HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.

Relaterede dokumenter
Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Havre. Flämingsgold er den højestydende havresort i Havre sorter

Canyon er højestydende i 2009

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015

Oversigt over Landsforsøgene 2014

To af to mulige til Vuka

Oversigt over Landsforsøgene 2010

VINTERRUG. Sorter. Vælg en hybridsort, hvor der > > forventes et udbytte på over 50 hkg pr. ha > > kan opnås en ensartet plantebestand.

Nye højtydende triticalesorter på vej

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012

VINTERRUG Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES

VINTERRUG. Sorter. hybridsorter. Alle de afprøvede sorters udbytter, opdelt på øerne, Jylland og hele landet, fremgår af tabel 2.

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014

TABEL 2. Vinterbygsorter, landsforsøg 2016, med svampebekæmpelse. Vinterbyg

24 VINTERBYG Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES. TABEL 1. Oversigt over flere års forsøg med sorter af vinterbyg, forholdstal for udbytte STRATEGI

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012

VÅRSÆD Jacob Hansen, Nordic Seed

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Vårsæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S

Vårsæd Salgskontor i Danmark: ATR Landhandel DK ApS - Vævervej Aulum -Tlf

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte

VINTERBYG. Sorter. 24 VINTERBYG Sorter. TABEL 2. Vinterbygsorter, landsforsøg 2015, med svampebekæmpelse. > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

VÅRBYG Sorter. Vælg en vårbygsort, der > > har givet et stort og stabilt udbytte i flere års forsøg

Oversigt over Landsforsøgene 2012

VÅRBYG Sorter. Vælg en vårbygsort, der > > har givet et stort og stabilt udbytte i flere års forsøg

vårsæd og efterafgrøder

Skal vi altid vækstregulere i korn?

VÅRBYG Sorter. Ved dyrkning af vårbyg til malt bør der altid vælges en maltbygsort, der er accepteret af handelspartneren.

Flakkebjerg 10. november 2015 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen

Nyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg

Vårsæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT

BÆLGSÆD Markært, sorter

Dyrkning af maltbyg. Sortsvalg Gødning. Behandling efter høst. Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat

MARKVANDRING PÅ BORNHOLM HAVRESORTER TIL AFSKALNING, DYRKNING AF HESTEBØNNER, RÆKKEDYRKNING OG RADRENSNING. 14. juli 2016

Landmandstræf ///////////

HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder

LHN Darran Andrew Thomsen SEGES ØKOLOGI HAVRE AFSKALNING TIL FODER

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby

Gødskning af vinterspelt og vårsæd

Oversigt over Landsforsøgene 2010

VINTERHVEDE Sorter. Vælg altid en vinterhvedesort, der > > har givet et stort udbytte gennem flere års forsøg

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS

Rettelsesblad til Oversigt over Landsforsøgene 2008

PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2017

VINTERHVEDE. Sorter. Vælg altid en vinterhvedesort, der > > har givet et stort udbytte gennem flere års forsøg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter

vårsæd og efterafgrøder

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2016

KHL 30 januar Hans Maegaard Hansen

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Radrensning giver merudbytte og mindre ukrudt i vårbyg. Lovende sortsmateriale i screening af vårbyg

Ghita Cordsen Nielsen. Nye midler nye strategier. Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede.

Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter

KWS LILI. Det kloge valg af vinterhvedesort SEEDING THE FUTURE SINCE Vinterhvede

VERSUS bliv udfordret på salgsafgrøder. Lene Mathiasen, Planterådgiver

Revurdering af pesticider og konsekvenser for frøavlen. Landskonsulent Barthold Feidenhansl SEGES

ØKOLOGISK DYRKNING. Vintertriticale dyrkning

Produktinformation 2013

Sorter af vintersæd og vinterraps. Kontakt: Jakob Willas Jensen tlf SEEDING THE FUTURE SINCE 1856

Strategier for dyrkning af korn

Vårsæd økologi Styrk troværdigheden Køb økologisk dyrket såsæd NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT

Bekæmpelse af sygdomme i korn 2015

Vintersæd 2018/19. Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

AGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN?

