Risiko for havforurening fra borespåner fra olieplatforme undgås for 3-4 millioner kroner årligt En samfundsøkonomisk analyse fra Miljøstyrelsen har beregnet, at det kun koster cirka 3-4 millioner kroner om året at undgå risikoen fra borespåner forurenet med oliebaseret boremudder (OBM). Der er tale om et restprodukt, som fremkommer ved boring efter olie i havet. Restproduktet indeholder olierester og tungmetaller, som udgør en risiko for skadelig miljøpåvirkning af bundfauna og fødekæder i havet. De 3-4 millioner kroner årligt er den ekstra pris, som samfundet skal betale for at bortskaffe de forurenede borespåner på land, frem for at pumpe borespånerne ned under havbunden i oliefelterne. Baggrund og formål 5-8.000 tons OBM skal bortskaffes årligt Ved boring efter olie og gas i havet bruger man borevæsker for at modsvare trykket af olie og gas. Borevæskerne kan være vand- eller oliebaserede. Oliebaseret boremudder (OBM) hæfter sig på borespånerne ved boringen, så man får en blanding af borespåner og mudder. Dette restprodukt indeholder olierester samt tungmetaller som kviksølv, cadmium, zink, bly, jern, krom og kobber. De forurenede borespåner indeholder også hjælpekemikalier. Langt det meste borevæske er i dag vandbaseret, og OBM bliver kun anvendt i enkelte tilfælde. Eksempelvis i forbindelse med boring af komplicerede brønde og i tilfælde, hvor sikkerhedsmæssige forhold gør det nødvendigt. Det kan fx være lag i undergrunden, som på grund af deres kemiske eller geologiske sammensætning kan svulme op, hvis der bliver boret med vandbaseret boremudder. Det kan medføre, at det borede hul kollapser. Brugen af OBM er reguleret af den internationale OSPAR-konvention (OSPAR konvention om beskyttelsen af det marine miljø i Nordøstatlanten). Konventionen forbyder udledning af OBM i havet. Fra omkring 1991 er OBM blevet anvendt i mindre omfang end tidligere i Danmark. I dag er forbruget cirka 5-8.000 tons OBM om året. Der findes tre metoder til bortskaffelse af borespåner forurenet med OBM: Bortskaffelse på land med genanvendelse og deponering, injektion under havbunden i samme felt og injektion under havbunden i et andet felt. Ved bortskaffelse på land bliver de forurenede borespåner transporteret fra borerig til en genanvendelsesvirksomhed på Fyn. Transporten sker med forsyningsskib og med lastbil. Virksomheden på Fyn udvinder OBM-borevæsken, der atter kan blive anvendt som borevæske. Restprodukterne bliver dels deponeret og dels behandlet på Kommunekemi. Ved injektion under havbund i samme felt omdanner man borespånerne til slam ved at blande dem med havvand. Derefter pumper man slammet ned under havbunden. Injektion under havbunden kræver særlige geologiske forhold, og det er ikke alle felter, der egner sig til denne metode. Derfor er der nogle borespåner, der bliver transporteret til et andet borefelt for at blive injiceret
under havbunden. Formålet med analysen er at vurdere, hvilken af de tre metoder, der er samfundsøkonomisk mest fordelagtig, når der er taget højde for samtlige miljøeffekter og omkostninger. Sådan bortskaffes OBM-forurenede borespåner i Danmark På danske boringer bruger man både injektion under havbund i samme felt og bortskaffelse på land. Fordelingen mellem de to metoder varierer en del fra år til år, men primært bruger man injektion under havbund i samme felt og i mindre grad bortskaffelse på land. Injektion i andet felt har endnu ikke været praktiseret i Danmark, men metoden bliver brugt af andre lande, blandt andet i andre Nordsøfelter. Undersøgelsen Metoder målt i kroner og ører Metoder målt i kroner og ører En samfundsøkonomisk analyse vil ofte bestå af sammenligninger af flere alternativer. Typisk sammenligner man den nuværende indsats - referencesituationen med flere forskellige alternative måder at gennemføre et miljøtiltag på. Denne analyse sammenligner de tre forskellige måder at bortskaffe de forurenede borespåner på. Analysen er en såkaldt cost-benefit analyse. Det vil sige, at både omkostningerne og miljøeffekterne ved de tre forskellige alternativer så vidt muligt bliver gjort op i kroner og ører. På den måde kan man direkte sammenligne omkostninger ved et miljøtiltag med de miljøeffekter, som det medfører. Ved denne form for analyse får man et udtryk for, hvad samfundet får for pengene. Analysen er baseret på den metode, som er beskrevet i "Samfundsøkonomisk Vurdering af Miljøprojekter", Flemming Møller m.fl., Miljø- og Energiministeriet, 2000. Analysen er baseret på data fra to olieselskaber, en genanvendelsesvirksomhed, en vognmand og et firma, der leverer borevæsker, herunder boreolie. Priserne på miljøkonsekvenser stammer fra "Miljøpolitikkens økonomiske fordele og omkostninger", Finansministeriet m.fl. 2001. Hovedkonklusioner Dyrt, men sikkert at bortskaffe på land Analysen viser, at det koster samfundet omkring 3-4 millioner kroner mere pr. år at bortskaffe på land end at injicere under havbund i samme felt. Det gælder ved en årlig bortskaffet mængde på 5-8.000 tons. Ved bortskaffelse på land undgår man til gengæld en risiko for skadelige miljøpåvirkninger i havet - også på længere sigt. Den langsigtede risiko er, at det injicerede materiale bevæger sig i formationerne i undergrunden under havbunden. Meromkostningen kan opfattes som en risikopræmie for at sikre en sikker og kontrolleret håndtering af borespåner behæftet med OBM. De velfærdsøkonomiske beregninger i projektet omfatter såvel omkostninger ved bortskaffelsen som værdien af miljøeffekterne i kroner og ører.
