Studieordning for Fysioterapeutuddannelsen på professionshøjskolen UCC Studieordningen trådte i kraft 01.08.2016, og er senest ændret og godkendt 03.07.2017 1
Historik vedrørende ændringer af studieordningen for Fysioterapeutuddannelsen Nordsjælland, UCC. Studieordningen trådte i kraft den 01.08.2016 Studieordningen blev ændret d. 18.01.2017 Revidering omfatter præcisering af afmeldingsregler, jf. ny eksamensbekendtgørelse BEK 01.12.16. 5, stk. 4. Der er desuden korrigeret for en skrivefejl, i fordeling af ECTS point ml. teori og klinik, samt tværprofessionelle point. Ændringen trådte i kraft 1. februar 2017. Studieordningen blev ændret d. 01.08.2017 Revidering omfatter: Korrektion i opgørelse af ECTS, i figur afsnit 5.2. (s.6). Revidering i få læringsudbytter på 5. og 6. semester (s.17-19) Ændring i prøver, figur 6.2: (s.22) - Prøve med fokus på anatomi, er ændret fra skriftlig til mundtlig. - Prøve med fokus på fysiologi og ernæringslære er ændret fra mundtlig til skriftlig. - Prøver på 6. semester; begge er eksterne. Deltagelsespligt som forudsætning for at gå til prøve, kan være på enten 80 eller 90 %, afhængig af aktivitet (s.23) Rettelse i tekst, der omhandler internationale studerendes deltagelse i uddannelseselementer (s.24) Korrektion i tekst, der angiver at den studerende automatisk er tilmeldt re-prøver. Endvidere er der indført krav om dokumentation for sygdom ved prøver, via lægeerklæring, der skal indsendes senest 3 dage efter prøvedagen (s.33) Korrektion i tekst om BA forløbet (s.27, s.29) Ændringer træder i kraft 1. august 2017. 2
Indhold 1. Indledning... 5 2. Uddannelsens formål... 6 3. Uddannelsens varighed... 6 4. Uddannelsens titel... 6 5. Uddannelsens temaer... 6 5.1 Temaer indenfor uddannelsens 2 første og sidste 1½ år.... 6 5.2 Uddannelsens ECTS omfang... 7 5.3 Fagområder... 7 5.4 ECTS fordeling mellem teori og klinisk undervisning... 8 6. Uddannelsens 7 semestre og forudsætninger... 9 6.1 Semesterbeskrivelser....8 6.2 Uddannelsens prøver 22 6.3 Forudsætninger for at gå til prøve... 23 6.4 Bedømmelseskriterier... 24 6.5 Deltagelsespligt... 24 6.6 Evt. formkrav ved skriftlige prøver... 24 6.7 Anvendelse af hjælpemidler til prøven... 24 7. Klinisk undervisning... 24 7.1 ECTS omfang... 24 7.2 Klinisk undervisning i uddannelsen... 24 7.3 Læringsudbytte... 25 7.4 Antal prøver i klinisk undervisning... 25 7.5 Regler for gennemførelse af klinisk undervisning... 25 7.6 Tidsmæssig placering af klinisk undervisning, herunder prøver... 25 8. Tværprofessionelt element i uddannelsen... 26 8.1 Indhold... 26 8.2 ECTS omfang... 27 8.3 Læringsudbytte... 27 8.4 Tidsmæssig placering i uddannelsen... 27 8.5 Prøver... 27 9. Valgfrit element i uddannelsen... 27 9.1 Indhold... 27 9.2 Prøve... 28 10. Bachelorprojektet... 28 10.1 Læringsudbytte... 28 10.2 Tilrettelæggelse af professionsbachelorprojektet... 29 10.3 Krav til emnevalg og omfang... 30 10.4 Bedømmelse... 30 11. Internationalisering og interkulturelle elementer... 31 11.1 Indhold... 31 12. Talentprogram... 31 13. Krav til skriftlige opgaver og projekter... 32 14. Anvendte undervisnings- og arbejdsformer... 32 15. Prøver og bedømmelse... 33 Opfyldelse af forudsætningskrav... 34 Det anvendte sprog ved prøven... 34 Brug af egne og andres arbejder... 35 3
16. Merit og forhåndsmerit... 35 17. Overgangsordninger... 36 18. Klager og dispensation... 36 19. Studieaktivitet og afslutning af uddannelsen... 37 20. Hjemmel... 37 21. Ikrafttræden... 37 Bilag... 38 4
1. Indledning Velkommen til Professionshøjskolen UCC og Fysioterapeutuddannelsen Den fremtidige fysioterapeut er en væsentlig del af det danske velfærdssystem. Fysioterapeuten samarbejder med forskellige mennesker med forskellige baggrund om problemstillinger primært knyttet til begrebet funktionsevne. Faglighed og samarbejde med andre professioner skal håndteres, hvilket forudsætter en stor bredde i kompetencer af såvel faglig som menneskelig art. Evne til at indgå i frugtbare faglige relationer med borgere, klienter, patienter og øvrige samarbejdspartnere bliver dermed afgørende for et fremtidigt virke som fysioterapeut. Fysioterapeutuddannelsen UCC ønsker at møde studerende ligeværdigt, med ansvar og respekt for derigennem at uddanne kommende fysioterapeuter med en helhedsorienteret forståelse for og tilgang til fremtidig praksis. Uddannelsen ønsker med empati, ansvar og anerkendelse af forskellighed, at facilitere de studerendes evne til at indgå i mangfoldigheden af relationer. Det er på den måde ønsket at styrke studerendes kompetencer og anvendelsen deraf set i perspektivet at et andet menneskes livsvilkår. Der tages udgangspunkt i at læring er en konstruktion, påvirket af kontekst og sociale sammenhænge. Læringsprocessen styrkes gennem samspil, meningsfuldhed og den studerendes aktive deltagelse, der inddrager kritisk refleksion samt egne og andres erfaringer, hvilket også kræver fuldt engagement og ønske om selvstændigt at tage ansvar for egen læring. Uddannelsen har til huse på Campus Nordsjælland i et attraktivt studiemiljø sammen andre professionsuddannelser: psykomotoriske terapeuter, sygeplejersker, socialrådgivere og pædagoger. Det forventes, at studerende ved fysioterapeutuddannelsen vil medvirke til et dynamisk og innovativt læringsmiljø til gavn for såvel egen som medstuderendes professionelle udvikling. Denne studieordning beskriver uddannelsen på Fysioterapeutuddannelsen på Professionshøjskolen UCC og er en udmøntning af Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi. 1.-4. semester (fællesdelen) er gældende for alle landets fysioterapeutuddannelser, mens 5.-7. semester er gældende for UCC (institutionsdelen). Studieordningen trådte i kraft den 1. august 2016 og omfatter studerende, der optages fra denne dato. Studieleder 5
