Styr på medicinen Side 6. Amtet roser CISS Side 3. IT på pumperne Side 8

20 Styr på medicinen Side 6 Amtet roser CISS Side 3 IT på pumperne Side 8 2005

Godt halvvejs - og allerede en succes Et uafhængigt konsulentfirma er, af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, blevet bedt om at kigge på Den Jysk-fynske It-satsning, her knap tre år inde i projektperioden. Midtvejsevalueringen er naturligvis blevet ventet med spænding - også på CISS - men da den kom i midten af oktober, viste den sig at være ventetiden værd: I forbindelse med evalueringen har konsulentfirmaet blandt andet spurgt en række virksomheder om deres erfaringer med at samarbejde med kompetencecentrene. Omkring 90 procent af virksomhederne svarer, at de forventer, at samarbejdet vil styrke deres konkurrenceevne - og hver tredje virksomhed forventer øget beskæftigelse som følge af de projekter, de har været med i. "Det er en flot vurdering, ikke bare for CISS men for hele den Jysk-fynske It-satsning. Den viser blandt andet, at vi her i CISS har langt højere aktivitetsniveau end forventet på nuværende tidspunkt. Højere aktivitetsniveau betyder samarbejde med flere virksomheder - og det igen betyder øget medfinansiering", fortæller en tilfreds direktør Kim Guldstrand Larsen, CISS. Midtvejsevalueringen blev offentliggjort omtrent samtidig med, at Folketinget vedtog fordeling af knap 900 millioner til forskning, innovation og it. Heraf er de 90 millioner øremærket til regional satsning. Direktør Kim Guldstrand Larsen, CISS Samarbejde er vejen frem "En af forklaringerne på centrets succes er, at vi har haft held til at involvere flere folk fra vores bagland, blandt andet fra Afdeling for Proceskontrol og Institut for Datalogi", forklarer Kim Guldstrand Larsen og fortsætter: "Målet er klart: At samle alle gode kræfter omkring indlejrede software systemer. Og ikke bare her på Aalborg Universitet men også på nationalt - og gerne på internationalt plan. Vi samarbejder med DTU, CSI, Mads Clausen Instituttet og andre relevante forsknings- og uddannelsesinstitutioner omkring flere konkrete projekter." Sidste år etablerede EU-kommissionen - sammen med 17 europæiske ledere fra forskning og erhvervsliv med hensyn til indlejrede software systemer - en ny strategisk satsning indenfor det kommende syvende rammeprogram, ARTEMIS, der har til formål at sikre Europa førertrøjen med hensyn til forskning og udvikling inden for indlejrede software systemer. "Noget af det, ARTEMIS arbejder med, er centre på tværs af nationerne", forklarer Kim Guldstrand Larsen, der ser store fordele i et sådan samarbejde. Lad os netværke CISS er desuden involveret i to højteknologiske netværk. "Det er KomIalt og Mobile Systems. I KomIalt - vidennetværket for pervasive communication - er CISS en af de fem kerneaktører. Det er et nationalt it-samarbejdsprojekt, hvorimod Mobile Systems er en Aalborg baseret satsning, - igen med CISS som en af hovedaktørerne. Her har vi foreløbig haft to en halv dags scenarieworkshop. Det kom der en særdeles visionær hvidbog ud af, hvori vi prøver at give nogle bud på, hvordan mobilverdenen vil se ud i løbet af en årrække", forklarer Kim Guldstrand Larsen. Forskning, projekter i samarbejde med virksomheder og andre forskningsinstitutioner samt netværksprojekter i ind- og udland - aktivitetsniveauet er højt i CISS. Og i foråret 2006 stiger det yderligere, når CISS og Aalborg 27. 28. marts 2006 skal være vært for SummIT 06 - en stor konference arrangeret i samarbejde med de andre tre kompetencecentre under Den Jysk-fynske It-satsning samt Det Jysk-fynske Erhvervssamarbejde. Konferencen zoomer ind på den jysk-fynske it-satsnings projekter, resultater og it-kompetencer. Nogle af landets bedste it-forskere og de mest innovative virksomheder fortæller om den nyeste it-forskning og innovation. SummIT 06 er også stedet, hvor erhvervsliv, forskere og den politiske verden mødes for at diskutere og sætte nye mål for, hvordan it-forskning og erhvervsliv kommer endnu tættere på hinanden. Mere herom i særnummeret af CISS' nyhedsbrev, der udkommer primo marts 2006. 20 2

