Projektbeskrivelse 2014!

1 Projektbeskrivelse 2014! Forord: For mange Nepal-rejsende er Nepal mystikkens land, et land de fleste af os kun kender som hjemsted for Mt. Everest, Annapurna eller en række af andre kæmpe store bjerge med en vild uberørt rå natur. Det er et paradoksernes land, med en lige så imødekommende og varm befolkning som bjergene er kolde, afvisende og forræderiske - de giver nemlig ingen plads for fejltagelser eller barmhjertighed. Nu er denne projektbeskrivelse ikke en rejseguide om Nepal, men en evaluering af hvad det er Nepal 2010 vil og har nået som afsæt for hvad der kommer til at ske de næste år. Lad slå fast med det samme, at Nepal på mange måde er et meget anderledes land, med en kultur der er fjern fra den vi kender og langt fra den dagligdag som vi alle her i Danmark tager alt for givet. Målet med projektbeskrivelsen er at fremlægge de visioner, som har udviklet projektet over de sidste 5 år, for at anskueliggøre hvor svært det til tider kan være at skabe fokus om, et lille projekts arbejde for få midler der kan gøre en markant forskel, sådan som rigtig mange organisationer forsøger at gøre det.

Nepal 2010 er (indrømmet) blevet mere kommerciel med årene, da vi har erkendt at uden finansiel støtte kan ingen af vores vision og mål, vi har sat os, lade sig gennemføre. Det er derfor, at denne nye projektbeskrivelse har været nødvendig, også set i lyset at af vores plan A ikke har kunne gennemføres i sine oprindelige plan. Efterfølgeren til den første beskrivelse vil blevet fulgt op af et prospekt, som forhåbentlig mange sponsorer vil finde interessant og ud fra disse faktuelle informationer kunne træffe deres beslutning efter, om de finder Nepal 2010 værd at støtte og forhåbentlig finde os attraktive nok for et samarbejde. Denne beskrivelse og det kommende prospekt vil forhåbentlig give svar på rigtig mange spørgsmål om hvorvidt man virkelig vil investerer i Nepal 2010. Derfor skulle denne projektbeskrivelse meget gerne afdække i detalje, hvad der er vores mål og hensigt med vores arbejde. Vi håber også at denne beskrivelse vil være en inspiration for andre, der som vi beskæftiger sig med børns vilkår, og derved være med til at vise nye veje i dette arbejde. Vi ved godt, at vi til forveksling kunne ligne mange af de andre gode initiativer, som forsøger at gøre en markant forskel i Nepal men vi véd bare, at vi gør en forskellen for endog rigtig mange børn i Nepal! 2 På ovenfor viste billeder kan man se forskellen på, hvilke af disse børn der har det bedst og de illustrerer ganske godt, hvad en indholdsrig hverdag kan betyde for børn uanset deres sociale status udtrykt i deres ansigter. Nepal 2010 har valgt at udtrykke dette i vores slogan; Gør gadebørn til glade børn. Tak for Jeres opmærksomhed Tommy Legène Jørgensen Formand for Nepal 2010 Gentofte den 30. december 2014

3 Projektbeskrivelse! Nepal 2010 er et non-profit, non-politisk og non-religiøst velgørenhedsprojekt, drevet som en frivillig forening, der ønsker at hjælpe gadebørn og børn af fattige forældre, som ikke har muligheden for at hjælpe deres børn til at gennemføre en helt basal grunduddannelse. Sådanne børn er nemlig i potentiel fare for at ende deres liv som gadebørn i Nepal og her ser vi det som en pligt, at forsøge at ændre den fødekæde der skaber gadebørn. Dette kræver mod, engergement og ikke mindst hårdt arbejde. Ideen bag Nepal 2010: Kom en sen aften først i januar 2010, hvor min datter og jeg blev enige om, at vi ville prøve at se, om vi kunne gøre noget for bare nogle af de mange 1000 børn der lider verden over. Fra en del rejser i ulande, vidste jeg kun alt for godt hvor lidt der skal til, for at gøre en stor forskel. Jeg har tidligere gennemført flere projekter i Afrika, derfor ville vi prøve at se hvad vi nu kunne gøre. Vi ledte først efter et sted hvor vi mente, vi havde en reel chance for at gøre en forskel og samtidig ville vi også prøve at sikre, at så mange af de penge vi fik ind, gik til det som vi ville støtte, for vi var jo godt klar over at uden penge, kunne vi ikke hjælpe ret mange børn. Vi fokuserede først på hvad vi ville gøre for at hjælpe børn i nød og vi havde da også rigtig mange ideer. Selvfølgelig var det, bare at sende penge afsted til børnene et forslag. Her vidste vi dog, at pengene forsvinder som dug for solen, hvis vi ikke havde nogen vi kunne stole på, som hjalp os hvis vi ikke selv kunne være tilstede, for at kunne kontrollere udviklingen i