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015

IPM i Frøavlen. Specialkonsulent Barthold Feidenhans l VFL

Svampe- og skadedyrsbekæmpelse (under bornholmske forhold) Bornholms Landbrug

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010

Sukkerroer. Konklusioner. Sortsvalg. Tabel 1. Forholdstal for udbytte af polsukker og for stabilitet

det stærkeste svampemiddel til byg

Størst udbytte i Hereford

Vårafgrøder V Mathias Styrbæk Lauritzen og Brian Lars Nielsen

forsøg 12,5 cm rækkeafstand 0 16,1 23,0 25 cm rækkeafstand 0 16,3 22,0 37,5 cm rækkeafstand 0 14,2 21,3 LSD ns ns

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2018

Vårsæd og græsfrø 2018

MERVÆRDI I KORNET. Anne Eriksen og Poul Christensen. Økologirådgivning Danmark 1 1

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Transkript:

HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges af sorten Delfin med forholdstal 1, og en række sorter der ligger på niveau med måleblandingen. I tabel 1 ses resultaterne af de seneste fem års landsforsøg med havresorter, tabel 2 viser dette års resultater. Der er afprøvet 12 havresorter i seks landsforsøg, det er seks sorter mere end i 16. Målesortsblandingen består af Delfin, Poseidon og Symphony, i forhold til 16 er Scorpion erstattet af Delfin. I sortsblandingen er der høstet et udbytte på 76,3 hkg. Det er 4,7 hkg mere end i 16, og det er det største udbytte i blandingen siden 12. Proteinindholdet i sjette kolonne i tabel 2, er på niveau med 16. Proteinindholdet i sorterne varierer fra,9 procent i sorten Elegant til 12,1 procent i Albi. Rumvægten er lidt lavere end sidste år, den varierer fra 49,4 kg pr. hl i Emma til 54,6 kg pr. hl i Albi. STRATEGI Vælg altid en havresort, der > > har givet et stort og stabilt udbytte gennem flere års forsøg > > har en god resiste mod meldug og havrebladplet > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering. Hvis havre indgår i kornrige sædskifter, bør der vælges en sort, der er resistent mod havrecystenematoder. TABEL 1. Forholdstal for udbytte af havresorter 13 til 17 13 14 15 16 17 Blanding Poseidon 4 2 3 3 Symphony 98 98 1 1 Seldon 96 97 Dominik 96 98 96 99 94 Delfin 7 1 Emma 4 97 NORD 14/314 4 Nord 14/124 2 Elegant Komfort Armani 98 Albi 95 13: Hamar, Scorpion, Symphony; 14-16: Poseidon, Scorpion, Symphony; 17: Delfin, Poseidon, Symphony TABEL 2. sorter med svampebekæmpelse, landsforsøgene 17. (G Øerne Udb. og merudb., hkg Jylland Hele landet Fht. for udbytte Pct, råprotein kg pr. hl Antal forsøg 2 4 6 6 6 Blanding 77,5 75,8 76,3 11,4 51,5 NORD 14/314 3,7 2,4 2,8 4 11,2 52,3 Nord 14/124,5 2,2 1,6 2 11,1,4 Delfin,,8,6 1 11,1 52,3 Komfort -2,3 1,7,4 11,3 52,4 Symphony 2,3 -,9,2 11,4 51,9 Seldon -,1,3,2 11,3 53,8 Poseidon -1,3,5 -,1 11,3 51, Elegant -1,3,4 -,1,9 52,6 Armani -3,6 -,4-1,5 98 11,4 52,7 Emma -4,1 -,9-2, 97 11,3 49,4 Albi -7,8-2,4-4,2 95 12,1 54,6 Dominik -7,5-2,8-4,3 94 11,7,9 LSD 4,5 Delfin, Poseidon, Symphony. Der er gennemført tre forsøg med og uden svampebekæmpelse, resultaterne ses i tabel 3. Angrebet med havrebladplet er på niveau med 16, me angrebet med meldug er væsentlig kraftigere. Merudbytterne for bekæmpelse er omtrent dobbelt så store som sidste år. Der er bekæmpet svampe en til to gange i forsøgene, og den gennemsnitlige omkostning til svampemiddel og HAVRE Sorter 121

