HVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING
|
|
- Sven Holmberg
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING
2 DAGTILBUD OG SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND - MEN DET GÅR IKKE UMIDDELBART SÅ GODT Ca. 15% forlader folkeskolen uden tilstrækkelige læsefærdigheder og socioøkonomisk baggrund har betydning Udsatte unge forlader folkeskolen med markant dårligere karakterer Meget færre udsatte unge gennemfører en ungdomsuddannelse
3 Procent UNGE I NEET, 2013 (NOT IN EMPLOYMENT, EDUCATION, TRAINING) Ikke-udsatte i NEET Forebyg i NEET Anbragte i NEET Alder
4 FORÆLDREBAGGRUND OG TESTSCOREGAB I GRUNDSKOLEN Figur 1: Testresultater i de Nationale Test, , opdelt på baggrund af husstandsindkomsten Kilde SFI
5 HVORDAN HAR FAMILIEN BETYDNING? Læringsmiljø Boglige og ikke-boglige evner og forståelse Socio-økonomisk baggrund og ressourcer
6 LÆRINGSMILJØ OG SOCIAL BAGGRUND Overførselsindkomster Lavtuddannede Højtuddannede Antal ord Bekræftelser Irettesættelser Antal ord, samt bekræftende og irettesættende ytringer pr. time, som 3-årige børn hører i hjemmet Kilde: Hart, B. and Risley, T. (1995). Meaningful differences in the everyday experience of young American children. Paul H. Brookes Publishing, Baltimore.
7 BETYDNING AF SOCIAL BAGGRUND En tre-årig fra et højtuddannet hjem har hørt 30 millioner flere ord, end en tre-årig fra et lavtuddannet hjem Børns faglige resultater i 9-10 års alderen kan henføres til, hvor megen tale de har hørt i 0-3 års alderen Variationen i børns IQ og sproglige evner er proportional med, hvor meget deres forældre taler med dem Højtuddannede forældre bruger dobbelt så meget tid på deres børn, end lavtuddannede forældre
8 FORÆLDREHJÆLP TIL LEKTIER I SKOLEN Enig Hverken/eller Uenig 0 Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Elevers vurdering af, om deres forældre har mulighed for at hjælpe med lektier Evaluering af folkeskolereformen, 2. dataindsamling blandt elever. Kilde SFI.
9 DEN NYE RISIKOGRUPPE: SKILSMISSEBØRNENE Begynder at slå ud i rigtig mange undersøgelser Resultater fra SFI s undersøgelse af eleverne i 2015 viser, at børn der ikke bor med begge forældre: Trives lidt ringere i skolen Interesserer sig mindre fagligt for skolen Får mindre hjælp til lektier derhjemme
10 HVEM BETYDER MEST FOR BØRNENES LÆRING? Effekt i % Familie Lærere Skole
11 FOKUS PÅ FAGLIGE KOMPETENCER Børn skal trives for at lære men børn skal lære for at trives Alt for mange udsatte børn oplever, at der ikke er forventninger til deres faglige niveau - Børn med særlige behov - Anbragte børn - Børn fra udsatte familier
12 FAGLIGE INDSATSER MED EFFEKT Indsatser målrettet faglige præstationer for elever med svag socio-økonomisk baggrund Den internationale forskningslitteratur viser, at der findes indsatser, der kan gøre en forskel Indsatser, der særligt skiller sig ud som lovende (som har positiv effekt på tværs af mange studier) er Tutoring Cooperative learning Monitorering af elevudbytte
13 FORBEDRING AF ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU 0,9 0,9 0,8 0,8 0,7 0,7 0,6 0,6 0,5 0,5 0,4 0,4 0,3 0,3 0,2 0,2 0,1 0,1 0 Årlig forbedring, kl. (USA) Årlig forbedring, 6.- Forskel, stærk-svag 9. kl. (USA) socioøkonomisk baggrund (USA) Monitorering af elevudbytte Tutoring Cooperative learning 0
14 FOKUS PÅ PERSONLIGE OG SOCIALE KOMPETENCER Flid udadvendthed omhyggelighed Behovsudsættelse selvkontrol åbenhed
15 BETYDNINGEN AF SOCIALE OG PERSONLIGE KOMPETENCER Ikke-kognitive kompetencer grundlægges tidligt i barndommen Ikke-kognitive kompetencer har stor betydning for succes i voksenlivet (uddannelse, beskæftigelse) - Direkte og indirekte Binet and Simon (1916): Performance in school admits other things than intelligence; to succeed in his studies, one must have qualities which depend on attention, will and character.
