Socialdumping idendanskebyggebranche MieKlæstrupChristensen RasmusRavnKristensen DortheJohansen MichaelFriisLarsen
Indholdsfortegnelse 1.Problemstillingomsocialdumping...3 2.Operationaliseringafcentralebegreber...4 2.1Socialdumping...4 2.2Dendanskearbejdsmarkedsmodel...8 3.Afgrænsning...9 3.1Danmark...9 3.2Byggebranchen...9 4.Relevans...10 4.1Hypoteseomstiafhængighed...12 4.1.1Septemberforliget1899...12 4.1.2Europæisering...14 5.Tidsperspektiv...15 5.1FraDetIndreMarkedindtil2005...15 5.2Fra2005tilogmed2010...17 5.2.1Tidslinje...18 6.Empiri...20 6.1Undersøgelsesspørgsmål1...21 6.2Undersøgelsesspørgsmål2...21 6.3Undersøgelsesspørgsmål3...22 6.4Undersøgelsesspørgsmål4...22 7.Teori...22 7.1Historiskinstitutionalisme...22 7.1.1HI sanvendelighed...23 7.1.2Institutionerogorganisationer...23 7.1.3Teorienssæregenhed...24 7.1.4Stiafhængighed...24 7.1.5ValgetafHIiforbindelsemedproblemstillingen...27 7.1.6AnvendelseafHI...29 8.Design...29 8.1Longitudineltdesign...29 8.2Casedesign...30 9.Metode...31 9.1Kildekritik...31 Side1af98
9.2Analysestrategi...33 9.3Anvendelseafdokumenter...33 10.Analyse...33 10.1Delanalyse1:Omfangogkarakterafsocialdumping...34 10.1.1Omfangaføsteuropæiskarbejdskraftibyggebranchen...34 10.1.2Året2005...38 10.1.3Året2006...40 10.1.4Året2007...43 10.1.5Året2008...46 10.1.6Året2009...49 10.1.7Året2010...51 10.1.7Delkonklusion1...53 10.2Delanalyse2:Ansvarforogbekæmpelseafsocialdumping...55 10.2.1Ansvarforbekæmpelsenafsocialdumping...55 10.2.2Fagforeningernesstrategier...56 10.2.3FagforeningerogarbejdsgiverorganisationeriperiodentilogmedOK 2007...58 10.2.4FagforeningerogarbejdsgiverorganisationeriperiodentilogmedOK 2010...65 10.2.5Fagbevægelseniforholdtilmyndigheder...72 10.2.6Delkonklusion2...79 10.3Delanalyse3:DiskussionafLaval dommenskonsekvenser...81 10.3.1Laval dommen...82 10.3.2Arbejdskraftensfribevægelighed,udstationeringsdirektivetogkollektivstrejke...82 10.3.3LavaludvalgetogLaval loven...85 10.3.4Delkonklusion3...87 11.Konklusion...87 Litteraturliste...90 Side2af98
1.Problemstillingomsocialdumping EuropæiseringafarbejdsmarkedetiEuropaiformafDetIndreMarkedogarbejdskraftensfrie bevægelighedkansessomentrusselmoddelande,hvorstærkefagforeningerhartilkæmpetarbejderne godelønogarbejdsvilkår.derkunnefrygtesenlavineafudenlandskevirksomheder,isæribyggebranchen, derunderbyderdanskevirksomhederpågrundafdetstoreløngabogdervedprofitererpåsocialdumping. Dettekansessomentrusselmodheledendanskearbejdsmarkedsmodelindenforbyggebranchen,detvil sigeetbrudmedgentlemen sagreements. 1 Somfølgeherafkanderopståenkampmellemarbejdsgivere ogfagforeningerpålønområdet,enkampdervilgivedefirmaerderunderbetalerudenlandskarbejdskraft endnuflerefordeleogdermedet Racetothebottom medhensyntillønogarbejdsvilkårdrevetaf konkurrencen,hvilketkanværefataltidetdansketilfælde,daderikkeernogenstatsliglovgivningder sætterennedregrænsefordette Racetothebottom. DissedystrebekymringerladeriDanmarkikketilatværetilfældetipraksis,derimodharDanmarkmed succesimødegåettruslenfrasocialdumpingmeddetgeorgmenzbeskriversom: AUnion Dominated NationalResponseStrategyBrokeredbytheSocialPartners 2 Dennestrategiplacererdogenstoropgave påfagforeningernemedatovervågesektorenforudenlandskefirmaer,derpraktiserersocialdumpingog samtidigatværealeneomhåndhævelsenaftiltagmodsådanne. 3 Derformåfagbevægelsensstyrkequahøj organisationsgradogstorhandlekraftmedhensyntilblokaderogsympatikonflikterværedeninstitution, deridetdansketilfældeharbegrænsetsocialdumping. Efterfinanskrisenharbyggesektorenværethårdtramt,hvilketharresulteretihøjarbejdsløshedpå området. 4 Iensådansituationkanmanforestillesig,atfagbevægelsensvækkes.Derformenervi,atdeter relevantatundersøgeforandringenafsocialdumping,denationaleinstitutionersindretningerogde europæisketiltagspåvirkningpånationaltniveauforatse,omdetstadigertilfældet,sommenzbeskriveri 2005,atdestærkefagforeningeralenekanholdesocialdumpingpåetminimum. Udfradenneproblemstillingervikommetfremtilfølgendeproblemformulering: Hvordanharfænomenetsocialdumpingforandretsigidendanskebyggebranche,oghvilkefaktorerkan 1 Menz(2005):s.165 2 Menz(2005):s.160 3 Menz(2005):s.165 4 Kæraa,JanogMiaRasmussen(2010):s.17 væreforklarende,fordenformforandringenharantaget? Side3af98
Problemformuleringenskalbesvaresudfrafølgendeundersøgelsesspørgsmål,somerstilletudfra inspirationimenz caseomsocialdumpingibyggebranchenidanmarkfradetindremarkedsoprettelse fremtil2005: 5 1. Hvorudbredteroghvordanfremtræderfænomenetsocialdumpingibyggebranchen? 2. Hvemharansvaretforbekæmpelsenafsocialdumping? 3. Ihvorhøjgraderderkonsensusmellemfagforeningerogarbejdsgiverorganisationerogmellem fagforeningerogstatibekæmpelsenafsocialdumpingogopretholdelsenafdekollektiveaftaler? 4. HvordanpåvirkerLaval dommendendanskemodel? 2.Operationaliseringafcentralebegreber 2.1Socialdumping Socialdumpingeretmegetomdiskuteretfænomen,ogderfindesingenentydigdefinitionpåbegrebet. Fænomenetharidesidsteårbevægetsighøjtoppådenpolitiskedagsorden,ogdetteskyldesblandtandet EU udvidelsenmodøst,hvorlandedergenereltharetlaverelønniveauenddealleredeeksisterendeeu lande,harfåetmedlemskab,ogdermederblevetendelafeu sindremarked. 6 NetopDetIndreMarked sættesofteiforbindelsemedsocialdumping,hvorsocialdumpingkansessomenrisikoellerkonsekvensaf DetIndreMarkedsfribevægelighedafarbejdskraft.Somnævnterderfleredefinitionerpåsocialdumping sombegreb,men genereltbetegnersocialdumpingdensituation,atsocialevilkårpået(arbejds )markedudsættesforpres fraetmarked,hvorderherskerlaveresocialestandarder. 7 Detvilsige,atsocialdumpingskalsessomenkonkurrencepåtværsaflande,hvorikonkurrencenførstog fremmestsættesiforbindelsemedløn ogarbejdsvilkår.problemetopståriogmed,atnetopdisseløn og arbejdsvilkårerforskelligeframedlemslandtilmedlemsland,fordiarbejdsmarkedsmodellerneer forskellige.idanmarkerløn ogarbejdsvilkårgivetgennemkollektiveoverenskomster,somerenaftale mellemenfagligorganisationogenarbejdsgiverorganisation.iandrelandeieu,someksempelvisdenyere østeuropæiskemedlemslande,eksistererderringereoverenskomsterellersletingen.detgiveren divergens,hvadangårlønningerindenforeu,hvilketkanføretilet Racetothebottom.Dedanske 5 Menz(2005):s.160 165 6 Udenrigsministeriet(2003) 7 Pedersen,KlausogSørenKajAndersen(2010):Nr.110s.3 Side4af98
