www.nødhjælp.dk Mad til alle! Med et landbrug, der både er effektivt og klimavenligt

Hvordan ør vi det www.nødhjælp.dk Mad til alle! Med et landbrug, der både er effektivt og klimavenligt 21

Klimaforandringer og landbruget 4 Landbrugets udslip og muligheder 6 Udfordringer for et klimavenligt landbrug 10 Sådan kan landbruget mindske udslip 12 Anbefalinger til politikerne om det klimavenlige landbrug 14 Case fra Honduras 16 Om Folkekirkens Nødhjælp, m.m. 19 Denne rapport er et summary baseret på rapporten Mitigating greenhouse gasses in agriculture bestilt af Folkekirkens Nødhjælp, Brot für die Welt, Church of Sweden, Bread for All og Folkekirkens Nødhjælps internationale alliance, ACT Alliance. Den engelske rapport er skrevet af Andreas Gattinger, Julia Jawtusch og Adrian Muller fra FIBL (Research Institute of Organic Agriculture) i Schweiz med bidrag fra Jørgen E. Olesen, professor på Institut for Agroøkologi klima og bioenergi på Århus Universitet og Friedhelm Göelthenboth, University of Hohenheim. Redigering og bearbejdelse Lene Ejg Jarbøl, Mattias Söderberg design Anne Mousten

Henrik Stubkjær Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Mad er en menneskeret men er der mad nok til alle i fremtiden? I dag har vi en verden, hvor vi godt nok har rigeligt med fødevarer, men hvor hvert syvende menneske på jorden alligevel sulter. Men fremover betyder den globale opvarmning, at vi risikerer en endnu større fødevarekrise og en fremtidig verden, hvor der ikke er mad nok til vores børn/efterkommere på globalt plan. Klimaforandringerne leder til tørke, oversvømmelser og mange svære udfordringer for de mennesker, der bor i de katastroferamte områder. Og klimaforandringerne truer de mange mennesker, hvis livsgrundlag og mulighed for udvikling er afhængig af, at de kan dyrke jorden. Samtidigt skal landbruget producere mad til en stadig voksende global befolkning. Derfor skal vi handle nu. Og ingen enkeltmennesker, regeringer eller erhverv kan gå fri. Vi må alle tage et ansvar for at standse den globale opvarmning. Denne rapport handler om, hvilken rolle landbruget kan spille for at modvirke skadelige klimaforandringer. Og den rolle er yderst vigtig. Verden er afhængig af et godt og bæredygtigt landbrug så der kan blive ved med at være mad nok til alle, uden at klimaet kokser. Dog bidrager landbruget til en stor og voksende del af det globale drivhusgasudslip. Noget må der gøres, hvis landbruget skal blive bæredygtigt. Heldigvis findes der en lang række muligheder for at gøre landbruget klimavenligt. Nogle af dem berører vi i denne rapport, hvor vi også kommer med anbefalinger til Danmarks regering om, hvordan den danske udviklingsbistand kan bidrage til at skabe klimavenligt landbrug i u-landene, samt hvordan EU s landbrugspolitik kan udvikles i en klimavenlig retning. De berørte landes regeringer har selv skrevet under på, at alle mennesker har ret til mad hver dag. I Folkekirkens Nødhjælp mener vi, at den helt afgørende udfordring i fremtiden bliver at sikre, at der er mad nok til alle uden at gå på kompromis med bæredygtigheden, når fødevarerne skal fremstilles, så vi også sikrer vores klode fremover. 3