16 INDSATSER MED EFFEKT SOCIALE OG PERSONLIGE KOMPETENCER Vores vidensgrundlag her er meget mindre International forskning finder positive effekter af fx Indsats for at fremme selvkontrol (i de tidlige år) Mestringsforløb for elever med særlige behov Forskellige mentorforløb (men med udfordringer) Indsats til støtte af studieteknik og uddannelsesforventninger NB sociale indsatser giver ikke faglige resultater
17 INDSATSER KAN IKKE FORVENTES AT HAVE EFFEKT BÅDE PÅ FAGLIGHED OG DET SOCIALE/PERSONLIGE Indsatser har typisk størst effekt, når de har et specifikt fokus Og det er ikke det samme, der skal til for at styrke hhv. faglighed og personlige/sociale kompetencer Derfor kan det ene element sjældent stå alene, når det gælder de udsatte børn og unge
18 PERSPEKTIVER PÅ INKLUSIONSINDSATSEN I BILLUND KOMMUNE Skolerne har større fokus på social trivsel end på faglighed De økonomiske rammer opleves som utilstrækkelige Den daglige indsats kan blive mere reaktiv end forebyggende Samarbejdet med PPR er godt Skoler og forældre savner bedre koordination med kommunens Familieafdeling og forbedret helhedstænkning omkring det enkelte barn SFI-rapport 16:04: Evaluering af inklusionsindsatsen i Billund Kommune
19 FORVALTNING/SKOLE-HJEM SAMARBEJDE Historisk har skolen overtaget uddannelses- og opdragelsesopgaver fra familien I dag: overtager familien opgaver fra skolen gennem øget fokus på forældreansvar, men ofte et diffust ansvar Omfattende og intensivt samarbejde (understøttet af fx Forældreintra) Samarbejde mellem skole og forvaltning er ikke altid tydeligt, hvilket gør det endnu sværere for forældrene
20 HVORDAN FORBEDRES SAMARBEJDET MED FORÆLDRENE? Hvordan formidles forældreansvar? Er det implicitte/eksplicitte krav? Hvordan lytter skolen til forældre til udsatte børn? Hvordan forstås forældreansvar af forældre til udsatte børn? Hvilken læring foregår i familierne? Betyder kravet om forældreansvar, at skolen i praksis skaber bedre betingelser for udsatte børn? Eller bidrager det til at ekskludere udsatte børn fra sociale og faglige fællesskaber i skolen? Hvordan sikres det tværfaglige samarbejde på tværs af sektorer, så det understøtter familiens udvikling?
21 KONKLUSION Familien/forældrene har afgørende betydning for børnene, så det er centralt at inddrage dem Der er brug for fokuserede og systematiske indsatser, der både understøtter faglighed og personlige/sociale kompetencer En helhedsorienteret indsats for børnene kræver samarbejde på tværs af sektorer
22 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN!
HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING
HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND OG FAMILIERTTEDE INDSATSER SKAL UNDERSTØTTE BØRNENES SKOLEGANG
Læs mereDrøftelse af chanceulighed
Punkt 5. Drøftelse af chanceulighed 2016-020372 Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalget, temadrøftelse om chanceulighed.
Læs mereHvorfor al den snak om læring? V/ Agi Csonka Direktør, SFI Formand for Rådet for Børns Læring
Hvorfor al den snak om læring? V/ Agi Csonka Direktør, SFI Formand for Rådet for Børns Læring Jeg vil tale om: Hvorfor er læring vigtig? Hvad kendetegner gode læringsmiljøer? Hvordan arbejde med læring
Læs mereHVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI
HVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI FORSKELLIGE PROBLEMSTILLINGER KRÆVER FORSKELLIGE LØSNINGER Indsatser i udskolingen Fokus på overgange Effekten af de forberedende
Læs mereHVORDAN MINDSKER VI LÆRINGSULIGHEDEN?
