Fertilitetsbehandling

Fertilitetsbehandling Bachelorprojekt Humanistisk-Teknologisk Bachelor Gruppe 12: Amalie Kynde Sommer (49584) Isabella From Merenländer Sørensen (50023) Nanna Wincentz Ludvig (49384) Simone Lærke Rieneck Albrechtsen (49720) Vejleder: Ane Moltke Roskilde Universitet Side 1 af 84 6. Semester forår, afleveret 29/05/15

Abstract There has been a significantly shift from premodern times, which has resulted in a loss of tradition to the way we see the elementary family today. In addition to this, the fertility of women is declining from the age of twenty which has resulted in an increase in the use of fertility treatment in Denmark, because women today are more likely to postpone having children. This paper investigates the correlation between the increasing use of fertility treatment and social individualization tendencies in the post traditional society and how fertility technology has an impact on society. Through our three interviews with women who have used or begun fertility treatment, we have attempted to achieve knowledge about their lives and reflections on using fertility treatment. This paper concludes that there are several reasons, which had an impact on the women not having children in their childbearing age. We can conclude that all of our interviewees have had focus on self-realisation within having children by traveling and experiencing. Due to this, one of the women, Christina, chose to have a child on her own, which can be seen in relation to Giddens term the pure relationship. This means having a relationship only for your own benefit. Moreover, the women have been struggling with all the options they are facing in the postmodern society. We can also conclude that the fertility technology is in between the soft and the anti-technological determinism, due to the fact that the technology shapes society as well as society constructs the technology. Side 2 af 84

Indholdsfortegnelse Abstract... 2 1.0 Introduktion... 5 1.1 Problemfelt og motivation... 5 1.2 Forforståelse... 6 1.3 Problemformulering... 7 1.4 Afgrænsning... 7 1.5 Semesterbindinger... 7 1.6 Projektdesign... 8 2.0 Fertilitetsbehandling... 10 2.1 Aktualitet af fertilitetsbehandling... 10 2.2 Fertilitetsbehandlingens historie og udvikling... 12 2.3 Love og retningslinjer... 16 2.4 Fertilitetsbehandlingstyper... 18 2.5 IVF og ICSI... 20 3.0 Videnskabsteori... 23 3.1 Hermeneutik... 23 3.2 Den filosofiske hermeneutik... 24 3.3 Videnskabsteoretisk refleksion... 25 3.4 Kvalitetssikring i projektet... 26 4.0 Metode... 28 4.1 Det kvalitative forskningsinterview... 28 4.2 Enkeltmandsinterview... 28 4.3 Semistruktureret interview... 29 4.4 Interviewguide... 30 4.4.1 Interviewguiden i praksis... 30 4.5 Udvælgelse af interviewpersoner & interviewprocessen... 31 4.5.1 Interviewprocessen i praksis... 32 4.6 Meningskondensering... 33 4.7 Analysestrategi... 34 Side 3 af 84

4.8 Evaluering af metode... 35 5.0 Teori... 38 5.1 Anthony Giddens... 38 5.1.1 Strukturationsteorien... 39 5.1.2 Det posttraditionelle samfund... 41 5.1.3 Selvet som refleksivt projekt... 43 5.1.4 Intimitetens forandring... 45 5.1.5 Krop og reproduktion... 45 5.2 Teknologisk determinisme... 47 5.2.1 Hård og blød teknologisk determinisme... 49 5.2.2 Mennesket og teknologi... 50 6.0 Analyse... 52 6.1 Personkarakteristik af vores interviewpersoner... 52 6.2 Forklaring af temaer fra meningskondensering... 53 6.3 Analyse... 54 6.3.1 Tema 1: Relationer... 54 6.3.2 Tema 2: Karriere eller arbejde... 58 6.3.3 Tema 3: Processen at finde sig selv... 60 6.3.4 Tema 4: Tanker om det at få børn... 62 6.3.5 Tema 5: Oplevelse med fertilitetsbehandling... 65 7.0 Diskussion... 70 7.1 Fertilitetsbehandling, Giddens og teknologisk determinisme... 71 8.0 Konklusion... 75 9.0 Litteraturliste... 77 9.1 Fortegnelse over illustrationer... 82 Side 4 af 84

1.0 Introduktion Reagensglasmetoden (IVF) resulterede første gang i 1978 i at det første barn blev født i England, og der er en fortsat stigende tendens i brugen af denne praksis (Klock Clausen 2013: 28). Alderen for førstegangsfødende kvinder i Danmark er steget og det betyder, at der bliver født færre børn end tidligere (Danmarks Statistik 2015). I dag bliver hvert tiende barn født ved hjælp af fertilitetsbehandling (Hornnes 2012). Fertilitetsteknologiens opståen har betydet, at par eller enlige, der i dag er udfordret på reproduktionsområdet, nu har mulighed for at få hjælp til at få børn. Det har ændret spillereglerne for, hvor længe det er muligt for kvinder at få børn. Nu kan kvinder helt frem til de er 45 år modtage hjælp til at få børn (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2015), men selvom danskerne i dag er ældre og ældre, når de får børn, så har biologien ikke fulgt med. Seniorforsker ved Rigshospitalet inden for fertilitetsbehandling Søren Ziebe italesætter også dette paradoks, idet han har udtalt, at der eksisterer et gab mellem den biologiske ideelle fødealder og den alder, vi reelt får børn i dag: 30 erne er de nye 20 ere, som man siger. Problemet er bare, at biologien ikke er fulgt med udviklingen. Den periode i vores liv, hvor vi kan få børn, har ikke flyttet sig 10 minutter (Ziebe i Sørensen et al. 2014). Den ideelle fødselsalder er rent biologisk set 20 år, hvor kvinden har 34 % chance for at blive gravid, som 30-årig har hun 17 % og som 40-årig har hun kun 6 % (Sørensen et al. 2014). Det, at vi underkender biologien, kan kædes sammen med den samfundsstruktur, som gør sig gældende i dag, da kvinderne har et ønske om selvrealisering og en helt bestemt måde de ser livets grundstruktur på, samtidig med at de både skal have uddannelse og arbejde. Kvinderne vil nå at opleve livets goder, inden de bliver bundet af den stressende hverdag med børn, dette har cand. scient. soc. og coach Birgitte Klock Clausen beskrevet som nogle af grundene til, at kvinder får børn sent (Klock Clausen 2013: 18). Paradokset består således i, at det for flere kvinder vil være en langvarig proces at komme til det punkt, hvilket kan føre til, at det moderne menneske først senere i livet begynder at tænke på at få børn, hvilket ofte ikke hænger sammen med biologien. Her kommer fertilitetsbehandlinger ind i billedet, som en mulighed for kvinder at modarbejde den fertile alder. 1.1 Problemfelt og motivation Projektets overordnede formål er at anskueliggøre den stigende tendens inden for fertilitetsbehandling samt at undersøge sammenhængen mellem det moderne samfunds tendenser og den øgede fødselsalder Side 5 af 84

