Sygdomsbyrden i Danmark

Relaterede dokumenter
25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME

SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK

SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK

Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstab Sagsbehandler: Ulla Hjorth. Sagsnr A Dato:

Sundhedsstatistik: en guide

Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

Sygdomsbyrden i Danmark

Sundhedsstatistik: en guide

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Find vejen frem VIA Biblioteker. via.dk. Sundhedsstatistik. En guide til den officielle danske sundhedsstatistik for studerende i VIA

Skævhed i alkoholkonsekvenserne

KOMMUNALE SUNDHEDSOPGAVER ER DER EN ROLLE FOR BIBLIOTEKERNE?

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Sygdomsbyrden i Danmark RISIKOFAKTORER

Parkinson Sygdomsbyrden i Danmark

Hjertekarsygdomme i 2011

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom

Unge med angst Fakta, forståelse og forholdemåder

Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse

Social ulighed og alkohol

Hvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Social ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

Fælles udfordringer i Region Sjælland

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande :9

Sundhedsprofil Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden

Lige sund i Region Syddanmark et samarbejde mellem sektorer.

Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Forskelle og ulighed et spørgsmål om ligeværd

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen. Faxe Kommune. Jakob Kjellberg

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:

Handle plan for indsatser under budget 2017

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes

Sundhedsstatistik : en guide

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

SOC SCI MULTISYGE - OMFANG, OMKOSTNINGER OG LIGHED I BEHANDLING UD FRA REGISTERDATA

Vederlagsfri medicin til personer med skizofreni

Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3

Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget. Jakob Kjellberg

Sygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet

Sundhedstilstanden - status og udvikling

Svend Aage Madsen. Chefpsykolog, Rigshospitalet SVEND AAGE MADSEN

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Sundhedsudgifter for personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 2007

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2006

ANALYSE AF MENTAL SUNDHEDSINDSATS

Kodeark for DRG. Ark over lokale koder. t_amb<åååå>_10<mmm><åååå>

Profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Sundhedsprofil Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden

Mænds sundhed og sygdomme

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2015

Mænds sundhed i hverdag og politik

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom - Status og udvikling over tid. v/maja Bülow Lykke

Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

Kræftepidemiologi. Figur 1

Rammepapir om Arbejdsmarkedstilknytning

Sanne Pagh Møller Maja Bæksgaard Jørgensen Michael Davidsen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Livsstilssygdomme skyldes ikke kun adfærd

Aktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015

Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016

Social prognose og samfundsøkonomiske aspekter ved Personlighedsforstyrrelse. Seniorforsker Lene Halling Hastrup, Psykiatrisk Forskningsenhed

USPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSER

Nationale kliniske retningslinjer

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Transkript:

Knud Juel Sygdomsbyrden i Danmark Nordisk Folkesundhedskonference Aalborg, 23. august 2017

Formål: At levere byrdeestimater for de sygdomme, der belaster folkesundheden i Danmark mest med fokus på social ulighed.

Hvilke sygdomme? 20-25 af de mest byrdefulde Hvilke byrdemål? Alle relevante/mulige

De 21 sygdomme

Sygdomsbyrdemål Forekomst Dødelighed Sundhedsvæsenet Fravær fra arbejdsmarkedet Sundhedsøkonomi Produktionstab

Liste over byrdemål

Danske datakilder Landspatientregisteret Dødsårsagsregisteret Lægemiddelstatistikregisteret Cancerregisteret Det Nationale Diabetesregister Det Psykiatriske Central Register Den Nationale Sundhedsprofil 2010 Administrative registre på arbejdsmarkedsområdet Sygesikringsregisteret

Forekomst (incidens og prævalens)

Nakkesmerter X

Sygdomme Lungekræft ICD-10 koder C33-C34 Tilgrundliggende dødsårsager Aktionsdiagnoser

Incidens Årligt gennemsnit 2010-2012 Diabetes Iskæmisk hjertesygdom Angst Apopleksi Depression KOL Misbrug Astma Alzheimers og anden demenssygdom Brystkræft Lungekræft Tyk- og endetarmskræft Prostatakræft Skizofreni Kronisk leversygdom Mænd Kvinder 0 4.000 8.000 12.000 16.000 Antal incidente tilfælde

Prævalens Årligt gennemsnit 2010-2012 Lænderygsmerter Artrose Migræne Nakkesmerter Diabetes Iskæmisk hjertesygdom Angst Osteoporose Astma Misbrug Apopleksi Depression KOL Skizofreni Alzheimers og anden demenssygdom Brystkræft Prostatakræft Tyk- og endetarmskræft Kronisk leversygdom Lungekræft Mænd Kvinder 0 100.000 200.000 300.000 400.000 500.000 Antal personer som lever med den pågældende sygdom