Klimaforandringer og landbruget 4 Drivhusgasser er skyld i klimaforandringer Allerede nu ser vi et klima, der er mere ustabilt og med flere ekstreme vejrfænomener som tørke, oversvømmelser og stigende vandstande, end vi har været vant til tidligere. Det rammer verdens fattigste i særdeleshed. Når deres marker bliver oversvømmede gang på gang eller tørken hærger, mister de deres livsgrundlag. Forskere verden over er for længst blevet enige om, at drivhusgasserne bærer hovedparten af skylden for dette. FNs internationale klimapanel, IPCC, udtaler, at der ikke er nogen sikkerhed for, hvordan jordens klima vil reagere, hvis temperaturerne stiger over 2 grader. Allerede nu smelter isen hurtigere i Arktis og på Grønland, end det var forudset i de tidligere klimamodeller. Hvis det skal lykkes at holde den globale opvarmning på mindre end to grader, skal vi se grundigt på alle sektorers udledning af drivhusgasser og det gælder også den udledning, der sker fra landbruget. 10-15 procent af alle drivhusgasser kan tilskrives landbruget globalt set og så er udledninger, der skyldes fældning af verdens skove for at kunne dyrke mere jord, ikke talt med. Hvis fældning af skov og den jord, der bruges til at dyrke foder til dyrehold, tælles med, står landbruget for næsten 30 procent af udledningerne af drivhusgasser. Den gode og den dårlige nyhed Det er muligt at reducere udledninger fra landbruget betydeligt og den øvelse er kun ved at begynde. Men den voksende fødevareproduktion og det globale skift i retning af en mere kød- og proteinbaseret vestlig kost er en tikkende bombe af øgede udledninger, hvis ikke vi gør det rigtige nu. FN siger det meget klart: At gøre som vi plejerdur ikke for landbruget der er brug for handling for at nedbringe udslippet fra landbruget. Og det bedste sted at starte er ved landbrugspolitikken, der skal gås igennem med klimabriller på. Landbruget er vigtigt Det er relativt nyt, at landbrugets udledninger af drivhusgasser er kommet så meget i fokus. Tidligere har vi mest beskæftiget os med udledninger i forbindelse med vores forbrug af kul, olie og gas til opvarmning, industrien og transportsektoren. Og det er da også vigtigt at sige, at selv om vi nu bør prioritere at se på landbrugets udledninger af drivhusgasser, så skal det ikke erstatte vores fokus på for eksempel investering i vedvarende energi. Tiltag til nedbringning af landbrugets udledninger er vigtige på linje med tiltag indenfor de øvrige sektorer, der udleder drivhusgasser. Men det er også nødvendigt, at landbruget producerer nok fødevarer, så alle kan få mad nok hver dag. Retten til mad er nødt til at være den første prioritet, og udfordringen er at udvikle et landbrug, som kan producere mad nok uden at bidrage til stigende global temperatur. I dag er landbruget, globalt set, den sektor, der udleder den næststørste mængde drivhusgasser efter den udledning, der skyldes afbrænding af fossile brændstoffer.

Forskellige sektorers andel af de samlede udledninger af menneskeskabte drivhusgasser i 2004 udtrykt i CO2-ækvivalenter affald og spildevand 2,8% skovbrug og - rydning 17,4% landbrug 13,5% industri 19,1% beboelses- og erhvervsejendomme 7,9% transport 13,1% energiforsyning 25,9% Kilde IPCC: Klimaændringer 2007: Synteserapport. Sammendrag for beslutningstagere af fjerde vurderingsrapport med bidrag fra arbejdsgrupperne I, II og III. Oversættelse DMI 2008. 5

C02 fra drift/ produktion af Vandingssystemer 6% C02 fra drift af andet maskineri til brug for landbrug 3% foto folkekirkens nødhjælp Landbrugets udslip og muligheder 6

