Født for tidligt? Til praktiserende læger og sundhedsplejersker

Født for tidligt? Til praktiserende læger og sundhedsplejersker

Vi har noget på hjerte I Danmark fødes godt 7% af en årgang for tidligt, dvs. ca. 4500 børn. Flere og flere af de ekstremt for tidligt fødte overlever, og dermed stiger antallet af for tidligt fødte børn med brug for særlig støtte under opvæksten, både hvad angår neurologisk, psykisk, følelsesmæssig og fysisk udvikling. Denne pjece er udarbejdet af Dansk Præmatur Forening til de praktiserende læger og sundhedsplejersker, der har med præmature børn og deres forældre at gøre. Formålet med pjecen er dels at give læger og sundhedsplejersker en forståelse for, hvad præmaturforældre typisk kan have behov for, dels at skabe en større opmærksomhed på de problemer, forældrene ofte oplever med præmature børn. Fysiske mén efter en for tidlig fødsel er naturligvis ikke svære at få øje på, men vi vil i denne pjece gerne gøre opmærksom på de ofte usynlige senfølger, som præmature børn i større eller mindre grad kan have. Vi mener, at en større opmærksomhed på disse senfølger vil kunne forebygge en eventuel fejludvikling hos det enkelte barn. Når kontakten til Børneambulatoriet er sluppet, er den praktiserende 2

læge og sundhedsplejersken de instanser, som tager over. Det er derfor vigtigt, at lægen ved de forebyggende helbredsundersøgelser er opmærksom på barnets udvikling både fysisk, psykisk og socialt med henblik på tidlig opsporing af mulige særlige behov, jf. kap. 5.1 i Forebyggende sundhedsordninger for børn og unge. Sundhedsplejersken er som den fagperson, der kommer i hjemmet også en central person for både barn og forældre. Hun vil typisk være den, som forældrene i første omgang spørger til råds. Det er derfor af største vigtighed, at hun er i stand til at vurdere barnet ud fra dets præmaturitet, ikke kun med hensyn til fysisk udvikling, men i høj grad også med hensyn til den psykiske udvikling, som kræver ekstra opmærksomhed og anderledes vejledning, når der er tale om et præmaturt barn. En tidlig tværfaglig indsats vil ofte resultere i en bedre udvikling for det præmature barn. Som forældre kunne vi derfor ønske os, at indsatsen omkring det præmature barn nyder særlig opmærksomhed. Det handler både om, at barnet overlever og udvikler sig uden fysiske handicaps/mén, og i høj grad også om, at barnet trives psykisk og socialt. Derfor er det vigtigt, at barnet med en længerevarende opfølgning får den rette hjælp og de rette betingelser for at udvikle selvtillid og selvværd. Denne pjece er tænkt som en kort introduktion. For yderligere information henviser vi til litteraturlisten. 3

En anderledes start på livet et anderledes liv En for tidlig fødsel betyder i sagens natur umodne organer og uudviklet nervesystem. Nogle vanskeligheder som f.eks. hjerneforstyrrelser, vejrtrækningsproblemer, mave-tarmproblemer, infektioner m.m. kan umid delbart afhjælpes, mens andre kan følge barnet i årene fremover. Langt de fleste for tidligt fødte børn har nogle fælles træk. Børnene kan have svært ved at begå sig. De kan være hypersensitive og have behov for ekstra støtte, evt. i form af særlige pasningsordninger og træningstilbud. Et for tidligt født barn kræver ikke kun særlig opmærksomhed i spædbarnsalderen, men ofte i hele førskolealderen og op igennem skole tiden. Et for tidligt født barn vil i de fleste tilfælde ikke være alderssvarende mht. fysisk og psykisk udvikling. Der kan være konstateret senfølger i løbet af barnets første leveår, men ofte viser de sig først senere. 4 Senfølger kan være: sen motorisk udvikling problemer med at integrere sanseindtryk hyperaktivitet sproglige forstyrrelser MBD/DAMP/ADHD/ADD og andre hjernedysfunktioner adfærdsvanskeligheder samspilsproblemer og sociale vanskeligheder skrøbelig og ustabil psyke følelsesmæssige problemer (traumer) separationsangst grundlæggende angst og utryghed koncentrationsbesvær svækket hukommelse, både kort- og langtidshukommelse indlæringsproblemer spastiske lammelser syns- og hørehandicap problemer med mavetarm-systemet, herunder spiseforstyrrelser kronisk lungebetændelse og mellemørebetændelse astma og astmatisk bronkitis svækket immunforsvar lav vækst søvnproblemer: ustabilt søvnmønster, mareridt, angst, uro