Merforbrug sygdomsbyrdemål Sygdomsbyrdemål Forekomst Incidens Prævalens Dødelighed Dødsfald Tab i middellevetid Tabte leveår indtil det 75. år Hospitalsektoren (somatiske og psykiatriske) Indlæggelser Ambulante hospitalsbesøg Skadestuebesøg Primærsektoren Alment praktiserende læge Fysioterapeut og kiropraktor Psykolog og psykiater Fodterapeut Øjenlæge Fravær fra arbejdsmarkedet Sygedage Førtidspensioner Sundhedsøkonomiske konsekvenser: Hospitalssektoren Primærsektoren Receptpligtig medicin Hjemmehjælp Produktionstab ved fravær fra arbejdsmarkedet: Sygedage Førtidspensioner Tidlig død Absolutte tal Merforbrug (case-kontrol)

Antal dødsfald Årligt gennemsnit 2010-2012 Iskæmisk hjertesygdom Lungekræft Apopleksi KOL Alzheimers og anden demenssygdom Tyk- og endetarmskræft Nedre luftvejsinfektioner Diabetes Prostatakræft Brystkræft Kronisk leversygdom Misbrug Astma Mænd Kvinder 0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000

Tabte leveår før alder 75 Årligt gennemsnit 2010-2012 Lungekræft Iskæmisk hjertesygdom Kronisk leversygdom Misbrug Tyk- og endetarmskræft Brystkræft Apopleksi KOL Diabetes Nedre luftvejsinfektioner Prostatakræft Alzheimers og anden demenssygdom Mænd Kvinder 0 2.000 4.000 6.000 8.000 10.00012.000 Antal tabte leveår

Indlæggelser Årligt gennemsnit 2010-2012 Nedre luftvejsinfektioner Iskæmisk hjertesygdom Artrose Misbrug Skizofreni KOL Apopleksi Lænderygsmerter Brystkræft Depression Tyk- og endetarmskræft Diabetes Angst Lungekræft Astma Prostatakræft Kronisk leversygdom Alzheimers og anden demenssygdom Nakkesmerter Migræne Mænd, somatiske Mænd, psykiatriske Kvinder, somatiske Kvinder, psykiatriske 0 5.000 10.000 15.000 20.000 25.000 Antal indlæggelser

Ambulante besøg Årligt gennemsnit 2010-2012 Diabetes Skizofreni Brystkræft Depression Angst Artrose Prostatakræft Iskæmisk hjertesygdom Lungekræft Tyk- og endetarmskræft Lænderygsmerter KOL Astma Alzheimers og anden demenssygdom Apopleksi Nedre luftvejsinfektioner Kronisk leversygdom Nakkesmerter Misbrug Migræne Mænd, somatiske Mænd, psykiatriske Kvinder, somatiske Kvinder, psykiatriske 0 100.000 200.000 300.000 Antal ambulante hospitalsbesøg

Antal skadestuebesøg Årligt gennemsnit 2010-2012 Misbrug Angst Skizofreni Depression Lænderygsmerter Nedre luftvejsinfektioner KOL Iskæmisk hjertesygdom Apopleksi Astma Diabetes Migræne Alzheimers og anden demenssygdom Artrose Nakkesmerter Kronisk leversygdom Mænd, somatiske Mænd, psykiatriske Kvinder, somatiske Kvinder, psykiatriske 0 3.000 6.000 9.000 12.000 15.000

Merforbrug ( case-control ) Primærsektor, sygedage, medicin Matchet case-kontrol-population Cases: Incidente og prævalente Kontroller: Et tilfældigt udsnit af befolkningen matchet på køn, alder og øvrig sygelighed (Charlson-inde) -> Merforbrug som ekstra forbrug blandt cases i forhold til kontroller

Antal lægebesøg Årligt gennemsnit 2010-2012 Lænderygsmerter Artrose Nakkesmerter Diabetes Migræne Iskæmisk hjertesygdom Angst Depression Misbrug KOL Osteoporose Apopleksi Skizofreni Astma Alzheimers og anden Prostatakræft Lungekræft Tyk- og endetarmskræft Brystkræft Kronisk leversygdom Mænd Kvinder 0 500.000 1.000.000 1.500.000 2.000.000 2.500.000

Førtidspensioner Årligt gennemsnit 2010-2012 Angst Skizofreni Lænderygsmerter Depression Apopleksi Misbrug Artrose KOL Nakkesmerter Alzheimers og anden Iskæmisk hjertesygdom Brystkræft Diabetes Lungekræft Tyk- og endetarmskræft Migræne Kronisk leversygdom Mænd Osteoporose Astma Kvinder Prostatakræft 0 200 400 600 800 1.000 1.200 Antal førtidspensioner

Antal sygedage Årligt gennemsnit 2010-2012 Lænderygsmerter Nakkesmerter Migræne Artrose Angst Depression Misbrug Diabetes Iskæmisk hjertesygdom Apopleksi Brystkræft Skizofreni Astma Osteoporose KOL Tyk- og endetarmskræft Mænd Lungekræft Kronisk leversygdom Prostatakræft Alzheimers og anden 0 1.000.000 2.000.000 3.000.000 Kvinder

