Opsamling på indkomne indsigelser og bemærkninger Kommuneplantillæg 2.018 og lokalplan 2-2- 108, Boliger, Gl. Kongevej, Nørre Uttrup Vi har modtaget 35 indsigelser og bemærkninger. Indsigelse 34 indeholder 164 indsamlede underskrifter. Indsigelse 35 indeholder 182 digitale underskrifter, hvoraf de 66 er kommentarer. Dette notat indeholder en opsamling på den offentlige høring. Det beskriver de enkelte indsigelser/bemærkninger samlet i hovedtemaer samt en indstilling til, hvordan vi forholder os til dem med henblik på en politisk behandling i By- og Landskabsudvalget den 23. november og Byrådet den 11. december 2017. De indsendte indsigelser og bemærkninger er: 1. Camilla Nørgaard Lundsgaard, Gl. Kongevej, 9400 Nørresundby 2. Erik Rolandsen, Peder Larsens Vej 3, 9400 Nørresundby 3. Anette Valentin, Østergade 74B, 9400 Nørresundby 4. Per Valentin Østergade 74B, 9400 Nørresundby 5. Bianca Borchsenius, Bjergbygaardvej 6, 9400 Nørresundby 6. Pia A M Hansen, Abildgårdsvej 23, 3th, 9400 Nørresundby 7. Allan W Nørgaard, Abildgårdsvej 35, 2th, 9400 Nørresundby 8. Flemming B Jensen, (ingen kontaktoplysninger) 9. Helle Duncker, Nordre Skansevej 38, 9400 Nørresundby 10. Dorte Kold, Peder Larsens Vej 4, 9400 Nørresundby 11. John Pedersen, Nysøparken 45, 9400 Nørresundby 12. Karin Høyer, Gl. Kongevej 77, 2tv, 9400 Nørresundby 13. Flemming Pedersen, Strubjerg 21, st th, 9400 Nørresundby 14. Ole Larsen, (ingen kontaktoplysninger) 15. Anita Laursen, Bjergbygaardvej 10, 9400 Nørresundby 16. Steen Laursen, Bjergbygaardvej 10, 9400 Nørresundby 17. Niels Ole Lund, Peder Larsens Vej 5, 9400 Nørresundby 18. Kiki Borup, (ingen kontaktoplysninger) 19. Thor Mosskov, Søndre Kongevej 29, 9400 Nørresundby 20. Rikke Holmby, Gl. Kongevej 40, 9400 Nørresundby 21. Dorte Thingbak, Hjørringvej 116, 9400 Nørresundby 22. Mario Kristensen, Hjørringvej 45, 9400 Nørresundby 23. Carsten Kirkelund, Dronninggårdvej 6, 9400 Nørresundby 24. Gunner Grøn, Røgildsvej 27, 9400 Nørresundby 25. Dorthe Sørensen, Gisselfeldparken, 9400 Nørresundby 26. Ove Holmby, Gl. kongevej 40, 9400 Nørresundby 27. Britta Poulsen, Krabbesholmvej 6, 9400 Nørresundby 28. Karen Holmby, Søholmvej 11.a, 9400 Nørresundby 29. Hans Peter Holmby, Søholmvej 11.0, 9400 Nørresundby 30. Heidi Holmby, Øster Strandvej 32, 9400 Nørresundby 31. J. Andersen, Elverhøj 24, 9400 Nørresundby 32. Julie Kold, Hjørringvej 37, 9400 Nørresundby 33. Lars Kold, Peder Larsens Vej 4, 9400 Nørresundby 34. Rikke Holmby, 164 underskrifter 35. Rikke Holmby, 182 digitale underskrifter 1
Tema Nr. Indhold Indstilling/svar Støjgener fra motorvejen 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 18, 19, 21, 22, 23, 24, 25, 28, 29, 30, 31 Støjniveauet fra motorvejen bliver kraftig overskredet. Støjpåvirkningen fra motorvejen overstiger den tilladte grænse, hvilket man ikke bør kunne dispensere fra med en lokalplan. At der planlægges ventilationsanlæg, der skal afværge åbning af vinduer på grund af støj er helt uhørt. Støj fra motorveje er konstateret som værende stærkt belastende for helbredet og medvirker til at beboerne kan rammes af livstruende og dødelige sygdomme. Det har både Vejdirektoratet og Kræftens bekæmpelse bekræftet. På grund af trafikos og støj planlægges med vinduer, der ikke kan åbnes det er uacceptabelt. Der er ingen der ønsker at bo lige op af motorvejen. Uforståeligt at kommunen vil tillade boligbyggeri her. Der dispenseres i forhold til støjen fra motorvejen med den begrundelse, at der planlægges med ventilationsanlæg, så det ikke er nødvendigt