vores projektet. Vi blev enige om, at en af de bedste måder at hjælpe børn på var, at betale for deres skolegang, så havde de en langt større mulighed for, at få en uddannelse og derved en større chance for at få arbejde, der kunne sikre dem et sted at bo, mad hver dag til sig selv og deres familie samt give dem mod på livet og en større motivation til at indgå i netop vores projekt. Det vi skulle, var at bygge en skole, hvor de mest udsatte børn kunne få et fristed. Men hvordan kunne vi så få især gadebørnene til at komme frivilligt, så de ikke troede det var en slags ungdomsfængsel? Hvordan kunne vi få frie fugle til at føle friheden samtidig med at vi gav dem det ansvar det er, at få mulighed for at præge sit eget liv i faste rammer af en dagligdag? Dette var bare nogle af de centrale spørgsmål, vi skulle prøve at finde løsninger på og det virkede selvfølgelig ikke lige til eller nemt, men på den anden side heller ikke umuligt. Vi har valgt at forsøge. Et gadebarn er ikke et entydigt begreb! Der kan opstilles mange definitioner på hvad et gadebarn er og Nepal 2010 har valgt 4 at fokusere på: 1. Børn der blot er efterladt og overladt til deres egen skæbne. 2. Børn der netop pga. fattigdom er henvist til at forsørge sig selv, men dog har et hjem. 3. De børn der er løbet hjemme fra i forvisning om, at de ikke længere skal regne med familien. 4. Børn der er lokket til storbyerne med løfter om et bedre liv, som ikke er blevet indfriet, og som ikke ved hvordan de finder hjem eller ingen familie eller bekendte har der kan hjælpe dem.

4 Principper i projektet. At lære at læse og skrive, have tryghed i hverdagen, kan gøre nogle af de gadebørn vi vil hjælpe til en slags rollemodeller for andre gadebørn og motivere nogle af dem til også at søge vores skole(r). Ikke kun for at hjælpe sig selv, men også for at kunne hjælpe andre gadebørn til en bedre fremtid. Vores Skole(r) skal for nogle børn være en erstatning for et hjem - en sikker havn - hvor de, hvis de opfylder visse pligter, har fri adgang til en seng, måltider, undervisning samt beskyttelse. Vi vil være stedet hvor de kan få en uddannelse, hvis de følger skolens anvisninger får de disse privilegier. Man kan spørge, er der ikke tale om et skolehjem eller en kostskole? Her er svaret nej! Vores filosofi bygger nemlig på, at det ikke er et traditionelt hjem, men et opholdssted for gadebørn, som hvis de følger undervisningen og opfylder de pligter der følger med, får muligheden for at bo, spise og nyder de faciliteter der er i tilknytning til vores skole(r). Det sker ud fra betragtningen om, at især gadebørnene fortsat skal have deres frihed, så de langsomt kan vænne sig til deres nye tilværelse og det er kernen i selve projektets hjælp til selvhjælps-program. Altså en langsigtet løsning der bygger på motivation, vilje, disciplin og frem for alt frivillighed! Vi har her set på hvad Nepal 2010 kunne gøre anderledes for børnene, så de kan føle deres ansvar, styrke deres selvværd og motivation for at møde op til undervisningen samt hjælpe andre børn. Det er en balance, at få presset disse frie sjæle ind i en tidsramme, der hedder en fast dagligdag, men vi vælger at vove forsøget, idet en kort introduktion i hygiejne affødt af hele tankegangen om at de er børn der har fået en chance, men de også skal vide at de er værdifulde for en udvikling de selv er herre over. Det skal ses som udtryk for, at vi respekterer dem som personer og at vi derfor forventer at de lever op til det ansvar de har fået tildelt, hvilket vi håber, vil afføde en ekstra motivation til at følge projektets programmer og skolens dagligdag. Bag filosofien ligger også, at får man noget, skal man også selv levere noget. Det skal komme til udtryk i, at børnene skal lære andre børn at læse og skrive, men de skal også være med til at udvikle en kultur hos os, hvor alle hjælper alle og at de gør deres bedste for at leve op til denne målsætning. Nu er det jo ganske frivilligt om børnene vælger vores skole. De kan således komme som de vil, men de skal også vide, at skolen ikke er et hotel/en varmestue, som man kan tjekke ud og ind af som det passer én. Man skal selvfølgelig passe den fastlagte undervisningsplan samt deltage i skolens øvrige aktiviteter. Det er ikke Nepal 2010 s mål at pålægge disse børn en bestemt fremtidsplan, men alene at give dem nogle færdigheder, så de selv kan vælge deres egen fremtid eller i det mindste give dem muligheden for et sådant valg.