Fuldmægtig i Nordjyllands Amt, Vivian Grauting CISS fortjener at blive videreført Fuldmægtig i Nordjyllands Amt, Vivian Grauting, roser CISS for de flotte resultater, centret allerede har opnået, og hun glæder sig over de foreløbige udmeldinger fra Videnskabsministeriet. En af de offentlige institutioner i regionen, der har været med til at skyde penge i CISS, er Nordjyllands Amt. Her sidder fuldmægtig i Erhvervs- og Arbejdsmarkedsafdelingen Vivian Grauting, og hun lægger ikke skjul på, at hun i høj grad synes, at amtet har fået valuta for pengene. "Vi er stolte over det, CISS har opnået. Den midtvejsevaluering, som Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har fået udarbejdet, viser, at CISS er et af de centre under Den Jysk-fynske Itsatsning, der har opnået de bedste resultater. CISS har fået etableret flest samarbejdsprojekter med virksomheder, og centret kommer bredt rundt i regionen med sine samarbejder - også til de små og mellemstore virksomheder og dem i yderområderne", påpeger Vivian Grauting. Ud til alle slags virksomheder "CISS har været gode til at sigte mod en bred skare af virksomheder, således at det også har været andre end de traditionelt højteknologiske virksomheder, der har glæde af samarbejder med ph.d.-studerende og af forskningsprojekterne. Så jeg synes bestemt, at vi her i Nordjyllands Amt får det, vi har ønsket os af CISS", understreger Vivian Grauting. Derfor ser hun også gerne, at CISS finder en vej til at fortsætte, når projektperioden officielt udløber med udgangen af 2006. "De 90 millioner kroner fra Videnskabsministeriet til regionale projekter er et godt skulderklap. Det viser, at også ministeriet gerne vil se et øget samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv fremover. Nu drejer det sig om at få medfinansieringen på plads", forklarer Vivian Grauting. Samarbejdet skal udbygges Hun er godt klar over, at kommunalreformen og det ændrede landkort vil få indflydelse på CISS. "Det bliver jo ikke amtet men derimod det nye Vækstforum, der tiltræder til april 2006, der skal sikre den regionale medfinansiering, når projektperioden udløber", fortæller Vivian Grauting. "Det er vigtigt at få udbygget samarbejdet med erhvervslivet i regionen - og dermed medfinansieringen fra virksomhederne. CISS gør allerede meget, men den regionale Erhvervscervice kunne også være en nyttig medspiller, når man skal nå ud til endnu flere virksomheder. Et af CISS' egne forslag har også været at oprette lokale satellitter rundt om i regionen for at øge synligheden. Og endelig må vi ikke glemme Summit 06 på Hotel Hvide Hus, Aalborg 27.-28. marts 2006. Et så stort arrangement, som CISS skal være vært for, vil bidrage til at styrke profileringen af CISS - både internt i regionen, men også i det øvrige land", slår Vivian Grauting fast. 203 3

Personlig service på mobilen En række messegæster på International Wireless Summit i Aalborg i september fik serviceoplysninger på deres mobiltelefoner via Bluetooth. Forsøget var en succes, og parterne arbejder nu videre med projektet og dets mange muligheder. En række af gæsterne på konferencen IWS, International Wireless Summit fik en ganske særlig service: De blev budt velkommen i Aalborg Lufthavn, havde adgang til opdaterede vejrudsigter, hotel-info, programmet for konferencedagene - og en masse nyttig turistinformation om Aalborg. Alt sammen på mobiltelefonen. De fik også løbende besked, hvis der var ændringer i konferenceprogrammet. Disse gæster havde alle to ting til fælles: De havde en moderne mobiltelefon med Bluetooth og Java. Og de havde været inde på en hjemmeside og udfyldt et interesseskema og downloadet en særlig applikation, der gjorde det muligt at modtage de målrettede informationer. Fik øje på IWS-konferencen Det var kommunikationsvirksomheden N'volve fra Aalborg, der tog initiativ til projektet. "Vi samarbejdede i forvejen med BLIP Systems, og her kom vi til at tale om, at det måtte være muligt at lave en eller anden afprøvning af teknologien i større målestok. Vi fandt så ud af, at der var denne IWS-konference og tænkte: 'Her vil der være stor chance for, at mange af deltagerne har mobiltelefoner, der er så nye, at de vil kunne benytte teknologien'", forklarer adm. direktør Claus Holmen, N'volve, og