Valg af virksomhedsform for almen lægepraksis hvordan skal praksis drives?

1157 Valg af virksomhedsform for almen lægepraksis hvordan skal praksis drives? Christian Damgaard Lunde I artiklen gennemgås fordele og ulemper ved interessentskabet, praksisselskabet og personlig drevet virksomhed. Artiklen følger op på en foregående artikel om juridiske overvejelser i forbindelse med køb og salg af praksis. BIOGRAFI: Forfatter arbejder som advokat hos Gorrissen Federspiel Kierkegaard og er tilknyttet Aarhus Universitet som ekstern lektor i aktie- og anpartsselskabsret. Han beskæftiger sig blandt andet med rådgivning af private virksomheder inden for sundhedssektoren herunder rådgivning om overdragelse af lægepraksis samt etablering af virksomhed. FORFATTERS ADRESSE: Gorissen Federspiel Kirkegaard, Silkeborgvej 2, 8000 Århus C. E-mail: cdl@gfklaw.dk Ved etablering af en almen praksis skal der tages stilling til, om praksis skal drives som en personligt drevet virksomhed eller gennem et aktieselskab (A/S) eller et anpartsselskab (ApS), hvor det ved drift gennem et A/S eller ApS er selskabet, der juridisk set er ejer af praksis. Tilsvarende kan udviklingen i en allerede etableret almen praksis betyde, at det bør undersøges og overvejes, om den valgte virksomhedsform er den mest hensigtsmæssige. Ønsker man at drive praksis i et kompagniskab eller i en samarbejdspraksis, er det af afgørende betydning, at man som part overvejer og forholder sig til de fulde juridiske konsekvenser ved indgåelse af aftale om kompagniskabet eller samarbejdet. Ikke mindst fordi drift af praksis i fællesskab kan have vidtrækkende konsekvenser for friheden til at handle og for ens private økonomi. Valg af virksomhedsform PRAKSIS SOM PERSONLIGT DREVET VIRKSOMHED ELLER I SELSKABSFORM I forbindelse med etablering af almen praksis skal der tages stilling til, hvilken virksomhedsform praksis skal drives i. Skifter virksomheden efterfølgende karakter, f.eks. fordi man ønsker at optage en kompagnon, eller fordi en tomandspraksis ønskes opdelt til selvstændige virk-

1158 LEDELSE OG ORGANISATION somheder, kan dette ligeledes give anledning til at overveje, om den valgte virksomhedsform er den mest ideelle. Tilsvarende bør man i god tid inden ophør overveje, om virksomhedsformen inden salget af praksis skal ændres. Almen lægepraksis kan drives som en personligt drevet virksomhed eller i selskabsform gennem et A/S eller ApS. Dette gælder uanset om praksis drives som solopraksis eller som en kompagniskabspraksis med flere læger. I relation til grundlag for valg af virksomhed ved drift af almen praksis, er det ikke afgørende, om der vælges et A/S frem for et ApS eller omvendt. Der vil derfor i det følgende alene blive henvist til selskabsformen ApS i relation til drift af almen praksis i selskabsform. Drives en kompagniskabspraksis i personligt regi, vil praksis være drevet i et interessentskab, der ejes af de deltagende læger (se Fig. 1). Etableres praksis gennem et ApS, vil virksomheden juridisk set være en selvstændig enhed (se Fig. 2). Et interessentskab udgør på samme måde som et ApS en selvstændig juridisk enhed. Til forskel fra deltagerne i et ApS hæfter interessentskabets deltagere dog personligt og ubegrænset for interessentskabets forpligtelser. En personligt drevet solopraksis udgør ikke en selvstændig juridisk enhed, idet personen selv udgør den juridiske enhed. Forskellen mellem virksomhedstyperne viser sig i en række forhold, der har betydning ved såvel opstart, under den løbende drift samt ved Læge Læge 1 Læge 2 Læge 3 Fig. 1. Personlig drevet praksis. Solopraksis og kompagniskabspraksis. Personligt drevet praksis Interessentskabspraksis Læge Læge 1 Læge 2 Læge 3 ApS Praksis ApS Praksis Fig. 2. Praksis drevet i selskabsform.

