Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Sårbehandling Sårsygeplejerske Bente Marie Møller
Præsentation Sårsygeplejerske Thy-Mors Sygehus Diplom i sårbehandling 2010 Uddannet sygeplejerske 1987 Arbejdet på medicinske, kirurgiske afdelinger og i hjemmeplejen.
Disposition Sårtyper Udredning Behandling Fælles sprog i sårbehandling Hvornår antibiotika? Hvilke sårprodukter i praksis? Hvornår henvises? Telemedicin
Sårtyper Venøse sår Arterielle sår DM fodsår Kirurgiske sår Kræftrelaterede sår Traumesår Tryksår Andre sår
Venøse sår Kronisk venøs insufficiens Venøs hypertension Ødemudvikling Hæmosiderinaflejringer Lipodermasclerose Atrofi blanche Subcutant ødem ses også ved andre tilstande lymfødem (diffust i subcutis) og cardielle ødem (mere dybt i subcutis)
Hvordan stilles diagnose? Der palperes efter fodpuls. hvis ikke fodpuls ved ikke DM-pt, da ankeltryk med doppler. hvis ikke fodpuls ved DM pt, da både ankel- og tåtryk med strain-gauge Undersøgelse for neuropati - monofilament Ved ABI >0,8 gives kompression kl. 2, hvis ikke neuropati og ingen problemer med compliance. Farvedoppler undersøgelse af venerne - duplexscanning (obstruktion eller reflux)
Behandling af venøse sår Ødemreduktion Elevation Kompressionsbehandling Intermitterende pneumatisk kompression(ipc) Variceoperation Diuretika er ikke indiceret, idet det kun vil give anledning til en intravasal dehydrering og elektrolytderangement.
Operation: Fjerne de dele af venesystemet, hvor klapperne er insufficiente. (I det overfladiske venesystem samt i perforantvenesystemet) Kompressionsbehandling: Kan operation ikke komme på tale, er varig kompressionsbehandling den eneste udvej.
Arterielle sår Claudicatio intermittens Iskæmisk hvilesmerter, ben ud over sengekant om natten eller oppe at gå. Dårlig blodforsyning pga arteriosklerose med progredierende vægfortykkelse og trombosering.
Hvordan stilles diagnosen? Ingen palpabel puls i ATP og ADP Der måles distal blodtryksmåling med doppler ved den ikke DM pt. Ved DM patient også tåtryk. ABI <0,5 og tåtryk <30 mmhg
Behandling af arterielle sår. Henvises til vurdering af karkirurgerne A: operation og revaskularisering. B: operation kan ikke tilbydes det er ikke teknisk er mulig indgrebet er for stor en risiko for patienten Sårbehandlingen er fugtig, undtagen ved tæer, hvor behandlingen er tør. Ved fluktuation under tør sort nekrose er det vigtigt, at der laves afløb for eksudatet. Mobilisering øges (eks. sengecykling, gåture, cykelture, osv.)
Arterielle sår På trods af dårlig iltforsyning er muligheder for opheling fortsat tilstede - trykaflastning, sufficient smertebehandling, god ernæring, rygestop osv. Uacceptabel tilstand for pt Hvor amputation kan komme på tale, er ved tegn på forgiftning i hele kroppen pga toksiner fra gangræn Uholdbar smertesituation
DM fodsår Sår på fod ved DM pt. med komplikationer Muligvis er det ved første henvendelse i lægepraksis med sår på foden, at der konstateres DM.
Hvordan stilles diagnose? Der undersøges for neuropati med monofilament. Der måles distal blodtryksmåling, hvor der også måles tåtryk, da der ved DM pt. er stive kar, som giver et falsk forhøjet blodtryk ved anklen.
Neuropati Alder Lange nerver - isoleringen forsvinder Sensorisk neuropati Motorisk neuropati Autonom neuropati
Sensorisk neuropati Følesans (overfladisk)
Motorisk neuropati Ubalance mellem agonister og antagonister ændrer belastning Udvikler deformiteter Ændrer belastning-kallositeter.
