OPFØRELSE AF P KÆLDER, UNGDOMSBOLIGER OG CITY CAMPUS VED HAVNEFRONTEN I AALBORG

Transkript

1 OPFØRELSEAFPKÆLDER,UNGDOMSBOLIGER OGCITYCAMPUSVEDHAVNEFRONTEN IAALBORG Alleønskerudvikling,ingenønskerforandring Udarbejdetaf: Gruppe13.49a SørenKirkegaard 2. semesterprojekt,cstbyggeledelse AalborgUniversitet, Fibigerstræde13,9000Aalborg

2

3 Titelblad Titel:OpførelseafPkælder,Ungdomsboliger ogcitycampusvedhavnefronteniaalborg Rapporttype: 2.semesterprojektCSTByggeledelse Projektsted: AalborgUniversitet Projektperiode: Efterår2012 Projektdeltagereigruppe13.49a: JohanA.Laursen EsbenG.G.Møller FrederikS.Schøn MartinW.Iversen LoneH.Sørensen Vejleder: KristianDitlevBohnstedt Sideantal: 93sider Bilagsantal: 19sider Appendiks: 93sider Afleveringsdato: Synopsis RapportenomhandlerA.EnggaardsaktivitetervedHavne fronten i Aalborg midtby. Byggeprojektet på grunden om fatter opførelse af Pkælder for Aalborg kommune, Ung domsboliger for boligselskabet Himmerland samt City campustilaalborguniversitet.a.enggaarderinvolveretpå forskellige organisatoriske måder på alle tre projekter, og har tre projektledere samt en praktikant tilknyttet projek terne. Projektettagerudgangspunktiinterviewsmedprojektleder KristofferStyrup,SimonMunksamtpraktikantHeidiLund strøm.påbaggrundafinterviewsogenefterfølgendepro blembehandling, er der opstillet en lang række nøglepro blemer,somvha.problemtræererdyberebehandlet. Problemtræerne synliggør en række problemstillinger om kringdenmåde,a.enggaardorganiserersigpå,oghvilken indflydelseorganiseringenharpåprojektlederne.udfraen dybere analyse af organisationen kan det konkluderes, at paradigmerforudførelseafenrækkeadministrativeopga vervilkunnemedvirketilenbedreerfaringsopsamling. Indførelsenafparadigmerforindsamlingenafdatatilefter kalkulation af egenproduktionen, vil ændre ved projektle derenshverdag,ogdeterderfornødvendigtattagehøjde for,hvilkekonsekvenserforandringenvilhaveforkristoffer oghvordanforandringernevilkunneimplementeresihans hverdag.

4

5 Forord Nærværenderapporterudarbejdetafgruppe13.49A,2.semesterpåcand.scient.technuddannelsenmedspecialei byggeledelse.rapportenerudarbejdetihenholdtilstudieordningenforcand.scient.technibyggeledelse,iefteråret NærværendeprojektomhandlerA.EnggaardsaktiviteteriforbindelsemedopførelseafnybyggerivedHavnefronteni Aalborg.Baggrundenforprojekteterinterviewsmedprojektledernepåpladsen. Projektgruppen har i interviews og efterfølgende problembearbejdning samarbejdet med projektgruppe BL Samarbejdetharværetengevinstforbeggegrupper,iforholdtilindsamlingenafempiritilbearbejdning. TilprojektarbejdetharprojektgruppenmodtagetvejledningafKristianDitlevBohnsted,somharbiståethovedvejled ningen.projektgruppenvilgerneretteenstortakfordenstøttendeogopmuntrendevejledning. YdermerevilprojektgruppengernetakkedetoprojektledereKristofferStyrupogSimonMunksamtpraktikantHeidi Lundstrøm,forattagesigtidtilatdeltagetilinterviewspåengageretvis. Godfornøjelse!

6

7 Indhold Kapitel1 1.Indledning Læsevejledning Kildekritik Rapportstruktur Grundenshistorie Lokalplan Opstartogaflevering Projektforløb...18 Kapitel2 2.Foranalyse Metodeiforanalysen Problemstillinger Interessentanalyse Juridiskeorganisationer Delkonklusion Initierendeproblemformulering Afgrænsning...37 Kapitel3 3.Grovanalyse Problembeskrivelser Prioriteringafproblemstillinger Delkonklusion Problemformulering Afgrænsning...54 Kapitel4 4.Detailanalyse Metodeidetailanalysen Mintzberganalyse SWOT...65 Side5af93

8

9 4.4.Formaliseringogstruktureringaforganisationen Delkonklusion...70 Kapitel5 5.Løsningsforslag Paradigmer Efterkalkulationsparadigme Implementering Metodertilimplementering Implementeringafparadigmer Delkonklusion Konklusion Perspektivering Gruppesamarbejde Litteratur Vedlagtmateriale Bilagsoversigt Appendiksoversigt...93 Side7af93

10

11 Kapitel1 Indledning NærværendekapitalvilomhandleprojekternevedAalborgHavnefront.DetreprojekterhenholdsvisPkælderen,City campusogungdomsboligernevilkortblivebeskrevet.herefterfølgerenlæsevejledningforrapportenmedtilhørende kildekritikograpportstruktur.somafrundingvilgrundenshistoriesamtgældendelokalplanbliveopsummeret.

12

13 Kapitel1Indledning 1. Indledning Aalborgerenbyiudvikling,somtildelsskyldesAalborguniversitet,somheletidenudviklerogudvidersigogidag tilbydernyeogspændendeuddannelser,dertiltrækkerungeogidaggørbyentilenattraktivstudieby.rapporten tagerudgangspunktibyggeprojektetvedaalborghavnefront,hvormusikkenshusidagerunderopførelse.vedmu sikkenshus(pågrundenhvorkvægtorvetlåplaceret)skalaalborguniversitethaveopførtennybygning(citycampus) tilbl.a.arkitekturogdesign.himmerlandboligforeningopfører254nyeungdomsboligerpånabogrundenøstforcity campus,hvilketerenattraktivplaceringcentraltiaalborg.iforbindelsemeddissetobyggerieropførera.enggaardi samarbejdemedaalborgkommuneennypkældermedmin.200parkeringspladserforgæstertilmusikkenshus.p kælderenerbeliggendeunderzbygningensamtunderendelafcitycampus.placeringersespåbillede1.1 Musikkenshus Musikkenshus Citycampus Zbygningen Pkælder Vbygningen Nyhavnsgade Billede 1.1: Placering af henholdsvis Citycampus, Vbygningen samt Zbygningen. Pkælder er placeret under Z bygningensamtcitycampusvinkelretindmodmusikkenshusmodøst. Pkælder Pkældereneritoetagerogharetsamletarealpåca.9.000m².Pkælderenerplaceretmidtpågrunden,medindog udkørseltilogfranyhavnsgade.denbliveretableretforatimødekommebehovetforparkeringspladsertilmusikkens hus,nordkraft,citycampusoghimmerlands254ungdomsboliger. 254Ungdomsboliger De254ungdomsboligererfordeltpåtobygninger,med190boligeriZbygningenog64iVbygningenogmedetsam letarealpåca m².dennedersteetageibeggebygningererforbeholdterhvervslejemålsombutikkerogkon torer,hvorhimmerlandboligforeningifremtidenskalhavekontorlokaler. Zbygningenrejsersigfrafemetagertil16etagermodfjordsidenogVbygningenrejsersigtilsvarendefrafiretilsyv etagermodmusikkenshus. Side11af93

14 Kapitel1Indledning CityCAMPUS,AalborgUniversitet Citycampuserplaceretvestpågrunden,sådeleafbygningenstårpåPkælderensende/vestgavl.Citycampusudgør ca m²ogetableresmedencentralatriumgårdoggrønttag.byggerieterstadigvækiprojekteringsfasen. A.EnggaardstårforopførelsenafalletreprojektervedHavnefronten,hvorafCitycampusogPkælderenertotalen trepriseogungdomsboligerneerenhovedentreprisemedcowisomtotalrådgiver.nedenståendetabel1.1illustre rer,hvilkeaktørerderertilknyttetdetreprojektervedhavnefrontensamtderesrolle(r)iprojekterne. Projekter Citycampus Ungdomsboliger Pkælder Bygherre A.Enggaard HimmerlandBoligforening A.Enggaard Totalentreprenør A.Enggaard A.Enggaard Hovedentreprenør A.Enggaard Totalrådgiver COWI Ingeniør COWI COWI Niras Arkitekt HenningLarsen HenningLarsen C.F.Møller Tabel1.1:AktørenestilknytningtilprojektetvedHavnefronten Aktører 1.1. Læsevejledning Rapportenhenvendersigtilbyggefolkmedetindgåendekendskabtilbyggebranchenogdetsaktører.Rapportenbe ståraffemkapitler.hvertkapitelafsluttermedenkortdelkonklusion,dersætterikapitletiforholdtildenoverordne deproblemstillingforkapitlet.kildehenvisningerudføresihenholdtilharvardmetoden,hvorkildenskrivessåledes [kilde,år]oguddybesilitteraturlistentilsidstirapporten.veddirektecitat,skrivesdettemedkursivoganføresmed anførelsestegn,dervilligeledesværeenkildehenvisningtil,hvorcitateterfundet.vedfigur,billederogtabellerer kildenangivetoghvisinteternævnt,erdisseudarbejdetafgruppen.interviewsforetagetafprojektgruppenertrans skriberetogvedlagtiappendiks.interviewsforetagetafsamarbejdsgruppenbl13.38ervedlagtsombilag.citaterfra interviewsvilbliveciteretmedefternavnogdato.[efternavn,dd.mm.åååå] Dervilløbendeirapportenblivehenvisttilappendiksogbilagsrapport.Håndteringenafkildehenvisningererbeskre vetiappendiks1.1.1.bådeappendiksogbilagsrapportervedlagtsomcdromienlommepårapportensbagerste side Kildekritik Rapportenbyggerpåindsamlingafempiri,somgennemanvendelseafforskelligemetoderogteoriervilbliveanalyse ret. I foranalysen vil den indsamlede empiri blive sammenstillet med videnskabelige forskningsartikler vedrørende de konkrete problemstillinger. Artiklerne er fundet via webofknowledge.com, og er udvalgt ved at vurdere antallet af krediteringderknyttersigtilartiklen.projektgruppenharvurderetatde,nyestedateredeartiklermeddethøjeste antalkrediteringer,ervalide. Tilbeskrivelseaforganisationsformer,anvendesMintzbergsteori.Mintzbergharudvikletsinteoriomdefemorgani sationsformer,vedatindsamleempirifraandreteoretikere,hansteorierbyggerderforikkepåegneerfaringeromde femorganisationsformer.denstørstekritikafteorienerderforatdenbyggerpåindsamletempiri.teorienblevudvik letimidt80 erne,ogharsidenfåetstoranerkendelseforsinanvendelse.kildenansesderforsomanvendeligtilpro blembehandlingeninærværenderapport. Side12af93

15 Kapitel1Indledning UdarbejdelsesafetløsningsforslagskerpåbaggrundafteorifraKurtLewin,EdgarSchein,JohnP.KotterogRobert MauersfortolkningafKAIZEN.KurtLewin,SchinogJohnP.Kotter,haralleudvikletenteoriomforandringsomen procesiflerefaser.alletreerdeenigeomatforandringsprocessengennemgårflerefaser,somallemedvirkertilen vellykketforandringproces.lewinogkottersteoribyggerpåiagttagelserafflereproduktionsvirksomhedersomhar gennemgåetenforandringsproces.deresforandringsteoritageraltsåikkeudgangspunktibyggebranchen,projekt gruppenhardogvurderetatteorienogsåergældendeforbyggebranchen,ogharderforanvendtdenne.mauersteori omforandringismåskridt,tagerudgangspunktidenmenneskeorienteredeproduktionsfilosofikaizen,sommauer harændrettilenforandringsprocesfordetenkelteindivid.dakaizenharværetanvendtiflerevirksomheder,vurdere projektgruppenatteorieneranvendeligiforholdtilforandringfordetenkelteindivid Rapportstruktur Figur1.1.illustrereratrapporteneropdeltifemkapitler;indledning,foranalyse,grovanalyse,detailanalyseogtilsidst enafslutning.det,derliggertilgrundlagetfordissekapitler,ernoteretismåkasserunderbjælken,medkapitlets navn.tilhøjreforhovedrapportenerderillustreret,hvorirapportenderertilknyttetbilag,oghvordererudarbejdet appendiks,somendelafprocessentilatnåtildenfærdigerapport.efterindledningpåhverafdefemkapitler,erder etkortmetodeafsnit,sombeskriverdemetoder,deranvendesikapitlet. Side13af93

16 Kapitel1Indledning Rapport Appendiks Bilag Indledning Informations søgning Artiklerfra dagspressen Grundens historie Lokalplaner Projekternes milepæle Kildehenvisninger Foranalyse Mødereferatførste mødemedkristoffer Transskriptionfraanden studiegruppe Empiri (interviewsog opservationer) Teori(til problem stillinger ) Beskrivelser afproblem stillinger Juridiskstruktur pådetre projekter Interessent analyse Problemtræer Grovanalyse Problemtræer Metode(Logical Framework Approach) Empiri (interviewsog opservationer) Teori(til problembeskriv elser ) Prioriteringaf problem stillinger Afgrænsning Interviewguides Transskriptioner Problem beskrivelser Problem formulering Interviewspørgsmål Detailanalyse Mintzberg analyse SWOT analyse Opsummerings værktøj SWOT Analyseværktøj TOWS Teori (Mintzberg analyse) Impiri (interviewsog opservationer) Interviewspørgsmål Hvordannårmanfrem tildisseorganisations typer Afslutning Paradigmetil løsningsforslag Løsningsforslag Implementering Konklusion Perspektivering Teori (Forandrings teorier) Figur1.1:illustreretrapportstruktur Gruppe samarbejde Gruppekontrakt Side14af93

17 Kapitel1Indledning 1.4. Grundenshistorie Grundenshistoriestartertilbagei1854,hvoretafDanmarksførstegasværkerblevopførtpågrunden.Seplaceringpå billede1.2.gasværketblevopførtogdrevetafdetdanskegaskompagni,somvardetenestefirma,derhavdeerfaring ogkontakternetilatdrivegasværkerne. Gasværketblevi1903flyttettilGasværksvej,hvordetstadigidagerplaceretpga.ombygningogudvidelse.Gasvær ketblevdrevetsometkulgasværkfremtil1965,hvordetovergiktiletspaltgasanlæg.deproducerededermedgas, udenderforekombiprodukter[thomsen&gasmuseetsforlag,2004,s.25]. Billede1.2:gasværketsplaceringindtil1903(pilenøverst),samtgasbeholderen(pi lennedersttilhøjre),byggeti1896[thomsen&gasmuseetsforlag,2004,s.25] DegamlegasanlægiDanmarkharforårsagetstorforureningpåogomkringderesbeliggenhed,pga.kulgasfremstillin gen,somforårsagededefembiprodukter;koks,slagge,tjære,gasvandogbrugtmyremalm.derersidenhengennem førtundersøgelseraffleregasværksgrunde,somviserfølgendeforureningskilder.[miljøstyrelsen,2012,1] Tjære: Udsivning af tjære fra tanke og ledninger. Tjære indeholder benzen og alkylbenzener, phenol, al kophenoler,organiskesvovlogkvælstofforbindelsersamtpolycykliskehydrocarboner. Gasvand: Udsivning af gasvand og ammoniakvand fra tanke og ledninger. Gasvand, som indeholder store mængderafammoniak,sulfatogklorid,mindremængdercyanider,thiocyanider,phenolerogalkobenzener samtsmåmængderaftjære.gasvanderenvandigopløsningogvilderfor,iovervejeneopløstform,spredes medgrundvandsstrømmen. Brugtmyremalm:Brugtmyremalmogperkolatherfraindeholdercyanidogsvovlforbindelserm.v.Detanta ges,atluftningenafmyremalmpåmangegasværkererforegåetudendørspåetikkebefæstetareal,hvilket øgerrisikoenforjordforureningogudvaskningtilgrundvandet. Koksogslagge:Perkolatfrakulogkokslagrekanresultereitungmetalforurening. Olie:Udsivningafolieprodukter,letbenzin,benzenm.v.fratankeellerrørledninger. Asbestogbly: Der er på flere gasværkerfundet kraftigblyforurening,som skyldes overfladebehandlingaf gasbeholderemedblymønje.[miljøstyrelsen,2012,1] Side15af93

18 Kapitel1Indledning Afovenståendefremgårdet,hvilkeformerforforureningderkanforventespågrundenogatderskaltræffesvisse foranstaltningersomfølgederaf. I1889anlæggesteglgårdshavnenforholdsvistætpågrundenogdahavnen(ØstreHavn)bliverenafAalborgsmest centralehavne,samleseksporthandelenmedkreaturervedhavnen.fra opføreskvægtorvet,hvorhandlen medkreaturerafholdes.[aalborgkommune,2012,1]i1964udbyggedeskvægtorvetmedennyereogstørrehalogfik ialtca m 2 undertag.i1980 erneaftoghandelenmedkreaturerogdensidstemarkedsdagpåaalborgkvæg torvblevafholdtidecember1999[byoglandaalborg,2012,1]. I dag er bygningerne nedrevet trods stor protest fra kulturarvsstyrelsen, bygningsfrednings og bevaringskontoret. [nmkn,2012,1]kvægtorvetsplaceringsespåbillede Lokalplan Byggerieteromfattetaf Lokalplan11111Boliger,undervisningmv.vestforMusikkensHus.Lokalplansområdeter modnordafgrænsetaflimfjorden,modsydafnyhavnsgade,modøstafmusikkenshusogmodvestafrendsburgga de,sebillede1.3. LokalplansområdeterendelafomdannelsenafheleHavnefronten,somoverordnethartilformålatomdanneAal borgtilvidensogoplevelsesbymedhovedvægtpåetableringafpublikumsvenligebyrum. BaggrundenforlokalplaneneretønskefraHimmerlandBoligforeningomatetablereungdomsboligeriområdet. Billede1.3:afgrænsningaflokalplan LokalplanenerderforenkombinationafvisionenomatbindeheleHavnefrontensammenfraLimfjordsbroentilØstre Havnogønsketomopførelseafungdomsboligeriformafethøjhus.Områdeterudpegetsomet"arkitektoniskekspe rimentarium medmulighedforopførelseafbebyggelsei214etagermedblandetanvendelse. Fremtillokalplanensikrafttrædend.23.november2011,varderilokalplansområdetenservitutvedrørendeKvæg torvetmatrikelnummer1373abeliggendeiområdetssydøstligehjørneudmodnyhavnsgade.iservituttenaf2.juni 2005fremgårdet,atKvægtorvetønskesrenoveretoggenopførtmedhenblikpåindretningafbutikkerogcafeer.Ved Side16af93

19 Kapitel1Indledning godkendelsenaflokalplan11111blevdenneservitutophævet,hvilketmuliggjorde,atkvægtorvetkunnenedrivesog derkanopføresbyggeripåområdetihenholdtildeøvrigebestemmelserilokalplanen. LokalplansområdeterinddeltitodelområderAogB,somydermereerinddeltifirebyggefelter,sebillede1.4. Billede1.4:lokalplanforområdet Indenforbyggefelt1måderopføresbyggerisvarendetil19.000m 2,påbyggefelt29.600m 2,byggefelt32.100m 2 og byggefelt44.000m 2.GenereltforlokalplansområdeAgælder,atderikkemåplaceresboligeristueetagenogområ detskalanvendestilboliger,butikker,restauranter,undervisningm.fl.lokalplanenmuliggøropførelseafetbyggerii 214etagermedenmaks.højdepå50m.IndenforlokalplanensdelområdeAmådermaximaltetableres380parke ringspladser. Daderilokalplanenlæggesoptilopførelseafethøjhusioptil50m,stillesdersærligekravtilbyggerietsoverflader, medsærligvægtpåatundgårefleksioner.detfremgårderforaflokalplan11111,atoverfladerskalfremstånaturlige ogentenopføresiteglellerandenbehandletoverflade.betonellerandenpudsetoverfladeskalfremståudensynlige fuger.[aalborgkommune,2012] Side17af93

20 Kapitel1Indledning 1.6. Opstartogaflevering Pkælderenblevpåbegyndtfebruar2012ogskalefterplanenværeklartilibrugtagelsemedio2013(vedindvielsenaf Musikkenshus).KravetfraAalborgkommuneer,atPkælderenminimumskalindeholde200parkeringspladser,hvor tildevilstøttemed80.000kr.perparkeringsplads.dettegiverenoffentligstøttetilpkælderenpå16millioner. AalborguniversitetCitycampusblevpåbegyndtioktober2012ogskalværeklartilibrugtagelseaugust2014. Ungdomsboligerneskalafleveresitoetaper,1.etape(Vbygningen)december2013og2.etape(Zbygningen)august 2014,projektetblevpåbegyndtjuli Projektforløb Foratdanneoverblikoverdetsamledeprojektforløb,ernedenståendetidlinjeopstillet.Tidslinjenbyggerpåtidligere ogfremtidigehændelsersamtdeadlines. 16.august februar2011 december2011 februar2012 februar juli2012 oktober2012 november2012 medio2013 december2013 august2014 august2014 AalborgHavnA/SsælgerØstreHavntilA.Enggaardfor42,8mio.kr.[Konkurrenceog forbrugerstyrelsen,2009] Arkitektkonkurrencevedr.Ungdomsboligerne.HenningLarsenvinder. A.EnggaardvinderlicitationenpåUngdomsboligerne,derpåbegyndesensparrerunde efterønskefrahimmerlandboligforening. A.EnggaardvinderlicitationenpåPkælder.A.Enggaardvarenestebydende. Pkælderenpåbegyndt FørstespadestikpåUngdomsboligerne Citycampuspåbegyndt CitycampussamtPkælderensælgestilPKApensionfor450mio.kr. Pkælderklartilibrugtagelse(vedindvielsenafMusikkenshus) 1.etapeafUngdomsboligerne(Vbygningen)klartilibrugtagelse 2.etapeafUngdomsboligerne(Zbygningen)klartilibrugtagelse Citycampusklartilibrugtagelse Side18af93

21 Kapitel2 Foranalyse I nærværende afsnit vil de brugte metoder blive beskrevet inden foranalysen startes. Den brugte metode omfatter Logicalframeworkapproach(LFA),somercentraltfordettesemestersprojekt.Derudovervilvoresinterviewmetode blivebeskrevet,iforholdtivoresudarbejdelseogforberedelsetilinterviewene. DetførstemødemedprojektlederKristofferStyrupogdeumiddelbareproblemstillingervilblivebeskrevetogbehand letiproblemtræer. Herefterfølgereninteressentanalyse,somvilidentificereaktøreroginteressenter,samtderesinteresseogindflydelse i/påprojektet.dejuridiskeforholdopsummeresherefterfortilsidstatudarbejdeproblemformuleringensomergæl dendeforefterfølgendegrovanalyse. Side19af93

22

23 Kapitel2Foranalyse Side21af93 Foranalyse 2. Iforanalysenbeskrivesmetoderneforanalysearbejdetafempirifrainterviewsmedkontaktpersonerne.Dertilbliver detførstemødemedprojektgruppenskontaktpersonerogdeumiddelbareproblemstillingerderblevobserveretpå byggepladsenbeskrevetoganalyseretvedbrugafproblemtræer,dertiluddyberennærmerebeskrivelserafproble merne,ogderesårsagerogvirkninger.fordetreprojekter,deropføresvedhavnefronten,belysesderelevanteinte ressenterogaktører,hvilkenrolleogbetydningdeharfordetenkelteprojektsamtenkortbeskrivelseafdeinvolve redefirmaerneshistorie Metodeiforanalysen LogicalFrameworkApproach TilproblembearbejdninganvendesLogicalFrameworkApproach(LFA)somanalyseværktøj.LFAvælgessomanalyse værktøjiforoggrovanalysen,dametodenbyggerpåengrundigproblemogmålanalyse,somgrundlagforenløs ningsudvikling. LFAmetoderbyggerpåetfaseopdeltforløb,somafhængerafproblemtypenmodellenanvendestil,sefigur2.1.En virksomhedkanbådehaveetveldefineretproblemellermål,menkanogsåbefindesigienuønsketsituationogder forønskeatfindeenløsningpåsituationen.uansethvilkenproblemtypemodellenanvendestil,vilproblemetskulle opfattessomenforandringsproces,somledertildenønskedesituation. FaserneiLFAmodellenihovedtrækeropstilletifigur2.1ogkanopfattessomenserieafforløb,medmulighedforat springetilbageifaserne. Analyse Beslutningom projektetsmål Projektbeskrivel se Erfarings opsamling Gennemførelse ogopfølgning Beslutningom gennemførelse Konsekvens vurdering Planlægningaf tid.organisation ogøkonomi Forudsætninger ogrisici Figur2.1:LFAprocedurenihovedtræk[Bejder&Olsen,2011,s.151]

24 Kapitel2Foranalyse FørstefaseafLFAmodelleneranalysefasen.Formåletmedanalysefasener,atnåfremtil,hvilkeprojektmålderøn skesopstillet.analysefasen,somindgåriførstefaseaflfamodellen,opstillessomvistpåfigur2.2. Interessentanalyse Målanalyse Beslutningomdette projektsmål Problematiserende beskrivelse Opgaveellerpro blemanalyse Figur2.2:Elementerianalysefasen[Bejder&Olsen,2011,s.152] Iforoggrovanalysenanvendesproblemtræersomværktøjtilensystematiskproblembehandling,sefigur2.3.Formå letmedproblemtræerneeratskabeetproblemkort,somviser,hvilkeårsagerogvirkningerderknyttersigtilnøgle problemerneudfrahyppighedenafårsagerogvirkningerveddeforskelligenøgleproblemer.udfraproblemanalysen erdetbageftermuligtatsynliggøre,omflerenøgleproblemerharsammeårsagellervirkning.[bejder&olsen,2011,s. 154] Årsager Nøgleproblem Virkninger Figur2.3:Problemtræ[Bejder&Olsen,2011,s.154] Somdetfremgåraffigur2.1.og2.2,bestårLFAmodellenafenlangrækkefaser.Iforbindelsemedforoggrovanaly senudvælgesenkeltefaserafmodellen.iforanalysenanvendesinteressentanalysendadensomindledningtilanaly searbejdetgiveretoverblikoverdeinvolveredeparterogderesindflydelsepåprojektet.iforoggrovanalysenan vendesproblemtræernetilproblembehandlingen. Side22af93

25 Kapitel2Foranalyse ProjektgruppenharvalgtatafgrænseLFAmodellentildissetoanalysemodeller,dadeansesforatgivedetbedste udbytteiforholdtildepågældendeproblemstillinger.projektgruppenanserdoghelelfamodellensomcentralfor semestretogharderforvalgtatbeskrivemodellenigrovetræk Interview Vedindhentningafempiriharprojektgruppenbrugtkvalitativeinterviewssomdenprimæremetode,damangeop lysningeriforbindelsemedprojekterneikkeeroffentligtilgængelig. ProjektgruppenharinterviewethenholdsvisSimonMunkogKristofferStyrup.Derudoverharprojektgruppenhaftet mødemedderesnuværendepraktikantheidilundstrøm,somharenandenforudsætningforatudtalesigomprojek tet,delsfordihunerstuderendemenogsåpga.hendeskortepraktikperiode. Intervieweneharalleværetindividuelle,dakollegaerstilstedeværelsekanværehæmmendeforderesudtalelse,samt atprojektgruppenharværetinteresseretiatsesagenfrafleresider.alleinterviewserblevetoptagetundtagenførste mødemedkristofferstyrup. Foratfåmestmuligtudafintervieweneogsikreatprojektgruppenfiksvarpåallespørgsmål,erdertagetudgangs punktiinterviewguidenafkvale.princippetgårudpå,atderindledningsvisformuleresforskningsspørgsmål,hvoraf derudledesdeendeligeinterviewspørgsmål[kvale,2000,s.135].nærværendeinterviewshardogfundetyderligere inspirationienstudenterrapportogderforindsættesettredjeled,nemligvoresegnerefleksioner.dervedbliverpro cessensomfølgendeitabel2.1.førstopstillesteoretiskerammerforspørgsmålene,hereftervoresegnerefleksioner, somtilsidstenderudideendeligeinterviewspørgsmål.voresegnerefleksionerbrugesindirekteunderinterviewene sometarbejdsredskab,foratsikreudbytteafinformationeropfyldesbedstmuligt.interviewsogtransskriptionfra projektgruppebl13.38,hvorderikkeforliggernogeninterviewguide. Nr. Teoretiskramme Refleksioner Interviewspørgsmål Tabel2.1:udformningafinterviewguide Interviewguides, interviewspørgsmål samt transskriberinger findes i appendiks, dog med undtagelse af interviewet transskriberetafprojektgruppebl FørstemødeKristofferStyrup d appendiks2.1.1 InterviewmedKristofferStyrup* d bilag2.1.1 InterviewmedHeidiLundstrøm d appendiks3.1.2,3.1.3og3.1.4 InterviewmedKristofferStyrup** d appendiks3.1.5 InterviewmedSimonMunk d appendiks3.1.6,3.1.7og3.1.8 InterviewmedKristofferStyrup d appendiks3.1.9,3.1.10og *transskriberingafinterviewfraprojektgruppebl13.38 **interviewfraprojektgruppebl Rollervedinterview Heleprojektgruppenharværetfremmødtvedalleinterviews,daderblevvurderet,atallehavdegavnafmødetsamt degivneinformationer.vedhvertinterviewblevgruppemedlemmernetildeltenrolleforatsikre,atsåmangeobser vationersommuligbliveropdaget. Side23af93

26 Kapitel2Foranalyse Interviewerensrolle Starterinterviewetefterdererskabtengoddialogmedinterviewpersonen,hvorefterderstillesdeforberedte spørgsmål.vedkommendestrukturerermødetogholder hyggesnak førogefterinterviewet.forstårinterviewper sonenikkeetstilletspørgsmåluddybesogforklaresdet,tilspørgsmåleterforståetkorrekt. Interviewassistent Opgaveeratlyttekonstruktivtogstillesupplerendespørgsmålforatsikreinterviewetgiverdetønskedeudbytteiht. udarbejdederefleksioneroginterviewspørgsmål.interviewguidenbrugessometredskab,hvorafkrydsningafegne refleksionerskerløbendegenneminterviewet. Observatør Observatørerneobserverer,hvadinterviewpersonensigerellerundladeratsige(bliverdersagtnogetmellemlinjerne?).Erderfaktainterviewpersonenpakkerindogsvaresderikkepåetspørgsmål,noteresdettetilefterfølgendere fleksioner i projektgruppen. Kommer interviewpersonen med nye oplysninger, som ligger uden for interview med relevansforprojektarbejdet,noteresdetogtagesopiprojektgruppen. Optager(biopgave) Optagerrollentildelesénperson,somharansvarforatoptageheleinterviewetienkvalitet,dergørdetmuligtat transskribereinterviewetefterfølgende. Side24af93