For tidligt fødte børn har ofte problemer med nye omgivelser, nye indtryk, nye mennesker etc. Børnene kan blive utrygge og reagerer måske uhensigtsmæssigt i en given situation. Det kan vise sig ved gråd, voldsom reaktion eller indesluttethed. Disse børn har et stort behov for tryghed og stort behov for voksenkontakt. Sociale vanskeligheder forekommer hyppigt og typisk i form af, at børnene ikke kan overskue eller har svært ved at indgå i leg og aktiviteter med andre børn, og at de er meget tilbageholdende over for både børn og voksne, de ikke kender godt. For tidligt fødte børn kan reagere kraftigt, hvis dagsprogrammet 5 afviger fra det normale. Børnene har brug for at vide, hvad der skal foregå gerne i god tid, ligesom de har brug for faste rutiner, forudsigelighed og genkendelighed. Det er typisk, at disse børn har svært ved at bearbejde information og at skille væsentligt fra uvæsentligt. De kan nemt stresses og dermed lide overlast. Det er meget almindeligt, at børnene ikke reagerer i løbet af dagen, men først når de kommer hjem i trygge rammer. Her kan børnene blive aggressive, de kan have svært ved at falde til ro, eller de kan græde. Dette er en direkte følge af børnenes umodenhed. Reaktionen kan også komme om natten.

Vanskelighederne har sine årsager Årsagerne til et for tidligt født barns vanskeligheder skal bl.a. søges i den barske start på livet med adskillelse fra forældrene, smertefuld behandling samt akutmiljø på sygehuset. Dette giver i mange tilfælde psykiske og følelsesmæssige senfølger. Derudover er hjernen og centralnervesystemet umodent ved fødslen, og i udviklingsforløbet uden for livmoderen er der en forhøjet risiko for hjernedysfunktioner og fejludvikling af sanser og motorik. Også de indre organer er umodne ved fødslen, og det kan give spiseog fordøjelsesproblemer samt luftvejssygdomme af mere eller mindre kronisk karakter. Selve fødslen samt behandlingen og lejringen uden for livmoderen kan forårsage forskubbede kranieknogler, spændte og stressfyldte muskler, klemte kranienerver, uudviklede sener og led samt umodent og beskadiget bindevæv. Endelig har de for tidligt fødte børn et svækket immunforsvar på grund af langvarig stressbelastning, påføring af store mængder medicin samt ofte manglende tilføring af antistoffer via modermælk. Dette betyder for mange, at de nemt får en virus og ofte også problemer med astmatisk bronkitis samt mellemøre- og lungebetændelse, særligt i de første to tre leveår. 6

Den særlige start giver særlige behov Børn med senfølger af for tidlig fødsel har behov for støtte. Denne støtte er naturligvis afhængig af senfølgernes art og omfang, men her beskrives de overordnede behov, der er hyppigt forekommende: Kost/spisning I spædbarnsalderen er præmature børn meget ofte plaget af en umoden mave-tarm-funktion, der yderligere belastes af klemte kranienerver, som forhindrer spinalvæskens flow og dermed organernes udvikling til en sund tilstand. Når barnet har voldsomme smerter, skriger og spænder kroppen bagud som en flitsbue, er der som regel tale om blokeringer i knogler og led. I disse tilfælde er der gode erfaringer med kiropraktik, osteopati og kraniosakral terapi (to sidstnævnte behandlingsformer er endnu ikke statsanerkendte i Danmark, men er det i de fleste andre vestlige lande). Har barnet mavesmerter, vil det bøje sig sammen forover. Især i spædbarnsalderen er det vigtigt at korrigere barnets alder, når det skal overgå til anden kost. Mave-tarm-systemet udvikles hurtigere uden for livmoderen, så kostmæssigt bør et præmaturt barns 7 fødselstidspunkt korrigeres til at være midt i mellem det faktiske fødselstidspunkt og terminen. For nogle børn kan det desuden være nødvendigt med langsom introduktion. Hos præmature børn er sutte-/ synkefunktionen ofte sent udviklet, der kan være forsnævringer i spiserøret, mundmotorikken kan være sent udviklet, der kan forekomme manglende sultfornemmelse på grund af langvarig sondemadning, traumatiske oplevelser kan være tilknyttet mund og svælg og dermed påvirke oplevelsen af at få mad i munden negativt, og endelig kan barnets sensitivitet og koncentrationsvanskeligheder give spiseproblemer. Ved disse vanskeligheder kan det være nødvendigt at give flydende eller findelt kost i længere tid end sædvanligt. Mange små måltider i dagens løb kan være løsningen for de småtspisende, og fysioterapeutisk træning af bl.a. mundmotorik og sanseintegration kan være en god hjælp. Endelig kan psykologisk eller psykoterapeutisk bearbejdning af barnets traumer have en positiv effekt på appetit og andre forhold i forbindelse med spisning.