1159 Hvordan skal praksis drives? Som interessentskab, praksisselskab eller personlig drevet virksomhed? Hver praksisform har sine fordele og ulemper. Foto: Thyra Hilden. ophør af praksis. I det følgende vil nogle af de væsentligste forskelle blive belyst. Rettigheder og pligter hæftelse og ansvar Ved en personlig drevet solopraksis indgår ejeren af praksis selv alle aftaler. Aftaler med leverandører af f.eks. laboratorieudstyr, lejeaftale med udlejer af praksislokaler og ansættelsesaftaler indgås således personligt med ejeren af den almene praksis. Som ejer hæfter man selv personligt og ubegrænset for enhver forpligtelse, der vedrører praksis. Man hæfter derfor også med sin private bil, båd og bolig m.v. Drives praksis gennem et ApS eller i et interessentskab, vil den selvstændige juridiske enhed som udgangspunkt være aftalepart i alle aftaler, der indgås i virksomhedsregi. I et interessentskab vil deltagerne dog i kraft af deres personlige og ubegrænsede hæftelse over for interessentskabets aftaleparter være ansvarlige, hvis interessentskabet ikke opfylder dets forpligtelser. I et ApS vil det derimod alene være selskabet, der hæfter for forpligtelser, der er relateret til virksomheden. Dermed er hæftelse over for leverandører og udlejer m.v. adskilt fra privatøkonomien. Selvom virksomheden drives gennem et ApS, er det ikke muligt at undgå det personlige lægeansvar. Som udgangspunkt vil det personlige lægeansvar være dækket af den lægeansvarsforsikring, der sædvanligvis tegnes. I så fald vil forsikringen udbetale en eventuel erstatning til en patient. Der kan dog være tilfælde, hvor forsikringen ikke dækker. Den måske største økonomiske risiko forbundet med udøvelse af virksomhed som praktiserende læge vil formentlig være relateret til krav vedrørende leje af praksislokaler. Da en udlejer som oftest vil have sikkerhed i form af depositum eller

1160 LEDELSE OG ORGANISATION bankgaranti, er den økonomiske risiko forbundet med f.eks. istandsættelsespligt ved fraflytning dog næppe mindre ved drift gennem et ApS. Hensynet til begrænsning af hæftelse for virksomhedens forpligtelser vil derfor ofte være af mindre betydning ved drift af almen praksis. Frihed og fleksibilitet regulering og formkrav En af de væsentligste forskelle mellem drift af praksis gennem et ApS og drift i personligt regi gør sig gældende i relation til reguleringen af de forskellige virksomhedstyper. Praksisdrift gennem et ApS er i vid udstrækning reguleret ved lov til forskel fra drift i personligt regi, hvor man som udgangspunkt frit kan strukturere praksis og disponere på vegne af virksomheden. Drives virksomheden gennem et ApS, skal man som praktiserende læge således nøje overholde de lovregler, der blandt andet regulerer udbetaling af udbytte fra selskabet, ind- og udtræden af bestyrelsesmedlemmer og direktion i selskabet, afholdelse af generalforsamling, aflæggelse af årsrapport og opløsning af selskabet. I en række situationer er drift af praksis gennem et ApS således mindre fleksibelt end drift i personligt regi, fordi de ønskede dispositioner kræver, at de formelle regler er iagttaget og overholdt. Drives praksis i fællesskab med andre læger, kan det omvendt være en fordel, at der er en form for»sikkerhedsnet«, der tager over, hvis et forhold ikke er reguleret i parternes overenskomst. Dette er dog ikke ensbetydende med, at man blot kan forlade sig på reguleringen i selskabslovene, da denne regulering ikke nødvendigvis svarer til parternes ønsker. Ved drift af