at åbne vinduerne. Man kan undre sig over, at det overhovedet er lovligt. Støjmålingen kommer ikke til at være retvisende, da der på grund af udbygningen af Stigsborg-området vil være en stærk stigning i antallet af trafikanter og dermed trafikstøj. Der er i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen lavet en støjrapport, der belyser hvilke støjpåvirkninger, der vil være i forbindelse med et byggeri og de tilhørende opholdsarealer. Den viser en markant støjpåvirkning fra primært motorvejen og Nørresundbygrenen, men også fra Hjørringvej. Miljøstyrelsen har i deres vejledning om støj fra veje fastsat vejledende grænseværdier for trafikstøj i boligområder (58 db) samt en anbefaling om, at der ikke bør planlægges for boliger eller støjfølsom anvendelse, hvis støjniveauet er over 68 db. Men det er ikke sådan at det er forbudt at planlægge for boliger i områder, hvor trafikstøjen overstiger 58 db. Men forudsætningen for at gøre det er, at man i planlægningen forholder sig til de krav der skal stilles. Det handler blandt andet om det maksimale støjpåvirkning indendørs, støjpåvirkning med åbne vinduer alternativt vinduer med ventilation eller mekanisk ventilation. Dette for at sikre et godt klima indendørs med mulighed for udluftning. Desuden skal der i lokalplanen sikres fælles udendørs opholdsarealer, der ikke er støjbelastede. Det vil sige med en støjpåvirkning på maksimalt 58 db. Ovennævnte forhold er indarbejdet i lokalplanen. I forbindelse med en konkret byggesagsbehandling for et projekt, skal det dokumenteres, at kravene kan overholdes. Det vil være en forudsætning for at kunne tage en bebyggelse i brug. Trafikbelastning og -sikkerhed på Gl. Kongevej 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 10, 11, 12, 13, 14, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, Gl. Kongevej kan på ingen måde klare mere trafik end nu, hvor busser, lastbiler og en stor mængde privatbiler belaster vejen til institutionerne og privatboligerne. Den voldsomme trafik stammer fra de tre institutioner for Gl. Kongevej har en udformning som mange andre boligveje med en kørebane på 5,5-6 meters bredde og fortov i begge sider af vejen. Når der på dele af vejen holder mange biler parkeret i siden af 2
28, 29, 30, 31, 32, 33 Trafiktælling på Gl. Kongevej 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 25, 26, 28, 29, 30 enden af Gl. Kongevej. Alle kommer kørende, skal parkere og hente deres børn for der efter at køre tilbage. Det skaber bilkaos på den lille lukkede vej. Med yderligere 55 lejligheder med parkering vil bilerne herfra bidrage til spidsbelastningerne med øget risiko for de små bløde trafikanter til følge. Der er i forvejen et stort problem med trafikken specielt morgen og eftermiddag. Husk det er børn, der skal i DUS, børnehave og klub. Der færdes mange børn til/fra skole og institution, som dagligt oplever trafikkaos med deraf følgende utryghed. Uanset om der laves gangsti til skolebørnene mellem blokkene vil de fortsat skulle færdes på Gl. Kongevej i spidsbelastningen. Gl. Kongevej er i forvejen så trafikeret i spidsbelastningen morgen og eftermiddag, at det nærmest er umuligt at komme frem og tilbage. Overgangen fra den planlagte skolesti på østsiden af Gl. Kongevej til DUS vil ske mellem parkerede biler, hvilket anses for utilstrækkelige oversigtsforhold. Udbygningen af Stigsborg-området vil medføre en forøgelse af cyklister fra Søndre kongevej og Gl. Kongevej nordpå. Dermed øges trafikken foran institutionerne. Giver intet for målingerne, der