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del Bilag 46 Offentligt HVORDAN MINDSKER VI LÆRINGSULIGHEDEN? PISA-HØRING OM SOCIAL ULIGHED Agi Csonka Formand for Rådet for Børns Læring Direktør, SFI Fra
Læs mereOpsamling på dialogmøde mellem BUU og skolebestyrelserne d. 25. april 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opsamling på dialogmøde mellem BUU og skolebestyrelserne d. 25. april 2016 01-06-2016 Sagsnr. 2016-0055101
Læs mereHANDICAPPEDE BØRN OG UNGE - INDSATSER OG KOMMUNALE FOKUSPUNKTER METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF
HANDICAPPEDE BØRN OG UNGE - INDSATSER OG KOMMUNALE FOKUSPUNKTER METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF UDDANNELSE ER VIGTIGT For alle børn også børn med handicap Den brændende platform det går ikke så godt 2 BØRN
Læs mereSKOLERETTEDE INDSATSER FOR ELEVER MED SVAG SOCIOØKONOMISK BAGGRUND FORSKNINGSLEDER METTE DEDING, SFI
SKOLERETTEDE INDSATSER FOR ELEVER MED SVAG SOCIOØKONOMISK BAGGRUND FORSKNINGSLEDER METTE DEDING, SFI FORMÅL At lære af internationale erfaringer med et særligt fokus på effekt At få viden om hvor meget
Læs mereVelkommen til møde i Børne- og Socialministeriets ledernetværk. Den tværfaglige og helhedsorienterede indsats
Velkommen til møde i Børne- og Socialministeriets ledernetværk Den tværfaglige og helhedsorienterede indsats Velkommen Formål og rammesætning Nøgletal for udsatte børns skolegang Skolefravær for børn,
Læs mereSkole, forældre og børns læring
Skole, forældre og børns læring 25. april 2016 Agi Csonka Direktør SFI Formand for Rådet for børns læring 2 Jeg vil tale om: Hvad er det nu lige, forældresamarbejde er? Hvorfor skal vi samarbejde om børns
Læs mereANBRAGTE BØRN OG UNGES UNDERVISNING METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF
ANBRAGTE BØRN OG UNGES UNDERVISNING METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF DEN BRÆNDENDE PLATFORM Har vi en brændende platform i forhold til de anbragte børns uddannelse? Det korte svar er: Ja! Kan uddannelse gøre
Læs mereSkolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv
TrygFondens Børneforskningscenter 21. maj 215 Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter Relativ risiko Den tidlige forskel i DK 8 Relative
Læs mereHvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017
Hvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017 Fra social ulighed til læringsulighed Storm Læringsulighed: Når den sociale ulighed slår over i ulige muligheder for
Læs mereANBRAGTE BØRN OG UNGES SKOLEGANG HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF
ANBRAGTE BØRN OG UNGES SKOLEGANG HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF DEN BRÆNDENDE PLATFORM Har vi en brændende platform i forhold til de anbragte børns uddannelse? Det korte svar er:
Læs mereANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG OG LÆRING FRA AKTIONSFORSKNING TIL ÆNDRET PRAKSIS
ANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG OG LÆRING FRA AKTIONSFORSKNING TIL ÆNDRET PRAKSIS Temaseminar i Odense d. 30. maj 2017 SOCIALFORVALTNINGEN Line Klyvø og Mette Larsen, Videnscenter for Anbragte Børn og Unge (VABU)
Læs mereTidlig indsats er vigtigere end nogensinde
Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed Kick O Roskilde 4. august, 2017 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige? 2. Ulighed i evner i løbet af barndommen
Læs mereVÆK FRA SKOLEBÆNKEN OG HVA SÅ? METTE DEDING, SFI
VÆK FRA SKOLEBÆNKEN OG HVA SÅ? METTE DEDING, SFI 95%-MÅLSÆTNINGEN & NEET-GRUPPEN Danmark skal rustes til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor skal 95 procent af en ungdomsårgang gennemføre
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereKommissorium Helhedsorienteret indsats, der skal mindske betydningen af social baggrund
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Kommissorium Helhedsorienteret indsats, der skal mindske betydningen af social baggrund 1. Baggrund og mål Kvalitetsrapporten for 2014 har dokumenteret,
Læs mereTIDLIGERE ANBRAGTE 18- ÅRIGE OG DERES VEJ GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET
TIDLIGERE ANBRAGTE 18- ÅRIGE OG DERES VEJ GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET Resultater fra SFI s forløbsundersøgelse af børn født i 1995 ANALYSER AF RIKKE FUGLSANG OLSEN OG CHRISTOPHER J. DE MONTGOMERY DISPOSITION
Læs mereSunde fællesskaber og sammenhæng Børn og unge deltager aktivt i sunde fællesskaber - Derfor vil vi skabe sammenhæng og helhed i børns og unges liv
Børn & Unge Sekretariat Prinsens Alle 5 8800 Viborg letho@viborg.dk Notat om implementering af sammenhængsmodellen - B&U Børne- og Ungdomsudvalget har siden januar 2019 arbejdet med, hvordan børn- og ungeområdet
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereStrategi for Tidlig indsats. Familier der lykkes
Strategi for Tidlig indsats Familier der lykkes En tidlig indsats for livet Alle familier i Gladsaxe Kommune skal have muligheden for at leve et godt og trygt liv. Der findes dog familier, som har særlige
Læs mereSMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.
SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereSocial arv, unges uddannelsesforventninger og social baggrund
Social arv, unges uddannelsesforventninger og social baggrund Kristian Bernt Karlson Sociologisk Institut Københavns Universitet Dias 1 Indhold Social arv på dagsordenen Hvad ligger bag den sociale arv?
Læs mereUdnyt ressourcerne bedre
TrygFonden s Centre for Child Research NYBORG STRAND AUGUST 2014 Udnyt ressourcerne bedre Effekter og økonomiske gevinster ved forebyggelse og tidlig indsats MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter
Læs mereANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI
ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER Mette Lausten, SFI DISPOSITION Statistik Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) Resultater fra rapporten 2 Andel 0-17-årige i forebyggelse
Læs mereTidlig indsats er vigtigere end nogensinde
Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed KL's Børn og unge topmøde Aalborg 3. februar, 2017 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige, og hvad kan der gøres
Læs mereBØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE
BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE 1 BØRN OG UNGE ORGANISATIONSESKRIVELSE INDHOLD Børn og Unge - Helt grundlæggende... 4 Sådan er Børn og Unge opbygget... 5 Tæt på de tre centre... 7 Det politiske perspektiv...
Læs mereDagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv
Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv Rasmus Landersø Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Billund 30. september, 2016 1. Hvorfor tidlige investeringer? 2. Hvad kan I
Læs mereLangsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereStatus ved udgangen af 2014 Andelen af. Kendskabet til områderne skal undersøges ved spørgeskemaun dersøgelse. områderne er ikke kendt
Mål og progressionsplan -17 Børne og Familie Bedre tværfagligt samarbejde Områderne skal være omdrejningspun ktet for det tværfaglige samarbejde om børn og unge i udsatte positioner. 60 % pædagoger, lærere
Læs mereVelfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed
Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Udsatte børn og unge Fremtiden er deres Vejen frem - Tre pejlemærker:
Læs mereSkolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART
Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan
Læs mereSocialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde
Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte
Læs mereForord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010
Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale
Læs mereG01 15/1416 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 20. januar 2015 følgende:
Analyse på skole og dagtilbudsområdet 17.01.00.G01 15/1416 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 20. januar 2015 følgende: Norddjurs Kommune har
Læs mereREAD SAMMEN OM LÆSNING
INDHOLD 1. Præsentation 2. Kort introduktion til READ 3. Hvilke elementer består READ af? 3. Resultaterne af forskningsprojekterne READ 2014 og 2017 4. Implementering og forankring af READ READ SAMMEN
Læs mereAnalysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.
Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse
Læs mereUdsatte børn og unge- Fremtiden er deres
Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Dansk Socialrådgiverforenings konference 16. april Kvalitet i sagsbehandlingen Udsatte børn og unge Fremtiden
Læs mereTidlig indsats i et livsperspektiv
Tidlig indsats i et livsperspektiv Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed KL - social & sundhed Aalborg 10. maj, 2019 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige? 2. Hvilke konsekvenser medfører
Læs mereFå fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune
Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereBørne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet. 30.maj 2017
Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet 30.maj 2017 Hvilke veje SKAL vi gå? Hvad styrer vi efter? Hvilke veje SKAL vi gå? Hvad styrer vi efter? Skolepolitikkens fokusområder og de nationale
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 321 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Samråd i Social- Indenrigs- og Børneudvalget
Læs mereINKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)
INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og
Læs mere2015-2019. Sprog- og Læsestrategi
2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier
Børn i lavindkomstfamilier 3. oktober - 2016 Ved Hans Henrik Sievertsen, SFI. E-mail: hhs@sfi.dk 2 I dag 1 Hvad vi gerne vil vide og hvorfor? 2 Rapportens resultater 3 Hvad betyder resultaterne? 4 Det
Læs mereTidlige indikatorer for sociale foranstaltninger Oplæg 10. januar 2019 til Temadag om Ny viden fra Databasen Børns Sundhed
Tidlige indikatorer for sociale foranstaltninger Oplæg 10. januar 2019 til Temadag om Ny viden fra Databasen Børns Sundhed Mette Lunde Christensen, Specialkonsulent, Ph.d. i økonomi Introduktion: BSM s
Læs mereWorkshop D. 16. november 2016
Workshop D. 16. november 2016 Odense Kommune Storbysamarbejde Alsidig udvikling Abildgårdsskolen Rasmus Raskskolen Ejerslykkeskolen Agedrup Skole Læringskonsulent: Dorte Breuning Udspringer af grundlæggende
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mere- en effektundersøgelse
SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge
Læs mereIndsatser for unge. med autisme. Oktober Revision. Skat. Rådgivning.
Indsatser for unge med autisme Oktober 2019 Revision. Skat. Rådgivning. 1. Profil af målgruppen de unges karakteristika og udfordringer 2. To nye indsatser for unge med autisme PwC 2 Profil af målgruppen
Læs mereKL inviterer til fælles handling om børn og unge
KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer
Læs mereMønsterbryder: 16-årige Elliot er anbragt og får topkarakterer
Mønsterbryder: 16-årige Elliot er anbragt og får topkarakterer Voksne møder generelt anbragte børn med lavere faglige forventninger end andre børn, påpeger forsker. Elliot Larsen (th) og leder af Børne-
Læs mereSociale Forhold og Beskæftigelse
- 1 - Børn og Unge Sociale Forhold og Beskæftigelse 2. Mål for effekt og ydelser Inklusion har været et vigtigt og gennemgående tema både i den nationale politiske debat og i byrådet over de seneste år.
Læs mereWorkshop 1 c: Afprøvning af Klub Penalhus
Workshop 1 c: Afprøvning af Klub Penalhus En skoleunderstøttende metode fra England The Letterbox Club Socialstyrelsen Marie Luise Nørrelykke, fuldmægtig Kontoret for sårbare unge og integration mln@socialstyrelsen.dk
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereSupervision af plejeforældre med fokus på skolen v/ Niels Graarup, plejefamiliesupervisor
Supervision af plejeforældre med fokus på skolen v/ Niels Graarup, plejefamiliesupervisor Hvem er jeg? Opvokset i Farsø med plejebørn Uddannet lærer, efteruddannelser-pd i psykologi samt inklusionsvejleder.
Læs mere- en effektundersøgelse
SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge
Læs mereOM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet
OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet I denne folder kan du læse om, hvad det vil sige at være mentor i Lær for Livet. Vi håber, at folderen besvarer dine spørgsmål, og at den giver dig lyst til at melde dig
Læs mereDANSKE PATIENTER ANBEFALINGER
DANSKE PATIENTER ANBEFALINGER til national indsats for børn med sygefravær Anbefalinger til national indsats for børn med sygefravær 30 procent af danskerne vurderede i 2013, at de lever med enten sygdom
Læs merePhonaks løsninger til børn
Phonaks løsninger til børn Høreteknologier der aktiverer barnets fulde potentiale. A Sonova brand Selvtillid også i regnvejr Det er besværligt at skulle tage dit barns høreapparater af, hver gang dette
Læs mereRoger TM. til små børn. Giv dit barn adgang til flere ord
Roger TM til små børn Giv dit barn adgang til flere ord Giv dit barn optimale forudsætninger for at realisere sit fulde potentiale En hørenedsættelse forhindrer ikke dit barn i at føre sine drømme ud i
Læs mereElever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test
Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med
Læs mereBørnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8 3.1 Børnenes
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereBørneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8
Læs mereKvalitetsrapport - dagtilbudsområdet i Gribskov Kommune.