TABEL 3. sorter med og uden svampebekæmpelse, 17. (G2) A: Ingen svampebekæmpelse B:,45 liter Bell, eller,3 liter Orius EW +,15 liter Comet Pro +,2 liter Proline EC 2, eller,3 liter Orius EW +,45 liter Viverda, udbragt på en gang Procent angreb i A hkg kerne Merudbytte for svampebekæmpelse, hkg, B-A meldug havrebladplet A B brutto netto Antal forsøg 3 3 3 3 Blanding 1,2,3 72,9 2,6 -,5 NORD 14/314 7,1 71,3 77,9 6,6 3,5 Elegant 2,2, 75,8 5,8 2,7 Komfort 3,2,5 75,5 5, 1,9 Nord 14/124 2,4 71,1 74,5 3,4,3 Seldon 4,1 69,3 74,2 4,9 1,8 Delfin,1,2 71,6 73,9 2,3 -,8 Emma 2,2 66,3 72,8 6,5 3,4 Armani 3,2 69,7 72,8 3,1, Albi 8,2 66,2 72,5 6,3 3,2 Symphony 2,1,5 72,3 1,8-1,3 Poseidon 4,3 66,3,5 4,2 1,1 Dominik 2,1 65,9 69,2 3,3,2 LSD, sorter LSD, svampebek. 2, LSD, vekselvirkning mellem sorter og svampebek. Delfin, Poseidon, Symphony udbringning svarer til 3,1 hkg. Nettomerudbytterne for bekæmpelse af svampe varierer fra et negativt merudbytte på -1,3 i sorten Symphony til 3,5 hkg i NORD 14/314. Bekæmpelsen er rentabel i 9 af de 11 afprøvede sorter. sorternes egekaber og flere års forsøg I tabel 5, ses registreringer i årets observatioparceller, hvor der ikke bekæmpes svampe. De tidligste sorter Armani og Nord 14/124 modner 7. august, og de sildigste sorter Dominik, Symphony og Seldon modner. august. Strålængden varierer fra cm i sorten Armani til 99 cm i Symphony. Der er ikke registreret lejesæd eller nedknækning af strå. Meldugangrebet er kraftigt i nogle sorter, det varierer fra ingenting i Delfin til procent dækning i nummersorten NORD 14/314. bladplet varierer fra 3 procent dækning i Albi til 8 procent i Komfort og Poseidon. Der er registreret angreb af kronrust på tre forsøgssteder, fra ingenting i sorterne Dominik, Poseidon og Elegant til 3,3 procent dækning i Delfin. I tabel 6 ses sorternes gennemsnitlige forholdstal for udbytte over de seneste to til fem år. Resultaterne kan sammen med resultaterne i tabel 1 i dette afsnit give et godt overblik over, hvordan sorterne har klaret sig gennem flere års afprøvning. Et stort og stabilt udbytte over flere år er af stor betydning ved valg af havresort. Tre havresorter dominerer salget af certificeret udsæd til høst 17, det ses i tabel 7. Dominik er for niende år i træk den mest solgte havresort i Danmark, med 42 procent af salget. Det skyldes blandt andet, at Dominik er den eneste af de solgte sorter, der er resistent mod havrecystenematoder. Foderværdi i havresorter 16 Der blev analyseret foderværdi til svin i sorten Delfin fra tre landsforsøg i 16. Resultatet ses i tabel 4. Delfi indhold af foderenheder til svin var lidt lavere end måleblandinge, me udbyttet målt i foderenheder til svin var lidt større. TABEL 4. sorten Delfi indhold af foderenheder til slagtesvin og søer. FEsv og FEso er defineret i afsnittet Sorter, priser, midler og udviklingsstadier, 16 Fesv pr. hkg FEso pr. hkg Pct. råprotein i tørstof kg pr. hl Fht. for udbytte hkg Antal forsøg 3 3 7 7 7 7 Blanding,7 92,6 11,2 53,9 71,6 6.494 6.6 Delfin 88,,7 11,2 53,9 7 76,3 6.714 6.9 LSD Poseidon, Scorpion, Symphony. FEsv FEso 122 HAVRE Sorter