Sundhedsøkonomi: Omkostninger til behandling og pleje Indlæggelser Ambulante hospitalsbesøg Skadestuebesøg Primærsektor Medicin Hjemmehjælp/praktisk hjælp

Sundhedsøkonomi Årligt gennemsnit 2010-2012 Skizofreni Artrose* Apopleksi Diabetes Lænderygsmerter* Nedre luftvejsinfektioner* Iskæmisk hjertesygdom Brystkræft KOL Depression Tyk- og endetarmskræft Angst Nakkesmerter* Misbrug Alzheimers og anden demenssygdom Lungekræft Prostatakræft Astma Migræne* Kronisk leversygdom Mænd Kvinder 0 500 1.000 1.500 Behandling og pleje, omkostninger (mio. 2012-kr.)

Produktionstab Sygedage Førtidspensioner Dødsfald

Produktionstab (mio. 2012-kr.) Årligt gennemsnit 2010-2012 Angst Skizofreni Lænderygsmerter Misbrug Depression Apopleksi Artrose Nakkesmerter Lungekræft Iskæmisk hjertesygdom Kronisk leversygdom Brystkræft Migræne KOL Diabetes Tyk- og endetarmskræft Alzheimers og anden Mænd Astma Prostatakræft Kvinder Osteoporose 0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000

Tabte leveår Døds fald Inci dens Førtids pension Ambul besøg Skadest besøg Syge dage Præva lens Læge besøg Indlæg gelser Top 5 byrdemål, kvinder Iskæmisk hjertesygdom 1 3 3 Lungekræft 1 5 Kronisk leversygdom Apopleksi 5 3 4 Diabetes 1 2 5 Misbrug 4 KOL 3 4 4 Angst 2 1 5 1 5 5 Skizofreni 4 3 2 Depression 5 2 4 3 Lænderygsmerter* 3 5 1 2 1 Nakkesmerter* 2 4 3 Artrose* 5 4 1 2 2 Osteoporose Migræne* 3 3 4 Nedre luftvejsinfektioner* 1 Brystkræft 2 1 5 Tyk- og endetarmskræft 4 Alzheimers og anden demenssygdom 2 Prostatakræft Astma

Markante kønsforskelle Misbrug IHD Kr. lev.s/ Diabetes Tabte leveår M M M Indlæggelser M M Skadestue M Muskelskelet Migræne Angst/ depress. Førtidspension M K Prævalens K K Lægebesøg K K K Sygedage K K K

Social ulighed

Social ulighed - Dødsfald 30-84 år. Årligt gennemsnit 2010-2012 Astma KOL Diabetes Lungekræft Kronisk leversygdom Misbrug Iskæmisk hjertesygdom Nedre luftvejsinfektioner Apopleksi Alzheimers og anden demenssygdom Tyk- og endetarmskræft Brystkræft Prostatakræft Mænd Kvinder 0 20 40 % 60 80 100

Social ulighed - Indlæggelser 30-84 år. Årligt gennemsnit 2010-2012 KOL Skizofreni Diabetes Angst Kronisk leversygdom Misbrug Lungekræft Nedre luftvejsinfektioner Astma Iskæmisk hjertesygdom Nakkesmerter Lænderygsmerter Apopleksi Depression Artrose Migræne Alzheimers og anden demenssygdom Mænd Tyk- og endetarmskræft Brystkræft Kvinder Prostatakræft -20 0 20 % 40 60 80 100

Social ulighed - Ambulante besøg 30-84 år. Årligt gennemsnit 2010-2012 Skizofreni KOL Misbrug Lungekræft Kronisk leversygdom Diabetes Nakkesmerter Angst Lænderygsmerter Iskæmisk hjertesygdom Nedre luftvejsinfektioner Depression Artrose Apopleksi Alzheimers og anden demenssygdom Tyk- og endetarmskræft Astma Mænd Brystkræft Migræne Kvinder Prostatakræft -20 0 20 40 60 80 100 %

Social ulighed i byrdemål efter sygdom Lungekræft, misbrug, diabetes, KOL, kronisk leversygdom Iskæmisk hjertesygdom, apopleksi, nedre luftvejsinfektioner Lænderygsmerter, nakkesmerter, artrose Migræne, astma, Alzheimers, tyk- og endetarmskræft, osteoporose Brystkræft, prostatakræft (Skizofreni, angst, depression)

Opsamling 1 Livsstilssygdomme For tidlige dødsfald Muskel- og skeletlidelser Langvarige sygeperioder, egen læge Psykiatriske lidelser Førtidspensioner, ambulatorier, skadestuer

Opsamling 2 Nogle sygdomme dør vi af Nogle lever vi med Betydelig social ulighed