foregår både weekend og aften. Glem disse tal. Trafiktællingen lavet over 11 dage hvoraf de 4 er lørdage og søndage. Klart det giver en lav belastning på den årlige daglige trafik på 3-400 biler. Trafikken er koncentreret morgen og eftermiddag, hvilket burde have været oplyst i trafiktællingen. På en hverdag indenfor bare en time er det en voldsom belastning på 100 biler. vejen, vil det påvirke trafikafviklingen, da det betyder nogen bilister skal holde tilbage for andre bilister. Det kan medvirke til at holde hastigheden nede, men det kan også medvirke til at skabe usikkerhed og utryghed for de bløde trafikanter særligt hvis bilister ikke respekterer, at de er nødt til at holde tilbage til der er fri bane. Trafikafviklingen på Gl. Kongevej er ikke noget der reguleres yderligere i lokalplanen. Flere boliger kan naturligvis øge belastningen af vejen, men det medfører ikke umiddelbart ændringer i den måde trafikken afvikles på. Men generelt er der stor fokus på trafiksikkerhed ikke mindst omkring skoler og institutioner, hvor mange bløde trafikanter færdes. Eventuelle tiltag eller yderligere undersøgelser i forhold til trafiksikkerheden tages i forbindelse med konkrete henvendelser eller forespørgsler. Derved vil der ske en konkret sagsbehandling med inddragelse af de relevante parter med henblik på at finde en konkret løsning. En udbygning af et stort nyt område som Stigsborg kan godt have en påvirkning på trafikstrukturerne i et område. Både i forhold til bilister og bløde trafikanter. Men det er endnu for tidligt at vurdere, hvilke påvirkninger det medfører fx. på Gl. Kongevej. Den gennemførte trafiktælling er lavet på tilsvarende vis som Aalborg Kommune laver trafiktællinger andre steder. Trafiktællingen viser, at der er en årsdøgntrafik på 408 biler samlet set i begge retninger det vil sige gennemsnittet over alle dage. Tages lørdage og søndage ud af beregningen giver det en daglig trafik på hverdage på 524 biler. I den mest belastede time morgen og eftermiddag på hverdage er der 3
Etablering af stikvej 3, 4, 5, 6, 7, 8, 11, 12, 14, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 25, 26, 30 Overrepræsentation af lørdage og søndage hvor trafikken er lavere. Det er vildledende eller direkte svindel. Burde være lagt fokus på spidsbelastningen, det at vejen er blind og smal samt at dem der kører til institutionerne parkerer deres biler før de kører tilbage igen. Rådmanden har i Nordjyske oplyst, at der vil blive etableret en aflastningsstikvej. Den er ikke med i lokalplanen. registreret 100 biler i timen samlet set i begge retninger. Det er ikke umiddelbart en trafikbelastning, der udløser en særlig opmærksomhed på, at der er behov for foranstaltninger i forhold til trafikafviklingen. Men det hænger sammen med punktet Trafikbelastning og - sikkerhed på Gl. Kongevej, hvor det nok særligt er trafikafviklingen og parkeringen i siden af vejen, der er udfordringen. Lokalplanen omfatter udelukkende det areal, der udlægges til boligformål. Lokalplanen sikrer vejadgang til boliger, parkering, haver og foreningshus fra Gl. Kongevej. Men den sikrer ikke en aflastningsvej til området/gl. Kongevej. Parkering 10, 15, 16 Personalet fra DUS og børnehave bruger den eksisterende parkeringsplads ved kolonihaverne. Når de forsvinder vil der ikke være parkering nok, og de vil holde langs Gl. Kongevej til gene for beboere og bløde trafikanter. Som udgangspunkt skal parkering finde sted på de parkeringspladser, der er i tilknytning til institutionerne i den sydlige ende