Hos præmature børn med manglende appetit er det ofte set, at de efter at have fået fjernet mandler får en normal appetit og deraf forøget vækst. Som bekendt gives der jerntilskud til præmature spædbørn. Ofte er jerndråberne medvirkende årsag til opstipation, så det bør vurderes nøje, om dosis kan nedsættes og langsomt trappes op, eller dråberne kan gives enkeltvis hen over døgnet i stedet for på én gang. Nyere forskning har vist, at der er en sammenhæng mellem fedtsyreomsætningen i hjernecellernes membraner og funktionen af receptorer og ionkanaler. Især præmature børns fedtsyreindhold og -omsætning er meget ofte utilstrækkelig, og det påvirker deres evner inden for koncentration, hukommelse og indlæring. Ved tilstande som bl.a. dysleksi, dyspraksi, ADHD, DAMP og autisme har dr. M. Portwood påvist, at der ofte forekommer mindskede mængder af essentielle fedtsyrer, forskydninger og forstyrrelser i fedtsyreomsætningen og dermed en dårligere membranfunktion. Denne forskning støttes af dr. A. Richardsons og dr. M. Portwoods Durhamstudie (Richardson), hvor man så, at de børn, som fik et kosttilskud i form af en EPA-rig olie, allerede efter en måned udviste forandringer i koncentration, hukommelse og skrivefærdigheder. Denne specielt udviklede olie (kaldet kirunalolie, i Danmark solgt i helsekostbutikker og større materialister under navnet Eye Q) adskiller sig fra andre fiskeolier ved at indeholde 4 dele EPA, 1 del DHA og en tilsætning af GLA i form af kæmpenatlysolie. Flere kliniske studier er undervejs, og der er begrundet håb om, at hjernens fedtsyreomsætning og myelinbalance kan påvirkes positivt med et naturprodukt uden bivirkninger (Knudsen). Det svækkede immunforsvar, den lave vækst og den medicinske belastning af kroppen gør det ekstra vigtigt for de præmature børn at få sund og nærende kost. I tiden på neonatalafdelingen har forældrene oplevet betydningen af barnets vækst som noget centralt og meget vigtigt, hvilket kan betyde, at de har ekstra meget fokus på, at barnet spiser godt. Det bringer en psykologisk faktor ind i billedet. Vækst Der kan gå lang tid, før et meget for tidligt født barn er inde i en normal vækstkurve. I spædbarnsperioden vurderes barnets vækst ud fra den særlige vækstkurve for præmature børn, og alderen korrigeres således, at terminen betragtes som fødselstidspunktet. Den lave vækst kan følge de præmature børn i mange år. Spiseproblemer og usædvanligt mange infektioner kan hæmme væk- 8

sten, lige som det nu er påvist, at der er en sammenhæng mellem stressbelastning og vækst. Også dysmature børn kan have vækstproblemer. Vækstretarderede børn, der ved fødslen var små og symmetriske, vil som regel ikke indhente den lave vækst, hvorimod asymmetriske børn altså børn, der ved fødslen var lange og tynde vil have gode chancer for at indhente den lave fødselsvægt. Man bør være opmærksom på, at lav vækst i skolealderen kan blive et socialt problem for barnet, og det kan være en ekstra grund til at udsætte barnets skolestart et år. Søvn Søvnproblemer er udtalte og meget hyppigt forekommende hos præmature børn. De typiske vanskeligheder er angst og utryghed ved søvn, indsovningsproblemer, ustabilt søvnmønster, urolig søvn, afvigende søvnbehov samt mareridt. Årsagerne kan være grundlæggende angst, traumer, overstimulering med deraf følgende reorganisering af et umodent og belastet nervesystem, anspændthed på grund af stressophobning i musklerne samt fordøjelsesbesvær. Det betyder, at et præmaturt barns søvnproblemer oftest kræver tværfaglig indsigt og indsats. Der kan fx være tale om fysioterapeutisk træning, osteopatisk eller kiropraktisk behandling, et passende stimuleringsniveau sikret ved bl.a. specialpædagogiske tiltag, god forældrevejledning i kost og ernæring, og som noget meget vigtigt: en erkendelse og accept af, at det præmature barn har en historie, der medfører særlige behov. 9 Vaccination Reglerne for vaccination af præmature børn er ved denne pjeces udgivelse, at disse børn følger Sundhedsstyrelsens vejledninger gældende for fuldbårne børn. Der kan være særlige forhold, som kan betyde afvigelser i vaccinations-

