KOMMUNIKATIVE KVALER. En analyse af Socialdemokraternes sprogbrug. Skrevet af Nadja Lund Kern Vejledt af Klaus Kjøller

KOMMUNIKATIVE KVALER En analyse af Socialdemokraternes sprogbrug Skrevet af Nadja Lund Kern Vejledt af Klaus Kjøller Københavns Universitet Dansk med profil i kommunikation Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Afleveringsdato: 29. november 2013

ABSTRACT

Master s thesis: Communicative Complications. About the Social Democrats language By Nadja Lund Kern Danish studies, Department of Scandinavian Studies and Linguistics University of Copenhagen Data of submission 29 November 2013 EXECUTIVE SUMMARY This master s thesis is about the Social Democrats communication. The Social Democrats have had a number of historically bad polls since regaining the government in 2011. Several political experts believe that the Social Democrats' communication is to blame. The purpose for this master s thesis is therefore to outline how the Social Democrats communicate poorly and afterwards contribute with advices for how the party can improve their communication skills. To examine the Social Democrats language I have chosen to use George Lakoff, Christian Kock and Klaus Kjøller who all work with political communication. Each theorist treats political communication from a dissimilar approach: A sender-based, receiver-based and a general description of the political game. Accordingly I have merged the three theories into one combined theory so it functions as one strong fundament for the analysis where the focus will be on the language use only. My data consist of quotes from different Social Democrats who are members of Parliament plus one 20-question. All quotes are found in nation wide newspapers that presumably have reached out to many Danes. The analysis is divided into two main sections, where the first is a debate of values (the poverty debate) and the second a rhetorical form (necessity rhetorics). The data must accommodate two different issues, since it is essential to assess whether it is only rhetoric, or whether it is also ideology that is the reason for the Social Democrats poor communication. My initial impression that the communication was the main reason for the Social Democrats bad polls was not the case. I found that their communication has many flaws, but I also found that the Social Democrats have changed their political strategy radically on every issue I have analyzed. Their political strategy and technical communication is contradictory because they point to both new and old values. And that makes it impossible to isolate and focus on the language alone. Thus it is likely to conclude that Social Democrats poor communication is as much due to the political strategy as it may be due to technical communication. Therefore, the Social Democrats should not focus on improving their technical communication skills, solely they must also streamline their communication with the party's new strategy. If they do not fit the political strategy to their communication it is highly probable that their poor communication will continue.

INDHOLDFORTEGNELSE 01 INTRODUKTION 7 Problemformulering 8 Specialets opbygning og fremgangsmåde 9 Afgrænsning af specialets problem og redegørelse for valgt empiri 9 Præsentation og begrundelse for valg af teoretikere 11 02 03 04 METODE 15 Begrebsafklaring 17 Priming 17 Framing 17 TEORI 19 Georg Lakoff 20 Christian Kock 29 Klaus Kjøller 32 Afklaring af brug af teorierne 37 En alvidende og objektiv autoritet i politisk kommunikation 37 Sandhedsopfattelser 38 Rammen for specialets politiske kommunikationsteori 39 ANALYSE 41 Fattigdomsdebatten 42 Rammen om fattigdomsdebatten 42 Fattigdomsdebattens start 43 Analyse af fattige Carina-sagen 43 Analyse af et 20 spørgsmål 50 Analyse af Dovne Robert-sagen 53

Delkonklusion 58 Nødvendighedsretorikken 58 Begrebsafklaring 59 S-ordfører om skrækmåling: Reformerne giver knubs 60 Thorning: Indgrebet var nødvendigt 63 Corydon: SAS-besparelser er nødvendige for overlevelse 64 Delkonklusion 68 Problematikken med Socialdemokraternes strategi kontra Kommunikation 69 05 06 07 08 09 KONKLUSION 71 RÅDGIVNING 75 Udfordringer ved rådgivning 76 Råd til Socialdemokraternes fremadrettet kommunikation 76 AFSLUTNING 79 Metodiske refleksioner og diskussioner 80 Refleksioner over teoretikerne brugbarhed som et samlet analyseværktøj 80 Refleksioner over specialets repræsentativitet 80 Refleksioner over min rolle i specialets resultater 81 Perspektivering 82 LITTEATURLISTE 85 BILAG 89