2. Uddannelsens formål Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi er at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse at kunne fungere selvstændigt som fysioterapeut og til at indgå i et professionelt samarbejde inden for det sundhedsfaglige virksomhedsfelt. Uddannelsen giver mulighed for videreuddannelse på master- og kandidatniveau. Uddannelsen skal kvalificere den studerende med viden, færdigheder og kompetencer inden for teoretisk og klinisk fysioterapi, der er i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt befolkningens behov for sundhedsydelser. Uddannelsen er forudsætning for ansøgning om autorisation og udøvelse af professionen, herunder ret til at diagnosticere og iværksætte behandling. Uddannelsen giver ligeledes forudsætninger for selvstændigt at kunne tilegne sig kompetencer inden for højt specialiserede fagområder eller professionens formaliserede og godkendte specialistområder. Den uddannede kan autoriseres i medfør af lovbekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven). 3. Uddannelsens varighed Uddannelsen er en fuldtidsuddannelse på 3½ år, fordelt på 7 semestre, og normeret til 210 ECTSpoint. I studieordningen anvendes European Credit Transfer System (ECTS), hvor 1,5 ECTS-points for den studerende svarer til cirka 40 timers studietid ugentligt 1. 4. Uddannelsens titel Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i fysioterapi, og den engelske betegnelse er Bachelor of Physiotherapy. Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor s Degree Programme of Physiotherapy. 5. Uddannelsens temaer Temaer i henhold til bekendtgørelse nr. 503 af 30. maj 2016 om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi 5.1 Temaer indenfor uddannelsens 2 første og sidste 1½ år. Temaer Antal ECTS T1 Fysioterapi, profession, videnskab og læring 10 T2 Grundlæggende fysioterapeutisk undersøgelse og ræsonnering 20 T3 Fysioterapeutisk intervention med fokus på bevægelsesanalyse og tilpasning af fysisk aktivitet 20 T4 Grundlæggende fysioterapeutisk undersøgelse, ræsonnering og diagnosticering 10 T5 Fysioterapeutisk undersøgelse og klinisk ræsonnering, diagnosticering, behandling og genoptræning 20 T6 Fysioterapi i sundhedsfremme og forebyggelse 10 T7 Fysioterapeutisk klinisk ræsonnering og beslutningstagen i behandling, genoptræning og rehabilitering 30 1 EVA 2014: ECTS På de videregående uddannelser. Evalueringsrapport. 6
I alt 120 T8 Fysioterapi i sundhedsfremme og forebyggelse 10 T9 Fysioterapeutisk klinisk ræsonnering og beslutningstagen i behandling, genoptræning og rehabilitering 20 T10 Avanceret fysioterapeutisk ræsonnering og beslutningstagen i fysioterapeutiske interventioner 30 T11 Selvstændig og kritisk professionsudøvelse og udvikling 30 I alt 210 5.2 Uddannelsens ECTS omfang Uddannelsen er normeret til 210 ECTS-point og opdelt i semestre af 30 ECTS-point. Uddannelsen har et omfang af teoretiske elementer på 168 ECTS-point og et omfang af kliniske elementer på 42 ECTS-point. Uddannelsen tilrettelægges inden for følgende videnskabsområder: Antal ECTS i uddannelsens første 2 år Antal ECTS i uddannelsens sidste 1½ år I alt ECTS Fagområder Sundhedsvidenskab 66 79 145 Naturvidenskab 40 40 Humanvidenskab 9 6 15 Samfundsvidenskab 5 5 10 I ALT 120 90 210 5.3 Fagområder Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første 2 og uddannelsens sidste 1½ år. Fagområder Antal ECTS Antal ECTS I alt første 2 år sidste 1½ år Sundhedsvidenskab: 66 79 145 Videnskabsteori, etik og forskningsmetodologi 5 14 19 Folkesundhed, epidemiologi og statistik 6 6 Professionel kommunikation, informationsteknologi 7 10 og sundhedsinformatik 3 Fysioterapi Teori & metode: 58 52 110 - Movement Science 5 5 - Fysioterapeutisk undersøgelse, diagnosticering, 8 20 udredning og behandling 12 - Smertevidenskab 5 5 - Muskoloskeletal fysioterapi 12 8 20 - Sundhedsfremme og forebyggelse 7 13 20 7
- Arbejdsmiljø, helbred, sikkerhed og funktionsevne 5 5 - Fysioterapifaglige specialer 17 18 35 Naturvidenskab: 40 40 Anatomi 10 10 Humanfysiologi og ernæringslære 13 13 Patologi og farmakologi 17 17 Humanvidenskab: 9 6 15 Sundhedspsykologi 5 3 8 Almen- og sundhedspædagogik 4 3 7 Samfundsvidenskab: 5 5 10 Lovgivning, forvaltning, sundhedsøkonomi og ledelse 4 5 af sundhedsindsatser 1 Folkesundhed og socialmedicin 4 1 5 I alt 120 90 210 5.4 ECTS fordeling mellem teori og klinisk undervisning Fordeling af ECTS point mellem den teoretiske og kliniske del af uddannelsen, herunder de tværprofessionelle og valgfrie elementer. Semester Teoretisk undervisning Antal ECTS Klinisk undervisning Heraf tværprofessionelle uddannelseselementer* Antal ECTS Antal ECTS 1. 29 1 2½ 2. 26 4 2½ 3. 30 0 10 4. 18 12 5 I alt på uddannelsens første 2 år 103 17 10 5. 20 10 7,5 6. 15 15 2,5 7. 30 0 10 I alt på uddannelsens sidste 1½ år 65 25 10 I ALT 168 42 20 * Tværprofessionelle og valgfrie uddannelseselementer udgør dele af semestres samlede ECTS-point. Heraf valgfrie uddannelseselementer* Antal ECTS 8
6. Uddannelsens 7 semestre og forudsætninger 6.1 Semesterbeskrivelser ECTS fordeling Teoretisk undervisning: 29 ECTS Klinisk undervisning: 1 ECTS Heraf tværprofessionelle elementer: 2.5 ECTS Temabeskrivelse 1. Semester Tema: Fysioterapi, profession, videnskab og læring 10 ECTS Temaet orienterer sig mod en grundlæggende forståelse af studiets arbejdsformer og den studerendes læring i forhold til fysioterapeutisk praksis og professionens arbejdsområder, herunder tværprofessionelle samarbejdsrelationer. Fokus ligger endvidere på forståelse af det fysioterapeutiske vidensgrundlag herunder menneske-, krops- og sundhedssyn samt de lovmæssige og etiske rammer for professionsudøvelsen. Tema: Grundlæggende fysioterapeutisk undersøgelse og ræsonnering 20 ECTS Temaet orienterer sig mod den fysioterapeutiske undersøgelse og ræsonnering samt anvendelse af argumenter og belæg baseret på teorier fra praksis og videnskab. Med udgangspunkt i funktionsevne og livskvalitet er fokus på krop, bevægelse og berøring, som mål, middel og udtryksform, understøttet af viden om mennesket, herunder bevægeapparatet, fysiologisk funktion og patologi. Temaet orienterer sig endvidere mod den professionelle relation, kommunikation, samarbejde og borgerinddragelse. Læringsudbytte Den studerende kan Viden 1. Identificere og forklare grundlæggende sundhedsfaglige problemstillinger og centrale arbejdsområder, som professionens teoretiske og praktiske kundskabsområde retter sig imod 2. Redegøre for love, regler og etiske rammer af betydning for professionel praksis 3. Definere samarbejdsrelationer med tværprofessionelle samarbejdspartnere 4. Identificere og redegøre for professionens videnskabsteoretiske forståelser og teorigrundlag 9
