Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil



Relaterede dokumenter
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Sundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne

Sundhed og seksuallære:

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

Sundhed og seksualitet:

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Opdateret Maj Læseplan for valgfaget arbejdskendskab

Opdateret maj Læseplan for faget almindelige indvandrersprog som valgfag

Læseplan for valgfaget drama

Læseplan for valgfaget medier

Konstruktion og design

Opdateret maj Læseplan for valgfaget spansk

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse

Opdateret maj Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget musik

Opdateret maj Læseplan for valgfaget drama

Opdateret maj Læseplan for valgfaget billedkunst

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Opdateret maj Læseplan for valgfaget filmkundskab

Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX)

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

Opdateret maj Læseplan for valgfaget musik

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Området retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Forord. og fritidstilbud.

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

Læseplan for valgfaget teknologiforståelse. (forsøg)

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Erhvervsfagsbeskrivelse, linjer på EUD10 skoleåret 2016/17

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Fagbeskrivelse for Krea

Læseplan for valgfaget teknologiforståelse

Formål Bredagerskolen har fokus på elevernes sundhed og trivsel og arbejder ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb.

Læseplan for valgfaget billedkunst

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

Læseplan for valgfaget teknolgiværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget serviceværksted. 10. klasse

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplan for børnehaveklasserne

Linjeklasser

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Læseplaner og Verdensmålene

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

færdigheds- og vidensområde

Kirstinebjergskolen Havepladsvej

Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

Linjekatalog 2017/2018. Nordstjerneskolen

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver

Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 17/4 2018

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Bordrollespil

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1

Erhvervsintro: Undervisningens mål er at eleven på et grundlæggende niveau kan:

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi

Området retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.

Maglebjergskolens seksualpolitik

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Lærervejledning til MindTalk

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

ELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden.

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Transkript:

Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014

Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne kan efter eget ønske vælge valgfaget på flere årgange, hvorved undervisningen skal tilrettelægges således, at den enkelte elev udfordres i et passende omfang. Yderligere bidrager faget til, at gøre skoledagen mere varieret og spændende for eleverne ikke mindst set i lyset af de længere skoledage. Undervisningen i Sundhed, krop og stil har til formål at give eleverne kompetencer indenfor sundhed og trivsel. Sundhed og trivsel hænger i høj grad sammen og skal derfor begge integreres i undervisningen. Da eleverne igennem deres skolegang har mødt sundhed og trivsel før, er der i flere sammenhænge tale om kompetencer, som skal videreudvikles og tilpasses deres alderstrin. Indgangen til teenageperioden kan være svær, så derfor er det vigtigt, at de unge kender til de aspekter af de samfundsmæssige sundhedspolitikker, som har relationer de unges liv og deres mange, forskelligartede følelsesmæssige dilemmaer. Undervisningen bygger på, at eleverne allerede har udviklet redskaber for sundhedsfremme, livsstil, levevilkår, rettigheder, personlige grænser og venskaber, sådan at de i undervisningen trænes i en mere bevidst brug af forskellige strategier til at styrke deres forståelse af det sociale samspil og den personlige udvikling. Undervisningen fokuserer også på at udvikle elevernes kommunikative kompetencer, således at undervisningen organiseres med henblik på at fremme elevernes lyst til aktivt at bruge sproget og andre kommunikationsformer i forbindelse med bl.a. løsning af praktiske opgaver. I den forbindelse skal eleverne have mulighed for at blive lyttet til og komme med konstruktive forslag til, hvordan omverdenen ser ud for dem. Der vil således være opgaver, hvor holdets deltagere kommer tæt på hinanden, mens de i forbindelse med andre opgaver står helt alene. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i de noterede kompetenceområder: Læseplanen beskriver undervisningens indhold og progression, den danner grundlag for lærerens indholdsvalg i arbejdet hen mod en helhedsorienteret undervisning. Det er væsentligt, at der i det enkelte undervisningsforløb arbejdes med flere færdigheds- og vidensmål på tværs af kompetenceområderne. Det skal endvidere tilstræbes, at undervisningen tilrettelægges, så den vekselvirker mellem den enkeltfaglige fordybelse og det tværfaglige arbejde. Undervisningen skal tilrettelægges, så den imødekommer målsætningerne om en længere og mere varieret skoledag, jf. lov nr. 1640, heriblandt varieret og anvendelsesorienteret undervisning, bevægelse, åben skole og understøttende undervisning. Målsætning Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer indenfor sundhed, krop og stil. Det foregår gennem praktiske øvelser med afprøvning af metoder, materialer, teori og evt. besøg på forskellige uddannelsesinstitutioner. Undervisningens aktualitet og åbning mod udvalgte problemstillinger i elevernes omverden skal vække deres nysgerrighed og lyst til yderligere at udforske det ideale samfundsbillede af omverdenen og sig selv. Samtidig skal det give et billede af de muligheder, der er i et kommende uddannelsesvalg. Elevernes egne iagttagelser og eksperimenter står centralt i undervisningen, for at eleverne kan udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til refleksion indenfor sundhed og livsstil.

Kompetence - Område Sundhed og livsstil Livsstil og levevilkår Ulighed i sundhed Personlige grænser Relationer Kompetencemål Eleven kan fremme egen og andres sundhed og trivsel med udgangspunkt i demokrati og rettigheder. Eleven kan handle rationelt i forhold egen sundhed, livsstil og levevilkår Eleven er bevidst om samfundsmæssige uligheder i samfundet i forhold til sundhed Eleven er bevidst om sine grænser i forhold til seksuelle overgreb Eleven kan agere i forhold til at grænser i forhold til relationer med andre Videns og færdighedsmål Sundhedsfremme Eleven kan diskutere hvordan sundhed og trivsel kan fremmes gennem de samfundsbestemte politikker Livsstil og levevilkår Eleven kan vurdere sundhedsfaktorer i relation til eget liv Ulighed i sundhed Eleven kan diskutere ulighed i sundhed i et samfundsmæssigt perspektiv Personlige grænser Eleven kan diskutere, hvordan overgreb på børn og unge kan forebygges Relationer Eleven kan vurdere følelsesmæssige dilemmaer i relationer til andre personer Eleven har viden om hovedtrækkene om de danske sundhedspolitikker sundhedsfaktorer, som er særligt relevante for unge faktorer der skaber ulighed i sundhed vold og overgreb af fysisk, psykisk og seksuel karakter følelser og relationers betydning for sundhed, trivsel og seksualitet

Læseplan Valgfaget Sundhed, krop og stil bygger på et samarbejde mellem Ungdomsskolen og folkeskoler i Roskilde kommune. Det betyder, at forskellige unge mennesker fra flere forskellige skoler, samles på valgholdet, hvilket betyder at deres forudsætninger og ønsker til indholdet er meget forskellige. Læseplanen danner et fælles grundlag for undervisningen, hvor elever fra forskellige alderstrin - fra 7.klasse til 9. klasse bringes sammen og stiller særlige krav til undervisningen. De unge rustes til at agere i et socialt samspil med andre unge, de ikke omgås til dagligt. På den måde giver faget dem et bidrag til deres personlige udvikling, ikke mindst fordi de har valgt netop dette valgfag ud fra personlig interesse. I forløbet skal eleverne udvikle deres indsigt i brugen af sundhedspolitikker som samfundet bruges som redskab til at fremme sundheden hos den enkelte samfundsborger Eleverne skal kunne diskutere, hvordan sundhed og trivsel kan fremmes igennem forskellige sundhedspolitikker. De skal kunne undersøge forskellige syn på sundhed. Undervisningen skal desuden styrke elevernes indsigt i, hvorledes de selv kan deltage i demokratiske processer og handlinger for at fremme deres egen sundhed og forskellige sundheds- og trivselsaspekter generelt. Eleverne skal kunne vurdere sundhedsfaktorerne i relation til egne liv og med inddragelse af overvejelser vedrørende livsstil og levevilkår. Eleverne skal kunne diskutere de forskellige sundhedsfaktorer med inddragelse af sundhedsfaglig viden og dilemmaer, livskvalitet, lyst, ansvar og gruppepres i forhold til krop og stil. Forløbet skal præsentere eleverne for indsigt i faktorer, der skaber ulighed i sundhed. Der arbejdes med forhold som livsstil, uddannelse, indkomst, social status, arbejde, bolig og etnicitet samt på særligt udsatte grupper. Eleverne skal igennem forløbet udvikle deres viden om følelsers og relationers betydning for sundhed, trivsel og seksualitet. Der sættes fokus på følelsesmæssige reaktioner relateret til jalousi, mobning, tab af kærlighed, misundelse og uvenskab. Eleverne skal kunne analysere normer og idealer for køn, krop og seksualitet i såvel samtidige som historiske og globale perspektiver. De skal kunne samtale om, hvordan normer og idealer ændrer sig over tid og fra sted til sted med inddragelse af eksempler fra medier, litteratur, film, musik og lignende. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af, at normer og idealer for køn, krop og seksualitet påvirkes af det samfund, man lever i. Undervisningen skal styrke elevernes handlemuligheder i forhold til eget liv. Undervisningen vil være en kombination af praktiske opgaver og teoretisk læring. Om vidensmål Eleverne erhverver sig grundlæggende viden om sundhedsmæssige temaer med henblik på at få forståelse af temaernes centrale problemstillinger, sammenhæng med generelle samfundsmæssige forhold og personlig udvikling. Eftersom eleverne medinddrages i undervisningen i forhold til demokratiske principper, vil der i forbindelse med den praktiske undervisning være store variationer i, hvilke mål der gås i dybden med.

Om færdighedsmål Eleverne skal kunne - tilegne sig viden indenfor sundhed, krop og stil - finde egen motivation til at holde sig i form - benytte og udvikle deres personlige udtryksform - forholde sig kritisk til materialevalg i forbindelse med valg af beklædning. Bæredygtig produktion af tekstiler og produktion af tekstiler i andre lande vil være centralt i undervisningen. - danne sig et overblik over de muligheder, der findes i uddannelsessystemet om sundhed og livsstil - bruge kendte færdigheder, når de f.eks. søger et fritidsarbejde igennem arbejdet med personlig udvikling og livsstil - evaluere og vurdere resultaterne af eget arbejde - præsentere og diskutere resultaterne af eget arbejde Kommentarer til kompetencemål Det er vigtigt at eleverne kan - systematisere og perspektivere de opnåede resultater og erkendelser og benytte dem i andre samfundsmæssige sammenhænge - tage stilling til og handle i overskuelige situationer på grundlag af den erhvervede faglige viden og de tilegnede kompetencer - arbejde selvstændigt med på forhånd definerede problemstillinger Skolens åbning mod omverdenen kan foregå på mange måder Der arbejdes med udvalgte temaer med mulighed for besøg på uddannelsesinstitutioner, messer, virksomheder og butikker, som inddrager på faglig viden vedrørende fra en række centrale uddannelser i forhold til Sundhed, krop og stil. Her tænkes på diætist, kosmetolog, frisør, livsstilsvejleder, fitnesstrainer, modestylist og coach m.m.. Eksempelvis kan holdet besøge en livsstilsmesse, en modemesse eller lignende for at få indsigt i såvel deres personlige idealer og ikke mindst virksomheders markedsføring af deres produkter, og hvilken indflydelse denne ofte meget aggressive markedsføring har på det sundhedsmæssige og dermed på de unges livsstil og sundhed. Sådanne besøg inddrages i undervisningen i forbindelse med arbejde med personlig udvikling og diskussioner om de mange forskellige sundhedsfaktorer, der påvirker dem personligt, men undervisningen og diskussionerne kan også have et samfundsmæssigt perspektiv. Der kan indkaldes gæstelærere fx diætister, kosmetologer, som fortæller om deres uddannelser, specialer og deres erfaringer indenfor de forskellige brancher. Det kan give de unge et indblik i, hvilke muligheder der er uddannelses- og arbejdsmæssigt. Undervisningstid Undervisningen gennemføres i forbindelse med en aftalt valgfagsblok eller umiddelbart efter den obligatoriske undervisningstid og er estimeret til 2,5 timer pr. undervisningsgang. Tidsrummet udvides i forbindelse med særlige aktiviteter og ekskursioner. Lokaler Det er hensigtsmæssigt med et undervisningslokale udstyret med smartboard og håndvaske. Undervisningen kan dog også gennemføres i et almindeligt klasselokale.