27 Kapitel2Foranalyse 2.2. Problemstillinger Efterenbeskrivelseafmetoderne,derbenyttesiforanalysen,beskrivesdetførstemødeprojektgruppenhavdemed kontaktpersonerne hos A. Enggaard, hvor projektet for nærværende rapport blev præsenteret. Dertil opstilles de problemstillingerderblevbelystveddetførstemødekombineretmedobservationerfrabyggepladsen.problemstil lingerneanalyseresvedhjælpafproblemtræerogbegrundelsernebeskrivesforhvertafdesyvmestkritiskeproblem stillinger. Foratdanneetoverblikogfåetudgangspunkttilprojektarbejdet,afholdteprojektgruppenetmøde14dageefter semestretsopstartmedprojektlederkristofferstyrup,somerprojektlederpåpkælderen.mødetforegikideresskur vognogblevførttilreferat(appendiks2.2.1.).forudenkristofferstyrupersimonmunkprojektlederpåungdomsbo ligerneogclausbertelsenprojektlederpåcitycampus.projektgruppenskontakttila.enggaardharværetgennem KristofferogSimon.Kristofferercivilingeniørogharca.otteårserfaringsomprojekt/byggelederhosA.Enggaard, hvorhanstartedesinkarriere.simonmunkharværettilknyttetkristoffer,sidenhanblevfærdigsomkonstruktørfor ca.treårsiden.kristofferstyruppræsenteredepådetførstemøde,detrebyggeprojekterpågrunden,hvora.eng gaardharværetigangsidenmaj2012.detreprojekterkørersideløbendemedforskudtstart,hvorpkælderenerdet førsteprojekt,dernæstungdomsboligerneogtilsidstcitycampus,derskalståfærdigaugust2014. Degeotekniskeforholdpågrundenharresultereti,atderskulleetableresfilterboringerforatreduceretrykketibun den af byggegruben. Denne foranstaltning hindrer, der sker grundbrud i byggegruben, som fungerer som en ler prop.lokaltibyggegrubenerderetableretsugespidsanlæg,fordiudgravningenerforsandholdigttilatholdevandet fraudgravningen.bundenafbyggegrubenergjortfarbarvedudlægningafsingels,somgørdetmuligtatudførefun deringsarbejdet.somdetblevbeskrevetiafsnit1.2,harindustrienpågrundenforårsaget,atjordenerstærkforure net.detteharbl.a.bevirket,atudgravningentilpkælderenerblevetforsinketica.tremånederiforholdtildenop rindeligetidsplan.forsinkelsenskyldesekstraarbejdetvedhåndteringogbortkørselafdetforurenedejord.derforer jorddepoternepågrundenblevetudvidetforikkeatforsinkegravearbejdetyderligere,indtilprøvetagningogenhånd teringsplanforeligger.endelafdenstærktforurenedejordskalbrugestilgenindbygningitaktmedfærdiggørelsenaf Pkælderenogskalderfordeponerespåpladsen,mensdenmindreforurenedejordbortkøres. VedPkælderenharbeslutningervedr.udformningenafdetøverstedækresulteretietomfattendeinsituarbejde, hvordeselvbærendedækelementerstøbesogforberedestilefterfølgendemontageogfærdigstøbning.tildenneon sitedækproduktionenerderopstillettrestøbeformeogenarmeringsbukkeogbindestation.dækelementernekranes efterdenførstestøbningovertiloplagringspladsen,hvordeopbevares,indtilpkælderenskallukkes.onsiteproduk tionenafdækelementerkombineretmedforøgelsenafjorddepoternevurderesatværepotentielleproblemstillinger, derkangiveproblemermedlogistikkenpåpladsen.pådetindledendemødeforklarerkristoffer,atnabobyggepladsen harlåntnogetafgrundentilparkeringogplaceringafskurvogne,hvilketbetyderyderligbegrænsningafbyggeplad sensareal.pådetudlåntearealskalderetableresindogudkørseltilpkælderen,somskalståklartilibrugtagningtil medio2013iforbindelsemedindvielsenafmusikkenshus(nabobyggepladsen). Projektgruppen spurgte Kristoffer om, hvilke tidsplanlægningsredskaber de tre projektledere anvender og hvordan styringenafmilepæleogafleveringerbliverkoordineret,nuhvortreprojektersammenbygges.arbejdstidsplanenfor Pkælderen,somprimærtbestårafegenproduktionsarbejde,havdeenoverordnetdetaljeringsgradmedmilepælefor elementleverancerogafleveringopdeltiforskelligeetaper.planlægningenogkoordineringenpåtværsafdetrepro jektervarikkepådaværendetidspunktbesluttet,udoveratdetreprojektlederealleeransathosa.enggaardoghar arbejdetsammenfør. Kristoffertilkendegavsitsynpåbrugen,nødvendighedenogmængderneafplanlægningsværktøjer.Hanprioriterer tiden,hvorhanløserproblemerogførertilsynpådetudførteogigangværendearbejdehøjere,endatbrugetidenpå atopdatereendetaljerettidsplanogudarbejdemødereferater.hanvurderer,atdeterentemperamentssag,hvilket Side25af93

28 Kapitel2Foranalyse omfangafplanlægningderbliverbenyttetpåa.enggaardsbyggepladser,ogatdeteroptildenenkelteprojektleder, hvilkemetoderderbruges. A.EnggaardvandtlicitationenpåUngdomsboligerne,somblevudbudtefterlavestepris,dogvarprisenoverHimmer landsrammebeløb.detførtetil,ata.enggaard,repræsenteretafkristofferoghimmerlandboligforeningisamarbej deskullefindebesparelser,såprojektetkanrealiseresindenforrammebeløbet.efterfølgendeharsimonmunkover taget byggeledelsen af Ungdomsboligerne. På projekterne Citycampus og Pkælderen er A. Enggaard bygherre, og varetagerligeledesselvopgavensomtotalentreprenørpåbeggeprojekter.detblevpointeretafkristoffer,atcity campusstadigvækprojekteres,menatdeydremålvedråhuseterfastlagt.denresterendeindretningogudformning erendnuikkefastlagt,hvilketermegetnormaltvedtotalentrepriser. Påbaggrundafdetførsteogindledendemødepåbyggepladsen,observeredeprojektgruppenproblemstillinger,som kanhavebetydningforalletreprojekter.disseproblemstillingererlistetpunktvisnedenfor,behandletiproblemtræ erogefterfølgendebeskrevetiafsnittet.seproblemtræeriappendiks månedersforsinkelse Forurenetjord Ingenbyggepladsplan Dårligsikkerhed Manglendeprojektering Giftigtgrundvand Manglendebrugafnabogrundenserfaringer månedersforsinkelse Sombeskrevetovenfor,fortalteKristoffer,atPkælderenvarblevettremånederforsinketpga.forureningfraentidli geregasfabrikbeliggendepågrunden.dettesyntesikkeatpåvirkekristoffer,menprojektgruppenansådetsomet væsentligtproblemiforbindelsemedopførelsenafdetreprojekter.atværetremånederforsinketiløbetafdeførste tomåneder,kanforsinkefærdiggørelsen,ikkekunafpkælderenmenogsåafdeøvrigebygningervedhavnefronten. Dette kan, såfremt de forsinkede måneder ikke indhentes, give et stort økonomisk tab i form afdagbøder og tabt lejeindtægt. Detblevpådetindledendemødeikkeoplyst,omderertagetforbeholdfordenneforsinkelse,menudfradenoprin deligetidsplanskullepkælderenhaveståetfærdigjanuar2013,detteerdogblevetrykkettilsommeren2013.detmå derforantages,atprojektlederneikkeregnermedatindhentedentabtetidunderopførelsenafpkælderen,hvilket resultereri,atdentabtetidskalindhentespådeøvrigebyggerier.detteserprojektgruppensometyderligerepro blem,dadetertreforskelligeprojektledere,derstyrerdetreprojektervedhavnefronten.detoøvrigederskalopføre hhv.ungdomsboligerneogcitycampusstarterderforudmedenforsinkelsepåtremåneder Forurenetjord Detremånederforsinkelseeropståetpga.tankeogforurenetjordfradengamlegasfabrik.Jordforholdendeerikke blevetundersøgttilstrækkeligtindenopstartenafudgravningen.detteharresultereti,atjordenførsterblevetun dersøgtefterhånden,somdenerudgravet.førstherefterskulledertagesstillingtil,omjordenkunnekørespåjord depotelleromjordenskullerensespga.forureningsgraden.endelafdenforurenedejordvilkunnegenindbyggespå grunden.deterafstorøkonomiskbetydning,omjordenkandeponeresellerskalrenses,hvilketafhængerafforure ningsgraden.derudoverhardestorejorddepoterpåbyggepladsenbegrænsetpladsentilandetarbejde,menudvidel senafjorddepoterneharværetnødvendigforatgravearbejdetharkunnetfortsætte.dissejorddepoterbegrænser detpåbegyndtearbejdemedcitycampus.denstorejordmængdeharstorbetydningforlogistikkenpåbyggepladsen, hvilketharskabtyderligereproblemstillinger. Side26af93

29 Kapitel2Foranalyse Ingenbyggepladsplan Dereriforbindelsemedbyggerierneikkeudarbejdetenbyggepladsplan,hvilketvilsynesnaturligt,nårderopføresså storepladsogtidskrævendebyggerierpåtværsafhinanden.denmanglendebyggepladsplanskyldesevt.enforha stetopstart,hvorlogistikkenpåpladsenerblevetnedprioriteret. Denmanglendebyggepladsplanvilpotentieltkunnemedvirketilarbejdsulykker,daderikkeernogenklaroversigt over,hvormaterialerogmaterielkanplaceres.derudovererderhellerikkenogenafgrænsningmellemkørendeog gåendetrafik.enbyggepladsplanvilinogengradogsåhavekunnetforudsetproblemernemedoplagringenafden forurenetjord.udoverdenforurenedejord,erderenstoregenproduktionpåpladsen,iformafarmeringogstøbning afdækelementer.dettegiveryderligerepladsproblemerogprojektgruppenvurderer,atdettekunnehaveværetfor udset,såfremtderhavdeværetudarbejdetenbyggepladsplan Dårligsikkerhed Dererikkemegetoverskydendepladspåbyggepladsenpga.oplageringenafdenforurenedejord.Dettestillerstore kravtilkoordineringenafsikkerhedogsundhedpåpladsen,hvilketprojektgruppenumiddelbartikkekunnese,atder varudarbejdet.grundentildenneantagelseer,atdersombeskrevetovenforikkeeradskillelsemellemkørendeog gåendetrafik,trodsmængdenaftungtrafikpåpladsen. Derertungtrafikinærhedenafenmegetstejludgravningogdererikketilstrækkeligafmærkningrundtombygge gruben,hvordenforeskrevneafstandpå2m.ikkeeroverholdt.disseoverskridelserkanudløseetpåbudelleren bødefraarbejdstilsynet,somiværstetilfældekanlukkebyggepladsen,indtilpåbuddeneeropfyldt,hvilketvilsænke byggerietyderligere. Denmanglendeplanforsikkerhedogsundhedkanresultereiarbejdsulykker,dasikkerhedsforholdendeikkeerover vejettilstrækkeligt.dettekanendvideremedvirketilfrustrationerhosdehåndværkere,dadebliverudsatforpoten tiellefarer,vedatarbejdesåtætpåtungtrafikogimegetstøjendeomgivelser.dettekanvirkedemotiverendehos håndværkerne,hvilketvilresulterei,atkvalitetenafarbejdetmåskeblivertilsidesat Manglendeprojektering Denmanglendeprojekteringmedvirkertilstørreusikkerhedomkringdenfærdigeprispåbyggeriet.Denmanglende fastlæggelseafdenendeligepriskanmedføre,ata.enggaardvilopleveetnegativtdækningsbidragvedprojektet. Denmanglendeprojekteringmedvirkertilenoverdimensioneringafdækelementer,somermegetpladskrævendeog måskekunnehaveværetundgået.daderendnuikkeertagetenendeligbeslutningomplaceringafungdomsboliger ne,hardetteresulteretienoverdimensioneringaftopdækketforikkeatbliveyderligereforsinketmedpkælderen. DettekanfåøkonomiskekonsekvenserforA.Enggaard,ogderudovergiverdenpladskrævendeegenproduktionpro blemeriforholdtillogistikkenpåpladsen Giftigtgrundvand Dereriforbindelsemedudgravningenetableretfilterboringertilbortledningafgrundvand.Projektgruppenhariden forbindelsestilletspørgsmåltilbortledelsenafdettegrundvand.vedbesøgetpåbyggepladsen,kunnederikkekon stateres nogen foranstaltninger ogdet antages som enmulighed, at vandet ledes direkte ud i Limfjorden. Projekt gruppenmener,atdermåværepotentielfarefor,atgrundvandeterforurenet,eftersomdetteertilfældetforden opgravedejord.nogleafprojektgruppensmedlemmerhartidligereværetpårundturpånabobyggeriet(musikkens hus), hvor MT Højgaard (MTH) havde store problemermed grundvandet, fordi detvar meget forurenet.de havde derforetableretetstortmobiltrensningsanlægforatrensegrundvandet,indendetblevledtudilimfjorden.projekt gruppenmenerderfor,atgrundvandetderbortledesveda.enggaardsbyggeriermåhavenogenlundesammeforure ningsgradogderforbørderetableresdesammeforanstaltninger. Side27af93

30 Kapitel2Foranalyse Manglendebrugafnabogrundenserfaringer Mange af de problemstillinger, som A. Enggaard står overfor, er nogenlunde de samme, som MTH har haft under opførelsenafmusikkenshus.a.enggaardbenyttersigikkeumiddelbartafdeerfaringer,mthhargjortsigpånabo grunden,tiltrodsforatdeharhaftbetydeligeforsinkelserogstoreøkonomiskekonsekvenserafjordoggrundvands forholdendepågrunden.detmåantages,atdekunneforudsigeendelafproblemernemedjordarbejdetogdetgifti gegrundvand,hvisdehavdebenyttetsigafdisseerfaringer. Desyvproblemstillingersombeskrevetovenfor,villiggetilgrundforefterfølgendegrovanalyse.Dertilvilderyderlige reblivelaveteninteressentanalyse,foratsynliggørehvilkeinteressenterproblemstillingernekanrisikereatpåvirke, samthvilkeinteressenterderharindflydelsepåbyggepladsensprocesser Interessentanalyse Efterengennemgangafprojekterneogproblemstillingerneerdetnurelevant,atbelysedeinvolveredeaktørerior ganisationensamtøvrigerelevanteinteressenter.efteridentificeringenvurderes,hvilkeninteressedehariprojektet, samtihvilkengradderesinteressegørsiggældendeforprojektet. Eninteressentanalysekanbrugessometredskabtilatdannesigetoverblikoverpersonermedinteresseiprojektet. Dervedkanderplanlæggesenhensigtsmæssigkommunikationoghåndteringafinteressenterneforatundgåkonflik terogopnåetsuccesfuldtprojektmedtilfredseparter. Figur2.4illustrererbyggeriets univers.ienbyggeproceserdermangeaktøreroginteressenter,somharinteresse ogindflydelsepåforskelligefaser.nedenståendefigurviserdetypiskefaserienbyggeproces;programmering,projek tering,opførelse,driftognedtagning.ideforskelligefasererderforskelligeparterinvolveret.nogenfølgerhelepro cessen,mensandrekunerknyttettilénellerflerefaser.dekanhaveflereformål,mensomoftesthardeenfinansiel hensigtsomhovedformål,derudoverkanderværemere bløde interessentersomfxnaboer,brugereosv. Ienhverbyggeproceserderenlangrækkelove,reglerogsamfundsmæssigeforhold,derskalbetragtes.Dissefremgår somstyringsmekanismer.ifigurenerderskelnetmellemaktøreroginteressenter.aktørerneerdirekteinvolvereti projektet,mensinteressenternehareninteresse,menblivernødvendigvisikkehørt.aktørerneiudførelsesfasener markeretmedfedifigur2.4. Side28af93

31 Kapitel2Foranalyse INTERESSENTER Entreprenører Brugere Bygherre Arkitekter Rådgivendeingeniører Naboer&lokalsamfund Myndigheder Andreinteressenter ProgrammeringProjekteringOpførelseDriftNedtagning Markedet Normer Sædvaner/kutymer Lovgivning Bestemmelser Bygherre&andre Eksperterogekspertgrupper STYRRINGSMEKANISMER Figur2.4:byggeprojektets univers [Bejder&Olsen,2011,s.85] Side29af93

32 Kapitel2Foranalyse Projektetbeståraftrebyggerier,somhverisæropføressomselvstændigebyggerier.Detgørbyggerietmegetkom pleks,menforatoverskueliggøreaktøreroginteressentererdestilletopinedenståendeskema. Virksomheder Byggeprojekter Rolle: Tabel2.2:væsentligeinteressenterpådetreprojektervedHavnefronten Ovenståendeinteressenterogaktøreritabel2.2vilidekommendeafsnitblivekortbeskrevet.Interessenterogaktø rer,somikkevilblivenærmereomtaltellerbehandletinærværendeafsnit,erfx(listenerikkeudtømmende): KPC Cityforeningen Europark 2Eejendomme(kommendeejerafstueetageniVbygningen) Konkurrenter Pensionskasse(muligviskommendeejerafCitycampus) Interesseorganisationersamtdiverseoffentligeforvaltninger Øvrigerådgivere(udoverarkitekterogingeniører)fxlandmåleroggeotekniker A.Enggaard FirmaetA.Enggaardblevoprettettilbagei1943afingeniørAsgerEnggaard.Istartenbestodfirmaethovedsagligtaf egenproduktionindenforjord,kloak,betonogmurerarbejde.indtil70'ernevarhovedentreprisederesforetrukne samarbejdsform,meni70'ernegikdeovertiltotalentreprise.virksomhedensopgavererstadighovedsagligtindenfor totalentrepriseoftegennemudviklingafegneprojekter.sidenhenharfirmaetudvikletsigtilenafdestørsteentre prenører,udviklereogejendomsinvestorerinordjylland.a.enggaardhargennemtidernekøbtmangegrunde,særligt iaalborg,hvordeløbendeharopførtprojekter,ofteselvsombygherre. Familiefirmaethargennemgåettregenerationer.Detsenestegenerationsskiftevari2005,hvorbarnebarnetafsam menavntilstifteren,asgerenggaardovertogledelsenafselskabet. Citycampus Ungdoms boliger A.EnggaardA/S Bygherre X X Hovedentreprenør X Totalentreprenør X X HimmerlandBoligforening Bygherre X Aalborgkommune Aalborguniversitet Offentlige interesser (Udvikling langs havnen, lokalplan, p pladser,osv) Fremtidiglejer Pkælder X X X X Tekniskforvaltning Deltagervedworkshops X COWIA/S Ingeniør X X Totalrådgiver X Niras Ingeniør X C.F.Møller Arkitekt X HenningLarsen Arkitekt X X Underentrepriser Udførelse X X X Leverandører Materialeleverancer X X X Naboer Beboere, X X X Brugere Fremtidigebrugere,hvilketinkludererstuderende,personale, billistermm. X X X Side30af93

33 Kapitel2Foranalyse Side31af93 A.EnggaardhardomiciliSvenstrupsydforAalborgogharderudoverafdelingeriAarhusogFrederikshavn.Selskabet harenrækketilknyttedeentreprenører,såsomaestålmontagea/s,bmsa/s,ferd.færch&co.a/sogm.thomsen StøttA/S.[enggaard,2012] Firmaetarbejdermedenmegetfladorganisation.Dvs.atalleprojektlederehardirektekontakttilejerenAsgerEng gaardogallebeslutningergårgennemham.nedenforsesfirmaetsorganisationforaalborgafdelingen. Adm.Direktør (AsgerEnggaard) Projektleder (KristofferStyrup) Tilbudsafdeling Svendstrup Udviklingsafdeling Svendstrup Projektleder (SimonMunk) Projektleder (...) Projektleder (...) Projektleder (...) Projektleder (...) Projektleder (...) Projektleder (KlausBertelsen) Formand Formand Formand Formand Formand Formand Formand Formand Formand Formand Projektved Havnefronten Figur2.5:A.EnggaardsorganisationiAalborgafdelingen HimmerlandBoligforening HimmerlandBoligforeningeretboligselskabmedmereend5.000lejemålhovedsagligtiogomkringAalborg.Boligfor eningenbestårafialt46afdelingeraflejemål,somtypemæssigtspændervidt,altfrafamilieogungdomsboligertil senioroghandicapboliger.[boligforeninger,2012] HimmerlandBoligforeningerbygherreforUngdomsboligerne,menharoverdragetansvaretforprojektettilCOWI. Boligforeningensinteresseeratskabeenindtjeningskildeiformafattraktiveungdomsboliger.Projektetharetgodt grundlagpga.manglenpåungdomsboligeriaalborgsamtboligernesbeliggenhedvedfjorden.dervedersucceskrite rierneforlejeindtægteralleredeopfyldt.fortjenestemåantagesatværedereshovedformål,derforhardeeninteres seietattraktivtogbilligtbyggerimedlavedriftsogvedligeholdelsesomkostninger TekniskForvaltning TekniskforvaltningerrepræsenteretvedworkshopseneforCitycampus,hvorderernedsatengruppetilatdefinere kraveneogønskerneforbygningen.tekniskforvaltninghareninteresseiatbyggecitycampus,somertilgunstfor Aalborguniversitetogsomkantiltrækkeflerestuderende,ligesomatdetskalværevelfungerendeforpersonaleog brugere,samthavelavedriftogvedligeholdelsesomkostninger Aalborgkommune Aalborgkommuneharvissekravtilgrunden,daprojekterneskalværeioverensstemmelsemeddengældendelokal plansombeskrevetiafsnit1.3.

34 Kapitel2Foranalyse PkælderenerlavetpåbaggrundafetønskefraAalborgkommuneomatetablereparkeringsmulighedertilbådeMu sikkenshussamtnordkraft.aalborgkommunestilledekravom200pladser,somdevillestøttemedialt16millioner. AalborgkommuneønskeratgøreAalborgtilenmereattraktivby.Helehavneområdeterendelafenstørrebyudvik lingsplan,sompåsigtskaltiltrækketilflyttereogøgekulturlivetiaalborg Aalborguniversitet ProjektetpågrundenomfatterblandtandetetnytCitycampusforAalborguniversitet.Iforbindelsemedudformnin genskaldertageshensyntilaalborguniversitetskravtilbygningen.foratimødekommedereskraverdersammensat etudvalgbeståendeaffolkfraaalborguniversitet,tekniskforvaltning,rådgiveresamta.enggaard.deholderløbende workshops,forsammenatfindeløsninger,somtilgodeserallesbehovogkrav. EfterfærdiggørelseafbyggerieterA.EnggaardfortsatejerogudlejerblotejendommentilAalborguniversitet,derer dogforhandlingerigangmedetpensionsselskab,sommuligvisvilværefremtidigejer Rådgivere Projektetbeståraftrebyggeriermedforskelligerådgivere.Inærværendebeskrivelseinddrageskunarkitektersamt ingeniører.øvrigrådgivningsomfxlandmålingoggeotekniksesderbortfra. NirasogC.F.MøllererhenholdsvisingeniørogarkitektforPkælderen,mensCOWIsamtHenningLarsenerhenholds visingeniørogarkitektforungdomsboligernesamtcitycampus.firmaernevilikortetrækblivebeskrevet. Rådgivernesincitamentforatdeltageinærværendeprojektereroverordnetdesamme.Defirerådgivereharselvføl geligindtjeningsomhovedformål.derudoverhardealleeninteresseiathaveetgodtsamarbejdemeddeinvolvere departer,sådefåretgodtryibranchenogersikretfremtidigeopgaverogkontakter.arkitekternekanhaveeninte resseiatskabeetprojekt,sompromovererdembådeibranchenogbybilledet,såderesnavnbliverkendtogsynligt. Niras NiraseransvarligeforaltingeniørarbejdeiforbindelsemedPkælderen.Nirasereninternationalrådgivningsvirksom hed,ikkekunindenforbyggebranchenmenogsåindenforinfrastruktur,forsyning,miljøognatur,klimaogenergisamt planlægningogudviklingsbistand. Nirasblevgrundlagttilbagei1956afdendanskecivilingeniørJørgenKristianNielsenogKonradRauschenberger.De beskæftigerca.1300ansatteogharkontorerimereend20landeieuropa,afrikaogasien.nirasegesafnirasfonden (77%)samtmedarbejdere(23%).[niras,2012,1] C.F.Møller C.F.MøllererarkitektpåPkælderen.C.F.MøllererenstorarkitektvirksomhedmedafdelingeriAarhus,København, Aalborg,Oslo,StockholmogLondon.Arkitektfirmaetejesafenpartnergruppebeståendeafnipersoner.C.F.Møller beskæftigerialt325personerfordeltpådeforskelligeafdelinger.[cfmoller,2012,1] COWI COWIeringeniørpåUngdomsboligerneogCitycampus.COWIeretstortverdensomspændendeingeniørfirma,som rådgiverindenforingeniørteknik,miljøogsamfundsøkonomi.firmaeteropdeltisyvforskelligefag,hvoraféterbyg geri.debeskæftigeriregionnordjyllandca.200personer,hvorafde190eriaalborg. COWIA/Seretunoteretdanskaktieselskab,somblevetablereti1973ogejes100%afCOWIHoldingA/S[COWI, 2012,1]. HenningLarsenarchitects Henning Larsen er arkitekt på henholdsvis Citycampus og Ungdomsboligerne. Henning Larsen er et internationalt arkitektfirma med stærke skandinaviske rødder. Firmaet blev etableret tilbage i 1959 og har siden udviklet deres Side32af93

35 Kapitel2Foranalyse kendskabtilbyggeri,sådeidagtilbyderydelserindenforbådedesign,projektering,bygherrerådgivningogbyggele delse.henninglarsenarchitectseretaktieselskabogejeshovedsagligtafenpartnergruppebeståendeafseksperso ner.[henninglarsen,2012,1] HenningLarsenharsandsynligviseninteresseiatpromoverederesfirmanavnoggøresigsynligibranchenvedat opførebyggeriersomdisse Underentreprenører Detreprojekterpågrundenvaretagessomtreselvstændigeprojekter.A.Enggaardudvælgeroftederesunderentre prenører på baggrund af underhåndsbud og udbyder derfor sjældent entrepriserne i form af licitationer [Munk, ].A.Enggaardharenomfattendeegenproduktion,såderforvilbeton,jordogkloakarbejdebliveforeta getafa.enggaardselv. FlereafunderentreprenørernebliverfundetløbendegennemudførelsesfasensomfxsprinkleranlægtilPkælderen [Styrup, ]. De forskellige underentreprenører har derfor en meget begrænset indflydelse på projektet. Deresstørsteinteresseerfortjenestesamtatfåetgodtsamarbejde,sådeifremtidenkanfåarbejdeforA.Enggaard Leverandører Tilalletreprojektererderetstortomfangafmaterialeleverancer.Flereafleverandørernehariuvistomfanghaft direkteellerindirekteindflydelseunderprojekteringen,nårdererforetagetmaterialevalg.leverandørenharderfor eninteresseiatydegodrådgivningsamtkvalitet,såbådedeprojekterendeogudførendefårlysttilatkontaktedemi fremtiden.udoverdetteerindtjeningselvfølgeligetvæsentligformålforleverandørerne,ligesomdeharinteresseiat haveleverancerudenfejl Naboer DeomkringliggendenaboererovervejendeMusikkenshus,kulturelleseværdigheder,shopping,industri,beboelses oguddannelsesområder.iforholdtilnaboerneerdetiallesinteresseatbegrænselarmogrystelserfrabyggepladsen tiletminimum.beboerneiområdetharenvisinteresseiprojektet,dahelebyfornyelsenlangshavnensandsynligvis viløgeboligpriserneiområdet.iforholdtildenøvrigeudviklinglangshavnenharnaboerne,hertænkesspecieltpå Musikkenshus,eninteresseietgnidningsfritsamarbejdemednærværendeprojekt.Beggebyggepladserharfælles tilkørselsforholdogderforeroprydningsamthensynstagenvigtigt Brugere Fremtidigebrugereharienvisudstrækninginteresseforprojekternepågrunden.Fremtidigebrugeredækkerover billisteripkælderen,lejereiungdomsboligerne,ansatteveddeforskelligeforretningerogkontorer,samtstuderende og personale ved Citycampus. De eneste brugere, der bliver direkte lyttet til, er de kommende brugere af City campus,somerrepræsenteretvedworkshopsene.dereringendirektekontakttilmangeafdeandrefremtidigebru gereogderformådeimødekommedissesforventedekravogbehov Opsummering Efterengennemgangafdeudvalgteinteressentervildeinedenståendetabel2.3bliveopsummeret.Tabellenopstiller interessenterne,deresrolle,hvilkenfasedeharinteresseiogindflydelsepå,samtkorthvadderesmålsætningog formålermedprojektet. Deforskelligeinteressenterspænderbredtogharforskelligeinteresserogindflydelsepåprojektet.Nedenstående oversigtviserinteressenterneindflydelseoginteresseideforskelligefaserpåbaggrundafprojektgruppensvurdering. Side33af93

36 Kapitel2Foranalyse Byggeprojekter Interessenter Rolle Fase Målsætning Ungdoms boliger A.Enggaard Bygherre Projektering Indtjening X X Entreprenør Udførelse X X X Ejer Drift X X Himmerland Boligforening Bygherre Projektering Udførelse Drift Aalborgkommune Myndighed Program Projektering Udførelse Aalborguniversitet Fremtidigbrugeroglejer Program Projektering Drift TekniskForvaltning Deltageriworkshops Program Projektering Udførelse Drift Rådgivere Ingeniør Projektering Arkitekt Indtjening Flerelejemål Minimaldriftogvedligehold Fremtidssikretbyggeri Tabel2.3:væsentligeinteressenterpådetreprojekter vedhavnefronten Programogprojekteringsfasen IprogramogprojekteringsfasenerdetsærligtA.Enggaard,AalborgUniversitetogrådgivere,somharstørstinteresse ogmagtiforholdtilbeslutninger. IforholdtilCitycampuserderafholdtworkshops,foratimødekommeparternesinteresserogopnåenighedvedr.det endeligeprojekt IdettestadieharAalborgkommunestorindflydelseiforholdtilderesudviklingsplanforhavneområdetsamtandre offentligeinteresser. Citycampus Pkælder X Fremmebyensudvikling Tiltrækkenyestuderende Parkering X X X Brugervenlig Tiltrækkenyestuderende X Brugervenligtbyggeri Godtotaløkonomi Indtjening Godtsamarbejde Omtale Underentreprenører Udførende Udførelse Indtjening Godtsamarbejde Leverandører Materialeleverance Udførelse Indtjening Godtsamarbejde Naboer Nabo Program Minimalegener Udførelse Attraktiveomgivelser Brugere/personale Bruger Program Kvalitet Drift Drift Minimaldrift Brugervenlig Rimeligthuslejeniveau X X X X X X X X X X X X X X X X Side34af93

