbud er mere effektive end andre At kunne udpege karakteristikker ved effektive dagtilbud At undersøge hvad der hjælper ressourcesvage børn

EPPSE s design: 6 lokalområder, 141 dagtilbud, 3,000 børn Dagtilbud (3 5 år) 25 nursery classes 34 playgroups 590 børn Alder 5-7 Alder 7-11 Alder 11-14 Alder 14-16+ 610 børn 31 private day nurseries 520 børn Nøgle fase Nøgle fase Nøgle fase Nøgle fase 20 nursery schools 520 børn 1 2 3 4 24 local authority day care nurseries 430 børn 862 1,128 739 700+ 7 integrated centres skoler skoler skoler skoler 190 børn home 310 børn

Akademisk og social evaluering over tid Datakilder Information om familiebaggrund over tid Interviews med personale i dagtilbud og skoler Kvalitets -rangeringsskala i dagtilbud og skoler Casestudier af effektive dagtilbud og skoler

Effekt på resultater Familiefaktorer Dagtilbud Folkeskole Læringsmiljø derhjemme Elevens personlige karakteristika Udfald for eleven Akademisk Engelsk, matematik, fysik Social adfærd Selv-regulering Pro-social/anti-social Hyperaktivitet Dispositioner Glæde ved skolegang Popularitet Angst Medborgerlige værdier Akademisk selvopfattelse EPPSE undersøgelsens design tager højde for barnets baggrund før data analyseres 7

Fordelene ved en tidlig indsats Den kortsigtede effekt af dagtilbud: Skolestart - 5-årige 8

Kvalitet og varighed 5-årige

Dagtilbud og social adfærd for 5-årige

Den mellemlange virkning af dagtilbud - 7-årige

Dagtilbud, læsefærdigheder og socialklasse, 7-årige

Effekterne på matematikfærdigheder 7-årige Faktorer Effekt størrelse Beskrivelse Alder 0.47 Jo højere alder, jo højere niveau Fødselsvægt 0.42 Normal birth weight higher than very low. Engelsk som andetsprog 0.20 Børn med engelsk som andetsprog scorer lavere Udviklingsvanskeligheder 0.57 Tidlig udviklingsvanskeligheder = lav score Forældres kvalifikation 0.47 Højt kvalificeret forældre = højere niveau Socioøkonomisk status 0.31 Høj socioøkonomisk status = højere niveau. Gratis skolemåltider 0.27 Berettiget til gratis skolemåltid = negativ indikator Early Years HLE 0.61 Early Years HLE = højere niveau Dagtilbud 0.20 Deltagelse vs. Ikke-deltagelse Kvalitet (ECERS-E) ved varighed 0.41 Høj kvalitet og lang varighed = bedre resultater 13

Den mellemlange virkning af dagtilbud 11-årige

Effekterne på matematikfærdigheder 11-årige Faktorer Effekt størrelse Beskrivelse Køn 0.19 Drenge har bedre resultater end piger Fødselsvægt 0.48 Normal fødselsvægt højere end meget lav Etniske grupper 0.45 Indisk oprindelse højere end børn af hvid UK oprindelse Behov for andetsprogs støtte 0.64 Behov for andetsprogsstøtte = indikator for lavt niveau Udviklingsvanskeligheder 0.15 Tidlig udviklingsvanskeligheder= indikator for lavt niveau. Forældres kvalifikation 0.71 Højt kvalificeret forældre = højere niveau Socioøkonomisk status 0.36 Høj socioøkonomisk status= højere niveau Gratis skolemåltider 0.15 Berettiget til gratis skolemåltid = negativ indikator Early Years HLE 0.42 Early years HLE = højere niveau KS1 HLE 0.17 Moderat personlig interaktion bedre end høj Dagtilbud 0.26 Deltagelse vs. Ikke-deltagelse Kvaliteten af dagtilbud (ECERS- E) 0.34 Dagtilbud af høj kvalitet = højere niveau Dagtilbud effektivitet 0.40 Meget effektive dagtilbud = højere niveau Primary school effektivitet 0.38 Meget effektive primary school = højere niveau 15

Dagtilbud og social adfærd (selvregulering) 11-årige 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 No pre-school Low quality Medium quality High quality

