www.eva.dk Veje til et styrket forældresamarbejde KL s dagtilbudskonference 17. maj 2017, v. Laura Detlefsen
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) - en statslig organisation, der udforsker og udvikler kvaliteten inden for dagtilbud, skole og uddannelser gennem evalueringer, analyser og redskaber. 2 Pædagogisk arbejde med børneperspektiver
Afsæt for undersøgelsen: Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner (2016) Forskning peger på Et tæt forældresamarbejde understøtter: barnets tryghed og positive følelser ved dagtilbuddet barnets læring fx ved, at pædagogisk personalet vejleder forældre i, hvordan de kan skabe gode læringsmiljøer i hjemmet. (Christoffersen m.fl., 2014; Sammons m.fl., 2015). Mastergruppen for en styrket pædagogisk læreplan har foreslået, at forældresamarbejde indgår som en tværgående dimension i fremtidens læreplansarbejde. Regeringens dagtilbudsudspil peger på potentialet i styrket forældreindflydelse i forældrebestyrelser. 3
Undersøgelsesfokus og datagrundlag Datagrundlag: Undersøgelsesfokus: Forældres og daginstitutioners direkte samarbejde om barnets trivsel, udvikling og læring samt muligheder og udfordringer i samarbejdet. Spørgeskemaundersøgelse blandt 447 daginstitutionsledere Spørgeskemaundersøgelse blandt 751 forældre 12 telefoninterviews med daginstitutionsledere 10 telefoninterviews med forældre (som sidder i forældrebestyrelsen i deres barns daginstitution). 4
1) Opbyg en tillidsfuld relation - Tillid kommer gennem en åben dialog både om det, der fungerer, og det, der er svært - Tillid kommer af at blive inviteret indenfor i barnets hverdag i institutionen - Tillid til personalets faglighed gør forældrene trygge ved at aflevere deres barn i institutionen. 5
2) Mød hinanden som ressourcer Det ressourcefulde møde indebærer: - Udveksling af viden om barnet - Fælles nysgerrighed på det, barnet er optaget af og udtrykker - Respekt for hinandens forskellige perspektiver Det ressourcefulde møde finder særligt sted i opstart og indkøring. Forældrene oplever ofte at blive mødt som en ressource men ikke altid - 78 % af forældrene oplever i høj grad eller i nogen grad, at personalet er åbne overfor, de bidrager positivt til institutionens arbejde - 49 % af forældrene er enige eller overvejende enige i, at personalet i deres barns daginstitution bør være bedre til at gøre brug af forældrenes ressourcer. 6
3) Understøt medindflydelse baseret på en forståelse for det pædagogiske arbejde - Forældre vægter deres medindflydelse på deres barns hverdag højere end lederne gør. 58 % forældre og 45 % lederne svarer, det er meget vigtigt, at forældresamarbejdet giver forældrene medindflydelse på, hvad der sker med deres barn. - Lederne vægter forældrenes forståelse for institutionens pædagogiske arbejde højere end forældrene gør. 78 % lederne og 52 % forældre svarer, det er meget vigtigt, at forældresamarbejdet giver forældrene forståelse for institutionens pædagogiske arbejde. 7
3) Understøt medindflydelse baseret på en forståelse for det pædagogiske arbejde Forældre oplever i begrænset omfang at have medindflydelse på institutionens arbejde 27 % af forældrene svarer nej og 27 % svarer ved ikke, når de bliver spurgt til, om de oplever, at deres forslag eller idéer har givet anledning til, at der er ændret noget i institutionen. 8
4) Afstem forventninger til samarbejdet med plads til hinandens perspektiver Forventningsafstemning: - Sikrer et kendskab til institutionens praksis og regelsæt og en fælles forståelse af hinandens ansvar i samarbejdet - Potentiale i at bruge den fælles nysgerrighed på barnets perspektiv ind i forventningsafstemningen. - 98 % af lederne og 72 % af forældrene svarer i høj grad eller i nogen grad til, at daginstitutionen tydeligt fortæller, hvilke forventninger den har til forældrene. 9