1. INTRODUKTION

1. INTRODUKTION I en ny meningsmåling rammer Socialdemokraterne efter ni måneder ved regeringsmagten en historisk lav vælgertilslutning på 16,9 procent, hvilket er det laveste i analyseinstituttet Megafons historie. 1 Udsagn, der minder om ovenstående, har stort set lydt oven på hver meningsmåling efter Socialdemokraterne dannede regering med Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre i september 2011. Ud over dårlige meningsmålinger har diverse medier kontribueret med dårlig omtale af regeringen med særligt Socialdemokraterne i fokus. Hele det gamle arbejderpartis selvforståelse har indiskutabelt fået et gevaldigt knæk. Igennem det sidste århundrede vidste enhver politisk interesseret, at benævnelsen partiet var møntet på det store og stolte Socialdemokrati. Men tiderne er skiftet, og Socialdemokraterne har blødt længe. Der er naturligvis flere årsager til vælgerflugten, som har accelereret de seneste år. Og tabet af stemmer er blevet ekstra stort, efter Socialdemokraterne endnu engang er blevet et regeringsbærende parti. Jeg vil i dette speciale undersøge én af de omdiskuterede forklaringer på partiets indskrumpen: Socialdemokraternes kommunikation. I den politiske føljeton har borgerne kunne observere politiske eksperter finde bred enighed om, at Socialdemokraterne har et kommunikationsproblem, hvilket Socialdemokraterne også selv har sagt eksplicit. Jeg har derfor valgt at undersøge dette kommunikationsproblem og omforme det til specialets problemformulering. Problemformulering: Hvordan kommunikerer Socialdemokraterne dårligt? Problemformuleringen bygger således på en hypotese om, at Socialdemokraternes dårlige kommunikation er en eklatant årsag til partiets lave meningsmålinger. Præmissen skygger herved for en eventuelt modsat årsag til partiets modgang i målingerne. Nemlig den, at partiets kommunikation er god og går soleklart igennem til befolkningen. Vælgerne har på baggrund af den klare kommunikation truffet et oplyst valg om, at de ikke vil stemme på Socialdemokraterne, da vælgerne er uenige med partiets politiske linje. 1 dr.dk, 2012: Meningsmåling giver S historisk stryg 8

Specialets opbygning og fremgangsmåde Specialet inddeler jeg i tre overordnede afsnit: Teori, analyse og rådgivning. Specialets overordnede mål er at besvare opgavens problemformulering. For at nå det overordnede mål skal jeg først igennem nogle delmål. Delmålene har til hensigt at trække en rød tråd igennem specialet og gøre det muligt at give et redegørende svar på problemformuleringen. Når specialets overordnede mål er nået, vil jeg ud fra konklusionen og specialets teoretiske ramme udforme et rådgivningsafsnit. Rådgivningsafsnittet vil fungere som generelle sproglige retningslinjer, da jeg ikke vil afgrænse rådene til konkrete politiske sager. Derimod forsøger jeg at bidrage med nogle almengyldige råd, som Socialdemokraterne kan tage i brug uagtet sagen. For at indfri specialets overordnede mål skal jeg igennem følgende delmål: Afgrænsning af specialets problem og redegørelse for valgt empiri Redegørelse af den valgte teori og metode, som skal danne specialets fundament Analyse af specialets valgte empiri Konklusionen bygges på baggrund af de oplistede delmål, og hovedmålet indfries Specialets rådgivningsafsnit forfattes med afsæt i konklusion og teoriafsnit Afgrænsning af specialets problem og redegørelse for valgt emperi Kommunikation er et abstrakt begreb, som kort betegnet er udveksling af informationer og budskaber. Analyse- og empirimulighederne til specialets problemformulering er derfor talrige. For at besvare problemformuleringen må jeg afgrænse empirien. Jeg har valgt en afgrænsning, som rummer to forskellige emner: en værdidebat og en retorisk form. Denne afgrænsning skal specificeres og indskrænkes yderligere specialets krav in mente. Jeg har derfor valgt én debat, fattigdomsdebatten, og én retorisk form, som jeg kalder nødvendighedsretorikken. Fattigdomsdebatanalysen tager afsæt i Fattige Carina-sagen og Dovne Robert-sagen. Begge sager har fyldt meget på flere medieplatforme over en periode, der tæller et par år. Den valgte empiri dækker to uger ud af hele forløbet. Jeg har valgt én form for data, hvilken er den skrevne forfattet af journalister. Herudover har jeg valgt at inddrage et 20-spørgsmål, som skal bidrage til at give et indtryk af Socialdemokraternes 9