praksis i personligt regi opnås fleksibilitet og frihed i relation til strukturering af virksomheden. Drives praksis som en enkeltmandspraksis, kan man således som udgangspunkt disponere og handle frit i virksomheden uden iagttagelse af nogen formkrav. Etableres praksis som et interessentskab, vil der ligeledes være frihed med hensyn til strukturering af virksomheden og i relation til at forpligte interessentskabet. Det er derfor af afgørende betydning, at friheden til at handle og disponere på vegne af interessentskabet er reguleret i en overenskomst mellem parterne. Hæftelse og ansvar kontra fleksibilitet og frihed afvejning af fordele og ulemper Valget mellem personligt drevet praksis og en praksis drevet gennem et ApS beror på en afvejning af fordele og ulemper ved de respektive typer af virksomhed. Ved vurdering af fordele og ulemper vil den begrænsede hæftelse ved drift gennem et ApS ofte være et væsentligt argument for at drive praksis i denne form, da privatøkonomien dermed er afsondret og beskyttet. Den økonomiske risiko ved drift af praksis er som ovenfor nævnt ofte overskuelig, hvis man ser bort fra risikoen for det personlige lægeansvar. Hæftelsesbegrænsningen, der følger med drift gennem et ApS, vil derfor ofte være af underordnet betydning. De fordele og ulemper, der følger med reguleringen af ApS et, vil derfor ofte være af større betydning, når der skal vælges virksomhedsform. Ved afvejning heraf bør man derfor gøre sig klart, hvilken indflydelse og betydning selskabsreglerne har for den måde, man

1161 Aktieindkomst (2008) Selskabsskat Skat af aktieindkomst Samlet skatteprocent Op til kr. 46.700 25% 28% 46,00% Mellem kr. 46.700 og kr. 102.600 25% 43% 57,25% Over kr. 102.600 25% 45% 58,75% Tabel 1. Aktieindkomst. Arbejdsmarkedsbidrag Personlig indkomst (2008) Op til kr. 279.800 8% 39,5% 44,34% Mellem kr. 279.800 og kr. 335.800 8% 45,5% 49,86% Over kr. 335.800 8% 59,0% 62,28% Tabel 2. Personlig indkomst. Skat af personlig indkomst (kommuneskatten varierer, men er i eksemplet fastsat til ca. 25%%) Samlet skatteprocent ønsker at strukturere, lede og drive sin praksis på. Den højere grad af frihed, der er forbundet med drift af praksis som en personlig drevet virksomhed, vil derfor ofte veje tungere end den begrænsning af hæftelse, der følger med drift gennem et ApS. Valget af virksomhedsform vil derfor i sidste instans oftere afhænge af forskellene i relation til beskatning. Skat indflydelse på valg af virksomhedsform? Når der skal tages stilling til, hvilken virksomhedsform praksis skal drives i, er det naturligt og nødvendigt, at man forholder sig til de skattemæssige konsekvenser, der er forbundet med de forskellige virksomhedstyper. Sammenligner man beskatningsreglerne for selskab og anpartshaver med beskatning af personligt drevet virksomhed, fremgår det af beregningseksemplerne i Tabel 1 og Tabel 2, at den samlede beskatning af henholdsvis indkomst fra et ApS der i skattemæssig henseende benævnes aktieindkomst og personlig indkomst varierer. Som det fremgår af tabellerne, beskattes personlig indkomst (Tabel 2) op til kr. 335.800 lavere end beskatning af aktieindkomst (Tabel 1). Skatteprocenten for personlig indkomst er den samme, uanset om praksis drives gennem et ApS eller i personligt regi. Drives praksisvirksomheden gennem et ApS, har man imidlertid mulighed for at sammensætte udbetalinger fra selskabet med løn (Tabel 2) og udbytteudbetaling (Tabel 1). Dermed kan man udnytte den lavere personbeskatning op til topskattegrænsen og få den resterende del udbetalt som udbytte. Ved en personligt drevet praksis vil alle hævninger i virksomheden blive beskattet som personlig indkomst og kapitalindkomst. Dette vil medføre en beskatning med op til ca. 62,3%. Ser man udelukkende på den endelige samlede beskatningsprocent, vil det således som udgangspunkt medføre en samlet lavere skat at drive praksis gennem et