Høj kvalitet har betydning for de langsigtede fordele 17

Effekterne på matematikfærdigheder 14-årige Faktorer Effekt størrelse Beskrivelse Alder 0.15 Ældre elever præsterer bedre end yngre Fødselsvægt 0.40 Normal fødselsvægt højere end meget lav. Etnicitet 0.37 Indisk oprindelse præsterer bedre end hvid UK oprindelse. Udviklingsvanskeligheder 0.16 Tidlig udviklingsvanskeligheder = indikator for lav præstation Behavioural problems 0.18 Tidlig adfærdsproblemer = indikator for lav præstation Antallet af søskende 0.19 Tre søskende eller mere = lavere kognitiv præstation Forældres kvalifikation 0.50 Højt kvalificerede forældre: højere niveau Gratis skolemåltider 0.31 Berettiget til gratis skolemåltider = negativ indikator Socioøkonomisk status 0.36 Høj socioøkonomisk status = højere niveau Familiens indkomst 0.21 Elever fra familier med høj indkomst præsterer bedre Early years HLE 0.38 Højere scorer for Early Years HLE er associeret med højere præstation KS2 HLE 0.17 Moderat computerbrug er bedre end hyppig computerbrug Dagtilbuds deltagelse 0.26 Deltagelse vs. Ikke-deltagelse Dagtilbuds kvalitet(ecers-e) 0.28 Høj kvalitet for dagtilbuddet = højere præstation

Indvirkninger på den totale GCSE score 16-årige Factors Estimat Effektstørrelse Beskrivelse Alder 2.70 0.14 Ældre elever præsterer bedre end yngre Køn 25.67 0.19 Kvinder præsterer bedre end mænd Etnicitet 101.91 0.76 Elever af Bangladeshi oprindelse har en højere total GCSE score. Helbredsproblemer -15.90-0.12 Tidlig helbredsproblemer = indikator for lav præstation Adfærdsproblemer -38.85-0.29 Tidlig adfærdsproblemer = indikator for lavt niveau Antallet af søskende -23.17-0.17 Tre søskende eller mere = lavere kognitiv præstation. Forældres kvalifikation 78.94 0.59 Højere kvalificerede forældre = højere niveau Gratis skolemåltider -42.03-0.32 Berettiget til gratis skolemåltider = lavere niveau Socioøkonomisk status -41.60-0.31 Højere socioøkonomisk status = højere niveau Familiens indkomst 39.20 0.29 Elever fra familier med høj indkomst præsterer bedre Early years HLE 48.43 0.36 Højere Early years HLE =højere niveau KS1 HLE 14.28 0.11 Moderat computerbrug = højere niveau KS3 HLE 63.11 0.47 Høj akademisk berigelse = højere niveau Dagtilbuds deltagelse 41.23 0.31 Deltagelse i dagtilbud = højere niveau Dagtilbuds kvalitet (ECERS- 48.50 0.37 Dagtilbud af høj kvalitet = højere niveau 19

Del 2: Måling af kvalitet og effektiv pædagogik

Sådan målte vi kvalitet Early Childhood Environment Rating Scales (ECERS) og Care-giver Interaction Scale ECERS-R Baseret på observationer fra 7 under-dimensioner Rum og møbler Rutiner for personlig omsorg Sprogforståelse Aktiviteter Interaktion Programstruktur Forældre og ansatte Harms, Clifford & Cryer (1998) ECERS-E Baseret på observationer fra 4 under-dimensioner Læsedygtighed Matematik Videnskab og miljø Diversitet Sylva, Siraj-Blatchford & Taggart (2003) Care-giver Interaction Scale 26 item scale, som måler: Positive Relationer, Afstraffelse, Adskillelse og Eftergivenhed Relationer eksisterer mellem de ansattes kvalifikationer og den målte/observerede kvalitet og mellem kvalitet og børnenes outcome. 21

Eksempel på ECERS evalueringsskala Utilstrækkelig Minimal God Fremragende 1 2 3 4 5 6 7 22

Et eksempel på ECERS-R Item 32. Medarbejder/barn interaktion Utilstrækkelig 1 1.1 De ansatte er ikke lydhør overfor eller er ikke involveret med børnene (Ex: ignorerer børnene, de ansatte virker distanceret eller kolde) -JA/NEJ 1.2 Interaktioner er ubehagelige (Ex: Stemmer lyder anstrengte og irritable) -JA/NEJ 1.3 Fysisk kontakt, som kun anvendes til kontrol (ex: at skynde på børn) eller upassende (ex: uønskede knus og kilden) -JA/NEJ Harms et al (1997) 23

Et eksempel på ECERS-R Item 32. Medarbejder/barn interaktion Minimal 3 3.1 De ansatte agerer som regel overfor børnene på en varm, støttende måde (Ex: ansatte og børn virker afslappede, muntre stemmer, ofte smil) -JA/NEJ 3.2 Få, hvis nogle overhovedet, ubehagelige interaktioner -JA/NEJ Harms et al (1997) 24