1. INTRODUKTION kommunikation omkring fattigdomspolitikken, inden selve fattigdomsdebatten opstod. Et 20-spørgsmål er en spørgsmålstype, hvor spørgsmålet stilles af et folketingsmedlem til en minister. Betegnelsen henviser til 20 i Folketingets forretningsorden, som har fastlagt rammerne for denne type spørgsmål 2. 20-spørgsmålet er stillet af Liberal Alliances Joakim B. Olsen, som var primusmotor for igangsættelse af fattigdomsdebatten. Det er blandt andet Olsens definition af termen fattig i Danmark, som går igen i fattigdomsdebatten, hvorfor det netop er dette 20-spørgsmål, jeg har udvalgt som analysegenstand. Fra avisartiklerne analyserer jeg udelukkende citater. Jeg analyserer kun politiske udsagn og ikke andres analyser eller fortolkninger af politikernes udsagn. De valgte avisartikler er hentet i en tidsperiode på syv dage, efter danskerne første gang blev præsenteret for først Carina og efterfølgende Robert via landsdækkende tv. Jeg har strammet kravene til citaterne yderligere ind. Citaterne er udelukkende af socialdemokratiske ministre, da de forventes at tale for partitoppens aftalte kurs og under regeringssamarbejdets rammer, hvorigennem de tegner partiets politik. Fattigdomsdebatten er i begge valgte uger massivt mediedækket og må derfor antages at være både vægtig og relevant for befolkning såvel som partiet. Med den brede dækning af debatten er det plausibelt at forudsætte, at Socialdemokraternes budskaber og informationer når bredt ud til befolkningen. Jeg udfærdiger ikke en modtageranalyse, hvor jeg undersøger befolkningens betragtning af Socialdemokraternes kommunikation. Grunden til, jeg har valgt data, som når ud til en bred vælgerskare, er, at Socialdemokraterne formodentlig er ekstra opmærksomme på egen kommunikation i sådanne tilfælde. I analysen af den retoriske form nødvendighedsretorikken har jeg også valgt avisartikler, der er fra Socialdemokraternes nuværende regeringsperiode som empirisk grundlag. Avisartiklerne behandler tre forskellige emner og citerer tre forskellige socialdemokrater. Ved at inddrage forskellige sager og forskellige politikere er mit mål at udføre en overordnet analyse af nødvendighedsretorikken, hvor jeg kan skabe et generelt resultat af retorikformen. Jeg analyserer udelukkende tekst fra Socialdemokraternes nuværende regeringsperiode, fordi jeg undersøger partiets aktuelle kommunikation. Det er derfor et bevist valg, at jeg ikke lægger fokus på en komparativ analyse af Socialdemokraternes kommunikation fra før og efter valget. 2 ft.dk, 2013: Spørgsmål til en minister 10