37 Kapitel2Foranalyse Interesseiprojekt Indflydelsepåprogram ogprojekteringsfasen Høj Middel Lav Høj A.Enggaard Aalborguniversitet Rådgivere AalborgKommune TekniskForvaltning Middel HimmerlandBoligforening Leverandører Underentrepriser Lav Brugere/personale Naboer Tabel2.4:interessenternesinteresseiprojektetiforholdtil,hvormegetindflydelsedehariprogramogprojekte ringsfasen Udførelsesfasen Iudførelsesfasenhardeudførendeparterdenstørsteinteresseogmagt,dogskalrådgivernestadigbiståmedprojek teringogtilsynidennefase. Indflydelsepåudførelsesfasen Høj Middel Lav Interesseiprojekt Høj A.Enggaard Rådgivere Leverandører Underentrepriser Middel HimmerlandBoligforening Aalborguniversitet AalborgKommune TekniskForvaltning Lav Brugere/personale Naboer Tabel2.5:interessenternesinteresseiprojektetiforholdtil,hvormegetindflydelsedehariudførelsesfasen Driftsfasen Idriftsfasenerdetejerenafbygningen,hvilketerhenholdsvisA.EnggaardogHimmerlandboligselskab,somharinte resseogindflydelsepådennefase. Derudoverharbrugernestorinteressei,atprojekterneerbrugervenlige,hvilketomfatterbrugereogpersonaleved Citycampus,lejereafUngdomsboligerne,ansatte,samtetparkeringsselskab,somskaldrivePkælderen. Interesseiprojekt Indflydelsepådriftsfasen Høj Middel Lav Høj A.Enggaard Aalborguniversitet HimmerlandBoligforening TekniskForvaltning Middel Leverandører Brugere/personale Lav Underentrepriser Naboer Rådgivere AalborgKommune Tabel2.6:interessenternesinteresseiprojektetiforholdtil,hvormegetindflydelsedeharidriftsfasen. Side35af93

38 Kapitel2Foranalyse 2.4. Juridiskeorganisationer Dejuridiskeforhold,somgørsiggældendefordetreprojektervedHavnefronten,vilkortblivebeskrevet JuridiskstrukturPkælder A.EnggaarderbygherreogtotalentreprenørpåPkælderen.A.Enggaardstårforegenproduktionenafinsitubeton, element,grave og kloakarbejde, forudenhar dehyret underentreprenører til det øvrige arbejde iform af under håndsbud, hvilket er muligt da bygherren (A. Enggaard) er privat. Til projektering og øvrig rådgivning har de hyret COWIsomingeniørogC.F.Møllersomarkitekt. BH (A.Enggaard) TE (A.Enggaard) AB92 ABR89 EP (A.Enggaard) UE ARK (C.F.Møller ) ING (Niras) UE Figur2.6:juridiskstrukturforPkælder UE JuridiskstrukturUngdomsboligerne COWIertotalrådgiverforHimmerlandBoligforening,somerbygherrepåUngdomsboligernevedHavnefronten.COWI hartilknyttethenninglarsentilatvaretagearkitektarbejdet.a.enggaarderhovedentreprenørogstårforkoordine ringenpåbyggepladsen,somomfatteregenproduktionogunderentrepriser. BH (Himmerland boligselskab ) AB92 ABR89 HE (A.Enggaard) TR (COWI) AB92 ABR89 EP (A.Enggaard) UE ARK (HenningLarsen) UE Figur2.7:juridiskstrukturforUngdomsboligerne UE Side36af93

39 Kapitel2Foranalyse JuridiskstrukturCitycampus A.EnggaarderbygherreogtotalentreprenørpåCitycampusprojektet.DehartilknyttetCOWIsomingeniørogHen ninglarsensomarkitekttilprojekteringogrådgivning.a.enggaarderudførendeoghyrerunderentreprenørertilat udføredetarbejde,deikkeselvbestrider. BH (A.Enggaard) TE (A.Enggaard) AB92 ABR89 EP (A.Enggaard) UE ARK (HenningLarsen) ING (COWI) UE UE 2.5. Delkonklusion Figur2.8:juridiskstrukturforCitycampus Igennemforanalysenerdetsynliggjort,atdereråbenlyseproblemstillingeriforbindelsemedplanlægningenogopfø relsenafdetrebyggeriervedhavnefronten.dereriforanalysenfundetfremtilsyvproblemstillinger,somhverisær har stor indflydelse på succesen af byggerierne. Der er ligeledes lavet en interessentanalyse, som synliggør, hvilke interessenterdererpådetrebyggerieroghvilkenindflydelsedehverhar,samthvilkejuridiskeforholddergørsig gældendemellemdeinvolveredeparter. Detreprojekteropførespåtværsafhinandenogdeerhverisærdybtafhængigeafforegåendebyggeri.Derudover ledesdetrebyggerieraftreforskelligeprojektledereogdeharligeledestreforskelligebygherre/lejere,hvilketgiveret stortantalafinteressenterogbrugere Initierendeproblemformulering Enkombinationafdesyvproblemstillingeroginteressentanalysen,hariforanalysenledtosfremtilfølgendeinitie rendeproblemstilling. Hvordandrivesogplanlæggesbyggeriet,afdetreprojekterved havnefronten,afprojektlederneoghvilkekonse kvenserhardeanvendtestyringsmæssigemetoderpådetreprojekter? 2.7. Afgrænsning Grovanalysenafgrænsestilprojektledernepåpladsen,oghvordandehåndtereellerikkehåndteredeproblemstillin ger,somerbeskrevetiforanalysen.disseproblemstillingerbehandlesvedempirifraprojektledernekristofferstyrup ogsimonmunk,samtpraktikantheidilundstrøm.fokusforanalysenerhvordanprojektledernearbejdermeddisse problemstilliner,setfraenstyringsmæssigvinkel. Side37af93

40

41 Kapitel2 Kapitel3 Grovanalyse Grovanalysenvilbearbejdeproblemstillingernefraforanalysenoganalyserederesårsagerogvirkninger,sommunder udiseksnyecentraleproblemstillinger.dissevilblivebearbejdetogsammenholdtmedteoriogempiri. Efterengennemgangafdisseseksproblemstillinger,vilderbliveforetagetenprioriteringogemnetforviderebearbej delsevælges,hvilketenderudienproblemformuleringforefterfølgendedetailanalyseikapitel4. Side39af93

42

43 Kapitel3Grovanalyse Side41af93 Grovanalyse 3. Bearbejdningenafdesyvproblemstillingeriforanalysenblevforetagetvedatopstilledeumiddelbareobserverede problemeriproblemtræer,hvorårsagerogvirkningerblevsystematiseret.vedproblembearbejdningenblevdetsyn liggjort,atenrækkeårsagerogvirkningergikigenvedflereafproblemstillingerne.desyvproblemstillingerhavde dermedogsåenindbyrdesafhængighedogindvirkningpåhinanden.dissefællestrækblevsynliggjortvedatopstilleto problemtræerderhavdehenholdsvis,virksomhedskulturogprojektledelsesomnøgleproblem,beggetræerervedlagt iappendiks3.1.1.udfradissetoproblemtræervarderenlangrækkeafnøgleproblemer,somhavdefællestrækog afhængigheder.dissefællestrækresulteredeiseksnyenøgleproblemer: Logistik Planlægning Geotekniskeforundersøgelser Kvalitetssikringogkontrol Organisation Sikkerhedogsundhed Deindbyrdesforholdmellemdeseksnyenøgleproblemervilherefterkortblivebeskrevet: Denmanglendebyggepladsplankankædessammenmedflereafdeøvrigenøgleproblemerfxdårligsikkerhedog manglendebrugafnaboenserfaringer.vedudarbejdelseafenbyggepladsplanvillemangeafdelogistiskeproblemer, somoptræderpåpladsenkunneundgås,fxsikkerhedsproblemerneomkringgåendeogkørendetrafikpåpladsen. Udarbejdelsenafenbyggepladsplankunneværeforetagetmedbaggrundideerfaringer,somMTHharfranabogrun den(musikkenshus).a.enggaardstårnuoverforlogistikproblemerpåprojektetvedhavnefronten,somerdelvis tilsvarendedeproblemermthhavdeca.18månedertidligerevedmusikkenshus.fællesfordenmanglendebygge pladsplanogsikkerhedenpåpladsenerenmanglendeplanlægningogenforhastetopstart. Detremånedersforsinkelseskyldesprimærtfundetafstoremængderforurenetjord,derharforårsagetomfattende undersøgelserforatklassificerejorden.destoremængderjordharogsåenindvirkningpålogistikkenpåpladsen,da detmidlertidigejorddepotpåpladsenoptagerendelafdenplads,derellersvartilegnetparkeringogstationertil armeringsogstøbearbejde.destorejordmængderogdenmanglendebyggepladsplanharaltsåenindvirkningpå sikkerhedenpåpladsen.årsagentildetremånedersforsinkelseertildelsenforhastetopstartmedutilstrækkelige forundersøgelser.denforhastedeopstartkommerogsåtiludtrykvedenmangelfuldplanlægning,sombl.a.resulterer i,atdervedopstartikkevarudarbejdetenbyggepladsplan. Virksomhedenskulturogorganiseringerdeårsager,dergårigeniflestnøgleproblemer.Virksomhedenerorganiseret ienmegetfladstruktur,hvorderermetodefrihedfordeenkelteprojektledere.dettemedførerbl.a.enforhastet opstart,dakristofferfritharkunnetvælgeomfangetafforundersøgelser.sålængehanleveroptilvirksomhedens økonomiskekravtilprojekt,erderikkeyderligerekravtil,hvordanhanplanlæggerprojektet.metodefrihedenbety der,atderoverforprojektlederenikkeerfasteprocedurertilfxforundersøgelser,byggepladsplanerellertidsplaner alletreområderdererårsagertilnøgleproblemerne. Hvertafdeseksnyenøgleproblemerviligrovanalysenbliveyderligebearbejdetvedatsammenholdeempirifrainter viewsmedteorifraforskningsartikteroglærebøger.

44 Kapitel3Grovanalyse 3.1. Problembeskrivelser Hverafdeseksproblemstillingerknyttersigtilproblemstillinger,derblevobserveretpådetførstemødepåbygge pladsen.desekspunkterviliafsnittetblivebeskrevetogsammenholdtmedlitteraturogforskning,derknyttersigtil emnet Logistik Ud fra observationer og interviews har projektgruppen vurderet, at logistikken kombineret med pladsmangel kan væreenproblemstillingmedafgørendebetydningfor,atbyggerietkanskrideplanmæssigtfrem. Detkrævermegetplanlægningatkoordineredetreprojektermeddenbegrænsedeplads,derertilrådighed.Derud overharforøgelsenafjorddepoterne,samtatnabobyggepladsenharlåntnogetafbyggepladsentilparkering,mini meretdeniforvejenbegrænsedeplads. A.Enggaardharderudoverenomfattendeogpladskrævendeegenproduktionafinsitudækelementerpåpladsen,der bådetagerpladsunderudførelsenmenogsåtiloplagring,indtildenendeligemontagefindersted.detvurderes,at opstartenaffremtidigearbejdsopgaverkanbliveforsinketellerforhindret,fordiandrearbejdsopgaveroptagerplad sen. Bøder Økonomisktab Nøgle problemer Virkninger Dårlig arbejdsmiljø Ændringeraf arbejdsgange Ulykker Dårlig sikkerhed Dårliglogistik Pladsmangel Forsinkelser Forhastet opstart Dårlig planlægning Ingen byggepladsplan vedopstart Manglende forundersøg elser Årsager Ingen paradigmer Figur3.1:problemtræfordårliglogistik Denprimærekørevejpåpladsenbliverflyttet,nårPkælderensgravearbejdeskriderovertilskelvedMusikkenshus. Dervedbliverdensydligedelafpladsenafskåret,indtilPkældereneretableretogopfyldningenomkringharfundet sted. De udvidede jorddepoter kan forhindre opstarten af udgravningsarbejdet og pæleramningen til Citycampus, indtiljordenblivergenindbyggetomkringpkælderen. DetpointeresafbådeHeidiLundstrømogKristofferStyrup,athåndteringenogoplagringenafdenforurenedejord harvoldetekstraproblemer. Hvisdehavdelaveten(byggepladsplan)påforhåndmåske,ogtænktdenderjordhåndteringsplanlidtigennempå forhånd,såtrorjegdehavdeundgåetenmassejordflytninger,somdenu..sådetkanmangodtsige,atdetihvertfald Side42af93

45 Kapitel3Grovanalyse etproblemsom..jegvedikkeligeombyggepladsplanen..jo,denkunneegentliggodthaveforudsetdet.detvarihvert faldnoget,deikkehavdetænktpå,somdeharproblemermednu. [Lundstrøm, ] De(borringerogforundersøgelser)harikkevistnogetandetenddet,somvividstemeddenoprindeligekortlægning aftankeogforureningsgrader. Sådetogsåkommetbagpådem(Niras).Sådetersværtatfindepå,hvadviellersskullehavegjort,udenatdetså havdetagetligesålangtidogsåhavdekostetetellerandet. [Styrup, ] og Havdevinuvist,hvorforurenetdetvar,såhavdevijokunnetsparenogleugervedbare,atkørehelelortet(jorden fragravearbejdet)væksomforurenetjordudenatgøresåmegetudafatafgrænsedet.fordetendtemedatsletikke kunne afgrænse det til sidst. At der næsten ikke var noget(jord der ikke var forurenet) tilbage. Det kunne vi have gjort. [Styrup, ] De logistikproblemstillinger jordhåndteringen og pladsmanglen har og sandsynligvis vil forårsage, vurderer projekt gruppeneventueltkunneudbedresellerforebyggesvedbrugenaf,ellerinspirationfra,destyringsogplanlægnings principperleanogjustintimefilosofiernebeskriver.ifilosofierneplanlæggesdet,atdenenkeltearbejdsopgavehar denødvendigeressourcer,materialer,information,ogatdenforegåendeopgaveerudførtsådenikkepåvirkerden efterfølgendeopgave,ogatdeovennævntetingikkekommerfortidligtellerforsent,såderopstårspildiformaf ventetid.detvurderesdog,atplanlægningenforbundetmedleanogjustintimeforatgivedenmaksimaleeffektog effektiviseringskalindtænkesfrastartenafprojektetogvilderforværetidskrævendeatindførepånuværendetids punktpådetreprojektervedhavnefronten,menvildogstadigvækkunnehjælpefremadrettetunderudførelsen Planlægning Teoriviser,dererenklarsammenhængmellemplanlægningogsuccesenafetprojekt.Derertagetudgangspunktien undersøgelsefraconstructionindustryinstitute(cii).ciieretkonsortium,somertilknyttettheuniversityoftexasog erejetafingeniører,entreprenørerogleverandører,hvilketgørdetuniktforbyggebranchen.[constructioninstitute, 2012,1] CIIoprettedeetprojektet,somskullekortlægge,hvilkeforanstaltningerderermedvirkendetilatskabeetsuccesfuldt projekt.førstestudiepegedepå,atplanlægningenførprojekternesstart(preprojectplanning)havdeafgørendebe tydningforprojekternessucces.studieterlavetpåbaggrundaf131struktureredeinterviewsfratilfældigtudvalgte projekterfra24organisationer.[gibsonetal,2006] Forskningsresultaterneviste,atsuccesindeksetstigeritaktmedplanlægningenafprojekter.Figur3.2.giveroverblik over,hvorstorindflydelseplanlægningharpåetprojektsoverordnedesucces. Figur3.2:Succesindekskontraplanlægningsindeks[Gibsonetal,2006] Side43af93

46 Kapitel3Grovanalyse Prikkerneindikerer,hvorprojekterneerplaceretudfraderessuccesindeksogforudgåendeplanlægning.Medianen viserdengenerelletendens,atprojekternessuccesindeksstigeritaktmedplanlægningen. PådenaktuellebyggepladsvedHavnefrontenerderikkesynligeogoverskueligetidsplanerellerandenformforplan lægningsværktøjeriprojektledernesskurvogn.eteksempel,hvortidsplanenerskredet,erpåpkælderen,somerden førsteetapepånærværendeprojekt.projektlederkristofferstyrupfortællerfølgende:..parkeringskælderenskalviværefærdigemedsåhurtigtsommuligt,vinukanfådenfærdigtil.dethedoprindeligt herårsskiftet1213,mendetbliverdenikkebl.a.pga.afdetherforureningshåndtering,somkomlidtbagpåos.. og..såvikansigedenerfærdigtil1.martsmedrisikofor,atdenerforsinket69måneder,sålavervisådanenrimelig storbuffer.. [Styrup, ] Dissecitaterlæggerikkeoptil,atplanlægningerhøjprioritet,daderikkeerfastlagtennyafleveringsdato,efterpro jektetiførsteomgangerblevetudskudt.planenerpåtrodsafforsinkelsen,atdeskalværefærdigehurtigstmuligt, merekonkreterdetikke.planlægningbegrænsermængdenafopgaver,derbliveroversetafprojektlederen,hvilket måværeiprojektetsogprojektlederensinteresse. Projektgruppen har valgt at belyse dårlig planlægning i nedenstående problemtræ (figur 3.3.), da interviewet med projektlederkristofferstyrupgavanledningtilatundersøge,omhansmådeatplanlæggeetprojektpåertilstrække lig.vedatopstilledårligplanlægningietproblemtræ,belysesårsagerneogvirkningerneafdårligplanlægning.heref tervurderesdet,omdererparallellermellemårsagerogvirkningerogdetsomskerpåbyggepladsen. Økonomisktab Nøgle problemer Virkninger Uforudselige udgifter Ingenbrugaf paradigmer Mistet lejeindtægt Forsinkelser Virksomhedens organisation Fejlogsvigt Dårligplanlægning Naiv selvsikkerhed fra projektlederen Arbejdsulykker Dårlig arbejdsmiljø Manglende forundersøg elser Ekstraarbejde Dårliglogistik Årsager Forkert lederstil Forhastet opstart Figur3.3:problemtræfordårligplanlægning Side44af93

47 Kapitel3Grovanalyse Iproblemtræetfigur3.3.erderopstilletetuddragafdevirkningerogårsager,somkanværeforbundetmeddårlig planlægning.vednærværendeprojektblevprojektgruppeniførsteinterviewmedkristofferstyrupoplystomforsin kelserpåtremåneder,hvilketgavanledningtilatopstilleetproblemtræmeddårligplanlægning. ProjektlederSimonMunkfortællerfølgendeomplanlægningiinterview:..japræcis,jeghavdelidtafdetpåmitgamleprojektpåSauersplads,dajeglavedeminelementmontage.Dasagde jegtilpeter(formand),nuskalvifandemeværefærdige,fordi1.april,derkommerderaltsåetrykindmeddesidste underentreprenører,ogderhavdejeglagtenbufferindselvpå14dage,ogdenfortaltejegikkepeternogetom.. [Munk, ] Denneudtalelsekangiveetindtrykaf,atløsningenmedatlæggeenbufferindpå14dageertegnpådårligplanlæg ning,menteoretisksetarbejdersimonmunkmedetbegreb,somkaldesfeedingbuffer.feedingbuffereratestimere entidsplan,hvorefteratlave/oplyseentilsvarendetidsplantilformændene,hvoraktiviteternepåenopgaveerkortet ned[nicholas&steyn,2012,s.257].idettetilfældeerdertaleom14dagesfeedingbuffer,somøgersandsynligheden for,atopgavenkommerigangtiltidenogafsluttespådenrigtigesideafdeadline Geotekniskeforundersøgelser IforbindelsemedopførelsenafPkælderenvedHavnefrontenergravearbejdetpåbegyndt.Undergravearbejdetfore komdertankemedstærktforurenetjordomkring,somikkevarkortlagtidegeotekniskeundersøgelser.dettehar forårsagetforsinkelserpga.nyeprøversamtdenefterfølgendehåndteringogdeponeringafjorden.projektgruppen stillersigundrendeoverfor,atnirasikkehavdeforudsettankeneogdenstærkeforureningpågrunden.grundenhar væretindustrigrundsidenstartenaf1900tallet,hvilketutvivlsomtharforårsagetforurening.derudoverhara.eng gaardtidligereopførtprojekterpåengrundmedlignendeindustri,medveldokumenteredekonsekvenserafforure ningen. KristofferStyrupudtalerfølgendeangåendedeuforudsigeligeforureningsforhold...parkeringskælderenskalviværefærdigemedsåhurtigtsommuligt,vinukanfådenfærdigtil.Dethedoprindeligt herårsskiftet1213,mendetbliverdenikke,blandtandetpga.afdetherforureningshåndtering,somkomlidtbagpå os. Og Derharliggetetgammeltgasværkherogmedenmassebiprodukterfragasproduktionen,somharværetgemti nogletankenedeijorden,ognogleharværetkortlagtognogleharikkeværetkortlagt(.)dethartagetlangtidatfå kortlagtogidetheletagetfundetudaf,hvadmanskalgøreveddet.nogetafdetharværetsåforurenet,atdersim pelthenikkeharværetnogen,derkunnefortælleos,hvadviskullegøreveddet. [Styrup, ] Og Derkæmpervijoenblodigkampmedrådgiverneogdererogsåstorforskelpå,hvilkerådgiverederermestfornufti geatsnakkemedoghvemderligekanbehandleenprøvesåogsåhurtigt.hvornårkanvifåsvarpåden.hvadkanvi fålovtilatgøremeddet.. [Munk, ] HvorvidtNirasharoverholdtkraveneforundersøgelserneihenholdtilEurocodeDS/EN19971medtilhørendenatio naleannekseruklartudfraprojektgruppensinformationer.nirasharikkekunnetforudseomfangetafforureningen pågrunden,tiltrodsforatdeterfrittilgængeligeinformationer,somtidligerebeskrevetafsnit1.4.hvisdealligevel mod projektgruppens forventninger havde viden om dette, vurderes det som et problem, at behandlingsperioden efterfølgendeharværetsålang. Side45af93

48 Kapitel3Grovanalyse VedmødetmedHeidiLundstrømoplyserhun,atdenoprindeligebyggepladsplanførstblevopdateret,dahunkompå pladsenca.tremånederefteropstart.altsåefteratgravearbejdetvarpåbegyndt[lundstrøm, ].mangelpå byggepladsplanerkanføretillogistikproblemer,idetplanerneskalimødekommenutidigesomfremtidigeforholdog ændringer. Problemetomkringdemangelfuldeforundersøgelsererblevetbehandletiproblemtræ3.4. Mister lejeindtægt Nøgle problemer Virkninger Ændringaf arbejdsgang Ekstraudgifter forsinkelse Uforudsetegastanke Mangelfulde forundersøgelser Forsinkelser Ventetid Ekstra undersøgelser Bortskaffelseaf jord Uventet forurening Manglenderesearch googleniveau Manglende afklaringmed Niras Muligveset forsøgpåat sparrepenge vitager tingenesomde kommer Årsager Nedprioritering afplanlægning Figur3.4:problemtræformangelfuldeforundersøgelser Devæsentligstevirkningerafdemangelfuldeforundersøgelserkommertiludtrykiformafforsinkelsenpåprojektet. Forsinkelsenidettetilfældebetyder,atdemisterlejeindtægtpåPkælderen.Derudoverhardetbetydet,atderhar væretenstorudvidelseafjorddepoterne,dadenefterfølgendehåndteringharværetuklar.detpåvirkerlogistikken ogharforårsagetunødighåndteringafjorden,hvilketsandsynligvisharresulteretiekstraudgifter.detersværtat påpegedenøjagtigeårsagertil,hvorforjordbundsforholdeneharværetsåstortetproblem.menårsagenkanligge hosarbejdetelleraftalenmedniras,somskulleundersøgeforholdenepågrunden,dadeganskeenkeltikkehavde forudsetalletankene.kristofferudtaleromsamarbejdetmedrådgiverne,atdetharværetenblodigkamp,hvilket måskekunnehavenogetmeddegeotekniskeforholdatgøre Kvalitetssikringogkontrol HosA.Enggaarderderikkefasterammerfor,hvordanprojektlederneskalforholdesigtilkvalitetssikringen.Projekt lederne hosa. Enggaard skal dog leve optil kvalitetssikringskravene i kontraktgrundlaget. Hverkenfør, under eller efterbyggerietsopførelseforeliggerderenfastprocedureforkvalitetssikring.projektlederkristofferstyrupfortæller følgendeiinterview: Ogkvalitetssikringdeterretnemtatkommeover.Dergørvidet,derskaltilogsåikkenogetsomhelstmere.Og selvfølgelig,hvisvibliverstilletoverforskærpetkravafbygherre,sårettervijoindefterdereskvalitetssikringssystem. Side46af93

49 Kapitel3Grovanalyse Menhvisviikkegørdetogvibyggerforosselv,såharvivoresegetsystem,somermegetoverkommelig,ogikkekræ verretmegettid.ogja,deterdersådansetikkemegetmereatsigetil.deterikkeenheltmasse.vibrugertidenude påpladsenistedetfor.mankanbedrebrugetidenpå,atsehvadderrentfaktiskerblevetlavet,fremforatkontrolle renoget,manikkekan,sebliverlavet [Styrup, ] DettecitatgiveranledningtilatspørgeprojektlederSimonMunk,omhanharsammeoverbevisningommængdenog omfangetafkvalitetssikring.simonmunkertilknyttetsammeprojektsomkristofferogfortællerfølgendeiinterview:..determegetforskelligt,nuerjegligesåungsomjer.viharfåetnogleværktøjer,somgør,atmankanlavelidtme re,ogdegamlekvalitetssikringsblankettersomdegamleingeniørerherifirmaetdeudfylderogleverer.dalaverjeg måskeetlidtandetsystem,somerlidtmeremoderne,menstadigvækomfangeterstadigikkemereendligepræcis det,vikanfågodkendt [Munk, ] Kvalitetssikringbørværeendelafdedagligeaktiviteterietentreprenørfirma.Kvalitetssikringssystemerskalvære baseretpåeffektiveledelsesmæssigepraksis,somskaludnyttesiorganisationentilstrategiskplanlægning.derskal værefokuspå,atalleienorganisationbliverinvolveretogmotiverettilenkontrolafløbendeforbedringafprocesser, somgivernyttigeoplysningertilatopretholdeenhøjproduktivitet.[evans&lindsay,2011,s.151] Somdetfremgårafcitatet,erderikkesystematikomkringmetodeogomfangetafkvalitetssikringen,ligeledespåpe gesder,atderkunudfærdigesdetabsolutpåkrævedekvalitetssikring.andrestoredansketotalentreprenørereriso 9001certificeret(kvalitetsledelse),hvilketkræverfastprocedureforkvalitetssikring.Hereftererdetoptilvirksomhe den,atfåkvalitetssikringenopatkøremedderelevanteparadigmerogprocedurer,sådetskaberværditilvirksom hedenogderesprojekter. Detfremgår,atA.Enggaardkunlaverdetpåkrævedekvalitetssikring,hvilketsomudgangspunktertilstrækkeligt.Men laverdesådennødvendigekvalitetssikringellererdenmangelfuld?dettegiveranledningtilatopstillemanglende kvalitetssikring som et nøgleproblem for derefter at få belyst, hvilke årsager der ligger til grund for dette og ikke mindstdevirkningerdenmanglendekvalitetssikringhar.inedenståendeproblemtræfigur3.5erdetgenerellebillede, atårsagentilmanglendekvalitetssikringbunderivirksomhedensorganisationogprojektlederensprioriteringer.virk ningerne af nøgleproblemet resulterer overordnet i økonomiske tab og dårligt arbejdsmiljø, hvilket en virksomhed ikkekanlevepåienlængereperiode. Side47af93

50 Kapitel3Grovanalyse Dårlig arbejdsmiljø Nøgle problemer Virkninger Økonomisktab Uforudselige udgifter Lav produktivitet Forsinkelser Manglende kvalitetssikring Øget ressourceforbrug Fejlogsvigt Ingen erfaringsopsamling/ evaluering Manglende dokumentering Ingen bygherrekrav Virksomhedens organisation Naivselvsikkerhed fraprojektlederen Forkert prioriteringaf projektlederen Årsager Ingenbrugaf paradigmer detplejeratgå godt Tænker kortsigtet Figur3.5:problemtræformanglendekvalitetssikring HvorvidtstandardiseringerogcertificeringerafkvalitetsledelsebliverinddragetibyggeprojekterhosA.Enggaarderop tildirektørasgerenggaard.detteerbeskrevetnærmereinæsteafsnit3.1.5,somomhandlerorganisationen Organisation A.Enggaardarbejderudfraenfladorganisation.Virksomhedenharansatenrækkeprojektledere,somallerefererer til Asger Enggaard, direktøren af firmaet. De enkelte projektledere har metodefrihed og bliver ikke pålagt særlige styringskravfraasger.projektlederkristoffersiger: Hvisvinutogudogbesøgtenogenafdeandrebyggepladser,såvilleIjoopleveenheltandenpersonogenheltan denmådeatstyreenbyggepladspå formodentlig.jeggørdét,somnupassertilmittemperament,somjegnukan overskueogsyneserrimeligtogfornuftigt.ogandregørdetjopåderesmåde.ogdeterderjoikkenogen,derblan dersigi,hvordanvigør,baredetfungerer.. Og..viharmegetlidtudskiftning,jegermegetlidtny,ogjegharkunværetheri8år.Ogdeterjoikkeualmindeligt,at derer3040årsjubilæum.viersomsagtikkeretmange.sådeterdesamme.dererikkeretstorudskiftning.( )..menselvfølgeligerdetenulempeogfarligt,hvisviforsvinder. [Styrup, ] Projektledernearbejdermedfrihedunderansvar.Dettemedvirker,atderikkeernogensystematikomkringindsam lingafdataiforbindelsemedkvalitetssikring.dererfravirksomhedensledelseikkefastsatenretningslinjefor,hvor dankvalitetssikringenogprojektstyringenskalforløbefordeenkelteprojekter. Projektledelsenhandlerunder frihedunderansvar,detteerenafårsagernetil,atderbl.a.kunudføresetminimum afplanlægning.iafsnittet 3.1.2planlægning blevpåvist,atdervarensammenhængmellemplanlægningogsucces, ligesomatafsnittet 3.1.4Kvalitetssikringog kontrol påpegede,atkvalitetskontroltilhverentidbetalersig.derfor vurdererprojektgruppen,atmetodefrihedenhosa.enggaardgiveranledningtilproblemer. IfølgeMintzbergbasererenorganisationsigpåsekskoordineringsmekanismer,vistifigur3.6Ingenorganisationbase rersigpåenenkeltafmekanismerne,ogoftebenyttesenblandingafalleseks[sørensen,2000,s.1516].somdetses Side48af93