Kvalitetsrapport - dagtilbudsområdet i Gribskov Kommune. 2014/2015 Kvalitetsrapport dagtilbud 2014/2015 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1. Indledning...4 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4
Læs mereAnbefalinger til ny forebyggelsesstrategi
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag
Læs mereBørn & Unge. Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe
Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe Overordnet organisering Kerneopgaver dagtilbud Dagtilbudsloven som overordnet ramme Fremme børns trivsel, udvikling og læring Forebygge negativ social arv og eksklusion,
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereKvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]
Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen
Læs mereRet til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018
Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018 1 Alle børn har ret til en god start At blive i stand til at klare sig godt i livet handler ikke kun om fremtiden. Det handler i høj grad om at
Læs mereGodkendelse af helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af svag social baggrund
Punkt 7. Godkendelse af helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af svag social baggrund 2016-001710 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at ni skoler i forbindelse
Læs merePOLITIK FOR BØRN OG FAMILIERS VELFÆRD UDKAST
POLITIK POLITIK FOR BØRN OG FAMILIERS VELFÆRD indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,
Læs mereDen sammenhængende børne- og ungepolitik. Horsens Kommune
Den sammenhængende børne- og ungepolitik Horsens Kommune 2017-19 1 Forord Vi har en fælles vision I Horsens har vi en fælles vision om, at alle børn og unge skal have en uddannelse. Det gælder for alle
Læs mereFrans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER
Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER Indhold 1. Introduktion 2. PIRLS og TIMSS resultaterne
Læs mereKABU. - samarbejde mellem PPR og F&B omkring anbragte børns undervisning
KABU - samarbejde mellem PPR og F&B omkring anbragte børns undervisning Indhold - Kort intro til feltet - Samarbejde før anbringelse - Samarbejde omkring opfølgning på anbringelse - Samarbejde omkring
Læs mereKriseplan for folkeskolen i Albertslund
Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere
Læs mereGladsaxe Skole. Gladsaxe Skole - Antal elever
Antal elever Samlet Bevilling (2018) Kr. 53.708.635 Bevilling pr. elev (2018) Kr. 67.900 (Kommunalt gennemsnit) Kr. 71.522 Antal årsværk (lærere) 63,6 Antal årsværk (pædagoger) 25,8 Antal 6-16 årige i
Læs mereMørkhøj Skole. Mørkhøj Skole - Antal elever
Antal elever Samlet Bevilling (2018) Kr. 32.050.268 Bevilling pr. elev (2018) Kr. 78.748 (Kommunalt gennemsnit) Kr. 71.522 Antal årsværk (lærere) 29,9 Antal årsværk (pædagoger) 14,7 Antal 6-16 årige i
Læs mereKATTEGATSKOLEN Folkeskolereformen - sådan gør vi!
2014 Folkeskolereformen - sådan gør vi! Mål for reformen: alle elever skal lære så meget de kan betydningen af social arv skal mindskes tilliden til og trivslen i skolen skal stige Vi bliver målt på: Resultaterne
Læs mereBørn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning
Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?
Læs mereBuddinge Skole. Buddinge Skole - Antal elever
Antal elever Samlet Bevilling (2018) Kr. 45.354.523 Bevilling pr. elev (2018) Kr. 67.392 (Kommunalt gennemsnit) Kr. 71.522 Antal årsværk (lærere) 52,3 Antal årsværk (pædagoger) 29,6 Antal 6-16 årige i
Læs mereAndel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16
Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.
Læs mereStatusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud
28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i
Læs mereDen sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin
Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader
Læs mereOverblik over forandringer til Budget 2016
Overblik over forandringer til Budget 2016 Politikområde: Dagtilbud til 0 6 årige, Sundhedsfremme og forebyggelse, Skoler og pædagogiske fritidstilbud. Her gives et samlet overblik over forslag til nye
Læs mereSkolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund. Kort & klart
Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund Kort & klart Om dette hæfte Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan de
Læs mereHvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner
Pædagogisk Indblik 01 01 Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner Af Kirsten Elisa Petersen 1 Hvilke børn taler vi om, når vi taler om børn i udsatte positioner? Hvorfor
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereEnghavegård Skole. Enghavegård Skole - Antal elever
Antal elever Enghavegård Skole Samlet Bevilling (2018) Kr. 53.692.321 Bevilling pr. elev (2018) Kr. 70.003 (Kommunalt gennemsnit) Kr. 71.522 Antal årsværk (lærere) 69,7 Antal årsværk (pædagoger) 24,7 Antal
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mere