Jeg har udvalgt citater af højtstående socialdemokrater fra landsdækkende aviser (trykt og online), fordi citater som disse afspejler partiets kommunikation godt. Citaterne kommer bredt ud til potentielle vælgere, og giver herved en valid empiri i forhold til at undersøge Socialdemokraternes kommunikation på et generelt plan. Langt mere valid end interviews eller spørgeskemaer ville kunne bistå med. Til at indfri hovedformålet i specialet og besvare problemformuleringen har jeg valgt at benytte teori fra tre forskellige teoretikere. Jeg har udvalgt specifikke værker fra hver teoretiker, som er relevante og anvendelige til at danne den teoretiske ramme, der skal lægges ned over specialets empiri. Præsentation og begrundelse for valg af teoretikere De tre teoretikere, jeg har valgt, er George Lakoff, Christian Kock og Klaus Kjøller. George Lakoff er amerikansk professor i lingvistik, og tilknyttet Demokraterne i USA. Politisk bidrager Lakoff med kommunikationsrådgivning bl.a. via sine bøger om lingvistisk brug i politik ud fra en kognitiv videnskabelig vinkel. Lakoffs fokus er hovedsageligt afsenderbaseret med fokus på ordvalg og metaforer. Hans teori er baseret på amerikansk politik, hvilket gør, at jeg ikke kan benytte al hans teori. Når Lakoff eksempelvis skriver om, hvorvidt man skal kommunikere til højre- eller venstreorienterede vælgere, er virkeligheden i det politiske system i Danmark en anden. I USA eksisterer mange partier, men i realiteten er der kun to, der kæmper om magten: Republikanerne og Demokraterne. Til forskel fra Danmark, der på nuværende tidspunkt har ni partier i Folketinget, og hvor regeringen er en mindretalsregering, der kan tabe og vinde vælgere fra højre såvel som venstre side. Det er firkantet udlagt mindre kompliceret at rådgive et topartisystem til at melde klart ud om deres venstre- eller højreorienterede politik, end det er i Danmarks flerpartisystem. I Socialdemokraternes tilfælde ligger partiet i konkurrence med Socialistisk Folkeparti (fremover SF) og Enhedslisten, som allerede har indtaget en mere rød position end Socialdemokraterne. Og mod højre taber Socialdemokraterne vælgere til Venstre og Dansk Folkeparti (fremover DF). Lakoffs fokus på afsenderen samt de lingvistiske facetter i tekster med vægt på metaforer og hans forståelse for politik og politisk kommunikation er grunden til, jeg har valgt hans teori til at undersøge specialets problem. Christian Kock er professor i retorik ved Københavns Universitet og kommenterer politisk kommunikation i danske medier. Kocks erklærede intention med sin bog De svarer ikke fordummende uskikke i den politiske debat er at hjælpe vælgerne til at gennemskue politikernes snak, når snakken pakkes godt ind i uld og bliver uforståelig, afværgende eller helt fraværende. Selvom Kock koncentrerer sig om modtageranalyse, og jeg ikke vil 11

1. INTRODUKTION foretage en sådan, er hans teori brugbar i dette speciale, fordi Kock netop understreger og fremviser, hvad dårlig kommunikation er. Og påpeger punkter hvor vælgere og journalister bør være ekstra opmærksomme. Kocks fokus på dansk politik og teoretiske bidrag som dækker over forskellige former for dårlig kommunikation er årsagen til, jeg har valgt ham som teoretiker til specialet. Klaus Kjøller er lektor ved Københavns Universitet og kommenterer også politik i danske medier. Fra Kjøller har jeg valgt at inddrage teori om, hvorfor det ikke er nødvendigt at forstå den politiske sag for at forstå politik. Kjøller beskriver parametre, som vælgere dømmer politikere ud fra. Disse parametre går langt ud over, hvorvidt politikeren er en dygtig håndværker til sit fag eller ej. Jeg inddrager Kjøller, da hans begreber bidrager til en overordnede forståelse af den politiske verden, politisk kommunikation og resultatet af politisk kommunikation, hvilket giver mig et stærkt teoretisk fundament. Jeg vil ikke udføre en dybdegående sammenligning af de tre teoretikere, men i stedet frembringe teori fra hver især, som jeg vil benytte i analysen. Teoretikerne er valgt på baggrund af deres fælles fokus på politisk kommunikation, men med tre forskellige indgangsvinkler. Groft optegnet udfærdiger Lakoff en teori med afsenderen for øje, Kock med modtageren for øje, og Kjøller beskriver den politiske komedie, som behandler interaktionen imellem politikere og vælgere fra en observerende vinkel. Jeg vil ikke udføre en detaljeret sammenligning af Lakoff, Kock og Kjøller, da en sådan ikke er relevant for specialets formål. Men jeg vil naturligvis påpege, når teoretikerne er uenige eller enige i tilfælde, hvor det er relevant for enten analysen eller skelnen imellem teorierne, så det ikke bliver et unuanceret fundament, specialet tager afsæt i. Den videnskabelige ramme for specialet er hermeneutisk. Hermeneutikkens primære analysegenstand er tekst, hvori man forstår det meningsfulde gennem fortolkning. I den klassiske hermeneutiske videnskab forsøger man at gøre en ubevidst mening bevidst, hvorfor hermeneutikken hævder, at fortolkeren forstår teksten bedre end forfatteren selv 3. For at redegøre for socialdemokraters kommunikation må jeg dykke ned i teksten, og min læsning vil foregå imellem del og helhed. Ud fra hermeneutikkens ramme gætter man på helheden, hvorefter man læser delene. Jeg antager, at Socialdemokraterne kommunikerer dårligt, og følgende i analysen må jeg se på delene for at undersøge, om min antagelse er korrekt, og hvordan politikerne i så fald kommunikerer dårligt. Dette 3 Collin m.fl., 2007: 142 ff 12