overenskomstererikkegjortalmengyldige,somdeeksempelviserifinland,tysklandogitalien, 8 ogdet muliggørsåledesatslippeudenomdegivneoverenskomster.påsammemådeeksistererderhelleringen lovommindstelønidanmark,somdergørieksempelvisenglandogfrankrig.danmarkbliverpådenmåde deteneaftolandeieu,sverigesomdetandet,somhverkenharalmengyldigeoverenskomstereller lovgivningommindsteløn,hvilketnaturligvismuliggørpraktiseringenafsocialdumpinginetopdanmark, dadetermuligtatslippeudenomoverenskomsterogsamtidigikkeværebundetafnogetkravom mindsteløn. SocialdumpingibyggebrancheniDanmark,hvilketerfokusidetteprojekt,skeridetudenlandsk arbejdskraftarbejderunderdetoverenskomstmæssigenormallønsniveau.netopfordilønningerne generelterhøjeidanmarkiforholdtilrestenafeubliverproblemet,somlillieoggreerdiskutererdet,at Insteadofmovingabroad,constructionemployersseektobringcheaplaborfromabroadintohigh wage countries. 9 Virksomhedernevælgerhermedattageudenlandskarbejdskraftind,dadetikkeermuligtatflytte opgaverneibyggebranchentillande,hvorarbejdskraftenerbilligere.påsammemådediskutererlillieog Greerogsåarbejdernesforventningertilarbejdsforholdene: Withmigrantlaborrecruitedlocallyortransnationally,largecontractorsgainareservoirofworkerswhose expectationsareorientedtoconditionsintheircountryoforiginratherthanthehostcountrywherethe workisperformed. 10 Problemetliggeraltsåbådehosvirksomhederne,somstræberefterattiltrækkebilligudenlandsk arbejdskraft,oghosarbejdstagerne,hvisbevidsthedangåendeløn ogarbejdsvilkårerorienteretmod reglerneidetland,deudstationeresfra. Somdetsesafovenståendecitat,ersocialdumpingkonsekvensenafenlavtlønnetgruppestilstedeværelse påarbejdsmarkedet,hvorveddengenerellelønudviklingsidenhenudhulesogforringes. 11 Udfradenne optikerdetikkesocialdumpinghvisenrelativtlillegruppebliverbetaltenyderstlavløniforholdtildet 8 Andersen,SørenKaj(2010):ØsteuropæerepresserOK model igen 9 Lillie,NathanogIanGreer(2007):s.552 10 Lillie,NathanogIanGreer(2007):s.552 11 Hansen,JensArnholtzogSørenKajAndersen(2008):Nr.92s.11 Side5af98
danskeniveau,menførstnårdennegruppeertilstrækkeligtstortilatpåvirkeløn,arbejds,ansættelses, ogaftaleforholdiennegativretningforbranchensomhelhed.etandetproblemvedsocialdumpinger, somdetmereellermindreimplicitfremgårafovenstående,atdetforårsagermassiv konkurrenceforvridning. 12 Dermedopnårarbejdsgivere,deranvenderdenbilligerearbejdskraft,en konkurrencemæssigfordel,hvilketmuliggørenhøjereprofitforudførslenafdetsammearbejde.som indskudtbemærkningkandetnævnesatdetkanudgøreetvæsentligtproblemfordeenkelte østeuropæiskelande,hvisdenkvalificeredearbejdskraftfraderespektivelandeudvandrer. Denmådehvorpåviønskeratanvendebegrebetsocialdumping,erikkeblotsomkonsekvensenafen lavtlønnetarbejdsstyrkestilstedeværelseienbranche,setsomlønudviklingenogkonkurrenceforvridning, menogsåidenheltkonkretesaghvorderforegårunderbetalingaføstarbejderevedudførslenafet byggeprojekt.idiskussionenomhvornårderforegårunderbetalingervandenedelte.ibyggebranchener derblotfastsatenminimallønviaoverenskomstenhvilketindebæreratderskalforetageslokale lønforhandlingerforatnånormallønnen. 13 Dettegørdetipraksismuligtatbetaleudenlandskarbejdskraft envæsentligtlaverelønendderesdanskekollegaerogsamtidigtformeltoverholdeoverenskomsten.i detteprojektanskuerviogsådettesomenformforsocialdumping,dogafknapsågrovkarakter,som eksemplerpålønningerlangtunderoverenskomstmæssigtniveau.viønskerikkeblotatfokuserepå lønnensombegrundendefaktorforsocialdumping,daviogsåvilmedtagegenerellekreativeforsøgpåat holdeudgiftenpåudenlandskarbejdskraftnede.dettekaneksempelvisværeitilfældemedgrov underbetalingmedtimelønningerpå40 50kroner,elleritilfældehvorderbetalesfuld overenskomstmæssigløn,mensstørstedelenaflønnentrækkessombetalingfortvungenkostoglogipå dårligevilkårogtilurimelighøjpris.ydermerekandetværeitilfælde,hvorderbetalesden overenskomstmæssigemindsteløn,menderderefterikkeforeliggerdenlokalelønsamtale,somveddanske ansatteoggiverdermedenbetydeligløndifference. Vioperationaliserersocialdumpingsomenansættelseafudenlandskarbejdskraftpåetdårligereniveau endderesdanskekollegaerogikkeblotkonsekvensenafenstørregruppesansættelsepådissevilkår. Socialdumpingbliversåledestiletfænomen,denenkeltearbejdsgiverkanpraktiseregennemen ansættelse.iforholdtilvoresproblemstillingbliverdersåledessatlighedstegnmellemsocialdumpingog udenlandskarbejdskraft,derarbejderunderdårligereløn ogarbejdsvilkår,endhvaddernormalter gældendeidendanskebyggebranche.detvilsige,atvibenævnerentilstand,hvorenudenlandsk 12 Hansen,JensArnholtzogSørenKajAndersen(2008):Nr.92s.11 13 Hansen,JensArnholtzogSørenKajAndersen(2008):Nr.92s.53 Side6af98
arbejdstagerudførerdetsammearbejdesomendansker,mengårtildårligereløn ogarbejdsforholdend danskeren,socialdumping.detskalidenforbindelsenævnes,atdetikkeertilstedeværelsenafudenlandsk arbejdskraft,deropfattessomværendeetproblem,menproblematikkeni,atdenudenlandske arbejdskraftansættesunderdårligerevilkårenddanskearbejdstagereogdermedermedtilattrække lønnennedgenerelt. Vivilhergennementypologivise,hvorledesvianvenderbegrebetsocialdumpingivoresundersøgelse. Typologienviserhenholdsvisinputogoutcome,hvoroutcomenaturligvisersocialdumping.Ideenkelte situationer,hvorderpraktiseressocialdumping,kandernaturligvisforekommeoverlapmellemmåderne atgøredetpå.detskalhertilnævnes,atalleinputeromhandlendebrugenafudenlandskarbejdskraft. Tabel1: Input: Outcome: Lønunderoverenskomstmæssigminimalløn Eksterneforanstaltningerderfratrækkesi lønnen(eks.bolig,transportmm.) Manglendeferie ogpensionsindbetalinger Dårligearbejdsvilkårogmanglende sikkerhedsforanstaltninger Manglendelokallønforhandling(Forskelmellem minimallønognormalløn) Vifinderdetydermerenødvendigtatpræcisere,hvemderipraksisudførersocialdumping.Somviførhar nævnt,omhandlerdettevirksomhederneogikkedenudenlandskearbejdskraftsomenkeltpersoner.i undersøgelsenvilviskelnemellemdenmådehvorpå,denudenlandskearbejdskrafteransat,omder eksempelvisertaleomendirekteansættelse,udstationerede,vikarerellerfalskeselvstændige såkaldte arme benfirmaer. 14 Veddirekteansatteforstårvienudenlandskarbejdstager,derfåransættelseietdansk byggefirma.udstationeredearbejdstagereforstårvisomansatteunderetudenlandskfirma,deroperereri Danmarksomhoved ellerunderentreprenør.vikareranservisomarbejdstagere,dereransatunderet vikarbureauogudlejestilbygge oganlægsvirksomheder.enkeltmandsvirksomhederkandelesito kategorier dereelleselvstændigeogdefalskeselvstændige.vilæggerisærvægtpådefalske selvstændige,dadeipraksisfungererpåsammevilkår,somalmindeligtansatte.deaktører,derpraktiserer socialdumpingoverperioden,kaneksempelvisværegåetfraatværesmå luskede firmaer,derikkeer medlemafenarbejdsgiverorganisation,tilatværestoreetableredebyggefirmaer,derselvellerigennem 14 Hansen,JensArnholtzogSørenKajAndersen(2008):Nr.92s.15 Side7af98