Autonom neuropati den røde, varme fod Nedsat svedsekretion tør
Behandling af DM fodsår Den neuropatiske DM fod: aflastning og tilpasning af fodtøj. Den iskæmiske DM fod: vurdering hos karkirurgerne. Den neuroiskæmiske DM fod: både aflastning og tilpasning af fodtøj samt vurdering ved karkirurgerne. VIGTIG pt. informeres om statsautoriseret fodterapeut, da dette giver tilskud fra sygesikringen. Stillingtagen til spc. fremstillet fodtøj eller FFF med spc. fremstillet indlæg.
DM fodsår Disse patienter med DM fodsår skal henvises straks til lokalt sårambulatorie i.h.t. de kliniske retningslinjer fra sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen Diabetiske fodsår en medicinsk teknologivurdering http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2011/mtv/diabetes/diabetiske_fodsa ar_net.pdf http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/07jul/diabfodsaarnkrusbehl.pd f
Kirurgisk sår Såret inspiceres for glemte suturer. Fugtig sårpleje Evt. tilbage til operatør, hvis der ikke sker fremgang.
Kræftrelaterede sår Lugtgener : kulbandage honning + Aquacel + skumbandage metronidazol i gel Smerter: peroral smertebehandling eller smerteplastre. Skumbandage, hvis kontaktflade lægger sig tæt op ad nerveenderne. Skiftefrekvens afhængig af gennemsivning og i tæt samarbejde med pt.
Traumesår Oprensning : evt. fjerne koagler, skylle i hulrum. Fugtig sårbehandling, skiftefrekvens afhængig af sekretionsmængden Ved god puls og ingen neuropati: Kompressionsstrømper kl 2 eller behandlerstrømpe. Ved stor ødem kortstræksbind med omlægning dgl i 4-5 døgn Ved usikkerhed omkring puls, laves distal blodtryksmåling med doppler. Ved ABI ml 0,8 og 0,5 gives kl 1 strømpe eller innerliner Ved ABI < 0,5 henvises pt. til karkirurger
Tryksår Afklaring af hvad der er årsag til tryksåret. Sidde- eller liggesår :samarbejde med ergoterapeut i kommunen ang. madras og pude i stol. Fjernelse af nekrotisk væv Fugtig sårbehandling Pt. skal aflaste området med såret det meste af døgnet dog oppe til måltiderne ca. ¾ time pr. gang.
Tryksår Ved tryksår på fødder : ses på fodtøjet.
Andre sår Dermatologiske sår Henvises til hudlæge
Hvornår antibiotika? Ved rødme over 1 cm uden for sårkanten Ved omkringliggende væv er blankt, spændt og rødt Ved temperaturforhøjelse Podning viser altid bakterie eller hudflora i sårbunden inkl. Staph. Aureus ikke nødvendigvis antibiotika Vigtig : optimal debridering af såret, således at alle urenheder fjernes
Infektion?
Hvilke sårprodukter i praksis? Skumbandage Mepilex border lite Skumbandage med sølv - biathain Aquacel Super Sorb C Kompressionsbandage 2 Coban lite Strækbind optiplaste latex
Hvornår henvises til sårteam? DM fodsår Arterielle sår Venøse sår Sårheling stagneret
Telemedicin Kommunikationsredskab Giver fælles sprog og adgang for alle, der er involveret i patientens behandling, til patientdata i journalen Patienten bliver aktiv medspiller i behandlingen
Telemedicin
Telemedicin Kommunikationen foregår mellem: Teamet: Sårsygeplejersken det kommunale omsorgssystem Lægen - ambulant korrespondance Bandagist/fodterapeut Sekretæren i sårfunktionen Den praktiserende læge Sagsbehandlere i kommunen Venner dermatolog, specialfunktioner Patienten selv
Telemedicin