kaldes for den hermeneutiske cirkel 4. Hermeneutikkens historisme-inspirerede åndsvidenskab understreger analysens videnskabsteoretiske ramme. Historismen ser mennesket som indlejret i en historisk sammenhæng, og en hermeneutisk analyse fortolker derfor teksten ud fra dens virkelighed. For at forstå en tekst må man forstå teksten i forhold til både tekstens, forfatterens og sin egen samtid. Man kan derfor aldrig gå neutralt til en tekst, om end tilgangen kan være ubevidst 5. 4 Collin m.fl., 2007: 145 ff 5 Collin m.fl., 2007: 149 ff 13

2. METODE

2. METODE Metoden, jeg benytter til at besvare problemformuleringen, er en kvalitativ læsning af specialets udvalgte empiri, hvor jeg vil dykke ned i teksten på et mikroniveau og give ordvalget og sprogbrugen min uforbeholdne opmærksomhed. Empirien har jeg opdelt i to hovedafsnit, hvoraf det ene yderligere er delt i to. Således fragmenterer jeg empirien og gennemgår den kronologisk. I overensstemmelse med hermeneutikken afskærer jeg ikke tekstanalysen fra den virkelighed, der omfatter teksten, men jeg inddrager den, når det er relevant. Metoden for udførelse af rådgivningsafsnittet er at se på specialets analyse og konklusion og vurdere, hvad Socialdemokraterne vil have gavn af at ændre retorisk. Lakoff, Kock og Kjøllers teoretiske begreber agerer den røde tråd som primært redskab til at finde, hvordan Socialdemokraterne kommunikerer dårligt. Foruden disse teoretikere inddrager jeg Aristoteles appelformer og Stephen Toulmins argumentmodel. Appelformerne og argumentmodellen bidrager til at styrke analysens fundament, da de er konkrete arbejdsredskaber i argumentationsanalyse. Jeg har valgt, at empirien i specialet skal rumme to forskellige emner, fordi det er væsentligt at vurdere, om det udelukkende er retorik, eller om det WHAT også er ARE ideologi, THE der er 8 2 årsag WHAT til, at ARE Socialdemokraterne THE kommunikerer dårligt. LIABILITIES AND LESSONS LEARNED OPPORTUNITIES Eftersom jeg følger med i, hvad 7 der sker i det politiske 3 landskab, IN THE har NIGERIAN jeg en klar forudindtaget formodning om, at fattigdomsdebatten er bygget MARKET på overvejende dårlig kommunikation. Det er et bevidst valg, at jeg har inddraget en sag, hvor jeg antager, at den dårlige kommunikation er tungtvejende. Det var en længerevarende HOW TO proces at vælge selve HOW fattigdomsdebatten, DID NORDIC da jeg også havde emner THEORETICALLY som betalingsringen, SKAT, helhedskolen HOTELS og OVERCOME trepartsforhandlingerne på tegnebrættet. ANALYZE Mit FOREIGN valg faldt på fattigdomsdebatten, LIABILITIES fordi AND debatten SEIZE strækker sig over to år ENTREPRENEURS og behandles af to forskellige socialdemokratiske OPPORTUNITIES ministre, hvorfor der kommer to forskellige IN AFRICA vinkler på debatten (er en kontanthjælpsmodtager fattig? Er en kontanthjælpsmodtager doven?). Jeg antager, at min analyse vil frembringe et forsvarligt resultat, fordi debatten har været solidt behandlet. Argumentet for, at jeg bevidst har valgt en sag, som kommunikativt (og politisk) har været dårlig for Socialdemokraterne, er, at det vil give specialets resultat mere pålidelighed, end hvis jeg valgte en god kommunikativ sag. Jeg baserer denne udmelding på Socialdemokraternes hav af dårlige sager siden september 2011 og mangel på samme antal gode sager. Avisartiklerne, som danner det empiriske materiale for analysen af nødvendighedsretorikken, blev fundet tilfældigt. Jeg søgte under nødvendig og Socialdemokraterne. Jeg valgte at benytte de tre første artikler, jeg fandt, som 16