Beregningerne viser, at Injektion under havbund i samme felt giver de laveste velfærdsøkonomiske omkostninger - 1.170 kroner pr. ton, Bortskaffelse på land koster 1.666 kroner pr. ton, Injektion under havbund i andet felt giver de højeste velfærdsøkonomiskeomkostninger på 1.793 kroner pr. ton. Det er lykkedes at værdisætte de miljøkonsekvenser, som er forbundet med energiforbruget - det vil sige luftforureningen. Men man bør fortolke resultaterne varsomt, da der er væsentlige miljøpåvirkninger, som det ikke har været muligt at værdisætte. Det gælder eksempelvis påvirkning af bundfauna omkring platforme og påvirkning af marine fødekæder. Når man skal sammenligne de velfærdsøkonomiske omkostninger ved de tre metoder bør miljøpåvirkninger i form af olie- og tungmetalindhold i havet altså indgå i overvejelserne.det er også vigtigt at bemærke, at injektion under havbund er en beslutninguden mulighed for fortrydelse, da det ikke er muligt at få de bortskaffede materialer op igen. Projektresultater Miljøpåvirkning i havet ikke værdisat De velfærdsøkonomiske omkostninger udtrykker det tab, som samfundet bliver påført ved hver af de tre alternative metoder til bortskaffelse. Hertil kommer velfærdstabet som følge af de miljømæssige konsekvenser. De velfærdsøkonomiske omkostninger omfatter både de samlede økonomiske ressourcer, det vil sige udgifterne ved alternativerne, og miljøeffekterne. Analysen har i videst muligt omfang søgt at beregne værdien af miljøeffekterne i kroner og ører. Hvor dette ikke har været muligt, er miljøeffekter alene opgjort i tons. Det er primært lykkedes at værdisætte emissioner til luft. Det beregnede resultat indeholder kun værdien af miljøkonsekvenser forbundet med energiforbruget. Det drejer sig om emissioner til luft fra transporten af det forurenede materiale og luftforurening i forbindelse med selve injektionen og processen på genanvendelsesvirksomheden. De stoffer, som forurener luften, er blandt andre: CO2 (kuldioxid), SO2 (svovldioxid), NOx (kvælstof oxider), HC (kulbrinte), CO (kulilte) og PM10 (partikler). OBMs påvirkning af bundfauna omkring platforme og påvirkning af marine fødekæder er ikke værdisat, men er alene opgjort i tons. Det skyldes, at det ikke har været muligt at finde priser på miljøeffekterne af olierester og tungmetaller i havet. Disse miljøeffekter er hele årsagen til, at OBM ikke må udledes til havet, men skal bortskaffes på anden vis. Beløbene skal derfor tages med forbehold, og såvel oliesom tungmetalindhold og øvrige hjælpestoffer bør tages med i overvejelserne. Transporten koster Injektion under havbund i samme felt giver de laveste velfærdsøkonomiske omkostninger på 1.170 kroner pr. ton. Bortskaffelse på land koster 1.666 kroner pr. ton, mens injektion under havbund i andet felt giver de højeste velfærdsøkonomiske omkostninger på 1.793 kroner pr. ton.