for førstegangsfødende. Desuden ønsker vi, at se på hvorvidt teknologien i sig selv (det at vi i dag har muligheden for fertilitetsbehandling) spiller en rolle for den sene fødselsalder. Vi har i projektet valgt at fokusere på IVF-behandlingsmetoden, da den er den mest brugte behandlingstype inden for typen af kunstige reproduktionsteknologier (ART), der ikke dækker over inseminationer og bliver brugt af kvinder der er infertile (se afsnit 2.5). I det følgende vil vi forklare sammenhængen mellem den stigende brug af fertilitetsbehandling og den stigende alder for førstegangsfødende. Siden 1998 er der sket en markant stigning i brugen af IVF og ICSI. Der er dog sket en større stigning blandt kvinder over 40 år end dem under. I 1998 udgjorde kvinder over 40 år 4,8 % af IVF- og ICSIbehandlingerne, mens de i 2013 udgjorde 24,3 % (Sundhedsstyrelsen 2007: 5; Statens Serum Institut 2014: 7). Kvinder kan i offentlig regi ikke få tilbudt fertilitetsbehandling, hvis kvinden allerede har et fælles barn med sin nuværende partner, medmindre hun har nedfrosne æg. Samtidig bliver 47,6 % af fertilitetsbehandlinger udført af det offentlige, hvilket må betyde, at en stor del af de kvinder over 40 år er førstegangsfødende. Brugen af fertilitetsbehandling er markant mere stigende hos kvinder over 40 end hos dem under. Desuden falder fertiliteten hos kvinder år for år, hvilket fører til at flere og flere kvinder, der vælger at få børn sent i livet og er nødsaget til at bruge fertilitetsbehandling. Således er der en sammenhæng mellem kvinders øgede høje førstegangsfødselsalder og den stigende brug af fertilitetsbehandling (Sundhedstyrelsen 2012b: 7; Statens Serums Institut 2014: 7; Sørensen et al. 2014). Denne sammenhæng har vakt vores interesse for emnet og vores nysgerrighed på, hvorledes dette kan have en sammenhæng med nogle samfundstendenser. 1.2 Forforståelse Vi har flere forskellige forforståelser, som har betydning for, hvor vi lægger fokus i rapporten. Kvinder er i dag gennemsnitligt ældre, når de får børn (både førstegangsfødende og generelt) i forhold til tidligere, hvilket, vi har en hypotese om, kan hænge sammen med nogle samfundsmæssige tendenser. For eksempel har vi en fordom om, at det især er karriereorienterede kvinder, der venter med at få børn. Vi har også en fordom om, at kvinder i dag ikke får børn i deres mest fertile alder, fordi de ønsker at realisere sig selv inden. Vi har også en forforståelse om, at det at få børn bliver anderledes gennem brug af teknologien, frem for hvordan det var før, idet kvinderne ikke direkte tænker over teknologien som en mulighed i den måde, hvorpå vi får børn, før teknologien bliver relevant og nødvendig for dem. Side 6 af 84

Desuden har vi diskuteret vores forståelse omkring det at få børn naturligt eller unaturligt. Vi forbinder det at få børn naturligt med, at undfangelsen sker uden læger involveret. Derimod ser vi en unaturlig graviditet som det modsatte. Vores normative forforståelse er også begrundet i, at man bør få børn, mens man er ung og derved kan blive gravid uden brug af teknologi og læger. Vi er derfor især optaget af, at alderen har en betydning for, hvornår man bør få børn. Samtidig vil vi dog ikke underkende, at der er andre faktorer, der har betydning som for eksempel økonomisk velstand. 1.3 Problemformulering Hvorledes kan den stigende praksis inden for fertilitetsbehandling i Danmark ses i sammenhæng med individualiseringstendenser i det posttraditionelle samfund og fertilitetsteknologiens udvikling? 1.4 Afgrænsning Vi har valgt at afgrænse os fra etiske dilemmaer i forhold til fertilitetsbehandling. Derfor afgrænser vi os altså fra at undersøge og forholde os til etiske dilemmaer, som opstår ved og i brugen af fertilitetsbehandling. Derudover har vi valgt at afgrænse os fra homoseksuelle par, da deres eneste mulighed for at få et biologisk barn er ved hjælp af fertilitetsbehandlinger. Dermed vil vi ikke kunne undersøge, hvad der haft betydning for, at de har ventet med med at få et barn. Vi har desuden valgt at afgrænse os fra dybdegående at inddrage samfundsøkonomi i diskussioner, da vi ikke vil se på, hvordan samfundet får en økonomisk fordel eller ulempe ved de tre gratis forsøg af fertilitetsbehandling. Vores problemformulering lægger ikke op til spørgsmål om, om samfundet skal betale for vores børn eller det moderne menneskes dyre sundhedsbehandlinger. En anden etisk problemstilling, vi også har valgt at afgrænse os fra, er spørgsmålet om, hvem der må få lov at få behandlingen. Vi er yderligere ikke interesserede i at undersøge, hvilke psykiske konsekvenser fertilitetsbehandling kan medføre hos kvinden eller parret, da det ikke er relevant for vores problemformulering. 1.5 Semesterbindinger I dette afsnit vil vi afklare, hvordan de tre HUM-TEK-dimensioner vil blive inddraget i projektet. Side 7 af 84

Teknologiske systemer og artefakter (TSA): Vi har valgt at tage udgangspunkt i teknologien fertilitetsbehandling. I denne indgår forskellige systemer og artefakter, som vi ønsker at belyse. Vi betragter kunstig befrugtning (IVF) som en teknologi, da der indgår flere forskellige teknologiske systemer og artefakter, som kræver en bestemt teknisk viden for at benytte den. Kunstig befrugtning består blandt andet af fysiske artefakter til opsætning af befrugtede æg, desuden indgår der teknologier til at fremstille hormonbehandlingen, ligeledes indgår der for eksempel teknologier, når æggene tages ud og sættes ind i en inkubator, der fungerer som en kunstig livmoder. Desuden har vi deltaget i et valgfrit TSA kursus i sundhedsteknologier, hvor der en af kursusgangene blev undervist i fertilitetsbehandling, og derfra har vi valgt at inddrage litteratur i afsnittet om IVF og ICSI (se afsnit 2.5). Subjektivitet, teknologi og samfund (STS): Projektet er forankret i denne dimension, idet vi gerne vil belyse, hvorledes individualiseringstendenserne i det posttraditionelle samfund har betydning for den øgede anvendelse af fertilitetsbehandling i Danmark, og herunder om de spiller en rolle i forhold til førstegangsfødendes alder. I projektet vil denne dimension være repræsenteret i Giddens teori om individet i det posttraditionelle samfund. Dimensionen vil ligeså være repræsenteret i form af teori om teknologisk determinisme for at få en forståelse for sammenhængen mellem samfundet og teknologiens udvikling. Design og konstruktion (D&K): Vi vælger at se udviklingen af fertilitetsbehandling som en designproces. Dermed ønsker vi at undersøge, hvordan udviklingen af fertilitetsbehandlingen er forløbet historisk, og hvordan teknologien er designet. Vi har valgt at inddrage modellen IS (The information systems research cycle). Denne model bruger vi til at forklare, hvordan man kan se fertilitetsteknologiens udvikling som et design, der er afhængig af både samfundets politiske strategier og beslutninger samt den viden, der tilføres (se afsnit 2.2). 1.6 Projektdesign Vi har valgt at strukturere vores rapport i ni forskellige dele: 1.0 Introduktion, 2.0 Fertilitetsbehandling, 3.0 Videnskabsteori, 4.0 Metode, 5.0 Teori, 6.0 Analyse, 7.0 Diskussion, 8.0 Konklusion, 9.0 Litteraturliste. Dette har vi valgt for at gøre læsningen af rapporten mere overskuelig. Desuden har vi valgt at placere redegørelsen af teknologien tidligt i opgaven, da dette er væsentligt for resten af projektet. Derudover har vi valgt at indsætte videnskabsteoriafsnittet allerede i del tre, da dette vil påvirke både vores Side 8 af 84