omhandlede tre forskellige emner. Det var derfor ikke et bevidst valg, at artiklerne ville omhandle netop de emner, som de gør, eller at journalisterne i artiklerne interviewer tre forskellige socialdemokrater. Men alsidigheden styrker analysen og min antagelse om, at nødvendighedsretorikken er en bevidst kommunikationsstrategi, når det er tre forskellige politikeres udsagn, der behandles. Inden gennemgangen af teorierne vil jeg forklare to begreber, som benyttes i alle tre teorier, og som forstås ens i teorierne. Begreberne er framing og priming. Framingbegrebet gennemarbejdes yderligere under teoretikeren Lakoff, da særligt han opererer med begrebet. Begrebsforklaring Framing og priming er ofte benyttede begreber i den politiske verden med henblik på strategisk kommunikation. Priming Priming er et begreb, der dækker over, hvordan medierne ved at belyse nogle emner automatisk mørklægger andre. Mediernes aktive valg af (vinklen på) dækningen af en sag kan påvirke de kriterier, vælgere benytter, når de skal vurdere forskellige sager 6. Priming fungerer samtidig som et fundament til den videre framing. Priming er den langsigtede strategi, hvor politikere, pressetjenester, spindoktorer og andre, som arbejder med at sætte dagsordner grunder med de temaer, de ønsker kommer i den offentlige debat. Primingen skal på længere sigt sikre, at vælgerne finder det spørgsmål, som framingen senere italesætter for vigtigt, relevant og vedkommende. Jeg eksemplificerer priming efter beskrivelsen af framing. Framing Framing har flere definitioner, fordi begrebet benyttes inden for flere forskellige fagområder, der strækker sig over psykologi, sprogvidenskab og sociologi til politologi og videre til kunst. I politisk kommunikation betyder framing sprogligt at perspektivere et emne, som er på dagsordnen: To frame is to select some aspects of a perceived reality and make them more salient in a communicating text in such a way as to promote a particular problem definition, causal interpretation, moral evaluation, and/or treatment recommendations. 7 6 Iyengar, Peters, & Kinder, 1982: 848 ff. 7 Entman, 1993: 52 17