51 Kapitel3Grovanalyse i figuren,påpeger Mintzberg vigtigheden af standardiseringer i flere sammenhænge for at der kanske en gensidig tilpasningtilhinandenienorganisation. Standardisering afarbejdet Gensidig tilpasning Direkte overvågning Standardisering afoutput Standardisering affærdigheder Gensidig tilpasning Standardisering afnormer Figur3.6:MintzbergsKoordineringsmekanismer etkontinuumafkompleksitet[sørensen, 2000,s.16] Mintzbergsteorierdesuden,atfemorganisationsformerkanforklaredeflesteorganisatoriskeforhold.ForA.Eng gaard er det vanskeligt at vurdere, hvilken af disse organisations eller strukturformer de matcher, da de rummer elementerfraflere.fxharvirksomhedenelementerfradenbasalestrukturpga.denfladeorganisationhosa.eng gaard,hvorledelsenspillerdenstørsterolleogpådenandensiderummerdenelementerfraadhocorganisationen, daopgaverneikkeplanlæggesnøjemenistedetløses,nårdeeraktuelle.mintzbergsteorisiger,atenorganisation godtkanbaseresigpåflereaforganisationsteorierne,dogikkealle,dadetvilskabeenkaotiskorganisation.hosa. Enggaarderderingenklareretningslinjerforudformningenafprojektorganisationernedeteroptildeenkeltepro jektledere.detvurderessomensmulekaotiskogmedenrisikoforatdetoorganisationerikkearbejderhensigtsmæs sigtsammen. Dereralleredepånuværendetidspunktnogleåbenlyseproblemstillingeriforbindelsemed,atorganisationeneror ganiseretsåsimpelt,nårdeharsåkomplekseomgivelser.karakteristiskfordenbasalestrukturerdirekteovervågning somdenprimærekoordineringsmekanisme.organisationsformenerfleksibel,dakunenpersonskalhandle.oftekan detværesværtattilgodesedestratetiskemål,daalfokuserpådeoperationellemål.organisationenerrisikofyldt,da denermegetafhængigafdeenkeltepersonersimpulsiveindfaldsamthelbred.enafdeklarefordeleermotiveringen afmedarbejderne.deenkeltemedarbejdereharstorindflydelseogmagt,hvilketerenmotiverendefaktor,hvilket måskeerårsagentildenlaveudskiftningblandtprojektlederne. A.Enggaardløberenrisikovedatværesåafhængigeafdeenkelteprojektledere.Deermegetafhængigeafgode engageredemedarbejder,sompåvegneafdirektørenkanarbejdemoddestratetiskemål.organisationenermeget påvirkeligiforholdtilforkerteimpulsivebeslutningersamtprojektlederneshelbred.[sørensen,2000,s ] Detypiskekonflikteridenbasalestrukturer,atikkeallekanindpasseidenneorganisation.Derkanpga.manglende strukturelopdelingopståproblemer,somgiveranledningtilpersonligekonflikter.detstillerstorekravtilprojektlede rensmenneskekundskab,davedkommendeskaloptrædesommægler.konflikteropstårogsåpga.overvågningenaf medarbejdere,fremforatdelegerekompetencerogkoordinerearbejdetviagensidigtilpasning.konfliktersesogså, hvislederenharmanglendeevnertilatklaredeadministrativeopgaver.[sørensen,2000,s ] IhenholdtilMintzbergsorganisationsteorisamtdenpraksisprojektgruppenharobserveret,sesdet,atorganisations formengiveranledningtilproblemer,somsynliggøresinedenståendeproblemtræ. Enfladorganisationerikkeetproblemisigselv,menidettetilfældehvordenfladeorganisationgiverdeenkelte projektlederemetodefrihed,erderobserveretenrækkeproblemerfornærværendeprojekt. Deenkelteprojektlederebliverpålagtetmegetbegrænsetomfangafkravfradirektørenogbliverikkepålagtnogen paradigmer eller standardprocedurer. For nærværende projekter fører det til et meget begrænset omfang af sty ringsmæssigeredskaberindenforstortsetalleområder.teoretiskset,giverdetanledningtilenrækkevirkningeri formafforsinkelserogøkonomisketab/ekstraudgiftersamtetprojektmedmangerisikoerforbundet. Side49af93

52 Kapitel3Grovanalyse Side50af93 ÅrsagernetildenfladeorganisationogdemanglendekravtilprojektledernemåfindesiA.Enggaardshistorie.Deter enfamilievirksomhed,sommedtidenharudvidetorganisationenudenatomstrukturere.firmaetharenhøjøkono misksuccesrate,somikkehargivetanledningtilomstrukturering.styringenafprojektetermegetrisikofyldt,hvilket, projektgruppenvurderer,erendelafderesmentalitet,dadetjoplejeratgå.alligevelvurdererprojektgruppen,atde vedfåændringerkanoptimereorganisationenhensigtsmæssigt,sårisikoratenfalderogstyringenforbedres. Fladorganisationi storvirksomhed Begrænset planlægning Mangelfuld sikkerhedog sundhed Begrænset kvalitetssikring Ingenkravfra ledelsen Mentorordning tilnye projektledere Nøgle problemer Virkninger Årsager Forsinkelser Afhængigaf gode, selvstændige projektledere Begrænset byggepladsplanlægning Ingenjævnlig opfølgningpå projekterne Familie virksomhed Laveffektivitet Sværtat overtage projekter Risikofyldt detgårjofint holdning Dårliglogistik Risikoforfejl Bøder Risikoforfejl Manglende dokumentering Ekstraudgifter Utilfreds bygherre Ingen erfaringsudveksling Ingen evaluering Ingenudvikling Fortidmed succeser Direktør/Ejer holdning Fåledere Økonomisk fordel Figur3.7:problemtræforfladorganisationienstorvirksomhed

53 Kapitel3Grovanalyse SikkerhedogSundhed VedA.EnggaardsprojektervedHavnefronten,bliverderkunbrugtetminimumaftidogenergipådendagligekoordi neringogforanstaltningerafsikkerhedenpåpladsen,detbeskriverheidilundstrøm. Jadethardejo(enbyggepladsplan).Denhardeførstfåetnuher,efterjegerkommet.Altsådetikkenogetdegår særligmegetopi.detdermedsikkerhedogbyggepladsplanerogsådannoget,detsådannogetderbare,detgørvi, ogkvalitetssikringdetsådannogetvigørligetil,ligedetviskalogikkemereenddet. [Lundstrøm, ] Derbliverholdtsikkerhedsmødehver14.dagogudarbejdetdenobligatoriskePSS,dererpåkrævet.Derudoverbliver derikkelavetnogenforanstaltninger,somikkeerstrengtnødvendige. Forenpladsmedsåmangeaktører,såmegetstortmaterielogmangehåndværkere,forekommerderstorrisikofor påkørsel,faldogulykkervedfxtabafmaterialer. Vedinterviewrunderedeprojektgruppenbyggepladsenogiforbindelsemeddeigangværendearbejdsopgaver,pri mærtforbundetmedudgravningentilpkælderenvarderingenfaldsikringellerstabilthegnvedbyggegrubenkun orangekeglermedminebåndtilafskærmning.graveoglæsningsarbejdeforegikudenforsvarligudgravningsvinkelog afstandtilafgravningogdettungematerielarbejdedeheltudevedkantenafbyggegruben,sebillede3.1.dervar manglede skiltning ved indgangen til pladsen om hjelm og sikkerhedssko påbud på byggepladsen og der var ingen opdelingmellemgåendeogkørendetrafikforatminimererisikoenforpåkørselsulykker. Billede3.1:udgravningafbyggegrube Detsespåbillede3.1,atsikkerhedsforholdeneundergravearbejdetblivertilsidesat,daafgravningsvinklenpådenfrie udgravningogfaldsikringenomkringbyggegrubenikkeleveroptilkendtevejledningerfrabranchearbejdsmiljørådet forbygge&anlæg. Detvirkersomen detgårjonok,detharvijogjortsåmangegangefør holdning,hvorderikkebliverimplementeret standarderogkravfraprojektledelsensside,menathåndværkerneogformændeneselviværksætter,desikkerheds mæssigeforanstaltninger,devurderer,ernødvendige.dervednedprioriteressikkerheden,fordihåndværkernefoku sererpåfremdriftogudførelsenafarbejdet,udenenoverordnetsikkerhedsmæssigvurdering.dertagesikkestilling Side51af93

54 Kapitel3Grovanalyse til, hvordan den enkelte håndværkers arbejdsopgave påvirker de andre håndværkere på byggepladsen og hvordan deresarbejdsforholdsikres.detvurderesat,dererengennemgåendeholdningfraprojektlederenheltnedtilhånd værkerne,atsikkerhedsforanstaltningernesessomethæmmendeaspekt,derfølessomensurpligtogbegrænser mulighedenforatudføresitarbejde.derbliverikkeforanstaltetandetenddemestnødvendigesikkerhedskrav,og skærpelserafsikkerhedenskeraktivtogikkeproaktivt. Nøgle problemer Virkninger Økonomisktab Reduceret effektivitet Dårligomtale Risikofor ulykker Utilfreds bygherre Bøder Manglende sikkerhedog sundhed Utilfredse medarbejdere Dårlig arbejdsmiljø Udbedringaf fejlogmangler Ekstraudgifter Lavkvalitet Ingenkrav fraledelsen Vilsparepenge herognu Manglende planlægning Manglende byggeplads planlægning Prioriteresikke højtafledelsen Årsager Ingenkrav fraledelsen Figur3.8:problemtræformanglendesikkerhedogsundhed Lavt prioritering Forhastetopstart Detvurderes,atbyggepladsenermegetkompleksogderforvilderværeetbehovforekstrafokuspåsikkerhedog sundhed. Dels for at sikre sikkerhedsmæssige forsvarlige arbejdsforhold, men også for at sikre håndværkernes til fredshedogmotivationforarbejdet.dettetydeliggøresienartikelomhandlendehåndværkermotivationogeffektivi tetundersikkerhedsmæssigedårligearbejdsforhold,somskriver: Medethøjtoggennemgribendefokuspåsikkerhedenerdetmuligtikkekunatreducerepersonskaderoghåndvær kernessundhed,menogsåskaderpåmaterialerogmateriel.detvilisidsteendekunnereducerespildtidogsygedage forhåndværkerneogforbedrehåndværkernestilfredshedogmotivation.[fernándezmuñiz,et.al,2008] Derved ses der økonomiske fordele ved et højt sikkerheds og sundhedsmæssigt niveau, samt athåndværkerne er meremotiveredetilatudførederesarbejdeogfølersigtrykkevedbådedetilstedeværendearbejdsforhold,menogså trykhedover,atledelsenharfokuspåogvaretagersikkerhedentilstrækkeligt. Side52af93

55 Kapitel3Grovanalyse 3.2. Prioriteringafproblemstillinger Prioriteringenafproblemstillingertagerudgangspunktiproblembeskrivelserfraafsnit3.1.Foratskabeenoverskuelig udvælgelsesproces,erderudarbejdetetskema,derhartilformålatprioritereproblemstillingerneudfraetpointsy stem,hvordergivespointefter1lavindflydelse,2middelindflydelseog3højindflydelse. Problemstillingerharfåetpointefter,hvorstorindflydelseogkonsekvensdehverisærharfordeinvolveredeinteres senter,samtudfradeforskelligeaspekterdeberøreriprojektet,såsomtid,økonomiskekonsekvenserforbygherre, økonomiskkonsekvensfortotalentreprenør,kvalitetogsamarbejde.udfradenævntebetragtninger,sesresultatetaf prioriteringenitabel3.1. Aktørernesindflydelse Konsekvensforprojekt Sum BygherreA.Enggaard TotalentreprenørA.Eng gaard Aalborgkommune IngeniørNiras ArkitektC:F.Møller Underentreprenører Tid Økonomiskekonsekvenser forbygherre Økonomiskekonsekvenser fortotalentreprenør Kvalitet Samarbejde Summering Logistik Planlægning Problemstillinger Forundersøgelser Kvalitetssikring ogkontrol Organisation Sikkerhedog sundhed Tabel3.1:prioriteringafproblemstillinger[StudenterrapportCSTBL2gruppe3.112A2010] 3.3. Delkonklusion Somindledningpågrovanalysenblevdesyvnøgleproblemerfraforanalysenlistetopogderesfællesårsagerogvirk ningerblevbeskrevet,udfraobservationerfrabyggepladsbesøgogførsteinterviewmedprojektlederkristoffersty rup.udfradissebeskrivelserblevdetsynliggjort,atflereafnøgleproblemernehavdedesammeårsagerogvirkninger, somerenindikationaf,atnøgleproblemerneharindvirkningpåhinanden.udfrahyppighedogindbyrdesindvirkning, blevderopstilletseksnyenøgleproblemertildyberebearbejdningigrovanalysen.deseksnøgleproblemerblevhver forsigbeskrevetogopstilletiproblemtræer,hvorderesårsagerogvirkningerblevsammenholdtmedforskningsartik ler,interviewoglærebøger. Side53af93

56 Kapitel3Grovanalyse Daalleseksnøgleproblemerharenindvirkningpåbyggepladsensaktiviteter,vildeyderligerekunnebearbejdesalle seks.derblevfortagetenprioriteringafdeseksproblemstillingervedskematiskatopstillenøgleproblemerneoggive demkaraktererfra13afhængigaf,hvilketproblemderhavdedenstørsteindvirkningpåflestaktørerogprojektet. Somdetfremgårafafsnit3.2,havdeproblemstillingerneomtrentdensammescore,doghavdeorganisationenden højestescore,såudfrascorensamtinteresseharprojektgruppenderforvalgtatarbejdevideremedorganisationen hosa.enggaardoghvordandennepåvirkerprojektlederneogdermedudførelsenvedhavnefronten. Somdetfremgårafafsnit2.3.1omA.Enggaardshistorie,erdertaleomenfamilievirksomhedmedstoltetraditioner, somerkendtforbl.a.atleveresineprojektertildenaftaltetidogersamtidigistandtilatlevereflotteøkonomiske resultater.virksomhedenshistorieogresultatergør,atdetumiddelbartkanværesværtatangiveetnøgleproblem som organisation,daprojekterneafleverestiltiden.organisationensomnøgleproblemskalopfattessom,atvirk somhedenikkefuldtud,udnytterprojektledernespotentialebl.a.pga.afderesmetodefrihed Problemformulering Ud fra forgående analyser, ønsker projektgruppen, at arbejde videre med organisation ud fra en vurdering af pro blemstillingernesindflydelseitabel3.1ogprojektgruppensinteresse.detteførertilfølgendeproblemformulering: Hvordankanprojektledernesmetodefrihed formaliserespåaktuelleogefterfølgendebyggeprojekter,så risikostyringenforbedres,udendethæmmerprojektlederneideresdagligearbejde? 3.5. Afgrænsning OrganisationenhosA.Enggaardkanopdelesitoseparateorganisationer;firmaorganisationenogprojektorganisatio nen.udfraforoggrovanalysenvurdereprojektgruppen,atårsagernetilnøgleproblemerneharsinoprindelseifir maorganisationen.deterderforrelevantatbearbejdeorganisationenhosa.enggaardforatkunnebestemme,hvil kenindvirkningorganisationenharpåprojektlederne. Detailanalysenafgrænsestilatbelyse,hvordanfirmaorganisationensmetodefrihedindvirkerpåKristoffersompro jektleder, projektorganisationen på pladsen vil kun i mindre omfang blive beskrevet, i forbindelse med Kristoffers motivationsomprojektleder. Side54af93

57 Kapitel4 Detailanalysen Nærværendekapitelvilomhandledetailanalysenfordenvalgteproblemstilling organisation.efterindledningenvil debrugtemetoderikapitletblivebeskrevet,somermintzbergsamtswotogtows. HerefterfølgerenMintzberganalyse,somvilanalyserehenholdsvisfirmaorganisationenogprojektorganisationen,og pådenmådeidentificereorganisationensstruktur. AltdettebrugesienSWOTogTOWSanalyse,somanalysererfirmaetssvaghederogstyrkersamtmulighederogtrus ler. Altdettemunderudidetendeligekerneproblem,somblivergrundlagetforløsningsforslagetsamtimplementeringeni kapitel5.

58

59 Kapitel4Detailanalyse 4. Detailanalyse Efterproblembehandlingerneigrovanalysenharprojektgruppen,udfradeseksproblemstillinger,valgt,atarbejde videremedorganisation.projektgruppenharpåbaggrundafprioriteringstabel(afsnit3.2.)oginteressevalgtatarbej demedorganisationogdensindflydelsepåprojektledernesagerendeiforholdtilrisikostyrring.nærværenderapport behandlerbådefirmaorganisationenogprojektorganisationenpåbyggepladsen.hosa.enggaardkanmetodefriheden somtidligerebeskrevetgiveproblemer,hvisrefleksioneroverproblemer,påigangværendeogefterfølgendeprojek ter,ikkevidereformidles.dadenneerfaringsudvekslingenikkeerstruktureretpåtværsafprojekterne,øgerdetrisi koenfor,ata.enggaardlaverdesammefejlpåefterfølgendeprojekterogligeledesblivernyeoggavnligetiltagheller ikkevidereformidlet.disseerfaringererprimærtledelsesogstyringsmæssigeerfaringer.demerefagligeerfaringerer megetindividuellefraprojekttilprojektogspillerenmeresekundærrolleierfaringsudvekslingen. TilatdefinerehvilkenorganisationA.Enggaardopererermedifirmaorganisationen,oghvilkenderanvendespåbyg gepladsen,ermintzbergsteoriomorganisationsformeranvendt.mintzbergdefinererfemforskelligeorganisationer, hvorenvirksomhedtypiskharkendetegnfraenellerflereafdefemorganisationstyper.denneanalysegiverpejling om,hvilkenorganisationsform/struktura.enggaardopererermed.foratskabeklarhedoverdetoorganisationer,vil organisationen i Svenstrup i de følgende blive omtalt som firmaorganisationen, og organisationen på pladsen ved Havnefrontensomprojektorganisationen.A.Enggaardskalsomandrevirksomhedertilpassesigudviklingenibygge oganlægsbranchen.deterderforennødvendighed,atbelysea.enggaardsstærkeogsvagesider,samtdemuligheder ogtruslerdeståroverfor.dissefaktoreropstillesienswotmatrix,somgiveroverblikoverdensituation,virksom heden står i. På baggrund af SWOTanalysen opstilles TOWSmatrixen, som har til formål at synliggøre strategiske tiltag,somkanhjælpevirksomhedendenrettevej.detailanalysenafrundesmedenopsummering,hvorempirifra sidsteinterview(appendiks )medkristoffersammenholdesmedanalyserneidettekapitel. Analyserogvurderingeranvendesefterfølgendetilatbeslutte,hvordanløsningsforslagetskaludformesoghvordan detskalimplementereshosprojektlederne Metodeidetailanalysen Mintzberganalyse I detailanalysen laves en Mintzberganalyse for at undersøge de organisatoriske forhold og derigennem klarlægge svaghederogstyrkeriorganisation.videnomsvaghederogstyrkerkanbrugestilatbeellerafkræftebehovetfor formaliseringenogsamtidigtilpasseudviklingen/forandringentilorganisationensstruktur. IfølgeMintzbergharenorganisationtofundamentalebehov;etbehovforatfordelearbejdetmellemflereaktiviteter ogpersonerogetbehovforatkoordinerearbejdsflowet.dennefordelingogkoordineringkommertiludtrykiorgani sationensstruktur,hvormintzbergsiger,atdeflesteeffektiveorganisationerkandelesopiseksformer.deseksorga nisationsformerer: Denbasalestruktur (Direkteovervågning) Maskinbureaukratiet (Standardiseringafarbejdsprocesser) Fagbureaukratiet (Standardiseringaffagligkunnen) Dendivisionaliseredeform (Standardiseringafoutput) Adhocratiet (Gensidigtilpasning) Defemorganisationsformereretudtrykforhversinmådeatfordeleogkoordinerearbejdetpå.Groftsagttalesder omfemkoordineringsmekanismer.deenkeltemekanismerkanerstattehinanden,ingenorganisationkanbaseresig på en og oftest bruges en blanding, dog har hver organisationsform en koordineringsmekanisme, som er fremher Side57af93

60 Kapitel4Detailanalyse skende.disseerlistetoptilhøjreforlistenafovenståendeorganisationsformer.foralleorganisationergælderdet dog,atdereretvistbehovfordirekteovervågningsamtgensidigtilpasning.[sørensen,2000] TilatbeskrivedeforskelligeorganisationsformeropstillerMintzbergfemgrundlæggendebestanddeleellerfunktions elementerenorganisationkanbeståraf,derharsenereværettaleomensjette(ideologi).deseksbestanddeleomta lessomdetstrategiskeapex,teknostrukturen,støttestaben,mellemledelsen,produktionskernenogidelogi.[søren sen,2000]mintzbergsfembestanddeleuddybesyderligtibilag4.1.1 VoresanalyseviltageudgangspunktifemafMintzbergsorganisationsformer,foratidentificerehvordanhenholdsvis projektogfirmaorganisationenerstruktureret SWOT ForatopsummeredemestkritiskeproblemstillingeriA.Enggaardsbyggeproces,anvendesderSWOTanalyseværktøj. SWOT(Strengths(styrker),Weaknesses(svagheder),Opportunities(muligheder)ogThreats(trusler))erenstrukture retopsummeringsproces,derhartilformålatfindevirksomhedensstærkeogsvagesidersamtbelysederesmulighe derogtrusler.opsummeringenomfatterpådenenesidevirksomhedensinterneforhold,derinddelesistærkeog svagesiderogpådenandensidevirksomhedenseksterneforhold,deropdelesimulighederogtrusler.problemstillin gernebearbejdesyderligereienmulighedsogtrusselmatrix,sefigur4.1. Interneforhold Stærkesider(strengths) Svagesider(Weaknesses) Eksterneforhold Muligheder(Opportunities) Trusler(Threats) Figur4.1:SWOTmatrix[Andersenet.al,2004side] Nåropsummeringenergennemført,belysesdestrategiskekonsekvenser,foratvurdereomvirksomhedenskonkur renceevnekanskærpes,swotanalysenbrugesinærværenderapportsometopsummeringsværktøj.somafslutning på SWOTanalysen opstilles der en TOWSmatrix, der opdeler analysens emner i overordnede strategier, som virk somhedenefterfølgendekanstræbeefteratfølge. ForuddybelseafSWOTanalysen,sebilag Mintzberganalyse Igrovanalysenblevdetpåpeget,atA.Enggaardsfladeorganisationstrukturkunnegiveanledningtilproblemer.Den fladeorganisationstrukturvurderesimidlertidikkesometproblemisigselv,menprojektgruppenvurderer,atdeikke standardiseredeoguformaliseredemetodergøra.enggaardmegetsårbar. Ifølge Mintzberg kan de fleste organisationer beskrives ud fra fem strukturer, som hver har forskellige kendetegn, svaghederogstyrker.følgendeafsnitanalyserer,hvorvidta.enggaardsorganisationkanrefererestilenellerflereaf defemomtalteorganisationsformeriht.dimensionerfratabel4.1.ennærmeregennemgangafdissepunktermed relevanteuddragfrainterviewsfindesiappendiks Side58af93

61 Kapitel4Detailanalyse IanalysenvilheleA.Enggaardsorganisationblivebetragtet,fratoplederenAsgerEnggaardtilprojektlederneSimon Munk,KristofferStyrupogClausBertelsenogvideretilderesformænd.Derudovervilselveprojektorganisationenpå pladsen blive analyseret. Firmaets organisation er illustreret i et uformelt organisationsdiagram for Aalborg afdelingen,sefigur2.2iinteressentanalysen. Samspilletmellemformændeneoghåndværkernesamthåndværkerneimellemfravælges,dafokuserpåprojektle dernesarbejdsopgaverogderesinternesamarbejde.derkiggesudelukkendepåorganisationenudfranærværende treprojekter,ogderforkanhelea.enggaardsorganisationogstyringikkegeneraliseres,daprojektlederepåandre pladsersandsynligvisvilledeanderledespga.metodefriheden. TilbeskrivelseafenorganisationbrugerMintzbergfembestanddele,somfritkankombineresideforskelligeorganisa tioner.defembestandelefremgårifigur4.1.ogudgørhenholdsvis;detstrategiskeapex,mellemledergruppen, teknokstrukturen,støttegruppenogproduktionskernen[hansen&neergaard,1987].dertalesogsåomensjette funktion,nemligideologi,somomkrænserallefunktioner[sørensen,2000].ennærmerebeskrivelseafdefemfunkti onerfremgåribilag Strategiske apex Tekno strukturen Mellemleder gruppen Støttegruppen Produktionskernen Figur4.2:organisationensfemgrundelementer[Hansen&Neergaard,1987] IforholdtilA.Enggaardsorganisation,setudfradefemgrundelementer,erAsgerEnggaardøverstogudgørdetstra tegiskeapex.hanharansatenproduktionskerneiformafhåndværkereogformænd,specieltindenforjord,kloakog betonarbejde.denøvrigeproduktionskernehyresblandtunderentreprenører. Daproduktionskernenudgøretstortomfang,bådeiformafegenproduktionoghyredeunderentreprenører,erderet behovforenmellemledergruppeiformafprojektlederne,somstyrerdeforskelligepladser. ISvenstrupharA.Enggaardenafdeling,somstårfordetadministrativebl.a.iformaftilbudsgivningogudvikling,som idettetilfældeudgørbådeteknostrukturensamtstøttegruppen. Organisationenfornærværendeprojekterillustreretinedenståendefigur4.3.Ifigurensamtikommendeafsnitskel nesdermellemfirmaetsorganisation(somera.enggaardinkl.asger,svenstrup,projektledereosv)samtprojektorga nisationen,somerdeenkeltebyggeprojekter,hvorprojektledernedannerderesegetteam. Side59af93

62 Kapitel4Detailanalyse AsgerEnggaard Strategiskapex Projektlederteam Teknostruktur Svenstrupafdelingen Udviklingogtilbud Firmaorganisation Projektleder, Kristoffer Projektorganisation Formænd Håndværkere Figur4.3:sammensætningafprojektogvirksomhedsorganisation Iovenståendefigursesdet,atfirmaorganisationdannerenorganisationihenholdtildefembestanddelesomfør beskrevet.nårhverprojektlederfåretprojekt,bliverdeselvstændigeogløsriversigienvisgradfrafirmaorganisati on.pga.metodefrihedendannerdehverforsigsinegenprojektorganisation,somharetbegrænsetsamarbejdemed firmaorganisationen.detvurderesderforsometproblem,daderkanværefarefor,atdeenkelteprojektledereikke varetagerfirmaetsvision,samtaterfaringogvidengårtabtpåtværsafdeforskelligeprojekter. ForgældendeprojektererKristofferStyrupprojektlederforPkælderen,SimonMunkforUngdomsboligerneogClaus BertelsenforCitycampus.Grænserneherimellemerikkeskarpeogflydersammenideresdagligearbejde.Projektle derneerentenuddannetingeniørellerbygningskonstruktør.simonblevansateftersitpraktikforløbfortreårsiden ogblevtilkobletkristoffersomhansmentor.simonogkristofferhararbejdetsammenpåtidligereprojekter,hvilket ertypiskfordenedsatteprojektteamsia.enggaard.projektlederneharetmegetstortansvarogenstorarbejdsbyr de,menafdelingenisvenstrupassisterermedenvishjælpfxindenfortilbudsgivning. ForprojekternevedHavnefrontenerderingenstandardiseringafarbejdet.Projektledernepåhverpladsharmetode frihed,hvilketidettetilfældegørsitudfaldibegrænsetbureaukratisering.detekniskehjælpemidlerermegetbe grænsedeogbliverikkebenyttetisærlighøjgrad,hverkenifirmaorganisationensamtiprojektorganisationen.derer ingensystematiskplanlægning,styringellerkontrolpåpladsen.projektledernetagermegettingene,somdekommer ogerder,hvordererbrugfordem,fremforatbrugetidenpåfxtidsplanerogmødereferater. Side60af93

63 Kapitel4Detailanalyse Projektlederne hos A. Enggaard mødes månedligt til et uformelt møde, hvor de opdaterer hinanden og har socialt samvær,derudovereraktiviteternepåtværsmegetbegrænsede,hvilketogsågørsiggældendefordereserfaringsud veksling. InedenståendetabelerprojektgruppensvurderingafA.Enggaardsfirmaorganisationmarkeret.Uddybendeforklaring afdeenkeltepunkterfølgeriappendiks Firmaorganisation Mintzbergs Konfigurationer Vigtigstekoordinati onsmiddel Vigtigsteorganisati onsdel Strukturelementer Specialiseringaf arbejdet Denbasalestruktur Maskinbureaukratiet Fagbureaukrati Dendivisionaliserede form Direkteovervågning Standardiseringarbej Standard.Færdighe Standard. det der Produkter Strategiskapex Teknostrukturen Produktionskerne Mellemleder strukturen Ringespecialisering Megenhorisontalog vertikalspecialisering Megenhorisontal specialisering Nogenhorisontalog vertikalspecialise ring Ad hoc organisatio nen Gensidig Tilpasning Støttegruppen Megenhorisontal specialisering Oplæring& Ringeoplæringog Ringeoplæringog Uddannelse uddannelse uddannelse Gruppeinddeling Sædvanligvisfunkti Sædvanligvisfunktionel onel Størrelseafenheder Stor Storibundenellers ringe Formaliseringaf Ringeformaliserings Megenformalisering adfærdbureaukra organisk bureaukratisk tisk/organisk Planlægningog kontrol Ringeplanlægning ogkontrol Produktionsplanlægning Tabel4.1:Firmaorganisationsplaceringidefemorganisationsformer Megenoplæringog uddannelse Ringeplanlægning ogkontrol Storibundenellers ringe Ringeformalisering bureaukratisk Ringeplanlægning ogkontrol Nogenoplæringog uddannelse Megenproduktivi tetskontrol Storitoppen Megenformalisering Bureaukratisk Megenproduktivi tetskontrol Megenuddannelse Ringeformalisering organisk Ringeoverdethele Ringeformalisering organisatorisk Begrænset Kontrolproduktion (isæriadministrati veadhocorganisa tioner) Samarbejdsaktiviteter Få Få Iadministrationen Få Mangeoveralt Decentralisering Centraliseret Begrænsetvandretdec. Horisontalogverti kaldecentralisering Begrænsetdecentral. Selektivdecentrali sering Situationselementer Alder&størrelse Typiskungoglille Gammelogstor Varierer Typiskgammelog stor Typiskung(operati oneladhocstruktur) Dettekniskesystem Enkeltikkeregule Regulerendeejauto. Hverkenreguleren Deleligellerslig Megetkompleks rende deellerkompleks maskinbureaukratiet Omgivelser Magt Simpleogdynami ske,sommetider fjendtlige Styretaftopchefen: ofteledetafejer ikkepåmode Simpleogstabile Kompleksogstabil Relativenkelog stabil,diversificerede markeder(især produkterogser viceydelser) Teknokratiskogekstern styring:ikkepåmode Faguddannede operatørerhar magten:ikkepå mode Mellemlederstyret: påmode(isæri industrien) Kompleksogdyna misk:sommetider uensartet(iadmini strativeadhocorg.) Ekspertstyret:meget moderne Side61af93