Landbrugets udledninger af drivhusgasser fordelt på subsektorer Lattergas (N20) fra jorden 38% metan fra drøvtyggernes udladninger 32% Metan og Lattergas fra afbrænding af biomasser 12% Metan fra ris-produktion 10% Metan fra organisk gødskning 7% C02 og lattergas fra produktion af kunstig gødskning 7% Hvilke udslip kommer fra landbruget? Drivhusgasser angives ofte i mængder CO2, kuldioxid. Men når vi taler om landbrug, er det ikke kuldioxid, men derimod lattergas (N20) og metan (CH4), der er de store klimasyndere. For nemheds skyld omregnes disse gasser til CO2 ækvivalenter (altså hvad de ville svare til i CO2-værdi). Man siger som tommelfingerregel, at effekten af lattergas og metan er henholdsvis 310 og 21 gange kraftigere end effekten af CO2. Lattergas kommer blandt andet fra gødskning uanset om det er kunstgødning eller husdyrgødning, der bruges på markerne. Udledninger af metan fra landbruget skyldes især drøvtyggernes fordøjelse udledningerne kommer populært sagt fra køernes prutter og bøvser men der bliver også udledt metan fra gyllelagre, så svineproduktion er også i søgelyset her. Ca. 1/3 af udledningerne fra landbruget er metan, der kommer fra drøvtyggeres fordøjelse. Så den helt store synder globalt er kvægdrift, selvom husdyrhold helt generelt også er en betydelig kilde til udledninger fra landbruget, da dyrkning af dyrenes foder enten direkte eller indirekte ofte vil forårsage mere udledning af drivhusgasser. Kulstof i jorden De voksende afgrøder i landbruget er med til at formindske klimabelastningen, fordi fotosyn tesen i de grønne blade opsuger kulstof (CO2) fra luften. Det optagede kulstof omdannes til sukkerstoffer, og bliver indlejret i alle plantens dele. Noget af det ender som humusstoffer nede i jorden, når gamle rødder og plantedele er blevet omdannet. På den måde kan planterne suge store mængder CO2 ud af atmosfæren og lagre dem i jorden. Jorden indeholder altså kulstof, men der er stor forskel på hvor meget kulstof alt efter, om vi fx taler om en tropisk skov, savanne i Afrika, vådområder eller opdyrket landbrugsjord. Jord med et højt indhold af kulstof er eminent til at optage vand. Det er altså ikke kun gavnligt for klimaet at have jord med et højt indhold af kulstof det gør også jorden mere frugtbar, og det er godt for fødevaresikkerheden. Jord, der er dyrket intensivt som landbrugsjord med afgrøder indeholder den laveste mængde 7

kulstof i jorden lige på nær områder med ørken eller delvise ørkenområder. Mens områder som skov og vådområder indeholder de største mængder kulstof i jorden. Derfor er det uheldigt, når skove bliver fældet og vådområder drænet for at dyrke jorden som landbrugsjord med afgrøder. På den måde vil man ændre områder fra at være en C02 optager (C02-sink eller CO2-dræn, som det kaldes) til udledere af C02 (C02-source eller -kilde). Og Afrika har en alvorlig ulempe i denne sammenhæng, da kontinentet rummer store områder med ørken og savanne, der ligger lavt på skalaen over koncentration af kulstof i jorden. Hvilke afgrøder er bedst set med klimabrillerne? Jo mere organisk materiale, jorden får tilført som fx rødder og andet organisk materiale fra afgrøder og andre planter, jo bedre for kulstoffet i jorden. Derfor er afgrøder med høj plantetæthed, en høj rodtæthed og en lang vækstperiode godt for klimaet. Fx frøgræs og kløvergræs. Hvis man derimod dyrker afgrøder som majs, korn eller kartofler, mister jorden kulstof. Ikke så meget på grund af selve afgrøden men mere på grund af måden, den bliver dyrket på. Og derfor vil det være nødvendigt at supplere med efterafgrøder altså plante nogle af de afgrøder, der binder kulstof. Mindsker jordens indhold af kulstof Korn Raps Majs Kalk Jordbearbejdning Omlægning af vedv. græs Øger jordens indhold af kulstof Kløvergræs Frøgræs Efterafgrøder Halm-nedmuldning Husdyrgødning Læhegn Kilde www.okoklima.dk/co2.htm - figuren kommer fra redskabet ØKO C-TOOL. Det er udviklet af Økologisk Landsforening i samarbejde med Bjørn Molt Pedersen fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug 8