programmet, og i sådanne tilfælde vil sygehusets pædiatere informere om dette. Tillige kan det svækkede immunforsvar og de hyppigt forekomne infektioner hos præmature børn have en indgribende effekt på vaccinationsforløbet. Sanser og motorik Den forsinkede og forstyrrede sansemotoriske udvikling hos langt de fleste præmature børn kræver træning og stimulering. Sundhedsplejersken har en vigtig opgave i at vejlede i stimulering af denne udvikling, dog med opmærksomhed på risikoen for overstimulering. Også her må man korrigere barnets alder ved at betragte terminsdatoen som den reelle fødselsdato. En anden vigtig opgave for både sundhedsplejerske og læge er henvisning til fysio- eller ergoterapeut. Jo tidligere barnet tilbydes træning og stimulering af sanser og motorik, jo færre vanskeligheder vil det få under opvæksten. Men børn, unge og voksne i alle aldre kan have gavn af dette. Der er blandt Dansk Præmatur Forenings medlemmer erfaring for, at osteopatisk og kranio-sakral terapeutisk bearbejdning af bl.a. nervesystem/hjerne, muskler, led og væv hurtigt og effektivt kan komme de præmature børns sansemotoriske vanskeligheder og organfunktionsproblemer til livs. Sansemotoriske problemer er årsag til en lang række funktionsnedsættelser: sen motorisk udvikling, hyperaktivitet, indesluttethed, perceptuelle problemer, koncentrationsbesvær, indlæringsvanskeligheder, sociale problemer m.m. Sansernes og motorikkens udvikling ligger til grund for al indlæring bl.a. derfor er det så vigtigt at sørge for stimulering på dette område. Psyke og følelsesliv De uundgåelige traumatiske oplevelser, som meget og ekstremt for tidligt fødte børn udsættes for i form af adskillelse fra moren (og faren), smertefuld behandling og langvarig stressbelastning, kan ikke undgå at give ar på sjælen. I mange tilfælde er børnene også belastet af en stressfyldt fosterperiode med uro og manglende næring, lige som en akut og alt for tidlig fødsel med efterfølgende klinisk behandling er en 10

traumatisk oplevelse. De psykiske og følelsesmæssige problemer er ikke umiddelbart synlige, hvorfor de nemt negligeres eller tillægges mindre betydning. Men erfaringerne med for tidligt fødte skolebørn, unge og voksne, der har oplevet større og større følelsesmæssige og psykiske vanskeligheder igennem årene, taler et tydeligt sprog (Indredavik, Lubetzky, Lunsing). Skift i det daglige liv som fx fra børnehave til skole kan være meget vanskeligt at tackle for et præmaturt barn. I den forbindelse bør man være opmærksom på sekundær encoprese. Traumerne opløses ikke af sig selv. Børn, der har gennemlevet en langvarig medicinsk behandling og adskillelse fra forældrene, er dybt traumatiserede. De har brug for psykologisk eller psykoterapeutisk behandling for at komme disse traumer til livs. information fra sygehuset til forældrene om børnenes særlige tilstand og behov. Ved samspilsproblemer har Marte Meo-metoden vist sig at være særdeles effektiv. Spædbarnsmassage kan styrke båndene mellem forældre og barn, men man skal være opmærksom på, at det præmature barn de første måneder efter fødslen vil overstimuleres af massage. For tidligt fødte børn kan også have samspilsproblemer med andre voksne og med børn. Årsagerne er typisk grundlæggende angst samt perceptuelle og neurologiske vanskeligheder, så for at hjælpe børnene til et godt socialt liv er der brug for en bearbejdning af det sansemotoriske system samt psykologisk eller psykoterapeutisk behandling. Naturligvis spiller også forældrenes kompetencer en væsentlig rolle i denne sammenhæng. Samspil På grund af tidlige traumatiske oplevelser og vanskeligheder i forældre/ barn-kommunikationen kan der i nogle tilfælde allerede i den tidlige spædbarnsperiode opstå samspilsproblemer. Der kan være mange årsager til fortsatte samspilsproblemer, bl.a. vanskeligheder med tolkning af de svage signaler hos præmature børn, forældrenes usikkerhed på børnenes atypiske reaktioner samt den manglende 11