direktør Peter Knudsen, BLIP Systems, supplerer: "Mens N'volve havde kontakterne, så havde vi teknikken. Sammen med Institut for Datalogi og CISS kunne vi så levere en samlet teknisk løsning." Man fordelte arbejdet, sådan at Database-og Programmeringsteknologi ved Center for Datalogi udviklede et Content Management System, BLIP System leverede den mobile klient og netværket, mens CISS var involveret i tests af alle delene. CISS bidrog også økonomisk, sammen med Den Obelske Familiefond og Spar Nord Fonden, til, at projektet kunne gennemføres. Alt det indholdsmæssige - alle informationerne - sad folkene på N'volve og skrev - ofte i sene nattetimer. 'Dagens ret' på mobilen En række basestationer rundt omkring - i Aalborg Lufthavn, på fire hoteller samt på Aalborg Kongres & Kultur Center - sørgede for, at kongresdeltagerne kunne få nødvendig info tilsendt gratis via Bluetooth. Det var alt fra generelle velkomster til besked om ændringer i programmet, dagens ret på hotellet eller lignende. Og det interesseskema, som deltagerne havde udfyldt, gjorde, at de primært fik besked om de ting, som de selv havde bedt om at få besked om. Efter konferencen har de fire samarbejdsparter samlet op og evalueret. Og der er ingen tvivl: Der er store perspektiver i at udvikle systemet og gøre det klar til kommerciel brug. "Bluetooth basestationerne, der blev sat op i forbindelse med konferencen, sidder der stadig. Derfor er det naturligt at arbejde med en direkte videreførelse her i Aalborg. Desuden er vi, sammen med N'volve i gang med at lave, hvad nordmændene kalder 'verdens første intelligente skicenter' i Vrådal i Telemark - baseret på samme teknologi", fortæller Peter Knudsen fra BLIP Systems. Også på Aalborg Universitet arbejder man videre med erfaringerne. På Institut for Datalogi udvikler man systemet yderligere, og vicedirektør for CISS Henrik Schiøler fortæller, at man for tiden undersøger muligheden for at lave et storskala-forsøg på hele universitetet. Læs mere på www.blipsystems.dk 4 Fra venstre mod højre: Direktør Peter Knudsen, BLIP Systems Vicedirektør Henrik Schiøler, CISS Professor Christian Søndergaard Jensen, AAU Adm. Direktør, Claus Holmen, N volve F A K T A B O K S BLIP Systems blev grundlagt i august 2003 ud fra en vision om at bruge nye mobile teknologier, så som Bluetooth og WiFi til lokationsbaserede tjenester.

Hurtigt tryk på kedlerne Aalborg Industries og CISS er i samarbejde ved at udvikle et nyt stykke software, der forkorter vejen fra matematiske formler på skrivebordet til praktisk test, når nye skibskedler skal udvikles. Og projektleder Claus Karstensen, Aalborg Industries er ikke i tvivl: Mange flere virksomheder burde gå i kompagniskab med CISS! På Aalborg Havn ligger den sidste gigant fra Aalborgs tid som skibsværftsby. Det er Aalborg Industries, og ikke nok med at virksomheden har overlevet - det går rigtig godt, og der er travlhed på virksomheden, der fremstiller kedler, primært til skibsfarten. En af forklaringerne på succesen ligger i den løbende produktudvikling. "Når vi udvikler nye kedler, laver vi forskellige beregningsmodeller på den software, der styrer blandt andet vandstand og temperatur i kedlerne. Men vores nuværende system kan ikke håndtere de nye reguleringsalgoritmer, der er udviklet. Så vi kontaktede nogle underleverandører for at få dem til at finde en løsning til os", fortæller projektleder Claus Karstensen, Aalborg Industries. Men de forslag, som underleverandørerne kom med, var ikke optimale. Så faldt Claus Karstensen i snak med vicedirektør Henrik Schiøler, CISS. Valgt at bruge åbne standarder "Han tilbød et samarbejde omkring udvikling af et system, der passede til vores behov. Jeg var skeptisk i starten, fordi strategien her på Aalborg Industries på det tidspunkt var, at man ikke ville have hardware- eller softwareudvikling i huset. Men direktionen gav tilladelse til udvikling af et prototypesystem, som vi kunne præsentere - og så fik vi mandat til at udvikle et kommercielt produkt", forklarer Claus Karstensen. "Vi har valgt at prøve, så langt det overhovedet er muligt, at benytte standard teknologi - det, man kalder COTS, Commercial Off The Shelf. Altså software