5. Redegøre for grundlæggende forhold vedrørende menneskets bevægeapparat, fysiologiske funktioner og basale patofysiologiske funktioner samt deres indflydelse på bevægefunktion som forudsætning for aktivitet og deltagelse i forskellige livsfaser 6. Redegøre for årsager til fysiske, fysiologiske og psykiske reaktioner på berøring og manuel vævspåvirkning 7. Redegøre for teoretiske perspektiver på sundhedsfaglig kommunikation og professionel relation, herunder borgerinddragende interaktion Færdigheder 8. Anvende og redegøre for fysioterapeutiske teorier og metoder som grundlag for fysioterapeutisk ræsonnering i et borgerorienteret perspektiv, herunder inddragelse af sundhedsmodeller og argumentation med udgangspunkt i disse 9. Anvende viden om grundlæggende forhold vedrørende menneskets bevægeapparats strukturer, vævstyper og bevægefunktion samt fysiologiske/patofysiologiske funktioner af betydning for bevægefunktion 10. Udvælge og demonstrere relevante fysioterapeutiske manuelle teknikker samt planlægge, udføre og justere basal manuel og fysioterapeutisk vævsundersøgelse og behandling 11. Afprøve basal vidensøgning og kildekritik, i forbindelse med indhentning af fysioterapeutisk vidensgrundlag Kompetencer 12. Reflektere over egen rolle som sundhedsprofessionel med udgangspunkt i etiske og juridiske retningslinjer samt ud fra en forståelse for borgercentreret praksis Prøve Intern, individuel, teoretisk mundtlig/praktisk prøve (30 ECTS). Bedømmelsen er individuel og bedømmes efter 7-trinsskalaen (jævnfør bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse) Forudsætning for at gå til prøve Der kan være forudsætningsgivende læringsaktiviteter, der skal være afleveret og godkendt for at gå til semesterprøve. Disse er angivet i semesterbeskrivelsen. 10
ECTS fordeling Teoretisk undervisning: 26 ECTS Klinisk undervisning: 4 ECTS Heraf tværprofessionelle element: 2.5 ECTS Temabeskrivelser 2. semester Fysioterapeutiske interventioner med fokus på bevægelsesanalyse og tilpasning af fysisk aktivitet 20 ECTS Temaet orienterer sig imod centrale fysioterapeutiske begreber som bevægelsesanalyse, funktionsanalyse, motorisk kontrol/-udvikling og -læring. Som forudsætning for denne analyse inddrages anatomiske, fysiologiske og psykologiske forhold, der har betydning for tilpasset fysisk aktivitet, træning og genoptræning. Desuden inddrages teknologi, der kan anvendes til at undersøge og monitorere samt understøtte bevægelse og funktion. I planlægningen og udførelsen af den fysioterapeutiske intervention anvendes viden om kommunikation, pædagogik og didaktik. Grundlæggende fysioterapeutisk undersøgelse, ræsonnering og diagnosticering 10 ECTS Temaet har udgangspunkt i en bio-psyko-social og kulturel forståelse af menneskets funktionsevne og livskvalitet. Med udgangspunkt i et borgerperspektiv og fokus på menneskets ressourcer arbejdes med fysioterapeutisk undersøgelse, ræsonnering og diagnosticering. Som forudsætning for undersøgelse, ræsonnering og diagnosticering inddrages viden om anatomi, fysiologi og patologiske tilstande. I temaet er der fokus på berøring, palpation og manuelle færdigheder samt situationsbestemt kommunikation. Læringsudbytte Den studerende kan: Viden 1. Redegøre for grundlæggende anatomiske, fysiologiske, biomekaniske og psykologiske forhold som forudsætninger for bevægelse, funktion, fysisk aktivitet og træning 2. Vurdere vævsforhold og forudsætning for manuel vævsundersøgelse og behandling 3. Redegøre for teori og praksis vedrørende tilrettelæggelse og tilpasning af basale bevægeaktiviteter til udvalgte borgergrupper individuelt og på hold 4. Redegøre for og vurdere sammenhænge mellem fysisk inaktivitet og civilisationssygdomme 11
5. Argumentere for valg af træningsform/aktiviteter samt progressionsmæssige overvejelser herfor 6. Redegøre for patologiske forhold i relation til væv og vævsskader i relation til funktion og funktionsevne Færdigheder 7. Identificere og analysere grundlæggende motoriske bevægelsesmønstre, bevægelseskvalitet og motorisk læring 8. På baggrund af bevægeanalyse og funktionsanalyse kunne demonstrere planlægning, udførelse og justering af forløb bestående af specifikke øvelser og fysisk aktivitet individuelt og på hold 9. Anvende og argumentere for målrettet manuel vævsundersøgelse og behandling 10. Anvende metoder til at undersøge og vurdere anatomiske og fysiologiske forudsætninger for bevægelse 11. Anvende udvalgte kliniske fysiologiske målemetoder rettet mod bevægelse og funktion, fysisk aktivitet og træning 12. Anvende teknologier til understøttelse af bevægelse og funktion 13. Anvende vidensøgning som del af den fysioterapeutiske praksis 14. Benytte professionel kommunikation i en sundhedspædagogisk kontekst 15. Demonstrere fysioterapeutisk ræsonnering og basal diagnostik Kompetencer Prøve 16. Planlægge og gennemføre enkle bevægelsesanalyser og funktionsundersøgelser samt træffe konklusioner på baggrund heraf 17. Planlægge, gennemføre og evaluere forløb bestående af fysisk aktivitet og træning individuelt og på holdbasis, samt træffe beslutning om valg af træningsform og aktiviteter 1. Intern, individuel, teoretisk mundtlig/praktisk prøve (20 ECTS) 2. Intern, individuel, teoretisk mundtlig prøve med fokus på anatomi (10 ECTS) Bedømmelserne er individuelle og bedømmes begge efter 7-trinsskalaen (jævnfør bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse). 12
Forudsætning for at gå til prøve Der kan være forudsætningsgivende læringsaktiviteter, der skal være afleveret og godkendt for at gå til semesterprøver. Disse er angivet i semesterbeskrivelsen. ECTS fordeling Teoretisk undervisning: 30 ECTS Heraf valgfrit element: 10 ECTS Temabeskrivelser 3. semester Fysioterapeutisk undersøgelse og klinisk ræsonnering og diagnosticering, behandling og genoptræning 20 ECTS Temaet orienterer sig imod fysioterapeutisk undersøgelse, der tager udgangspunkt i borgerens livsverden, perspektiv og ressourcer. Klinisk ræsonnering, differential diagnostik og basal klinisk beslutningstagning er centrale begreber, der understøtter evidensbaseret praksis. Der arbejdes endvidere med planlægning og evaluering af behandling og genoptræning med afsæt i undersøgelsens resultater. Relevante problemstillinger hentes inden for en bred vifte af de fysioterapeutiske specialer og arbejdsområder. Fysioterapi i sundhedsfremme og forebyggelse 10 ECTS Temaet retter sig mod det brede sundhedsbegreb, levekår, lighed ulighed i sundhed i et samfundsperspektiv og retter sig mod såvel arbejdslivet som fritidslivet og de kontekstuelle rammer herfor. Udgangspunktet er sundhedspædagogiske og sundhedspsykologiske teorier samt innovativ virksomhed inden for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Udgangspunktet er desuden fysisk aktivitet og bevægelse som mål og middel i forhold til individer og grupper. Læringsudbytte Den studerende kan: Viden 1. Redegøre for fysioterapeutisk undersøgelse, diagnostik og differentialdiagnostik 2. Med fokus på fysisk aktivitet, redegøre for samfundsgruppers levevilkår i Danmark angående sundhed og ulighed i sundhed, køn, etnicitet set i forhold til livsstils- og civilisationssygdomme 3. Redegøre for sundhedspædagogiske teorier og metoder 13
4. Redegøre for relevant lovgivning, organisering inden for rehabilitering, sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet 5. Redegøre for relevant tværprofessionelt samarbejde og organiseringen af dette i en sundheds- og samfundsmæssig kontekst 6. Redegøre for smertefysiologi og diagnostisk udredning i forbindelse hermed 7. Redegøre for ætiologi, patogenese, undersøgelse og behandling inden for udvalgte specialeområder Færdigheder 8. Anvende sundhedspædagogiske teorier og metoder til at planlægge og udføre en fysioterapeutisk intervention rettet mod enkelte borgere eller grupper med fokus på sundhedsfremme og forebyggelse 9. Planlægge og foretage fysioterapeutisk klinisk undersøgelse gennem klinisk ræsonnering, herunder at vurdere test og undersøgelsesmetoders reliabilitet og validitet 10. Planlægge og foretage fysioterapeutisk intervention gennem klinisk ræsonnering, herunder at vurdere og dokumentere undersøgelsens resultater 11. Anvende udvalgte kliniske fysiologiske målemetoder rettet mod bevægelse og funktion, fysisk aktivitet og træning 12. Planlægge og foretage udredning af smerteproblematik i forbindelse med en fysioterapeutisk undersøgelse Kompetencer 13. Demonstrere grundlæggende fysioterapeutisk klinisk ræsonnering og diagnosticering 14. Reflektere over hvordan behandling og genoptræning kan tilrettelægges med borger/patientcentreret perspektiv under hensyntagen til en given sundhedsmæssig situation og samfundsmæssig kontekst 15. Reflektere over hvordan sundhedsfremmende og forebyggende indsatser kan tilrettelægges med udgangspunkt i sundhedspædagogiske overvejelser baseret på individets fysiske, psykiske og sociale muligheder, ressourcer og motivation Prøve 1. Intern, individuel, teoretisk mundtlig/praktisk prøve (20 ECTS) 2. Intern, individuel, teoretisk skriftlig prøve, med fokus på humanfysiologi og ernæringslære (10 ECTS) Bedømmelserne er individuelle og bedømmes begge efter 7-trinsskalaen (jævnfør bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse) Forudsætning for at gå til prøve Der afleveres en forudsætningsgivende læringsaktivitet i forbindelse med det valgfrie uddannelseselement (10 ECTS). Aflevering og godkendelse af denne er en forudsætning for at gå til semesterprøven 3.1 på 3. semester. 14
Der kan være andre forudsætningsgivende læringsaktiviteter, der skal være afleveret og godkendt for at gå til semesterprøver. Disse er angivet i semesterbeskrivelsen. ECTS fordeling Teoretisk undervisning: 18 ECTS Klinisk undervisning: 12 ECTS Heraf tværprofessionelt element: 5 ECTS Temabeskrivelse 4. semester Klinisk ræsonnering og beslutningstagen i fysioterapeutisk behandling og rehabilitering 30 ECTS Temaet orienterer sig mod fysioterapeutisk undersøgelse, klinisk ræsonnering og beslutningstagen i behandling, genoptræning og rehabilitering i forhold til udvalgte fysioterapeutiske specialer og arbejdsområder. Fokus er på borgerinddragelse samt mono- og tværprofessionelle samarbejdsrelationer. Desuden retter temaet sig mod undersøgelser og behandlingsteknikker, der understøtter patienten/borgerens mulighed og forudsætning for bevægelse og deltagelse. Temaets aktiviteter foregår både i teoretiske og kliniske kontekster. Læringsudbytte Den studerende kan: Viden 1. Redegøre for og argumentere for valg af fysioterapeutisk undersøgelse, behandling, genoptræning og rehabilitering 2. Redegøre for indikationer og kontraindikationer for fysioterapeutisk intervention 3. Redegøre for ætiologi og patogenese i relation til almen sygdomslære inden for udvalgte diagnoseområder 4. Redegøre for skadesmekanismer i bevægeapparatet, herunder humant vævs biomekaniske egenskaber og teorier om fysisk stresspåvirkning 5. Redegøre for neurofysiologiske mekanismer i forbindelse med smerte 6. Redegøre for overvejelser vedrørende samarbejdsrelationer med borger, mono- og tværprofessionelle samarbejdspartnere, herunder betydningen af sundhedsvæsenets organisering 15
Færdigheder 7. Udføre, justere og argumentere for valg af fysioterapeutisk undersøgelse, herunder klinisk ræsonnering og diagnosticering 8. Udføre, justere og argumentere for valg af manuelle undersøgelses og behandlingsteknikker til smertedæmpning og påvirkning af bevægefunktion 9. Anvende og reflektere over relevant professionel kommunikation 10. Opsøge og anvende evidensbaseret viden relateret til fysioterapeutisk praksis Kompetencer 11. Udføre, justere og argumentere for valg af fysioterapeutisk undersøgelse af udvalgte patientkategorier, herunder at reflektere over mulige sammenhænge mellem patientens levekår og den aktuelle sygdomssituation 12. Udføre, justere og argumentere for valg af fysioterapeutisk behandling, genoptræning og tilpasset fysisk aktivitet rettet mod individuelle forløb og holdtræningsforløb 13. Forholde sig til patientens livssituation, som har betydning for den fysioterapeutiske intervention ud fra et patientcentreret perspektiv 14. Indgå i samarbejdsrelationer med patient/borger samt mono- og tværprofessionelle samarbejdspartnere 15. Håndtere gældende etiske og institutionelle retningslinjer Prøve 1. Ekstern, individuel, teoretisk mundtlig/praktisk prøve (20 ECTS) 2. Intern, individuel, teoretisk skriftlig (MCQ) prøve, med fokus på patologi og farmakologi (10 ECTS) Bedømmelserne er individuelle og bedømmes begge efter 7-trinsskalaen (jævnfør bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse) Forudsætning for at gå til prøve Der kan være forudsætningsgivende læringsaktiviteter, der skal være afleveret og godkendt for at gå til semesterprøver. Disse er angivet i semesterbeskrivelsen. 16
ECTS fordeling Teoretisk undervisning: 20 ECTS Klinisk undervisning: 10 ECTS Heraf tværprofessionelt element: 7,5 ECTS Temabeskrivelser 5. semester Fysioterapi i sundhedsfremme og forebyggelse 10 ECTS Temaet orienterer sig mod borgerens deltagelse i arbejds-, familie-, fritids- og samfundsliv og de vilkår, der er forbundet hermed i form af lovgivningsmæssige rammer, kultur, holdninger og værdier. Der kan arbejdes med både et lokalt, nationalt og globalt perspektiv. Indholdet retter sig mod at fysioterapeuten i samskabelse med borgere, samfund og andre professioner kan igangsætte og gennemføre interventioner inden for sundhedspædagogiske, sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Fysioterapeutisk klinisk ræsonnering og beslutningstagen i behandling, genoptræning og rehabilitering. 20 ECTS Temaet orienterer sig mod klinisk ræsonnering og beslutningstagning i forhold til udvalgte fysioterapeutiske specialer og arbejdsområder. Der arbejdes med at udvælge og gennemføre intervention både i relation til behandling, genoptræning og rehabilitering. Der arbejdes med at udvælge, vurdere, og anvende viden, teorier og eksisterende forskningsresultater i relation til klinisk praksis. Herunder er der fokus på at udøve evidensbaseret praksis. Læringsudbytte Den studerende kan: Viden 1. Redegøre for og analysere fremmende og hæmmende faktorer i patientens/borgerens liv i forhold til deltagelse i arbejds-, familie-, fritids- og samfundskontekst 2. Med fokus på fysioterapeutisk intervention, redegøre for samfundsgruppers levevilkår angående sundhed og ulighed i sundhed, køn og etnicitet set i forhold til levekår og civilisationssygdomme 3. Identificere, analysere og vurdere fysiske belastningsformer og psykosociale faktorer, herunder arbejdsmiljømæssige og ergonomiske forhold, der kan påvirke funktionsevnen 4. Redegøre for elementer i epidemiologiske forskningsmetoder 5. Redegøre for love og regler inden for sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser 6. Redegøre for grundlæggende teori om organisationskultur og struktur 7. Redegøre for validitet og reliabilitet af udvalgte målemetoder 8. Redegøre for og forklare teorier og metoder i forhold til udvalgte fysioterapeutiske specialer og arbejdsområder 17
9. Redegøre for og forklare teorier og metoder i relation til behandling, genoptræning og rehabilitering Færdigheder 10. Anvende og argumentere for sundhedspædagogiske overvejelser til at planlægge og udføre en fysioterapeutisk intervention rettet mod enkelte patienter/borgere eller grupper 11. Anvende udvalgte teorier med henblik på at motivere en given gruppe til ændret sundhedsadfærd 12. Identificere, vurdere og formidle faglige problemstillinger og opsøge relevant viden 13. Udføre og redegøre for valg af fysioterapeutisk intervention i genoptræning, rehabilitering, forebyggelse og sundhedsfremme, herunder at udvælge og anvende evidensbaserede metoder 14. Anvende og reflektere over teorier og metoder i forhold til udvalgte fysioterapeutiske specialer og arbejdsområder og i relation til behandling, genoptræning og rehabilitering 15. Anvende og reflektere over relevant professionel kommunikation Kompetencer 16. Justere og argumentere for valg af fysioterapeutisk undersøgelse og intervention, herunder reflekteret i evidensbaseret praksis og mulige sammenhænge mellem borgerens/patientens levekår og borgerens aktuelle livssituation 17. Demonstrere evne til at understøtte patientens/borgerens handlekompetence i forhold til rehabilitering, sundhedsfremme og forebyggelse ud fra patient/borgers livssituation. 18. Argumentere for og diskutere sundhedsfremmende og forebyggende tiltag i relation til fysioterapeutisk intervention 19. Indgå i samarbejdsrelationer med patient/borger samt mono- og tværprofessionelle samarbejdspartnere 20. Håndtere gældende etiske og institutionelle retningslinjer 21. På begyndende selvstændigt niveau, udvælge, tilrettelægge, udføre og justere en relevant og meningsfuld fysioterapeutisk intervention på grundlag af en fysioterapeutisk undersøgelse relateret til deltagelses-, aktivitets og KFA niveau. Prøve 1. Intern, individuel, klinisk / praktisk prøve (10 ECTS) 2. Intern, teoretisk mundtlig gruppeprøve (20 ECTS) 18
Bedømmelserne er individuelle og bedømmes begge efter 7-trinsskalaen (jævnfør bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse) Forudsætning for at gå til prøve Der kan være forudsætningsgivende læringsaktiviteter, der skal være afleveret og godkendt for at gå til semesterprøver. Disse er angivet i semesterbeskrivelsen. ECTS fordeling Teoretisk undervisning: 15 ECTS Klinisk undervisning: 15 ECTS Heraf tværprofessionelt element: 2,5 ECTS 6. semester Temabeskrivelse Avanceret fysioterapeutisk ræsonnering og beslutningstagen i fysioterapeutiske interventioner 30 ECTS Temaets aktiviteter foregår både i teoretiske, kliniske og organisatoriske kontekster. Temaet retter sig imod udviklingsorienteret, selvstændig og kritisk professionsudøvelse. Dette er orienteret mod komplekse fysioterapifaglige problemstillinger og tilhørende kvalitetssikring, kvalitetsudvikling og dokumentation. Der arbejdes med kritisk at anvende evidensbaseret praksis. Temaet retter sig endvidere imod professionsudøvelsens kontekstuelle rammer med forståelse for fysioterapeutens og fysioterapeutudøvelsens placering i sundhedsvæsenets forskellige organiseringer samt på forståelse for, hvordan fysioterapeuten kan påvirke professionsudøvelsen på det organisatoriske plan samt medvirke til koordinering og ledelse af sundhedsindsatser. Læringsudbytte Den studerende kan Viden 1. Redegøre for elementer af sundhedspolitiske og økonomiske strukturer i relation til sundhedsydelser i et nationalt, internationalt og/eller globalt perspektiv 2. Redegøre for professionens anvendelse af informations-, kommunikations- og velfærdsteknologi i relation til udvalgte områder fra egen profession 3. Redegøre for standarder for patientsikkerhed, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i relation til fysioterapeutiske professionsområder og aktiviteter 4. Redegøre for modeller og metoder til evaluering, kvalitetssikring, kvalitetsudvikling og dokumentation, herunder at redegøre for innovation som metode til forandring og udvikling af praksis 19