Forebyggelse og opfølgning Langt de fleste præmature børn har brug for særlige hensyn og særlig støtte i hverdagen. Der er forskningsmæssig evidens for, at de præmature børn, der klarer sig bedst, er dem, der har sensitive forældre (Agerholm, Petersen). Nyere forskning viser også, at præmature børns vanskeligheder eskalerer med alderen (Indredavik, Agerholm, Ulvund, Lunsing). Der har i Danmark ikke været fokus på disse forhold, hvorfor mange præmaturforældre ikke er blevet hjulpet i systemet. Det har betydet, at forældrene har søgt andre muligheder som fx zoneterapi, kranio-sakral terapi, osteopati, holdingterapi, spædbarnsterapi, psykoterapi/ legeterapi m.m. Der har været overraskende gode resultater med disse behandlingsformer. Se evt. www.praematur.dk under Behandling m.m. samt Forældreberetninger. Ved tidlig og tværfaglig indsats kan de fleste følger og senfølger af for tidlig fødsel forebygges. Det er dog vigtigt med fortsat opfølgning, da vanskelighederne ofte viser sig senere, som beskrevet ovenfor. Forældre/familie Ved samtale med forældrene til et præmaturt barn er det vigtigt at være opmærksom på hele familiens trivsel. Forældrene har i forbindelse med barnets fødsel været ude for 12 voldsomme oplevelser, som det kan være svært at få bearbejdet, og de kan derfor længe efter reagere på deres ophold på neonatalafdelingen. Oplevelserne sætter naturligvis deres præg på forældrene, og det er derfor vigtigt at spørge ind til disse. Der kan være behov for at henvise til psykolog eller psykoterapeut for at komme de psykiske traumer til livs. Er der flere børn i familien, vil de i mange tilfælde have lidt under morens lange indlæggelsesforløb og forældrenes belastede situation, og de har derfor også brug for ekstra opmærksomhed mht. bearbejdning og trivsel. Ved samtaler/undersøgelser i løbet af barnets opvækst er det fortsat

nødvendigt med stor opmærksomhed på hele familiens trivsel. Familien kan stadig have behov for ekstra lyd - hørhed og støtte, idet mulige senfølger kan vise sig siden hen. Nogle forældre vil hen ad vejen præsentere sundhedsplejerske og læge for spørgsmål, der ikke umiddelbart hører hjemme under deres fag - områder. I Dansk Præmatur Forening præsenteres vi fx ofte for spørgsmål som: Hvorfor dunker barnet hove - det mod sengegærdet? eller Hvorfor har barnet så svært ved at falde til ro, når vi kommer hjem?. Dette vil kunne besvares af en fysioeller ergoterapeut, som via sin faglige indsigt kan fortælle, at der bl.a. kan være tale om overstimulering af et umodent og belastet nervesystem. Rigtig mange spørgsmål handler sidst, men ikke mindst om barnets sociale liv, hvor forældrene oplever, at barnet er påvirket af angst, utryghed, manglende selvtillid, lavt selvværd samt nedsat sansemotorisk og perceptuel funktionsevne. Disse spørgs mål kræver selvsagt også, at der sættes tværfagligt ind, hvis barnet skal kunne hjælpes optimalt. 13