af Gl. Kongevej. Alternativt kan parkering finde sted som sideparkering på Gl. Kongevej, hvilket dog ikke er den bedste løsning i forhold til at sikre en god og sikker trafikafvikling. Skyggepåvirkning fra bebyggelsen 3, 4, 5, 6, 7, 8, 10, 11, 12, 14, 15, 16, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 33 Bebyggelsen vil skabe væsentlig skyggepåvirkning af både de fælles opholdsarealer, de nederste lejligheder i bebyggelsen samt de nuværende ejendomme. Husene på Gl. Kongevej vil komme til at henligge i skygge i vinterhalvåret, da solen kun er fremme midt på eftermiddagen, hvor den passerer det sted det nye byggeri skal opføres. Man glemmer at tage hensyn til boligerne på vestsiden af Gl. Kongevej. Der bliver en kraftig skyggepåvirkning fra byggeriet. En bebyggelse i op til fem etager vil medføre skyggegener for omgivelserne i forskellige tidsrum over dagen hen over året. Dels på den nye bebyggelses opholdsarealer i gårdrummet, hvor det særligt i vinterhalvåret vil være begrænset hvor meget sol der kommer. Dels på institutioner og naboboliger på vestsiden af Gl. Kongevej. Her vil der særligt i formiddagstimerne i vinterhalvåret være skyggegener fra den nye bebyggelse. Endelig på haverne øst for den nye ejendom, hvor det særligt 4
5 ejendomme på Gl. Kongevej vil ifølge skyggestudiet ligge i fuldstændig skygge indtil kl. 15 i vinterhalvåret, hvorefter det jo er mørkt kl. 16. Hvis byggeriet mod forventning fastholdes foreslås det flyttet længere syd på, så skyggegenerne bliver mindre. Alternativt at det begrænses til tre etager. er sidst på eftermiddagen i vinterhalvåret, der vil være skyggepåvirkninger. Rykkes det nye byggeri længere mod syd, vil skyggegenerne på vestsiden af Gl. Kongevej blive mindre, da afstanden bliver større. Til gengæld vil skyggegenerne i haverne øst for ejendommen blive større. Kolonihaverne vil ligge i skygge. Det kommende byggeri vil skabe væsentlige skyggepåvirkning for flere boliger på vejen. Lokalplanen definerer et byggefelt hvor bebyggelsen kan placeres både nordligt og sydligt. Indbliksgener i haverne Indbliksgener ved naboerne 3, 4, 5, 6, 7, 8, 11, 12, 14, 18, 19, 21, 20, 22, 23, 25, 26, 28, 29, 30 Der vil være indbliksgener i de småhaver der bevares. Meget bekymrede for eventuelle indsigtsgener. Når der bygges etagebyggeri i et område, vil det medføre ændringer i forhold til særligt de nærmeste naboer. Det kan således ikke undgås, at risikoen for indbliksgener bliver større end i dag. Støjgener på Gl. Kongevej 1 Er bange for de støjgener det vil medføre, hvis Gl. Kongevej bliver endnu mere trafikeret end den er i forvejen. Den trafik de 55 boliger genererer vurderes ikke betyde væsentlige ændringer i den andel af trafikstøjen, der stammer fra Gl. Kongevej. For få friarealer til de nye boliger 2 Reglerne om hvor stor en del af grundarealet der skal udlægges til udenomsareal/grønt område overtrædes. Grundet trafikstøjen kan der ikke etableres 25 % fælles opholdsarealer, der ikke er støjbelastede. Lokalplanen stiller krav om mindst 500 m 2 fælles opholdsareal (svarende til 17 %), hvilket udelukkende er arealer, der ligger afskærmet af bebyggelsen. Det vil sige som en del af gårdrummet i bebyggelse. Der er dog i nærområdet adgang til øvrige opholdsarealer. Dels ved boligforeningen mod nord, som de nye boliger forventes drevet sammen med. Dels i det beskyttede naturareal øst for lokalplanområdet, som også nu fungerer som rekreativt areal for områdets beboere. Endelig ligger Solsideparken i en afstand af ca. 350 meter fra lokalplanområdet. 5