foto Elske van de Fliert Marken til venstre er dyrket med SRI-metoden, den til højre ikke. Et uvejr har netop passeret i området, og effekten fra de to forskellige metoder ses tydeligt på de to risplanter, kvinden viser frem. Ris til våde ris I mange fattige lande er befolkningen afhængig af ris. Og med den stigende befolkningstilvækst i lande som fx Kina og Indien, vil der blive stadig større efterspørgsel efter ris. Det er problematisk, da dyrkning af ris på den traditionelle måde, hvor man planter i jord, der er oversvømmet med vand, er med til at udlede metan. Det sker blandt andet, når planterester efter risplanterne rådner på de oversvømmede rismarker uden tilstrækkeligt med ilt under de gæringsprocesser dannes metan. En anden ulempe er, at ris dyrket i vand giver gode ynglemuligheder for myg, der bærer denguefeber og malaria med sig. I Folkekirkens Nødhjælp anbefaler vi derfor en metode, der kendes som SRI (System of Rice Intensification). SRI er et system, hvor man dyrker ris uden permanent overrisling og planter risene i et lidt andet mønster. Dette bevirker, at den enkelte risplante yder mere og udvikler et større rodnet, der optager næring og vand fra en større mængde jord og gør planten meget mere modstandsdygtig overfor f. eks tørke og tropiske storme. 9

Udfordringer for et klimavenligt landbrug Vi bliver, hvad vi spiser Produktionen i landbruget har en direkte kobling til, hvad vi spiser - og i stigende grad også til energi. Dermed er landbruget også koblet til vores kultur og tradition. I Danmark har svinekød en speciel status, og i Mellemamerika spiser man mange bønner. Men kultur og tradition er ikke statisk. Inden kartoflen kom til Europa, bestod den traditionelle mad her af helt andre ingredienser. Og det store madspild, der desværre er en del af dagens vestlige kultur, er kun nogle årtier gammelt. Alligevel er der mange udfordringer forbundet med at ændre på kultur og traditioner. I mange lande blandt andet Danmark - er hovedparten af befolkningen mere optaget af sundhedsspørgsmål i forhold til deres valg af kost, end af, hvordan deres kostvalg påvirker det globale klima. 10 Efterspørgsel på kød Der er en stigende efterspørgsel efter kød i verden og den ændring af befolkningernes spisevaner til en mere vestlig levestil er dårligt nyt for klimaet. Skulle vi leve mere klimavenligt, skulle vi alle spise mere vegetarisk Det stigende behov for kød betyder, at antallet af landbrug med husdyrhold er stigende og at der er behov for at dyrke flere afgrøder, der primært bruges til dyrefoder. Omkring en tredjedel af alt udslip fra landbruget kommer fra de gasser, som drøvtyggere udleder.