1162 LEDELSE OG ORGANISATION ApS frem for drift i personligt regi. Hvorvidt det endelige regnestykke fører til samme resultat afhænger imidlertid af en række andre faktorer, der til dels afhænger af den enkeltes individuelle forhold. Blandt andet vil forhold som fradrag for renteudgifter samt beskatning af og fradrag for omkostninger til bil, der anvendes såvel privat som i virksomheden, kunne have indflydelse på resultatet, da beskatningen varierer. I det følgende skitseres kort nogle af de forskelle, der er med hensyn til beskatning ved køb af praksis, under den løbende drift og ved salg af praksis, afhængig af virksomhedsformen. Beskatning under den løbende drift virksomhedsordning og selskabsskat Vælger man at drive praksis i personligt regi, er det muligt at anvende virksomhedsordningen. Dette gælder uanset, om der er tale om en solopraksis eller et kompagniskab, der drives i interessentskabsform. Det grundlæggende princip i virksomhedsordningen er, at man som selvstændig erhvervsdrivende kan opnå en beskatning af virksomhedsindkomsten, der svarer til beskatningen i et ApS. Ser man på etableringsfasen, vil det imidlertid ofte være en fordel at anvende virksomhedsordning frem for drift gennem et ApS, hvis man skal ud og låne penge til køb af praksis. Dette skyldes, at det inden for virksomhedsordningen er muligt at opnå fuldt skattemæssigt fradrag i den personlige indkomst for erhvervsmæssige renteudgifter. Opstartes virksomhed i et ApS, er det ikke muligt at få fuldt skattemæssigt fradrag for renteudgifter i den personlige indkomst. Under den løbende drift kan man i virksomhedsordningen nøjes med at betale en foreløbig skat på 25% på samme måde som i et ApS. Dermed kan man i begge situationer»spare op«i virksomheden og f.eks. udskyde hævninger og dermed beskatning til et senere tidspunkt. Som det fremgår ovenfor, er der ingen forskel i beskatning af lønudbetalinger fra et ApS og hævninger i personlig virksomhed. Beskatning ved salg af praksis I forbindelse med salg af praksis giver drift gennem et ApS mulighed for flere forskellige løsninger, der medfører forskellig beskatning. Sælges praksis ud af selskabet, vil selskabet blive beskattet af fortjenesten. Da selskabet fortsat eksisterer, beskattes fortjenesten med selskabsskatteprocenten på 25%. Det er derefter muligt at investere pengene i f.eks. aktier eller obligationer eller at udlodde overskuddet løbende over en årrække. Ved udbytteudlodning af overskuddet fra selskabet, vil udlodningerne blive beskattet som aktieindkomst (Tabel 1). Vælger man at etablere et såkaldt holdingselskab, der ejer anparterne i praksisselskabet, kan man i stedet for at sælge praksis ud af selskabet overdrage hele praksisselskabet (se Fig. 3). Har holdingselskabet ejet anparterne i praksisselskabet i mere end 3 år, kan dette ske skattefrit. Som ovenfor nævnt, er det herefter muligt at lade holdingselskabet investere i f.eks. aktier, obligationer og andre værdipapirer og/eller udlodde fortjenesten løbende. Ved at lade et holdingselskab eje anparterne i praksisselskabet opnås ligeledes en række andre skattemæssige fordele.

