IVF-BEHANDLINGER I DANMARK I PERIODEN

Transkript

1 IVF-BEHANDLINGER I DANMARK I PERIODEN Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 4

2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge København S. Telefon: Telefax: Hjemmeside: Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. ISNN: Titel: Nye tal fra Sundhedsstyrelsen [Online] Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 4, marts

3 IVF-behandlinger i Danmark i perioden Indledning Stadig flere kvinder i kunstig befrugtning Nærværende publikation indeholder overordnede nøgletal omkring kunstig befrugtning udenfor kvindens livmoder (in vitro befrugtning) foretaget hos kvinder med dansk CPR-nummer i Danmark for årgangene For at kunne publicere så nye tal som muligt har Sundhedsstyrelsen prioriteret at opdatere IVF-registret med årgang 2004 frem for årgangene , hvorfor sidstnævnte årgange ikke er at finde i nærværende publikation. Det er imidlertid Sundhedsstyrelsens forventning, at registret vil blive opdateret med de manglende årgange i løbet af indeværende år. Af Figur 1 fremgår det, at det samlede antal påbegyndte behandlinger er steget siden 1996 fra ca påbegyndte behandlinger til ca påbegyndte behandlinger i Antallet af nye kvinder i behandling, dvs. kvinder, som ikke i tidligere årgange har modtaget behandling, er ligeledes steget igennem hele perioden fra ca kvinder i 1996 til ca i Figur 1 Antal forskellige kvinder 1 i behandling og antal påbegyndte behandlinger ( ) Antal Årgange Antal forskellige kvinder Antal behandlinger 1 Der er kun inkluderet kvinder med dansk CPR-nummer. Figur 2 viser, at andelen af fødsler med mindst et levendefødt barn af påbegyndte behandlinger for alle behandlede kvinder ligger stabilt på mellem 24 og 26 pct. for de rapporterede årgange. Samme stabilitet ses for kvinder i den yngre aldersgruppe, hvor andelene ligger på mellem 25 og 27 pct. For kvinder i den ældre aldersgruppe er andelen af fødsler med mindst et levendefødt barn markant lavere og ligger således på mellem 3 og 8 pct. for de rapporterede årgange. Det fremgår endvidere af tabellen, at der for den ældre aldersgruppe er udsving i andelen set på tværs af årgangene. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 4, marts 2003

4 Figur 2 Andel fødsler med mindst et levende født barn i procent af påbegyndte behandlinger opdelt på aldersgrupper ( ) Andel i procent Årgang Datagrundlag Denne publikation er baseret på Sundhedsstyrelsens IVF-register, Fødselsregister og Landspatientregister (LPR). Oplysningerne i IVF-registret omfatter bl.a. årsager til infertilitet, oplysninger om hormonel behandling, fertilitetsmetode og eventuelle komplikationer. Fra Fødselsregistret indhentes fødselsoplysninger, og fra LPR indhentes abortoplysninger. Fødsler og aborter kobles til et IVF-behandlingsforløb ved at sammenholde moderens CPR-nummer og svangerskabslængden som angivet i de forskellige registre. De spontane aborter er fundet i LPR på baggrund af indberetninger, hvor diagnosekode DO021 optræder som enten aktions- eller bidiagnose. De provokerede aborter er udtrukket i LPR ud fra indberetninger, hvor enten diagnosekode DO04, DO05 eller DO06 er anført som aktions- eller bidiagnose. Endvidere skal det understreges, at målet med publikationen er at give et overordnet epidemiologisk billede af kunstig befrugtning i Danmark frem for et billede alene af aktiviteten. Af denne grund er der kun inkluderet kvinder med dansk CPR-nummer i datagrundlaget. Indsamling af data IVF-registeret er baseret på Lov nr. 460 af 10. juni 1997 om kunstig befrugtning m.v. (gældende lov) og er på baggrund af Sundhedsstyrelsens cirkulære og vejledning af 22. december 1993 oprettet i 1994 med henblik på monitorering af sundhedsmæssige effekter fra behandlingen på såvel kvinden som barnet. Siden registrets oprettelse har fertilitetsklinikkerne haft indberetningspligt på al behandling, som vedrører befrugtning udenfor kvindens livmoder. Som led i den generelle modernisering af indberetningen til de centrale sundhedsstatistiske registre, overgik indrapporteringen til IVF-registret 1. januar 2006 fra papirbaserede til elektroniske blanketter. Med overgangen fra papirbaserede til elektroniske blanketter forventes der for fremtiden både en øget datakvalitet og hurtigere opdatering af registret. Endvidere blev det i forbindelse med indføringen af den elektroniske blanket obligatorisk af indberette inseminationsbehandlinger dvs. kunstig befrugtningen inde i kvindens livmoder. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 3, marts