64 Kapitel4Detailanalyse Efterenmarkeringaffirmaorganisationeniforrigetabel,vilnedenståendetabel4.2belyseprojektorganisationen,for derefteratse,hvilkeelementerdenstrukturerersigefter. Projektorganisation Mintzbergs Konfigurationer Vigtigstekoordinati onsmiddel Vigtigsteorganisati onsdel Strukturelementer Specialiseringaf arbejdet Denbasalestruktur Maskinbureaukratiet Fagbureaukrati Dendivisionalisere deform Direkteovervågning Standardiseringarbej Standard.Færdighe Standard. det der Produkter Strategiskapex Teknostrukturen Produktionskerne Mellemleder strukturen Ringespecialisering Megenhorisontalog vertikalspecialisering Megenhorisontal specialisering Nogenhorisontalog vertikalspecialise ring Adhocorganisatio nen Gensidig Tilpasning Støttegruppen Megenhorisontal specialisering Oplæring& Uddannelse Ringeoplæringog uddannelse Ringeoplæringog uddannelse Gruppeinddeling Sædvanligvisfunkti Sædvanligvisfunktionel onel Størrelseafenheder Stor Storibundenellers ringe Formaliseringaf Ringeformaliserings Megenformalisering adfærdbureaukra organisk bureaukratisk tisk/organisk Planlægningog kontrol Ringeplanlægning ogkontrol Produktionsplanlægning Tabel4.2:Projektorganisationsplaceringidefemorganisationsformer Megenoplæringog uddannelse Ringeplanlægning ogkontrol Storibundenellers ringe Ringeformalisering bureaukratisk Ringeplanlægning ogkontrol Nogenoplæringog uddannelse Megenproduktivi tetskontrol Storitoppen Megenformalisering Bureaukratisk Megenproduktivi tetskontrol Megenuddannelse Ringeformalisering organisk Ringeoverdethele Ringeformalisering organisatorisk Begrænset Kontrolproduktion (isæriadministrative adhocorganisatio ner) Samarbejdsaktiviteter Få Få Iadministrationen Få Mangeoveralt Decentralisering Centraliseret Begrænsetvandretdec. Horisontalogverti kaldecentralisering Begrænsetdecentral. Selektivdecentrali sering Situationselementer Alder&størrelse Typiskungoglille Gammelogstor Varierer Typiskgammelog stor Typiskung(operati oneladhocstruktur) Dettekniskesystem Enkeltikkeregule Regulerendeejauto. Hverkenreguleren Deleligellerslig Megetkompleks rende deellerkompleks maskinbureaukratiet Omgivelser Simpleogdynami ske,sommetider fjendtlige Magt Styretaftopchefen: ofteledetafejer ikkepåmode Simpleogstabile Kompleksogstabil Relativenkelog stabil,diversificerede markeder(især produkterogser viceydelser) Teknokratiskogekstern styring:ikkepåmode Faguddannede operatørerhar magten:ikkepå mode Mellemlederstyret: påmode(isæri industrien) Kompleksogdyna misk:sommetider uensartet(iadmini strativeadhocorg.) Ekspertstyret:meget moderne Efterengennemgangviserdetsig,atdetorepræsenteredeorganisationer;firmaorganisationenogprojektorganisati onenrummerelementerfraalleafdeovenståendeorganisationer,dogmedentendenstildenbasalestrukturogad hocorganisationen. Projektgruppenvurderer,atmetodefrihedenhosA.Enggaardgiveranledningtil,atderikkebliverforetagetenstruk tureret erfaringsopsamling, som reducerer, at samme fejl gentages af andre projektledere i firmaet. Der vurderes altså,atdenmanglendestruktureringifirmaorganisationenpåvirkerdeenkelteprojektorganisationer.deterderfor interessantatsepå,hvilkesystemertilerfaringsudvekslingderteoretisksetfungereridetoorganisationsformer,hvor A.Enggaardermestrepræsenteret(sefigur4.1);denbasalestruktursamtadhocorganisationen.Ilitteratureninde bærerstyringssystemeremnersomplanlægning,kontrol,regnskab,budgetogledelse,hvilketdækkeroverområder, Side62af93

65 Kapitel4Detailanalyse hvorbyggefirmaernormalvisharvisseprocedurerogparadigmer.derkanligeledeslavesprocedurefor,hvordanpro jektlederneskalregistreredeerfaringer,somharhaftstorindflydelsepåderesbyggeprojekt. Kendetegnenefordetoorganisationstypervilkortbliveridsetopogsammenholdtmedobservationernefranærvæ rendeprojekter,forderefteratbeskrivedestyringsmæssigeforholdiorganisationstyperne Denbasalestruktur Strukturenerbasalogbestårikkeafmegetmereendfåtopledereogengruppeoperatører.Det,derkarakteriserer organisationen,eraltdet,dermangler.denrummeringenstandardiseringogformalisering,somellersvillesættekrav tilplanlægning,oplæring,uddannelseogsamarbejdsfremmendeforanstaltninger.derforerbehovetforplanlægning mindreogdermedfærrearbejdsopgaver,hvilketminimererantalletafmedarbejdere.organisationenermegetfleksi belogdynamisk,datopledelsenkanlavehurtigeændringermodsatdelangsomtreagerendebureaukratier.denbasa lestrukturerpga.denscentraliseringdogkunistandtilatlavesmånyskabelsermodsatandremerekomplekseorga nisationsformermedflereuddannedespecialister. Firmaer,dererbyggetpådenbasalestruktur,ermegetrisikofyldteogleversjældentsærligtlænge.Entenomstruktu reresogbureaukratiseresorganisationen,somfirmaetvokserelleriværstetilfældegårdetfallit.deflesteorganisati onerbegyndermedenbasalstrukturmenudviklesitaktmedtiden,hvisvirksomhedenvokser.[hansen&neergaard, 1987] Styringsmæssigeforholdidenbasalestruktur Denbasalestrukturmanglerformaliserendesystemer,hvilkethovedsagligtbunderidenmanglendeellerbegrænsen deteknostruktur,somnormalvisudviklerdette.ledereninteresserersigsjældentfordeøkonomiskeogadministrati veforholdudoverdetmestbasale.manglenpåformaliseredestyresystemererdogikkeensbetydendemed,atder ingenstyringer.lederenvilistedetbrugetidenpåatovervågeproduktionen,væreikontaktmedmedarbejderneog indsamleinformationer.alledisseinputførertilbeslutningerpåmangeniveauer,bareikkepåenanalytiskogsyste matiskmåde. Problemerneidenbasalestruktureroftemanglenpåsystemerogderopstårtilligeproblemer,nårderindføresedb systemer,dadererenforventningom,atdetløseralleproblemer.indenenevt.overgangtiledbsystemererdet nødvendigmedenstandardiseringogformalisering,somoftevilværeetstorttrinienbasalstruktur.[hansen&ne ergaard,1987] Adhocorganisationen Adhocorganisationenersværereatbeskrive,dadenermegetorganisk.Adhocorganisationenbefindersigiorgani skeogkomplekseorganisationer,hvordereretkonstantbehovforatfornyprodukterogserviceydelser.hvorman normalviskanadskilleenorganisationiteknostrukturen,støttegrupperogmellemlederstruktur(sebilag5.3.1)er kendetegnetforadhocorganisationen,atdisseflydersammen,samtidigmedatderheletidenskerforandringer. Koordineringenmellemdeforskelligefunktionerskervedgensidigtilpasningogoftebestårenadhocorganisationaf mangeledere.denneopdelingaflederemedforskelligeekspertiserogfunktionerbetyder,atorganisationenofteer prægetafkonflikter,aggressivitet,frustrationogpolitiseren,hvilketsætterendnustørrekravtillederensmenneskeli gekunnen.[hansen&neergaard,1987] Styringsmæssigeforholdiadhocorganisationen IfølgeMintzbergerdetikkemuligtatudformestyringssystemeriadhocorganisationer,hvorhanhermedmener,at dehverkenkanellerbørstyres.gordonogmillerhardogkommetmedderesbudpå,hvordanmankanstyreledelses informationssystemersamtprojektergenerelt.deresgrundlæggendeidegårudpå,atsystemerneienadhocorgani sationskalindeholdeinterneogeksternedata,værefremadrettedeogfleksible.[hansen&neergaard,1987] Side63af93

66 Kapitel4Detailanalyse OpsummeringafMintzberganalysen EfterengennemgangaforganisationenbaseretpåMintzbergsteori,vurderesdet,atA.Enggaardrummerelementer frahovedsagligttoorganisationsformer;denbasalestrukturogadhocorganisationen.dettegælderbådeforfirmaor ganisationensamtprojektorganisationen. Projektgruppenvurderer,atdenbasalestrukturikkeertilstrækkeligfornærværendeprojektorganisation,daomgivel serne er for komplekse på byggepladsen. De komplekse omgivelser kræver en mere bureaukratisk og formaliseret håndteringforatminimererisikoer.fornærværendeprojekterderoplevetenstærkcentraliseringomkringprojekt lederne,hvilketkanværeensvaghediforholdtilatudnytteorganisationenskompetencer,menomvendtvirkerdet somenmotivationsfaktorforprojektlederne,somsiddermeddettestoreansvar. Elementerfraadhocorganisationenermegetnyttigefornærværendeprojektorganisationsamtfirmaorganisationen generelt.projektledernebefindersigkonstantikomplekseomgivelser,somerskiftendeiformafnyeprojekter,hvil ketadhocorganisationimødekommerpga.sinomstillingsparathed.projektorganisationenvedhavnefrontenerme getorganisk,hvilketskabermulighedforgensidigtilpasning,hvilketblandtandet,tilenvisgrad,erobserveretved samarbejdet med betonformanden. Hvis denne decentralisering skulle praktiseres yderligere, ville det sætte større krav til specialisterne i form af mere oplæring og uddannelse. Dog vurderes det, at A. Enggaardgenerelt ikkeer gearettilatkøreenrenadhocorganisation,dadetvilsætteforstorekravtilderesuddannelser,tekniskesystem samtudvidelseaforganisationen DeroplevesikkeeninteresseiatomstrukturereorganisationenfraKristoffersside.Detgælderbådeiforholdtilsam arbejdetmeddeandreprojektledereogarbejdetpåpladsen,mendetkunneværerelevantatsepå,hvordandekun ne forbedre projektledernes forudsætninger og kompetencer, så eventuelle fejl, forsinkelser og lignende vil kunne undgåsuden,atdetvilføleshæmmendeforkristoffer.detvurderesaltså,atenbedrevidensogerfaringsudvekslingi firmaorganisationenkanhavepositivbetydningfordeenkelteprojektorganisationer. Side64af93

67 Kapitel4Detailanalyse 4.3. SWOT SWOTanalysen har til formål at opsummere virksomhedens stærke og svage sider, samt de muligheder og trusler (opmærksomhedsområder)denståroverforiforbindelsemedbyggerietvedhavnefronten.daopmærksomhedsom råderneerblevetbelystvedbrugenafproblemtræer(lfametoden)samtimintzberganalysen,harswotanalysen tilformålatkategorisereopmærksomhedsområderne. Internesituation Stærkesider(Strengths) Svagesider(Weaknesses) Fleksibelogdynamisk Organisationen er meget fleksibel og dynamisk, og er derforhurtigomstillingsparattilnyeopgaver. Motiveringafprojektledere Organisationenharenstormotivationafledere,dade siddermedetstortansvar. Fåressourcerfærreudgifter Færreressourcerpåkontrologplanlægning,giverfærre ansatte,somgiverenmereenkelogøkonomiskkonkur rencedygtigorganisation. Manglendeerfaringsudvekling Organisationens manglende erfaringsudveksling, kan resultereiforsinkelserogøkonomiskekonsekvenser. Manglendeudvikling Organisationensmanglendeudviklingresultereritabte arbejdsopgaver,daorganisationenikkeeristandtilat varetagekomplekseopgaver. Mangelfuldetekniskesystemer Mangelfulde tekniske systemer besværliggør admini strationen af byggepladserne, og gør det umuligt at sammenligepladserforatoptimereløsninger. Ingeninteresseforforandring Manglendeinteresseforforandringhosprojektlederne, gørdetmegetbesværligtfororganisationenatindfører nyetiltagiformafeks.paradigmer. Eksternesituation Muligheder(Opportunities) Trusler(Threats) OPP Udviklingibranchen OrganisationenharstoremulighederindenforOPPbyg Andrefirmaersudviklingogsystemerkanresultereiat geri,dadeerspecialisteritotalentrepriserogledelseaf organisation ikke længere er i stand til at følge med i dennetypebyggeri. byggebranchen. UdviklinglangsHavnefronten IKT Udviklingen langs Havnefronten giver mulighed for op Organisationen er ikke gearet til nye krav inden for købafgrunde. digitaliseringogikt,hvilketkantruefirmaetsfremtidige konkurrencemuligheder. Nyesamarbejdsformer Nyeværdibaseredesamarbejdsformer,somA.Enggaard vilhavesværtvedatleveoptil. Tabel4.3:SWOTanalyse[Andersenet.al,2004s.92] Tabel4.2illustrerer,hvordananalysenpådenenesideomfattervirksomhedeninterneforhold,deropdelesistærke ogsvagesider ogpådenandensideomfattervirksomhedenseksterneforhold,deropdelesimulighederogtrusler. Detervigtigtatværeopmærksompå,atSWOTanalysensinterneforholderfuldtkontrolbare. [Andersenet.al,2004s.9293] Efterfølgendebørvirksomhedensikresig,atSWOTanalysenmedfører,atvirksomhedenskonkurrencefordeleskær pes.strategiskekonsekvenserkansammenfattesunderbegrebernekonvertering,reduceringogmatch. Side65af93

68 Kapitel4Detailanalyse Derbørvurderes,hvordanmankankonverteresvagesidertilstærkesiderogtruslertilmulighedermedhenblikpåat skærpevirksomhedenskonkurrencefordele. Konvertering:Derbørvurderes,hvordanmankankonverteresvagesidertilstærkesiderogtruslertilmulighedermed henblikpåatskærpevirksomhedenskonkurrencefordele. Reducering:Derbørovervejes,omnogleafSWOTanalysenssvagesiderkanreduceresmedhenblikpåatmindskede medfølgendeulemper. Matchstrategi:SWOTanalysenbørogsåanvendestilatfåanalysensstærkesidertilatmatche,dvs.udnytteanalysens muligheder.[andersenet.al,2004s.94] Internesituation Stærkesider(Strengths) Svagesider(Weaknesses) Match Konvertering Reducering Eksternesituation Muligheder(Opportunities) Trusler(Threats) Konvertering Konkurrencefordele Figur4.4:SWOTanalysenogudviklingafkonkurrencefordele[An dersenet.al,2004s.94] Sandsynlighedforhændelse Stor Lille Organisationen har store mulighe derindenforoppbyggeri,dadeer Megetattraktiv specialister i totalentrepriser og ledelseafdennetypebyggeri. Lidtattraktiv Tabel4.4:mulighedsmatrix Konsekvensafhændelse Side66af93

69 Kapitel4Detailanalyse Sandsynlighedforhændelse Stor Lille Konsekvensafhændelse Megetalvorlig Udviklingibranchen Andre firmaers udvikling og sy stemerkanresultereiatorganisa tion ikke længere er i stand til at følgemedibyggebranchen. IKT Organisationen er ikke gearet til nyekravindenfordigitaliseringog IKT, hvilket kan true firmaets fremtidige konkurrencemulighe der. Lidtalvorlig Tabel4.5:trusselsmatrix TOWSmatrix ElementerneienSWOTanalyselæggerrammerneomkringTOWSmatrixen.SelveindholdetiTOWSmatrixenbestår affirefelter.dissefirefelterviser,atvirksomhedensamtidigkanstræbeefteratfølgedisseoverordnedestrategiske tiltag. TOWSmatrixerenoperationelmetodetilatgenererestrategisketiltagmedudgangspunktienkombinationafvirk somhedenstrusler,muligheder,svagesiderogstærkesider. ForskellenpåenSWOTanalyseogenTOWSmatrixer,atSWOTanalysenfokusererpåatidentificerestærke/svage sider og muligheder/trusler, mens TOWSmatrix har til formål at generere strategiske tiltag med udgangspunkt i SWOTanalysen[Andersenet.al,2004s.96]. MaxiMaxi Herkanvirksomhedenmaximerebådestærkesiderogmuligheder. MaxiMini Dennestrategierbaseretpåatudnyttedestærkesiderivirksomheden,derkanhåndteretrusleriomverdenen. MiniMaxi Dennestrategigårudpåatminimerevirksomhedenssvagesider,samtidigmedatmulighedernemaximeres. Side67af93

70 Kapitel4Detailanalyse Side68af93 MiniMini Virksomhedenstårmednoglesvagesidersamtidigmed,atdenkonfronteresmedtrusler.Virksomhedenseksistens kanderforværetruet.virksomhedenbørsættealleressourcerindpåatminimerebådesvagesiderogtrusler. Stærkesider(S) (Maxi) Svagesider(W) (Mini) 1.Organisationenermeget fleksibelogdynamisk,oger derforhurtigomstillingsparat tilnyeopgaver. 2.Organisationenharenstor motivationafledere,dade siddermedetstortansvar. 3.Færreressourcerpåkontrol ogplanlægning,giverfærre ansatte,somgiverenmere enkelogøkonomiskkonkur rencedygtigorganisation. 1.Organisationensmanglende erfaringsudveksling,kanresulte reiforsinkelserogøkonomiske konsekvenser. 2.Organisationensmanglende udviklingresultereritabtear bejdsopgaver,daorganisationen ikkeeristandtilatvaretage komplekseopgaver. 3.Mangelfuldetekniskesyste merbesværliggøradministratio nenafbyggepladserne,oggør detumuligtatsammenligne pladserforatoptimereløsnin ger. 4.Manglendeinteresseforud viklinghosprojektlederne,gør detmegetbesværligtfororgani sationenatindførenyetiltagi formaffxparadigmer. Eksterneforhold Muligheder(O) (Maxi) (SO)Strategisketiltag MaxiMaxi (WO)Strategisketiltag MiniMaxi 1.Organisationenharstoremu lighederindenforoppbyggeri,da deerspecialisteritotalentrepri serogledelseafdennetypebyg geri. 1.Udnyttedereshurtigeom stilling,deresmotiverede lederesamtudnytteatdehar brugforfærrelederepåpro jekterne,tilatmaksimere deresmulighederindenfor OPPbyggeri. 1. Vedatmotiveremedarbejdere tilatskabeinteresseforudvik lingogtiltag,villeorganisationen bedrekunnevaretagestoreop gaver Trusler(T) (Mini) (ST)Strategisketiltag MaxiMini (WT)Strategisketiltag MiniMini 1.Andrefirmaersudviklingog systemerkanresulterei,atorga nisationikkelængereeristandtil atfølgemedibyggebranchen. 2.Organisationenerikkegearet tilnyekravindenfordigitalise ringogikt,hvilketkantruefir maetsfremtidigekonkurrence muligheder. 1. Fortsættemedudviklingog opførelseafegneprojekter, medhenblikpåudlejning,opp ellervideresalg. 2.Udvikleogdigitalisere,så virksomhedenharmulighed foratleveoptildekrav,der stillesindenfordigitaltbyggeri 1. Udvikleretningslinjerfor håndteringaferfaringsudveks ling,ogstyringssystemer. 2.Foretagændringerismåskridt såprojektledernekansefrem skridtogmotiveredemmed forandringer. Tabel4.5:TOWSmatrix[Andersenet.al,2004s.97]

71 Kapitel4Detailanalyse 4.4. Formaliseringogstruktureringaforganisationen Projektgruppenvurderer,atkerneproblemerneibådefirmaorganisationogprojektorganisationenerdenmanglende bureaukratiseringogformalisering,hvilketsærligtkommertiludtrykgennemprojektledernesmetodefrihed.metode frihedenharstorindflydelsepåstrukturenogorganiseringenafarbejdet.enstorkonsekvensafmetodefrihedener,at organisationenikkeudviklersigisærlighøjgrad.organisationerneharikkefulgtmedudviklingen,hvilketskaberpro blemer,fxerderestekniskesystemmangelfuldt,medarbejderevidereuddannesikke(medmindredeselvtagerinitia tiv),deudnytterikkefuldtudorganisationenskompetencer,harmanglendelogistikhåndtering,mangelfuldplanlæg ningsomidettetilfældeharforårsaget3månedersforsinkelseogharingenerfaringsudveksling/opsamling.iappen diks4.9.1findesbrainstormforhenholdsvisdenbasalestruktursamtadhocorganisationen. Projektgruppenvurderer,atenfirmaogprojektorganisationmedsåkomplekseomgivelsersomdissekrævermere formaliseringafaktiviteterne,dadenellerserforrisikofyldtpga.dedynamiskeomgivelserogatflereafdeproblemer somblevbeskrevetihenholdsvisgrovanalysensamtmintzberganalysen,vilkunneimødekommesvedatformalisere ogsystematiserestyringen. Mange af de problemer, som blev identificeret henholdsvis i grovanalysen men også i Mintzberganalysen, er alle kædetsammenogafhængigeafhinanden.fxererfaringsudvekslingafhængigafensystematisktilgangsamtetmere udvikletbureaukratiseretitsystemogligeledeserdendårligesikkerhedogsundhedafhængigafmereplanlægning, hvilketigenkanpegetilbagetilmereformalisering.enformaliseringfxiformafflereparadigmerogprocedurer,vil ogsåstillevirksomhedenbedrevedkonflikter,daderermeredokumentationforderesarbejde. Projektgruppenvurdererderfor,atenudviklingvilkræveenformalisering/systematiseringforatløsemangeafderes problemstillingersamteffektiviserefirmaorganisationengenerelt. ProjektgruppenharvedintervieweneoplevetenkraftigmodstandmodsystemerogITgenerelt.Derforharprojekt gruppensetdetsomenudfordringatfindeenløsningpådetteproblem,daderikkeoplevesnogeninteresseforfor andringer.blandtandetudtaltekristofferfølgendevedsidsteinterviewd.22.november...såhjælperdetikkenogetatsiddeogplanlæggenoget,fordidét,deterikkenoget,mantjenerpengepå. og ogdettagermåsketominutter(atsøgeeftermailsudenmappestruktur),mendeterjoikkenogetopimoddentid dettageratsiddeogflyttedemnedisådanenstrukturoghuskehvordeskalhenogliggeogholdedetvedlige.det tagerjoenhelvedestid,atholdedetvedligegangemedhverenest [Styrup, ] Kristoffersmanglendeinteresseogmodstanderetstortproblemiforholdtilatudviklefirmaorganisationensamthans egetprojektarbejde.behovetforformalisering/systematikerindenfordeflesteafderesområder,fxtidsplanlægning, byggepladsplaner,sikkerhedogsundhed,økonomi.dervurderesatværeetbehovindenforalleområder.vedinter viewetåbnedekristofferop,foretområdehvorhankunneseengevinstvedatlavemereopsamling.hanudtalteved interviewetfølgende:..nogetafdetsomkunneværesjovtatbrugetidpå,syntesjeg,detvaratprøveatsætteosnedefteretprojektog laveenefterkalkulation(..)detvilvigerneværegodetilspecieltivoresegenproduktion,fordidenskrideraltid.vi regnerogviregnerogviregnerogdetskriderafhelvedetilfordiviikkekanstyredetellerdetpasserikkemeddet,vi harforudsat. Det,syntesjeg,varmererelevant,fordiderkanvibrugedehertilbud,visamler.Nuharviligekøbtbetonelementertil detogkøbtinstallationertildetogtømrerogdeterlidtsværtatbrugetilnoget,nårmanikkeved,hvaddetharkostet bagefter,fordiderkanjoskealtmuligtundervejs,atdetdermanharkøbt,detkansletikkeladesiggøre,somgør,at detbliverdyrtellerbilligere. Dervilmanmedensådanefterkalkulationlidtbedrekunnese,detderharkostetdetundernogleforudsætninger,men dettagerogsålangtidatlavesådanetskema. [Styrup, ] Side69af93

72 Kapitel4Detailanalyse SomKristofferpåpeger,erderetbehovforefterkalkulationafderesprojekter,hvordekanfølgeoppåbudgettet. Genereltforobservationerneharderværetetgennemgåendetemaomkring,atalleaktiviteterskalhaveenøkono miskgevinst,hvilketigenertilfældetfordetteforslagfrakristoffer.kristofferkanseenøkonomiskgevinstvedat efterkalkulereogpådenmådeopsamleinformationeromkringområder,hvordekanoptimere. Kristoffer passer godt på det berømte citat fra Søren Kierkegaard Alle ønsker udvikling, ingen ønsker forandring, hvilketidengradertilfældet.hankangodelidetankeomatefterkalkulereogpådenmådelaveerfaringsopsamling, menhanerikkeimødekommendeoverforalledeforandringer,detvilkræve. Kristoffersegetforslagtilenformaliseringiformafenefterkalkulationeretgodtudgangspunktogvilpåsigtvære megetmålbartiforholdtil,omderersketenforbedringellerej.projektgruppenvurdererimidlertid,atvejendertiler megetkompleks,ogvilkræveformalisering/systematiseringafmangeområder,førdehardenødvendigeinformatio ner,derskalindhentesienefterkalkulation.detiltagdetvilkræve,vurdererprojektgruppen,kanføreandregodeting medsig,ogpådenmådeudvikleogoptimereorganisationen.derforvilkommendekapitelviderebearbejde,hvilke tiltagderskalindføresforatkunnelaveenefterkalkulation,fortilsidsthvordandissetiltagskalpræsenteresfororga nisationen,oghvordandeskalimplementeres Delkonklusion Somdetfremgårudframintzbergsteoriidetailanalysen,manglerA.Enggaardsystematiseringogstruktureringideres organisation.virksomhedenharvoksetudenatorganisationenharfulgtmediudviklingen,detteharresulteretiat organisationenikkeergearettilathåndterenutidenskravtilkvalitetssikringogstyringafkompleksebyggerier.ifølge udtalelserfrainterviewserholdningenivirksomheden,atderikketjenespengevedatplanlægge,systematisereog strukturereenbyggeplads.detteharprojektgruppenimidlertidmodbevistigennemgrovanalysen,ogefterfølgendei detailanalysenargumenteretfor,atledelsenia.enggaardbørindføreparadigmertilatstrukturereprojektledernes hverdag,foratvirksomhedenkanfølgemedifremtidenbyggerier. Side70af93

73 Kapitel5 Afslutning Idetteafsnitvilprojektgruppenarbejdemederfaringssamling,hvilketerdenproblemstillingprojektgruppenanser somdenstørsteidetailanalysen.etafnøgleproblemerneerdenudprægedegradafmetodefrihed,iforholdtiladmini strativeopgaver,somtidsogøkonomistyring. Projektgruppenvilkommemedetløsningforslagtilstyringafenefterkalkulationsamtenefterfølgendeimplemente ringsplan.metodernefornærværendekapitelbliverdeltopogkommerindenhenholdsvisløsningsforslagogimple mentering. Som afrunding vil der komme en konklusion og perspektivering samt en beskrivelse af projektgruppens samarbejde.

74

75 Kapitel5Afslutning 5. Løsningsforslag Som det blev beskrevet i detailanalysen er erfaringsopsamlingen det største problem i organisationen hos A. Eng gaard,foratkunnesikreenbedrerisikostyrring.projektledernehosa.enggaardsidderhvermedenstorvideninden forbyggeri,mendererikkenogensystematikfor,hvordandissererfaringerstruktureresogudvekslesblandtprojekt lederne. Etafnøgleproblemerneerdenudprægedegradafmetodefrihed,iforholdtilbådeadministrativemenogsåstyrings mæssigeopgaverfxtidsogøkonomistyrring.metodefrihedenharkonkretbevirket,atkristoffersomprojektlederhar udvikletsitegetsystemtilvaretagelseafdeadministrativeogstyringsmæssigeopgaver.ulempenvedmetodefrihe denerdog,atderermegetlidtstrukturidesystemer,hanharudviklet,hvilketgør,athanskalhuskesmådetaljer omkringudførelsenfratidligereprojekter,foratlaveenopsamlingaferfaringer. Omkringopsamlingaferfaringerspurgteprojektgruppenindtilerfaringsopsamling,medhenblikpåenøgetrisikostyr ring. Jegkansimpelthenikkeforstillemigetsystem,hvortidendettageratnedfældedederdetaljer,opvejerdet,at kunnehavemuligheden,forbareatkunnekontaktehinanden [Styrup, ] Kristofferharaltsåetforbeholdoverforindførelseafenstrukturforsinstyringafprojektet.Senereisammeinterview belyserhanetområde,hvorhankanseenfordelvedenopsamling: nogetafdet,somdetvarsjovtatbrugetidpå,syntesjeg,detvarjo,atprøveatsættesignedefteretprojektog laveenefterkalkulation [Styrup, ] ForatKristofferserenfordelvedenstruktur,harhanenklarforventningtilatdetskalhaveenøkonomiskgevinst. Detvilderforværeoplagtatstartemedatlaveetparadigmeforefterkalkulationen,dadetefterhansegetudsagn kunneværesjovt.mendetskalsamtidigtværebrugbarefradagét,ogdetmåikkevirkehæmmendeogtidskrævende, ellersvilkristoffergåtilbagetilsitvantesystem,hvorprojektledernekontakterhinandenogudvekslerdeerfaringer, dekanhuskefraetrelevantprojekt. Deterprojektgruppensopfattelse,atenefterkalkulation,derudvekslesmellemprojektlederne,ermålet,menat vejentilmåleterenbedrestrukturiadministrationenogstyringenafprojektet,foratkunneindsamledeinformatio ner,somernødvendigeforatfåderigtigeoplysninger.dogskaldersomtidligerebeskreveti4.2mintzberganalyse, tageshensyntilbådefirmaorganisationenogprojektorganisationen,somprojektgruppenvurdererderfindesia. Enggaard.Detoorganisationsformeradskillersigpåenrækkepunkterogkankategoriseressomhenholdsvisden basaleogadhoc.veddenbasalestrukturbekymrerlederensigikkeomdeøkonomiskeogadministrativeforholdud overdemestebasale,menbrugertidenpåatovervågeproduktionenogmedarbejderne.hvilketerioverensstem melsemedprojektgruppensiagttagelserafkristoffersstyringsform.vedadhocorganisationen,somprojektgruppen vurdererfindesblandtprojektlederneogdeprojektteamsdearbejderi,ernødvendighedenafeteksterntoginternt systemfordata/erfaringsindsamlingennødvendighedforenfremadrattetudvikling. Firmaorganisationenogprojektorganisationenogderesforskellighederskalalletagesibetragtningiforbindelsemed udformningenafetløsningsforslag.løsningsforslagetskalbådetagehøjdefordesynspunkterkristofferhartilpro jektledelse,oghvordanhanpåvirkesafatbevægesigmellemfirmaorganisationenogprojektorganisationenvedhav nefronten. Side73af93

76 Kapitel5Afslutning LøsningsforslagetskalbibeholdededeleafdenbasalestruktursommotiveredeKristoffer,ogmåikkeblivefortids krævende,dadetsåviltagetidfradet,somkristoffersersomdeprimærearbejdsopgaverforham.samtidigskalder væreeninternogeksternsystematiseringaferfaringsdatapåtværsafprojektteamseneogprojektlederne.detskal vedudfærdigelsenafdetteførsteparadigmemedregnesfor,atdetvilbliveensucces Paradigmer VilindførelseafparadigmerfåenpositivvirkningienvirksomhedsomA.Enggaard?Ifølgeteorierognøgletal,opnår virksomheder med en systematisk tilgang til styrings og planlægnings systemer (normer eller paradigmer), bedre økonomiogkvalitetvedderesbyggerier. Vibaserervoresvalgpåforudgåendevidenfratidligeresituationer.Detteerkonsekvensenaf,athvertmenneskemå opbyggesinegenverdenogsinegenvidenskabudenvishedforatdisselignerandremenneskers.[kuhn,1970s.10] Vihandlerogagereriforholdtil,hvadvoreserfaringerviseroghvadvitidligereharlært.Altsåengrundlæggende viden.thomaskuhnomtalerdenneformforgrundlæggendeviden,sometparadigme,mednoglefasttømredeviden skabeligesynspunkter. Samfundsvidenskabeligt er et paradigme som oftest defineret som en model, et mønster, et sæt af antagelser, en konceptuelordning,enkonsensus,elleretverdenssyn. Formidlingafparadigmetfraafsendertilmodtager,vilmedfordelkunneforegåviastrategiskkommunikation.Strate giskkommunikationerenlangsigtetmålstyretogresultatorienteretudveksling,afmeddelelserietkortereellerlæn geresamkvem,medhenblikpåatdefinereretformålogatopnåindbyrdesforståelseometdefineretmål.sefigur 5.1. Figur5.1Laswellskommunikationsmodel(1948) Kommunikationenkanopdelesifireelementer:afsender,kanal,modtagerogfeedback.Selvekommunikationsproces senkanbetegnessometbudskabfraafsendertilmodtagerogenfeedbackframodtagertilafsender.hertilkander opståkommunikationsforstyrrelsereller støj Afsender Afsenderen,fxenvirksomhedsledelse,harenhensigtmedathenvendesigtilmodtageren.Detkanværeiforbindelse medatgiveinformationer,ellerindledeenforhandling Side74af93

77 Kapitel5Afslutning Budskabetsindholdogudformningskalindkodes,dvs.formidlerenskalvælge,hvordanhanønsker,atbudskabetskal transformeres(omdannestilinformationer)tilmedarbejderne.detkanskeskriftligtellermundtligt.ibeggetilfælde måafsenderenværebevidstomdesignalerhansender,ogbegrænseevt.kommunikationsbarrierer.effektivkommu nikationkanskevedat: Attilpassesprogogindholdeftermodtagerensforståelsesbaggrund(fxalder,uddannelseogerhverv) Formuleresigpræcist Væreopmærksompåkropssprogetsbetydning Brugevisuellehjælpemidler(fxtavle,flipoverelleroverheadprojekter) Kommunikationsforstyrrelsereller støj kanvære: Atanvendefagudtrykellerfremmedordmodtagerenikkeforstår Formulerebudskabetiulogiskrækkefølge Overføreforstoremængderinformationadgangen Vælgeforkertmedie [Hansen&Heide,2002s ] Afsenderenskalværeopmærksompå,atordeneiformidlingenkuntæller7%affortolkningenafetbudskabihenhold tilherseyogblanchard.sefigur5.2 Figur5.2HerseyogBlanchardfortolkningafbudskab Kanal Kommunikationskanalenkanbetegnessomdetmedie,dererudsettilatviderebringeafsenderensbudskab.Mankan eksempelvisskrive,talemedmodtageren. Andremedierkanværeafholdelseafetmøde,telefonsamtaler,etindlægpåintranettet,etnyhedsbrevellerligefrem enrapport. [Hansen&Heide,2002s.231,232] Modtager Hosmodtagerenskalbudskabetafkodes,derhereretudtrykformodtagerensopfattelserafsituationen.Normalter derikkeforbundetmedsærligeproblemer,menderkanforekommesituationerhvorderopstårmisforståelser,fordi budskabettolkespåenandenmådeendafsenderenharmentdet. Side75af93

78 Kapitel5Afslutning Effektivkommunikationkanskevedat: Aktivtatlyttetilafsenderen Igennemkropssprogforsøgeatviseinteresse Stillespørgsmålhvismanikkeforstårmeningen Nikkeellerpåandenmådetilkendegiveatmanharforståetbudskabet Kommunikationsforstyrrelsereller støj kanvære: Afvisevalgafkanal(fxikkeatvillenøjesmedetmundtligtsvar) Fejlfortolkebudskabet Virkeuinteresseret [Hansen&Heide,2002s.232,233] Feedback Nårbudskabeterblevetafkodettilkendegivermodtagerenpåenellerandenmåde,atbudskabeterforstået,enten ved at modtageren ønsker at stille yderligere spørgsmål, handle i overensstemmelse med budskabet, eller give et tilbagesvar. [Hansen&Heide,2002s.232] Side76af93

79 Kapitel5Afslutning 5.2. Efterkalkulationsparadigme Projektgruppen har udarbejdet nedenstående paradigme, som skal være et redskab til at hjælpe Kristoffer med at udfærdigeefterkalkulationerpåbygningsdeleafegenproduktionen.disseefterkalkulationerskalefterfølgendekunne brugesafalleprojektlederehosa.enggaard,sometledienmereformalisereterfaringsudveksling.foratdettepara digme bliver mere end, envejserfaringsudveksling, er det en nødvendighed at flere projektledere i virksomheden tagerdetibrug.paradigmeterenkeltudformetforatimødekommekristoffer,somikkeertilhængeraffastesyste mer,procedurer,erfaringsopsamlingogandrestyringsredskaber.derforerparadigmetslayoutudarbejdetmedsimpel afkrydsningogkræverfåoplysningerogtid.projektgruppenvurderer,atkristofferliggeridenmegetkritiskeende,i forholdtilatarbejdemedenfastprocedure,ogharudfradettevurderet,atdetudarbejdedeparadigmeersimpeltog brugervenligtnok,tilatdeøvrigeprojektlederevilbrugedet. Detteefterkalkulationsparadigmeerblotendel,afetprojektstyringsparadigme,somskaludfærdigesforatindføreen mere formaliseret projektstyring på A. Enggaards byggeprojekter. Projektgruppen vurderer, at projektlederne med fordelkanbegynde,atanvendedetteefterkalkulationsparadigme,foratfårekvireretetarkivaferfaringsdata,som efterfølgendekandokumentere,hvorprojektlederenskalsætteindforattrimmeressourceforbruget.ressourcefor brugetskalaltidholdesopmoddeforudsætninger,somharværetgældendeforudførelsenafdenpågældendebyg ningsdel.somudgangspunktskalderaltidforeliggeenforkalkulation(budget),førderkanlavesenefterkalkulation, someretudtrykforomenbygningsdelhargivetdetforventededækningsbidrag.detteparadigmebehandlerkun prisernepådematerialer,somindkøbesogikkedentotalekostpris.årsagentildetteer,atinteressenliggeri,atfå belystspildafressourcer,oghvadderharforsagetdet.videreformidlesdisseerfaringertilandreprojektledere,som ståroverforentilsvarendebygningsdel,erdepåforhåndoplystom,hvaddeskalværeopmærksompå,forikkeat brugeunødvendigeressourcer. Førstepunktiparadigmeterenkortbeskrivelseafbyggeprojektet,navnetpåprojektlederenogudførelsesperioden. Derskaludfyldesetparadigmeforhverafdebygningsdelederønskesudførtenefterkalkulationpå,sombeskrives kort, evt. med bygningsdelsnummmer. Forudsætningerne for udførelsen afenbygningsdel skal bestemmes vedaf krydsningogevt.kortbeskrivelse,såfremtafkrydsningengiveranledningtildet.hertageshøjdeforårstiden,uforud seteudgifter,forsinkelserogekstraarbejde.disseforudsætningererafgørendeforefterfølgendeatkunnesammen ligneressourceforbrugetpåentilsvarendebygningsdel.detkanværeenbygningsdel,somskalopføresigenellerfor atdrageensammenligningmedentidligereudførtbygningsdel.detkræverdog,atforudsætningerneharværetdefi neretpådentidligereudførtebygningsdel. Ressourceforbrugeterdeltopimateriale,materielogmandskab,hvordetafkrydses,omderharværetformange, tilpas,ellerforfåressourcertilopgaven.vedpunktetmaterialernoteresenhedspris,enhed,mængdeogsamletpris, somerdemestobjektiveoplysningeriefterkalkulationen.dissepriserskalefterfølgendeholdesopmoddeforudsæt ninger,somharliggettilgrundforopgaven.prisenpåmaterielogmandskaberikkeendelafefterkalkulationenmen skalblotværeerfaringsdataomhvorvidt,derharværetallokerettilpas. Nårparadigmetharværetibrugienperiode,opstårderenmængdeaferfaringsdata,somkansammenstillesogaf spejle,omdergentagendegangebliverlavetdesammefejl.nårforudsætningerneogressourceforbrugeterkendt,er detmuligtatfindedemesthyppigeårsagertil,atenbygningsdelgentagendegangebliverudførtforkert,ikkebliver færdigtiltiden,ellerikkeholderbudgettet. Side77af93

80 Kapitel5Afslutning Projektbeskrivelse: Tidsperiode: Projektleder: Bygningsdel/nr.: Beskrivelseafbygningsdel: Forudsætninger Årstid forår sommer vinter efterår Specielleforanstaltninger: Uforudseteudgifter ja nej Hvisja,hvorfor: Forsinkelser ja nej Hvisja,hvorfor: Ekstraarbejder ja nej Hvisja,hvorfor: Ressourceforbrug Materialebestilt forlidt tilpas formeget enhedspris enhed mængde samletpris SUM Side78af93

81 Kapitel5Afslutning Materielallokering over tilpas under Mandskaballokering over tilpas under Side79af93

82 Kapitel5Afslutning 6. Implementering Nårderskerenforandring,medførerdetofteenmodstandhosdetellerdemennesker,forandringermedføreræn dringerhos.det,atmedarbejdernefølerenmodstandmodenforandring,stillerstorekravtil lederensevnetilat skabeenforandringogikkemindstfådenforankret,sådennyearbejdsmetodeellerprocesbliverfastpraksisifrem tiden.jostørreenforandringer,ogjomeregrundlæggendedenændrervedfasterytmer,jostørrekravstillesdertil lederenfigur6.1. Gruppeadfærd Organisatoriskadfærd Tid Individueladfærd Holdninger Viden Vanskeligheder Destolængeremanbevægersigopifigur6.1.destoflereogdestostørreerforandringen.Dettagerhverkenlangtid ellerersærligvanskeligtatændreenmedarbejdersviden.derkræver,atledereneristandtilatkommunikereinfor mationernetilmedarbejderne,såforståeligsommuligt.dettagerderimodlangtidogermegetvanskeligt,hvisvirk somhedenønskeratændreheleorganisationensadfærd.[helbech,2002] 6.1. Metodertilimplementering Kaizen Kaizenerenmenneskeorienteretfilosofi,dertagerudgangspunktiinddragelsensafmedarbejderne,forderigennem atskabeenvedvarendeforandring.filosofienbagkaizentagerudgangspunktidenmenneskeligepsyke,ogarbejder grundlæggendeudfraenteoriomsmåogvedvarendeændringer,fremforstoreforandringersommetodetilatnå forbedringer,sefigur6.2. Storemål Angst Adgangtilhjernebarkenbegrænses Fiasko Lillemål Angstenundgås Adgangtilhjernebarkenopnås Succes Foratopretholdesmåogvedvarendeforbedringerkræverdet,atmedarbejderenfølersigtrykvedforandringen,for atkunnetænkerationelt.arbejdetogarbejdspladsenudgørenvæsentligdelafhverdagenfordeflestemedarbejdere oglønnenforarbejdetharendirekteindvirkningpåprivatlivet.foratmedarbejderneikkefølerangstvedenforan dring og dermed blokerer for rationelle tanker, er det derfor afgørende at sætte små mål. Hvis den menneskelige psykeudsættesforstoreændringer,opfattesdetafhjernensomentrussel,daenforandringiyderstekonsekvensvil kunnebetydeforflytningertilandreafdelingerellerfyring.[mauer,2006] Side80af93

83 Kapitel5Afslutning InstituttetforKaizenharudvikletenrækkeforslagtilimplementeringenafKaizen,somtagerhøjdeforatstoremålfor enforandringvilkunnemedføre,atmedarbejderneikketænkerrationelletanker.forslagenetilforandringinkluderer bl.a,atdetfrastartenafgøresklart,atmåletikkeerperfektion,atmedarbejdereogledelsefokusererpå,hvordander vilkanskabesforandringfremforatfokuserepå,hvorfordetikkevilkunneladesiggøre.fællesforalleforslagtilim plementeringen af Kaizen er, at fokus ligges på processen, og dermed på metoden til skabelsen af en vedvarende forandring.[evans,2001s.349] DeterrelevantatarbejdemedKaizeniforbindelsemedimplementeringenafnyetiltagforKristoffer,dahannetopvil opfattestoreforandringernegativet,hvilketmedstorsandsynlighedvilledetilenmislykketimplementering.forat Kristoffervilkunneacceptereenforandring,erdetderformedafsætiKaizen,nødvendigtatudarbejdemegetsmå forandringerihanshverdag KurtLewin Lewinsgrundlæggendeideer,atenorganisationellersocialtsystemerkarakteriseretvedenbevægeligligevægtstil standmellemtomodsatrettededrivkræfter.modstandenopstår,nåreneksternforstyrrelsebringerellertruermedat bringeetsystemudafsinligevægt.modstandkandervedansessometønskeomatgenfindebalancenhosdeberør te. Grundentil,atmennesketgenereltgernevilopretholdebalancen,er,atmenneskererstyretafvanerogdekanderfor bliveutryggeveddetnye.lewinsforståelseafmodstandsbegrebetrelaterersigtilindividersgenerellefrygtforukend tekonsekvenserogfraværetafdenpsykologiskesikkerhed,somdekendtevanergiver.enafdevæsentligeting,der fastholdermenneskerisystemet,erfrygtenfor,atdeevnermanbesidder,ikkeertilstrækkeligeiforholdtildeforan dringerderskalimplementeres.forandringenkanpådenmådebliveentrussel,oglederdervedtildysfunktionelle mønstreellerdefensiverutiner.[schein,1995s.3]modstandkanderfortolkessometforsvarmedselvbeskyttende formål. Enmenneskeligforandring,entenpådenenkelteelleriorganisationen,erendybpsykologisk,dynamiskproces,der involveresmertefulaflæringudentabafegoidentitetogvanskeliggenlæresometkognitivforsøgpåatomstrukturer sinetanker,opfattelser,følelserogholdninger. Frigivesombegreb,erbaseretpådenobservation,atstabilitetenafmenneskeligadfærd,erbaseretpå"quasistatio næreligevægte"støttetafetstortkraftfeltafdrivendeogfastholdendekræfter.[schein,1995s.2] Foratenforandringkanforekomme,skaldettekraftfeltændresihenholdtilkompleksepsykologiskeforhold,fordi, blotdetattilføjeendrivendekraftmodforandring,ofteproducererenøjeblikkeligmodkraftforatopretholdelige vægt.[schein,1995s.2] Lewinobserverede,atligevægtenletterekunneflyttes,hvismankunnefjernefastholdelseskræfterne,dadernormalt alleredeerdrivendekræfterisystemet.desværreerfastholdendekræftersværereatfårampå,fordideofteerper sonligpsykologiskforsvarellergruppenormerindlejretidenorganisatoriskekultur. Frigiveergrundlæggendetreprocesser,somhverisærskalværetilstedetilenvisgrad,førparathedogmotivationtil forandringkangenereres.[schein,1995s.23] NedenforerLewinstretrinsprocessatopitabel6.1,hvortildeunderliggendepunkterersatindunderhverproces. DertilerlavetensammenligningmedKottersottetrinsprocesogsåsatop,hvilketgiveretbilledeaf,atdetoforan dringsteorierliggertætopafhinanden. Entretrinsmodelafprocessen Side81af93

84 Kapitel5Afslutning KurtLewin/EdgarH.Shein JohnP.Kotter Trin1 Unfreezing(Frigive): skabelseafmotivationogparathed tilforandringigennem: Afkræftelseellermangelpåbekræftelse Etablerenfølelseafnødvendighed Skabelseafskyldelleroverlevelsesangst Opretdenstyrendekoalition Skabelseafpsykologisktryghedellerovervin Udvikleenvisionogstrategi delseaflæringsangst Kommunikerændringen/visionen. Trin2 Change(Forandringgennemkognitivomstrukturering): atoplevenyeperspektivervedat"høre"eller"se" igennem Positivellerdefensividentifikationmedenrolle Bemyndigenbredfunderetindsats model generekorttidsvindersituationer Scanningafomgivelserneellerlæringviasuc cesogfejl konsolidere vindersituationerne og lavflereændringer Trin3 Refreezing(Forankre):integrereforandringeri: Forankre nye metoder i organisatio Personligogrationelrefreezing nen Tabel6.1:entretrinsmodelafprocessen Unfreeze Unfreeze(Frigive)gårudpå,atindividerskalmotiverestilforandring.Mennesketskalfølesmerteoguligevægt,hvil keterenkonsekvensaf,atdeskalerkende,atdeførhargjorttingeneforkert.deskalderforigennemenpsykologisk proces,derinvolveredeaflæringudentabafegoidentitetførdekangenlære(omstruktureresinetanker,opfattelser, følelserogholdninger).[schein,1995s.2]følgendetrebetingelserskalværetilstede,førmennesketermotiveretfor forandring. Afkræftelseellermangelpåbekræftelse Skabelseafskyldelleroverlevelsesangst Skabelseafpsykologisktryghedellerovervindelseaf Læringsangst PeterSengesoverbevisninger,alleformerforlæringogforandringstartermedenformforutilfredshedellerfrustra tiongenereretafdata,derafkræftervoresforventningerellerhåb.[schein,1995s.3] Afkræftelseellermangelpåbekræftelsegårudpå,atmenneskerikkevilsøgehjælp,medmindrenogetidereslivikke fungerer.derskalværeetmisforhold,mellemdetderforventesogdetderrentfaktisksker.(schein,1987s.9596) Afkræftelseermidlertidigtikkenok,fordivikanignoreredeoplysningerogafvisedemsomirrelevant,bebrejdeandre foretuønsketresultat,ellersommestalmindeligtbenægtedetsgyldighed.[schein,1995s.3] Denførstebetingelseerdogikketilstrækkelig,derskalogsåopnåsenfølelseafangstellerskyld,samtpsykologisk tryghed. Foratføleangstellerskyld,måviacceptereafkræftendedatasomgyldigeogrelevante.Hvadtypiskforhindrerosiat gøredet,hvadfårostilatreageredefensivt,erenandenslagsangst,somvikankalde"læringsangst",ellerdenfor nemmelse,athvisvitilladerosselvenforandringsproces,hvisviindrømmerforosselv,atnogetergaltellerufuld komment,vilvimistevoreseffektivitet,voresselvværdogmåskeenddavoresidentitet.[schein,1995s.4] Deflestemenneskerharbrugforatantage,atdegørderesbedstepåalletidspunkter,ogdetkanværeetreelttabaf ansigtataccepterefejl.dårligtilpasningelleratviikkeoverholdervoreskreativepotentialesesoftemereønskeligt endatrisikerefiaskoogtabafselvværdilæringensproces.[schein,1995s.4] Følelsenafskyldogangst,kanopnåsved,atenlederogenansatsætternoglefællesmål,hvisdenansatteikkenår målet,skallederengiveenfeedback,derskaberskyldellerangstvedatpointere,atdeforventedemålelleridealer ikkeeroverholdt.densidstebetingelse,psykologisksikkerhed,opfyldesvedatdeninformationderskaberangstog skyld,ikkeforindividettilatfølesigmindreværdiful.[schein,1987s.9799] Side82af93

85 Kapitel5Afslutning Dettekanopnåsvedatskabeenbalancemellemmængdenafdenfremstilledetrusselogafkræftendedatamednok psykologisksikkerhedsagtpåenandenmåde,blanderisogros,såledesatdetkunerirelationtildemålogidealer derønskesændret,atdergivesennegativfeedback.[schein,1995s.5] Change Efterunfreezing,erindividerneklartilkognitivomstrukturering.Kognitivomstrukturering,opstår,nårdenlærendeer blevetfrigivet,dvs.motiverettilatændresig,ogharåbnetsigselvoptilnyinformation.[schein,1995s.7] Detnæsteeratfåindividernetilatseverdenpåennymåde,ogfådemtilattagenyeoplysningertilsig.Dettesker gennemtoforskelligemekanismer. Positivellerdefensividentifikationmedenrollemodel Scanningafomgivelserneellerlæringviasuccesogfejl Detnæsteerattagefat,på,hvordannyeoplysningerkommertildenlærende.Denmestgrundlæggendemekanisme foraterhvervenyeoplysningerderførertilkognitivomstruktureringeratopdageienkonversationprocesatden fortolkning,atenandenlæggeretkonceptdererforskelligfraensegen,eller,atindivideridentificeresigmedrolle modeller,dettekunneværeenchefellerenmentor.hvismanermotiverettilatændre,dvs.hvisdeovenforbeskrev nefaktorerharværetidrift,kanmanværeistandtilat"høre"eller"se"nogetfraetnytperspektiv.[schein,1995s.7] Såfremtderikkeergoderollemodellertilrådighed,ellermanønskeratlærevedatværemerekreativermannødttil atskabebetingelsernefordet,edgarscheinkalder"scanning". Denlærendesøgerderefterellerscannervedatlæse,rejse,talemedmennesker,lejekonsulenter,indgåiterapi,gå tilbagetilskolen,osv.foratudsættesigselvforenrækkenyeoplysninger,somkanafsløreenløsningpåproblemet. Alternativt,nårdenlærendeendeligfølespsykologisksikker,kanhanellerhunoplevespontanindsigt,dereksplicite reriløsninger.detmenes,atdebedsteogmeststabileløsningererdem,denlærendeharopfundetforhameller hendeselv.[schein,1995s.9] Freeze ForandringkanifølgeScheinværeflygtig.Nyadfærdskalinogengradværekongruentmedrestenafdenlærendes adfærdogpersonlighed,ellersvildetmodregnenyerunderafafkræftelse,somofteførertilaflæring.dererderforen tendenstil,atindividerfaldertilbageigamlevanerogrutiner,deterderforvigtigt,atforandringenbliverforankret. [Schein,1995s.10]Denneforandringforegårigennem: Personligogrationelrefreezing Personligforankring Denpersonligeforankringafnyeløsningerforekommerved,atdeløsninger,individeterkommetfremtil,skalinte greresiindividetsselvbillede.detteskerbedstvedatundgåidentifikationogistedetladeindividerneselvscanne efterløsningerogrollemodeller,såledesatdepåpasserhamellerhende. Rationelforankring. Determidlertidigtikkenok,atindividetselvhartagetnyeløsningertilsig.Demåikkekommeikonfliktmeddemen nesker, vedkommende arbejder med. Der skal derfor trænes med hele organisationen, der holder de normer, der understøtterdengamleopførsel.[schein,1995s.11] 6.2. Implementeringafparadigmer ForatkunneimplementereetparadigmetilenbedreerfaringsopsamlinghosA.Enggaard,erdetnødvendigtmeden implementeringsplan.implementeringsplanenerudarbejdetpåbaggrundafteorienomforandring,iafsnit6.1.samt Side83af93

86 Kapitel5Afslutning empiri projektgruppen har indsamlet igennem interviews med Kristoffer. Implementeringsplanen er en langsigtet strategifor,hvordanerfaringsopsamlingengennemenændretadfærdkanforbedres.[bejder&olsen,2011,s.34] Implementeringsplanen for A. Enggaard opdeles i tre faser svarende til Kurt Lewins tre trins forandringsproces; unfreeze,changeogfreeze,setabel6.2.somdetblevbeskrevetiafsnit6.1.erdethverkensærligtidskrævendeeller vanskeligt, at ændre den viden en medarbejder har, men at ændre medarbejderens adfærd er vanskeligt og tager megetlangtid.daderertaleomenforandring,derændrernormalerutinerikristoffershverdag,erderaltsåtaleom enadfærdsændring,hvilketbetyder,atimplementeringsplanenudarbejdesmedentidshorisontpåfemår. Steps Tidsramme Unfreeze Tilegnvidenomerfaringsud veksling Skabelseafpsykologisktryg hedellerovervindelseaflæ ringsangst Definersmåskridtforforan dringen 12år Faser Genereringafkortsigtede gevinster Change Opstilyderligeforandringstil tag Skabdenstyrendekorrelation Udarbejdelseafparadigmer Fra2årtil4år Freeze Skabelseafnyearbejdsrutiner Opfølgningafmål Fra4årtil5år Tabel6.2implementeringsplan Førstefaseafimplementeringenerskabelsenafenpsykologisktryghedellerovervindelseaflæringsangst.Dettekan bl.a.skevedatkristofferoplevernødvendighedenafenforandringogdermedikkevilopleveenlæringsangst.første faseafimplementeringenudarbejdesunderhensynstagentil,atkristofferharvistmegetmodstandoverfordefore slåede forandringer.dennemodstand skal overvindes ved,atde første forandringsskridt er så små, athan ikke vil oplevedemsomhæmmendeihanshverdag.deterderforiunfreezefasenvigtigt,atsmåkortemålforforandringen erdefineret,sådethurtigtbliversynligt,atforandringenharenpositiveffekt.igennemenperiodepåtoårskalkri stoffergåfraingensystematiseringtilathavegjortenminimalindsatsforatforbedreerfaringsopsamlingenpåsyste matiskvis. Etafdegrundlæggendeelementerveddenførstefaseafforandringsprocessener,atmedarbejderenkanseettydligt tegn på, at virksomheden er truet og at en forandring derfor er nødvendig. I forbindelse med interviewet d blevKristofferderforspurgtom,hvilkeudfordringer,hanmente,erdestørsteforA.Enggaardindenforde næstefemår. Detvedjegikke(langpause)ogjegvilnødigtsige,vierførendeindenforretmeget Og Side84af93

87 Kapitel5Afslutning viharrigeligtatlavedenæstefemår.detbegynderatselidtmørktudefteren510år.menmendetbeskæftiger jegmigoverhovedetikkemed.deterderjonogenderhjemme,derprøveratgøre [Styrup, ] SomderfremgårafoverståendecitaterfølerKristofferenudprægetgradafselvtilfredshed.Denneselvtilfredshed kommertiludtrykved,atkristofferikkekansvarepå,hvadvirksomhedensstørstetruslerer,oghellerkansehvilke udfordringervirksomhedenståroverforindenfordenæstefemår,udoverathaveprojekternok.projektgruppen opfattersvaretsommegetnaivt,dahanikkeforholdersigtildeproblemstillinger,somprojekternevedhavnefronten har.udtagelsenindikerer,atsålængesystemetfungerer,skerderingenændringer,detteerdogikkeenlangsigtet plan,ibyggebranchensomerdynamiskogudviklersig. Iforbindelsemedenimplementeringskalderaltsåtageshøjdeforat,Kristofferfølerenudprægetgradafselvtilfreds hedogikkesernogentruslerihanshverdag,somgørdetnødvendigtforhamatforetageforandringer.implemente ringsplaneniårétindledesderformedatskabeenopfattelseaf,atenforandringernødvendig,foratkunneskabeen forbedring.johnp.kotterharfulgtoppåenrækkevirksomheder,somhargennemførtenforandringsprocesoghar konkluderet,atdenvæsentligsteårsagtilatforandringsprocessernemislykkeser,atmedarbejderneikkeitilstrække liggradkansebehovetforenforandring,dadenførstefaseafforandringsprocessenofteforceresudentilstrækkelig bearbejdning.[kotter,2010] Næstefaseiimplementeringenerchange.Deteridennefase,atdestørsteforandringerfindersted.Deterderfor ogsåidennefase,hvorforandringsprocessenermestkritisk.deteridennefase,atnyearbejdsrutinerskalindarbej desihverdagen.foratopnåenvellykketforandringsproces,erdetnødvendigt,atkristofferhurtigtkanseresultater afforandringsprocessen,såhanikkeforkasterprocessen.kristofferogsimonhavdevedentidligerelegeligheddrøftet mulighedenforenstruktureringafmailkorrespondancerenforbundetmedprojekternevedhavnefronten: dettagermåsketominutter(atsøgeeftermailsudenmappestruktur),mendeterjoikkenogetopimoddentiddet tageratsiddeogflyttedemnedisådanenstruktur,oghuskehvordeskalhenogligge.ogholdedetvedlige,det tagerjoenhelvedestid,atholdedetvedlige,gangemedhverenest [Styrup, ] Kristofferbrugerikkemappestrukturen,fordidetefterhansegetudsagntagerforlangtidatsorterehverenkeltmail. Foratfastholdehamibrugenafstrukturen,villedetaltsåhaveværetnødvendigt,athansåfordelenundervejsogikke først,nårhanvedetsenereprojekt,ernødttilatgåtilbageogbrugetidpåatsøgeefterenmail. Iforbindelsemedimplementeringsplanenerdetafgørende,atderopstillessmåogkortsigtedegevinster,foratfast holdeforandringsprocessen. Sidstefaseafforandringsprocessenerenforankringafforandringen,såledesatdenyearbejdsrutinerbliverenfastdel afhverdagen.detervigtigtfordennefaseatallenyerutinerfastholdesogatkritiskespørgsmålmodforandringen tagesalvorligtogbehandles,dadeellersnemtvilkunneledetil,atgamlerutinergenoptages.dertilskaldetnævnes, atdetkunerdeværdiskabendeforandringer,sombibeholdesogdermedikkement,atdegamlerutinerskalgenopta gesudenatoverveje,hvadintensionernevarforforandringen.foratforankreennyarbejdsrutinehoskristofferer detderforvigtigt,athanselvkanserelevansenafforandringen,førhanvilgøredettilennyfastrutineisinhverdag. Side85af93

88 Kapitel5Afslutning 6.3. Delkonklusion Implementeringenafefterkalkulationsparadigmet,vilgiveprojektlederneiA.Enggaardetstruktureretudgangspunkt tilatudføreefterkalkulationpåegenproduktionen.implementeringenskalgøresmedsmåskridt,menmedetøjeblik keligtresultat,ellersvildet,udfrakristoffersudtalelser,hurtigtbliveforkastetsomubrugeligt.dettestillerstorekrav tilformidlingenafparadigmet,overskuelighedenogparadigmetsevnetilatgivedethurtigeresultat.dererderfor langtstorvægtpåatbeskrivevejentilforandring,samtatudføreenimplementeringsplandermuliggørindførelsen. Side86af93

89 Kapitel5Afslutning 7. Konklusion VirksomhedenA.Enggaarderkendtforatleveresineprojektertiltidenogsamtidigværeistandtilattjenepengeien tidogbranche,somellersgenerelterøkonomiskpresset.såledesvardethellerikkeumiddelbartmuligtforprojekt gruppenatkonstaterenogleproblemervedprojektlederkristofferstyrupefterdetførstemødepåbyggepladsen.ud frakristoffersegneudsagnforløbprojektetplanmæssigtmedundtagelseafenkelteområder,somfxtremåneders forsinkelsepåpkælderen,pga.storemængderforurenetjord.efterdetførstemødeogdenefterfølgendeproblem behandling,hvordeumiddelbareproblemstillingerblevbehandletiproblemtræer,blevdetklartforprojektgruppen, atderiforbindelsemedproblemernevarårsager,somgjordesiggældendeforflereafproblemerne.dissekunne sammenfattestilsyvårsager,somhverforsigkunneudgøreetpunktfordyberebearbejdningfora.enggaard.udfra enprioriteringafårsagernevalgteprojektgruppenatarbejdevideremedorganisationenhosa.enggaardoghvilken indflydelsedenneharpåprojektledernepåpladsen. UdfraMintzbergsteoriomorganisationer,kandetkonkluderes,atorganisationenhosA.Enggaardkanopdelesito; firmaorganisationogprojektorganisationenpåpladsen.firmaorganisationerdomineretafelementerfraadhocor ganisation,somerlevendeogdynamiskogprojektorganisationenerdomineretafelementerfradenbasalestruktur, med Kristoffer som øverste leder. Der er mellem de to organisationstyper en klar skillelinje, som også bevirker, at Kristoffersomlederskalskifterolleefter,hvilkenaforganisationernehanbevægersigi.AdHocorganisationener kendetegnetved,atdermellemorganisationensmedlemmererbrugforenudprægetinformationsudveksling,denne udveksling,skalhjælpeprojektlederneideenkelteorganisationerpåpladsen. EtafnøgleproblemernehosA.Enggaarder,atderikkeerentilstrækkeligudvekslingafinformationermellemprojekt lederne,ogatdensammefejlderforkanopståfleregange.ifølgekristofferselv,kanhanikkeforestillesigetsystem, somersimpeltnoktil,athanvilanvendedettilatopsamlesineerfaringerfraprojekterne,sådeøvrigeprojektledere vilkunnefåglædeafdem.kristoffermenerdog,atfirmetvilkunnefåstorgavnafenøgetsystematiseringafsinef terkalkulation,sådennevilkunnesammenlignespåtværsafprojekterogprojektledere. Foratskabeenforbedringharprojektgruppenderforvalgtattageudgangspunktiefterkalkulationen,dadeterpå detteområde,kristofferermeståbenoverforenforandring.projektgruppenharudarbejdetetefterkalkulationsske ma,somudoverpriserogmængderogsåtagerhøjdeforprojektspecifikkeforhold.underpåskudafatdeprojektspe cifikkeforholdgørdetmuligtatsammenligneefterkalkulationernepåtværsafprojekter,bliverkristoffer tvunget til atforholdesigtil,hvilkelogistiskeogplanlægningsmæssigeforhold,dergjordesiggældendepådetpågældendepro jekt. ForatopnåenforandringhosKristoffer,derbliverimplementeretogbliverenfastdelafhansdagligearbejde,erdet nødvendigtatdeførsteskridtiforandringsprocessenersåsmå,atdeikkevirkerhæmmendepåhansarbejde.forat opnåenforankretforandring,erforandringsprocessenderforafsattilattagefemår. Side87af93

90 Kapitel5Afslutning 8. Perspektivering Byggebranchenharidesidsteca.20årladetsiginspirereafsystematiseringenogeffektiviseringenfraindustrien,og harderigennemfåetforståelsenaf,atbranchenikkebarekanfortsætte,somdenplejer,udenatgøreenindsatsfor konstantatudvikleogforbedresig. Hvisvirksomhederibyggebranchenikkefornyersig,vedeks.atindføreproduktionsfilosofier,hvorderstræbesefter konstantudviklingogoptimeringafarbejdsprocesserforathøjnekonkurrenceevnen,kandettefåstorkonsekvensfor virksomhedensfremtidigeeksistens. Nødvendighedenafatdefinerefejlogårsagendertil,samthvormulighederneforforbedringerogeffektiviseringer ligger,udgørmulighedenforathenteafgørendeprocenter,derkangøreforskellenmellemsuccesogfiasko. Produktionsfilosofierogdebegreberdeindeholder,harsinoprindelsefraindustrien(Toyota,MotorolaogGeneral Electricmf.).Detvilværenødvendigt,atbyggebranchenladersiginspirereafdissefilosofierforathøjnedenellers laveproduktivitet.[bejder&olsen,2011,s.19] Virksomheder,derforbliverstationæreogsomikkeblivergearettil,atmodtage,håndtereogudnyttedeerfaringerde gør,kanrisikereatbliveoverhaletogdervedmistemarkedsandel.detvilderforværeessentieltforenvirksomhedat havemedarbejdere,derfornyerogudviklersystemerforathøjneniveauet. Indførslenaffællesparadigmerogsystemerkunneværeførsteskridttildenvidereudvikling.Paradigmerogfælles systemerkanmedfordelbenyttesialletypervirksomheder,foratlettedagligdagenogkommunikationenmellem medarbejdere.dervilkunneudviklesogsættesparadigmeropforenhverovervejelseienvirksomhed,dogskalvirk somhedenvælgesineparadigmermedomhu,forikkeatmistemedarbejdernesmotivationtilatudfyldedem.dertil erdetvigtigtatdefinere,hvadparadigmetskalændreogformålet,ellerskanparadigmetletfåenandenvirkningend ønsket. Indførslen og integreringen af paradigmer vil med fordel kunne gøres, hvor det er mest hensigtsmæssigt, dermed menes,atparadigmerneikkebehøvesatindføresihelevirksomhedenpåsammetid.hvisdertagesetudgangspunkti nærværenderapport,viletparadigmemedfordelkunneindføres,nårenprojektlederstarterpåetnytprojektfrem foratindføredet,nårprojekteterigang.dettevilleisåfaldkunneresultereimegetekstraarbejdeogvildermedlet kunnevirketilgeneogirritationforprojektlederen. Denhøjnedesystematiseringgennemparadigmerskalkunneudbygges,ogparadigmernevildermedbliveerstattetaf nyeparadigmer,sommedarbejdereogansatteselvermedtilatudvikleogdervedskerderenkonstantforandringog forbedringafvirksomhederibyggebranchen. Side88af93

91 Kapitel5Afslutning 9. Gruppesamarbejde Gennem projektforløb har gruppearbejdet krævet koordinering i forhold til udarbejdelsen af nærværende rapport. Allegruppensmedlemmerharindgåetengruppekontrakt,somindeholdergruppensmålsætningogforventningertil deenkeltegruppemedlemmersamtpraktisketingsommødetider.seappendiks Iprojektforløbethargruppenhaftenugentliggruppekoordinater,somharværetansvarligfordetpraktiske,såsom uddelingafopgaver,sørgeforatindkaldeogafholdegruppeogvejledermødersamtinterviews. Gruppearbejdeterorganiseretudfrarapportensindholdsfortegnelse,somblevudarbejdetistartenafsemestret,og harværetetlevendedokumentgennemprojektforløbet.dererlavetløbendeplanlægningiformafganttdiagram meddeadlinessamt Todo listerderugentligterajourførtogopdateretmednyeopgaver. Dererafholdtugentligegruppemøder,hvorgruppearbejdetligeledeserblevetplanlagtogkoordineretoghvorderer blevetorienteretomstatusogindholdforopgaverne,vidensdelingerderforskettilmødernesamtvedløbendedis kussioner.alleafsnitirapportenerudarbejdetafénellerfleregruppemedlemmerafhængigafomfangetogsvær hedsgraden. Rapportenerløbendegennemogkorrekturlæstafallegruppemedlemmer,detteharværetmuligtvedhjælpafIKT. DarapportenerkørtviaSkydrive,såallepådenmådeharkunnetskriveogredigereirapportenpåsammetid.Derud overhardetmedvirkettil,atallegruppemedlemmerersatindimaterialetogpådenmådesikret,atallekanståin denforindholdet.allegruppemedlemmerhardervedogsåhaftmulighedforatkommemedkommentarertilindhol detogdervedhaftindflydelsepåalleafsnit. Alle medlemmer har arbejdet ud fra fælles målsætning, og har respekteret gruppens øvrige medlemmers ønsker. Samarbejdeterforløbetmedgodstemningogpli,derharindeholdtbådeenihærdigindsatsforatopnåetgodtseme sterresultat,menogsåmedtidtilsocialtsamvær,grinogopdateringomweekendensstrabadser. Derudover har gruppen haft indgået et samarbejde med projektgruppe BL Samarbejdet har været en stor gevinstforbeggegrupper,iforholdtilindsamlingenafempiritilbearbejdning. Side89af93

92 10. Litteratur [Andersenet.al,2004] Andersen,FinnRolighed&Jensen,BjarneWarming&Jepsen,Kurt&Schmalz,Peter&Trojel,Thomas,(2004):Interna tionalmarkedsføring,isbn: ,trojkaa/s [Bejder&Olsen,2011] Bejder, Erik & Olsen, Willy (2011): Anlægsteknik 2 Styring af byggeprocessen, ISBN , Polyteknisk Forlag [boligforeninger,2012] Boligforeninger,2012,HimmerlandBoligforeningiAalborg,(lokaliseret ) [byoglandaalborg,2012,1] ForeningenforbygningsoglandskabskulturAalborg,2012,KvægtorvetiAalborg,(lokaliseret ) [cfmoller,2012,1] C.F.Møller,2012,arkitektfirma,(lokaliseret ) [constructioninstitute.org,2012,1] Constructioninstitute,2012,AboutCII,(lokaliseret ) [COWI,2012,1] COWI,2012,ingeniørfirma,(lokaliseret ) [Evans&Lindsay,2011] Evans,JamesR&Lindsay,WilliamM,(2012):Themanagementandcontrolofquality,ISBN13: , SouthWestern,CengageLearning [FernándezMuñiz,et.al,2008] BeatrizFernándezMuñiz,JoséManuelMontesPeón,CamiloJoséVázquezOrdás(2008), Relationbetweenoccupa tionalsafetymanagementandfirmperformance. [Gibsonetal,2006] Gibson,Edward&Wang,YCRen&Cho,ChungSuk&Pappas,MichaelP(2006),WhatisPreprojektPlanning,Anyway? [Hansen&Heide,2002] Hansen,kai&HeideAsbjørn(2002):Organisation,ISBN ,NordiskForlagA/S [Hansen&Neergaard,1987] Hansen,HanneFoss&Neergaard,Peter(1987):Mintzberg skonfigurationerogøkonomistyring,isbn:(ikkeoplyst), Samfundslitteratur [Heltbech,2002] Side90af93

93 Heltbech,Henning&Jacobsen,Jens(2002):Ledelse&samarbejde,ISBN ,GyldendalsboghandelNor diskforlaga/s [henninglarsen,2012,1] HenningLarsenArchitects,2012,arkitektfirma,(lokaliseret ) [Konkurrenceogforbrugerstyrelsen,2009] Konkurrenceogforbrugerstyrelsen&ØkonomiogErhvervsministeriet,2009,SalgafØstreHavn,(lokaliseret ) [Kotter,2010] Kotter, John P. (2010) Haster! Fornemmelse for forandring, ISBN , Gyldendals boghandel Nordisk forlaga/s [Kvale,2000] Kvale,Steiner(2000):InterView,ISBN ,HansReitzelsForlag [Kuhn,1970] Kuhn,Thomas(1973):Videnskabensrevolutioner,ISBN ,AndelsbogtrykkerietiOdense [Mauer,2006] Maurer,Robert(2006):KaizenEtlilleskridtkanændreditliv,ISBN ,Borgensforlag,Mosedalvej15, 2500Valby [miljøstyrelsen.dk,2012,1] Miljøstyrelsen,2012,Forurenedegasværk,(lokaliseret ) [niras.dk,2012,1] Niras,2012,rådgivendeingeniør,(lokaliseret ) [nmkn.dk,2012,1] Naturklagenævnet,2012,AfgørelseisagenomnedrivningafKvægtorvetiAalborgkommune,(lokaliseret ) [Nicholas&Steyn,2012] Nicholas,JohnM&Steyn,Herman(2012):ProjectManagementforengineering,businessandtecnnology,ISBN: (pbk),Routledge [Schein,1987] Schein,EdgarH(1987):Procesconsultationvolumell lessonsformanagersandconsultants,isbn AddisonWesleypublishingcompany [Schein,1995] Schein,EdgarH(1995):KurtLewins nchangetheoryinthefieldandintheclassroom. Side91af93

94 [Sørensen,2000] Sørensen,NielsBo(2000):Organisationersformogfunktion,ISBN ,NarayanaPress,Gylling [Thomsen&Gasmuseetsforlag,2004] Thomsen,Hanne&Gasmuseetsforlag(2004):Rengas,ISBN Gasmuseetsforlag,Gasværksvej29500 Hobro [Aalborgkommune,etal,2012] Aalborgkommuneogmetopos+Bascon,(2012):InteressentanalyseIdékatalogforMusikkensHusOmrådetpåbag grundafinteressentinterviews [aalborgkommune,2012,1] Aalborgkommune,2012,Fracementindustritilattraktivbydel,(lokaliseret ) _dansk.pdf [Aalborgkommune,2012,2] Aalborgkommune(2011):Lokalplan11111Boliger,undervisning,erhvervmv.vestforMusikkenshus Side92af93

95 11. Vedlagtmateriale Bilagsoversigt BilagervedlagtpåCD,placeretpåhovedrapportensbagside. Indholdafbillagsrapport: 2.Foranalyse Bilag TransskriptionafinterviewmedKristofferStyrupd Detailanalyse Bilag BeskrivelseafSWOTanalyse Bilag Hvordannårmanfremtildisseorganisationstyper Appendiksoversigt Appendikservedlagthovedrapporten. Side93af93

96 Appendiks Appendiks 1. Indledning... 2 Appendiks Kildehenvisning Foranalyse... 3 Appendiks Referat af 1. møde med Kristoffer Styrup d Appendiks Problemtræer efter der første møde Grovanalyse Appendiks Problemtræer indledning på grovanalysen Appendiks Interviewguide til 1. interview med Heidi Lundstrøm Appendiks Interviewspørgsmål til Heidi Lundstrøm Appendiks Transskription af interview med Heidi Lundstrøm d Appendiks Transskription af interview med Kristoffer Styrup d Appendiks Interviewguide til 1. interview med Simon Munk Appendiks Interviewspørgsmål til Simon Munk Appendiks Transskription af interview med Simon Munk d Appendiks Interviewguide til 2. interview med Kristoffer Styrup Appendiks Interviewspørgsmål til Kristoffer Styrup Appendiks Transskription af interview med Kristoffer Styrup d Detailanalyse Appendiks Mintzberg analyse Appendiks Brinstorm til interviewspørgsmål Gruppesamarbejde Appendiks Faglig fælles kontrakt Side 1 af 93

97 Appendiks 1. Indledning Appendiks Kildehenvisning Havard metoden anvendes som udgangspunkt til at angive kilder. Henvises der til en sætning placeres kilden før punktum i pågældende sætning. Henvises der til et afsnit placeres kilden efter sidste punktum i afsnittet. Direkte citat er skrevet men kursivt og indrammet med anførselstegn. Kilder skrives i en firkantet klamme således: Ved en forfatter: [forfatterens efternavn, udgivelsesår, s.] Ved to forfattere: [forfatter(1)efternavn & forfatter(2)efternavn, udgivelsesår, s.] Er der flere en to forfattere henvises der med "et. al". [forfatterens efternavn et al, udgivelsesår, s.] Er kilden fra en hjemmeside skrives kilden således: [hjemmesidens navn, lokaliseret årstal, fortløbende nummer] Er kilden fra interview skrives kilden således: [Interviewpersonens efternavn, dd.mm.åååå] Litteraturliste I litteraturlisten står kildehenvisningen med fed korrektur i en firkantet klamme. Kilder fra bøger henvises således: [forfatterens efternavn, udgivelsesår] forfatterens efternavn, fornavn, udgivelsesår, titel udgave, ISBN, forlag Kilder fra hjemmeside henvises der således: [hjemmesidens navn, lokaliseret årstal, fortløbende nummer] hjemmesidens navn, (årstal), emne, (lokaliseret d. dd.mm.åååå) Direkte link til hjemmesiden Kilder fra interview henvises der således: [Interviewpersonens efternavn, dd.mm.åååå] Interviewpersonens efternavn, dd.mm.åååå, sted Side 2 af 93

98 Appendiks 2. Foranalyse Appendiks Referat af 1. møde med Kristoffer Styrup d Deltagerere i interviewet: Kristoffer Styrup (KS) Fredrik Schøn (FS) Lone Sørensen (LS) Esben Møller (EM) Johan Lauresen (JL) Kristian Ditlev Kristensen (KD) Projektleder hos A. Enggaard Studerende Studerende Studerende Studerende Vejleder Interviewet blev afholdt i projektlederskuret på byggepladsen, mandag d. 18. september Det første møde med Kristoffer (projektleder) foregik d kl Mødet foregik i mødelokalet på byggepladsen, hvor gruppen blev præsenteret for det/de projekter, der opføres på grunden. Projekterne der skal opføres, er en P kælder til kommunen, ungdomsboliger til Himmerland Boligforening og et undervisningsbyggeri for Aalborg universitet. P kælderen opføres som et OPP byggeri, hvor A. Enggaard selv står som bygherre. Ungdomsboligerne skal placeres delvist oven på P kælderen, den endelige placering er endnu ikke bestemt. Dækket over P kælderen er derfor voldsomt overdimensioneret for at hele dækket skal kunne optage trykket fra den ovenpå stående bygning. Kristoffer virker som en meget afslappet type, der ikke synes at være påvirket af de ellerede store problemer projekterne er løbet ind i. Byggeriet er ifølge deres planlægning allerede 3 mdr. forsinket, grundet forurenet jord, fra en tidligere gasfabrik der har været placeret på grunden. Ligeledes skal de et godt stykke i jorden, lige ved siden af Limfjorden. Jordforholdende på grunden er hovedsageligt fed ler, men pga. gravedybden kan det resterende lerlag ikke modstå vandtrykket, der er derfor placeret filterbrønde i byggegruben. Ligeledes er byggegruben lavet med fri afgravning, til trods for dybden af gruben er afgravningsskråningen stejl omkring 2 1. Disse elementer mener projektgruppen vil give god grund til stor bekymring og omtanke, men det synes ikke at påvirke Kristoffer, hvilke problemer disse elementer giver anledning til. Dette kan skyldes projektgruppens manglende erfaring i praksis, eller Kristoffers selvsikkerhed omkring, at der ikke forekommer alvorlige problemer. Planlægningen af projektet er/ har hidtil foregået på en kalender udprintet i A3, hvorpå der er fastlagt nogle overordnede deadlines. Det virker til, at alt hvad der hedder planlægning og digitalisering, ikke er noget man i Enggaard er særlig interesseret i at bruge. Projektgruppen fik på mødet et godt indtryk af Kristoffer, der virker overskudsagtig og meget afbalanceret. Side 3 af 93

99 Appendiks Appendiks Problemtræer efter der første møde Nøgleproblem: 3 måneders forsinkelse De tre måneders forsinkelse på kælderen er af stor betydning, da kælderen skal være færdig før de to øvrige projekter kan påbegyndes. Forsinkelsen af P Kælderen vil kunne få økonomiske konsekvenser for A. Enggaard, hvis ungdomsboligerne ikke bliver færdige til tiden, vil det medføre tabte lejeindtægter. De tre måneders forsinkelse kunne måske være forudset, og der kunne være taget højde for det i tidsplanen, hvis der havde været udført flere forundersøgelser af grunden. arbejdsmiljø Virkning Udskudt lejeindtægt Økonomisk tab Frustrerede håndværkere Nøgleproblem 3. mdr. forsinkelse Årsag Manglende brug af naboens erfaringer Forhastet opstart Dårlig planlægning Manglende forundersøgelse Giftgrund (jord og vand) Side 4 af 93

100 Appendiks Nøgleproblem: Forurenet jord Den forurenede jord betyder at der mangler plads på byggepladsen til bla. parkering. Dette giver problemer når håndværkerne ønsker at forlade pladsen og der holder mange andre biler i vejen. Parkeringsproblemet er et dagligt irritations element for alle parter på byggepladsen som dermed kan medvirker til at nedsætte effektiviteten. Den store mængde jord på pladsen vil på sigt også kunne komme til at skabe problemer for det onsite støbe arbejdet der er planlagt. Lav effektivitet Dårlig arbejdsmiljø Tabt fortjeneste Ændring af arbejde Virkning Manglende logistik forsinkelser Jord deponering på grunden Nøgleproblem Forurenet jord Årsag Dårlig planlægning Dårlig lederstil Manglende forundersøgelser Manglende brug af erfaringer Dårlig firmakultur Side 5 af 93

101 Appendiks Nøgleproblem: Manglende byggepladsplan Den manglende byggepladsplan vil potentielt kunne medvirke til, at der opstår ulykker, da der ikke er nogen klar oversigt, hvor materialer og materiel må placeres, afgrænsning mellem gående og kørende trafik. Hvis der opstår ulykker vil dette medfører et besøg af arbejdstilsynet, som vil kunne standse byggeriet, som dermed vil kunne forsinke byggeriet yderlige. Den manglende byggepladsplan er måske et produkt at en forhastet opstart, hvor der ikke er afsat tid til at gennemtænke logistikken på pladsen. Tabt lejeindtægt Forsinkelser Dårlig parkeringsforhold Ulykker Bøder arbejdsmiljø Pladsmangel Dårlig sikkerhed Virkning Dårlig logistik Manglende information Nøgleproblem Manglende byggepladsplanlægning Årsag Dårlig planlægning Ingen bygherrekrav Forhastet opstart Dårlig lederstil Dårlig firmakultur Side 6 af 93

102 Appendiks Nøgleproblem: Dårlig sikkerhed Der er ikke meget overskydende plads på byggepladsen, da der er oplagret en stor mængde forurenet jord. Kunne dette været undgået, hvis der havde været kigget mere over hegnet til MTH, som også måtte arbejde med forurenet jord? Den manglende plads betyder bla., at det ikke er muligt at adskille kørende og gående trafik, hvilket måske ville kunne udløse et påbud eller en bøde fra arbejdstilsynet. penge forsinkelse Mindre effektivitet forsinkelser Dårlig arbejdsmiljø Bøder Virkning Ulykker Nøgleproblem Dårlig sikkerhed Årsag Dårlig planlægning Manglende plads Dovenskab MTH Jord Firmakultur/ lederstil Side 7 af 93

103 Appendiks Nøgleproblem: Manglende projektering Den manglende projektering medvirker til større usikkerhed omkring den færdige pris på byggeriet. Den manglende fastlæggelse af den endelige pris vil kunne medføre, at A. Enggaard vil opleve et negativt DB ved projektet. Den manglende projektering har en direkte indvirkning på dimensionering af dækkende over P kælderen. Da hverken Ungdomsboligerne elle City campus er færdigprojekteret, har det været nødvendig at overdimensionere terrændækkende på P Kælderen, for at være sikker på at de ville kunne optage belastningen fra de to byggerier. Øget omkostninger Øget ressourcebehov Overdimensionering Forsinkelse Virkning Uforudsigelige udgifter Fejl Nøgleproblem Manglende projektering Årsag Uvidenhed om færdig byggeri Naiv selvsikkerhed Lederstil Side 8 af 93

104 Appendiks Nøgleproblem: Giftigt grundvand Det giftige grundvand vil potentielt, kunne medføre yderligere forsinkelser for projektet, hvis der stilles krav til at vandet skal renses før det ledes ud i Limfjorden. Årsagen og virkningen ved det giftige rundvand, er grundlæggende de samme som ved de øvrige problemtræer. Årsagen har været en forhastet opstart, som er præget af ufuldstændige informationer om grunden. Virkningen af dette ses allerede ved tre måneders forsinkelse af P Kælderen, som i yderste konsekvens vil kunne betyde tabte lejeindtægter. Mindre effektivitet Tabt fortjæneste Dårlig arbejdsmiljø Forsinkelse Forurening af fjorden Virkning Ændring af arbejdsgange Nøgleproblem Giftigt grudvand Årsag Dårlig planlægning Manglende forundersøgelser Lederstil Side 9 af 93

105 Appendiks Nøgleproblem: Manglende brug af erfaringer fra nabogrunden De problemstillinger som A.E løber ind i er nogenlunde de samme, som MTH havde/har da de byggede Musikkens hus. Er det ren arrogance elle bare selvsikkerhed der gør, at AE ikke mener, de løber ind i de samme problemer, og når de alligevel gør tager det ganske køligt? Forsinkelser Økonomisk tab Virkning Pladsmangel Nøgleproblem Manglende brug af nabogrundens erfaringer Årsag Dårlig logistik Ignorering af åbenlyse problemer Dårlig ledelse Side 10 af 93

106 Appendiks 3. Grovanalyse Appendiks Problemtræer indledning på grovanalysen Nøgleproblem: Projektledelse Fejl og mangler Refleksion og erfaring Lav effektivitet Feeding buffer Minimum af kvalitetssikring Manglende vidensindsamling Dårlig sikkerhed Ingen ISO Løbene planlægning Forsinkelser Dårlig arbejdsmiljø Ingen paradigmer Virkning Minimum af planlægning Ingen værdibaseret ledelse Nøgleproblem Projektledelse Årsag Manglende erfaringsudvikling Risico for kommunikationssvi gt Konservativ Mangelfuld planlægning Virksomheds kultur Frihed under ansvar Svær at overdrage projekter Side 11 af 93

107 Appendiks Side 12 af 93

108 Appendiks Nøgleproblem: Virksomhedskultur Begrænset marked Virkning Ikke agile Ikke omstillingsparate Manglende erfaringsudvæksling mellem afdelinger (Aarhus Aalborg) Fagentrepriser IT Ikke fremtidssikre Ingen krav detaljeret ti projektlederen Planlægning Kvalitetssikring Sikkerhed Økonomi Nøgleproblem Virksomhedskultur Årsag Organisationsopbyg ning Stor arbejdsbyrde til formænd Manglende refleksioner efter projekter Opdragelse af medarbejdere Konservative Familie virksomhed Ikke åbne over for nye tiltag BIM Værdibaseret ledelse Side 13 af 93

109 Appendiks Appendiks Interviewguide til 1. interview med Heidi Lundstrøm Nr. Teoretisk ramme Refleksioner Interviewspørgsmål 1 Indledning samt hendes indsigt i A. Hvad har dine arbejdsopgaver i Enggaard samt projektet praktikperioden været? 2 Hvor stor en indsigt har hun og på hvilke områder har hun viden. 3 Er der brugt ressourcer på at undersøge grundens historie og hvilke? Er der blevet lavet forundersøgelse af jorden, for at konstatere forurening og hvilke problemer det kan medføre? 4 Har der været mange pludselige beslutninger pga. mangelfuldt forarbejde? 5 Hvordan har det ændret on site produktionen, at der pludselig skulle oplagres jord på pladsen. Er der blevet ændret noget i egenproduktionen. Hvordan har det ændret byggepladsens indretning. 6 Har der været koordinering/dialog mellem Musikhuset og A. Enggaard? Har det givet anledning til konflikter? 7 Hvordan påvirker det de forskellige projektledere at være forsinket? Er der enighed omkring, hvordan det håndteres? Hvad er A.E s holdning til forsinkelser? 8 Hvordan koordineres tidsstyringen mellem projektlederen og formanden? Har formanden sin egen detailtidsplan, eller koordineres det på ugentlige byggemøder? 9 Hvad er proceduren for indregning af projektbuffere hos A.E.? 10 Hvor lang projekteringsbuffer er der normalt ved A.E.? Giver det anledning til forsinkelse eller unødvendige fejl. 11 Er alle aftaler indgået med henholdsvis Himmerland Boligforening, AAU, Kommunen, rådgivere osv.? ABT med Himmerland? Hvilke typer af kontrakter? (Kan vi få lov at se nogle af disse?) Hvor meget er du blevet inddraget i de daglige beslutninger? Ved du om de lavede forundersøgelser af grunden før byggestart? Hvordan oplever du at A. Enggaard har forberedt sig på projektet? Hvordan håndteres vandet fra filterboringerne? Har de en byggepladsplan og bliver den brugt? Hvordan håndterer projektlederne de ændringer i logistikken, som oplagringen af jorden har forårsaget? Har I oplevet problemer med at have en byggeplads som nabo? Hvordan oplever du de to projektlederes reaktion på forsinkelsen? Bliver formændene inddraget i planlægningen? Og bliver de presset pga. forsinkelsen? Hvordan oplever du de to projektleders lederstil? Oplever du forskelle? Side 14 af 93

110 Appendiks Appendiks Interviewspørgsmål til Heidi Lundstrøm Interviewperson Heidi Lundstrøm Interviewer Johan Laursen Tilstedeværende Martin Iversen, Frederik Schøn, Esben Møller og Lone Sørensen Dato for interview 4. oktober 2012 Sted Fibigerstræde 13, 9000 Aalborg Forventet tid 1 time Spørgsmål: 1. Hvad har dine arbejdsopgaver i praktikperioden været? 2. Hvor meget er du blevet inddraget i de daglige beslutninger? 3. Ved du om de lavede forundersøgelser af grunden før byggestart? 4. Hvordan oplever du at A. Enggaard har forberedt sig på projektet? 5. Hvordan håndteres vandet fra filterboringerne? 6. Har de en byggepladsplan og bliver den brugt? 7. Hvordan håndterer projektlederne de ændringer i logistikken, som oplagringen af jorden har forårsaget? 8. Har I oplevet problemer med at have en byggeplads som nabo? 9. Hvordan oplever du de to projektlederes reaktion på forsinkelsen? 10. Bliver formændene inddraget i planlægningen? Og bliver de presset pga. forsinkelsen? 11. Hvordan oplever du de to projektleders lederstil? Oplever du forskelle? Side 15 af 93

111 Appendiks Appendiks Transskription af interview med Heidi Lundstrøm d Deltagerere i interviewet: Heidi Lundstrøm (HL) Fredrik Schøn (FS) Lone Sørensen (LS) Esben Møller (EM) Johan Lauresen (JL) Praktikant hos A. Enggaard Studerende Studerende Studerende Studerende HL : Har i været ude og snakke med Kristoffer eller hvad? Eller er det Simon i har? JL : Kristoffer HL : Kristoffer JL : og her knap gjort noget siden (pause) så vi har da lige været ude og kigge HL : Ja okay JL : Jamen vi har de 11 spørgsmål. Vi tror vi lige går igennem på en times tid ca. HL : Ja JL : Eller forventet tid i hvert fald. HL : Ja JL : Det første spørgsmål, er hvad dine arbejdsopgaver har været i din praktik periode? HL : Man kan sige det startede lidt sen, jeg skulle være nede på øh, godsbanen på et helt andet projekt. Øhm, så sad jeg ude på kontoret i 14 dage, hvor jeg egentlig ikke lavede noget rigtigt. Så fandt de så ud af, for det var lidt forsinket det projekt, og sådan noget, så kom jeg så ned til Kristoffer og Simon. Så jeg har sådan set ikke været dernede særlig længe, opgaverne begynder så småt at komme nu, men indtil videre har jeg ikke.. Altså indtil videre har jeg lavet en masse småting, og hjælpe Peter Betonformanden med at regne en masse mængder ud til akkordarbejdere og forhandlinger, og sådan nogle ting. Han skal jo vide præcis, hvor meget armering og hvor meget beton, de skal lave, så jeg har egentlig hjulpet ham rigtig meget med at regne, og så står jeg så også for at lave byggepladsplanen, i Autocad, revidere den, sende den ud, jeg står for, altså alle de har praktiske ting med og sørge for at det her tegningssystem sørge for at få alle de her reviderede tegninger ud på pladsen, og til alle dem der nu skal bruge dem der har øhh, under entreprenørerne, det kan godt være noget af et. Øhm altså, de er simpelthen for dårlige til at opdatere det der altså, øhm, det helt vildt, og tegningslisten den skal jo også gerne følge, og alle sådan nogle ting, det tager jo en krig bare og holde styr på det, og det var sådan noget der bare skulle køre jo, så det har jeg også lige fået og brugt lidt tid på,. Og så i den har uge der har jeg så, der er en ved er det det hedder jordformanden, som er på ferie så går jeg så rundt og tage målinger er grundvandet, fordi vi er i gang med at sænke det, og forskellige, ja nogle af de arbejdsopgaver som han normalt laver.(pause) og hvad ellers, så har jeg jo sikkerhedsmøder, det er vist meningen, jeg skal overtage det, skrive referater for det og sådan noget. Hvad har jeg ellers lavet indtil videre. Alle mulige sådan nogle småting, som de lige tænker, det er smart til en praktikant, jeg håber lidt, at der kommer et eller andet, større opgave, en en Side 16 af 93