baseret på åbne standarder som Linux og almindelig pc-hardware. Men det, vi udvikler, er i høj grad et sikkerhedskritisk system. Vanddamp er jo en usynlig luftart, og det er utroligt vigtigt, at den vanddamp, der kommer ud af kedlerne, er ren - blot få vanddråber kan smadre turbinebladene", fortæller Henrik Schiøler. To studentergrupper og flere phd-studerende arbejder for øjeblikket med projektet, der forventes afsluttet i løbet af et par år. Brug dog universitetet! "Det er en fantastisk styrkelse for en Research & Development-afdeling som vores, at vi kan trække på den viden, der er på Aalborg Universitet. Vi er i sagens natur meget produktorienterede, mens folkene på universitetet, Jens Dalgaard Nielsen og Jan Jakob Jessen, har den nødvendige ekspertise", påpeger Claus Karstensen og fortsætter: "Der burde være mange flere virksomheder, der benyttede sig af muligheden for at etablere samarbejder mellem virksomhed og forskningsmiljø. De er jo fantastiske dygtige derude på AAU! Og jeg tror på, at Danmark bliver rigere, når forskning og erhvervsliv samarbejder." Vil du vide mere om samarbejdet mellem Aalborg Industries og CISS, så kontakt Henrik Schiøler på henriks@ciss.dk eller Claus Karstensen på cka@aalborg-indistries.dk Vicedirektør Henrik Schiøler, CISS (tv.) Projektleder Claus Karstensen, Aalborg Industries 205

Research Scientist Michael Agerkvist Petersen, Novo Nordisk A/S Software skal styre medicinen Da Novo Nordisk A/S i Bagsværd fik brug for et kompetenceløft inden for objektorienteret analyse og design, faldt valget af samarbejdspartner på CISS. Som med al udvikling i medicinalindustrien, er det hele meget tys-tys, men på et tidspunkt vil en masse patienter verden over få glæde af resultatet af samarbejdet. "Jeg har arbejdet i GateHouse, da de havde en afdeling i København, og kendte derfor CISS via samarbejdet i ProSoft, et netværk af private virksomheder og offentlige forsknings- og uddannelsesinstitutioner (-se www.komit.tekkva.dk/page149.aspx). Så da afdelingslederen i den afdeling, hvor det nye projekt bliver udført, spurgte efter nogen, der kunne hjælpe vores softwareudviklere med et kompetenceløft, kom jeg til at tænke på vicedirektør Arne Skou fra CISS. Han havde på et tidspunkt fortalt om et lignende projekt med Siemens, og da jeg kender den metode, som CISS underviser i, fra tidligere uddannelse, mente jeg, at den også måtte passe godt til os", fortæller Research Scientist Michael Agerkvist Petersen, Novo Nordisk A/S. "Det er en utrolig spændende opgave at få. Dels er virksomheden jo internationalt kendt - og dels er det en helt anden type virksomhed, end vi normalt samarbejder med. Samarbejdet startede i maj, og foreløbig har vi gennemført et to dages kursus og en opfølgningsdag med den gruppe medarbejdere, det her drejer sig om", forklarer vicedirektør Arne Skou, CISS. Han har samlet et team på tre medarbejdere fra Institut for Datalogi Aalborg Universitet, der skal bistå Novo Nordisk med de forskellige aspekter af kompetenceudviklingen. Sikker medicingivning "Vi forventer, at CISS over de næste par år hjælper os med kompetenceopbygning, både i form af egentlig undervisning og med coaching i forbindelse med vores projekt" siger Michael Agerkvist Petersen - og løfter så lidt af sløret for det hemmelige udviklingsprojekt. "Projektet er et nyt Protein Delivery Device, og vi forventer, at det - ligesom Novo Nordisk's øvrige devices - skal masseproduceres. Da det skal bruges til at indgive medicin til patienter, stilles der store krav til sikkerheden - og masseproduktionen stiller store krav til en lav kostpris." Michael Agerkvist Petersen fortæller, at samarbejdet med CISS indgår i virksomhedens interne Lean&Flexible projekt, hvor målet er at forbedre hele udviklingsprocessen, det vil sige, at udviklingstiden og udviklingsomkostningerne skal nedsættes. "Samtidig arbejder vi hen mod en øget fleksibilitet i projekterne, der gør, at vi er mere effektive, når det gælder om at håndtere ændringer i projekterne. Og vi skal naturligvis løbende søge at minimere uventede problemer sent i projektet", forklarer Michael Agerkvist Petersen, der er overbevist om, at samarbejdet med CISS hjælper Novo Nordisk på vej mod målet. Kontakt Vicedirektør Arne Skou, CISS, ask@ciss.dk, hvis du vil vide mere om skræddersyet kompetenceudvikling til virksomheder. Besøg også Novo Nordisk A/S på www.novonordisk.com 206