foto Mike Kollöffel Madspild Spild af mad er også et stort problem, både i rige og fattige lande. I udviklingslande kan op til 40 procent af maden gå tabt på grund af for dårlige opbevarings- og transportmetoder. I den vestlige verden er spild af mad et spørgsmål om, at maden smides væk både på restaurationer og i private hjem, fordi vi fx har købt for meget eller ikke længere synes, at maden ser frisk ud. Organisationen Landbrug og Fødevarer skønnede i 2010, at en dansk familie i gennemsnit smider 20 procent af de indkøbte fødevarer ud. Biobrændsel Hurtig transport er blevet til en selvfølge for mange, og bilen er blevet en del af den globale kultur. Biobrændsel bliver præsenteret som et godt alternativ til benzin og diesel, da det kan produceres af landbrugsprodukter og dermed bliver set som en vedvarende energikilde. Hvis man ser på den totale effekt af den tendens, er der dog mange problemer med de nuværende løsninger. Brug af landbrugsjord til biobrændsel kan føre til mangel på jord til madproduktion, og når man rydder ny jord, skaber man store udslip af CO2. Flere beregninger viser, at biobrændsel i nogle tilfælde kan bidrage mere til klimaforandringer end almindelig benzin. Men faktum er, at udbredelsen af biobrændsel og biomasse gør, at drivhusgasudledninger fra de forskellige sektorer som fx landbruget og transportsektoren nu hænger sammen og er med til yderligere at komplicere billedet af, hvem der udleder hvad. For takket være biobrændsel er udledningerne af drivhusgasser fra transportsektoren faldet, men til gengæld er udledningerne fra landområder, hvor der dyrkes afgrøder til biobrændsel, steget. Skov kan ikke spises Rent klimamæssigt vil det bedste være at dyrke en masse skov. Skove som økosystem er et dræn for C02, og det mest klimavenlige ville være, hvis landbruget gav plads til mere skov i stedet for at fælde skov for at komme til at dyrke jorden. Men skov kan ikke spises. Så det er et stort dilemma. 11

En ny madkultur Den bedste måde at undgå den store udledning af metan i landbruget er ved at reducere i antallet af dyrehold primært i antallet af drøvtyggere som køer. Som udviklingen ser ud i øjeblikket, er der ikke meget, der tyder på, at det vil ske. En prognose viser, at udledningen af metan vil stige med op til 60 procent inden 2030 primært på grund af flere dyrehold. Et alternativ er at satse på dyr, der ikke fordøjer maden af flere omgange og derved udleder flere gasser. Det er fx fjerkræ, der også er langt de mest effektive husdyr at holde rent klimamæssigt, fordi der ikke skal bruges så meget foder til kyllingeproduktion som fx til drøvtyggere. Også dyr som kaniner og marsvin er ideelle som proteinkilder, fordi de formerer sig hurtigt og smager godt. Den bedste løsning vil dog være at spise mindre kød og mere vegetarisk, og så må man sikre proteiner på andre måder. Økologisk jordbrug Undersøgelser viser, at økologisk jord har en bedre evne til at holde på vand og næringsstoffer, blandt andet fordi økologisk jordbrug har meget fokus på plantedække som efterafgrøder, mellemafgrøder, og alsidige sædskifter og på at bevare næringsstoffer i de kredsløb, der arbejdes med ligesom der også bruges organiske gødningstyper. I et tropisk klima er det et kæmpe problem, at landbrugsjorden forringes hurtigere end i et mere tempereret klima. Når klimaforandringerne gør, at den stabile vandforsyning svigter, rammer det bønder og landmænd i u-landene ekstra hårdt. foto Paul Jeffrey/act alliance Derfor er agerskovbrug smart 12 Fordelen ved at producere fødevarer eller holde husdyr på arealer, hvor der også vokser træer, der fx bruges til tømmer-industrien eller som brænde, er, at det kan føre til et højere indhold af kulstof i jorden på grund af træernes evne til at holde på kulstoffet.