Samlet set vurderes der at være tilstrækkeligt med opholdsarealer, selv om der i selve bebyggelsen ikke etableres så store arealer, som retningslinjen foreskriver. Ikke behov for flere (almene) boliger Holdninger 2, 8, 9, 15, 16, 24, 27, 28, 29 2, 13, 17 Der er mange steder der står tomme boliger. Hvorfor placere dem i yderområderne der er ikke behov. Bydelen er overrepræsenteret med almene boliger det er ikke hensigtsmæssigt i forhold til befolkningssammensætning. Et under at det almene byggeri i området ikke har udviklet sig til en ghetto. Vigtigt at denne hårfine balance ikke forrykkes med yderligere etagebyggeri, der vil henvende sig til kommende beboere, der ikke har andre valgmuligheder. Et af de mest tåbelige projekter som kommunen endnu har præsenteret. Der er generelt en stor efterspørgsel på boliger i både Aalborg, Nørresundby og oplandsbyerne. En kommune kan ikke fastsætte ejerforhold i en lokalplan. Lokalplanen kan således ikke bestemme, om det f.eks. er ejeeller lejeboliger. Sammenhængskraften i vores demokrati er presset hårdt i disse år og en gennemførelse af nærværende byggeri underminerer det endnu mere. Lokalplanen burde gå om. Fjern denne dårlige plan og flyt den til Stigsborg-grunden. Man må kunne finde et bedre sted at opføre dette byggeri. Foreningshuset 15, 24, 27 Hvordan bliver tilkørsel og parkering til husflidsskolens bygning, der stort set er det eneste forsamlingslokale i nærområdet. Er der en skjult dagsorden i bemærkningen hvis foreningshuset skulle blive nedlagt? Tilkørsel og vejadgang til foreningshuset vil ske ad den nye adgangsvej til boliger, parkering og haver. Øst for boligbebyggelsen planlægges et parkeringsareal. Herfra etableres adgang til foreningshuset tilsvarende den adgang der er i dag fra de eksisterende parkeringspladser, 6
Nr. Uttrup Husflidsforening fik grunden stillet til rådighed for over 50 år siden af Sundby-Hvorup Kommune. Har også fået de 15 parkeringspladser, der nu fluks fjernes. Huset benyttes ud over foreningen af den kommunale dagpleje tirsdag, onsdag og torsdag, af andre foreninger til generalforsamlinger mv. samt udlejning til fester. Det nye byggeri vil være meget generende i forhold hertil. Vores forsamlingshus er i fare. Lokalplanen forholder sig ikke til om foreningshuset fortsætter som hidtil eller bliver nedlagt. Lokalplanen fastsætter et byggefelt, hvor det er muligt at opføre bebyggelse. Byggefeltet omfatter også det areal, hvor foreningshuset ligger. Hvis foreningshuset ikke længere var aktuelt kunne boligbyggeriet rykkes længere mod syd. Hvis foreningshuset fortsætter som hidtil, vil boligbyggeriet skulle placeres nord for det. Bevar det grønne område. Byg et andet sted. 10, 15, 27, 32, 33 Lad den grønne plet være, hvor børnene leger i skoven. Kunne ønske en legeplads eller en træningsplads som ved Solsidehallen til nærområdets brug. Byg på Stigsborg der er masser af plads. De beskyttede naturarealer som ligger øst for lokalplanområdet vil fortsat være tilgængelige, på samme vis som området i dag fungerer som rekreativt areal for områdets beboere og institutionerne. Det lille grønne område bliver brugt af institutionerne. Beplantning 15, 20, 26 Den beplantning mod nord der anføres, er ikke så markant at den på nogen måde er bevarelsesværdig. Har svært ved at tro at de bevaringsværdige træer ikke på en eller anden måde fældes. Der er givet dispensation til så meget andet. Den beplantning, der i lokalplanen er registreret og udpeget som bevaringsværdig beplantning skal bevares. 7