Skift sprog - og tjen penge Kan det betale sig at skifte programmeringssprog, når man arbejder med indlejrede realtidssystemer? Det skal lektor Hans Søndergaard undersøge - og teorierne skal afprøves på virksomheden FOSS, der er spændt på resultatet. Lektor Hans Søndergaard underviser på Vitus Bering Danmark i Horsens. Men fra 1. august i år og halvandet år frem skal han også være på CISS og arbejde med et projekt, der følges med interesse fra flere sider. "Målet med projektet er at vise, at Java, eller mere præcist, Ravenscar-Java profilen, kan være et godt alternativ til de mest gængse programmeringssprog, for eksempel C++, når vi arbejder med indlejrede softwaresystemer med realtidskrav", forklarer Hans Søndergaard og fortsætter: "Når man programmerer i Java, er produktiviteten cirka 40 procent bedre, end når man programmerer i C/C++. Men det er jo ikke nok. Jeg skal også kunne dokumentere, at systemet er forudsigeligt og stabilt. I et realtidssystem er det vigtigt, at systemet overholder svartiderne." Hurtigere - og færre fejl CISS repræsentant på projektet er lektor Bent Thomsen, Institut for Datalogi på AAU. Og han ser store muligheder i projektet: "Drømmescenariet er, at folk i industrien kan øge deres produktionseffektivitet, samtidig med at der sker færre fejl i programmeringsprocessen. Højniveau-sprog har nemlig nogle egenskaber, der gør det umuligt at lave visse typer programmeringsfejl, som man godt kan komme til at lave i eksempelvis C++", påpeger Bent Thomsen. Mens Hans Søndergaard er manden, der har stor erfaring i at skrive realtidsapplikationer, er Bent Thomsens interesse og viden fokuseret mod højniveau programmeringssprog. "Vi vil forsøge at implemente Ravenscar-Java profilen på en ajile aj-100 processor. Så skal vi have nogle folk koblet på projektet, der kan lave formelle modeller og relatere dem til implementationer i Ravenscar-Java profilen. På den måde kan vi analysere systemer hele vejen fra specifikation til implementation. Dette er netop et af CISS kernekompetence-områder, fortæller Bent Thomsen. Bliver vi hurtigere? Næste skridt er at få implementationen afprøvet i et realistisk univers, og her er valget faldet på FOSS Analytical A/S i Hillerød. FOSS udvikler, producerer og sælger udstyr til blandt andet kemisk og mikrobiologisk analyse til brug i fødevareindustrien, ved lægemiddelproduktion, i den kemiske industri med mere. "For vores kunder er driftssikkerhed vigtigt. Derfor er det først og fremmest afgørende for os, at systemet er pålideligt. Dernæst skal vi se på produktiviteten: Bliver vi hurtigere til at udvikle systemer, hvis vi skifter programmeringssprog? Og endelig vil vi også gerne vide, om det er nemmere at analysere på", fortæller software arkitekt Martin Astradsson, FOSS. Han fortsætter: "Vi går ind i det her med åbent sind og har hverken "giftet os med" C++ eller Java på forhånd. Men uanset udfaldet får de medarbejdere, der deltager i udarbejdelsen af en sådan industricase, et kompetenceløft - og samtidig et motivationsløft. Det er jo spændende at være med til at arbejde med 'up front technology'!" "Generelt styrker sådan et samarbejde virksomheden, og ideelt set burde alle virksomheder med jævne mellemrum lave samarbejdsprojekter med universiteterne og ingeniørhøjskolerne", slår Martin Astradsson fast. Læs mere om projektet på www.cs.aau.dk/ravenscar. Besøg også FOSS A/S på www.foss.dk. Fra venstre mod højre: Lektor Hans Søndergaard, Vitus Bering Danmark Software Arkitekt Martin Astradsson, FOSS A/S Lektor Bent Thomsen, AAU 7