5 Et andet princip i projektet er bygget på hjælp til selvhjælp x 2, forstået således; at børnene ved egen hjælp selv skal kunne hjælpe andre børn med at lære at læse og skrive, samtidigt med de bliver stillet over for kravet om at de selv, hvis de vil have dokumentation for at de har gået på vores skole, skal hjælpe et andet barn med at lære at læse og skrive. Det er et punkt vi ønsker skal gøres til en obligatorisk del af den eksamen børnene tager på vores skoler. Princippet er udsprunget af en filosofi der har to retninger: Dels lærer man selv ting meget bedre, når man selv skal lære dem fra sig, og dels må det føles som en accept fra omverdenen, at man er betroet et sådan ansvar og respekt over at være betroet en sådan rolle. Med andre ord; vi vil give børnene en følelse af, at der er brug for dem. Denne filosofi er også funderet i, at Nepal traditionelt inden for de fleste religioner og måden at se livet på, er bevidste om at det man gør godt i dette liv, kommer en til gode i det næste. Dette karma er mange bevidst uanset hvilken religiøs retning man tilhører, men den er en faktor der gør, at det er nemmere at forklare børnene, hvorfor det er vigtigt, at følge skolens målsætning på dette område. Det er ikke Nepal 2010 s ret eller mål at afgøre om dette er korrekt, men alene at agere på de kulturelle strømninger der findes i det nepalesiske samfund. Vi har alene tænkt os, at disse børn der skal være en igangsættende faktor af en dynamiske proces, vi med projektet håber at starte, og derved højne uddannelsesstandarden generelt i Nepal for, at få endnu flere gadebørn og fattige børn til at lære at læse og skrive. Vi ønske at det bliver en trentsætter samtidig med at det vil være Nepal 2010 s bidrag i kampen mod analfabetisme. Vores drømme og håb er, at disse principper vil brede sig til andre skoler i Nepal, så man kan nedbringe analfabetismen på en forholdsvis enkel og minimal omkostningsfuld måde, og derved fastholde mange i et uddannelsessystem, som en al for stor del af Nepals børn forlader i utide. Alt dette er kun for at understrege hvilke problemer uddannelsessystemet i Nepal står med. Da Nepal har et af verdens yngste uddannelsessystemer, er der derfor stadig en benhård udvælgelse af hvem der får og især hvem der ikke får en uddannelse. Her håber vi, at Danmark der råder over et af verdens ældste undervisnings- og uddannelsessystemer kan overføre noget af den viden og erfaring vi har her i landet, til det nepalesiske skolesystem og dermed være med til at højne standarden generelt, også hos nepalesiske skolelærere. Nepal har selv en målsætning om, at skolegang skal være obligatorisk og fri, men i praksis er det sådan, at mangel på lærerkræfter på alle niveauer gør, at en hel del børn fortsat ikke kommer i skole. Det er derfor de fattigste og hermed også gadebørnene, der oftest ryger bag i køen, når det gælder tilbud på uddannelse. Heldigvis har det seneste årti vist, at især pigerne er begyndt at få den nødvendige uddannelse der er helt afgørende for Nepal, hvis det skal udvikle sig i en mere afbalanceret og positiv retning. Danmark har allerede bidraget betydeligt i denne proces og ønsker stadig dette. Nepal 2010 vil i alt tilfælde forsøge at gør sit til, at denne udvikling fortsætter, ikke kun for de fattige børn, men også for gadebørnene og især for pigerne i Nepal. Projektets ambition, som det sikkert kan ses af ovennævnte, er at have afgørende betydning for at så mange af de børn vi kommer i kontakt med, forhåbentlig kan få en vis betydning for den kommende generation af børn og unge, ved at disse gennemfører deres uddannelser. Det er ligeledes en ambition for projektet, at lære børnene hvor vigtigt det er at kende til demokratiske processer og derved at være med til at dæmpe eventuelle konflikter, i et område hvor det er særdeles nemt at rekruttere børn til ekstremistiske formål, fordi hvis ikke børnene selv har lært deres ansvar at kende kan dette få uoverskuelige konsekvenser for deres fremtid. Dette mål opnås bedst gennem en regulær uddannelse.