underentreprenører,udnyttersmuthullerioverenskomsterneellerilovgivningen.enandenudvikling kunneværeenvekslingmellem,omdethovedsageligterudenlandskefirmaer,derkommertildanmark, danskefirmaerderhenterudenlandskeansattetildanmarkellerdanskefirmaerder,tilenopgave, ansætterdenarbejdskraftdeskalbrugeiformaffalskeselvstændige. 2.2Dendanskearbejdsmarkedsmodel Septemberforligeti1899lagdegrundstenenfordet,viidagomtalersomdendanske arbejdsmarkedsmodel.dennemodelbyggerpåtrepartsforhandlingermellemarbejdsmarkedetsparterog regeringenogherfraforhandlesløn ogarbejdsvilkår.forhandlingsprocessenbyggerpåmagtforhold mellemparterne,hvorarbejdsmarkedsmodellenkridterkampbanenopogudrusterhverfløjmedhver deresmagtmidleriformafrettentilattagekollektivekampskridtibrugsomeksempelvisstrejke,blokade, sympatikonflikter,lockoutogboykot. 15 Dendanskemodelbyggerpådetkonsensusbaseredeforhold mellemparterne,hvilketikkeskalsessometfraværafkonflikt,mensomengensidigacceptafparternes forskelligeinteresserogderesfællestilslutningtilderammer,indenforhvilkestridighederkanafgøres. 16 Optiloverenskomstforhandlingererdetmuligtatvarslekonflikt,mensålængederikkeskerbrudpåden indgåedeoverenskomstiperioderhvorengivenoverenskomstgørsiggældende,erdersåkaldt fredspligt 17,hvorarbejdsnedlæggelsereroverenskomststridige,hvisderikkeerforekommetbrudherpå. Etandetkendetegnveddendanskemodeler,atdeterrelativtletforarbejdsgivereatafskedigederes ansattemedkortvarsel,hvorforarbejdsmarkedeterfleksibelt.forlønmodtagerneerdertilgengældnogen gradøkonomisksikkerheditilfældeafledighediformafdagpengemedforholdsvishøjdækningsgrad. 18 Dettesuppleresfrastatenssidemedenaktivarbejdsmarkeds ogbeskæftigelsespolitik,tilsammendet såkaldteflexicurity. DetdanskearbejdsmarkedadskillersigpåmangeområderfradeandreEU landesmarkeder.ilangtde flesteeu landeerreglerommindsteløn,arbejdstid,arbejdsmarkedspensionoglignendefastlagtved lovgivning,hvilketikkeertilfældetidanmark.arbejdsmarkedsmodellengåridanmarkudpå,atforholdpå arbejdsmarkedetreguleresafarbejdsmarkedetsparter,detvilsigeigennemkollektive overenskomstforhandlingermellemfagforbundogarbejdsgiverforeninger.folketingetblandersigsåledes sjældentiarbejdsmarkedsspørgsmål 19,oghvisdegør,erdertraditionforatarbejdsmarkedetsparter inddrages.detteerkunmuligt,idetlønmodtagerneerrepræsenteretistærkefagforeningersamt 15 Beskæftigelsesministeriet:Dendanskemodel 16 Due,JesperogJørgenSteenMadsen(2004):s.21 17 Due,JesperogJørgenSteenMadsen(2004):s.19 18 Due,JesperogJørgenSteenMadsen(2004):s.16 19 Beskæftigelsesministeriet:Dendanskemodel Side8af98
arbejdsgiverneistærkearbejdsgiverorganisationer. 20 Dekollektiveoverenskomsterregulererløn og arbejdsvilkårideforskelligebrancher idenneopgavemedfokuspåbyggeriet.arbejdsgivereog lønmodtagerederindgårioverenskomstenersåledesforpligtedetilatoverholdedensindhold.foratsikre denneoverholdelseerderetablereteteffektivtfagretligtsystemdersanktionererbrudpådeindgåede aftaler,specieltmedfokuspåfredspligten. 21 Hvadangårlønnen,erdennereguleretforskelligtafhængigtaf hvilkensektorderertaleom.idagercirka85procentomfattetafdetsåkaldteminimallønssystemogde resterende15procentomfattetafnormallønssystemtet. 22 Ivoresprojekterdetteafvæsentligbetydning, dabyggebrancheneromfattetafminimallønssystemet.detteindebærer,atderibyggesektorenlæggesop tillokalelønforhandlingertilatsupplereminimallønnen,hvilketbetyder,atdenreellelønilangtdefleste tilfældeliggermarkantoverminimallønsniveauet.decentraltindgåendeoverenskomsterpådetteområde kansåledesblotsessometsikkerhedsnet,dadetkunfastlæggermindstebetalingen.decentraliserede overenskomstforhandlingereripraksisnæstendækkendeforheledetdanskearbejdsmarked,oghvisdet ikkeermuligtforparterneatnåtilenighed,hardenstatsligeforligsinstitutionrettentilatfremsætte sammenkædedemæglingsforslag. 23 Herinddragesstatenblotiminimalgradogkunsommæglermellem parterne.deterkunsomyderstekonsekvensafenlangvariguoverensstemmelsemellem arbejdsmarkedetsparter,atstatengårindogtræfferbeslutningerpådetteområde. 3.Afgrænsning 3.1Danmark Vivilundersøgefænomenetsocialdumpingiendanskkontekst,udfraenbetragtningom,at konsekvenserneafeuropæisketiltagieu smedlemsstaterikkekansesaleneudfraeteuropæiskniveau, menatdetderimodskalknyttessammenmeddetdanskearbejdsmarkedogdedanskeaktørerpå området,førkonsekvensernekansynliggøres.atviharvalgtdanmarksomenenkeltståendecasebygger på,atindførelsenafeu stiltagpånationalplankanhavevidtforskelligekonsekvenserindenforde forskelligemedlemslandessystemer.viharvalgtatgåidybdenmeddenneenecase,ogderforvildetikke væretidsmæssigtmuligtatlaveenkomparativanalysemedinddragelseafetandetland. 3.2Byggebranchen Viharvalgtatafgrænseostilbyggesektoren,dadennesektorergeografiskbundet,fordidetikkeermuligt atflytteproduktionenudtillavtlønslandeellertruemedudflytningafproduktionenforatståstærkereien eventuellønforhandling.somfølgeafdeneuropæiskeindflydelsepådetdanskearbejdsmarkeder 20 Kureer&Lundgren(2006)bind1s.133 21 Due,JesperogJørgenSteenMadsen(2004):s.21 22 Due,JesperogJørgenSteenMadsen(2004):s.17 23 Due,JesperogJørgenSteenMadsen(2004):s.20 Side9af98
byggebranchennetopenafdebrancher,hvorderihøjgradkantjenesprofitvedbrugafbilligudenlandsk arbejdskraft.mangeafdeopgaverderløsesafdennesektorerprojektorienterede,ogdetteåbnerfor mulighedenforathentearbejdskrafttildanmarktilgennemførselafetprojektafgangen.dermednårde udenlandskearbejdereikkenødvendigvisatblivesocialiseretilandet,ogdenårderforhellerikkeatstifte bekendtskabmeddedanskefagforeningerogderesmulighederforatopnåbedreløn ogarbejdsvilkår gennemorganisering.dernæsterderforholdsvishøjelønningerindenforbyggebranchen,ogdermed eksistererderenanseeliggevinstfordevirksomheder,derudnytterderesmulighederogbenytterbilligere arbejdskraft.derkandogværefaktorersomsprog,kvalitetenafuddannelsenogandrebarrierer,der afholdervirksomhedernefraatansættebilligudenlandskarbejdskraft,menimangestoreprojekterkan billigudenlandskarbejdskraftværeetfristendetilbud,nårmanerunderlagttvangiformafkonkurrencepå uligevilkår. Transportsektorenogrestaurationsbranchenvilleopfyldedesammekravsombyggesektoren,menvihar valgtbyggesektorenudfraenformodningom,atdenneharenforholdsvishøjeregennemsnitslønendde andretosektorer,ogatderderforertaleometbetydeligtløngabmellemoverenskomstansattearbejdere ogunderbetaltarbejdskraft.derforformodervi,atfænomenetvilfremtrædeendnutydeligereindenfor byggebranchen. 4.Relevans Viønskeratundersøgeudviklingenafsocialdumpingibyggebranchenientidsperiodeframidtenaf 1980 erne,hvordetindremarkedblevindførtogfremtilidag.dettevilvigøreudfraenhypoteseom,at europæiseringen,isæriformafarbejdskraftensfribevægelighed,harændretpådeforhold,hvorden danskearbejdsmarkedsmodeltidligereharfungeretunderindenforbyggebranchen.europæiseringenhar åbnetforbrugenafbilligudenlandskarbejdskraft,dergivermulighedforattjeneprofitterpågabetmellem detdanskelønniveau,ogdetlønniveauuorganiseredeudenlandskehåndværkerekanansættestil.dette kansessometbrudellerbegyndendebrudmeddenormerogværdier,derharværetherskendemed hensyntilforhandlingaflønogarbejdsvilkåribranchen.mankanogsåtaleom,atdeninstitutionhvorløn ogarbejdsvilkårbliverforhandlet,harfulgtenbestemtstiogateuropæiseringenkanhaveforårsagetet brudmeddennesti.idetfølgendeønskerviatfokuserepåtohistoriskebegivenheder,septemberforligeti 1899ogDetIndreMarkedsoprettelseogudbygning,somviudfravoresteorianskuersomværende centralefordannelsenafdestier,somreguleringenaflønogarbejdsvilkåridendanskebyggebrancheer underlagt.deternødvendigtforosatfåoperationaliseretdettekomplekseområdevedhjælpafvores teoretiskebriller,daviudfradisseskillelinjerkandannehypoteseromdenhidtidigedannelseafstier. Voresgennemgangafdehistoriskeskillelinjerskalsessometforsøgpåatkortlæggedemestdominerende Side10af98
ogtydeligsteinstitutionellemålogrammer,somvimener,kanhaveindflydelsepåvores undersøgelsesområde.vierbevidsteomatdenneteoretiskeforsimpling,somvitillæggerinstitutionerne, vilværeafgørendeforudfaldetafvoreskonklusion,menatdettesamtidigerennødvendighed,dadetvil giveosendybereforståelseafinstitutionerneogdereseventuelleforandring. PaulPiersonantagermedfølgendecitaterisintekstIncreasingReturns,pathDependence,andtheStudyof Politicsat: Theseareprocesses(increasingreturnsprocesses)inwhichsequencingiscritical.Earliereventsmatter muchmorethanlaterones,andhencedifferentsequencesmayproducedifferentoutcomes.inthese processeshistorymatters. 24 Weshouldturntohistorybecauseimportantaspectsofsocialrealitycanbestbecomprehendedas temporalprocessesovertime.itisnotthepastpersebuttheunfoldingofprocessesovertimethatis theoreticallycentral. 25 Disseantagelserønskerviatdele,ogmeddettehistoriskeudgangspunkttagerviderforafsætien antagelseom,atpolitiskudviklingellerforandringforekommersomprocesser,derudfoldersigovertid.vi harindtageteninstitutioneltilgang,ogdervilidetfølgendebliveanvendtteoretiskebegreber,somvil blivepræciseret.voresinstitutionelletilgangmedfører,atvianserinstitutioner,bådeformelle,strukturelle ognormbaserede,somdetprimæreivoresundersøgelse,ogderforerdetindenfordisseinstitutioner,vi søgeratkortlægge,hvorledesdisseprocesserudfoldersigovertid.udfradettefokuspådethistoriskeog påinstitutionernemåvinødvendigvistageudgangspunktiopstartsfasenafdeorganisationerog institutioner,dervilværeicentrumivoresundersøgelse.dettebetyder,atvieksempelvisi fagforeningernestilfældestarterislutningenafattenhundredetallet,ogderformåvigrundetdenlange tidsperiode,hvoriviforsøgeratfremdrageenstiafhængiglinje,tagestorehistoriskespringmellemde sekvenseroghændelser,dervilværeunderbyggendefornetopvoresteoretiskekonstruktion.vivili beskrivelsenafdennestiafhængigelinjeforsøgeatblotlæggecriticaljuncturesogde reproduktionsmekanismer,somovertidforstærkereffekterneafblotlagtecriticaljunctures. 26 Viserdisse reproduktionsmekanismersomderammer,deromgiverinstitutionen,ogviharfokuspå,hvordandisse rammerpåvirkerdemål,institutionenforfølger,ogomvendthvordanmåleneharbetydningfor,hvilke 24 Pierson,Paul(2000):s.253 25 Pierson,Paul(2000):s.264 26 Pierson,Paul(2000):s.263 Side11af98
rammerinstitutionerneunderlæggersig.dehændelserderforårsagerskiftirammerneellermålenefor institutionerne,forstårvidernæstsomcriticaljunctures. 4.1Hypoteseomstiafhængighed 4.1.1Septemberforliget1899 Septemberforligeti1899blevdenstorekulminationpåenlangrækkestrejkeroglockouteriperioden1870 til1899. 27 Viserdermedperiodensomhavendestorbetydningforetableringenafdenyerammerogmål, deropstodiorganisationerne,menogsåitrepartsforhandlingerne,somvardennyoprettedeinstitution, derkomudafforliget.dermedservikampenmellemfagforeningerogarbejdsgivere,iperioden1870indtil 1899,somdenbetydeligecriticaljuncturederetablerededebetydeligenyerammerogmålindenfor organisationerne,derstadigvarforholdsvisnye,ogisæridetnyeformaliseredesamspilimellemdem.vivil idetfølgendeforsøgeatskitserenogleafdepunkter,hvorrammerneogmåleneblevændretforaktørerne idendanskemodel. Fagforeningernehavdeinden1899enlangrækkemålsomeksempelvisbedreløn,bedrearbejdsforhold, mindrearbejdstid,ophævelseafkostoglogi systemetogretfærdigbehandlingafarbejdere.vimenerdog, atstørstedelenafdissemålkanunderlæggesdenrummeligekategori,somvivælgeratbenævne bedre vilkårtilarbejderne,dogmedfokuspåmedlemmerneogmedenvisionomathvervealleindenfordet pågældendefag.arbejdsgivernehavdeisammeperiodeflereforskelligemål,ogmangeafdemstodiet antagonistiskforholdtilfagforeningernesmålomatskaffebedrevilkårforarbejderne,hvilketogså kommertiludtryki,atmangearbejdsgiverehavdeetdecideretmålomatnedkæmpefagforeningerne generelt.grundentilarbejdsgivernesmålimangetilfældestodietantagonistiskforholdtil bedrevilkårtil arbejderne,hængerikkenødvendigvissammenmedondvilje,menderkanargumenteresfor,at arbejdsgivernevartvungettilatforfølgedissemål,dadeallevarunderlagtenfrikonkurrencesomfølgeaf indførslenafnæringsfrihedeni1857. 28 Iensåfrikonkurrencevillealledertilbødderesansattegodevilkår straksbliveunderbudtafenkonkurrent,derikketilbydersineansattesammevilkår,hvilketbetyderlavere produktionsomkostninger,ogderforogsåkantilbydebilligerepriser.dennefriekonkurrencekandermed sessomdenreproduktionsmekanisme,dersætterfagforeningerogarbejdsgivernesmålietkonstant antagonistiskforhold.detteerenproblematik,derihøjgradkansammenlignesmedvoressocialdumping problematik. MedSeptemberforligetfra1899kunnedennefriekonkurrencenureguleresunderordnedeforhold.Dette blevihovedtrækudformetafarbejdsgiverne,mendetindeholdttovigtigeaspekter,nemligarbejdernesret tilorganisationoghovedorganisationernesgensidigerespektafhinandensrettilmedbestemmelsei 27 Knudsen,Knud(2011):kap.4og5 28 Knudsen,Knud(2011):s.43 45 Side12af98
udformningenafarbejdsvilkår. 29 SomOlufBertoltbeskriverdetiEnbygningvirejseromdenpolitiske arbejderbevægelseshistorieidanmark: Septemberforligetharfra1899udgjortgrundlovenforarbejdsforholdenesordningherilandetog grundvoldenforetsystemafkollektiveoverenskomstermedtilhørendemælings ogvoldgiftsinstitutioner, somhargjortdanmarktiletforegangslandforandrelandepådetteområde. 30 Fagforeningerkunnestadigforfølgederesprimæremål bedrevilkårtilarbejderne,ogdadissevilkårnu varreguleretogmedtidenblevdækkendeogensfornæstenallearbejdsgivere,stodmåletikke nødvendigvislængereietantagonistiskforholdtilarbejdsgivernesmålomattjenepenge.dermedåbnedes ennymulighedforatarbejdsgiverforeningerogfagforeningerisamspilkunneforfølgeetfællesmålomat opnådenbedstmuligesamfundsøkonomitilgavnforbeggeparter.dettemålforfølgesved,isamspilog gennemforhandling,atførearbejdsmarkedspolitik.dettefællesmålkanogsåkategoriseressomet klassekompromis. Septemberforligetkandermedsessomdetskillepunkt,hvordendanskemodelbegyndersinvejudafden sti,derfortsættersinudviklingmodsammemålogundersammerammer,heltoptilnyeretid.idenne periodekanvitaleom,atinstitutionenharhaftenselvforstærkendeeffekt,derharforstærketdens stabilitetogudvikling. 31 Desudenkanvitilføje,atfølgendeuddragfraPiersonstekstihøjgradhargjortsig gældendeivorestilfælde. Northhighlightshowinstitutionsinduceself reinforcingprocessesthatmakereversalsofcourse increasinglyunattractiveovertime. 32 Associalactorsmakecommitmentsbasedonexistinginstitutionsandpolicies,theircostofexitfrom establishedarrangementsgenerallyrisesdramatically. 33 Disseuddragkandermedgiveosenforklaringpå,hvorfordendanskemodelharudvikletsigisammespor, indenforderammerogmeddemål,derblevetablereti1899,tildetgiddensomtalersomen konsensuspolitikmedfølgendepositivekarakteristika: 29 Bertolt,Oluf(1954):s.256 30 Bertolt,Oluf(1954):s.256 31 Pierson,Paul(2000):s.255 32 Pierson,Paul(2000):s.259 33 Pierson,Paul(2000):s.259 Side13af98
Idissesamfunderdertypiskenstærkarbejderbevægelsesomdogervanttilatsamarbejdemedbåde regeringogerhvervsliv.derkanværestærkefølelsesladededebatter,ogderkanopståsplittelse,menderer entilstrækkelignogetfornoget indstillingtilatmankanopnåensamletkonsensusomforandring. 34 Deternetopdette atkunneopnåensamletkonsensusomforandring,somdeteoretiskekonsekvenseraf socialdumpingkangøreopmed.socialdumpingkanderimodmedføreeneksogenforandringmedet race tothebottom iforholdtillønogarbejdsforholdsomdrivkraft.daviformoder,atsocialdumpingeret fænomen,derkanværeimmanentindlejretieuropæiseringen,ønskerviidetfølgendeatgiveenkort beskrivelseafhovedpunkterneieuropæiseringensudviklingiforholdtilvoresundersøgelsesområde. 4.1.2Europæisering VivilnusepåenmulignyskillelinjeiformafDetIndreMarkedsetablering,daviharenhypoteseomatde eksogeneforholdpåvirkerdengivnesti,sådenændrersig.sidenmidtenaf1980 ernehvordetindre MarkedblevindførtafdetdaværendeEF,harenvæsentligmålsætningværetatfremmearbejdskraftensfri bevægelighedmellemeu landeneogøgekonkurrencenmellemlandene.detblevsåledesmuligtforde flesteerhvervsgrupperatnedsættesigmedsiterhverviethvilketsomhelstmedlemsland 35.Sidendahar deneuropæiskeogdendanskepolitiskekontekstændretsigbetydeligt,ogdeneuropæiskeudviklingser megetanderledesudidag,enddengjordefor30årsiden.detharmedførtnyeudfordringer specieltfor detdanskearbejdsmarked.somkonsekvensafudviklingenognyeudfordringeropsatteeuenrække foranstaltningeroglovegældendeformedlemslandene.i1996vedtogeuudstationeringsdirektivet gældendeforallemedlemslande,idetdervaropståetdebatomfarenforsocialdumping.direktivetskulle såledesforståssomenformforsikringmodsocialdumping. 36 Ifølgeudstationeringsdirektiveter tjenesteyderenforpligtettilatrespektereværtslandetsregleromarbejdstid,sikkerhed,sundhedog hygiejne.hvisdervedlovellervedkollektiveaftalererfastsatmindsteløn,skaldenneogsårespekteresaf tjenesteyderen.deterdogikketilfældetidanmark,ogdeterderforoptilarbejdsgiverenogdeansatteat forhandlesigfremtilenløn. 37 Indenfordesidstefireårhardiversesagerogspecifikkeforholdiforskelligemedlemslandevagtopsigti forholdtildetteudstationeringsdirektiv.denførstesagomhandlerlaval dommen,somblevafsagti december2007.detteerdenførstedomudafialtfireafsagtindenforethalvtårstidifireforskellige 34 Giddens,Anthony(2007):s.57 58 35 Kureer&Lundgren(2006):bind2s.155 36 Haar,Kenneth:(2009):s.5 37 EU oplysningen(2010):spørgsmåletsfuldeordlyd Side14af98
sager;vaxholm(laval dommen),rüffert,luxembourgogviking line sagen,somalleerblevettildomme. 38 DissedommevaristridmedDanmarksfortolkningogimplementeringafudstationeringsdirektivet,og derfornedsatteregeringenifebruar2008detsåkaldtelaval udvalg.ioktobersammeårfremsatteudvalget etlovforslagomhandlendespecieltlaval dommen.forslagetgikudpåattilpassedendanskelovgivningom udstationeringafarbejdstagerefraandreeu lande,detvilsigedenlovgivning,derimplementerer udstationeringsdirektivetidanmark.detindebarligelønvilkårfordanskogudenlandskarbejdskraft. Endvidereindebardet,atarbejdsmarkedetsparterskaludarbejdeetsærligtsætoverenskomster,som rettersigmodudenlandskevirksomheder.detskaldermedfremgåklart,hvilkenlønderskalbetales. Lovforslagetblev,medetbredtflertal,vedtagetislutningenaf2008. 39 IperiodenfraDetIndreMarkedsoprettelseharDanmarkogdendanskebyggesektorkunneopfattessom værendeetattraktivtmålfordenvandrendearbejdskraftgrundetdethøjelønniveau,sombetragtessom værendeetafdehøjesteieuropa. 40 Detteharmedførtnyeudfordringeriformafforskelleilønniveauog standarderforarbejdsvilkårlandeneimellem.forskellenevisersigatblivelangtmeretydeligeiforbindelse medeu udvidelsenmodøstimaj2004ogdetfølgendeår,hvordendanskearbejdsmarkedsmodeliendnu højeregradbliversatoverfornyetilpasningsvanskeligheder,daforskellenilønniveauogarbejdsvilkårviser sigendnustørre.socialdumpingersåledesetproblem,somopstårmedoprettelsenafdetindremarked, ogderforharvivalgtatundersøge,hvorledessocialdumpingharhaftindflydelsepåinstitutionelforandring inetopdenneperiode. 5.Tidsperspektiv 5.1FraDetIndreMarkedindtil2005 Iundersøgelsenafførstedelaftidsperiodenfremtil2005vilvitageudgangspunktieksisterendelitteratur oggørebrugafgeorgmenz værkvarietiesofcapitalismandeuropeanizationfra2005,hvoriderindgåren caseombyggesektorenidanmarkogdendanskearbejdsmarkedsmodelshandlekraftimodsocial dumping. 41 Dadennecaseeryderstcentralsomudgangspunktforvoresundersøgelseafperiodenfra2005 indtil2011,givesderherenkortgennemgangafcasen: Casensoverskrift Denmark:AUnion DominatedNationalResponseStrategyBrokeredbythesocial partners eryderstsigendeforperioden.casengennemgåskronologiskmedvægtpådepointer,somvihar valgtathavefokuspåivoresbrugafteksten. 38 Sørensen,Finn(2008):s.2 39 Houe,JensPeter(2010) 40 Menz(2005):s.160 41 Menz(2005):s.160 165 Side15af98
Danmarkogbyggesektorenmåidenneperiodekunneanskuessomyderstudsatiforholdtilsocial dumping,dadendanskebyggesektorsomnævntharnogleafdehøjestelønningerieuropa,ogdaderfra startenaf90 erneermangestorebyggeprojekter,someksempelvisstorebæltsbroen,øresundsbroenog Metroprojektet. SelvomDanmarkkansessometattraktivlandforsocialdumping,såhardetikkeresulteretinational lovgivningpålønområdet,someksempelvisiengland 42,menderimoderderetableretennationalstrategi gennemkonsensusforhandlingermellemfagforeningerogarbejdsgiverforeninger.menzkonkluderer,at dennekonsensusopståriogmed,atdedanskearbejdsgivereserudenlandskeløndumpendevirksomheder somentrusselfremforenmulighed,ogatdendanskebyggesektorerdomineretafstærkefagforeninger hvilketsesinedenståendecitat: AsinmanyothersmallEuropeancountries,subcontractingwasperceivedasmoreofamenacethanan opportunitybyemployers.inaddition,employerswerecarefulnottoantagonizethequitepowerfultrade unionmovement. 43 Menzpåpegerdogétdilemmaveddissekonsensusaftalermellemarbejdsgiverforeningerogfagforeninger, somværendedenbyrdederensidigpålæggesfagforeningerne: Theflipsideofthisagreementisthattheconsiderableburdenofmonitoringandenforcementrestsonthe shouldersoftheunion. 44 VedgennemgangafenstribecasesundersøgerMenzeffektivitetenafdendanskemodel.Icasenom Permasteelisaderi1997vandtudbuddetomopføringafglasfacadepåDetKongeligeBibliotek.Deforsøgte sigmedlønningerpå60kroneritimen,menefterblokaderogsympatikonflikterendtesagenmed,at Permasteelisamåttetilbagebetale700.000kroner.Detblevdermedensuccesforfagforeningenogetbevis på,atdevarkompetentetilatforhindreløndumping.vedopførelsenaføresundsbroen,hvorsvenskeog tyskeentreprenørererinvolveretibyggeriet,gennemførerfagforeningerneetyderstvellykket koordinationsarbejdemeddesvenskefagforeninger.dermedsikresbådearbejdspladsertilderes medlemmer,ogatlønnenikkedumpes.ensuccesforfagforeningerne,ikkegennemkonflikt,mengennem nationalsamarbejdemellemfagforeninger.dogvisteforhandlingerne,meddentyskefagforeningigbau, sigresultatløse.icasenomdetpolskefirmabiomax,derskullerenoverevandrehjemmetlisbjerghavennær 42 Andersen,SørenKaj(2010):ØsteuropæerepresserOK model igen 43 Menz(2005):s.162 44 Menz(2005):s.162 Side16af98
Århus,lykkedesdetogsåfagforeningen,vedhjælpaftrusleromtiltag,atfåforhandletdeansatteoppå lønvilkår,dersvarertildendanskeoverenskomstpåområdet.endnuensucces,hvorfagforeningernes midlertilhåndhævelseafdedanskeoverenskomstervisersigtilstrækkelige.casenerdogstartenpået problem,sommenzpointerermedfølgendecitat: ThisincidentseemedtoconfirmfearsthatEUeastwardenlargementwouldencourageanewwaveof socialdumping. 45 Detteerisærenafdeproblemstillinger,vivilfokuserepåivoresundersøgelseafperioden2005tilogmed 2010. IMenz skonklusion,fordanmarksomensamletcase,erderfirepointer,hvorfravoresfire undersøgelsesspørgsmålharoprindelse. 1. Indeed,postingofworkershasneveremergedasaseriousissueinDenmark... 46 2. theagreementhingesontheabilityoftheunionstomonitorcomplianceandtakeactionwhereandif neededincaseofinfractions. 47 3. However,thehighrateofunionizationandunionmilitancymaydeteremployersfromviolatingofthe termsofthecollectiveagreements. 48 4. ItissignificantthatnoexplicitlegislationhadexisteduntilimplementationoftheEUdirectivemadesuch lawmandatory,buteventhenthislawdidnotintrudeintotherealmofthesocialpartners 49 VoresbrugafMenz tekstfra2005giverossåledesredskabertilatanalysereperiodenefter2005. 5.2Fra2005tilogmed2010 Idetfølgendegivesderenkortindføringafdefaktorer,deriperiodenkanhavehaftindflydelsepåvores undersøgelsesområde. Iperiodenfra2005ogfremoplevesderblandtandetenfinanskriseiDanmark.Denneudviklersigtilen økonomiskkrise,somgiverkraftigstigendeledighedibyggeriet,hvorderindtilhavdeværetlav arbejdsløshed.forskellenpådetokrisebegreberer,athvorfinanskrisenharstørstindflydelsepå udviklingenidenfinansiellesektor,såhardenøkonomiskekriseihøjeregradindflydelsepå 45 Menz(2005):s.165 46 Menz(2005):s.165 47 Menz(2005):s.165 48 Menz(2005):s.165 49 Menz(2005):s.165 Side17af98
arbejdsmarkedet.økonomiskkrisekanaltsåsessomkonsekvensafnegativudviklingidenfinansielle sektor,somførertil,atvækstenentenstagnererellerblivernegativ,somisidsteendevilføretilfaldi beskæftigelsen.netopdettefaldibeskæftigelsenerdetrelevanteforvoresproblemstilling,dadetjævnfør Hall&Taylor,ogvoreskommendeteoriafsnit,kanopfattessometmuligtcriticaljuncture, 50 hvoriændring afoverordnedestrukturerkanforekomme.meddettemenesdereksempelvisdenpolitik,økonomisksåvel somsocial,derføresidanmark.dettekanforklaresmed,atmanmederkendelseafenkrise,ernødttilat ændrepådengængsepolitikderføres,dadenhøjstsandsynligtikkeharenkriseindregnetieksempelvis budgettet.enkrise,finansielsåvelsomøkonomisk,kanaltsåsessomentrusselforinstitutionaliserede normerogpraksisser,ogsamtidigåbneopformulighedenomenreorganisering.iforbindelsemedvores problemstillingomkringsocialdumpingibyggebranchenåbnerenfinanskrisesåledesopfornogle aspekter,sommanegentligtroede,varlukkede.hermenesblandtandetdetforhandlingssystem,vihari Danmark,somdersjældentersatspørgsmålstegnved,dadeterbleveteninstitutionaliseretdelafden danskearbejdsmarkedsmodel.mankanforestillesig,atderienkrisetidåbnesopfornyemulighederog tilgange,ogderforkanforhandlingssystemetblivesatpåhårdprøve. Enandenfaktorsomervæsentligforvoresproblemstilling,erØstaftalen,somkomiforlængelsenafden førnævnteeu udvidelsemodøsti2004,ogkansessomenovergangsordning.aftalengikudpåatvisse lande,heriblandtdanmark,indførtenoglerestriktionerforarbejdskraftensfribevægelighed,som besværliggjordeøsteuropæiskarbejdskraftsindtogpådepågældendelandesarbejdsmarkeder.intentionen medøstaftalenvarsåledes,atmanvilleforhindreetmisbrugafudenlandskarbejdskraftgennemetkrav om,atarbejdskraftenfradenyeeu landekunmåttebeskæftigesunderoverenskomstlignendeforhold. SomfølgeafdenindførteovergangsordningiDanmarkbesluttedeenrækkeafdenyeEU landesom modspilatindføreenrækkegengældelsesforanstaltninger,somogsåskullegøredetsværtfordansk arbejdskraftatarbejdeidenyeeu lande.dendanskeovergangsordningog gengældelsesforanstaltningerneophørteper1.maj2009efterathaveeksisteretifemår,ogdetskabte såledesmulighedfordenyereøsteuropæiskeeu landepådetdanskearbejdsmarked. 51 5.2.1Tidslinje Idetfølgendevilviientidslinjeopstilledepolitiskebeslutninger,somerafbetydningforvores problemstillingomkringsocialdumping,ogsomvivilinddrageivoresanalyser. 50 Hall,PeterA.ogRosemaryC.R.Taylor(1996):s.10 51 Udenrigsministeriet Side18af98
2004 Østudvidelsen maj2004 EU'sudvidelsemodøstindbefatterfølgendelande:Estland,Letland,Lithauen,Polen,Tjekkiet,Slovakiet, Ungarn,Slovenien,Malta,Cypern. 52 Østaftalen maj2004 ØstaftalensprimæreformålvaratforhindremisbrugafarbejdskraftensfribevægelighedfradenyeEUmedlemslandemedetkravom,atarbejdskraftenkunmåttebeskæftigesunderoverenskomstmæssige forhold. 53 2006 RevideretØstaftale Mulighederneforrekrutteringafudenlandskarbejdskraftblivergjortletteredafirmaer,derermedlemaf arbejdsgiverforeningerellerindtegneroverenskomst,kanbliveforhåndsgodkendt. 54 Udstationeringsloven Udstationeringslovenerdendanskeratificeringafudstationeringsdirektivet,ogmedføreratudenlandske arbejdstagere,dererudstationerettildanmark,eromfattetafarbejdsmiljøloven,ligestillingsloven, ligelønsloven,forskelsbehandlingslovenoglovomarbejdstid. 55 2007 RevideretØstaftale Personerfranyeremedlemslandekanper1.januar2008kanopholdesigiDanmarkudenopholds eller arbejdstilladelse,hvisdeeransatioverenskomstdækketarbejde.manbehøverdermedikkevære forhåndsgodkendt,hvismanermedlemafenarbejdsgiverforening. 56 2008 RUT registeretsoprettelse Derskalper2008registreresbådeudenlandskevirksomhedersmomspligtoghvilkenarbejdsydelse,de leverer.såledeserdetmuligtatsevirksomhedernesforventedestartogslutdatoforydelsen,samtsikreat 52 EU oplysningen(2007):udvidelserne2004og2007 53 Udenrigsministeriet(2003) 54 Hansen,JensArnholtzogSørenKajAndersen(2008)Nr.92s.9 55 Hansen,JensArnholtzogSørenKajAndersen(2008)Nr.92s.16 56 Hansen,JensArnholtzogSørenKajAndersen(2008)Nr.92s.18 Side19af98
virksomhederneoverholderskatte ogarbejdsmiljøregler. 57 Fagbevægelsenhari2008ikkefuldadgangtil registeretogskalbetaleforatindhenteoplysningernefradet. 58 2009 Laval lov Lovenomændringaflovomudstationeringaflønmodtagere,derogsåbenævnessomLaval loven,trådte den1.januar2009ikraftoggikihovedtrækudpåattilpassedendanskelovgivningtiludfordringen omkringudenlandskarbejdskraftpådetdanskearbejdsmarked.lovenkomsomfølgeaflaval dommen. Østaftalensophør Østaftalenophørerogdetidligereforanstaltningeriforbindelsemeddenneudløbersåledes. RUT registeretblivertilgængeligtforfagforeningerne Idecember2009fårfagforeningerneadgangtildeudenlandskevirksomhedersadresseefterEUkommissionentilkendegavoverfordendanskeregering,atdetvarlovligtatvideregiveoplysningernetil parterne. 59 2010 ReviderederegleromRUT register Detbesluttesi2010,atudenlandskevirksomheder,deroperereriDanmark,skalindregistrere lønmodtagerneirut registeret.beslutningentræderikraft1.januar2011. 60 6.Empiri Viønskerheratpræciserehvilkenempirivivilanvendeforatbesvarevoresundersøgelsesspørgsmålbedst muligt.dettegøresvedendifferentiering,hvorvivilanvendeforskelligempiritilbesvarelseafdefire undersøgelsesspørgsmål,somviharopstilletforatkunnebesvarevoresproblemstilling.i undersøgelsesspørgsmål1og2tagerviudgangspunktifaos publikationeriformafårsbøgerog årsberetningermeddertilhørendeforskningsnotater,videnskabeligeartiklerogøvrigeartikler,hvorfravi laderosinspirereafdiverseteksterskildematerialeudfraensåkaldt snowballing indsamlingsmetode.i denneudvælgelselæggesderhovedvægtpåkriterietom,atviibesvarelsenafdissespørgsmålbenytter empiriiformafforskningtilbeskrivelseaffænomenet. Iundersøgelsesspørgsmål3vilviyderligereinddrageempiriiformafudgivelserfraarbejdsmarkedets parterogbeskæftigelsesministeriet,davimeddettespørgsmålisærhartilformålatafdække 57 Erhvervs ogselskabsstyrelsen 58 Pedersen,KlausogSørenKajAndersen(2008)Nr.96s.16 59 Kragh,Torben(2010):Fagforeningerfåradresserpåudenlandskefirmaer 60 Workinfo(2010) Side20af98
fagbevægelsenstilgangtilfænomenetogsættedetteiforholdtilarbejdsgiverorganisationerogstaten. Dervedbliverfagbevægelsenstolkningaffænomenet,idennedelafempirien,envæsentligdelaf undersøgelsesområdet. Iundersøgelsesspørgsmål4ønskervi,påbaggrundafvoresbesvarelseafdeandrespørgsmål,atdiskutere toeksperterssynpåkonsekvenserneaflaval dommen,somerdenvæsentligsteeu domiforholdtilde nordiskelande.derforvilviibesvarelsenafdettespørgsmålbenytteosafudgivelseromkringlavaldommenudgivetafhenholdsvisfinnsørensenfra3fsamtruthnielsenogullaneergaardfracbs. 6.1Undersøgelsesspørgsmål1 IbesvarelsenafvoresførsteundersøgelsesspørgsmålHvorudbredter,oghvordanfremtræderfænomenet socialdumpingibyggebranchen?vilviforsøgeatdanneetoverblikoveromfangetogkarakterenafsocial dumpingivoresundersøgelsesperiode.idennehenseendeønskervi,udfrafaospublikationerneogde andrevidenskabeligeartikler,atstykkedeforskelligebudpåomfangetsammenogdermedgiveetbudpå udviklingengennemperioden. Iundersøgelsenafhvordanfænomenetfremtræderønskerviligeledes,medudgangspunktidesamme kilder,atsammenstykkedeforskelligebudpåkarakterenafsocialdumpingitidsperioden.ianalysenaf fænomenetsfremtrædenellerfænomenetskarakterønskervi,atfokuserepåhvorledesfænomenet praktiseres,hvemderpraktisererdet,ogomderigennemtidsperiodenkanafdækkesnoglegenerelle tendenserimådenfænomenetændrersigpå. Somsuppleringtildenempirivifinderieksisterendevidenskabeliglitteratur,ønskerviatinddrage konkretecasesforatkunneeksemplificeretendenserne.dissekonkretecasesfinderviiengennemgangaf deoversigteroverudenlandskeogdanskefirmaerunderblokade,som3fharpådereshjemmeside. IhverttilfældeerderforetagetensøgningpåGooglemedfirmanavnetalene,firmanavnetsammenmed ordetblokade,ogdereftersammenmednavnetpåfagforeningen,derharindgåetblokadenfordermedat findefremtilartiklerellerandetmateriale.udfradetmaterialevifinder,udvælgervispecifikkecases,der hartilformålatillustreredegenerelletendenser,ogeksemplificerenogleafdepåstandevifinderidet videnskabeligemateriale.inogletilfældevilcaseneværeudvalgtpåbaggrundafderesekstremekarakter, hvisdissecasesharafgørendebetydningforpraksisindenforområdet. 6.2Undersøgelsesspørgsmål2 DetandetundersøgelsesspørgsmålHvemharansvaretforbekæmpelsenafsocialdumping?vilviligeledes undersøgeudfrafaosogandrevidenskabeligeartikler,somerfundetudfraensnow ballingmetode,iet forsøgpåatafdækkeansvaretforbekæmpelsenafsocialdumpingiperioden2005tilogmed2010. Side21af98