Hold varmen - men spar på strømmen Varmekredsen i airconditionanlæg er store energislugere. Derfor er CISS, sammen med Grundfos, Teknologisk Institut og Exhausto, i gang med at finde en måde at skrue ned for elforbruget på - uden at skrue ned for varmen eller ventilationen. På Teknologisk institut i Tåstrup står et testanlæg bestående af blandt andet et varme- og ventilationsanlæg fra Exhausto og en pumpe fra Grundfos. Og i Aalborg, på CISS, er ph.d.-studerende Mohammad Komareji i gang med at udvikle algoritmer, metoder til at regulere pumpen, så der hele tiden pumpes vand rundt i varmeanlægget - men med et minimum af strømforbrug. Vicedirektør i CISS Jakob Stoustrup er selv involveret i projektet. "Det er ren matematik det her - men vi kan faktisk programmere os til en besparelse på rundt regnet 30 procent i strømforbrug. Det er naturligvis dejligt i private hjem. Men prøv at forestille dig, hvad det betyder i lufthavne, på store arbejdspladser og i indkøbscentre, hvor de kører med nogle enorme varme- og ventilationsanlæg", påpeger Jakob Stoustrup. Ventiler ud - pumper ind Exhausto producerer varme- og ventilationsanlæg. "Normalt, når vi sælger et varmegenvindingsalæg med en vandvarmer, bliver den koblet op via en ventil. I projektet her erstatter vi ventilen med en Grundfos-pumpe, der kan kapacitetreguleres, så den ikke yder mere end absolut nødvendigt. Lykkes projektet, kan vi udvikle et helt nyt el-besparende anlæg, der bygger på den teknologi", forklarer project manager Finn Nielsen fra Exhaustos Development Department. Hans kollega på Grundfos, chefingeniør Niels Bidstrup, er lige så engageret i projektet: "Der er en masse indgroede fordomme omkring disse applikationer i vores verden - for eksempel om at man endelig ikke må bruge hastighedsregulerbare pumper i dele af varme- og ventilationsanlægget, men derimod skal tilstræbe et konstant flow. Vi må have undersøgt, om det har noget på sig - eller om det virkelig bare er myter. Når det er afklaret, skal vi finde ud af, hvordan vi anvender de hastighedsregulerbare pumper, så vi sparer flest mulige kilowatttimer om året", forklarer Niels Bidstrup. Fra venstre mod højre: Projektleder Niels Bidstrup, Grundfos Medvejleder Henrik Rasmussen, AAU Vicedirektør Jacob Stoustrup, CISS Otto Paulsen, Teknologisk Institut Projektleder Peter Svendsen, Teknologisk Institut 8

Fra venstre mod højre: Projektleder Peter Svendsen, Teknologisk Institut Projektleder Finn Nielsen, Exhausto A/S Projektleder Niels Bidstrup, Grundfos A/S Fjernmålinger Selv om testanlægget står i Tåstrup, kan ph.d.-studerende Mohammad Komareji godt sidde hjemme på Aalborg Universitet og måle på det. "Vi har lavet en såkaldt "tunnel" under Teknologisk Instituts firewall, der gør det muligt at hente måledata til Aalborg - og sende styredata den modsatte vej via internettet", forklarer Jakob Stoustrup. Projektleder på projektet er maskiningeniør Peter Svendsen, Teknologisk Institut. Og han følger Mohammad Komarejis projekt tæt. "Projektet er sat til at skulle vare to år, mens et ph.d.-projekt tager tre år. Så vi har "strakt" projektperioden lidt, så vi kan følge projektet helt til dørs", fortæller Peter Svendsen og fortsætter: "Der er et enormt potentiale, hvis projektet lykkes. Alene i Danmark taler vi om en el-besparelse på i omegnen af 100 gigawatttimer årligt - svarende til elforbruget i knap 25.000 husstande". Ph.d. studerende Mohammad Komareji, CISS Medvejleder Henrik Rasmussen, AAU 9

Ph.d'er på anparter CISS i Aalborg og CSI i Sønderborg deles om ph.d.-studerende Rune Torbensen, der trækker på viden fra begge centre - og som kan sidde nede i Sønderborg og, via videokonferencesystem, være i stue med sin vejleder. Den 1. oktober startede endnu en ph.d.-studerende, Rune Torbensen, på CISS. "Rune skal blandt andet arbejde med modularisering af kommunikationskomponenter til Home Automation, så for eksempel mennesker med handicap kan styre en lang række maskiner og funktioner i deres hjem ved hjælp af trådløs teknologi - for eksempel Bluetooth. Sådan nogle systemer findes i et vist omfang allerede - men de er proprietære systemer, det vil sige, at de forskellige systemer ikke kan "tale sammen". Derfor er det meningen, at det, Rune skal udvikle, skal bygge på åbne standarder", forklarer Rune Torbensens vejleder, vicedirektør Henrik Schiøler, CISS. Øverst: Vicedirektør Henrik Schiøler, CISS På skærmen: Ph.d. studerende Rune Torbensen, CISS/CSI Det er nu ikke meget, vejlederen ser til sin ph.d.