6 Praksis omkring projektet. Projektet er delt i to dele, en del for det opsøgende arbejde og en del for den praktiske undervisning. Nepal 2010 har indrette sig således, at vi har en søsterorganisation Nepal 2010 Nepal der har helt samme opbygning som den vi har i Danmark. Dette har dog til dato ikke givet det ønskede resultat, idet kultur og mentale forskelle ofte har kollideret med den strategi Nepal 2010 har ville gennemføre. For os er det vigtigt at Nepal 2010 - Nepal vælger en bestyrelse blandt sine medlemmer, helt på samme demokratisk måde, som vi kender det fra Danmark. Bestyrelsen i Nepal er nu endelig på plads og virker. Nepal 2010 i Nepal får således afgørende betydning - i samarbejde med Nepal 2010 i Danmark - for at gennemføre projektets visioner som ligeværdig partner. Organisationen i Nepal og Danmark består også af et panel af 3 medlemmer fra begge NGO er der skal rådgiver om hvordan projektet praktisk kan gennemføres og lægger strategien for de kommende år. Vi har allerede gennemført nogle af vores visioner, ved at støtte skoler der arbejder med fattige børn og gadebørn bl.a. ved at støtte, restaurerer og genåbne skoler i udkanten af Kathmandu, så skolevejen for fattige landsbyboers børn, ikke bliver så langt og farlig, som den ellers ville have været. Nepal 2010 har tilbygget lokaler på flere skoler og leveret skolematerialer til børn og lærer på andre. Dette har alt sammen haft til formål, at give børn og ansatte fornemmelsen af tryghed i den daglige undervisning og lige pt. driver Nepal 2010 en mindre skole i Telkot, Nagarkot 25 km øst for Kathmandu samtidig med at vi betaler husleje for en skole i Kathmandu hvor ca. 80 børn dagligt bliver undervist. De har ligeledes modtage forskellige skolematerialer og hjælpemidler for både lærer og elever, for at gøre dagligdagen levende for dem alle. Flere frivillige skal bl.a. også undervise lærerne, hvis mål er at give disse en højere standard og bedre viden indenfor bl.a. fysik, biologi, engelsk og matematik. Vi forsøger til stadighed at skaffe lærerkræfter og frivillige til at fortsætte denne gunstige udvikling og vi håber derfor, at kunne skabe vores helt egen skole med en kombineret lærestab af nepalesiske lærere og et kops af frivillige lærere fra Danmark til at undervise. Andre frivillige har også vist interesse og blandt disse er håndværkere, som kan undervise i deres fag til gavn for erhvervslivet omkring skolen og som helt givet vil blive en gevinst for de lokale håndværksmestre på samme måde som ideen om CSR. Nepal 2010 har i den nærmeste fremtid behov for hjælp til at videreføre de igangsatte arbejder, der sikre at børn af fattige forældre samt at gadebørnene fortsætter i et (vores) skolesystem, der er motiverende så interessen fastholdes samtidig med, at vi fortsat vil være det tilbud mange børn aldrig vil få, hvis ikke vi forsøger at hjælpe dem. Vi har en drøm om at bygge en helt ny skole, som fra start skal integreres med alle nye faciliteter, bl.a. den nyeste teknologi inden for IT og miljø, så skolen kan være helt uafhængig at forsyning udefra af; el, vand og varme (køling). Samtidig kan det forhåbentlig også tiltrække opmærksomhed og derved de nødvendige og kvalificerede lærerkræfter, som kan bidrage til denne udvikling af skolen. Vores skole i Nagarkot er en Public School som vi har genåbnet, restaureret og udbygget. Den har plads til alle børn, hvor de svageste kan bo. Børnene, i denne sammenhæng, er mest tænkt som især gadebørn uden hjem eller slægtninge, hvor de får mad, ophold, undervisning og beskyttelse, men også fattige børn skal have denne mulighed, hvis det skønnes at det skulle blive nødvendigt. Andre børn, betalende børn, vil også være velkomme på skolen, vi har dog en forudsætning om, at en vis procentdel af pladserne skal være reserveret gadens børn samt børn af fattige familier, der ikke har råd til at betale for almen skolegang. Flere andre Ngo er i Nepal har vist stor interesseret for projektet og ønsker at samarbejde med os, bl.a. om at nogle af deres børn kan få lov til at gå på skolen.

7 Projektet pt.: Nepal 2010 har et projekt hvis vigtigste opgave er at være tro mod de principper vi har startet dette efter. Det er ikke altid let, fordi man i Nepal ser på muligheden for at gøre noget, hvis der vel at mærke er penge i det for de deltagende. Heldigvis for Nepal 2010 har en række nepalesere set ideen i de principper vi forsøger lanceret og støtter os frivilligt. Vi har som nævnt genåbnet en skole i Nagarkot nuvel ikke alt er gået efter planen, men vi ved vi gør det rigtige. Første del er således på plads og vores samarbejde med Bal Sarathi School, hvor de har ekspertisen med kontakten til gadebørn i Pashupatinath/Bagmati området synes både spændende og lovende. Det er dem der taler med de børn der virkeligt har behovet og som ønsker en anden tilværelse. Bal Sarathi er derfor konsulent for Nepal 2010 på dette område. Bal Sarathi er således bindeledet mellem de børn der ønsker vores hjælp og os som tilbydes frivillige at deltage i det opsøgende arbejde sideløbende med almindelige opgave ved undervisning af lærerne og de ældre elever. Vores skole i Nagarkot skal herefter være den skole der kan rumme nogle af de børn Bal Sarathi anbefaler at komme ud i frisk luft og nye omgivelser, for at give dem en bedre start, væk fra det miljø der binder dem til en hverdag og som er langt fra er sund for dem. På Chetana får de nye muligheder. Det er vores håb, at de børn Bal Sarathi udvælger til denne udflytning vil få et bedre og mere indholdsrig skoleliv, der giver dem langt flere muligheder, de ikke tidligere har haft. Der vil være øget omkostninger til lærere og andre bl.a. fra Bal Sarathi der vælger at indgå i en sådan rotationsordning med Chetana School, dels for at udvikle lærerne, men også for at børnene kan føle sig mere trygge, ved det at de kender mange af lærerne i forvejen. Nepal 2010 har en lejlighed der bruges af frivillige, som undervisningslokale for lærere samt til almene mødeaktiviteter i Nepal 2010. Dette har også været med til, at vi lokalt er forankret og er blevet en NGO en hel del nepaleserne anerkender som en seriøs aktør og vi kan mærke denne anerkendelse der er nødvendigt for vores arbejde folk har simpelthen tillid til det vi gør og siger. Projektet har en del faste omkostninger pr. måned der hidtil har været klaret ved donationer, medlemsskaber og forskellige aktiviteter hen over årene. Det er nu, som med alt andet blevet sværere at fremskaffe de nødvendige midler og Nepal 2010 bevæger sig ind i en mere målrettet økonomisk strategi og med flere aktiviteter som spænder fra eksport til arrangementer af mere kulturelt indhold. Meningen er ikke alene at skabe indtægter, men også omtale om de problemstillinger Nepal 2010 finder bør annonceres i større grad for, at skab fokus om problemerne med manglende uddannelse af især udsatte børn i Nepal. Vi er derfor på jagt efter indtægter der kan finansiere projektet fremadrettet, for at holde det nuværende aktivitetsniveau og helst også gerne udvikle dette med en øget indsats for børnene. Medlemmer og almindelig annoncering kan ikke gøre dette alene, så vi håber på at nogle af udgifterne vil komme ind ved udlejning af lejligheden i Kathmandu, fra medlemmer og frivillige, ligesom vi forventer at afholde et par event i de kommende år for at dække udgifterne af driften i Danmark såvel som i Nepal og samtidig skabe fokus omkring undervisningen eller manglen på samme i Nepal. Vi skal de nærmeste måneder handle med omtanke inden vi planlægger og handler. Det skal man i øvrigt altid, da hver kr./nrs tjener et vigtigt socialt formål til gavn for fremtidens ungdom i Nepal.