På grund af den manglende transport har injektion under havbund både de laveste udgifter og den laveste værdi af miljøeffekter. Bortskaffelse på land har samlet set de dyreste miljøkonsekvenser af de tre bortskaffelsesmetoder. Miljøkonsekvenser udgør cirka 10 procent af nettoomkostningerne ved at bortskaffe spånerne på land. Her skal dog tages det forbehold, at ikke alle miljøkonsekvenser er værdisat. At injektion under havbund i andet felt er den dyreste løsning skyldes hovedsagelig, at transporten hen til det andet felt ikke er meget billigere end at sejle ind til land og derefter køre med lastbil. Transportskibene sejler nemlig det samme antal ture, men blot med en kortere afstand. Det er lejen af skib og containere - og ikke dieselforbruget - der især koster, og derfor bliver transportomkostningerne til det andet felt forholdsvis høje. Udsving på plus/minus 100 kroner pr. ton En række følsomhedsanalyser for de velfærdsøkonomiske beregninger har testet resultaternes robusthed over for ændringer i udvalgte størrelser. Følsomhedsanalyserne har til hensigt at belyse, hvilken betydning ændringer i forudsætninger for beregningerne har for resultaterne. Følsomhedsanalyserne viste, at resultaterne er meget robuste overfor ændringer i forudsætningerne for beregningerne. Der er blandt andet udført følsomhedsberegning på højere og lavere kalkulationsrente, pris på boreolie samt priser på miljøeffekter. Desuden er der lavet en følsomhedsberegning, hvor man forudsætter ingen transport på land af borespånerne. Udsvinget i nettoomkostningerne spænder fra cirka plus 200 til minus 350 kroner pr. ton for de udførte følsomhedsanalyser. Analysen vurderer, at det mest sandsynlige udsving vil ligge i størrelsesordenen plus/minus 100 kroner pr. ton. Injektion under havbund er fortsat det billigste alternativ i alle følsomhedsanalyserne. Bortskaffelse på land og injektion i andet felt ligger i grundscenariet forholdsvis tæt på hinanden. Forskellen er på 127 kroner pr. ton. Men der skal alligevel forholdsvis meget til for at rykke balancen mellem de to. Rangordenen er her stort set uændret i alle følsomhederne. Summary: The risk of marine pollution from drill cuttings generated by offshore oil rigs can be avoided for DKK 3 4 million per year A cost-benefit analysis performed by the Danish EPA shows that it only costs approximately DKK 3 4 million per year to avoid the risk from drill cuttings contaminated with oil-based muds (OBM). The cuttings are a waste product generated when drilling for oil in the sea. The waste product contains oil residues and heavy metals, which can have potentially harmful environmental effects on the benthic fauna and marine food chains. The figure of DKK 3 4 million per year is the extra cost to society of disposing of the contaminated drill cuttings on land instead of injecting the well cuttings beneath the sea floor in the oil fields. Fakta: Projekttitel: Samfundsøkonomisk analyse af bortskaffelse af borespåner behæftet
med oliebaseret boremudder (OBM) fra olieplatforme Udarbejdet af: Miljøstyrelsen Trykt publikation: Der findes ingen trykt publikation Elektronisk publikation: "Samfundsøkonomisk analyse af bortskaffelse af borespåner behæftet med oliebaseret boremudder (OBM) fra olieplatforme", Miljøprojekt nr. 736, Miljøstyrelsen, 2002, www.mst.dk/udgiv/publikationer/2002/87-7972-358-6/html/ Finansiering: Miljøstyrelsen Yderligere oplysninger, Økonomikontoret, Miljøstyrelsen, tlf. 32 66 01 00 Vurderingerne i projektartiklen står den udførende institution for. De er ikke nødvendigvis identiske med Miljøstyrelsens. Trykte publikationer kan købes i Frontlinien, Strandgade 29, 1401 København K, tlf. 32 66 02 00, e-mail: frontlinien@frontlinien.dk Facts: Project title: Cost-benefit analysis of the disposal of drill cuttings contaminated with oil-based muds (OBM) from offshore oil rigs Performing organization(s): Danish EPA Printed publication: No printed publication available Electronic publication: Samfundsøkonomisk analyse af bortskaffelse af borespåner behæftet med oliebaseret boremudder (OBM) fra olieplatforme (Cost-benefit analysis of the disposal of drill cuttings contaminated with oil-based muds (OBM) from offshore oil rigs), Environmental ProjectNo. 736, Danish EPA, 2002, www.mst.dk/udgiv/publikationer/2002/87-7972-358-6/html/ Only available in Danish Financing: Danish EPA Further information:
Economy Division, Danish EPA. Phone: +45 3266 0100