2. METODE Framing betyder altså at indramme den virkelighedsopfattelse, man ønsker andre skal dele. Det engelske ord betyder indramming, og det er det, man gør, når man framer. Man rammer en sag ind, så man kun ser det, afsender ønsker at vise (hvis framingen er succesfuld). Et godt eksempel på succesfuld priming og framing er fra 2001 og omhandler skattespørgsmålet. Venstre havde med Anders Fogh Rasmussen i spidsen længe primet den politiske dagsorden således, at stigende skatter blev et massivt dækket og omtalt emne, som sneg sig ind i de mange små hjem. Primingens fokus var på usikkerheden ved, at skatterne steg. Da primingen var succesfuldt udformet, framede Fogh skattepolitikken ved at stille spørgsmålet, er du for eller imod skattestoppet?. Resultatet blev, at vælgerne ikke kun mente, at spørgsmålet var relevant. Vælgerne var også enige med Venstre, der kunne give dem den sikkerhed, de efter primingen af skattestigningerne mente at have behov for. 18

19 3. TEORI

3. TEORI Jeg vil nedenfor gennemgå hver teoretikers teori og begreber separat. De tre teoretikere bidrager med mange begreber, så jeg har valgt at bygge teoriafsnittet op over begreberne med det formål at gøre læsningen af analysen mere overskuelig. I analysen inddrages begreber og teori uden en overordnede struktur, men med det formål, at teksten skal belyses og analyseres, så jeg derefter kan udføre en fyldestgørende redegørelse for specialets problem. Derfor er det betydningsbærende at understrege i teorien, hvilke begreber de forskellige teoretikere benytter, for at undgå forvirring og sammenblanding i analysen. Endvidere kan teorien benyttes som et opslagsværk, hvor begreberne hurtigt er at finde, hvis dette bliver aktuelt under læsningen af specialet. George Lakoff Lakoff har i samarbejde med den amerikanske professor Mark Johnson udarbejdet en teori om metaforer. Forfatterne skriver, at metaforen danner grundlaget for vores verdensopfattelse. Teorien omhandler, hvordan vi via metaforer forsøger at gøre abstrakte forhold konkrete. Metafor: The essence of metaphor is understanding and experiencing one kind of thing in terms of another 8. Metaforiske begreber: En sammensmeltning af metaforer og det menneskelige begrebssystem. Vi tænker i metaforer, og vi inddeler vores sprog og verdensopfattelse i metaforer oftest uden at være bevidste herom. Ud fra de forskellige metaforer strukturer vi vores sproglige handlinger. Forståelsesrammen, hvori vi udfører og omtaler adskillige emner, er herfor bestemt af den menneskelige metaforiske forståelse. Den menneskelige metaforiske forståelse: Denne udspringer af vores kulturelle forståelse. Den vestlige verden deler overordnet set samme kulturforståelse, hvorfor Lakoff og Johnsons metaforteori også er velegnet i en dansk politisk kontekst 9. The metaphor is not merely in the words we use it is in our very concept of an argument. The language of argument is not poetic, fanciful, or rhetorical; it is literal. We talk about arguments that way because we concieve of them that way and we act according to the way we conceive of things. 10 Lakoff og Johnson understreger, at i vores indirekte forståelse benytter vi os af ressourcerne fra den direkte forståelse. Dette indebærer ofte, at vi forstår én form for 8 Lakoff & Johnson, 2003: 5 9 Lakoff & Johnson, 2003: 5 ff 10 Lakoff & Johnson, 2003: 5 20