8 Projektets organisation: Projektets organisation består af en valgt bestyrelse i Danmark, der konstituerer sig selv efter hver generalforsamling. Der afholdes generalforsamling en tirsdag i februar måned hvert år. Bestyrelsen i Danmark er hovedbestyrelse for hele organisationen og er øverste autoritet også i forhold til Nepal 2010 i Nepal. I Nepal består bestyrelsen af 7 medlemmer der vælges på samme måde som i Danmark og efter det samme regelsæt, som findes for Nepal 2010 i Danmark. I Nepal er der ud over det lovkrav også krav om, at en bestyrelse på 7 skal have mindst 3 kvindelige repræsentanter, et krav vi også prøver at indfører i Danmark, dog vil en bestyrelse på 5 alene være med mindst 2 kvinder og helst en suppleant der ligeledes skal være kvinde. Kan det ikke lade sig gøre er det ikke et lovkrav her i DK, så vi må nøjes med den sammensætning vi nu kan mønstre. Opgavefordelingen mellem Nepal og Danmark er, at Nepal 2010 i Nepal, administrere, vedligeholder kontor og bygninger, ansætter og afskediger personalet og står generelt for driften, mens Nepal 2010 i Danmark som hovedorganisation har det overordnet tilsyn med projektet og med organisationen i Nepal. Ingen beslutninger af betydning for hele projektet/organisationen kan træffes, uden at det er forelagt begge bestyrelser i såvel Nepal og som i Danmark inden en beslutning gennemføres. Enighed skal opnås mellem begge organisationer før en evt. beslutning træffes og udføres. Projektets fremtid: Storm P. sagde engang at; noget af det vanskeligste er at spå om fortiden. Det er nu ikke helt skudt ved siden af, idet vi jo ikke ved, hvad vores forarbejde vil bidrage til vores skoler fremover. Når man sidder og tænker projekt, fokuserer man meget ofte på, hvordan får man løst de problemer der er her og nu med, og at produktet - en skole inden for en ikke alt for fjern fremtid, skal stå færdig til brug og her skabes et billede af, hvilke ting man selv kunne forestille sig sker, når skolen evt. er færdig. Alt sammen er vel meget naturligt. Men ligesom i en sportskamp fokuserer man på at opnå et resultat, det er sjældent man har for øje hvordan man kan bruge resultatet fremadrettet ellers ender man som konen med æggene, hvor man drømmer en hel masse, som pludselig brister og ikke blive til noget.