5 Tidligere udgivelser Terminologi I forhold til tidligere udgivelser fra registret er der i nærværende publikation foretaget justering både i forhold til de modtagende indberetninger, og den måde hvorpå data i registret efterfølgende valideres. Justering af de modtagne indberetninger er altid sket på baggrund af henvendelser til de berørte fertilitetsklinikker. De gennemførte justeringer betyder, at der er mindre afvigelser imellem tallene i nærværende publikation sammenlignet med tallene i tidligere publikationer. Der skelnes mellem fire forskellige IVF-behandlingsmetoder: IVF-behandlingsmetoden hvor det modnede æg udtages af kvindens æggestok og befrugtes med sæd i en glasskål (in vitro fertilisation). ICSI-behandlingsmetoden hvor en enkelt sædcelle indsprøjtes direkte i ægcellen (Intra Cytoplasmatisk Sædcelle Injektion). FER-behandlingsmetoden hvor et nedfrossent befrugtet æg optøs og lægges tilbage i kvindens livmoder (Frozen Embryo Replacement). Det nedfrosne æg stammer fra en tidligere behandlingscyklus og er befrugtet enten efter IVF- eller ICSI-behandlingsmetode. ED-behandlingsmetoden hvor kvinden modtager en ægcelle fra en anden kvinde i behandling (Egg Donation). Befrugtningen sker ved enten IVF- eller ICSI-behandlingsmetode. Betegnelser som IVF-behandling, IVF-fødsler, IVF-børn m.v. bruges som en samlet betegnelse for hele den gruppe, hvor graviditeten er opstået efter en IVF-behandling. Figur 3 Oversigt over IVF-behandlinger og resultater i 2004 Behandlingsforløb i alt Behandlingsforløb u. ægoplægning (17%) Behandlingsforløb u. klinisk graviditet (76%) Behandlingsforløb m. ægoplægninger (83%) Behandlingsforløb med klinisk graviditet (24%) Fødsler u. levende barn 17 (0,2%) Fødsler m. mindst ét levende barn Enkeltfødsler 1 5 (16%) (20%) Tvillingefødsler 393 Trillingefødsler 12 (0,1%) Af Figur 3 fremgår det bl.a., at i alt påbegyndte behandlinger i 2004 førte til fødsler med mindst ét levende barn svarende til 20 pct. af det samlede antal påbegyndte behandlinger. Af de i alt fødsler med ét levendefødt barn var 1.5 enkeltfødsler, 393 tvillingefødsler og 12 trillingfødsler. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 3, marts

6 Behandlede kvinder Tabel 1 viser antal kvinder, som for første gang har påbegyndt en IVFbehandling. Det vil sige, at hver kvinde kun optræder én gang i tabellen, hvilket er på tidspunktet for hendes første behandling. Har en kvinde fx modtaget en behandling i 1998 og igen i 2000, inkluderes hun kun i tabellen i Tabel 1 40 år og der under 41 år og der over+ Antal forskellige behandlede kvinder fordelt på aldersgruppe registreret ved første behandlingsforløb ( ) Det samlede antal forskellige behandlede kvinder har i perioden ligget nogenlunde konstant, hvorefter antallet stiger med godt 35 pct. til kvinder i Af de i alt behandlede kvinder i 2004 var kvinder 40 år eller yngre og 109 kvinder 40 år eller ældre. Andelene af behandlede kvinder under og over 40 år er de samme for alle de rapporterede år henholdsvis 3 og 97 pct. Påbegyndte behandlinger Antal påbegyndte behandlingsforløb inkluderer alle behandlingsforløb uanset, om der har fundet en transferering sted eller ej. Tabel 2 Gruppen Andre i tabel 2 nedenfor inkluderer for det første indberetninger, hvor der er påbegyndt en behandling fx en hormonbehandling med eller uden aspiration men ikke fundet en transferering sted og følgelig ikke registreret en befrugtningsmetode. Gruppen inkluderer også indberetninger, hvor der er foretaget en transferering, men ikke angivet en befrugtningsmetode på indberetningen. Antal påbegyndte behandlinger fordelt på behandlingsmetode ( ) ED FER ICSI IVF IVF/ICSI Andre Af tabel 2 fremgår det, at det samlede antal af påbegyndte behandlinger er steget igennem perioden fra til behandlinger. Fra 2000 og frem til 2004 er antallet steget yderligere og ligger i 2004 på i alt behandlinger. Det fremgår endvidere af tabellen, at antallet af påbegyndte behandlinger, som senere resulterer i befrugtning ved hjælp af enten FER eller ICSI metoderne, er steget med henholdsvis ca. 46 pct. og ca. 32 pct. i perioden 2000 til Antallet af behandlinger med behandlingsmetoderne IVF eller IVF/ICSI har ikke ændret sig væsentligt i samme periode. Antallet af ED-behandlinger er faldet med ca. 50 pct. fra Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 3, marts

7 Aspirationer Antal aspirationer indeholder de påbegyndte behandlingsforløb, hvor der er foretaget en ægudtagning. Tabel 3 Antal aspirationer ( ) Tabel 3 viser, at det samlede antal aspirationer er steget med knap 41 pct. fra 1996 frem til 2000 og igen med godt 11 pct. fra aspirationer i 2000 til aspirationer i Transfereringer Antal transfereringer inkluderer ægoplænginger af ét eller flere æg. Det samlede antal transfereringer er for alle de rapporterede år større end antallet af aspirationer. Dette skyldes, at én aspiration resulterer i flere transfereringer, hvis en del af de udtagne æg transfereres umiddelbart efter aspirationen når de er friske og en del fryses ned for senere at blive benyttet til en FER-behandling. Tabel 4 Antal transfereringer fordelt på behandlingsmetode ( ) ED FER ICSI IVF IVF/ICSI Andre I tabel 4 ses det, at det samlede antal transfereringer er steget igennem hele perioden. Fra 1996 til 2000 steg antal transfereringer med knapt 37 pct. og fra 2000 til 2004 med godt 11 pct. Stigningen i det samlede antal transfereringer skyldes i overvejende grad en stigning i antallet af transfereringer i forbindelse med ICSI-behandlinger på 230 pct. fra 825 transfereringer i 1996 til transfereringer i Kliniske graviditeter Ca. fem uger efter transferering gennemgår de kvinder, hos hvem man tidligere har konstateret en graviditet ved hjælp af en hormontest, en ultralydsundersøgelse på fertilitetsklinikken. Hvis der på baggrund af ultralydsundersøgelsen kan påvises mindst ét levende foster, er der i nærværende publikation tale om en klinisk graviditet. Endvidere er der i nærværende publikation tale om en klinisk graviditet, hvis der i Landspatientregistret eller i Fødselsregistret findes et graviditetsforløb (abort, ekstrauterin graviditet eller fødsel), der tidsmæssigt kan sættes i relation til en IVF-behandling. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 3, marts

8 Tabel 5 Antal kliniske graviditeter fordelt på behandlingsmetode ( ) ED FER ICSI IVF IVF/ICSI Af tabel 5 fremgår det, at det samlede antal kliniske graviditeter har været stigende igennem hele perioden fra graviditeter i 1996 til graviditeter i 2004 svarende til en procentvis stigning på næsten 49 pct. Denne stigning skyldes i overvejende grad en stigning i antal kliniske graviditeter som resultatet af en ICSI behandling. Antallet af graviditeter som resultat af en ICSI behandling er steget med mere end 240 pct. set over hele perioden. Aborter Fosterdød til og med udgangen af 22. uge betegnes som en abort, imens fosterdød fra og med 23. uge betegnes som en dødfødsel. Tabel 6 Antal aborter hos behandlede kvinder fordelt på spontane og provokerede aborter ( ) Spontane aborter Provokerede aborter Tabellen ovenfor viser, at antallet af spontane aborter hos behandlede kvinder er forholdsvist stabilt for perioden Fra 2000 til 2004 ses der imidlertid et fald i antallet af spontane aborter på godt 10 pct. fra 174 til 156 aborter. Da behandlede kvinder som hovedregel ønsker et barn, er antallet af provokerede aborter som forventet begrænset. Der ses endvidere ingen klar tendens i udviklingen af antal provokerede aborter set over de rapporterede årgange. Fødsler & børn I det følgende skelnes der imellem fødsler og børn, således at der altid vil være tale om én fødsel og ét barn eller flere børn. Der skelnes endvidere imellem fødsler med mindst et levendefødt barn og fødsler uden levende børn og levende- og dødfødte børn. Tabel 7 Fødsler med mindst ét levendefødt barn Fødsler uden et levendefødt barn Antal fødsler fordelt på fødsler med eller uden ét levendefødt barn ( ) (99,3%) 9 (0,7%) (99,0%) 13 (1,0%) (99,1%) 13 (0,9%) (99,5%) 9 (0,5%) (99,6%) 7 (0,4%) (99,1%) 17 (0,9%) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 3, marts

9 Af tabel 7 fremgår det, at det samlede antal fødsler er steget med knapt 60 pct. fra fødsler i 1996 til fødsler i Stigningen finder hovedsageligt sted fra 1997 til 1999 og igen fra 2000 til Andelen af henholdsvis fødsler med mindst ét levendefødt barn og fødsler uden et levendefødt barn har bevæget sig både op og ned igennem den rapporterede periode, men udsvingene kan imidlertid ikke betegnes som interessante. I tabellen nedenfor ses det, at udviklingen i antallet af fødte børn som resultat af en IVF-behandling er parallel med den ovenfor beskrevne udvikling i antal fødsler. Dette gør sig også gældende for udviklingen i andelen af henholdsvis levende- og dødfødte børn. Tabel 8 Antal børn fordelt på levende- og dødfødte ( ) Levendefødte børn Dødfødte børn (99,1%) (0,9%) (99,1%) 15 (0,9%) (99,2%) (0,8%) (99,5%) 11 (0,5%) (99,5%) 10 (0,5%) (99,2%) 18 (0,8%) Tabel 9 viser, hvordan antallet af fødsler som resultat af en IVFbehandling fordeler sig på antal børn i fødslen. Det ses, at andelen af henholdsvis enkelt-, tvillingefødsler og trillingefødsler er stabil i perioden fra 1996 til 2000, hvor andelene ligger på henholdsvis pct., pct. og 0-1 pct. I 2004 stiger andelen af enkeltfødsler til 79 pct., mens andelen af tvillingefødsler falder til 20 pct. Andelen af trillingefødsler forbliver på 1 pct. Tabel 9 Antal fødsler fordelt på antal børn i fødslen ( ) Enkelt Tvilling Trilling 907 (75%) 285 (24%) (75%) 315 (24%) (75%) 351 (24%) (77%) 371 (23%) 4 (0%) (75%) 411 (24%) 5 (0%) (79%) 393 (20%) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 3, marts

10 Den behandlede kvindes alder I de næste tabeller vil der blive fokuseret på den behandlede kvindes alder. I tabel 10 er en række af de ovenfor kommenterede nøgletal angivet under den fælles overskrift Aktivitetsnøgletal. Tabellen er opdelt på den behandlede kvindes alder og indeholder både absolutte tal og andele. Der er benyttet to aldersintervaller til og med 40 år og ældre end 40 år. Tabel 10 Aktivitetsnøgletal opdelt på aldersgrupper ( ) Påbegyndte behandlinger Aspirationer Transfereringer (95%) (95%) 401 (5%) (95%) 398 (5%) Ovenstående tabel indikerer, at andelen af påbegyndte behandlinger, andelen af aspirationer og andelen af transfereringer er stigende for kvinder ældre end 40 år på behandlingstidspunktet. For alle tre mål gælder det, at andelen af kvinder ældre end 40 år er 3 pct. i 1996 og 1997, 4 pct. i perioden 1998 til 2000 og 5 pct. i I tabel 11 er det gennemsnitlige antal påbegyndte behandlinger pr. kvinde vist opdelt på aldersgrupper. Tabellen viser, at det gennemsnitlige antal påbegyndte behandlinger for behandlede kvinder på 40 år eller yngre har ligget stabilt imellem 2,6 og 3,1 behandlinger set over hele perioden. For behandlede kvinder ældre end 40 år er antal behandlinger pr. kvinde derimod steget fra gennemsnitlig 2,8 behandlinger pr. kvinde i 1996 til 4,4 behandlinger i Tabel 11 Gennemsnitlig antal påbegyndte behandlinger pr. kvinde opdelt på aldersgrupper ( ) 40 2,6 2,6 3,1 3,1 3,0 2, ,8 3,2 3,7 4,2 4,5 4,4 2,6 2,6 3,2 3,2 3,0 2,9 Tabel 11 sammenholdt med tabel 1 indikerer dermed, at den øgede andel behandlinger, aspirationer og transfereringer hos kvinder over 40 år sammenlignet med den yngre aldersgruppe ikke skyldes, at der er kommet relativt flere kvinder i behandling over 40 år, men derimod, at kvinderne i denne aldersgruppe gennemsnitligt set modtager flere behandlinger sammenlignet med den yngre gruppe. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 3, marts

11 I tabel 12 er en række af de ovenfor kommenterede nøgletal angivet under den fælles overskrift Effektnøgletal. Tabellen er opdelt på den behandlede kvindes alder og indeholder både absolutte tal og andele. Tabel 12 Effektnøgletal opdelt på aldersgrupper ( ) Kliniske graviditeter Fødsler 40 Levendefødte børn (0%) (0%) Af tabellen ovenfor fremgår det, at andelen af det samlede antal kliniske graviditeter, fødsler og levendefødte børn er stabil i hele perioden for begge aldersgrupper andelene i perioden ligger på pct. for kvinder fyldt 40 år eller yngre og 1-2 pct. for kvinder ældre end 40 år. Relative mål Figur 4 I de følgende figurer er to relative mål belyst henholdsvis antal transfereringer og antal kliniske graviditeter set i forhold til antal behandlinger. Andel transfereringer i procent af påbegyndte behandlinger opdelt på aldersgrupper ( ) Andel i procent Årgang Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 3, marts

12 Figur 4 viser, at andelen af transfereringer af påbegyndte behandlinger er faldet fra 87 pct. i 1996 til 83 pct. i 2004 for de behandlede kvinder set under et. Andelen af transfereringer for kvinder ældre end 40 år er faldet med 9 procentpoint fra 91 pct. i 1996 til 82 pct. i Andelen af transfereringer for kvinder på 40 år eller yngre har fulgt udviklingen for andelen af transfereringer set under et. Der er i 2004 dermed ikke nogen væsentlig forskel i den andel af påbegyndte behandlinger, som resulterer i en transferering afhængigt af, hvilken aldersgruppe den behandlede kvinde tilhører. Figur 5 Andel kliniske graviditeter i procent af påbegyndte behandlinger opdelt på aldersgrupper ( )) Andel i procent Årgang Af figur 5 fremgår det, at andelen af kliniske graviditeter af påbegyndte behandlinger for alle kvinder og kvinder i den yngre aldersgruppe ligger stabilt igennem hele perioden på omkring 25 pct. Andelen af kliniske graviditeter for kvinder i den ældre aldersgruppe ligger for alle årgangen væsentligt lavere end andelen hos den yngre aldersgruppe. Endvidere ses der en række udsving i andelen hos den ældre aldersgruppe, således at andelen i 1996 hvor den er gruppens laveste i perioden er på 8 pct. og på 16 pct. i 1997, hvor andelen er gruppens højeste i perioden. I 2004 ligger andelen af kliniske graviditeter på 11 pct. for den ældre aldersgruppe. Henvendelse: Næste offentliggørelse: Fuldmægtig Simon Engsig Christensen, tlf , sec@sst.dk IVF-registeret Årsager & behandling 2004 forventes offentliggjort juni 2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 3, marts