Et eksempel på ECERS-R Item 32. Medarbejder/barn interaktion God 5 5.1 De ansatte viser varme igennem passende fysisk kontakt (Ek: klappe barnet på ryggen, returnere barnets knus) -JA/NEJ 5.2 De ansatte viser respekt overfor børnene (eksempelvis ved at lytte opmærksomt, have øjenkontakt, behandle børnene retfærdigt, ved ikke at diskriminere) -JA/NEJ 5.3 De ansatte reagerer sympatisk ved at hjælpe børn, som er oprevne, sårede eller vrede -JA/NEJ Harms et al (1997) 25

Et eksempel på ECERS-R Item 32. Medarbejder-barn interaktion Fremragende 7 7.1 De ansatte virker til at nyde at være sammen med børnene -JA/NEJ 7.2 De ansatte opmuntrer til udviklingen af gensisidig respekte mellem børn og voksne (Ex: de ansatte venter indtil børnene er færdig med at stille spørgsmålene, før de svarer; de opfordrer børn på en høflig måde om at lytte, når de voksne snakker). -JA/NEj Harms et al (1997) 26

Hovedresultater: ECERS-R og E Scorerne på ECERS-R var positivt relaterede til Samarbejde/Konformitet Scorerne på social interaktion var positivt relaterede til selvstændighed og koncentration og Lige sociabilitet ECERS-E var positivt relateret til pre-reading, nonverbal argumentation og færdigheder i tal Sub-scales scorer var relateret til selvstændighed og koncentration

Kvalitetens betydning for negativ social adfærd 14 år Kvalitet af dagtilbud (ECERS-R) Effektstørrelse: Hyperaktivitet Effektstørrelse: Anti-social 0,00-0,03-0,004 0,00 0,03-0,03-0,22-0,18 Lav kvalitet (Ref.grp.) Hjem Mellem kvalitet Høj kvalitet Lav kvalitet (Ref.grp.) Hjem Mellem kvalitet Høj kvalitet 28

Interaktionsskala for omsorgsgivende person Positive Relationer (10 elementer): varme, entusiasme, positive interaktioner Afstraffelse (8 elementer): barsk, overkontrollerende Eftergivenhed (4 elementer) : undgåelse af især disciplin og kontrol Adskillelse (4 elementer): manglende deltagelse, dårlige interaktioner

Betydning af omsorgsgivende persons interaktionsskala på kognitiv adfærd Tidlig læsning Tidlig matematisk forståelse Ikke-verbal forståelse Rumlig forståelse Positive relationer Positiv Positiv Afstraffelse Negativ Negativ Eftergivenhed Negativ Negativ Adskillelse Negativ Negativ

Betydning af omsorgsgivende persons interaktionsskala på social adfærd Selvstændig og koncentration Samarbejdsvillig Social og selskabelig Anti-social / bekymret Positive relationer Positiv Positiv Positiv Afstraffelse Negativ Eftergivenhed Negativ Negativ Adskillelse Negativ Negativ

Effektiv pædagogik 32

Sådan observerede vi pædagogik: identifikation af afvigelser 0 Efter-test Før-test

Undersøgelse af dagtilbud Forskningsområder Centrale profiler Bemanding Administration og ledelse Organisation Forældreinvolvering Værdisæt Curriculum Pædagogik Arbejde med samfundet Metoder Dokumentaranalyse Interviews med ansatte Lærerobservationer Elevobservationer Interviews med ansatte, central ledelse og forældre 34

Hvad gør effektive dagtilbud? Udfordrer interaktioner med 'vedvarende fællestænkning' Skaber viden og forståelse af curriculum Skaber viden omkring hvordan små børn lærer Tilbyder voksenfærdigheder til at støtte børn konfliktløsning Hjælper forældre med hvordan de kan støtte børnenes læring derhjemme 35

Vedvarende fællestænkning Mere end bare en samtale At arbejde sammen på en intellektuel måde for at løse et problem, klarlægge et koncept, evaluere aktiviteter, udfolde et narrativ osv. Begge parter må bidrage til denne måde at tænke på og det må udvikles og udvides.

Procent Vokseninteraktion 60 50 40 45 47 50 40 30 20 10 6 10 0 Effektiv Meget effektiv Vedvarende fællestænkning Direkte undervisning Monitorering

Fortæl mig hvad du tænker Hvorfor er du enig i Hvad forestiller du dig Samtaler og spørgsmål Hvorfor kan du lide, at... Hvis jeg spurgte Anders, ville hun så tænke det samme. Hvordan kan vi finde ud af...var det altid sådan her.. Hvorfor synes du, at... Fortæl mig mere om det... Tror du alle ville tænke det samme omkring det... Når jeg tænker over det, så... Jeg ved det ikke, hvad synes du...

Procent Voksne og aktiviteter

For mere information om EPPSE besøg vores hjemmeside på: http://eppe.ioe.ac.uk Eller kontakt Brenda Taggart Hovedforsker og forskningskoordinator b.taggart@ioe.ac.uk