1163 Fig. 3. Overdragelse af praksisselskab ejet af et holdingselskab. Sælgende læge Købende læge Sælgende læge Købende læge Holding Aps Holding ApS ApS ApS Praksis Praksis Blandt andet vil det være muligt at udlodde udbytte skattefrit til holdingselskabet. Drives praksis som en personlig virksomhed, har man ikke de samme muligheder for at lade pengene stå i virksomhedsordningen med en foreløbig beskatning på 25%. Såfremt man ved salg af praksis ophører med at drive virksomhed, vil det opsparede overskud som udgangspunkt blive beskattet ved salget af praksis. Dermed risikerer man som sælger at blive beskattet med op til ca. 62,3% af det samlede opsparede overskud. Dette kan dog undgås ved at opretholde en anden form for virksomhed end praksis. En måde herpå er at investere i f.eks. en ejerlejlighed, der anvendes til udlejning. Det opsparede overskud i virksomheden kan i så fald udloddes løbende med en lavere beskatning til følge på samme måde som ved drift gennem et ApS. Konklusion Som det fremgår, er der en række forhold, der bør overvejes inden valg af virksomhedsform for praksis. Ofte vil afvejningen være centreret om fleksibiliteten ved den personligt drevne virksomhed over for de mulige skattemæssige fordele, der er knyttet til drift gennem et ApS. Selvom der efter omstændighederne vil kunne opnås en skattemæssig fordel ved at drive praksis gennem et ApS frem for drift i personligt regi, bør det tages i betragtning, at den økonomiske gevinst kan komme til at stå i skyggen af en regulering, der begrænser friheden til f.eks. frit at kunne udlodde overskuddet i praksis uden iagttagelse af en række formelle krav. Det vil derfor i lige så høj grad være et spørgsmål om behovet for og ønsket om ikke at være bundet af de formelle krav, der følger af selskabsreglerne. Kompagniskaber og samarbejder m.v. regulering af parternes interne forhold Etableres praksis i fællesskab med deltagelse af 2 eller flere praktiserende læger, er der behov for at regulere forholdet mellem parterne. Afhængig af virksomhedsformen vil forholdet mellem parterne være reguleret i enten en interessentskabskontrakt, en samarbejdsaftale eller en anpartshaveroverenskomst.

1164 LEDELSE OG ORGANISATION Der vil i det følgende blive fokuseret på de væsentligste forhold, der bør tages stilling til i forbindelse med indgåelse af den aftale, der regulerer forholdet mellem parterne. Interessentskabskontrakter og anpartshaveroverenskomster Interessentskabskontrakter og anpartshaveroverenskomster indeholder i det væsentlige en regulering af de samme forhold. I det følgende vil de derfor blive behandlet samlet, idet der vil blive fokuseret på de forhold, som parterne bør tage stilling til og regulere nærmere i aftalen. PARTERNES PLIGTER Det bør fastlægges, hvilke forpligtelser parterne har til at arbejde i praksis. Som oftest vil det være hensigtsmæssigt alene at fastlægge de overordnede rammer i kontrakten, således at den detaljerede plan med fordeling af arbejdstider aftales løbende. FORMUEFORHOLD EJERANDELE OG FORDELING AF OVER-/UNDERSKUD Parternes ejerandele samt fordeling af overskud (og eventuelt underskud) i praksis bør ligeledes klarlægges i aftalen. Der er ikke noget til hinder for, at der i interessentskaber aftales en skævdeling af overskud, eller at det aftales, at udbetaling af overskudsandele fordeles i forhold til eksempelvis omsætning. I forhold til interessentskabet vil parterne som udgangspunkt ikke have status som ansatte, og der udbetales derfor ikke løn til parterne. Drives praksis i selskabsform gennem et ApS, vil en skævdeling af udbytte forudsætte etablering af anpartsklasser. Bestemmelse herom skal optages i selskabets vedtægter. Ved drift af praksis gennem et ApS vil deltagerne til forskel fra deltagerne i et interessentskab formelt blive ansat af selskabet. Skævdeling af overskud kan derfor alternativt reguleres gennem en skævdeling af lønnen, som selskabet udbetaler til parterne. LEDELSES- OG BESLUTNINGSKOMPETENCE Som udgangspunkt træffes alle beslutninger i et interessentskab af parterne i fællesskab. Dette er uhensigtsmæssigt f.eks. i relation til indkøb til den daglige drift af praksis. Det vil derfor være en fordel at