Kære medarbejdere på børneområdet,

Kære medarbejdere på børneområdet, Den 1. august går vi i gang med at føre vores inklusionsplan ud i livet. Vi har efterhånden forberedt os i 2 et halvt år, så vi er klar, og vi glæder os til at komme i gang. Her er en status, inden sommerferien: Inklusion er ikke et spørgsmål om at trække et antal børn hjem fra specialskoler og - institutioner, hvor de trives og udvikler sig. Inklusion er heller ingen spareøvelse. Tværtimod er der blevet givet ekstra penge til skoleområdet, så vi kan komme bedst muligt i gang. Inklusion er en ny måde at forstå børn og fællesskaber på ud fra disse tre værdier: 1. Alle børn og unge har ret til at blive medregnet, at opleve samhørighed, at kunne bidrage til og have udbytte af de fællesskaber, som de indgår i. 2. Kommunens professionelle tager ansvar og møder alle børn og unge med udgangspunkt i de kompetencer, børn og unge har. 3. De inkluderende fællesskaber er børn og unges "øveplads" for deres videre liv i det inkluderende samfund. 1

Inklusion handler om, at alle professionelle har ansvar for alle børn. Men inklusion handler også om, at børn og forældre har ansvar for hinanden og hinandens børn. For at nå dertil skal vi i de kommende år have mange spændende diskussioner med hinanden, med børn og med forældre. Det ville være hurtigere at komme i mål, hvis inklusion bare handlede om at hjemtage et bestemt antal børn. Men det er ikke nok. Vi er i gang med at ændre et helt mindset. Og her kan ingen bare læne sig tilbage og stille sig tilfreds med tingenes tilstand. Vi skal altså ikke putte nye etiketter på vores børn, som inklusionsbørn. For så er vi i virkeligheden ikke kommet et eneste skridt videre. Og vi skal heller ikke kun have tanke for den fysiske inklusion. Vi skal have sproget med. For hvis vi bare inkluderer et barn fysisk i en given institution, men stadig taler om barnet som inkluderet, så viser vi, at barnet stadig ikke er en naturlig del af fællesskabet, og så vil barnet ikke føle, at det hører til. Vores mål er, at alle børn skal opnå det selvværd, som er nødvendigt for at klare sig i daginstitutionen, i skolen, i fritiden og senere i voksenlivet. Det kræver enormt meget af os alle sammen: pædagoger, lærere, psykologer, socialrådgivere, tale-hørepædagoger, fysioterapeuter, sundhedsplejersker osv. Men det kræver også meget af forældre og børn og af foreningslivet. Vi har høje mål og nu skal vi i gang. 2

Hvad gør vi for at understøtte den ændring, vi ønsker? Til brug for drøftelser Når vi snakker om noget så svært som inklusion, så er det vigtigt, at vi forstår hinanden. Vi skal være sikre på, at vi taler ud fra samme forståelse, ellers kommer ingen af os videre. Derfor har vi beskrevet fire koder. Hver gang vi snakker om inklusion, skal vi være enige om, hvilken kode vi snakker ud fra, så vi er sikre på, at vi taler om det samme: 1. Den økonomiske kode: her ses inklusion som et strategisk værktøj for kommunen til at spare penge, eller få mere ud af de penge, der er til rådighed. 2. Den politiske kode: her er inklusion, at alle skal være med i fællesskabet, så alle mennesker bliver gode samfundsborgere. 3. Den pædagogiske kode: her er inklusion, at de pædagogiske kompetencer hos de voksne skal være så stærke, at barnet og den unge ikke skal udskilles fra almenområdet. 4. Den etiske kode: her er inklusion, at normalbegrebet ikke længere skal være så smalt, men skal udvides. Fælles sprog, metode og værktøj For at vi som professionelle skal kunne forstå hinanden i det tværfaglige arbejde, har vi indført: En digital og udbygget børnelineal. Sæt dig grundigt ind i den. Du finder den på din center-forside på Kilden. En fælles metode LØFT (Løsningsfokuseret tilgang). I LØFT ser vi på, hvad der allerede virker for det enkelte barn, hvad der bekymrer, og hvad der skal ske. Vi underviser løbende. Du kan tilmelde dig via Uddannelseshuset efter aftale med sin leder. Eller I kan aftale at få en underviser ud i din institution. Et fælles værktøj, Familiedialog. Familiedialog er et it-baseret dialogprogram, hvor familier og professionelle arbejder sammen om at forøge konkrete børns selvværd og trivsel i fællesskaber. Familiedialog giver et overblik over, hvad målene for de enkelte børn er, og alle (forældre, lærere, pædagoger, socialrådgivere, psykologer, mv.) arbejder i samme retning ud fra den samme viden. Familiedialog er i pilottest 1.august i enkelte skoler og daginstitutioner samt i dele af BUF. Vi andre starter ca. 1. februar 2015. Du vil blive tilbudt undervisning via Uddannelseshuset, men værktøjet skal også udbredes som sidemandsoplæring for eksempel via deltagelse i netværksmøder. Familiedialog kommer til at ligge på Kilden, på din centerforside under Børnelinealen. 3

Tværfagligt forum Når et barn ikke oplever sig inkluderet i sin hverdag, og du og dine nærmeste kollegaer er i tvivl om, hvordan I bedst hjælper barnet til at opnå selvværd og trivsel, kan I drøfte bekymringer, mål og indsatser i jeres Tværfaglige Forum, som mødes en gang om måneden. Din leder ved, hvornår der er møder. Deltagelse for alle Vi har alle været igennem et 30 timers uddannelsesforløb med inspirationsoplæg og efterfølgende studiegruppe-drøftelser. Gennem denne uddannelse har du fået en fælles referenceramme sammen med dine nærmeste kollegaer, men også sammen med alle dine samarbejdsparter. Skal vi bruge golden grid kan klubpædagogen måske foreslå, og så ved alle, hvad det er. Hvis du får behov for at genopfriske oplæg, finder du dem på Kilden, på din centerforside under implementering af inklusion 2016 (i højre side). Inklusionsvejledere Vi har uddannet en inklusionsvejleder i hver enhed- ca. 65 i alt. Inklusionsvejlederen skal hjælpe dig, dine kollegaer og din leder med at udfolde inklusionsværdierne og huske at tale i samme kode. Inklusionsvejlederen kan også hjælpe med at udvikle og understøtte konkrete inklusionsfremmende strategier i din enhed. Inklusionsvejlederen skal ikke tage sig af bestemte børn, inklusionsvejlederen er til for dig. 3-4 gang årligt mødes alle inklusionsvejledere for at udveksle erfaringer og komme hjem med ny viden og nye ideer. Hvis du ikke ved, hvem der er inklusionsvejleder hos dig, så spørg din leder. Kompetencecentre Vi har en række kompetencecentre, der tilbyder en forskellige ydelser, du kan få eller købe til at hjælpe dig i din hverdag. Konsulenter fra kompetencecentret kan komme ud til dig og være med i din konkrete hverdag i en aftalt tid. Her kan de for eksempel hjælpe dig med at udvikle nye inkluderende strategier i forhold til din stue/klasse/enhed, eller de kan deltage i et personalemøde eller tilbyde en konsultation. Når du møder efter sommerferien kan du kigge nærmere på kompetencecentrene, deres ydelser, og hvordan man får fat i dem på din centerforside på Kilden. I hver enhed vil der formodentlig blive indført interne regler om, hvem der kan bestille hvad, så der er overblik over både økonomi og kapacitet. 4