9 Vi har haft en del diskussioner i projektets ledelse om, hvordan vi ser skolen om 10 eller 20 år. Har den overhovedet en fremtid? Hvordan vil økonomien være, når det bliver overladt til andre at styre og kan vi finde måder at støtte skolen på, så den ved egen drift kan holde gang i hjulene, uden at der skal være et konstant flow af penge og support, for at den kan overleve. Bestyrelsen har fremlagt en række ideer, som måske kan hjælpe projektet til det endelige mål. En forretning er en ide for at støtte skolens fremtidige drift, som ikke kun vil være en reklame for projektet, men også være det for nogle af de ting vi har og kan her i Danmark. Her tænkes ikke kun omkring undervisning, men også ved at skolens bygning kan serviceres af danske håndværkere, som kan bidrage til knowhow og forhåbentlig også til en gensidig inspiration. Projektet vil herudover være opmærksomt på andre muligheder, der kan være for at generere penge til projektet. Det kunne som nævnt være samarbejder om import/eksport eller udveksling af viden og kultur mellem Nepal og Danmark. Samarbejde med eventbureauer, koncert- og festivalarrangører og lign. er nært forestående og vil blive afprøvet snarest, for at se om det er en vej Nepal 2010 skal. Vi mener med dette og lignende tiltag, at have sikret os, så godt man nu kan, uden at have en fond forud for projektets gennemførelse. Endnu flere ideer på vej, så skolen kan være selvhjulpne bl.a. ved at have netværk og alliancer, så der skabes et endnu tættere samarbejde mellem forskellige partnere og støtter. Det kunne som et eksempel ud i fremtiden tænkes, at skolen fandt på at dyrke vin, udvikle en kokke/tjenerskole, et teknisk universitet eller gøre tilbygninger til forskningscenter, hotelfacilitet for turister, der ønsker at opleve Nepal på en anderledes og mere social aktiv måde. Der ligger således, efter vores opfattelse, et meget stort og uprøvet potentiale i netop Nepal, som efter årtiers uroligheder, nu ser ud til at være på vej mod en lang og mere stabil periode. Selvom der stadig er krusninger efter en urolig tid, med strejker og stor utilfredshed, så virker det bestemt som om mange nepalesere tror på bedre tider. I Danmark findes ikke reelt gadebørn og heller ikke børn som afskæres fra skolegang på grund af forældrenes sociale status og det at de ikke har råd til at betale for undervisningen, i Nepal er dette så bare ikke en selvfølge, men nået man skal kæmpe for. Forebyggelse i randområderne til de store byer, således at der ikke skabes grobund for at endnu flere børn fristes af storbyens lys, er blot en af mange andre projekter, vi også prøver at arbejde med. Projektets egen evaluering: Efter nu lidt over 5 års hårdt arbejde for at gøre Nepal 2010 til et kendt og elsket projekt, hvor man trygt kan donere og investere i projektet, ser det nu endelig ud til at ville lykkes for os. Der er stadig et par småproblemer og det har ikke ligefrem været et triumftog af lutter succeser. Det har været en lærerig og spændende periode, hvor man virkelig har lært hvem der er ens sande venner og de er der heldigvis. Vores erfaring er noget vi tager med sig til de kommende års arbejde, hvor projektet ikke bare er et tegn på engagement, men også for mig personligt som formand, er blevet en levemåde og berigende på en måde, at jeg på et hvilket som helst tidspunkt ville gøre om hvis jeg blev spurgt. Jeg er blevet en del af en helhed, en del af projektet og har dermed også fået udbygget min egen identitet, som værende en der, hvis mulighederne er til stede, altid vil gøre noget for andre af et oprigtigt hjerte. Mit liv er Nepal 2010! Nepal 2010 har været så heldige, at møde skuespillere, musikere og kunstnere der følte, at vi ærligt ville dette og hvordan takke man dog disse? Ikke bare stillede de op, når der var brug for det, nej de gav også deres erfaringer til projektet videre, så vi i dag står med et omdømme, at være et både reelt og troværdigt projekt, man med sindsro både kan/vil støtte.

10 Det gør man også fordi alle føler at hele organisationen vil dette og at der ikke er en Karl smart der vil styrer det, men at der er varme mennesker der er bag den oprigtige ide der vil dette. Vi kan derfor i dag også kalde os koncertarrangør, hvor langt over 120 musikere med glæde stiller op for at give os en hjælpende hånd. De gør det fordi de ved, at der ikke er nogen der skal lukrere/tjene på deres indsats. Denne situation er ganske enkelt helt unik for en lille velgørenhedsforening som vores. Vores mest brændende ønsker fremadrettet er derfor, at vi vil få endnu flere synlige medlemmer, idet der arbejdes hårdt på dette i øjeblikket. Vi har også undervejs været så heldige, at møde en fyr med visioner, der kunne se