-studerende. Rune Torbensen bor nemlig i Sønderborg og har sin daglige gang på Center for Software Innovation, CSI, der, ligesom CISS, er et it-kompetencecenter under Den Jysk-fynske It-satsning. Derfor er der også lavet en samarbejdsaftale mellem CISS og CSI vedrørende Rune Torbensen. Ph.d eren som videnbærer "CISS' styrke er kommunikation - altså at få den indlejrede software til at "tale" med andre komponenter, for eksempel via trådløs teknologi. Her har CISS en unik ekspertise, og den ekspertise har vi stor interesse i at gøre brug af hernede på CSI, hvor vi i højere grad er knyttet op på det, man kalder mekatronik. Derfor regner vi med, at samarbejdet mellem CSI, CISS og Rune vil betyde, at Rune bliver en slags videnbærer mellem centrene", forklarer adm. direktør for CSI Bo Balstrup. "Jeg kommer selv fra erhvervslivet, hvor jeg har mine rødder i mekatronikken, så derfor ledte jeg efter en vejleder til mit ph.d-projekt, der havde stor viden om trådløs teknologi, her fandt jeg Henrik Schiøler på CISS", supplerer Rune Torbensen. Vejledning på video Som alle andre ph.d.-studerende er Rune Torbensen, som en del af kontrakten, forpligtet til at undervise på Aalborg Universitet et vist antal timer om måneden. Han er derfor projektvejleder for en gruppe 7. semesters studerende, der er i gang med et projekt inden for det område, hvor Rune Torbensen selv arbejder. "I princippet er jeg i Aalborg en uge hver sjette uge, men de studerende kan have brug for yderligere vejledning, og det er ikke sikkert, at holdet kan vente på, at jeg kommer fysisk til stede - eller jeg kommer til Aalborg. Derfor er vi koblet op via et videokonferencesystem, så vi kan holde vejledermøder, hvor vi kan se hinanden, mens vi taler sammen - også selv om jeg sidder i Sønderborg. Det bruger jeg i øvrigt også, når jeg selv har brug for vejledning hos Henrik Schiøler", forklarer Rune Torbensen, der ikke føler sig spor splittet, selv om han har to forskellige "arbejdsgivere" - en i hver ende af Jylland. Ønsker du information om samarbejdsprojekter med ph.d.-studerende, kontakt CISS på: cissinfo@ciss.dk F A K T A B O K S CSI - Center for Software Innovation CSI er en erhvervsdrivende fond, der blev etableret i oktober 2002. Centret skal styrke samarbejdet mellem industri og universitet i det syd- og sønderjyske - især med fokus på indlejrede mekatroniske systemer. Foruden CISS samarbejder CSI bl.a. med SDU og Alexandra Instituttet. 20 10

Sådan går det... Tingene går stærkt på CISS, og der starter hele tiden nye projekter, mens andre kører videre hen over projektperioden. Her på siden finder du en update på et par af de projekter, der har været omtalt før. Klimastyring med krølle på halen De to ph.d.-studerende Jens Alsted Hansen og Jan Jacob Jessen er nu cirka to tredjedele henne i deres ph.d.projekt, der går ud på at udvikle et intelligent klimastyringsanlæg i samarbejde med virksomheden Skov A/S. Da det ikke er etisk forsvarligt at køre test med levende svin, har man i Syvsten opbygget en test-stald - men uden dyr. I stedet må man simulere dyrenes kropsvarme. Klimaanlæg og sensorer er nu på plads, og de to studerende er så småt startet på at teste de udviklede metoder. I nærmeste fremtid skal de have installeret kameraer i stalden. Når det endelige system skal tages i drift, vil landmanden kunne bruge dem til at overvåge dyrenes adfærd. Men lige nu har de først og fremmest til formål at kontrollere, at systemets aktuatorer virker, som de skal. Modeller til store muskler Samarbejdet mellem ph.d.-studerende John Knudsen og MAN B&W har nu stået på i halvandet år. Det går ud på at undersøge, om overvågningen og kontrollen af MAN B&W's store dieselmotorer kan styres af modelgenereret software. "Hvor første fase gik ud på at undersøge, hvordan MAN B&W kan bruge modelbaseret software, er vi nu gået over i anden fase. Her afprøver MAN B&W, sammen med os, de værktøjer og metoder, vi undersøgte i første fase, i lidt bredere skala", forklarer John Knudsen og fortsætter: "Vi håber naturligvis, at MAN B&W får et system op at køre, der kan sikre bedre dokumentation - ikke mindst af hensyn til virksomhedens kunder. At arbejde modelbaseret er jo at skabe en visuel kode - en slags avanceret "tegn og fortæl", der anskueliggør processen." Pervasive Healthcare Projektet, der er