Vi ved ikke med sikkerhed, hvilke ydelser du og dine kollegaer får brug for, så vi starter med en række ydelser. Efterhånden som vi bliver klogere på dine og dine kollegers behov, tilpasser vi så ydelserne. Hvis du har brug for noget, som ikke udbydes, så efterspørg det hos din leder. Måske kan du umiddelbart få dit behov opfyldt. Eller også kan vi måske sammen udvikle det, du og dine kollegaer mangler. Evalueringskultur Vi starter 1. august, men vi skal løbende blive bedre og bedre i vores nye måder at tænke og handle på. Det kan vi kun blive, hvis vi løbende evaluerer og tilpasser. Inklusion er ikke noget vi har, det er noget vi sammen udvikler gennem viden, erfaringer og nye ideer. Hvordan vil du bidrage til en god evalueringskultur hos jer, og hvad forventer du af dine kollegaer, din inklusionsvejleder og leder? Tag løbende en snak på personalemøderne eller i andre naturlige sammenhænge. Politikerne er optagede af at understøtte inklusion, så de har brug for at vide, hvordan det går i netop din enhed. Derfor skal inklusion indgå i alle kvalitetsrapporter fremover. Forældre Inklusion er også en forældreopgave. I skal i din enhed indgå aftaler med jeres forældre om, hvordan I sammen gør hos jer, så alle forældre bidrager til alle børns inklusion. I vil få guidelines til, hvordan I kan gribe det an. Guidelines der er udarbejdet sammen med forældre. Som en af vores forældre har sagt: Inklusion starter ved spisebordet i hjemmet. Hvis vi ikke har et inkluderende sprog hjemme, når vi snakker om de andre børn på stuen eller i klassen, så får inklusion svære vilkår. På samme måde er det vigtigt, hvordan vi som forældre derhjemme omtaler lærere, pædagoger og andre fagpersoner. Vi skal have fælles drøftelser og spilleregler i hver enhed. Børn Børn og børnegrupper har helt afgørende indflydelse på inklusion og trivsel, så hvordan bidrager børnene og de ansatte i din daginstitution/skole til at udvikle inkluderende fællesskaber? Hvordan hjælper I børnene i denne proces, og hvordan hjælper de jer? Overgange i børns liv fra 2015 Vellykkede overgange i børns liv er afgørende for, hvordan de kommer til at klare sig gennem livet hvordan de takler nye overgange, jobskifte, flytninger osv. Derfor er vi i gang med at udvikle nye tanker, principper og procedurer. Disse træder i kraft medio 2015. Vi skal benytte tiden indtil da til at få dem godt ind under huden. Du vil høre mere om dette efter sommerferien. 5

Mål Nationalt er der et mål om, at 96 % af en årgang skal være inkluderede og at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Kommunalt har vi et mål om, at 10 % flere børn skal inkluderes hvert år, og at vi skal følge udviklingen på enkeltmandsundervisning. Målene skal nås, ved at vi fremadrettet udvikler inkluderende fællesskaber professionelle, børn og forældre sammen, så alle børn og unge fremadrettet: får ret til at blive medregnet, at opleve samhørighed, at kunne bidrage til og have udbytte af de fællesskaber, som de indgår i. Ikke ved et matematisk regnestykke, der afgør, hvor mange børn, der skal hjemtages. Til slut Vi har et rigtig godt afsæt. Vi har forberedt os godt, så vi har alle muligheder for at lykkes. Men vi har en vej at gå foran os, hvor vi sammen lever vores inklusionsværdier, hvor vi udvikler og udveksler nye inklusionsfremmende tiltag. Vi glæder os til at gå vejen sammen, og det håber vi også, at I gør. Både for børnenes skyld, for forældrenes skyld og for vores egen skyld. Der er ingen tvivl om, at vi hver især vil blive udfordrede på vejen. Der vil være dage eller perioder, hvor vi føler os magtesløse og urimeligt udfordrede. Men vi er mange om at hjælpe hinanden videre, hvis vi er åbne og efterspørger hjælp i tide. Rigtig god sommer! Med venlig hilsen Marianne Hoff Andersen Rikke Reiter Birgitte Wittendorff Direktør Centerchef Centerchef 6