fastlægge, hvilke dispositioner der kræver enighed, og hvilke der kan træffes af den enkelte kompagnon. Ledelsesstrukturen i et ApS er reguleret i anpartsselskabsloven. Har selskabet både en direktion og en bestyrelse, udgør bestyrelsen det øverste ledelsesorgan, der træffer beslutninger om dispositioner af usædvanlig art eller stor betydning, mens direktionen udøver den daglige ledelse. På samme måde som ved interessentskaber vil der ofte være behov for at fastlægge, at større dispositioner alene kan træffes i enighed. FERIE, FRAVÆR, SYGDOM OG ORLOV Som selvstændig erhvervsdrivende er man ikke omfattet af de almindelige ferieregler. Det er derfor overladt til parterne selv at aftale, hvornår og i hvilket omfang den enkelte har ret til at holde ferie. Ligeledes er det overladt til parterne selv at aftale i hvilket omfang, der skal være ret til f.eks. supplerende feriedage, kurser og orlov. Ved enhver form for fravær fra praksis hvad enten dette skyldes ferie, sygdom

1165 eller orlov bør der tages stilling til, hvorvidt der skal antages vikar, samt hvem der eventuelt skal kunne beslutte dette. Det vil i den forbindelse være hensigtsmæssigt at tage stilling til, om aflønning af en vikar i forbindelse med fravær skal have indvirkning på udbetalinger til den fraværende. Endelig bør der i forbindelse med fastlæggelse af parternes ret til at være fraværende fra praksis tages stilling til, hvordan man skal forholde sig ved eventuelle udbetalinger fra Administrationsudvalget og Efteruddannelsesfonden. MISLIGHOLDELSE Såfremt en af parterne ikke overholder interessentskabskontrakten eller anpartshaveroverenskomsten, skal det være muligt at ophæve samarbejdet med den pågældende. For at undgå diskussion om, hvorvidt der foreligger misligholdelse, vil det være en klar fordel, hvis det anføres i parternes aftale, hvad der kan begrunde ophævelse af kontrakten. Endvidere bør det fastlægges, hvad konsekvensen af misligholdelsen skal være f.eks. om der skal betales et fast kompensationsbeløb, om den misligholdende part skal være forpligtet til at sælge til en ny læge eller om den misligholdende skal være forpligtet til at købe hele praksis til en bestemt pris. Uden udtrykkelig bestemmelse i parternes aftale kan det være vanskeligt at opnå nogen form for økonomisk erstatning eller kompensation fra en misligholdende part. OVERDRAGELSE AF PRAKSISANDEL UDTRÆDEN OG OPHØR Har parterne intet aftalt om overdragelse af praksisandel, vil det som udgangspunkt ikke være muligt at lade en ny læge overtage ens praksisandel og indtræde i den fælles praksis, hvis praksis drives i interessentskabsform. Omvendt vil den eller de øvrige praksislæger som udgangspunkt være forpligtet til at acceptere en overdragelse af en praksisandel, hvis praksis drives gennem et ApS. Uanset om praksis drives i interessentskabsform eller gennem et ApS, er udgangspunkterne uhensigtsmæssige. Regulering af overdragelse, udtræden og ophør er et af de vigtigste punkter at få fastlagt i aftalen. Det bør sikres, at reguleringen er så præcis, at parterne ved nøjagtig hvordan og på hvilke vilkår, den enkelte kan komme ud af kompagniskabet. Vilkårene for udtræden bliver ofte skubbet i baggrunden, når man som ny kompagnon skal indtræde i et eksisterende kompagniskab. Dette skyldes som oftest, at fokus er rettet mod det kommende samarbejde, mens en ophørssituation ofte forekommer som en problemstilling, der ligger langt ude i fremtiden. Der er blandt andet set eksempler på, at en ny kompagnon er blevet forpligtet til at overtage hele praksis til den maksimalt tilladte goodwill-procent, hvis en af de øvrige kompagnoner udtræder af praksis. I et marked, hvor praksis i nogle tilfælde handles til (langt) under den maksimale goodwill-procent, kan en sådan klausul være ruinerende. Særligt hvis man som nyetableret praksislæge bliver forpligtet til kort tid efter sin indtræden at overtage en kompagnons andel til en pris, der ligger langt over markedsprisen. Som deltager i et kompagniskab hvad enten der er tale om deltagelse i et interessentskab eller ApS er det derfor af