Færdigheder 5. Analysere egen professions opgaver i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv 6. Udvælge, anvende og begrunde modeller, metoder og standarder til kvalitetssikring, kvalitetsudvikling og evaluering 7. Udvælge og anvende og vurdere udvalgte kliniske målemetoder i relation til diagnosticering, klassifikation og prognostiske forhold samt ændringer over tid 8. I samarbejde med borgeren vurdere behov for hjælpemidler og sundhedsteknologiske løsninger med henblik på at understøtte og fremme borgeren funktionsevne samt deltagelse i samfundet 9. Anvende professionsrelevant informations-, kommunikations- og velfærdsteknologi med udgangspunkt i borgerens ressourcer 10. Understøtte kontinuerlig udvikling gennem inddragelse af teori og relevant forskningsbaseret viden i praksis Kompetencer 11. Selvstændigt indgå i komplekse situationer og i samarbejde med øvrige sundhedsprofessionelle at inddrage evaluering, dokumentation og kvalitetssikring 12. Selvstændigt at håndtere og tage ansvar for udførelse, formidling og ledelse i forhold til udredning, diagnostik, behandling og genoptræning, sundhedsfremme, optimering af sundhed, samt forebyggelse og rehabilitering 13. Selvstændig indgå i en situationsbestemt terapeutisk relation til borgercentrerede ydelser med udgangspunkt i gældende etiske retningslinjer, patientsikkerhed samt krav til journalføring og identificere og håndtere de etiske dilemmaer, der opstår under professionsudøvelsen 14. Håndtere og selvstændigt indgå i ligeværdig dialog med respekt for borgerens/patientens værdier 15. Håndtere og selvstændigt indgå i dialog med pårørende og tværprofessionelle samarbejdspartnere 16. Håndtere selvstændigt at indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte borgeren og patienten som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb 17. Håndtere og påtage sig anvendelse af professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst 18. Håndtere og påtage sig ansvar for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 19. Selvstændigt planlægge, koordinere, iværksætte, gennemføre samt evaluere en målrettet og sammenhængende fysioterapeutisk intervention gennem anvendelse af et bredt udsnit af relevante og argumenterede fysioterapeutiske tiltag. 20. Selvstændigt argumentere fysioterapeutisk intervention med udgangspunkt i gældende, kliniske retningslinjer. 20
Prøve 1. Ekstern, individuel, klinisk/praktisk prøve (15 ECTS) 2. Ekstern, individuel, teoretisk skriftlig prøve (15 ECTS) Bedømmelserne er individuelle og bedømmes begge efter 7-trinsskalaen (jævnfør bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse) Forudsætning for at gå til prøve Der kan være forudsætningsgivende læringsaktiviteter, der skal være afleveret og godkendt for at gå til semesterprøver. Disse er angivet i semesterbeskrivelsen. 7. semester ECTS fordeling Teoretisk undervisning: 30 ECTS fordelt mellem Valgfrit element 10 ECTS og BA projekt 20 ECTS Temabeskrivelse Selvstændig og kritisk professionsudøvelse og udvikling 30 ECTS Semesteret/uddannelsens valgfrie element orienterer sig mod kritisk undersøgelse og udvikling af fysioterapifaglig viden og praksis i forhold til patienter/borgere på nationalt eller internationalt plan. Fokus er på faglig fordybelse kombineret med perspektiveringer af fagområdet i tilknytning til relaterede professioner og/eller internationale aspekter af fagudøvelsen. Bachelorprojektforløbet orienterer sig mod systematisk fordybelse forankret i en faglig problemstilling fra praksisfeltet. Bachelorprojektet fordrer selvstændig undersøgelse og formidling af en faglig problemstilling med anvendelse af videnskabelig metode og med indsamling og inddragelse af teoretisk og empirisk materiale. Fokus er på deltagelse i udvikling, igangsættelse og udførelse samt dokumentation og formidling af forsknings-, udviklings- og projektarbejde og kvalitetsudvikling af faglige problemstillinger både teoretisk og i praksis. Læringsudbytte Den studerende kan: Viden 1. Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans. 2. Redegøre for og reflektere over egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv. 21
3. Redegøre for og reflektere over videnskabsteori, forskningsmetoder og modeller til evaluering, kvalitetssikring og udvikling samt relatere denne viden til forsknings- og udviklingsarbejde i praksis. 4. Reflektere kritisk over implementering af ny viden frembragt i sundhedsvidenskabelig forskning samt i professionens kliniske forskning. Færdigheder 5. Demonstrere søgning og udvælgelse af forskningsbaseret viden i specifikke databaser. 6. Anvende og kritisk forholde sig til national og international forskningsbaseret viden. 7. Anvende og udvælge relevante videnskabelige kvalitative og kvantitative metoder for dataindsamling, databearbejdning og beskrivelse af data. 8. Anvende grundbegreber inden for videnskabsteori og videnskabelig metode med henblik på udvikling og dokumentation af fysioterapi. 9. Anvende og argumentere for relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt initiere og deltage i udviklings- og forskningsarbejde. Kompetencer Prøve 10. Vurdere og integrere forskningsetiske principper i forbindelse med udviklings- og forskningsarbejde. 11. Selvstændigt analysere professions og forskningsbaseret viden i professionelle sammenhænge og anvende og deltage i forsknings- og udviklingsarbejde inden for fysioterapeutiske professionsområder. 12. Selvstændigt kunne anvende og integrere national og international forskningsbaseret litteratur samt resultater med henblik på at integrere disse i udvikling af professionen. 13. Vurdere og påtage sig ansvar for kvalitetsudvikling. Ekstern, individuel, mundtlig prøve (30 ECTS), heraf valgfrit element 10 ECTS Bedømmelsen er individuel og bedømmes begge efter 7-trinsskalaen (jf. BEK om karakterskala og anden bedømmelse) Forudsætning for at gå til prøve Der afleveres en forudsætningsgivende læringsaktivitet i forbindelse med det valgfrie uddannelseselement (10 ECTS). Aflevering og godkendelse af denne er en forudsætning for at gå til semesterprøven på 7. semester. 22