metode og teoriforståelse. Teoridelen er placeret lige inden vores analyse, da det er væsentligt at have denne del i baghovedet når analysen skal læses. Side 9 af 84

2.0 Fertilitetsbehandling I dette afsnit vil der blive afklaret relevante aspekter ved fertilitetsteknologien. Først vil der blive redegjort for aktualiteten af fertilitetsbehandling og dens nødvendighed, dernæst vil fertilitetsbehandlingens historie og udvikling blive beskrevet. Desuden inddrages retningslinjer og lovgivning for fertilitetsbehandling, da de er med til at sætte begrænsninger for teknologien. Til sidst beskriver vi de to behandlingsmetoder IVF og ICSI, som er de mest benyttede behandlingstyper inden for kunstige reproduktionsteknologier (ART). Dette afsnit skal desuden ses som en afklaring af dimensionerne Teknologiske systemer og artefakter og Design og konstruktion. 2.1 Aktualitet af fertilitetsbehandling Model 1: Model over alle ART behandlinger 1994-2013. For forklaring af typer se afsnit 2.4. 1 Siden fertilitetsteknologiens indtræden på markedet er der sket en markant stigning i brugen af den. Dette betyder, at hvert tiende barn i dag kommer til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling (Hornnes 2012). 1 Fodnote: Tallene der er brugt til statistikkerne og graferne (Se Bilag 1) kommer fra flere forskellige rapporter fire fra Sundhedsstyrelsen og en fra Statens Serum Institut. I tilfælde af at tallene ikke stemmer overens, er de nyeste brugt, da det må formodes at de er blevet justeret på grund af nye oplysninger. Der er dog et årstal der er særligt problematisk, nemlig 2001. I rapporten IVF-behandlinger i Danmark 1998-2005 nævnes det at Tal for 2001 er foreløbige, da alle indberetninger for 2001 endnu ikke er færdigbehandlede. Side 10 af 84

Den øgede brug af fertilitetsbehandlinger er dog ikke den eneste ændring, der er sket på fødselsområdet. Gennemsnitsalderen er steget stødt i 70 erne og frem til midten af 00 erne, siden da er den kun steget svagt, og fra 2009 til 2014 har den været på enten 29,0 eller 29,1 år, og ligger altså mere eller mindre stabilt (Se model 2). Kvinders biologi har dog ikke ændret sig, og med den ældre førsteføldselsalder har fertilitetsteknologien været nødvendig for de kvinder, der i en senere alder ønsker børn. Der er dog en generel tendens til, at kvinder får børn senere. Model 2: Gennemsnitsalder for førstegangsfødende kvinder 1960-2014. Ud fra model 3 kan man aflæse at i 1974 var kvinden i cirka 75 % af årets 71.327 fødsler 29 år eller yngre. Heraf var næsten 40 procentpoint af de 75 %, 24 år eller yngre. Til år 2014 er der sket et fald i begge andele, således at i knap 40 % af 2014 s 56.870 fødsler var kvinden 29 år eller yngre. Andelen er dermed næsten halveret. Samtidig er andelen af nybagte mødre i alderen 30-34 år mere end fordoblet. Det faktiske antal fødsler af kvinder mellem 30 og 34 år er næsten fordoblet. Antallet af kvinder mellem 35 og 44 år, der føder er næsten tredoblet fra 1974 til 2014. Model 3 viser at der generelt er et fald i de yngre aldersgrupper, som udgør alderen 15-29 år, mens de ældre aldersgrupper, som tilsammen udgør alderen 30-49 år, er steget enkeltvis. Side 11 af 84

Model 3: Alderen af fødende kvinder 1974-2014. 2.2 Fertilitetsbehandlingens historie og udvikling Dette afsnit kan ses både som en kort historisk gennemgang og som afklaring af den teknologiske udvikling. Dette er med til at påvise en reel udvikling i, hvordan man har valgt at designe systemet, som fertilitetsbehandling er en del af. I afsnittet inddrages designmodellen IS (The information systems research cycle) for at tydeliggøre fertilitetsbehandlingens udvikling som en designproces. Model 4: IS. Dette afsnit søger at belyse, hvorledes udviklingen af fertilitetsbehandlingen er styret af den teknologiske udvikling eller en forbedring af teknologiens funktioner og politiske beslutninger eller strategier. Teknologiens udvikling er konstant foranderlig og bærer nye dilemmaer med sig, som politikerne må tage stilling til. I modellen IS er der en konstant vekselvirkning i udviklingen af et design delvist på baggrund Side 12 af 84