TABEL 5. sorternes egekaber, observatioparcellerne 17 Modning Strålængde, cm Procent dækning med meldug bladplet kronrust Antal forsøg 3 5 11 9 3 Blanding 11/8 91 5 4,8 Albi 9/8 83,8 3 1,7 Armani 7/8 14 7 1 Delfin 8/8 89 3,4 3,3 Dominik 2) /8 81 11 5 Elegant 9/8 95 8 6 Emma 8/8 83 13 6 1 Komfort 9/8 86 17 8,3 Nord 14/124 7/8 88 6 1,7 NORD 14/314 9/8 89 7 1,7 Poseidon 9/8 89 8 Seldon /8 97 18 6,2 Symphony /8 99 9 4,8 2,7 Delfin, Poseidon, Symphony. 2) Resistent mod havrenematoder. TABEL 6. Forholdstal for udbytte i havresorter, landsforsøg, gennemsnit af to til fem år 13-17 14-17 15-17 16-17 Blanding Poseidon 3 2 2 1 Symphony 1 1 Seldon 98 99 99 98 Dominik 97 97 97 97 Delfin 4 Emma 1 13: Hamar, Scorpion, Symphony; 14-16: Poseidon, Scorpion, Symphony; 17: Delfin, Poseidon, Symphony TABEL 7. sorter, der har dækket over 1, procent af udsædssalget i 17. Høstår 13 14 15 16 17 Dominik 39 55 56 55 42 Poseidon 2 13 24 28 Symphony 1 9 12 16 Seldon 1 7 5 Ivory 4 Emma 4 Gry 1 2 1 Andre sorter 34 19 Resistent mod havrecystenematoder. Dyrkning af havre Stort udbyttetab ved sen såning af havre Det er forbundet med et stort udbyttetab at udskyde såningen af havre. Forsøg i 17 viser, at udbyttet falder ved såning senere end 17. marts, det ses i figur 1. Udskydes såningen fra 17. marts til 8. april, er udbyttetabet 6 hkg svarende til 7 procent, ved såning 3. maj er tabet 28 hkg svarende til 32 procent, og ved såning omkring den. maj er tabet hkg eller 56 procent. Tabet kan også opgøres pr. dag såningen udsættes. Fra midt i marts til begyndelsen af april tabes kg pr dag, fra begyndelsen af april til maj stiger tabet til 88 kg pr dag, og endelig tabes der 127 kg pr dag såningen udsættes fra begyndelsen af maj til. maj. Udbyttetabet ved at udskyde såningen af havre er væsentligt større og starter tidligere, end i vårbyg, se figur 2 i afsnittet om vårbyg. Udsædsmængden har i forsøgene meget begræet betydning for udbyttet i forhold til betydningen af såtiden. En fornuftig udsædsmængde i praksis er 2 planter pr. m 2 i marts, planter pr. m 2 i april, og 325 planter pr. m 2 hvis det undtagelsesvist er nødvendigt at så i maj. Der er gennemført fire forsøg med såtid i havre. Der er planlagt fem såtider fra begyndelsen af marts, til slutningen af maj med tre ugers interval. Det er kun lykkedes at etablere ved den første såtid i et af forsøgene, derfor vises kun resultater af de sidste fire såtider, B, C, D og E i tabel 8. Der er ingen vekselvirkning mellem de fire hkg 1/mar 11/mar 21/mar Såtider i havre 31/mar /apr /apr /apr /maj /maj /maj 4 forsøg Lolland Sønderjylland Sjælland Østjylland FIGUR 1. Såtider i. Resultater af fire forsøg og deres gennemsnit. HAVRE Dyrkning af havre 123