potentialet og godt ville donere en reklamefilm, som har åbnet flere døre for os de senere år. Dette har bl.a. gjort at en større butikskæde kort gav os adgang til deres butikker over hele landet og her skal den daværende ledelsen have stor tak. Jeg tror, hvis jeg efterfølgende vil blive spurgt, om hvad der var afgørende for at projektet overhovedet blev til noget, ja så vil tre navne altid dukke op; 1. vores protektor Sonja Oppenhagen, 2. Bjørn Vidø fra Freezone og 3. nævnte butikskæde der desværre har valgt andre samarbejdspartnere pt. Det skal nævnes, at der er musikere hvis betydning absolut ikke kan og heller ikke vil blive undervurderet. Omtalen af os er, når de taler med andre, kun positiv - tak til alle. Vi har haft samarbejdspartnere både i Danmark og Nepal, der ikke har levet op til de forventninger vi havde, inden vi indledte et sådant samarbejde. De har selvfølgelig også deres part i vores udvikling. Projektet havde således flere samarbejdspartnere i Nepal, men mangel på aktiv deltagelse, indsigt, samt klart definerede mål gjorde, at projektet måtte opgive disse samarbejdsmuligheder. Flere har været inde i betragtning som partnere, men såvel hovedmål, som delmål var for forskellige, til at det kunne bære en fælles interesse. Der ligge dog fortsat et meget stort potentiale i en eller anden form for samarbejde med nogle af disse, hvis vi altså kan finde en fælles platform at arbejde ud fra. Der er fra fleres side blevet vist interesse for projektet, men mangel på kvalificerede input og villighed til at selv at investere i en eller anden udstrækning, har gjort, at alene Nepal 2010 skulle levere, og dette har dæmpet motivationen til at indgå i sådanne direkte formaliserede samarbejder. Nepal 2010 har dog, som løsning på dette problem valgt at oprette vores egen NGO i Nepal, som samtidig har samme værdigrundlag og formål som vi arbejder efter i Danmark, nemlig; at hjælpe gades børn og børn af fattige familier med en uddannelse, der vil give dem en fremtid med perspektiv. Vi er således i dag en accepteret, respekteret og officiel anerkendt NGO i både Nepal og Danmark. Selvom projektet har været igennem en turbulent periode, er vi kommer styrket ud af denne. Afslutning: Det er oplagt, at omtale skaber interesse, interesse skaber forståelse og forståelse skaber indtægter, til det vi forsøger at gennemføre en mindre revolution af uddannelsessystemet i Nepal, som klart vil forbedre børns rettigheder og muligheder, for når børnene kender børnekonventionen vil flere og flere også hævde denne ret. Vores principper vil være en klar fordel for hele det nepalesiske samfund på sigt. En kommende ny generation vil kunne påvirke beslutningstagerne til, at efterleve disse konventioner, der alt andet end lige, vil få en afsmittende effekt på demokratisering, ligestilling og overvågning af at menneskerettigheder generelt og øvrige konventioner bliver efterlevet i Nepal. Sådanne ændringer og stabiliseringer vil have en afsmittende effekt på investeringslysten fra udlandet og derved en forbedring af langt de fleste forhold i Nepal, ikke kun økonomisk, men også uddannelsesmæssigt og socialt.

Nepal har ikke bare muligheden for at blive et mønstereksempel for andre ulande til efterfølgelse, men har også potentialet, fordi landets befolkning sætter en ære i viden og i at være åbne. Især dette kan være kimen til, at en udvikling der kan foregå uafhængig af et politisk flertal og som også kan fungere optimalt - især inden for uddannelsesområdet, får lov at udvikle sig. Børn i Nepal kan se frem til et undervisningssystem der kan blive optimeret til trods for, at det er et af verdens yngste. Det er her projektet kan være med til at spille en helt afgørende rolle og du kan hjælpe. Det er en rolle og et ansvar Nepal 2010 gerne påtager sig, i samarbejde med de danske og nepalesiske aktører der har indblik, erfaring og viden, med vores projekt som lakmusprøven for, om man generelt kan gennemfører en effektivisering ved brug af de undervisningsmidler der årligt tilflyder Nepal. Vi vil med ovennævnte projekt, invitere alle med interesse herfor, til at være en del af projektet og til at støtte disse visioner. Vi håber derfor, at du som modtager af denne projektbeskrivelse, vil finde det spændende at mødes med os, hvor vi kan få mulighed for at præsentere Nepal 2010 og fortælle mere udførligt om projektet og perspektiverne i dette. Man kan altid kontakte os via vores hjemmeside www.nepal2010.dk - som ligeledes indeholder en del informationer om projektet. Med venlig hilsen Tommy Legène Jørgensen formand Springbanen 31-2820 Gentofte - Danmark 11 Vil du være med til at sikre disse børns fortsatte skolegang? Så er måden at gøre det på; støt Nepal 2010.