Strategier for at mindske landbrugets drivhusgasser Hvordan opnår vi så et klimavenligt landbrug, hvor der kan skæres ned på udslip af drivhusgasser, samtidig med at landbruget er tilstrækkeligt effektivt, så der er mad til alle i verden og ingen behøver at sulte. Der er forskellige strategier til at nedbringe udslip fra landbruget og afbøde konsekvenserne af udslippene. Nogle af strategierne er: Forbedre behandlingen af landbrugsjorden, forbedre dræning og brug landbrugsmetoder, der udnytter vand til bedre dyrkningsmetoder Forøge jordens indhold af kulstof ved at dyrke de rette afgrøder, efterdyrke med græsser eller fx lave agerskovbrug dyrke landbrugsjord/skov samtidig Bedre dyrkning af ris i vådområder Flere økologiske landbrug Bedre håndtering af gødning og biomasse Bruge dårlig landbrugsjord til at dyrke bioafgrøder Bedre håndtering af husdyrhold Mere effektive landbrug i u-landene, der kan producere flere fødevarer det kræver investering i landbrug Lukkede cyklusser, så afgrøder behandles der, hvor de dyrkes Jordreformer, der sikrer bønder retten til deres jord, så de kan prioritere langsigtede klimavenlige jordforbedringer Hvis du absolut skal spise kød, skal du spise: 1. Fjerkræ Nogle af de vigtigste tiltag er 1. At forøge jordens indhold af kulstof 2. At have landbrug med såkaldte lukkede næringsstofkredsløb Et lukket næringsstofkredsløb betyder kort fortalt, at de dyrkede landbrugsafgrøder forarbejdes på stedet i stedet for at blive kørt væk og behandlet et helt andet sted måske langt fra, hvor de er dyrket. Dermed kan det organiske restaffald fra afgrøden føres tilbage til jorden og bruges som naturlig gødning. Med denne naturlige cyklus slipper man også for, at der ellers vil komme alt for meget gødskning i det område, hvor man forarbejder råvarerne. Det særligt gode ved de to strategier med et forøget indhold af kulstof i jorden og lukkede kredsløb er, at de også hjælper befolkningerne med at tilpasse sig klimaforandringerne, fordi de øger jordens frugtbarhed og holder på vandet. (Det er også det sundeste for din krop) 2. Svinekød 3. Geder (fordi de kan overleve med mindre mad end f.eks. køer i tørketider) jørgen e. olesen, professor på Institut for Agroøkologi

Selvom det ikke bliver en let opgave at modvirke klimaforandringerne og indføre et klimavenligt landbrug overalt i verden, så er der ikke nogen vej udenom, hvis vi skal stoppe den tikkende bombe. Der er stadig meget få lande, der tænker klima og landbrug sammen, når der skal laves en klimapolitik. Ofte vil landbruget kun spille en mindre rolle i denne slags diskussioner og forhandlinger om klimapolitikker indenfor landbruget foregår ofte meget langsomt. Endnu. For meget tyder på, at vi vil se mere samtænkning af klimapolitikker og landbrugets udledninger i fremtiden. Danmark kan gøre en forskel, både som medlem af EU og gennem et aktivt udviklingssamarbejde. De 5 principper Der er 5 vigtige principper i kommende klimastrategier for landbruget: Selvom vi skal modvirke klimaforandringer og forsøge at skære i udslip af drivhusgasser, skal vi også stadig tænke på tilpasning til de klimaforandringer, der uvægerligt rammer og fødevaresikkerhed er altafgørende. I et klimavenligt landbrug er det nødvendigt at tænke holistisk og vælge systemer, der går på tværs af både geografiske og erhvervsmæssige grænser og er globalt retfærdige Vi bliver nødt til at kigge på effekten på andre sektorer det er ikke nok at kunne skære ned på udslippene fra landbruget, hvis det så betyder større udledninger i andre sektorer Strategierne bliver nødt til at tage højde for usikkerhed indenfor målemetoder, og at der er områder, vi ikke ved nok om endnu Sammenhæng bag måden at dyrke landbrug på rent kulturelt og geografisk skal tænkes ind i strategien De 5 mål Der er 5 generelle mål, som de fremtidige strategier om et klimavenligt landbrug bør fokusere på og stræbe på at opnå. Jordens kulstofindhold skal øges det øger også fødevaresikkerheden Lukkede næringskredsløb skal indføres i landbruget Vores forbrugsmønster af mad med meget kød fra drøvtyggere skal ændres og vi skal undgå madspild Vi skal vide mere om effekterne af udledning af lattergas i landbruget Vi skal udvikle metoder til mere komplekse multifunktionelle landbrugssystemer Anbefalinger når det særligt gælder EU og udviklingspolitik EUs landbrugspolitik skal gås igennem med klimabriller på, så landbruget kommer til at udlede mindre drivhusgasser. Landbruget er i forvejen det største budgetområde for EU, som dermed har store muligheder for også at påvirke udviklingen af landbrugsproduktion i unionen. 14