Litteraturliste Agerholm, Hanne. Efterundersøgelse af børn i 9 10 års-alderen født i Nordjyllands Amt 1988/89. Danske Fysioterapeuter, Nyt om forskning, 1999;2:10 17. Evensen, K.A.I. et al. Psychiatric symptoms and disorders in adolescents with low birth weight. Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed 2004;89: F445 F450. Evensen, K.A.I. et al. Motor skills in adolescents with low birth weight. Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed 2004;89:F445 F450. Fleischer, Anne Vibeke. Børn med erhvervede hjerneskader i skole og fritid. Hjerneforeningen Hovedcirklen 2000. Freltofte, Susanne og Petersen, Viggo. Hjerner på begynderstadiet Neuropædagogik. Borgen 2001. Hansen, B.M., Hoff, B., Greisen, G. og Mortensen, E.L. Danish ETFOL Study Group. Early nasal continuous positive airway pressure in a cohort of the smallest infants in Denmark: neuro-developmental outcome at five years of age. Acta Paediatr. 2004 Feb;93(2):190 195. Hansen, Erik. Sygdomme i nervesystemet hos børn. FADLs Forlag 1988. Indredavik, M.S. et al. Psychiatric symptoms and disorders in adolescents with low birth weight. Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed 2004;89: F445 F450. Indredavik, M.S. et al. Motor skills in adolescents with low birth weight. Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed 2004;89:F451 F455. Kadesjö, Björn. Børn med koncentrationsvanskeligheder. Psykologisk Forlag 2002. Kirkebæk, Birgit et al. Skrøbelig kontakt For tidligt fødte og deres samspil med omgivelserne. Dansk Psykologisk Forlag 1996. Knudsen, Ann E. Pæne piger og dumme drenge Hvorfor er der ingen børn, der opfører sig, som de har hjerne til? Schønbergs Forlag 2004. 14

Knudsen, Ann E. Hjerneudvikling og modning hos præmature børn. Livsbladet nr. 4/2004. Lubetzky, Dr. Ofra et al. Kids Born too Early May be more Fearful as Teens. Death Studies 2002;26:523 543. Lunsing, R.J. et al. Minor Neurological Dysfunction from Birth to 12 Years. Increase during Late School-Age. Developmental Medical Child Neurology 1992;34: 399 403. Nathanielsz, Peter W. Livet før fødslen og en tid til at fødes. Rosinante Munksgaard 1996. Petersen, M.B. et al. Status at Four Years of Age in 280 Children Weighing 2,300 g or Less at Birth. Danish Medical Bulletin 1990;37(6):546 552. Richardson, A.J. Fatty Acids in Dyslexia, Dyspraxia, ADHD and the Autistic Spectrum. Nutrition Practitioner, 2001;3(3):18 24. Rosenberg, Stanley. Lærebog i kranio-sakral Terapi. www.stanleyrosenberg.com Rosenberg, Trine. Hjælp dit barn. Forlaget Trine Rosenberg 2002. Roth, S.C. et al. Relation between Neurodevelopmental Statur of Very Preterm Infants at One and Eight Years. Developmental Medical Child Neurology 1994;36:1049 1062. Stjernqvist, Karin. Född för tidigt. Natur och Kultur 1999. Tóroddsdóttir, Tóra. Klodsmajorer og englebørn. Borgens Forlag 2001. Trillingsgaard, A., Dalby, M.A. og Østergaard, J.R. Børn der er anderledes Hjernens betydning for barnets udvikling. Dansk Psykologisk Forlag 2003. Ulvund, Stein Erik et al. Lettvektere. Universitetsforlaget, Oslo 1992. Ulvund, Stein Erik et al. Psykologisk status ved 8 9 års alder hos barn med fødselsvekt under 1,501 gram. Tidsskrift Nor Lægeforening 2001;121:298 302. Zlotnik, Gideon. Børn og stress. Ugeskrift for Læger 19.02.2001;163/8:1121 1124. Zubrick et al. Hidden Handicap in School-Age Children who Received Neonatal Intensive Care. Developmental Medical Child Neurology 1988;30:145 152. 15

Dansk Præmatur Forening Foreningen har bred erfaring med og god indsigt i for tidligt fødte børns særlige baggrund og behov. På www.praematur.dk kan man få et godt indblik i foreningens aktiviteter og tilbud, der bl.a. spænder over medlemsblad, debatforum, fagpanel, beskrivelse af forebyggelse og behandling, lokalgrupper, emnerådgivning, støttekorps, litteraturlister, arrangementer og beretninger. Møllevangen 7 8382 Hinnerup E-mail: info@praematur.dk www.praematur.dk Tlf. 7025 2027 mandag, onsdag og fredag kl. 20 22 Tirsdag og torsdag kl. 13 15 #163.08.05 CEU Herning Grafisk SKP 1. udgave. 1. oplag. 2005 Illustrationer: Heather Spears. 16