erfaring eller entitet ved at benytte en anden og konkret erfaring eller entitet. De aspekter, som er indlagt i vores begrebssystem, benyttes, når vi forstår en situation metaforisk og ikke-metaforisk. Årsagen hertil er, at [ ] we understand situations in terms of our conceptual system that we can understand statements using that system of concepts as being true, that is, as fitting or not fitting the situation as we understand it. 11 Sandhed: Sandhed er en funktion af vores begrebssystem. Eftersom vi forstår situationer ved hjælp af det menneskelige begrebssystem, kan metaforer være sande og falske. Lakoff og Johnson agiterer for, at vi forstår et udsagn i en aktuel situation som sand, når den måde, hvorpå vi forstår udsagnet stemmer overens med, hvordan vi forstår situationen 12. Det menneskelige begrebssystem er ikke objektivt, men det er heller ikke absolut subjektivt. Vi har ikke adgang til den hele sandhed (vores forståelse er delvis) eller til en absolut og betingelsesløs sandhed. Sandhed vil nemlig altid delvist afhænge af sammenhæng. Et udsagn rummer et objektivt element (der findes ikke en absolut objektivitet, men en slags objektivitet i forhold til en kulturs begrebssystem), som specificerer de betingelser, der gør den sand. Når man betragter sandhed ud fra Lakoff og Johnson, er det vigtigt at have in mente, at menneskets forståelse ikke er iboende. Der eksisterer ikke et absolut standpunkt, hvorfra absolutte objektive sandheder om verdenen kan hentes. Forfatterne bruger eksemplet om en stor sten og en bold. Bolden ligger imellem stenen og den person, der har kastet bolden. Vi i den vestlige verden vil sige, at bolden ligger foran stenen. Herved projicerer vi vores egen forside-bagside-orientering over på stenen. En sten har ikke en iboende forside eller bagside, men vi tildeler den en ud fra vores eget forståelsesapparat. Til forskel fra vores orienteringsforståelse vil Hausafolket opfatte bolden som værende bag ved stenen 13. Teorien om betydning og teorien om sandhed baserer Lakoff og Johnson på en teori om forståelse, der betyder, at metaforerne er forståelsesredskaber, som bor i vores begrebssystem og har derfor minimalt lidt at gøre med en objektiv virkelighed, hvis en sådan eksisterer: The fact that our conceptual system is inherently metaphorical, the fact that we understand the world, think, and function in metaphorical terms, and the fact that metaphors can not merely be understood but 11 Lakoff & Johnson, 2003: 179 12 Lakoff & Johnson, 2003: 179 13 Lakoff & Johnson, 2003: 160 21

3. TEORI can be meaningful and true as well these facts all suggest that an adequate account of meaning and truth can only be based on understanding. 14 Politisk usandhed/løgn: Troværdighed er en af grundpillerne for politisk succes, og opdages det, at en politiker eller et parti benytter for megen spin eller propaganda, kan konsekvenserne meget vel blive store. Dog eksisterer der en vigtig forskel i en politisk løgn: En politiker kan nemlig godt sige en usandhed i politik og blive tilgivet af befolkningen, men det kræver, at befolkningen tror, politikeren selv troede, han talte sandt. Har politikeren ikke styr på fakta, kan det skade opfattelsen af ham som dygtig og kompetent. Men politikerens troværdighed kan stadig være intakt. Hvis en politiker derimod lyver med fuldt overlæg og bliver taget i det, der kaldes betrayel of trust, er skaden sket. Troværdigheden er røget, og med den følger folkets opbakning og den politiske karriere med stor sandsynlighed Tamilsagen og den nuværende regerings forskellige løftebrud er i Danmark eksempler på dette 15. Erfaringsbaseret syntese: En fusion af objektivitet og subjektivitet: [ ] it is thus imaginative rationality 16. Vores tænkning er hovedsageligt metaforisk, og når vi ræsonnerer, omfatter det metaforiske følge- og fornuftslutninger: Almindelig rationalitet er fantasifuld af natur. Vores begrebssystem har rødder i vores uafbrudte afprøvning af erfaringer, som vi gør i vores fysiske og kulturelle omgivelser. Vi forstår verden igennem vores interaktioner med den. Objektivitet bliver altså redefineret. Erfaringsbasering indbefatter objektivitet, hvor man kan hæve sig over individuelle fordomme både på et værdi- og vidensniveau. Men til forskel fra en objektiv tilgang, så forudsætter den erfaringsbaserede syntese ikke en absolut og universel synsvinkel. Teorien passer særligt godt til en politisk analyse, fordi: It views this interaction with the environment as involving mutual change. You cannot function within the environment without changing it or being changed by it. 17 Teorien er dynamisk, ligesom den politiske verden. Politiske metaforer skjuler, ligesom alle andre metaforer, aspekter ved virkeligheden 18. 14 Lakoff & Johnson, 2003: 184 15 Lakoff, 2004: 76 16 Lakoff & Johnson, 2003: 193 17 Lakoff & Johnson, 2003: 230 18 Lakoff & Johnson, 2003: 237 22