af problemafklaring eller politiske strategier i den blå del af figuren - og nye metoder og viden i den røde del af figuren. Designet af en teknologi er i en konstant evaluering ud fra de to andre dele i figuren, og derved er teknologien også under en konstant redesignproces. Afsnittet er delvist skrevet ud fra coachen Birgitte Klock Clausens bog Bag og Barnløshed og Fertilitetsbehandling. Klock Clausen er uddannet cand. scient. soc. fra Roskilde Universitetscenter og arbejder i dag med at coache kvinder, der er ufrivilligt barnløse til at træffe beslutning om fertilitetsbehandling eller adoption. Klock Clausen har haft barnløshed som interessefelt i over 25 år, da hun også selv har været ufrivillig barnløs. Derfor opstår der i afsnittet også nogle meget holdningsladede udsagn fra hende. Første gang reagensglasbehandling (IVF) resulterede i et barn var i England i 1978. De engelske læger anvendte IVF-behandlingsmetoden (Se afsnit 2.5) på en kvinde med blokerede æggeledere, som så førte til barnet Louise Brown. (M Hansen 2013; Klock Clausen 2013:28). Det blev startskuddet til videreudviklingen af fertilitetsbehandling. I Danmark kunne Rigshospitalet i 1982 tilbyde behandlingen på forsøgsbasis. Dette resulterede dog kun i et enkelt barn mellem 1982-1985 (Lindahl & Jørgensen 2000). I 1985 blev teknikken i laboratorierne forbedret sådan, at man kunne opnå flere graviditeter. Fertilitetsbehandling er et felt med mange etiske problemstillinger, og derfor bad regeringen i 1987 Det Etiske Råd om at beskrive og vurdere fremtidsperspektiverne i forbindelse med fertilitetsbehandling (Ibid). Disse redegørelser førte i 1984 til det første forsøg med en lovgivning på området. Loven bestod blandt andet i et totalt forbud mod at forske i det befrugtede æg, med begrundelse i at Det Etiske Råd skulle have et frirum til at tænke sig om. Hermed gik IVF-behandlingerne fra at være eksperimentelle til at være et reelt behandlingstilbud til ufrivillige barnløse. I 1988 blev behandlingen tilbudt følgende fire steder: Rigshospitalet, Århus Kommunehospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus. Ventelisterne voksede og det var ikke ualmindeligt at skulle vente syv til ni år med at komme i behandling. Samtidig kom der nye behandlingsformer til for eksempel ICSI (Se afsnit 2.5), som bruges, når manden har forringet sædkvalitet eller når IVF-behandlingsmetoden ikke har virket tidligere (Klock Clausen 2013: 29-30; Stork IVF- Klinik u.å.: 18). Dette skabte nye diskussioner, da mange læger mente, at IVF-behandlingsmetoden især hjalp kvinder, som havde påført sig en sygdom udefra som eksempelvis klamydia. I forhold til ICSI mente lægerne, at den dårlige arvemasse blev reproduceret, hvilket de gerne ville undgå. Disse diskussioner er i øvrigt stadig gældende i dag. I 1992 blev det igen muligt at forske med et befrugtet og ubefrugtet æg, men mere begrænset end før lovgivningen. Argumentationen for denne ændring var, at viden om Side 13 af 84

æggene var nødvendig for en forbedring af behandlingen, som der ikke var udsigt til, at man ville stoppe med at bruge (Klock Clausen 2013: 29-30). Først i 1994 indførte Sundhedsstyrelsen indberetningspligt for alle behandlinger med IVF, registreringen bestod i metoder, succesrater, komplikationer og børnenes sundhed (Klock Clausen 2013: 30). Indberetningspligten blev af klinikkerne positivt modtaget, da det blev set som et udtryk for myndighedernes ønske om at sikre et kvalitativt behandlingsforløb. Dette register er meget unikt for Danmark og førte derfor til diskussioner og risikovurderinger af misdannelser. En klar tendens ved disse IVF-behandlinger var den store risiko for tvillingefødsler, da man lagde flere befrugtede æg op førte det til at 25 % af alle fødsler efter fertilitetsbehandling var tvillingefødsler og disse mange tvillingefødsler førte ofte til for tidligt fødte (Klock Clausen 2013: 31). Model 5: Flerfoldsrate.1994-2013. Model 6: Udvikling i ægoplæg 1998-2005. Denne udvikling i brugen af teknologien kan ifølge IS ses som et redesign, man ændrer ved praksissen for at kunne forbedre designet til det egentlige problem, som er at hjælpe kvinder med at få børn med så få utilsigtede konsekvenser muligt. Mange kvinder, der besøger klinikkerne, ønsker bevidst at få tvillinger, og derfor opfordrer kvinderne lægerne til at sætte flere æg op. Desuden tænker kvinderne, at det er optimalt, at de får to børn og derved ikke skal igennem flere behandlingsforløb. Lægerne derimod ønsker at nedbringe antallet af tvillingefødsler, da dette fører en masse risici med sig. Tvillingefødsler er en af de største risici i benyttelsen af fertilitetsbehandling. I Danmark i dag er der gennemsnitligt 15 % chance for at blive gravid med tvillinger med fertilitetsbehandling, da man efter 2007 som udgangspunkt er begyndt kun at sætte et enkelt befrugtet æg op. Det er de tidligere registreringer, der var med til at føre til denne ændring af praksissen i fertilitetsbehandling. På Rigshospitalet fødes næsten halvdelen af alle Side 14 af 84

tvillinger for tidligt og desuden med en lavere fødselsvægt end normalt. Dødeligheden ved tvillingefødsler er dobbelt så høj, og der er også risiko for, at moderen kan udvikle svangerskabsforgiftning og sukkersyge. Trods disse mange risici ses tvillingefødsler som en succes blandt statistikkerne (Klock Clausen 2013: 150). Man kan derved sige, at man har redesignet fertilitetsbehandlingen, så man undgår forskellige former for risici, som tvillingefødsler og spædbarnsdød. Ud fra IS modellen kan man argumentere for, at man har fået en større viden, den røde del af modellen, og derved vælger at redesigne teknologien, så man dermed kan undgå komplikationer. Først 15 år efter den første fødsel af et dansk barn som et resultat af fertilitetsbehandling blev der i 1997 lavet en dækkende lovgivning. Loven skulle ses som en rammelov, og den indeholdte mange forbud (Klock Clausen 2013: 31). Loven indeholdte svar på følgende dilemmaer: forbud mod behandling, salg, donation, anvendelse og opbevaring af sæd, kontrol af behandling, information og samtykke (Lindahl & Jørgensen 2000). Fertilitetsteknologien er i høj grad påvirket af politiske strategier, der ligger til grund for brugen og kan ses i den blå del af modellen. Når dette ændres vil det også føre til et redesign af teknologien, i dette tilfælde får det betydning for, hvordan selve teknologien må bruges eller ikke bruges. Loven har efterfølgende været til revision og er blevet ændret flere gange, da der er sket væsentlige udviklinger i krav fra behandlingsfeltet, de ufrivillige barnløse og forskningsfeltet. Det er stadig et område med meget stor etisk uenighed i den politiske arena (Klock Clausen 2013:31). En stor ændring i loven forekom i 2006, da loven nu ligestillede alle kvinder i fertilitetsbehandling, uanset deres civilstatus og seksuelle orientering. Derved kunne alle kvinder tilbydes gratis fertilitetsbehandling på et af landets offentlige klinikker. Kvinderne strømmede til klinikkerne, imens var der en undren i befolkningen over, at man på statens regning kunne få tre gratis behandlinger, fordi man manglede en mand (Klock Clausen 2013: 36). Dette tilbud gjaldt i fem år til finanskrisens indtog og i 2010 fremlagde den borgerlige regering, at der skulle reduceres i de offentlige udgifter. Efter lang tids diskussion kom man frem til, at dette tilbud ikke længere skulle være gratis for alle, hvilket således førte til brugerbetaling. Ved regeringsskiftet i 2011 blev behandlingstilbuddet med de tre gratis forsøg til barnløse igen indført. Samtidig rykkede man tiden for opbevaring af befrugtede æg fra to år til fem år (Klock Clausen 2013:36). Denne udvikling kan forklares ved, at der sker en politisk ændring i, hvordan man mente at Side 15 af 84

teknologien skulle benyttes, og derfor også en ændring i, hvordan man opfatter problemet, som teknologien skal løse. Klock Clausen sætter fokus på de tendenser, der er med til at skabe en forandring i fertilitetsbehandlingens felt. Dette er ifølge hende, blandt andet politikerne, der bruger fertilitetsbehandling som et politisk værktøj og børn bliver således et værktøj til at skabe vækst og bedre økonomi (Klock Clausen 2013: 54). Politikerne og samfundet er ikke interesserede i, at vores befolkningstal skal falde, da dette kan betyde økonomisk nedgang. Dette er blandt andet en af grundene til, at staten tilbyder de første tre forsøg i fertilitetsbehandling gratis. Ifølge Klock Clausen har lovgivningen om fertilitetsbehandling også været med til at skabe en accept af eneforsørgere i Danmark (Klock Clausen 2013: 37). Desuden støttes eneforsørgere af staten i økonomisk forstand med ekstra børnepenge og friplads i børnepasning. De gratis behandlingsforsøg, mener hun, kan ses som en tendens, der er med til at understøtte ideen om, at det gode meningsfulde liv indeholder børn (Klock Clausen 2013: 54). Fertilitetsbehandlingens love er konstant i udvikling, da teknologien udvikler sig. Klock Clausen mener dog, at det er væsentligt ikke at se lovene og forbuddene som noget, der kan virke hæmmende for samfundet og for de kvinder som er i behandling. Loven er til for at beskytte kvinderne i behandling både mod resultatløse behandlinger og imod at blive prøvekanin for forskere. Som for eksempel i andre lande, hvor man kan opleve bedstemødre blive mødre, og at der fødes op til ottelinger, da der lægges alt for mange befrugtede æg op (Klock Clausen 2013: 37). Modellen IS kan bruges til at forklare, hvordan fertilitetsbehandlingens udvikling har været påvirket af den ene eller anden side i modellen. Fertilitetsbehandling som teknologi har været brugt i relativ kort tid, men dens udvikling har været drastisk, da denne teknolog både har store politiske strategier bag sig samt et område, der stadig kommer ny viden til. 2.3 Love og retningslinjer Når det kommer til, hvem der må benytte fertilitetsbehandling, og under hvilke forhold det må foregå, er der både en række love og retningslinjer. Lovene er vedtaget i Folketinget, mens retningslinjerne er udformet af Sundhedsstyrelsen. På juridisk sprog bruges i dag begrebet assisteret reproduktion i modsætning til det tidligere kunstig befrugtning. Her kan vi dele nogle af lovene op i to kategorier: Hvem der Side 16 af 84

må modtage fertilitetsbehandling, og hvad der må og ikke må gøres med æg- og sædcellerne. På det første punkt er en af de mest overordnede love, at kvinden ikke må være ældre end 45 år. Herudover skal enten ægget eller sæden stamme fra det par, der skal have barnet. Samtidig skal kvinden, der bærer barnet, også beholde det. I denne forlængelse er det heller ikke tilladt at være rugemor i Danmark, hvilket betyder, at en kvinde ikke må modtage fertilitetsbehandling med henblik på at give barnet videre til en anden kvinde efter aftale, allerede inden behandlingen har fundet sted. Derudover skal kvinden eller parret kunne drage omsorg for det eventuelt kommende barn, før de kan blive godkendt til at begynde fertilitetsbehandling. Her handler det dog mere om den sundhedsperson, der er ansvarlig for en eventuel behandling, er i tvivl om, det er tilfældet, end det er parret som udgangspunkt, der skal overbevise om det modsatte (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2015). I Danmark er det ikke lovligt at ændre æg- eller sædceller genetisk, og man må kun undersøge men altså ikke ændre befrugtede æg genetisk i tilfælde, hvor der er begrundet frygt for, at barnet kan have nedarvet en alvorlig sygdom. Ligeså må man heller ikke undersøge æg- eller sædcellerne for på den måde at vælge barnets køn, med mindre det også her sker for at undgå en nedarvet kønsbunden alvorlig sygdom. Når et æg er befrugtet, må det ikke dyrkes uden for livmoderen i mere end 14 dage. Den tid æggene kan være nedfrosset tæller ikke med. Til slut må æg befrugtede eller ej må ikke opbevares, altså være nedfrosset, i mere end fem år, men den ansvarlige læge kan forlænge perioden, hvis kvinden lider af en alvorlig sygdom. Dog gælder det stadig, at kvinden ikke må være mere end 45 år (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2015). Retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen går blandt andet på, at et par normalt skal have forsøgt at blive gravide, inden man påbegynder en eventuel fertilitetsbehandling. Inden selve behandlingen kan påbegyndes, skal der dog stadig foretages undersøgelser af, hvad der kan være årsagen til at kvinden ikke er blevet gravid (Sundhedsstyrelsen 2012b: 7-8). I det offentlige tilbydes der kun fertilitetsbehandling til par uden fælles børn eller enlige uden børn. Hvis kvinden stadig har nedfrosset æg, kan de dog stadig bruges (Sundhedsstyrelsen 2012b: 7). Når det kommer til antallet af befrugtede æg, der lægges op i kvindens livmoder, lægges der kun ét æg op, hvis kvinden er under 37 år, og det gælder både for hendes første og anden behandling. Dette sker for at Side 17 af 84

mindske muligheden for en flerfoldsfødsel. Hvis kvinden er ældre, kan der dog lægges to æg op. I særlige tilfælde kan der hos kvinder i alderen 40-45 år lægges tre æg op, hvilket dog også her øger muligheden for flerfoldsfødsel, hvilket kan give flere komplikationer i forbindelse med graviditeten (Sundhedsstyrelsen 2012b: 11). Nedfrosne æg skal for så vidt muligt oplægges i en naturlig cyklus i stedet for blot at begynde på en ny hormonbehandling, som Sundhedsstyrelsen ønsker at begrænse (Ibid). 2.4 Fertilitetsbehandlingstyper Der findes overordnet to typer af fertilitetsbehandlinger: Artificial Reproductive Technologies (ART) og Intra Uterin Insemination (IUI) (Sundhedsstyrelsen 2012a: 3). ART er fællesbetegnelsen for IVF, der også er kendt som reagensglasbefrugtning, ICSI (Se afsnit 2.5) og andre lignende behandlingstyper eller afledninger heraf. En behandlingstype er ICSI/TESA-PESA, hvor sædcellerne er taget direkte fra testiklerne, og behandlingen af kvinden er ligesom ved IVF eller ICSI. Endnu en type er FER, som er optøede befrugtede æg, der sættes op i livmoderen. Derudover er der IVF med donerede æg og PGD, hvor æggene er blevet sorteret, hvilket for det meste sker, for at undgå at barnet skal arve en alvorlig genetisk sygdom (Sundhedsstyrelsen 2012a: 6). PGD er den mindst benyttede behandling og udgjorde kun 0,4 % af alle påbegyndte behandlinger i 2010. Til sammenligning var IVF den mest benyttede ART-behandling og udgjorde 18,6 %, efterfulgt af ICSI, der udgjorde 14,7 % af behandlingerne (Sundhedsstyrelsen 2012a: 7). Der findes derimod kun to former for IUI, nemlig insemination med partnerens sæd eller med donorsæd. 2,5 gange så mange blev insemineret med partnerens sæd i forhold til antallet, der blev insemineret med donorsæd efter påbegyndt behandling i 2010 (Sundhedsstyrelsen 2012a: 8). Side 18 af 84

Model 7: Andel af fem typer fertilitetsbehandling i forhold til den samlede brug. Antal påbegyndte behandlinger Andel af behandlinger IVF 5.497 18,6 % ICSI 4.336 14,7 % IVF+ICSI 273 0,9 % ICSI/TESA-PESA 368 1,2 % PGD 123 0,4 % FER 2.928 9,9 % IVF med donerede æg 223 0,8 % ART - i alt 13.748 46,5 % Side 19 af 84

IUI - Donor 4.523 15,3 % IUI - Homolog (partners sæd) 11.314 38,2 % IUI - I alt 15.837 53,5 % Total 29.585 100,0 % Tabel 1: Påbegyndte fertilitetsbehandlinger i 2010 samt andelen af det samlede antal. 2.5 IVF og ICSI In Vitro Fertilisering (IVF) og Intra Cytoplasmatic Sperm Injection (ICSI), som også er kendt som henholdsvis reagensglasbefrugtning og mikroinsemination. Dette er to typer fertilitetsbehandlinger, der langt hen ad vejen foregår på samme måde. De to metoder hører sammen med en række andre fertilitetsbehandlinger til den gruppe, der kaldes artificial reproductive technologies (ART). Den anden gruppe er inseminationer (Sundhedsstyrelsen 2012a: 3). En kvinde udvikler normalt et æg om måneden til ægløsning, men i forbindelse med IVF og ICSI vil kvinden ofte modtage en hormonbehandling, der vil få hende til at udvikle flere æg, som vil modnes og kan tages ud. Hormonbehandlingerne kan bestå af forskellige hormoner, mens follikel stimulerende hormon (FSH) er det vigtigste. En follikel er en ægblære som indeholder ægget, der senere vil blive udtaget til befrugtning (Andersen 2010; Meinertz 2010). FSH bliver normalt produceret i kvindens hypofyse og stimulerer modningen af ægcellerne (Redaktionen 2013). Til brug i IVF og ICSI bliver FSH fremstillet i et laboratorium enten ved hjælp af gensplejsning eller ved at blive udvundet fra kvindens urin. Der findes dog to typer af hormonbehandling: den korte og den lange behandling (Meinertz 2010). Den korte behandling foregår ved at kvinden bliver hormonstimuleret gennem indsprøjtninger af FSH gennem maveskindet. Mængden af FSH varierer fra kvinde til kvinde og bliver udmålt af lægen, mens kvinden selv står for den daglige indsprøjtning. Denne form for hormonbehandling påbegyndes et par dage inde i menstruationscyklussen og forløber over cirka ti dage. I løbet af disse dage måler lægen igen på FSH-værdierne og justerer om nødvendigt kvindens dosering (Andersen 2010; Meinertz 2010; Jørgensen 2011; Stork IVF-Klinik). Den lange behandling bruger samme hormonstimulerende måde, men Side 20 af 84

begynder dog med endnu en hormonbehandling, som ligger inden starten på den korte behandling. Den forudgående behandling, som altså er forskellen mellem de to, består i at neddæmpe egen produktion af hormoner. Dette sker med GoNadotropin Releasing Hormone (GNRH), som påvirker hypofysen ved at tømme den for FSH samt et andet hormon, Luteiniserende Hormon (LH), der ligeledes er en del af hormonstimuleringen i både den lange og korte behandling. I de to uger som denne behandling, kaldet nedregulering, varer, mindskes den naturlige produktion af FSH og LH for hos nogen at stoppe helt. Herefter fortsættes behandlingen på samme måde som ved den korte behandling (Hornnes 2012; Meinertz 2010). I takt med cyklussen fortsætter, udvikler folliklerne sig og ved hjælp af ultralydsskanning holder man øje med, hvordan de modnes. Målet ved IVF og ICSI er at kunne udtage otte til ti follikler, mens nogle klinikker i Danmark også går efter flere end disse, der alle har opnået en diameter på mindst 17 mm, dog skal der som minimum være tre, før man vælger at påbegynde udtagelsen af æggene (Andersen 2010; Hornnes 2012). Belgiske studier, der bygger på 23.354 behandlinger, fortæller, at der er en klart større chance for, at behandlingen resulterer i et barn, hvis der udtages mindst seks follikler. Hvis der udtages mindst elleve follikler, er der næsten dobbelt så stor chance, som hvis der kun udtages mellem en og fem follikler. Udtages der seks til ti follikler, ligger den også et godt stykke over. For at få største antal æg kræver det oftest flere hormoner, som dog kan give yderligere bivirkninger og man undgår derfor dette (Stoop et al. 2012, 2032). For at få æggene ud gives der ved den ønskede størrelse på folliklerne, en hormonsprøjte med hcg, der er et ægløsende hormon, for at være sikker på at ægløsningen finder sted (Stork IVF-Klinik u.å.: 14; Meinertz 2010). Efter cirka 36 timer er det nu muligt at lave den egentlige ægudtagning. Det sker ved at en kanyle, der føres gennem æggestokkene fra skeden. Dette foregår ved hjælp af ultralydsskanning, så man er sikker på kanylens vej mod folliklerne, som de så suger æggene og væsken ud af (Andersen 2010; Schweitz u.å.). Æggene overføres til et laboratorium, hvor man tjekker om der rent faktisk er æg i den udtagne væske og derefter sker adskillelsen mellem IVF og ICSI. Ved IVF lægges æggene i hver sin skål i en inkubator, som er et aflukket sterilt skab, der imiterer kroppens forhold (Dansk Fertilitetsklinik u.å.). Herefter ventes der et par timer for at lade æggene måde yderligere, inden der tilføres cirka 100.000 sædceller i hver skål. Det er nu meningen, at naturen skal gå sin gang, og sædcellerne skal selv finde vej ind til ægget og befrugte det, præcist som hvis det var sket i livmoderen. Hvis der i stedet er tale om ICSI Side 21 af 84