5) Skab gode rammer for en differentieret dialog og vejledning Forældres ønsker til dialog og vejledning: -Forældre ønsker mere dialog om og vejledning i at styrke barnets trivsel, udvikling og læring end de oplever, de har og får -Afsæt for dialog = konkret viden om barnets hverdag. Forskel på dialog og vejledning: - Dialog har karakter af gensidig vidensudveksling - Vejledning har karakter af handleanvisende inspiration og rådgivning - I praksis er der en flydende overgang mellem dialog og vejledning. 10
11
12
Refleksion - Der er flere forældre, der ønsker dialog om barnets trivsel, udvikling og læring, end der er forældre, der ønsker vejledning om de samme emner. Hvordan vil I forklare forskellen mellem de to? 13
5) Skab gode rammer for en differentieret dialog og vejledning Ledernes oplevelser af forældrenes ønsker: - Lederne oplever ikke, at størstedelen af forældrene efterspørger dialog og vejledning om barnets trivsel, udvikling og læring i samme omfang, som forældrene giver udtryk for, at de gør. 14
15
16
5) Skab gode rammer for en differentieret dialog og vejledning Forældre om læringsmiljø i hjemmet: - Størstedelen af forældrene ønsker personalet har fokus på deres barns læring derhjemme (60 % svarer, det er vigtigt eller meget vigtigt ) - Forældre oplever kun i nogen grad, at personalet opfordrer dem til at arbejde med deres barns læring derhjemme (45 % svarer i mindre grad eller slet ikke ). 17
5) Skab gode rammer for en differentieret dialog og vejledning Ledere om læringsmiljø i hjemmet: - Lederne mener, det er væsentlig med et fokus på læringsmiljøet i hjemmet og oplever at prioritere det - 92 % af lederne svarer, at det er vigtigt eller meget vigtigt at opfordre forældrene til at arbejde med deres barns læring derhjemme - 91% af lederne svarer, at de kommer med opfordringen. 18
5) Skab gode rammer for en differentieret dialog og vejledning Skab plads til dialog i hverdagen: - Organisering af hverdagen har stor betydning for muligheder for dialog og vejledning - 90 % af forældrene svarer, det er meget vigtigt eller vigtigt at få talt med personalet i hente- og bringesituationer - 96 % af forældrene oplever, de har mulighed for at tale med personalet i hente- og bringesituationer. 19
5) Skab gode rammer for en differentieret dialog og vejledning - Det pædagogiske personale vejleder primært forældre med afsæt i en bekymring, som kan stå i vejen for en løbende dialog og vejledning i hverdagen med fokus på barnets trivsel, læring og udvikling. 20
5) Skab gode rammer for en differentieret dialog og vejledning Skab et fælles sprog: - Begreber som fx læring og skoleparathed tillægges mange forskellige betydninger i forældresamarbejdet. Det kan føre til misforståelser ml. forældre og personale - Brug forældresamarbejdet til at skabe et fælles sprog for forskellige ord og begrebers betydning det kan fx gøres udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner. 21
5) Skab gode rammer for en differentieret dialog og vejledning Tosprogede forældre og kortuddannede forældre ønsker i højere grad: - at personalet har fokus på deres barns læring derhjemme - en tæt daglig dialog med personalet - vejledning i barnets opdragelse - at personalet gør brug af forældrenes ressourcer. 22
5) Skab gode rammer for en differentieret dialog og vejledning Differentiering: Forældre er forskellige med forskellige behov og ønsker til samarbejdet, der også kan variere over tid. Vigtigt at være bevidst om disse forskelle for at kunne imødekomme ønsker og behov bl.a. til dialog og vejledning. 23
24 www.eva.dk Tak for opmærksomheden fortsat god konference