foto Paul Jeffrey/act alliance Politiske anbefalinger om klima og landbrug Det kan Danmark gøre Folkekirkens Nødhjælp anbefaler, at Danmark arbejder for, at EU s landbrug bliver et grønt eksempel for verden Landbruget er et af de mest centrale temaer i samarbejdet i den Europæiske Union. Udover at støtte til landbruget står for en meget stor del af unionens budget, så er det også en sektor, som har stor betydning for handel, arbejdspladser, kultur, turisme og økonomi. EU s landbrugsstøtte skal udformes, så der findes tydelige incitamenter til at skifte til et klimavenligt landbrug, som binder kulstof i jorden og vegetationen, og som nedbringer udslip af drivhusgasser. EU s budget skal klimasikres, så alle initiativer, som har med landbrug og landbrugssektoren at gøre, også har en klimavinkel indbygget og dermed får en større effekt for klimaet. Udviklingsbistanden skal støtte et klimavenligt landbrug Retten til mad bør være et fokusområde for dansk udviklingsbistand. Men det er ikke nok alene at fokusere på dette. Det skal også være de klimavenlige landbrug, der støttes, så udviklingsbistanden støtter op om de klimastrategier, som u-landene har. Folkekirkens Nødhjælp anbefaler, at den danske bistand til landbrug skal: Have retten til mad som den højeste prioritet. Tilpasses de klimaforandringer som kommer, og som i mange lande allerede er til stede. Udformes, så udslippene af drivhusgasser bliver så begrænsede som muligt. Udformes på en måde, så at så meget kulstof som muligt bindes i jord og vegetation. Hvad ved vi? Mange vigtige processer bag landbrugets udledninger er endnu ikke helt klarlagt eller forstået. Det gælder for eksempel processerne bag udledning af lattergas (N20) med hensyn til at binde kulstof til jorden. Mere forskning Der er brug for mere forskning i, hvordan gødet landbrugsjord udleder drivhusgasser, og hvilken forskel det gør at bruge organisk gødskning og grønne gødskning-metoder. Mad til alle Et af de helt afgørende punkter, når vi taler landbrug og klima, er at man ikke må gå på kompromis med fødevaresikkerheden. Det kan ikke nytte noget, at vi får lavet et landbrug globalt, der godt nok er mere klimavenligt, men hvor produktiviteten falder så drastisk, at retten til mad ikke kan opnås. 15