injiceres med en pipette en enkelt ægcelle ind i hvert æg. Herefter sættes skålene igen ind i inkubatoren (Hornnes 2012; Dansk Fertilitetsklinik u.å.; Andersen 2010). To dage senere undersøger man, hvorvidt æggene er blevet befrugtede eller ej. Hvis æggene har delt sig til typisk to til fire lige store celler, så er ægget blevet befrugtet. Det betyder dog ikke, at det nødvendigvis er en optimal befrugtning, der har fundet sted, så der kigges ligeledes efter uregelmæssigheder for eksempel kan det være at cellerne ikke er lige store, hvilket vil betyde en kassering af det ellers befrugtede æg. Når de bedste æg er fundet, kan de lægges op i livmoderen. Måden hvorpå dette sker, er ved hjælp af et tyndt plastikrør, der indeholder en smule væske og de befrugtede æg. Røret føres op gennem skeden og livmoderhalsen til selve livmoderen, hvor rørets indhold sprøjtes ud i livmoderhulen (Schweitz u.å.; Andersen 2010; Stork IVF-Klinik u.å.: 18-19). Her håber man så, at æggene vil sætte sig fast og fortsætte med at udvikle sig til et eller flere levedygtige børn. For at hjælpe med til, at det sker, bliver kvinden behandlet med hormonet progesteron, som sker enten i form af gel eller tabletter, som begge bliver indtaget vaginalt. Længden af denne behandling varierer, men stopper som regel ved graviditetsprøven to uger efter ægoplægningen (Hornnes 2012). Hvis graviditetsprøven er positiv, vil kvinden blive ultralydsscannet yderligere tre uger efter, hvor man kan fastslå om der vokser et foster i livmoderen. Hvis prøven er negativ eller fostret tabes, kan kvinden igen påbegynde en ny behandling efter mindst en menstruationscyklus uden nogen form for behandling (Schweitz u.å.; Stork IVF-Klinik u.å.). Side 22 af 84

3.0 Videnskabsteori Vi vil i følgende afsnit præsentere vores videnskabsteoretiske afsæt. Dette vil vi først og fremmest gøre ved at redegøre for hermeneutikkens grundtanker, dernæst vil vi gøre rede for den filosofiske hermeneutik, som er den position vi indskriver os i. Afsluttende vil vores videnskabsteoretiske refleksioner blive beskrevet, som vil afspejle sig i vidensproduktionen. 3.1 Hermeneutik Betegnelsen hermeneutik, der stammer fra græsk, betyder fortolkning eller fortolkningskunst. Der findes flere udgaver af hermeneutikken, der er vokset frem som en kritik til positivismen. De forskellige udgaver af hermeneutikken, tager på forskellig vis afstand til positivismen og adskiller sig fra hinanden, idet retningerne har forskellige opfattelser af, hvad fortolkning er (Juul 2012: 107). Hermeneutikken adskiller sig grundlæggende fra positivismen ved, at være spekulativ og usikker i sine resultater, da fortolkninger pr. definition er usikre og dermed bliver det forskerens opgave at tage skridtet videre fra det umiddelbart foreliggende og fremfortolke mening, modsat positivismens evidensbaserede fakta-paradigme, der først og fremmest bygger på præcise empiriske observationer eller målinger (Juul 2012: 109). Fortolkningskunsten er i sig selv mangfoldig og kan således ikke være objektiv som positivismen, der er af den opfattelse, at forskning skal være sikker, objektiv, kontekstafhængig og værdifri. Hermeneutikken anerkender ikke at objektivitet findes, da forskeren altid har fordomme og forforståelser, som vedkommende ikke kan se bort fra, når han eller hun træder ind i et felt. Forskerens subjektivitet og det faktum at ingen fortolkning kan forstås som værende endelig, universel og absolut sand, er grunden til at positivismen betragter hermeneutikken som uvidenskabelig (Juul 2012: 110). Samtidig er fortolkning en nødvendighed for at opnå viden om det, der ikke umiddelbart er tilgængeligt for os: Den mening, der ligger gemt i vore sproglige udtryksformer eller skjuler sig bag menneskers handlinger, må bringes frem gennem fortolkningsarbejdet. (Juul 2012: 108). Hermeneutikkens opgave er, modsat positivismens, ikke at finde lovmæssigheder, da lovmæssigheder ganske simpelt ikke findes. Det menneskelige samfund, der udforskes i hermeneutikken, er grundlæggende en anden art end naturen, der er positivismens forskningsfelt, hvilket også betyder, at den menneskelige verden ikke kan analyseres på samme måde som den fysiske (Juul 2012: 109). Hermeneutikken er en videnskab, der har til formål at indfange den bagvedliggende intentionalitet, der motiverer mennesker til at handle på en bestemt måde. Det er desuden væsentligt at Side 23 af 84

have kendskab til den historiske kontekst, som er afgørende for de mål, mennesket forfølger, og ikke mindst hvordan (Juul 2012: 110). 3.2 Den filosofiske hermeneutik Den filosofiske hermeneutik retter i særlig høj grad en kritik mod positivismens tiltro til metode og dens krav om forskerens objektivitet (Juul 2012: 112). Der er nemlig tale om en ontologi, der bryder med positivismens grundlæggende ontologiske tanke om, at der findes en objektiv virkelighed, som er uafhængig af menneskers subjektive verden. Desuden bryder den filosofiske hermeneutik med positivismens epistemologiske grundtanke, idet forskerens subjektivitet i form af fordomme og forforståelser forstås som produktiv for forskningen og ikke uvidenskabelig, sådan som positivisterne forstår det. Man kan tale om, at der i den filosofiske hermeneutik sker en ontologisering af den hermeneutiske cirkel, idet forskeren flytter ind i den. Det vil sige, at den hermeneutiske cirkel betegner forholdet mellem forskeren og genstanden, og ikke forholdet mellem del og helhed som i metodehermeneutikken. Forskeren står ikke uden for det felt, der undersøges og fortolkes, men træder selv ind i feltet og bliver en del af denne sociale verden (Juul 2012: 111). Det drejer sig her om, at forskerens fordomme bringes i spil i mødet med den sociale virkelighed, således at der sker en pendlen mellem forskerens fordomme og nye erfaringer fra den sociale virkelighed (Juul 2012: 125). Som forsker vil man have en bagage af viden, som man bringer med sig, når man træder ind i et felt. Denne bagage bunder eksempelvis i forforståelser og fordomme, og det er derfor umuligt ikke at præge sit felt med den allerede i forvejen opnåede viden. Da forskeren selv er en del af den verden, som fortolkes, vil vores forforståelser være med til påvirke vores fortolkning af empirien, da vi per automatik vil medbringe denne viden i forskningsfeltet (Juul 2012: 111). Her vil der efterfølgende ske det, at man vil opnå en ny forståelse af det pågældende emne. Ens forforståelser bliver på den måde rykket så at sige, ved at man ser feltet med andre briller, da teori og empiri kan sætte spørgsmålstegn ved de tanker, som forskeren har på forhånd. Til forskel fra metodehermeneutikken, der er interesseret i informantens mening og som gennem fortolkning søger at opnå forståelse af informantens intentioner, er formålet med fortolkningsarbejdet i den filosofiske hermeneutik at bruge empirien på en måde, der bidrager konstruktivt til forskerens egen situation og til det problem, forskeren ønsker at belyse. Således inddrages forskeren selv langt mere i den filosofiske hermeneutik end ved metodehermeneutikkens snævre fokus på informanten (Juul 2012: 116). Fortolkningsarbejdet Side 24 af 84

drejer sig derfor i højere grad om at overskride og forstå datamaterialet som kilde til indsigt i vores samtid og i de problemer, vi mener, er vigtige (Juul 2012: 126). Den filosofiske hermeneutiks perspektivistiske epistemologi betyder, at ingen resultater kan forstås som absolut sande eller universelt gyldige. De fordomme forskeren møder feltet med er udgangspunktet for al forståelse, dog er alle fordomme ikke produktive fordomme, men det er dog umuligt for forskeren at skelne mellem de fordomme, der fremmer forståelsen og de fordomme, der fører til misforståelser (Juul 2012: 124). Det er i mødet mellem forskeren og feltet, at fortolkningen opstår, hvilket vil sige, at forskeren søger at teste sine fordomme mod erfaringer fra den sociale virkelighed. Det betyder også, at det er væsentligt for forskningen, at fortolkeren er villig til at lade sine fordomme udfordre af nye erfaringer (Juul 2012: 125). Dog skal forskeren heller ikke forkaste sine fordomme uden videre, idet det først og fremmest handler om at nuancere, specificere og komplettere sine fordomme i mødet med nye erfaringer (Juul 2012: 127). 3.3 Videnskabsteoretisk refleksion Når vi med vores problemformulering søger at komme til en forståelse af, hvorfor flere kvinder i dag venter med at få børn, selvom fertiliteten er dalende fra tyveårsalderen, har vi allerede nogle fordomme om feltet. Dét, at vi overhovedet formulerer dette som et problem og italesætter det som et interessant emne, betyder, at vi medbringer vores egne fordomme (Juul 2012: 129). For eksempel har vi en forforståelse om, at denne problematik kunne hænge sammen med samtidens fokus på selvrealisering og i forlængelse heraf, har vi en hypotese om, at der er en overvægt af karriereorienterede kvinder, der venter med at få børn. Samtidig forstår vi også fertilitetsteknologien i sig selv som havende betydning for denne udvikling i samfundet. Alle disse fordomme og hypoteser ligger implicit i problemformuleringen og bliver også udgangspunktet for, hvad der er relevant at spørge vores interviewpersoner om (Juul 2012: 129). Således bliver det tydeligt, at projektet er udarbejdet ud fra vores forståelseshorisont. Projektets filosofisk hermeneutiske tilgang betyder, at vi tilslutter os en perspektivistisk epistemologi, hvilket vil sige, at vi ikke kan komme frem til nogle sikre, absolut sande og objektive konklusioner, hvilket understreges af, at vi inddrager vores fordomme og forforståelser gennem hele processen af arbejdet med empirien. Et særligt væsentligt aspekt ved at arbejde filosofisk hermeneutisk er vekselvirkningen mellem os som forskere og vores empirimateriale, som i dette tilfælde er tre kvalitative interview (se kapitel 4.0). Det vil Side 25 af 84

sige, at de fordomme, vi medbringer, på den ene side har betydning for, hvad vi lægger særligt vægt på, og på den anden side påvirker interaktionen med interviewpersonerne også vores fordomme. Vores fordomme sættes i spil, både når interviewene foretages, transskriberes og gennem fortolkningsarbejdet. Vi har udarbejdet spørgsmålene til interviewene på baggrund af de tidligere beskrevne fordomme og forforståelser, som så bliver sat i spil i mødet med interviewpersonerne. Gennem alle de tre interviews opstod nye spørgsmål, som vi mente var relevante at stille. For eksempel fandt vi det relevant i det første interview at spørge interviewpersonen ind til hendes overvejelser om økonomi i forhold til at få børn og om adoption, da hun selv satte det i spil. Dette gjorde hun, idet hun selv var adopteret og gav udtryk for, at hun derfor ikke selv ville adoptere. På den måde kan man sige, at vores forudindtagede forestillinger blev udfordret i mødet med den første interviewperson, hvilket betød at vi til de næste interview valgte at spørge ind til disse emner. Vi havde en forestilling om, at kvinder i fertilitetsbehandling ikke var optagede af adoption, men alle vores interviews viste at adoption og fertilitetsbehandling ikke nødvendigvis er uafhængige af hinanden. Dermed bragte interviewpersonerne nye perspektiver i spil, som udfordrede vores forforståelser. Gennem fortolkningsarbejdet i analyseprocessen forstår vi igen vores interviewpersoner på nye måder, som vi så kan tage med os videre, når vi fortolker de andre interviewpersoner. Således opstår cirklen mellem os som forskere og genstandsfeltet. 3.4 Kvalitetssikring i projektet Inden for hermeneutikken er der ikke en målestok eller en faktuel tjekliste for, hvornår et resultat eller slutprodukt er validt. Der er dog stadig et særligt punkt, vi skal tage hensyn til, for at fortolkningerne bliver gjort så korrekt som muligt. Dette handler i høj grad om at argumentere for sine fortolkninger, og er det som hermeneutikeren Paul Ricoeur betegner som en argumentationsdisciplin, hvor vi derfor skal vise at en fortolkning er mere sandsynlig end de andre, og dermed at vi argumenterer for, hvorfor vi vælger en fortolkning, selv om der eventuelt er modsigelser til den øvrige empiri. Vi skal altså argumentere for, hvorfor vi afviser modsigelserne (Juul 2012: 135; Riis 2012: 364). Det er ligeledes vigtigt, at fortolkningen er konsistent og dækkende for materialet, men samtidig må den heller ikke være fordrejet af forskerens fordomme. Disse kan dog som følge af den hermeneutiske tilgang ikke undgå at spille ind (Riis 2012: 364). For positivismen findes der klare kriterier for validitet, hvoraf begreberne validitet og reliabilitet er centrale kriterier (Juul 2012: 426). Ifølge hermeneutikken giver disse begreber ikke mening Side 26 af 84