1166 LEDELSE OG ORGANISATION afgørende betydning, at konsekvenserne af ophørs- og udtrædelsesbestemmelserne i parternes aftale fastlægges klart og entydigt. Samarbejdsaftaler samarbejdspraksis Samarbejdsaftaler, hvor to eller flere læger driver hver deres praksis fra fælles lokaler, varierer ofte med hensyn til omfanget af samarbejder og parternes forpligtelser. Fælles for de nævnte samarbejdsaftaler er, at de stiller parterne mere frit end parterne i et interessentskab eller ApS. Samarbejdsaftaler er ofte centreret omkring lokalefællesskabet, hvorfra praksiserne drives under selvstændige ydernumre. Samarbejdsformen giver som udgangspunkt den enkelte praktiserende læge frihed til på alle andre områder at disponere på samme måde som i enhver anden solopraksis. Ofte indeholder samarbejdsaftalerne også bestemmelser om fælles venteværelse og reception, samt om ansættelse af fælles personale. Ansættelse af fælles personale kan muligvis give anledning til et problem vedrørende betaling af moms. Dette skyldes, at skattemyndighederne måske vil kunne anse brugen af det fælles personale i parternes respektive praksisser for at være udlån af arbejdskraft fra en fælles virksomhed, der skal pålægges moms. Da det som oftest alene vil være muligt at fratrække en begrænset del af momsen i parternes praksisindtægter, er dette uhensigtsmæssigt. Ønsker man at undgå denne risiko, vil det være nødvendigt at lave særskilte ansættelseskontrakter for hver praksis. Udover ansættelse af fælles personale aftales endvidere ofte, i hvilket omfang parterne er berettiget til at holde ferie, samt i hvilket omfang parterne skal passe den andens praksis ved fravær. Afhængig af omfanget af parternes indbyrdes rettigheder og forpligtelser, kan samarbejdsaftalen nærme sig en interessentskabslignende kontrakt med omsætningsafhængig overskudsdeling. Omfanget af parternes forpligtelser beror som udgangspunkt udelukkende på, at det positivt er aftalt, at der består en forpligtelse. Til forskel fra et interessentskab er der således ikke nogen regler eller principper at falde tilbage på, hvis et forhold ikke er reguleret og medtaget i samarbejdsaftalen. Afsluttende bemærkninger VALG AF VIRKSOMHEDSFORM REGULERING AF SAMARBEJDER Hvorvidt praksis ønskes drevet i personligt regi eller i selskabsform er ofte begrundet i de skattemæssige konsekvenser, der er knyttet til den valgte virksomhedsform. De restriktioner, der er forbundet med drift af praksis gennem et ApS, bør dog inddrages i afvejningen af fordele og ulemper ved de forskellige virksomhedsformer. Drives praksis i fællesskab, afhænger valg af virksomhedsform af, hvad de involverede parter samlet set finder mest hensigtsmæssigt. Indtræder man som køber i en praksis, der drives af flere i fællesskab, vil man dog som udgangspunkt være bundet af den valgte virksomhedsform, hvis man ønsker at erhverve praksisandelen. Køb og salg af praksis er nærmere behandlet i artiklen:»køb og salg af almen praksis hvordan sikrer man sig?«, der blev bragt i sidste nummer

1167 af Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. Der er dog ikke noget til hinder for, at man etablerer et personligt ApS, og lader dette eje en andel af en kompagniskabspraksis, der drives i interessentskabsform. Virksomhedsformerne kan således kombineres. Indgår man i samarbejde med andre praktiserende læger, er det af afgørende betydning, at samarbejdet er reguleret på en måde og i et omfang, som alle involverede parter kan leve med. Dette gælder uanset, om samarbejdet udgør et kompagniskab eller et lokalefællesskab. Fælles for samarbejdsaftalerne er, at den eneste reaktionsmulighed en deltager har, hvis vilkårene i samarbejdet ikke er tilfredsstillende og ikke kan ændres ved forhandling, er at forlade samarbejdet inden for de rammer, som samarbejdsaftalen opstiller. Har man først indgået en samarbejdsaftale, er parterne bundet af de aftalte vilkår, uanset om man efterfølgende konstaterer, at ens forventninger og forudsætninger ikke er kommet til udtryk i aftalen. Det er derfor af afgørende betydning, at alle involverede parter nøje afstemmer forventninger og forudsætninger til kompagniskabet eller samarbejdet, således at grundlaget for et godt samarbejde ikke sættes over styr allerede fra begyndelsen. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet.