indtryk Københavns Tekniske Skoles personaleblad Nr. 43 Oktober 2009 Mere af denne slags Bertel Haarder indvier Flextek-lokalet Kæft, trit og retning-disciplin 31 tømrerlærlinge på skole i Tyskland Htx udklækker iværksættere Tre studenter går målrettet efter drømmen www.kts.dk1
Det vil vi i 2010 indtryk 3 : 4 : 6 : 8 : 10 : 12 : 14 : 16 : 18 : 22 : 23 : 24 : Indtryk er Københavns Tekniske Skoles medarbejderblad. Det trykkes i 1025 eksemplarer. Trykkeri : Rosenberg Bogtryk, Ballerup Ansvarshavende redaktør Direktør : Mogens Nielsen Direkte : 3586 3535 Mobil : 4038 0651 Mail : mon@kts.dk Leder : Det vil vi i 2010 Virksomhedsplan 2010 direktion til medarbejdermøde på Brønderslev Allé Bertel Haarder indvier Flextek-lokalet Tømrerelever i Tyskland Elevernes advokater sektorvejlederne i UU-København KTS sætter Uganda i gang Kort nyt Turen går til Kiev! Htx udklækker iværksættere Personaleforeningen : Tur til Frilandsmuseet 21 nye mediegrafikere Invitation til Julefest Indtryk bliver fordelt til alle ansatte på Københavns Tekniske Skole. Desuden bliver det sendt til skolens samarbejdspartnere, udvalgte dag- og ugeaviser samt relevante fagblade. Man vil også kunne finde en pdf-udgave af personalebladet på skolens hjemmeside på adressen : www.kts.dk/ omkts/personaleblad. Redaktør Theresa Vind Direkte : 3586 3553 Mobil : 2146 4853 Mail : tvi@kts.dk Deadline for indlevering af materiale til næste nummer er fredag den 20. november. Udkommer den 9. december. Send materialet til tvi@kts.dk Mediegrafiker GrafiSKP : Maija Hejgaard Forsidefoto : Ole Bo Jensen» Vi mener, at alle opgaver og elevstøttefunktioner skal kunne rummes i de allerede eksisterende medarbejderfunktioner altså den eksemplariske lærer, den «dygtige uddannelsesleder og den effektive vejleder. Af vicedirektør Flemming Brandt KTS virksomhedsplan for 2010 er netop udkommet, og i den forbindelse har direktionen været rundt på alle skoleafdelinger til medarbejdermøder for at informere om indholdet i VP 2010. Igen i år sætter direktionen på KTS en række initiativer i gang, som skal sikre skolens udvikling fremadrettet. Initiativerne er blandt andet blevet til på baggrund af de møder, vi havde med alle skoleområderne i foråret, drøftelser med Undervisningsministeriet samt en generel analyse af markedsudviklingen. VP 2010 består derfor af direktionens initiativer samt af skoleområdernes bidrag til, hvordan de vil løse de opgaver, direktionen har stillet. Flere elever mindre frafald Den største udfordring, vi står overfor, er, at vi skal uddanne flere unge til erhvervslivet. På erhvervsuddannelserne ses en stadig større spredning fagligt, socialt og kulturelt i elevindtaget. Tendensen er, at der både er flere elever med en studentereksamen og flere fagligt svage elever blandt ansøgerne. Hertil kommer, at stadig flere elever med anden etnisk oprindelse ønsker at tage en uddannelse på KTS. Vi glæder os over mangfoldigheden i elevindtaget, men erkender samtidig, at så forskellige elevgrupper kræver mange ressourcer. Samtidig oplever vi et fortsat stort frafald på vore grundforløb. Tal fra UVM viser, at 28 procent af de elever, der påbegyndte grundforløb på KTS i 3. kvartal af 2008, efter seks måneder havde afbrudt deres uddannelse uden valg af ny erhvervsuddannelse. På landsplan er tallet 16 procent. På denne baggrund screenes alle grundforløbselever på KTS fra og med august 2009 i deres færdigheder i matematik og dansk med henblik på at øge skolens viden om, hvilke elever der søger vores grundforløb. Dataindsamlingen bruges desuden som inspiration til 1) at udvikle nye og målrettede grundforløbspakker, 2) at udvikle lærerkomptencerne og 3) til nye former for undervisnings- og opgavedifferentiering. Den enkelte elev skal i videst mulige omfang udfordres i relation til både behov, evner og ambitioner. Ligeledes tilbyder KTS en praktikmentorordning til alle grundforløbselever med indvandrerbaggrund. Støtten gives individuelt i forbindelse med elevens eget praktikpladsopsøgende arbejde. Vi stiller i øvrigt krav om, at alle elever uden praktikplads deltager i valgfaget praktikpladssøgning. Mere nærvær i lærerrollen I den pædagogiske situation er læreren den centrale aktør med afgørende betydning for eleven. I dag er der en række nye elevstøttefunktioner i den pædagogiske indsats, blandt andet kontaktlærere, mentorer, psykologer og socialrådgivere. Hvis der ikke er en helt klar opgave- og ansvarsfordeling mellem disse aktører, er der risiko for, at lærerrollen mister sin bredde. Eleven vil mangle oplevelsen af at have en betydende voksen i sit uddannelsesforløb. Vores mål er derfor at etablere serviceog rådgivningsfunktioner, som lærerne kan trække på i deres vurdering af elevernes behov. Vi mener, at alle opgaver og elevstøttefunktioner skal kunne rummes i de allerede eksisterende medarbejderfunktioner, altså den eksemplariske lærer, den dygtige uddannelsesleder og den effektive vejleder. EGU-center Direktionen ønsker, at KTS i samarbejde med TEC leverer den skolebaserede del af hovedstadskommunernes EGU-forløb (Erhvervsfaglig GrundUddannelse), mens kommunerne selv skal sikre praktikpladserne. Vores mål er, at EGU-aktiviteten på KTS er fordoblet næste år. Samarbejdet med TEC er begrundet i, at vi dermed kan give kommunerne et samlet tilbud, der dækker hele behovet i forbindelse med den forventede øgede EGUaktivitet de kommende år. Opfølgning Den samlede virksomhedsplan er blevet sendt ud til alle medarbejdere i en såkaldt pixiudgave, der highlighter alle KTS indsatsområder. Den ligger desuden i sin fulde længde på skolens hjemmeside. På side 4-5 i dette nummer af Indtryk kan du læse mere om både de lokale og globale initiativer. Direktionen ser frem til et udviklende skoleår, og til de tilbagemeldinger, vi løbende vil få fra skoleområderne som opfølgning på målene i virksomhedsplanen. Tak til alle medarbejdere for indsatsen i forbindelse med at udarbejde VP 2010 og for bestræbelserne for at leve op til vores fælles mål. 3
FAKTA Hvert skoleområde har i VP 2010 beskrevet en handleplan, hvor følgende indsatsområder indgår : Flere elever Mindre frafald Flere på introduktions- og brobygningsforløb Styrke virksomhedskontakten Større elevtilfredshed og større medarbejdertilfredshed Desuden er skoleområderne blevet bedt om at prioritere tre fokusområder:» De fælles værdier er grundlaget for, at vi kan arbejde videre. De definerer vores roller, hvad det «er, vi skal arbejde med og hvad det er, der skal være i fokus. Differentieret tilbud til alle der kan og vil hos os når du i mål Skabe større værdi i uddannelsen vi giver dine drømme ben at gå på I spidsen for den pædagogiske udvikling pædagogik der virker Virksomhedsplan 2010 direktionen til medarbejdermøde på Brønderslev Allé I september måned udkom KTS virksomhedsplan for 2010, som alle skoleområder har bidraget til. I den forbindelsen har direktionen været til medarbejdermøde på alle adresser. Indtryks udsendte var med på Brønderslev Allé Af Theresa Vind komme fra nogle af de lokale midler til lærerkomptetenceudvikling. Derefter blev de øvrige punkter gennemgået : Organisering og professionalisering af markedsføring, Stab1 fra drift til udvikling samt de bygningsmæssige forhold og -tilpasninger. Medarbejderne på Brønderslev Allé fik herefter mulighed for at stille uddybende spørgsmål. Dem var der ikke mange af kun et enkelt, der gik på puljen til lærerkompetenceudviklingen. Hertil svarede Flemming Brandt ganske klart : Der er for så vidt ingen grænser. Men man kan ikke bruge penge fra puljen til at købe nyt udstyr. Derimod kan I bruge dem på at tage et kursus i det nye udstyr. Vicedirektør Flemming Brandt fortalte i sin indledende tale om formålet med besøgene : Samtlige medarbejdere skal være bekendt med direktionens tiltag samt virksomhedsplanen for 2010 for eget område. Samtidig får I mulighed for at stille os opklarende spørgsmål, forklarede han. Direktionens ønsker blandt andet mere nærvær i lærerrollen. Flemming Brandt uddybede : I januar måned var direktionen på besøg i samtlige skoleområder. Vi fik en god fornemmelse af, hvordan jeres hverdag fungerer. Punkterne, vi har bedt jer lave handleplaner for i virksomhedsplanen i år, er blandt andet blevet til ud fra disse besøg. Lige nu er situationen den, at der er for mange tiltag i gang, som lærerne skal arbejde med, eksempelvis kontaktlærerordningen, mentorordningen og psykologordningen. Det er alle sammen rigtigt gode tiltag, men det betyder, at læreren får for mange funktioner. Vi ønsker, at læreren skal tættere på eleverne. Det betyder blandt andet, at den samme lærer skal have den samme klasse i så lang tid som muligt. Vi vil nedsætte en gruppe, der skal undersøge og analysere med henblik på at få de gode og konkrete idéer til at gøre lærerrollen mere simpel og bedre. Direktionens initiativer Derefter fortalte Flemming Brandt om planerne for at etablere et EGU-center (Erhvervsfaglig GrundUddannelse) i samarbejde med Teknisk Erhvervsskolecenter, TEC, hvor begge skoler leverer den skolebaserede del, mens kommunerne sikrer praktikpladserne. Et tredje tiltag fra direktionen er en organisering af den pædagogiske udvikling, der blandt andet omfatter en revitalisering af FUL-organisationen (Forsøg, Udvikling, Læring) og en strategisk lærerkompetenceudvikling. Til sidstnævnte skal der etableres en central pulje, hvor pengene skal Lokale initiativer Inspektør på Brønderslev Allé Steen Gormsen Hansen overtog scenen, og gennemgik skoleområdets bidrag til virksomhedsplanen. Han lagde især vægt på, at KTS værdigrundlag skal omsættes til konkrete lokale tiltag : De fælles værdier er grundlaget for, at vi kan arbejde videre. De definerer vores roller, hvad det er, vi skal arbejde med og hvad det er, der skal være i fokus. Får vi styr på dem i løbet af dette skoleår, vil det sprede sig positivt til resten af indsatsområderne i virksomhedsplanen, mente Steen Gormsen, der løftede sløret for, at et af de centrale punkter er, at den enkelte lærer skal tættere på sine elever : De skal være mere synlige, og vi vil i første omgang oprette grupper på Facebook, hvor der vil være mulighed for både dialog, kalenderfunktioner og andre generelle informationer, fortalte Steen Gormsen. Virksomhedsplanen 2010 kan læses på skolens hjemmeside : www.kts.dk 4 5
» Vi skal optimere vores samarbejde med industrien. Det her er et skridt i den rigtige retning og åbner nye «perspektiver for begge parter. For os betyder det, at vi nu er hele Sjællands førende uddannelsessted. Bertel Haarder indvier Flextek-lokalet Der var fulde huse på skoleafdelingen på Tuborgvej, da undervisningsminister Bertel Haarder den 28. september klippede snoren og dermed indviede det nye Flextek-lokale på afdelingen for maskin og værktøj Af Theresa Vind KTS har indgået en to-årig aftale med firmaet Flextek. For Flextek betyder det, at de nu har fået et nyt showroom på Sjælland, for KTS, at vi kan tilbyde lærlinge og efteruddannelseskursister udfordringer på højde med de løsninger, som de kan støde på ude i virksomhederne, når der investeres der. For begge parters vedkommende er der fokus på at tiltrække unge mennesker til metalindustrien. Det nye lokale indeholder bl. a. en CNC-styret OKUMA LB3000-M-Y-C-1000 drejebænk med roterende værktøjer, en robot og et 5-akset bearbejdsningscenter samt otte simuleringspulte. Kvalitetstegn Det er et kvalitetstegn for KTS, at en virksomhed som Flextek stiller maskiner til rådighed for skolen, og lige så omvendt, indledte Bertel Haarder sin tale. Han lagde desuden vægt på det positive i samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og det private erhvervsliv, og benyttede samtidig lejligheden til at få fokus på praktikpladssituationen, idet flere spydspidser inden for branchen også deltog i åbningen : Der er så meget godt at sige om de danske erhvervsuddannelser, men så få, der for tiden, melder sig til dem, blandt andet på grund af manglen på praktikpladser. Det er landets store udfordring, og det problem kan kun løses i samarbejdet mellem virksomhederne og skolerne. Vi skal have mere samarbejde af denne slags, sagde undervisningsministeren. Derefter blev snoren klippet, og hr. Haarder fik, under kyndig vejledning af Flexteks Jesper Mickelborg, startet alle maskinerne. Sjællands førende uddannelsessted Inspektør på skoleafdelingen på Tuborgvej, Flemming Nyvang Petersen, var dagens stolte mand : Vi skal optimere vores samarbejde med industrien. Det her er et skridt i den rigtige retning og åbner nye perspektiver for begge parter. For os betyder det, at vi nu er hele Sjællands førende uddannelsessted. Ikke kun på lærlingeuddannelserne, men også på voksenuddannelse, AMU-kurser og som partner for virksomheder i området, der ønsker skræddersyede kursusforløb, fortalte han. Bertel Haarder fik med stor begejstring startet maskinerne Foto : Ole Bo Jensen 6 7
» Men det var faktisk helt ok, at vi blev sat til at rydde op, for det var rigtigt motiverende at møde ind om morgen- «en til et helt rent lokale. Det gjorde på en måde, at man fik rigtig meget lyst til at lave noget. Tømrerelever i Tyskland 31 tømrerelever på Tæbyvej tog tre af det seks uger lange 4. hovedforløb i byen Biberach i Tyskland. Her lærte de foruden nye opsnøringsteknikker også en disciplin, som de aldrig har oplevet før. Det motiverede dem til at lære, siger de Af Theresa Vind 31 spændte tømrerlærlinge tog i september måned afsked med Tæbyvej og Danmark i tre uger. Sammen med faglærerne Michael Vegge og Leif Dyhrberg blev de installeret på Komptetenzzentrum Holzbau & Ausbau i byen Biberach tæt på München. Turen var et CIRIUS-støttet Leonardoprojekt, der havde til formål at vise eleverne, at der er andre måder at lave tingene på i deres fag, end de plejer. I dette tilfælde tog de tre af deres seks uger lange 4. hovedforløb på skolen i Tyskland, hvor de lærte nye opsnøringsteknikker, det vil for eksempel sige andre måde at skære tømmer på, for at det passer i en tagkonstruktion. Skolen i Biberach består dels af en skole, der uddanner tømrere, og dels af et kompetencecenter, der er specialiseret i at efteruddanne svende/mestre i energibesparende konstruktioner hvor fem lærere fra Tæbyvej allerede har været af sted på efteruddannelse. Tysk disciplin og disciplinerede elever Det var dengang 3. hovedforløbselever, der blev tilbudt at tage af sted, og interessen var så overvældende, at man ud over faglærer Michael Vegge også sendte timelærer Leif Dyhrberg. På den måde kunne de oprette to klasser for de danske elever. Det var tre inspirerende uger dernede, men jeg var også godt træt, da jeg vendte hjem igen. Man er jo på hele tiden, fortæller Michael efter hjemkomsten, og fortsætter : Jeg tror, at alle vores elever har været glade for opholdet i Tyskland. De har lært en masse, ikke mindst den tyske disciplin. Efter arbejdsdagen var værkstederne pinligt rene og det var eleverne selv, der havde ryddet op. Ligesom de også blev sat til at feje gårdspladsen, rense det lille springvand foran skolen og så videre. Der er ikke så meget pjat med de tyske lærere. It s my way or the highway dernede. Tyske lærere er ikke vant til at få stillet så mange spørgsmål til deres undervisning. Og vores elever er omvendt vant til altid at sætte spørgsmålstegn ved det, de skal lave. Hvorfor skal vi lave det eller hvorfor skal det gøres sådan. Men vores elever lærte det faktisk hurtigt. Og de fik da også ros fra lærerne dernede, så de kan godt være stolte, fortæller han. Eleverne fik på de tre uger blandt andet bygget et hus, der skal bruges som toilet og puslerum på en af de lokale legepladser. Fagligt udgangspunkt Simon Rasmussen, 20 år, Christian Andersen, 20 år og Heino Fly på 19 år er tre af de 31 elever, der var af sted. De er alle glade for at have været af sted, ville ikke være oplevelsen foruden og er alle tre enige om, at deres faglighed er blevet styrket efter opholdet : Vi lærte blandt andet at strege op på en anden måde, end vi plejer. Det er forholdsvis simple metoder, vi lærte. Hvor vi for eksempel bruger otte streger, så bruger de fire. Problemet er, at alt deres træ er høvlet, det er snorlige og det er det ikke i Danmark, så det er desværre begrænset, hvad vi kan afprøve af nye metoder her og nu, fortæller Simon. Samtidig var det fedt at være så mange af sted. Vi oplevede et fællesskab og et sammenhold, vi ikke er vant til, indskyder Christian. Og netop sammenholdet blev blandt andet styrket ved de lange arbejdsdage og indholdet i dagene : Vi arbejdede fra 7.30 til 16.30 kun afbrudt af en frokostpause. Det var nogle lange dage. Til gengæld har tyskerne ikke så meget teori som os. Herhjemme har vi tegning cirka hver anden dag; i Tyskland lavede vi praktisk arbejde i værkstedet stort set hver dag. Det var rigtig fedt, fortæller Heino, der bliver afbrudt af Simon : Der var kæft, trit og retning-disciplin, men med humor. Vi kunne godt joke med lærerne også. Og så lignede vores værksted et laboratorium inden vi forlod det om eftermiddagen. Men det var faktisk helt ok, at vi blev sat til at rydde op, for det var rigtigt motiverende at møde ind om morgenen til et helt rent lokale. Det gjorde på en måde, at man fik rigtig meget lyst til at lave noget. 'No regrets' De tre elever fortryder ingenting, siger de. De tre uger i Tyskland var lang tid at være væk hjemmefra, men bød på oplevelser både fagligt og personligt som de ikke ville være foruden. Faglærer Michael Vegge ærgrer sig over, at det ikke er et tilbud, skoleafdelingen på Tæbyvej kan tilbyde alle elever på 4. hovedforløb : Vi skal søge CIRIUS igen, hvis vi skal derned. Det er ærgerligt, for rygtet spredes herude, og der er mange elever, der gerne vil afsted på samme tur, når de når 4. hovedforløb. Uddannelsesleder Henrik Dahlgreen har imidlertid nye projekter i støbeskeen, men holder indtil videre kortene tæt ind til kroppen : Lige nu og her skal vi evaluere forløbet og fastholde de gode relationer, vi har med skolen i Biberach. Det kan sagtens udvikle sig til et nyt og spændende projekt i fremtiden, afslutter han. FAKTA Leonardo da Vinci er EUs program for erhvervsrettet uddannelse, både grunduddannelse og efter- og videreuddannelse. Leonardo da Vinci er et mobilitetsprojekt under CIRIUS, der er en statslig styrelse for uddannelser og læringsmiljøer. CIRIUS er en institution i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Som styrelse bidrager CIRIUS til at styrke Danmarks position i det globale samfund ved at fremme uddannelsernes internationalisering, interkulturel forståelse, integration og globalt udsyn. KTS aftale med skolen i Biberach indebar desuden, at 19 tyske tømrersvende i foråret var på udveksling i tre uger på skolen på Tæbyvej. 8 9
Elevernes advokater UU-København har som det eneste UU-center tilknyttet en gruppe af uafhængige sektorvejledere. KTS Bo Hørslev Petersen og Morten Aagaard er en del af denne gruppe, hvis formål er at have særlig fokus på frafaldstruede elever Af Theresa Vind Der er pt. syv sektorvejledere i UU-København. De er uafhængige, det vil sige, deres opgave er ikke at få de unge til at søge ind på den uddannelsesinstitution, de kommer fra. Derimod skal vejlederne bruge deres viden og kompetencer til at hjælpe den unge bedst muligt gennem eller i gang med en ungdomsuddannelse. De syv sektorvejledere er frikøbte fra deres daglige arbejde af UU-København, og er på kontoret i Korsgade en til to gange om ugen. Man kan kalde det en meget stor fordel for hele ungdomsuddannelsessystemet i København, at denne enhed er oprettet. Vi er hele tiden opdateret i forhold til nye tiltag, regler og love. Og den viden kan vi give videre både her i Korsgade og på vores respektive arbejdspladser, forklarer Morten Aagaard, der til dagligt er vejleder på KTS skoleafdeling på Rebslagervej. Samtidig har vi et meget tæt samarbejde, og kan meget hurtigt overtage hinandens relationer til en pågældende elev, tilføjer Rie Rohde, der er vejleder på Hotel- og Restaurantskolen, og fortsætter : Vi er et godt bindeled mellem UU og skolerne, fordi vi netop kender eleverne. Sektorvejlederens arbejde Sektorvejlederne mødes altid om tirsdagen i Korsgade. Her starter dagen med et fast morgenmøde med afdelingschef Lena Kiersgaard. Derpå bliver der tjekket op på aftaler med UU-vejledere, og resten af dagen er der åben vejledning i huset. Nogle har på forhånd lavet aftaler, andre kommer ind fra gaden. UU-vejledningen følger elever fra 6. klasse til og med det fyldte 25. år forudsat de ikke er i gang med en uddannelse. Men det er ikke kun kontaktlærerne på erhvervsskolerne, der sender elever herind. Vi får også besøg af mange unge mennesker, der er henvist fra jobcentrene. Også selvom de har en studentereksamen, lyder det fra Bo Hørslev Petersen, der til daglig er vejleder på htx, Sukkertoppen. Fokus på succeserne Det kan umiddelbart lyde som et psykisk hårdt arbejde kun at have med utilpassede elever med store problemer at gøre. Det er i hvert fald fordommen. Men sådan oplever sektorvejlederne det langt fra. De brænder for deres arbejde, og netop det, at de er med til at gøre en forskel for et andet menneske, får det hele til at hænge sammen i arbejdsdagen. Vi har rigtig mange succeser i hverdagen, fortæller Ulrik, der er vejleder i specialteamet i folkeskolerne især med fokus på ADHD-elever. Vi er med til at udvikle et menneske, hjælpe det til at træffe nogle afgørende valg og hjælpe dem et skridt på vejen. Et bedre arbejde findes ikke i min forestillingsverden, fortæller han. Vores daglige arbejde balancerer jo hele tiden mellem omsorg og kontrol, indskyder Helle Nørgaard Rasmussen, der er vejleder hos SOSU-København. Det skal dog helst opfattes som omsorg, smiler hun. Unikt samarbejde Det, at sektorvejlederne kender hinanden og hinandens kompetencer så godt, gør, at de kan bruge hinanden på kryds og tværs. Hvis jeg for eksempel sidder med en elev, der har en diagnose på ADHD, kan jeg lige ringe til Ulrik og få gode råd eller henvise eleven til ham. Samtidig kan jeg også meget hurtigt fortælle Ulrik om den pågældende elev, så begge er forberedt, fortæller Rie. Vores netværk er supergodt og giver mange muligheder. Det er en kæmpe fordel for ungdomsuddannelserne, at vi er her, er alle enige om : Vi er gennemførselvejledere. Det vil sige, at vores job er, at få eleverne til at gennemføre en ungdomsuddannelse. No matter what! En ung mand får vejledning af Morten Aagaard Foto : Theresa Vind De syv sektorvejledere er : Claus Krüger, Niels Brock Rie Rohde, Hotel- og Restaurantskolen Morten Aagaard, KTS Bo Hørslev Petersen, KTS Steen Nielsson, TEC Helle Nørgaard Rasmussen, SOSU Annemarie Lübben, TEC (mangler på foto) 10 FAKTA Sektorvejlederne er samarbejds- og sparringspartnere til UU-vejlederne. De er desuden netværkskabere til kontaktlærere og vejledere. De samarbejder med UU-vejlederne om de unge, når der er brug for samtaler vedrørende eksempelvis frafald, omvalg eller et besøg på en ungdomsuddannelse inden indmeldelse. De deltager også i udviklings- og fokusgrupper internt i UU for at udbrede ungdomsuddannelsernes syn på nye tiltag inden for vejledning. 11
» Projektet begyndte som et system- og eksportprojekt til Uganda, men efterhånden som det har taget form, har andre afrikanske stater også vist interesse. Derfor var repræsentanter fra Rwanda, Ghana, Tanzania og Kenya i forrige uge inviteret til Københavns Tekniske «Skole på Tæbyvej for at se nærmere på forholdene og for at høre mere om projektet. KTS sætter Uganda i gang Et banebrydende projekt mellem Københavns Tekniske Skole og Uganda, har længe været i støbeskeen. Nu er projektet ved at tage form og i 2010 håber skolen at kunne påbegynde projektet, der skal sætte gang i skoleudvikling af bygge- og anlægsuddannelser i Uganda Af Christian Valsted, Rødovre Lokal Nyt De har store planer på bedding på Københavns Tekniske Skole på Tæbyvej. Skolen har i længere tid arbejdet med et projekt, der skal sætte gang i skoleudviklingen i Uganda inden for bygge- og anlægsbranchen. Helt præcist vil skolen, i stedet for at sende penge til Uganda, sende viden. Lige siden 2007 har vi haft en idé om, at skolen kunne yde mere end at sende penge til Uganda. Vi indså, at viden ville række længere end penge, derfor startede vi det her projekt, der forhåbentlig kan påbegyndes i 2010, siger Benny Mistry, der er underviser og projektkoordinator på Københavns Tekniske Skole på Tæbyvej. Skolen vil løfte Ugandas skolesystem op på et højere niveau og derfor har KTS siden 2007 arbejdet tæt sammen med Bobi Community Polytechnic, som er en tømrer-, murer- og snedkerskole i det nordlige Uganda, om at viderebringe KTS viden inden for bygge- og anlægsbranchen. Skolen har nogle her-og-nu behov og dem vil vi selvfølgelig imødekomme, men planen er, at vi ikke bare laver noget der gavner på kort sigt, men rækker fremover, siger inspektør på Københavns Tekniske Skole, Ole Rømer. Fire faser KTS vil gøre Bobi Community Polytechnic i Uganda til højborgen i skoleudviklingen inden for bygge- og anlægsbranchen. Vi vil opkvalificere en medarbejdergruppe på Bobi Community Polytechnic i Uganda, som er på højde med den vi har her på Tæbyvej. Det er et stort mål, men hvor der er vilje, er der også en vej, siger Ole Rømer. Projektet starter, hvis alt går vel, i 2010 og varer efterfølgende i tre år. Projektet er delt op i fire faser, hvor første fase vil være en undersøgende fase. Vi starter med at sende en delegation til Uganda. Her vil vi se, hvilke faciliteter Bobi Community Polytechnic har. Det er utrolig vigtigt, at der er strøm, vand og andre nødvendige faciliteter. Hvis ikke disse ting er i orden, så kan vi ikke påbegynde projektet, forklarer Ole Rømer og tilføjer : Det er især vigtigt, at der er en ordentlig strømforsyning. Der er dog sat penge af til lige netop det projekt, så det glæder vi os til at se, fortæller Ole Rømer. Næste fase i projektet bliver en planlægnings- og udviklingsfase. Her vil repræsentanter fra skolen i Uganda besøge KTS på Tæbyvej for at gennemgå et seks ugers undervisningsforløb. Vi har planlagt et totalprogram, hvor seks repræsentanter fra Uganda kommer op til os og lærer en masse ting om demokrati og hvordan man underviser, siger projektkoordinator Benny Mistry. Tredje fase i projektet bliver en såkaldt handlingsfase. Hvis alt går efter planen, så vil der i denne fase blive fragtet maskiner, lærebøger, manualer, It-udstyr og værktøj til Uganda. Sidste led i projektet bliver en etableringsfase. Tre repræsentanter fra KTS vil være tilknyttet Bobi Community Polytechnic i 1½ år og hjælpe til, så alt går, som det skal. Projektet skal være bæredygtigt. Skolen skal jo også fortsætte, når vi rejser hjem, siger Benny Mistry. Andre lande Projektet begyndte som et system- og eksportprojekt til Uganda, men efterhånden som det har taget form, har andre afrikanske stater også vist interesse. Derfor var repræsentanter fra Rwanda, Ghana, Tanzania og Kenya i forrige uge inviteret til Københavns Tekniske Skole på Tæbyvej for at se nærmere på forholdene og for at høre mere om projektet. Det er utrolig interessant, at andre afrikanske lande også synes godt om idéen. Foreløbig er Uganda vores pilotprojekt, men vi er ikke afvisende overfor, at andre lande kan komme indover projektet, tværtimod, siger Ole Rømer, der samtidig slår fast, at uddannelsen af danske håndværkere stadig har første prioritet. Hvis vi kan være med til at hjælpe andre lande med at udvikle et uddannelsessystem, så holder vi os ikke tilbage. Vi kan ikke redde alle, men vi kan hjælpe med viden og uddannelse og det er nøglen, slutter Ole Rømer. Københavns Tekniske Skole på Tæbyvej sender viden og ikke penge til Afrika. Skolen har i længere tid arbejdet tæt sammen med Bobi Community Polytechnic i Uganda om et banebrydende projekt. Projektet er nu ved at tage form og i 2010 håber skolen, at kunne påbegynde projektet, der skal sætte gang i skoleudvikling af bygge- og anlægsuddannelser i Uganda. Foto Brian Poulsen. Rødovre Lokal Nyt 12 13
Kort nyt Nye ansatte og fratrædelser Nye ansatte Brønderslev Allé Henning Serritslev, uddannelsesleder pr. 01.08.09 Jens Ingevall, uddannelsesleder pr. 14.09.09 Glostrup Bjarne Kristensen, ejendomshåndværker pr. 17.08.09 Jan Larsen, faglærer pr. 14.09.09 Kim Nicolai Thorsen, faglærer pr. 01.08.09 Per Mundberg Sørensen, faglærer pr. 01.09.09 Per Frøkjær Abildblomst, faglærer pr. 05.08.09 Herlev John Andersen, værkstedsassistent pr. 01.11.09 Kim Bengtsson, SKP-instruktør pr. 01.10.09 Lars Nilsson, SKP-instruktør pr. 14.09.09 Julius Thomsens Gade Heidi Cramer Johansen, SKP-instruktør pr. 01.08.09 Jesper Bolo Petersen, faglærer pr. 01.08.09 Kongedybet Katrine Charlotte Enevoldsen, faglærer pr. 27.07.09 Nye svende Mestre, familier, kærester, venner og skolens personale var mødt talstærkt frem ved de festlige efterårsreceptioner for de nye svende inden for murer-, struktør- og ejendomsserviceteknikerfaget i Glostrup. Der blev uddelt rosende ord og klapsalver, da ikke mindre end fire murersvende modtog sølvmedaljer for deres afsluttende svendeprøve og tolv murersvende ros ud af et hold på 56 elever. På ejendomsserviceteknikerholdet var der også god grund til at fejre dagen med manér, idet hele fem nyudlærte ud af et hold på 13 elever modtog ros for deres svendeprøve. Carsten Lindbo, Glostrup Tre KTS-elever fik sølv ved den årlige uddeling af ML-priserne Trods omlægning af trafikken og anden røre i det københavnske bybillede på grund af præsident Barack Obamas besøg i byen, havde cirka 350 personer alligevel fundet vej til Den Sorte Diamant den 2. oktober. Her blev ML-prisen (Metalindustriens Lærlingeudvalgs Pris) uddelt for syvende gang i træk. I blandt de 38 modtagere fra hele landet, var tre af dem industriteknikere fra KTS. Kevin Robert Klejn, Sofie Stoltze Malling (billedet) og Juan Madrid Lainez fik alle tre karakteren 12 ved deres svendeprøver. De er blevet indstillet til prisen af skolen og deres praktikvirksomhed. For at komme i betragtning til at modtage prisen, skal man desuden have udmærket sig som en god kollega og samarbejdspartner. Årets talere ved prisoverrækkelsen var undervisningsminister Bertel Haarder, direktør Lars Goldschmidt, DI organisation for erhvervslivet og Forbundsformand Thorkild Jensen, Dansk Metal. Ud over de tre sølvmedaljer, der gik til KTS tidligere elever, fik 30 nyudlærte svende bronze, tre andre sølv og to guld. Tvi Et klenodie i det Københavnske bybillede genskabt Julius Thomsens Gades historiske skilt TEKNISK SKO- LE, som hænger over hovedindgangen på skolebygningen, er blevet restaureret og fremtræder nu, som det tog sig ud, da det blev opsat helt tilbage i 30'erne. Den nænsomme restaurering har stået på i over en måned. Og her i efterårsferien kan resultatet af det møjsommelige arbejde ses. Lysene i skiltet er tændt igen og vil fremover lyse hver dag fra klokken 7 til 19. Det har været et omstændeligt arbejde. Alle lysstofrørene har været taget ned og er blevet renset og repareret. De manglende glasstykker er blevet genskabt, og der er kommet nyt pulver i rørene, herefter er de blevet pumpet op med gas og genmonteret på skiltet. Skiltet er istandsat af firmaet MEGAMEDIA, som med stor kvalitetssans og højt serviceniveau har genskabt den historiske stemningen i gadebilledet på Julius Thomsens Gade. Kim Larsen, inspektør, Julius Thomsens Gade Sukkertoppen Anders Munk Jensen, AC-lærer pr. 30.07.09 Henrik Sterner, AC-lærer pr. 01.08.09 Michael Karner Rubæk, AC-lærer pr. 30.07.09 Lars Nielsen, faglærer pr. 01.10.09 Robin Andersen, faglærer pr. 01.10.09 Tina Lindvig Sørensen, AC-lærer pr. 01.08.09 Tuborgvej Dorthe Conrad Eickstedt, faglærer pr. 01.10.09 Max Frederiksen, SKP-instruktør pr. 01.10.09 Morten Olsen, faglærer pr. 01.10.09 Tæbyvej Joen Hirsch Berghagen, faglærer pr. 01.10.09 Vibenhus Carina Estrup Jacobsen, kontorfuldmægtig pr. 15.08.09 Line Høyer Jørgensen, AC-lærer pr. 01.11.09 14 15 Fratrådte Bo Ransfort, Glostrup, pr. 14.08.09 Børge Nielsen, Tæbyvej pr. 31.08.09 Bjarne Lottrup, Rebslagervej pr. 31.07.09 Gitte Ellegaard Tæbyvej, pr 31.07.09 Joan Serritzlev, Sukkertoppen pr. 24.07.09 Leif Erik Ziebell Hansen, Rebslagervej pr. 30.09.09 Mogens Dam, Tæbyvej, pr. 30.09.09 Sarfraz Ghani, Tuborgvej, pr. 30.09.09 Susanne Posborg Brandt, Kongedybet, 30.09.09 Teddy Stantorp, Glostrup, pr. 30.09.09
Ukraines flag blafrer i vinden i Kiev Turen går til KIEV! Kiev har masser af attraktioner, der egner sig til studieture og turisme Man tager 58 teenagere, fem dage, en hovedstad i det tidligere Sovjetunionen, en meget begrænset pose penge, fem lærere og en ordentlig portion godt humør og gå-på-mod, ryster det hele godt og grundigt sammen og vupti, har man sig et styk formidabel studietur Det blev en uforglemmelig tur for både elever og lærere Af Pernille Frøling Ovenstående cocktail kunne måske få nogen til at miste pusten, og indrømmet, det krævede en hel del benarbejde og planlægning at komme af sted på, hvad der endte med at blive en uforglemmelig tur for både elever og lærere. Da årets htx-studieture skulle planlægges, havde nogen lyst til at søge østover og udforske den ukrainske hovedstad Kiev. Hvad der startede som en lidt vild idé, skulle siden vise sig at være en nå, ja, lidt vild, men god idé. Eftersom Kiev endnu ikke er blevet et af de klassiske rejsemål for studieture var det meget begrænset hjælp, der var at hente hos de rejsebureauer, der normalt arrangerer studieture, men med et par standhaftige forhandlere lykkedes det til sidst at indkøbe flybilletter og hotelophold. Der var helt berettiget en vis pionerånd at fornemme, da 2.Q og 2.P fra Sukkertoppen mødtes med de fem deltagende lærere i lufthavnen mandag morgen i uge 41, der er KTS htx-klassers traditionelle studietursuge. Luksusbiler og babuskaer Nogle timer senere befandt vi os midt i Kiev uden for vores hotel, der havde én stjerne en ukrainsk stjerne skal det lige siges. Men humøret var stadig godt, og hvad gør det, at badet ligger på gangen, rengøringen mildest talt er lettere mangelfuld, og udsigten er en byggegrund, når man er på opdagelsesrejse, og Kiev bare venter på at blive udforsket? Og udforsket og undersøgt blev byen så sandelig i de 3 ½ dage, vi var der. Kiev viste sig at være en meget spændende by, der har virkelig meget at byde på. I Kiev møder man en kultur og et folk, der repræsenterer både fortidens kommunistiske æra samt nutidens og fremtidens spæde demokrati og modernitet. Landets dystre fortid har sat sine spor, men europæisk kultur er også ved at sætte sit præg på byen på sin egen ukrainske måde. I gadebilledet ses store, nye luksusbiler og langbenede kvinder i tårnhøje stiletter side om side med gamle Ladaer og babuskaer, der sælger køkkenhavens sparsomme afgrøder. Forgyldte løgkupler og statuer af tidligere tiders helte er naboer til vestlige luksusbutikker, der imødekommer landets nyrige overklasses behov for at bruge penge. Tjernobyl Og så er der jo lige det med sproget meget få taler engelsk og alle skilte er på kyrillisk. Men hvad der umiddelbart kunne synes som en stor forhindring, viste sig snarere at blive et morsomt twist, der gjorde al færden i byen til en skæg gættekonkurrence, og overraskende hurtigt fik vi afkodet det kyrilliske sådan da. Kiev har masser af attraktioner, der egner sig til studieture og turisme; katedraler, klostre, museer, dybe metrostationer, sportsstadions, smukke udsigtssteder, interessant (ikke nødvendigvis køn) arkitektur, teatre og så selvfølgelig Tjernobylværket og den forladte by Pripyat, der ligger ca. 100 km uden for byen. Sidstnævnte viste sig at være en oplevelse ud over det sædvanlige for de elever, der var så heldige at opfylde aldersgrænsen for besøgende, som er på 18 år. Aldergrænsen for besøgende er indført for nylig, og skønt der ikke burde være nogen videre strålingsfare forbundet med et besøg, ønsker Ukraines regering altså ikke, at mindreårige deltager i ture til Tjernobyl og Pripyat. Medbragt parlør Prisniveauet er stadig lavt det er meget billigt at gå ud og spise, og en tur i den velfungerende metro koster den nette sum af 1,70 hryvnia, det svarer til en krone. Som alle andre storbyer har Kiev sine plattenslagere, men vi følte os trygge og oplevede ingen ubehagelige optrin. To elever var så uheldige at være ofre for lommetyve i metroen, men som en flok på 63 mennesker, der tydeligvis er turister, må det vist siges at være billigt sluppet i en storby. Ukrainerne er som udgangspunkt hverken videre smilende eller servicemindede, men hvis man som turist alligevel gør et par ubehjælpelige forsøg på at snakke ukrainsk efter sin medbragte parlør, tør de hurtigt op og vil gerne hjælpe en stakkels udlænding. KTS htx ere har været på deres første studietur til Kiev, men sikkert ikke deres sidste. Hvor turen går hen næste år? Tjaa London, Prag og Paris går nok aldrig af mode som studietursdestinationer, men man kan jo også overveje at tage sine elever med til et rejsemål, der ikke er på første side i rejsekatalogerne. Vi erfarede, at det var en stor succes at opleve et utraditionelt rejsemål sammen med vores elever, og den tidligere østblok slipper nok ikke for at få besøg fra Sukkertoppen igen i fremtiden. Deltagende lærere : Thomas Haack, Larry Martin, Claus Thøgersen, Jeppe Guldagger og Pernille Frøling, htx-sukkertoppen. Det er strålingen 150 meter fra reaktor 4, hvor ulykken skete i 1986. 3.55 er omkring den højeste måling vi foretog på hele turen 16 17
Er der noget, vi har lært på htx, så er det at tænke på nye og kreative måder, fortæller (fra venstre) Lasse Irmer, Yasrab Khan og Jamal Mir
» Ingen af os er født med en guldske i munden, og vi har ikke kunnet poste en masse penge i projektet. Men vi har til gengæld kunnet arbejde os frem. Når man virkelig brænder for noget, og tror på det, så er det ikke «et problem at skabe tid. Der arbejdes på højtryk for at få hjemmesiden rigtigt i luften til foråret. Den ligger dog allerede under udarbejdelse online nu på www.hairdesign.dk Htx udklækker iværksættere Tre unge mænd, der blev studenter på htx-sukkertoppen i 2008, blev så tændte på deres eksamensprojekt i iværksætterfaget innovation, at de i dag har ført projektet ud i livet og har startet deres eget firma. Hairdesign.dk forventes at gå i luften til foråret Af Theresa Vind En fredag aften tilbage i begyndelsen af 2008 skal tre gymnasieelever, Jamal Mir, Lasse Irmer og Yasrab Khan, i byen. De har alle tre en dårlig hårdag, og vil gerne styles lidt til aftenens fest. Men hvordan skal de klippes? Og hvor kan de hurtigt få en tid? De begynder med søgemaskinen Google. Her søger de efter frisurer, men der kommer ikke noget brugbart op. De søger også efter Brad Pitt, for hvem vil ikke gerne ligne ham? Heller ikke her har de held med at finde andet end modelfotos, der er gennemsyret af at have været en større tur gennem photoshop, at de ikke mener, det er realistisk, at de kan klippes som ham. Og sådan fortsætter fredag eftermiddag, indtil de får idéen : Vi laver vores egen hjemmeside, hvor forbrugerne kan få hjælp til at finde deres favoritfrisurer og den frisør, der kan klippe dem sådan. Vi ville skabe et produkt med værdi for forbrugerne frisørerne. Og så tog vi fat. Først fik vi skrevet idéerne ned hvilke fordele og ulemper stod vi overfor? Den største fordel var nok, at vores produkt ville have en enorm markedsføringsværdi for frisørerne. Dernæst om der overhovedet var et marked for vores produkt. Det var der helt sikkert, for vi ville i kontakt med samme målgruppe, som i forvejen er på nettet, det vil sige brugerne af arto.dk, dkbn.dk og facebook, fortæller Lasse. Jamal og Yasrab tager over : Så havde vi skitsen til vores eksamensprojekt i faget innovation, en eksamen, som kort fortalt går ud på at få idéer, skabe projekter ud af idéerne og bringe dem ud til salg og brug i samfundet. Vi brugte godt et halvt år på research var blandt ude hos lokale frisører for at undersøge markedet og få en masse gode råd. Eksamen gik godt : Vi fik tolv, fortæller de stolte. Og ikke nok med den gode karakter så fik vi også opfordringer til at gå videre med projektet fra lærerne på Sukkertoppen. Netværk er alfa omega Indtryks udsendte møder Jamal, Lasse og Yasrab i kontorfællesskabet for unge iværksættere i Niels Brocks Iværksætterhus i Blågårdsgade. Her har de fået arbejdsplads mod at de lever op til de mål, de sætter for deres firma sammen med ansatte i huset. Det er Jamal, der læser til markedsføringsøkonom på Niels Brock, der har skaffet kontakten. Både Lasse og Yasrab læser på CBS Lasse kommunikation og Yasrab datalogi og økonomi : Efter htx tog jeg et halv år til Shanghai, fortæller Jamal og fortsætter : Der fik jeg skabt en masse kontakter, som vi kunne bruge til at komme videre med tanken om eget firma. Tiden stod skam heller ikke stille herhjemme, forsikrer Yasrab og Lasse, der afdækkede markedet herhjemme samt var på iværksætterkurser. De var ude og tale med en masse frisører om deres behov for markedsføring, og langt størstedelen var positive over for idéen om hjemmesiden. Og ikke kun den lille lokale frisør i Valby, men også de store frisørnavne som Gun-Britt og Stender. Vi bruger megen tid på at opbygge et netværk, og vi bruger netværket til hele tiden at komme videre, fortæller Jamal. Foto. Theresa Vind Vores tidligere lærere og vejleder på Sukkertoppen er også vigtige brikker i netværket. De har alle hjulpet med gode råd, og bordet og stolene, vi sidder ved og på, er møbler fra Sukkertoppen, der stod til at skulle kasseres. Vi er meget taknemmelige. Vores individuelle netværk har bidraget med de kompetencer og ressourcer, vi selv manglede, og dermed har vi kunnet komme et skridt nærmere vores mål. Ildsjæle Hvordan finder man tid til at starte eget firma op, når man er omkring 20 år, har fuldtidsstudie og job ved siden af? Man skaber tid, lyder svaret samstemmigt rundt om bordet. Er der noget, vi har lært på htx, så er det at tænke på nye og kreative måder. Ingen af os er født med en guldske i munden, og vi har ikke kunnet poste en masse penge i projektet. Men vi har til gengæld kunnet arbejde os frem. Når man virkelig brænder for noget, og tror på det, så er det ikke et problem at skabe tid. Vi lærer jo hele tiden noget nyt, og det er med til at gøre det hele sjovt, siger Jamal. Ja, det kan være hårdt, men der ligger en stor tilfredsstillelse i arbejdet. Nu er vi for eksempel blevet cvr-registreret. Det gør os stolte, smiler Lasse inden Yasrab indskyder : For os handler det ikke om at blive rige på det her. Det handler om idéen og hvor langt, vi kan føre den ud i livet. Vi vil meget gerne være inspirationskilde for andre htx ere, som har en fantastisk idé, men er ikke ved, hvordan den føres ud i livet. Man skal gå målrettet efter det, man tror på uden dog at have skyklapper på, så man ikke mister jordforbindelsen med omverden og den branche, man vil ind på. Ens produkt skal kunne rette sig efter behovet. Fakta www.hairdesign.dk går i luften til foråret. På hjemmesiden vil du kunne se billeder fra forskellige frisører, som du kan bruge som inspiration. På den måde kan du se, hvilken frisør, der kan klippe dig præcis, som du ønsker det. Hairdesign.dk er gratis at bruge, og har til formål at skabe værdi for brugerne af siden. Jamal, Lasse og Yasrab vil meget gerne fortælle andre elever på KTS, hvordan man kommer i gang med egen virksomhed. Kontakt kan formidles via Indtryks redaktør Theresa Vind. 20 21
Personaleforeningen på frilandsmuseet Tur til Frilandsmuseet Søndag d. 20. september stod personaleforeningen for en tur til Frilandsmuseet.Vejret var strålende - hvordan gør I? Har Eva en direkte linje op til Vorherre? Vi var godt 56 personer voksne og børn. Der var valgt et tema : Børns leg og arbejde. Vi blev delt op i to grupper, og vores rundvisere kunne fortælle, hvordan børn legede og arbejdede i gamle dage. Vores rundviser hed Camilla. Hun startede med at fortælle, at arealmæssig fylder museet lige så meget som 51 fodboldbaner. Hun fortalte blandt andet, at børnene arbejdede fra solopgang til solnedgang, drengene sammen med faderen, og pigerne sammen med moderen. Leg var noget, der opstod spontant, mange lege var også en del af arbejdet. Da vi havde gået en god times tid, mødtes vi med den anden gruppe, her skulle der så leges. Efter en tur i hestevogn var der sørget for dejlig mad. Tak til personaleforeningen for en dejlig tur. Leif Sørensen, senior 21 mediegrafikere i en fyldt festsal Dagens tema : Børns leg og arbejde Fredag d. 2. oktober 2009 færdiggjorde 21 mediegrafikere deres skoleuddannelse ved at bestå svendeprøven på Københavns Tekniske Skole. To fik bronzemedalje og elleve blev antaget med ros. Festsalen i Julius Thomsens Gade var fyldt med 150 feststemte gæster, som var mødt op for at gratulere de 21 kommende mediegrafikersvende. Svendeprøven bestod af to projektopgaver, en opgave til trykt kommunikation og en til digital kommunikation, samt en fri opgave som skulle tage udgangspunkt i temaet vejr. De to projektopgaver skulle indeholde både teoretiske og praktiske faglige problemstillinger inden for uddannelsens fire specialefag : ombrydning og typografi 2, grafik og billeder 2, internetproduktion 2, samt layout/design 2. Ole Christensen, uddannelsesleder, Julius Thomsens Gade De nye svende er : Eyobjørg Andreassen J. H. Schultz Grafisk Ida Elisabeth Breum Dagbladet Børsen Casper Brøndum Christensen Wibroe Duckert & Partners Amel Dzemidzic Københavns Tekniske Skole Teitur Hjaltalin Ellingsgaard Sendistovan Mads Flintholm Loop Associates Charlie Heldt Københavns Tekniske Skole Aviaja Torbensdatter Hermann Kp2 Michael Hartvig Jensen Hjaltelin Stahl & CO Morten Bundgaard Jensen Wasabi Liv Læssøe DR-Ung Mads Ochsner Blue Business Ditte Bech Mellson JP/Politiken Bardur Mikkelsen Subsero Hildur Mikkelsen Føroyaprent Ditte Marie Munk-Osmundsen Egmont Magasiner Nicolai Ortmann Dagbladet Børsen Camilla Pedersen Københavns Tekniske Skole Christine Ingrid Svedstrup Bonnier Publications Pernille Staal Sølby Kandrups Bogtrykkeri Karl Alexander Veng Hjaltelin Stahl & CO 22 23
Julefest Royal Vær royal for en aften og luft dit festtøj Fredag den 4. december 2009 kl. 18.00-02.00 i Amager Bio, Øresundsvej 6, 2300 København S Tre retters menu, fri øl, vin og vand for 95 kr. www.kts.dk