6.2 Uddannelsens prøver Oversigt over Censur Prøveform og tilrettelæggelse Bedømmelse ECTS uddannelsens prøver 1. semester Intern Individuel, teoretisk mundtlig/praktisk 7-trinsskala 30 2. semester Intern 2.1 Individuel, teoretisk, mundtlig/praktisk 2.2 Anatomi: Individuel, teoretisk mundtlig 3. semester Intern 3.1 Individuel, teoretisk, mundtlig/praktisk 7-trinsskala 20 10 7-trinsskala 20 4. semester Ekstern 3.2 Fysiologi og ernæringslære: Individuel, teoretisk skriftlig 4.1 Individuel, teoretisk, mundtlig/praktisk 10 7-trinsskala 20 Intern 4.2 Patologi og farmakologi: Individuel teoretisk skriftlig (MCQ) 5. semester Intern 5.1 Individuel, mundtlig klinisk/praktisk 5.2 Gruppeprøve, teoretisk mundtlig 6. semester Ekstern 6.1 Individuel, teoretisk/skriftlig 6.2 Individuel, klinisk/praktisk 7. semester Ekstern Individuel, mundtlig, teoretisk, på baggrund af projekt Heraf valgfrie element (10 ECTS og Bachelorprojekt 20 ECTS) 10 7-trinsskala 10 20 7-trinsskala 15 15 7-trinsskala 30 6.3 Forudsætninger for at gå til prøve 1. At have fået godkendt de for semesteret tilknyttede forudsætningsgivende læringsaktiviteter. Gennemførelse og aflevering af læringsaktiviteter skal ske til de i læringsaktiviteterne angivne deadlines, og jævnfør de for den enkelte læringsaktivitet beskrevne formkrav. Har den studerende ikke fået godkendt læringsaktiviteter, kan den studerende ikke deltage i prøven og har brugt et prøveforsøg. Den studerende kan gå til re-prøve, når denne udbydes, efter godkendelse af læringsaktiviteter/erstatningsopgave. 2. At have afleveret opgaver eller projekter, der indgår i prøven som enten eksaminationsgrundlag og/eller bedømmelsesgrundlag. 23
3. At have opfyldt deltagelsespligt på 80 og/eller 90 procent i deltagelsespligtige aktiviteter. Opfylder den studerende ikke deltagelsespligten, har den studerende brugt et prøveforsøg til den ordinære prøve. Den studerende kan søge dispensation, om at få lov til at aflevere en erstatningsopgave/opfylder deltagelsespligten, der ved godkendelse indstiller den studerende til re-prøve. Den studerende kan gå til re-prøve, når denne udbydes, efter godkendelse af læringsaktiviteter/erstatningsopgave. 6.4 Bedømmelseskriterier For det enkelte semester henvises til læringsudbytte, der fungerer som bedømmelseskriterier. 6.5 Deltagelsespligt Der kan for dele af den teoretiske undervisning (færdigheds- og simulationstræning, samt introduktion til klinisk undervisning) være et deltagelseskrav som forudsætning for deltagelse i prøver. Vedrørende deltagelsespligt i den kliniske undervisning se punkt 7.4. 6.6 Evt. formkrav ved skriftlige prøver Formkrav til den enkelte prøve fremgår af semesterbeskrivelser. 6.7 Anvendelse af hjælpemidler til prøven Mulig anvendelse af hjælpemidler ved prøver angives i semesterbeskrivelser. 7. Klinisk undervisning 7.1 ECTS omfang Uddannelsen indeholder klinisk undervisning i et omfang på 42 ECTS-point, fordelt som vist i nedenstående tabel. Den studerendes kliniske tid beregnes 30 timer / 1½ ECTS. Den studerende arbejdstid pr 1½ ECTS beregnes som fuldtidsstudie med cirka 40 timer per uge 2. 7.2 Klinisk undervisning i uddannelsen Antal Omfang Kliniske timer Studieaktivitet Placering i uddannelsen ECTS 1. semester 1 1 uge 30 40 2. semester 4 2 uger 60 105 4. semester 12 8 uger 240 320 5. semester 10 7 uger 210 280 6. semester 15 10 uger 300 400 I ALT 42 28 uger 840 1145 2 EVA 2014: ECTS På de videregående uddannelser. Evalueringsrapport. 24
7.3 Læringsudbytte Læringsudbytte for den kliniske undervisning er baseret på det respektive semesters læringsudbytte for viden, færdighed og kompetencer. Der henvises til semesteroversigterne. 7.4 Antal prøver i klinisk undervisning Intern/ekstern Prøveform ECTS 5. semester Intern Klinisk praktisk 10 6. semester Ekstern Klinisk praktisk 15 7.5 Regler for gennemførelse af klinisk undervisning Den kliniske undervisning finder sted på regionale, kommunale og private institutioner, herunder klinikker samt andre relevante institutioner, der er godkendt af uddannelsesinstitutionen (eller Fysioterapeutuddannelsen, UCC) efter gældende regler: - Udbyder fysioterapi inden for fagets kerneområder og kan tilbyde de studerende direkte kontakt med patienter/borgere med henblik på at lære at planlægge, yde og vurdere den samlede fysioterapeutiske indsats - Har en klinisk underviser, der superviserer og underviser de studerende. Den kliniske underviser er fysioterapeut og har som minimum pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse - Medarbejdere og ledelse er anerkendende over for, at arbejdspladsen tilbyder uddannelse - Har fysiske rammer med plads til de studerendes praksisudøvelse, IT-adgang og mulighed for anvendelse af internet Den kliniske undervisning er obligatorisk. Gennemførsel stiller krav til opfyldt deltagelse i forudsætningsgivende læringsaktiviteter og minimum 80 procent fremmøde samlet på 1. og 2. semesters kliniske forløb samt 90 procent fremmøde for hvert af de kliniske forløb på 4. 5. og 6. semester. For detaljeret beskrivelse se klinisk håndbog. Er forudsætningsgivende læringsaktiviteter og opfyldelse af deltagelsespligt ikke indfriet, kan den studerende ikke deltage i semesterprøven, og den studerende har da brugt et prøveforsøg. For at blive indstillet til prøven skal den studerende ansøge uddannelsen om indhentning af manglende klinisk undervisning svarende til opfyldelse af fremmødeprocent samt have gennemført forudsætningsgivende læringsaktiviteter. Internationale studerende kan deltage i klinisk undervisning, på samme vilkår som UCC studerende, og afslutte forløb med B/IB eller karakter. Den internationale studerende optjener ECTS point, ved gennemførelse og tilskrives merit af egen hjeminstitution. 7.6 Tidsmæssig placering af klinisk undervisning, herunder prøver Antal Placering i uddannelsen ECTS 1.semester 1 2.semester 4 Prøver 25