6.3Undersøgelsesspørgsmål3 Ibesvarelsenafvorestredjespørgsmål,sommåansessomdetbærendeibesvarelsenafvores problemstillingihvorhøjgraderderkonsensusmellemstaten,arbejdsgiverforeningerogfagforeningeri bekæmpelsenafsocialdumping(ogopretholdelsenafdekollektiveaftaler)?vilviisamspilmedvores teoretisketilgangkunneeksemplificereogforklareudviklingenindenfordetteundersøgelsesspørgsmål. Detteønskerviatgøremedudgangspunktienbredvariationafempiri.Vivileksempelvisblotlæggede ønskerogkrav,somparternehverisærhartilhinanden,medandreord,deinputparternemedbringertil forhandlingerne.dettemenerviatkunnegøreudfraparternesegneudtalelsertildiversemedierellerved opslagpådereshjemmesider.disseønskerogkravsammenholdesmeddetoutcomeafaftalerne,somer fremanalyseretunderdetandetundersøgelsesspørgsmål.herfokuserespåforholdetmelleminputog outcomehvilketeksempelviskunnevære,omderernogleforslag,derkunharopbakningfraenafsiderne, elleromderernogenaftaler,dergrunderidirekteproblemløsning,medopbakningfraalleparter. 6.4Undersøgelsesspørgsmål4 IforbindelsemeddetfjerdeundersøgelsesspørgsmålHvordanpåvirkerLaval dommendendanskemodel? vilvianvendeeksisterendelitteraturpåområdet.finnsørensensamtruthnielsenogullaneergaard,som repræsenterertoforskelligeopfattelserafdommensbetydning,vilinddragessommodstridendeparter.vi vilderforidenforbindelseopsætteendiskussionafdetoforskelligestandpunkter. 7.Teori 7.1Historiskinstitutionalisme Voresteoretisketilgangtildetteprojektkanbeskrivessomværendehistoriskinstitutionalistisk.Viønsker, somnævntiproblemformuleringen,atundersøgedefaktorerderkanværeforklarendeforforandringeni socialdumpingsomfænomen.deterderfornødvendigtatsætteundersøgelseniethistoriskperspektiv, foratkunnesporeenudvikling,ogsehvadderharforandretsig.dermedvildetogsåværemuligtat synliggøre,hvilkeproblematikkerdererforbundetmedarbejdskraft,dergårtillønunder overenskomstmæssigtniveau,hvilkeomkostningerdervilværeforbundetmedattilpassestrategiernetil dennuværendesituation,oghvilkemulighederdererforimødegåogforebyggesocialdumping. Historiskinstitutionalisme,herefterbenævntHI,erentilgang,derisærdeleshedanvendespåmesoniveau, hvilketogsåerdetniveau,viønskeratundersøge.detersåledesikkeblotarbejdsmarkedetsenkelte aktørersanskuelserafproblemstillingenomsocialdumping,viønskeratundersøge,ejhellerde overordnedestrukturerspåvirkning,menhvordanfænomenetsocialdumpingharforandretsigiden danskebyggebranchesamthvadderkanværeforklarendefornetopdenneforandring. Side22af98
EnnærmeregennemgangafhvadHIer,oghvilkeimplikationerdetharforvoresprojekt,vilblive præsenteretidetfølgende.dettevilskemedengennemgangafhenholdsvishi sanvendelighed,synetpå institutionerogorganisationer,særegenhedenvedteorien,deforskelligetilgangeindenforhiogsidst hvordanhivilblivebenyttetiforholdtilbesvarelsenafvoresproblemstilling. 7.1.1HI sanvendelighed HIsomtilgangmedfører,atderforudforenundersøgelseernogleforudantagelser.Ifølgehistoriske institutionalisterkanstatenikkeanskuessomenneutralplatform,hvoridetermuligtforaktøreratkæmpe omatgørederesinteressergældende,derimodforefindesderistatenkompleksestrukturerog institutionerderihøjgradpåvirker,ikkeblotkampenesform,menogsåderesudfald 61.Derforønskervii besvarelsenafdeopstilledeunderspørgsmålogsåatinddragemereenddedirekteimpliceredeaktører.det erkarakteristiskforenhistoriskinstitutionalistiskundersøgelse,atderfokuserespåhvordansocialeog politiskeinstitutioner,derharatgøremedarbejdskraftogkapital,kangenererenationalestierellerspor, derførerudviklingeniengivenretning. 62 DerforvilHIværeenyderstanvendeligtilgangienkonkret undersøgelseafsocialdumping. 7.1.2Institutionerogorganisationer PeterA.HallogRosemaryC.R.Taylordefinererinstitutionerbredtsom:...formalorinformalprocedures, routines,normsandconventionsembeddedintheorganizationalstructureofthepolityorpolitical economy 63 Udfraovenståendeanskuerviarbejdsmarkedetspartersomendelafeninstitution,dernetopharatgøre medarbejdskraftogkapital,ogatpartsforhandlingerneerbleveteninstitutionaliseretdelafdetdanske system.statenerendvidereindlejretidenneinstitution,nårdenindgårsomforhandlingspartner.dermed erhienoplagtogsærdelesanvendeligtilgangtilatundersøgeogisærforklare,omdereksisterer konsensusmellemfagbevægelseogarbejdsgiverorganisationerogmellemfagbevægelseogstati bekæmpelsenafsocialdumping. HIharendvidereoftefokuspåformelleorganisationer,ogdereglerogkonventionerderstrukturerog muliggørdereshandlen, 64 hvorvedvoresvalgaftilgangendnuengangunderbyggesyderligere. 61 Hall,PeterA.ogRosemaryC.R.Taylor(1996):s.6 62 Hall,PeterA.ogRosemaryC.R.Taylor(1996):s.6 63 Hall,PeterA.ogRosemaryC.R.Taylor(1996):s.6 64 Hall,PeterA.ogRosemaryC.R.Taylor(1996):s.7 Side23af98
InstitutionerkanifølgeHIsessomenramme,hvorudfraverdenenfortolkes.Dermederdetikkemuligtat løsrivesigfrainstitutioner,dadefungerersometfortolkningsfilter,hvorigennemverdenenanskues.dette fortolkningsfilterindeholderblandtandetsymbolerogrutiner. 65 7.1.3Teorienssæregenhed Deternuennødvendighedatillustrere,påhvilkemåderHIadskillersigfraandrenyinstitutionalistiske tilgange.hiharfirekendetegn,derherskalnævnesogeksemplificeres.derkonceptualiseresoftemeget bredtmelleminstitutionerogindividueladfærd, 66 hvilketgiveretvistråderumianalysen.dernæst understregesdet,atdereretasymmetriskmagtforholdmedhensyntilopretholdelsenogdannelsenaf institutioner.iundersøgelsenafforandringenifænomenetsocialdumpinganskuervisåledesforholdet mellemarbejdsmarkedetsparterogstatensomrammemednoglegældendenormer,derskaloverholdesi forsøgetpåatbekæmpesocialdumping.endviderefokuseresderienhistoriskinstitutionalistisk undersøgelsepåstiafhængighedoguintenderedekonsekvenser,hvilketivoresundersøgelsekonkret kunneværeiforholdtil,atdermuligvisskaltagesnyereogmereinnovativemetoderibrugibekæmpelsen afsocialdumpingibyggebranchen.slutteligtforsøgerenhiundersøgelseatintegrereinstitutionerforat opnåenfyldestgørendeforståelseafetfænomen. Institutioneranskuessomværendetræge,defordrersåledesikkeforandringerogermedandreord stiafhængige,hvilketbetyder,atvissevalgfremkommersomåbenlyseogliggeridirekteforlængelseaf tidligeretidersvalg.mulighedenforforandringkommerved,atderopstårsåkaldtecriticaljunctures 67 kritiskeøjeblikke.dissecriticaljunctureskaneksempelvisopståsomfølgeafenøkonomiskkrise,hvor situationenerforandret,ogmulighederneforathandlepåsammemådesomhidtilikkelængereertil stede.afnetopdenneårsagønskerviatundersøgeforandringenifænomenetsocialdumping,foratfåen forståelseforhvilkefaktorerderharhaftindflydelsepådenneforandring,dadetkanværemangeandre forholdendøkonomiskekriserogsvingendekonjunkturer,derspillerind. 7.1.4Stiafhængighed IforbindelsemedbegrebetstiafhængighedtagerviudgangspunktiPiersonsartikelIncreasingReturns,Path Dependence,andtheStudyofPolitics,hvorstiafhængighederkonceptualiseretsomenprocesrodfæsteti begrebet increasingreturns. 68 Dennesammenknytningmellemstiafhængighedog increasingreturns, erenyderstvigtigteoretiskopbakningforvoreshistoriskinstitutionalistisketilgang. 69 65 Hall,PeterA.ogRosemaryC.R.Taylor(1996):s.8 66 Hall,PeterA.ogRosemaryC.R.Taylor(1996):s.7 67 Hall,PeterA.ogRosemaryC.R.Taylor(1996):s.10 68 Pierson,Paul(2000):s.251 69 Pierson,Paul(2000):s.264 Side24af98