igangsat under Den Jysk-fynske It-satsning med CISS og Zealand Care, går i korthed ud på at sætte skub i et samarbejde mellem forskningsmiljøer og virksomheder, med det formål at fremme udviklingen af intelligente hjælpemidler (pervasive healthcare) med udgangspunkt i brugernes behov - nemlig de ældre og handicappede. Den 20. september blev der holdt et stort fremtidsværksted i Medico Business Park i Rørbæk med nogle små it-virksomheder og en lang række producenter af hjælpemidler til funktionshæmmede. "Vi diskuterede intelligente hjælpemidler - og foreløbig er der kommet ét konkret projekt ud af fremtidsværkstedet: Zealand Care har, sammen med NoCon, udviklet - og taget patent på - en prototype til en kørestol, der styres ved hjælp af bevægelses-sensorer. Desuden er nogle af deltagerne i gang med at udvikle en brugervenlig virtuel markedsplads til ældre, kaldet Victoria", fortæller vicedirektør Henrik Schiøler, CISS. Som igangsætter-projekt er Pervasive Healthcare stort set afsluttet. Men der er blevet etableret en lang række spændende samarbejder, som vi kommer til at høre mere til i de næste par år. Læs mere om nuværende og afsluttede projekter på www.ciss.dk 20 11

Få papir på hinanden Juristerne på Aalborg Universitet står klar til at hjælpe, når CISS og virksomhederne indgår samarbejdsaftaler - og de vil gerne ind i samarbejdet tidligst muligt. På Aalborg Universitet bliver der hvert år indgået mere end 400 samarbejdsaftaler mellem virksomheder og universitetet. Nogle af disse samarbejdsaftaler er CISS involveret i. Men der er en anden afdeling på universitetet, der altid er på banen, når disse aftaler skal ned på papir - og det er Patent- & Kontraktenheden. Her sidder Cand. Jur. Louise Bornebusch Lund, sammen med sine kollegaer, og sørger for. at erhvervsliv og universitet får papir på hinanden, når der skal etableres samarbejdsprojekter. "Vi er her for at hjælpe og vejlede, for det er vigtigt, at virksomheden føler sig tryg, når den indgår samarbejde med universitetet. At lukke en forsker ind i en virksomhed, hvor der arbejdes med cutting edge technology, kan være en følsom sag. Men netop derfor giver det tryghed at have en juridisk sparringspartner med, når aftalen skal udformes. Og CISS, der har stor erfaring i samarbejde med erhvervslivet, anbefaler også altid, at deres samarbejdsaftaler med virksomhederne gennemgås af juristerne - for begge parters skyld", forklarer Louise Bornebusch Lund. Hvem har retten? "En af de ting, som virksomhederne ofte er interesseret i at få svar på, er, hvem der har rettighederne til forskningsresultaterne. Som udgangspunkt er det altid den eller de, der har genereret resultaterne, der har retten til det. Det vil sige, at hvis man for eksempel har arbejdet sammen med en ph.d.-studerende, kan man ikke bare frit bruge hans ph.d.-projekt bag efter. Men man kan i kontrakten aftale rettighedsfordelingen på forhånd for at sikre, at virksomheden får eneret til resultaterne. Eneretten til resultaterne kan virksomheden få på almindelige markedsvilkår", forklarer Louise Bornebusch Lund og fortsætter: Så er der det med offentliggørelsen. Vi er, som forskningsinstitution, forpligtet til at offentliggøre alle vores forskningsresultater. Virksomheden har dog mulighed for at beskytte følsomme oplysninger, og de kan sammen med universitetet søge patent på dele af projektet, inden det offentliggøres. Alt det kan vi rådgive om - og vi kan også hjælpe med at søge patent. Derfor er det en rigtig god idé at tage juristerne med på råd så tidligt som muligt, så man kan få en god kontrakt forhandlet på plads". Cand.jur. Louise Bornaebusch Lund, Patent- og Kontraktenheden, AAU Kontakt CISS og hør mere CISS Fr. Bajers Vej 7B DK-9220 Aalborg Ø Tlf. +45 96 35 72 20 E-mail: cissinfo@ciss.dk www.ciss.dk CISS - 20 05 Magasinet er udgivet af CISS, Center for Indlejrede Software Systemer, Aalborg Universitet Ansvarshavende: Direktør Kim Guldstrand Larsen, CISS Tekst: Naia Bang / Texthuset Aalborg Fotos: Lars Horn / Baghuset Stefan Kai Nielsen/Ekko Pressefoto side 6, 8 og 9 Layout: Pernille Fjeldgaard / Realisten Grafisk Tryk: Solo Grafisk A/S Magasinet er trykt i 1.000 eksemplarer, ultimo 2005