4.semester 12 5.semester 10 Intern prøve 6.semester 15 Ekstern prøve I ALT 42 8. Tværprofessionelt element i uddannelsen De tværprofessionelle uddannelseselementer omfatter 20 ECTS, der i uddannelsesforløbet har en stigende progression såvel fagligt som didaktisk. På 1. semester fokuseres på relationen mellem borger og sundhedsprofessionel samt den kontekst, mødet er situeret i. På 2. semester flyttes fokus mod en række forskellige tiltag i forhold til borger og patients sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge for i 4. semester at have udfordringer og innovative tiltag i relation til disse som centrale tematikker. Dette indebærer, at der indledningsvist etableres en forståelse af velfærdsprofessionernes virkeområde med et positivt og bredt sundhedsbegreb som grundlag, hvor det sundhedsfremmende perspektiv står centralt. Med det udgangspunkt sættes fokus på identificering af mere komplekse sundhedsproblematikker og sundhedsprofessionelle tiltag i et tværprofessionelt perspektiv. På 5. og i 6. semester arbejdes med tværprofessionelle elementer. Udgangspunktet er 4. semesters fokus på mere komplekse sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge og sundhedsprofessionelle tiltag i et tværprofessionelt perspektiv. Med afsæt i dette arbejdes med analyse og kritisk refleksion over såvel problematikker som mulige tiltag. Der lægges vægt på at arbejde innovativt med sundhedsprofessionernes udvikling af handlinger, der kan styrke de tværprofessionelle indsatser med borgeren og dennes sundhed i centrum. 8.1 Indhold Velfærdsprofessionernes virkefelt og etiske grundlag Sundhedsvæsnets opbygning og lovgivning Sundheds- og sygdomsforståelser Kommunikation og relationer; anerkendende kommunikation, det sansede møde og samarbejdsrelationer Sundhedsfremme- og forebyggelse Sundhedspædagogik og psykologi Folkesygdomme og social ulighed i sundhed Innovation og informations- og velfærdsteknologi Videnskabelige metoder som introduktion til det problemorienterede projektarbejde på 5. semester Tværprofessionalitet i teori og praksis Tværprofessionalitet i relation til socioøkonomiske og kulturelle perspektiver Innovation samt velfærds- og informationsteknologi Deltagelses- og inddragelsesorienterede perspektiver i forhold til sundhedsprofessionel praksis Etiske perspektiver i forhold til professionsudøvelsen Samarbejdskompetencer, herunder konflikthåndtering Magt i et professionsperspektiv Videnskabelige metoder relateret til det problemorienterede projektarbejde 26
8.2 ECTS omfang Semester ECTS 1. 2,5 2. 2,5 4. 5 5. 7,5 6. 2,5 I alt 20 8.3 Læringsudbytte Læringsudbytte for det tværprofessionelle element udprøves som en del af semesterets samlede læringsudbytte. Særligt læringsudbytte relateret til tværprofessionelle elementer angives i læringsaktiviteterne. 8.4 Tidsmæssig placering i uddannelsen På 1. semester placeres det tværprofessionelle element i et sammenhængende forløb á seks til otte dages varighed umiddelbart efter studiestart På 2. semester placeres det tværprofessionelle element inden for semesterets første 2 måneder med en varighed á seks til otte dage På 4. semester placeres det tværprofessionelle element over 2 perioder. Første periode indgår i den kliniske undervisning, den anden er placeret som forberedelse til 5. semesters projekt På 5. semester placeres det tværprofessionelle element de første fem uger, som projektforløb På 6. semester indgår det tværprofessionelle element i den kliniske undervisning 8.5.Prøver Der afvikles forudsætningsgivende studieaktiviteter i såvel 1., 2., 4. og 5. semester. Tværprofessionelt element udprøves som del af semesterets samlede læringsudbytte. For at den studerende kan deltage i semesterprøve, skal den studerende ved afslutningen af et tværprofessionelt element, gennemføre en forudsætningsgivende aktivitet, der skal godkendes jævnfør beskrevne formkrav. Den forudsætningsgivende aktivitet er beskrevet under det enkelte semester. 9. Valgfrit element i uddannelsen Uddannelsen omfatter valgfrie elementer på 20 ECTS-point, hvoraf 10 ECTS-point er tilrettelagt i uddannelsens fællesdel på 3. semester, og 10 ECTS-point er tilrettelagt i uddannelsens institutionsspecifikke del på 7. semester. 9.1 Indhold De valgfrie elementer retter sig mod kritisk undersøgelse og udvikling af sundhedsfaglig viden og praksis inden for borger/patientrettet arbejde med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge, nationalt eller internationalt. 27
Valgfagene giver mulighed for faglig fordybelse inden for emner, som kan supplere eller uddybe temaer i uddannelsen, og som indeholder teoretiske, praktisk/kliniske elementer i mono- og/eller tværprofessionelle forløb. Det valgfrie element i 7. semester kan gennemføres på anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution. Søger den studerende udenlands, skal forløbet godkendes af egen uddannelse jævnfør retningslinjer for forhåndsmerit. Den studerende har på 7. semester endvidere mulighed for at gennemføre det valgfrie element som Selvvalgt emne, hvor den studerende kan planlægge en studieaktivitet i ind- eller udland. Vælger den studerende dette, skal den studerendes emne og forløb godkendes af egen uddannelsesinstitution. Forløbet kan ske gennem en uddannelsesinstitution eller et af uddannelsen godkendt klinisk/praktik undervisningssted. Internationale studerende kan deltage i danske eller udbudte engelsksprogede valgfrie elementer og afslutter på samme vilkår som UCC studerende. Den internationale studerende optjener ECTS point ved gennemførelse, forhåndsmeriteres samt tilskrives merit via egen hjeminstitution. 9.2 Prøve Valgfrit element udprøves som del af semesterets samlede læringsudbytte. Den studerende skal ved afslutningen af et valgfrit element, gennemføre en forudsætningsgivende aktivitet, der skal godkendes jævnfør beskrevne formkrav, før den studerende kan deltage i semesterprøver. Den forudsætningsgivende aktivitet er beskrevet under det enkelte valgfrie element. Eksempelvis praktisk og/eller mundtlig fremstilling, skriftlig opgaveløsning og andet. Gennemfører en studerende sit valgfrie element på 7. semester på anden national uddannelsesinstitution, skal den studerende afslutte elementet jævnfør hjeminstitutionens retningslinjer. Læringsmål for de valgfrie elementer beskrives i beskrivelserne for de valgfrie elementer. 10. Bachelorprojektet Bachelorprojektet udgør 20 ECTS point, er placeret på 7. semester og afslutter uddannelsen. Bachelorprojektforløbet orienterer sig mod systematisk fordybelse forankret i en faglig problemstilling fra praksisfeltet. Bachelorprojektet fordrer selvstændig undersøgelse og formidling af en faglig problemstilling med anvendelse af videnskabelig metode og med indsamling og inddragelse af teoretisk og empirisk materiale. Fokus er på deltagelse i udvikling, igangsættelse og udførelse samt dokumentation og formidling af forsknings-, udviklings- og projektarbejde og kvalitetsudvikling af faglige problemstillinger både teoretisk og i praksis. 10.1 Læringsudbytte Viden Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans 28