TABEL 8. Effekten af såtid og udsædsmængde på udbytte og kvalitet. (G3) hkg pr. ha Protein, pct. i tørstof Toppe pr. m 2 kg pr. hl Tusindkornvægt, g Antal forsøg 4 4 3 4 4 1. 175 planter/m 2 64,5 11,5 3 47,1 38,5 2. 2 planter/m 2 67,4 11,3 3 48,2 38,9 3. 325 planter/m 2 68,8 11,3 4 48,2 38,7 4. planter/m 2 69,2 11,2 422 48,7 38,6 LSD udsædsmængde B. Såtid 16. - 17. marts 88,3,6 387 52,2 42,6 C. Såtid 7. - 11 april 82,4,7 386,4,9 D. Såtid 1. - 5. maj,4 11,6 47, 37, E. Såtid 18-22 maj 38,8 12,5 2 42,7 34,2 LSD såtid 5,3 LSD udsædsmængde x såtid Udsædsmængde vekselvirker ikke med såtid, derfor vises resultaterne i gennemsnit af udsædsmængde og såtid. Forsøgene er udført i sorten Poseidon. udsædsmængder og såtid, og effekten af udsædmængden på udbyttet er ikke statistisk sikker. Den optimale udsædsmængde afhænger således kun i begræet udstrækning af såtiden. Det fremgår også af figur 2, der viser, at effekten på udbyttet af at hæve udsædsmængden er begræet i forhold til udbyttetabet ved senere såning. Der er dog en klar tende til, at den lave udsædsmængde på 175 planter pr. m 2 giver lavere udbytter ved såning i april og maj end de større udsædsmængder. Det gælder også i nogen udstrækning for 2 planter pr. m 2. Det økede plantetal er tilnærmelsesvist opnået i tre af fire forsøg, se Tabelbilaget, tabel G3. I forsøget i Østjylland ligger plantetallene væsentligt under det økede, i forsøget er der høstet de mindste udbytter af de fire forsøg. hkg Såtider og udsædsmængder i havre 16. - 17. marts 7. - 11 april FIGUR 2. Udbytte af havre ved fire såtider, og fire udsædsmængder. Omkostningen til udsæd på 2,5 x kornprisen er angivet på figuren. FOTO: LARS BONDE ERIKSEN, SEGES 1. - 5. maj 18. - 22 maj 175 pl./m2 2 pl./m2 325 pl./m2 pl./m2 Omk. til udsæd Forsøg med såtider i havre ved Ringsted 5. maj 17. Tre såtider er etableret, fra vetre er det 17. marts, 7. april og 4. maj. Figur 1 viser enkeltforsøgenes udbytter i gennemsnit af de fire udsædmængder samt gennemsnittet af de fire forsøg. I det sønderjyske forsøg stiger udbyttet med 3 hkg fra såning 5. marts til såning den 17. marts. Det mindre udbytte 5. marts kan skyldes den lave jordtemperatur på 4 grader ved såning, jordtemperaturen stiger til 7,5 grader 17. marts. I alle fire forsøg er udbytteniveauet i udgangspunktet højt 83 til 93 hkg og faldet i udbytte frem til 8. april er betydeligt, hvorefter udbyttetabet accelerer yderligere ved senere såtider. Det fremgår af tabel 8, at rumvægt og tusindkornvægt af havren falder betydeligt ved de to seneste såtider. Proteinindholdet stiger ved såning i maj, det skyldes det faldende udbytte, og at der er anvendt samme kvælstofmængde ved alle såtider. 124 HAVRE Dyrkning af havre

Sygdomme > > GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES I figur 3-4 ses udviklingen af skadegørere i Planteavlskoulenternes Registreringsnet i havre i 17. Meldugangrebene var forholdsvis kraftige. Angrebene af havrebladplet bredte sig sidst i sæsonen og var overvejende moderate. Angrebene af bladlus og kornbladbiller i vårbyg og havre var overvejende moderate, men i flere marker optrådte kraftigere angreb. FOTO: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Meldug var mere udbredt end normalt i havre i 17. Pct. obs. med > 25 pct. angrebne planter 17, skadegørere 21 22 23 24 25 26 27 Uge nr. Bladlus Kornbladbillelarve Kronrust bladplet Meldug FIGUR 3. Udviklingen af skadegørere i havre i Planteavlskoulenternes Registreringsnet 17. Pct. obs. med > 25 pct. angrebne planter 12-17, meldug 21 22 23 24 25 26 27 Uge nr. 12 13 14 15 16 17 FIGUR 4. Udviklingen af meldug i havre i Planteavlskoulenternes Registreringsnet i årene 12 til 17. HAVRE Sygdomme 125