honduras Nu er der mad nok - på den klimavenlige 16 måde

Biogasanlægget bag huset er en hjælp for Idalia når hun laver tortillas og for Donaldos kaffehøst. Et lille biogasanlæg og marker med forskellige afgrøder har gjort livet noget nemmere for 35-årige Idalia og hendes familie i Honduras. Nu har de mad på bordet hver dag og lever samtidig mere klimarigtigt. 35-årige Idalia er glad, rigtig glad. For livet er godt i den lille landsby Aceituno højt oppe i Honduras bjerge. Idalia og hendes mand Donaldo har tre børn: Edar, Elvis og Jenni. Ægteparret arbejder hårdt på deres lille gård, hvor de passer markerne og deres husdyr, og samtidig driver de også en lille butik. Hver dag er der mad nok på bordet, og børnene går i skole. Biogas skaber bedre miljø i Honduras Bag ved huset har familien et enkelt biogasanlæg, der består af en plastikpølse med et rør i hver ende. Hver dag fylder Idalia anlægget med gødning, som hun har gjort klar. Der er tale om en slags kompost lavet af køernes afføring. Når anlægget er fyldt, transporteres gas gennem ledninger ind til familiens gasblus i køkkenet. Hver dag er der gas nok til tre timers madlavning. Idalia og Jenni, der ofte hjælper sin mor i køkkenet, elsker deres anlæg, som gør det meget nemmere at tilberede måltider til familien. Biogas hjælper miljøet og klimaet på flere måder: Metangassen, der er en drivhusgas, afbrændes. Familien bruger mindre brænde, for en del af madlavningen foregår nu på gasblusset. Mange forskellige afgrøder giver sikkerhed På markerne dyrker Idalia og Donaldo først og fremmest kaffe, og Donaldo viser stolt planterne frem, men familien dyrker også mango, ananas, majs, bønner, citroner og meget andet. Den lokale organisation CASM har undervist Idalia og Donaldo i, hvordan man dyrker mest og bedst muligt. Det er vigtigt med en stor diversitet, når det gælder afgrøder. Familien høster nu forskellige afgrøder flere gange om året og har dermed varer at sælge og altid nok at spise. Desuden er de ikke så sårbare, hvis noget går galt med en afgrøde og det er vigtigt, når man bor i Honduras bjerge, hvor naturkatastrofer hurtigt kan ændre på meget. Tekst og foto: Maria Nitzsch Hastrup, praktikant for Folkekirkens Nødhjælp, Mellemamerika Prutter og køkkenhaver er nogle af de gaver, danskerne har doneret gennem Folkekirkens Nødhjælps Giv en Ged-kampagne. I Honduras har gaverne været med til at ændre livet for Idalia og hendes familie. 17

Jeg har købt en prut til dig Giv en prut hedder det frejdigt som slogan for én af Folkekirkens Nødhjælps velgørenhedsgaver. Men der er en mening med morskaben. Husdyrenes ekskrementer bliver med et simpelt anlæg til biogas til glæde for befolkningen i Honduras. Alle gaverne sælges på www.givenged.dk En gris producerer nok gas til en hel familie casm 18 Comisión de Acción Social Menonita (CASM) er Folkekirkens Nødhjælps Partner i Honduras. CASM er en af Honduras største organisationer inden for fødevaresikkerhed og lokal udvikling. Organisationen arbejder for at forbedre levevilkårene for fattige familier. CASM fokuserer blandt andet på bæredygtigt landbrug og landbrugs teknikker, opdræt af husdyr, forbedrede vandingssystemer og mikrokreditter samt katastrofeforebyggelse

foto Jens Pedersen De vigtigste drivhusgasser Kuldioxid (CO2) Dannes ved forbrænding af organisk materiale. En stor del kommer fra forbrænding af fossile brændsler. Methan (CH4) Dannes ved nedbrydning af organisk materiale i iltfattige miljøer: kommer fra husdyr, risdyrkning og moser. Kvælstofoxider (fx lattergas N2O) Dannes ved nedbrydning og forbrænding af biomateriale og ved kunstgødning og fra industrien. Halocarbener Menneskeskabt drivhusgas, som bl.a. bruges til isolering af køle/frys og i rengøringsmidler. Folkekirkens Nødhjælp Folkekirkens Nødhjælp (FKN) har til formål at hjælpe verdens fattigste og styrke deres muligheder for at få et værdigt liv. Vi er en del af det internationale samarbejde, ACT Alliance og arbejder med katastrofehjælp, udviklingshjælp og taler de fattiges sag, så også strukturer, der er årsagtil nøden, kan ændres. Bekæmpelse af sult har været en kernesag for FKN siden 1922. Vi tror på, at alle mennesker er ligeværdige, at hjælp skal gives i respekt for det enkelte menneske og dets værdighed uden hensyn til race, religion eller politisk overbevisning. 19

g Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 dk - 1165 København K telefon 33 15 28 00 mail@dca.dk www.nødhjælp.dk 20