112 Appendiks treprise eller sådan, et eller andet som jeg kan stå for eller et eller andet, men nu må vi se. Det er sådan det, jeg har lavet indtil videre. JL : Jamen det er noget der ligner 14 dage eller sådan noget du har været derude nu. HL : Arh en måned JL Nå en måned HL : ja. Jeg startede, jeg startede der midt i august, JL : Ja HL : jeg ville gerne starte så hurtigt som muligt, så der startede jeg så ude på kontoret, så jeg har været der en måneds tid ude på den byggeplads der. JL : Ja JL : Så de daglige beslutninger, hvor meget bliver du inddraget i dem? HL : Altså jeg tror det bliver mere, det jo lidt svært at sige allerede nu ik?! Altså indtil videre synes jeg ik, der har jeg ikke rigtig været med i noget. Der var lige en enkelt episode i går, hvor jeg selv skulle tage stilling til noget, men ellers så, så har jeg ikke været inddraget i noget som helst, overhovedet. Jeg tror det bliver anderledes senere. JL : Ja øhh, ved du om der blev lavet forundersøgelse på grunden, før de gik i jorden dernede? HL : Det er der helt sikkert blevet, altså tænker du på øhh, jordprøver? JL : Ja generelle jordforhold, og hvad der har ligget på grunden før. HL : Ja altså det jo noget med at, jeg er ikke helt sikker på, hvad der har været af undersøgelser, men der har helt sikkert været nogen, men så var det jo de, jeg ved ik om Kristoffer os fortalte jer. At da de stødte på de her brønde her, fortalte han noget om det? Ja, og der er jo blevet taget en hel masse prøver, men de vidste ikke på forhånd jo i hvert fald, altså det var ikke noget de vidste dengang de startede, jeg tror ikke de har lavet det inden de overhovedet gik i gang. Det kan godt være de har gjort det, men de har i hvert fald ikke fundet de her forureningskilder. Det kom i hvert fald bag på dem dengang de begyndte at grave, det jeg næsten sikker på. MI : Det forstod vi også på ham i hvert fald. HL : Ja. Det i hvert fald, jeg har i hvert fald forstået det sådan at, der gik jeg jo ikke dernede. Men jeg har forstået det sådan at det fik dem lidt forsinket. Man tager vel os, man tager vel os en masse prøver for at finde ud af hvad, for man overhovedet kan lave en pæleplan, altså sådan en rammeplan. FS : Jamen det var også det om der var forskel på og bare tage styrkeforhold i forhold til fundamenter og lignende, men så også i forhold til forurening., om de også havde kørt den vinkel på det? Side 17 af 93

113 Appendiks HL : Ja det tør jeg ikke sige. Det jo noget, det jo nok noget i kan prøve at spørge, nej det var Simon i skulle ja, det ved han nok noget mere om. JL : Ja det jo lidt sjovt, for du siger jo selv, at det gør man jo. HL : Ja, jamen det rigtigt. JL : Nej, du kender ikke noget konkret. HL : Overhovedet ikke. Jeg har ikke lige.. Det har jeg ikke lige hørt noget om, eller hvad skal men sige, jeg har ikke lige undersøgt det. JL : Ja så spørgsmål 4. Hvordan oplever du så A. Enggaard, de har forberedt sig på projektet?. Altså der tænker vi på, er der sådan mange ting hvor de sådan, hvor du tænker, det da sent de tænker på det? Eller HL : Jeg synes faktisk Kristoffer han er, han er rigtig god til at prøve, at tænke forud. Han har jo været med til at regne på projektet. Så han kender det jo i bund. Simon er så kommet ind her lidt senere, og derfor har han måske ikke lige helt styr på det hele endnu, men det kommer. Jeg synes egentlig altså, man lærer jo af sine fejl, og jeg har forstået sådan lidt at altså, nu gjorde de nogle ting på, Sauers plads, på det projekt de havde før, men så har jeg hørt dem mange gange sige, nu skal vi lige huske vi skal være tidligere ude med det og det og det, f.eks. øhh, hvad var det nu han havde, som han mente, en elevator f.eks. det sådan noget hvor man tænker, jamen det tager vi bare, på et eller andet tidspunkt. Men der har de af fejl og af erfaringer, der har de så fundet ud af at det er altså med at være ude allerede nu, selvom vi kun er i jorden, med skaktstørrelser og sådan nogle ting, og få de elevatorer bestilt blandt andet. Så det, det oplever jeg egentlig at de er rimelig godt forberedte på, selvfølgelig kommer der altid nogle uventede ting, men sådan de ting som de i hvert fald ved og de har prøvet før og sådan nogle ting, der er de sku rimelig godt med, det synes jeg. Selvfølgelig er der travlt her i starten. JL : Ja HL : Der sker rigtig mange til på det har tidspunkt af projektet, hvor der er rigtig mange løse ender, der jo mange ting man slet ikke har styr på endnu. Så derfor har de rigtig travlt men jeg synes egentlig e sådan rimelig godt omkring det hele. JL : Så spørgsmål 5 er lidt mere praktisk, hvordan håndtere i vandet fra filterboringerne? HL : Ja øhm, hvordan vi håndtere dem. JL : eller vandet. LS : Hvad sker der med vandet? HL : Det sku et godt spørgsmål, det kommer i hvert fald op i en, det bliver pumpet op i en eller anden stor beholder, men hvor altså, men hvorfra det så kommer hen, det ved jeg sku ikke. (pause) det ved jeg faktisk ikke. FS : Vi tænkte bare på om det blev ledt direkte i fjorden igen eller? Side 18 af 93

114 Appendiks HL : Ja det sku et, det ved jeg ikke. Det ved jeg ikke, indtil videre står der bare den store beholder derude, hvor det bliver kørt op. Det må i også lige tage med videre og spørge. JL : Ja. HL : Det ved jeg sku ikke. Det er alligevel rimelig meget vand der kommer jo, kan man sige. JL : Ja det må det jo være altså. HL : Ja det i hvert fald allerede rigtig meget, der er blevet pumpet op. JL : Jamen spørgsmål 6 det har du jo sådan set svaret på, med byggepladsplan, det den du sidder med lige nu? HL : Ja det har de jo, den har de først fået nu her efter jeg er kommet, altså det ikke noget de går særlig meget op i. Det der med sikkerhed, og byggepladsplaner og sådan noget, det sådan noget der bare, det gør vi, og kvalitetssikring det sådan noget vi gør lige til, lige det vi skal og ikke mere end det. Og det jo også fint nok, de gør jo det de skal kan man sige men, det ikke noget der byggepladsplanen de de havde faktisk ikke, de havde en dengang jeg kom, men det var en der var blevet lavet for 3 måneder siden, og den var overhovedet ikke revideret. Men det jo så også Simon der står for det, og han var jo så ikke kommet ud på byggepladsen endnu på det tidspunkt. Den bliver brugt rigtig meget, nu hvor den, nu hvor vi har den så bruger vi den til alle byggemøder, altså tager den ind og snakker om den, altså det jo der man kan se alt hvad der sker på pladsen, hvor har vi jorddyngerne henne, hvor skal de flyttes hen, nu skal vi grave der jamen hvor skal de så han og sådan nogle ting, altså det jo der, det jo ud fra den man bruger, så den er rigtig god og ha, og det er også meningen at den skal ud og hænge, jeg skal have købt sådan en opslagstavle til udenfor, så dan kan hænge derude så alle kan gå hen og kig på den. LS : Jamen har det ikke givet nogle problemer at den først er blevet lavet nu? HL : Jamen, ikke hvad jeg ved af, men altså det, det kan da godt være det havde været rart at have den, men så havde de jo så brugt. Pas, det har jeg ikke, altså jeg har ikke hørt om at det har givet nogle problemer, det er nok også nu her hvor det, hvor der begynder at komme mange ind over, altså mange under entreprenører der skal koordineres og alle sådan nogle ting, at det er vigtigt at have den. LS : Så der har ikke været pladsmangel og sådan nogle ting altså? HL : Hvis de havde lavet en på forhånd måske og tænkt den der jordhåndteringsplan lidt igennem på forhånd så tror jeg de havde undgået en masse jordflytninger som de nu, så det kan man godt sige at det i hvert fald et problem som, jeg ved ikke lige om byggepladsplanen, jo den kunne egentlig godt have forudset det, det var i hvert fald noget de ikke havde tænkt på., som de har problemer med nu. JL : Så har vi egentlig været omkring spørgsmål 7, hvordan håndtere projektlederen de ændringer i logistikken, som oplagring af jord har forårsaget? HL : Ja JL : Man kan sige det er ligesom øhh. HL : Ja hvordan håndtere de, jamen de prøver at løse det jo, på deres, på bedste evne. Side 19 af 93

115 Appendiks JL : Uden de store planer. HL : De har nogle jordhåndteringsplaner nu, men det jo ikke rigtig altid de lige, når man har lavet den, så er det jo ikke altid facit jo. Den bliver jo ændret hele tiden, og der noget de ikke lige har forudset og sådan nogle ting og det, det sku ikke nemt heller. Nogle gange så kommer der jo nogle ting, så der lige en der skal bruge det plads der jo, og så må man jo finde på hvad man så gør. Så det ændre de hele tiden. Men jeg tror nok de er ved at have styr på det nu, men det er også igen det der kommunikation ikke altså, det jo heller ikke nemt når der er 3 forskellige byggeprojekter, og nu skal jeg til herovre og der ligger jeres jord og det et helt andet byggeprojekt jo, derovre ved uni, det sku heller ikke nemt dernede. De gør hvad de kan. EM : Hvordan med byggepladsplaner for de projekter. Det helt andre projekter jo men er det på samme niveau, altså der er heller ikke nogen planer? HL : nå om de, de er jo sådan set på sammen byggepladsplan jo. EM : Ja HL : Ja det er det men, jo jeg kommer nok også til at få uni projektet på byggepladsplanen. Men et eller andet sted så er det jo 2 projekter jo. Men de prøver at snakke sammen så meget som muligt jo, jeg tror det er meningen at de skal have vores byggepladsplan over til dem os, man kan jo ikke lave det ene uden det andet, altså projekt, vi bliver jo ligesom nødt til at snakke sammen om det. EM : Jamen hvad kører de, har de ligesom en fast rutine omkring møder, koordinerings møder på tværs af de der projekter? HL : Ja jeg kan ikke huske hvornår det er, men jeg tror det er hver mandag. Så øhh, så det der er de alle sammen både formændene og projektlederne. Ja, jo de er alle sammen med der. EM : Ja HL: Hvad der lige er af ting den kommende uge, og hvad der lige har været og sådan nogle ting, det er rimelig vigtigt. JL : Vil du ikke have noget kaffe. HL: Jeg har ikke lært at drikke kaffe endnu, JL : Nå okay HL: Ellers tak. JL : Nå ja ja. Spørgsmål 8, har i oplevet problemer med at have en byggeplads som nabo, her tænker vi så på musikkens hus, musikhuset? HL: Ja lidt altså, de jo stadigvæk godt i gang, jeg tror de er lidt forsinket. Vi skal jo sådan set, det byggepladshegn der er imellem os og musikkens hus, der går vores p kælder jo sådan set ind under, fordi det er jo sådan set en p kælder til musikkens hus. Så lige nu kan vi jo sådan set ikke, altså der hvor byggepladshegnet står nu, der kan vi jo ikke grave ud, Side 20 af 93

116 Appendiks fordi så kommer vi jo ind under hegnet, så det skal vi jo have flyttet, og der har været noget, man skal lige træde lidt varsomt har jeg hørt, med lige at snakke om dem om og få lidt mere plads, altså de er jo, man kan sige de er jo begyndt, altså nu skulle vi jo lige vente på de flyttede en kran, og så ku vi måske få rykket byggepladshegnet lidt, det vidt mest det der med pladsen tror jeg, ellers så er der ikke så meget, med den der, så er det mere med de andre naboer med støj og med, det sku altid træls og være nabo til en byggeplads. LS : Er der nogen der har klaget over det? HL: Der har været noget med de der, jeg ved ikke om der er nogen der decideret har klaget, men men der er jo rimelig meget, hvad skal man sige øhh, vibration i jorden dernede det altså ret meget, jeg ved ikke om det, de har jo undersøgt det om det skulle påvirke de andre bygninger, og det har de jo, det har de selvfølgelig styr på at det ikke gør. Nej jeg ved ikke om der er nogen der har klaget, det tror jeg ikke. JL : Så spørgsmål 9, hvordan oplever du at de to projektledere, altså Kristoffer og Simon de, eller hvordan er deres reaktion på den forsinkelse der? Kristoffer han nævnede 3 måneder. HL: Han er sådan rimelig hardcore indenfor det der, altså han har fortalt mig tidligere at, at var det der mindste dengang han var ny, så kunne han jo ikke sove om natten, og han gik og tænkte på det hele tiden, jeg synes egentlig han tager det sådan rimelig, altså selvfølgelig prøver de, de prøver at optimere helt vildt på alt hvad de nu laver sådan så de kan indhente det der, men det er jo ikke altid så nemt når det i forvejen er en strømlinet plan. Tænker du på hvad de gør, eller hvordan de selv, begge dele eller hvad? JL : Jamen det er jo faktisk, det du har jo været inde på. LS : Sådan rent personligt. JL : Personligt ja HL: Ja personligt, jeg tror sådan en som Simon han har været, han har været i firmaet i 4 år tror jeg, så han er forholdsvis ny ikke, jeg tror han bliver påvirket lidt mere end Kristoffer gør, på øhh på det der, det jo klart at det gir jo noget stress fakta og især, altså jeg tror han bliver mere påvirket af det, især os fordi nu her efter han her dengang han skulle aflevere Sauersplads, der var de jo ekstremt presset, det var her for en måned side, dengang jeg startede derude, der skulle han aflevere Sauerplads, og altså han sov jo nærmest ikke, og han arbejde bare fuldtid og, der tror jeg Kristoffer han er lidt bedre til lige at sige, nu tager vi lige en pause og så, ja. Men øhh ja, de sku dygtige begge to, ingen tvivl om det EM : Har de, så sagde du, det var sådan det personlige, men så siger du også sådan planlægnings, altså de forsøger at trimme en allerede trimmet plan? HL: Ja det ved jeg ikke mere om hvad de gør, altså jeg er ikke så meget inden i sådan, jeg høre jo kun når de snakker i telefon. EM : Det vi så det var at Kristoffer han fandt bare sådan en A4 ark ud, hvor han sådan havde lavet noget planlægning ud fra. Det er om det er lidt svært for måske, hvor man kommer som ude frastående altså som Simon og så skal ind i den der plan, altså hvordan optimere vi på et stykke A4 papir? Side 21 af 93

117 Appendiks HL: Ja et er jo at deres tidsplan det jo bare sådan en at der bare lige er graflet ned på et stykke A4 som du siger, det jo virkelig meget overordnet deres tidsplan, og der er flere der hele tiden bonger dem i hovedet for at de ikke har en tidsplan, det meget sådan overordnet, så der kan man jo sige der er det jo sådan set nemt nok for Simon at komme ind og forstå den, for den er meget altså den er ikke særlig detaljeret endnu men. JL : Vi bevæger os sådan set lidt ned til spørgsmål 10 nu for der stod så, Bliver formændene inddraget i planlægningen, og bliver de påvirket af forsinkelserne? Altså sådan det er ligesom om at det er dem der bliver øhh HL: Det gør de også, de bliver rigtig meget inddraget, altså det jo meget forskelligt fra virksomhed til virksomhed og formand til formand inde i virksomheden, men udepå den her plads, der især sådan en som Peter som er vores betonformand, vi har også nogle jordformænd, men især Peter han bliver rigtig meget inddraget fordi han er ekstremt dygtig og han laver rigtig mange af de ting som Kristoffer og Simon, altså han tager jo meget af arbejdspresset fra dem faktisk, jeg har jo været i praktik før da jeg gik, vir har jo også praktik på bacheloren i Århus, og der var jeg med MT Højgaard, og det er bare noget helt helt andet altså, der alle der kommer ind på pladsen ved MTH, de kommer ind til byggelederne, hernede ved Enggaard der kommer, stort set alle de går ind til Peter, altså selvfølgelig er der nogle enkelte der skal snakke med Simen og Kristoffer, men jeg synes der det rigtigt rigtig meget af arbejdet Peter han ordner uden om Kristoffer og Simen, og det letter selvfølgelig deres arbejde rigtig meget, men også bare til de der møder en gang om ugen der er der jo 4 formænd med sammen med Kristoffer og Simon, og de bliver altså, de kommer, de har jo alle, hvad skal man sige, de går jo derude og ved noget om det praktiske, så det jo klart an skal jo hente informationer fra dem, eller hente viden, de har jo en masse viden som Kristoffer og Simon ikke lige har. LS : Ved du om formændene har deres egen tidsplan? HL: Ja det det, det ved jeg sku ikke om de har. De har i hvert fald, altså de kommer altid ind med sådan nogle kalender ikke, de så sidder og skriver og krydser af på hvad de der dage der, de aftaler fra uge til uge hvad der skal ske ugen efter, mandag sker der det, og tirsdag sker der det, men jeg tror ikke de har sådan en tidsplan, det jo svært at lave en tidsplan når man ikke har en overordnet, som Kristoffer og Simon EM : Men f.eks. nu her de her 3 måneder, som Kristoffer nævnte de måske var bagud, netop igen når der ikke er nogen overordnet tidsplan, så de siger jamen vi er 3 måneder bagud, kan formændene forholder de sig til det, bliver de presset af at de får at vide, jamen vi er 3 måneder bagud, hvad skal man sige hvad er det for en ramme vi arbejder indenfor? HL: Selvfølgelig bliver de presset, og de prøver at gøre det så hurtigt som muligt, men der er jo en eller anden altså de kan jo ikke komme til før de næste er færdige, eller hvad skal man sige, før dem er færdige, de prøver hele tiden at optimere, men jeg ved ikke om de gør noget specielt sådan i forhold til de er 3 måneder bagud, om det bare er det sammen egentlig som man ellers ville gøre det fornemmer jeg lidt i hvert fald, det de gør synes jeg jo er meget normalt, jeg har ikke lige studset så meget over det med at vi er 2 måneder bagud, det har jeg ikke sådan fornemmet overhovedet faktisk. Men det kan det godt være at de er presset, det skal jeg ikke kunne sige, jeg synes ikke jeg har fornemmet at de har været specielt sådan i forhold til det, men selvfølgelig er man altid presset. JL : Så det spørgsmål 11. Hvordan oplever du de 2 projektlederes, eller deres lederstil, er der forskel imellem dem, Simen og Kristoffer? HL: Det sku et godt spørgsmål. Altså man kan godt fornemme, at Simon han er oplært af Kristoffer, altså de minder meget om hinanden, synes jeg, han har jo sådan set fulgt, han var jo praktikant ved Kristoffer for 5 år siden, og har bare nærmest, de har jo lavet alle sager sammen siden da stort set. Jeg fornemmer, jeg synes egentlig nej jeg synes Side 22 af 93

118 Appendiks ikke de helt store forskelle udover at Kristoffer er mere erfaren, det tydeligt det er ham der, det så også ham der er projektchefen, det ham der styrer alle møderne, nej ikke umiddelbar ellers. JL : Du fortæller at du har været i praktik ved MTH, kunne du forestille dig at de fik job ved MTH? Det vil være en stor udfordring lige pludselig HL: Jeg tror ikke at MTH ville passe, nu har Kristoffer vidst også kun været ved Enggaard mener jeg, i al den tid har arbejdet. JL : Ja det fortalte han. HL: Ja JL : Jeg ved ikke om han var i praktik derude HL: Det ved jeg heller ikke. Det jo noget helt helt andet at arbejde for Enggaard end det er for MTH, fordi Enggaard er sådan et lille firma, og der er ikke særlig højt til eller der er jo faktisk kun et trin til chefen. Ved MTH er alting meget mere trægt, alle beslutninger de skal lidt højere op i systemet og, ved Enggaard der har man jo ekstremt stor frihed, til at gøre hvad man mener er rigtigt og til at købe de ting man maner, og bla bla bla. Jeg mener at Kristoffer har sagt på at tidspunkt at det er det han godt kan li ved at være ved Enggaard. Det er det der med at der er så stor frihed, og man kan sådan set, de skal sådan set ikke rapportere noget tilbage til chefen udover når de er færdige, altså de hører jo ikke noget fra ham i flere måneder, og ved Enggaard eller ved MTH der er det jo noget helt helt andet, det er alting meget mere omstændigt altså, og det tror jeg ikke lige er Krisstoffers stil, det kan måske være fordi han ikke har prøvet andet, det skal jeg ikke lige ku sige, sådan en som Simon han er måske lidt mere ny, han ku måske godt, det ved jeg ikke, om han lidt nemmere ku tilpas sig, men det i hvert fald noget helt helt andet. Også bare det der med at skrive referater, det er ikke lige noget man gør så meget i ved Enggaard i hvert fald ikke nu her i projektet, det kan godt være det kommer senere når, men det jo egentlig vigtigt at få noget ned på skrift, når man begynder at lave aftaler, men her i starten, det sku ikke noget de gør noget ud af. Det bare lige 3 stikord på en mail og så det det, så er det referatet. Det går jo altså ikke ved MTH vel, og der mener Kristoffer jo at det er federe at bruge tiden på at ordne problemerne ude på byggepladsen i stedet for at sidde og skrive, men der er jo forskellige holdninger til det i hele virksomheden. EM : Hvordan oplever du det netop, nu har vi jo en kæmpe teoretisk viden herfra med at skrive referater og skemaer kvalitetssikring og alt muligt, og så den måde de går det ude i praksis, nu hos Enggaard altså oplever du, hvad skal man sige, kan du bruge den teori du lærer? HL : Ja det synes jeg, godt man kan, noget af det, nu, i BL 1er eller hvad er i? FS CST er HL : Nå i er CST er men det er sammen med BL1 ikke også? FS : Jo HL : Ja i har Torben Juhl og eller det er måske ikke jer, kvalitets Frederik Schøn: Tom Riis Side 23 af 93

119 Appendiks HL: Tom Riis, ja så er det BL1 eller dem der svare til. Jo jeg synes godt man kan bruge noget af det, og de har sku også godt af at få nogen ud fra skolen af, som kommer og hjælper dem med at lave nogle forskellige ting, og sætte lidt i struktur og sådan nogle ting. LS : Kunne du forestille dig at arbejde ved A Enggaard når du blev færdig? HL : Det et godt spørgsmål, jeg kan ikke lige finde ud af om det, om man får lidt for meget, ej man bliver selvfølgelig oplært sammen med en, men man får dælme meget ansvar til at starte med, altså jeg kunne godt forestille mig at hvis man have nemt til at blive lidt stresset at så var det måske ikke sådan et sted man skulle være. Også fordi at de er jo ikke særlig mange på sådan et projekt, altså ved MTH det var jo sådan samme størrelse projekt næsten mindre, og der var vi jo 7 ledere ikke, herude er der jo kun 2, nu ved jeg godt de også får en masse hjælp fra deres formænd men det ved jeg ikke, jo jeg synes det er en god virksomhed, det er en rigtig god atmosfære derude og en social og jeg synes det er nogle det ved jeg ikke helt endnu. Der er jo både fordele og ulemper ved det. EM : Hvad er det du ser, hvad er det der gør at de kan være 2 mand på et projekt hvor MTH de skulle være 7? HL : Jamen jeg tænker lidt at det måske dels det der med at formændene de tager rigtig meget af arbejdet, og dels det der med at det er ikke så omfattende, nu som sagt de ikke bruger tid på at skrive en masse referater og de ikke bruger tid på og, jeg ved ikke om det kun er det, jeg har nemlig spurgt Kristoffer om det samme, jeg kunne simpelthen ikke forstå det, fordi det er jo et større projekt næsten, men det var de svar han kom med, lige hvad jeg husker. EM : Jamen kunne man ikke forestille sig at de ku godt, altså de ku blive en kæmpe altså det kunne skabe nogle konflikter fremadrettet hvis der er nogle aftaler som er lidt uklare? HL : Jo det mener jeg jo også. EM : Det tager han også roligt, eller det har du ikke talt med ham om? HL : Jamen han får jo, han skrive jo tingene ned, de ting de aftaler skriver han jo ned bare på stikordsform og så i en mail til dem, så man kan jo sige det står jo nogen steder. Det er han meget obs på alligevel. MI : Det har vel også noget at gøre med at de ikke skal så højt op i systemet ved A Enggaard? altså ved MTH siger du jo at der er en hel anden struktur det meget mere kompliceret de skal bruge meget tid på at få noget gennemført, hvor de bare ved A Enggaard siger vi gør bare sådan. HL : Det tror jeg har rigtig meget at sige. Hvad vil i arbejde med? Har i fundet ud af det? Jeg synes ikke lige det her det er sådan. FS : vi er stadigvæk ude i periferien, vi må ikke beslutte os endnu. HL : Okay nej. FS : Så du ved, vi prøver lige at skyde med spredehagl lige nu EM : Jeg synes det har været meget interessant omkring det at de blive overrasket over forureningen på grunden. Nu har vi sådan arbejdet en lille smule med det, og kan egentlig hurtigt google os frem til at der må simpelthen være, altså uden af at være begyndt på grunden kunne man have fundet ud af at der må være nogle problemer. Side 24 af 93

120 Appendiks HL : Ja jeg kender heller ikke lige forhistorien der, men jeg synes også at det er lidt mærkeligt at de ikke har. EM : Og så de hvad skal man sige så kan det være en årsag, men så også de problemstillinger der kommer efterfølgende med logistik i tingene. FS : Ja den store egenproduktion de har med de der store dæk i har dernede vi tænker om der er pladsproblemer HL : Ja, det var ikke jer jeg skrev til vel? Med nogle var det LS : Nej det var vidst den anden gruppe HL : Okay, for det var netop lige nøjagtig de ting der også jeg skrev til dem med logistik og det der element produktion og med jorden og ja det i hvert fald sådan noget, det i hvert fald det de har fundet indtil nu synes jeg at store emner/problemer der har været dernede, som ikke har været helt okay. EM : Vi har fået etableret et samarbejde med dem så vi bytter interviews og information omkring de her ting. HL : Nå okay, ja det var da rigtig godt, og så den ene gruppe har Kristoffer og den anden har Simon eller hvad? FS : Sådan har vi ikke besluttet det endnu. HL : Nej okay LS : Vi ved ikke om Kristoffer og Simen tager en beslutning om det på et tidspunkt. Det snakkede han om i hvert fald. HL : Okay FS : Ja at vi skulle dele det ud sådan lidt HL : Okay, de var i hvert fald ude og snakke med ham i går ikke? FS : jo HL : Men de ved, der er jo en brønd nu, som de måske tror er der, jeg ved ikke hvorfor de ved det, men de har jo sådan et papir over de der 5 brønde de nu vidste der var, og så nu efter de har fundet dem, så tror de måske der er en mere, den er de lidt i tvivl om er der eller ej, og nu de så ved at det kan blive et problem, når de først finder den, så ved de jo at der skal sættes alt muligt i gang jo så nu de så gået ned, så graver de en rende, der hvor de tror de er, for at finde ud af om den er der overhovedet, for at de så kan komme direkte ned og tage nogle prøver med det samme inden, sådan så de er forberedt nu, nu ved de jo ligesom hvad der skete sidste gang EM : Men det er meget lidt den der måske lidt som du også beskriver omkring mødereferater og i det hale taget papirarbejde, tagen lidt let på tingene. HL : Det synes jeg Side 25 af 93

121 Appendiks EM : og så prøve at sammensætte det med nu f.eks. nu støder de på det der jord, men kunne de ved en lidt mere systematisk tilgang til tingene tidligere have forudset sådan nogle ting. HL : Ja EM : Det det vi tror sådan måske HL : Det eneste jeg tror altså det jo så for Simon og Kristofferjeg tror godt, jeg tror ikke at det er Enggaard generelt, jeg tror der er andre i virksomheden som er bedre til de der ting med referater og sådan noget. Men det ved jeg jo ikke noget om, men jeg tror måske det er Kristoffer der er sådan lidt. Jeg ved ikke om det er sådan generelt i virksomheden egentlig. Men ja helt sikkert det der, og så det med det der jord der, at de ikke altså, det rimelig nemt at regne ud hvor meget af det der jord de graver op, som de skal bruge igen, og resten det skal jo bare væk, der her de ikke, det ved jeg ikke hvorfor de ikke har tænkt over, de først skal flytte det op, og så have det videre nu, det koster jo en hulens masse penge, i stedet for at køre det væk med det samme. FS : os det vi snakkede om med de der dæk, sådan et dæk der er 70 eller 90 cm tykt, som om så bliver p kælderen lavet, od så skal der lige stå et hus ovenpå, så laver man bare et kæmpe dæk, nogle tingene må man ligesom, det tager man bare som det kommer, skubber til problemerne. JL : Ja det der med at de overdimensionere det. FS : ja det er nemmere bare at overdimensionere det, i stedet for at få det projekteret i bund sådan så det skal være sådan og sådan, og så er der styr på det. HL : Jamen er det Enggaards skyld, det er vel rådgiveren der styrer det. JL : Det egentlig nu kommer vi egentlig over i det her vi gerne vil have dig til at kigge lidt på, om vi har forstået det rigtigt, vi har selvfølgelig undersøgt og læst på Enggaards hjemmeside og Henning Larsens, Cf Møller og Cowi, vi har sådan været hele vejen rundt for at se på den juridiske struktur på projekterne, hvis vi tager den der P hus først, jeg ved ikke om du har set dem ude? HL : Nej set de her. JL : Nej dem her dem har du ikke set, men set noget tilsvarende? HL : Nej overhovedet ikke JL : Nej HL : Det har jeg slet ikke set JL : Det vi egentlig bare gerne vil have ud af det, det er om du kender de aftalegrundlag, eller ikke de aftalegrundlag men de aftaler der er imellem hvem HL : Nej det gør jeg overhovedet ikke, det er nok bedst at tage dem med Kristoffer eller Simon jeg ved ikke hvor meget Simon han ved Side 26 af 93

122 Appendiks EM : Men er det ikke også om vi har forstået organisationen rigtigt, altså om det er rigtig nok den måde? HL : Cowi de er jo sådan set bygherrerådgiver for himmerland, så de jo egentlig dem vi snakker til, eller hvad skal man sige, det da ikke totalentreprise FS : Nej det hovedentreprise HL : Det hoved entreprise ja, og det gør jo så at bygherren de har jo en rådgiver, for de kan jo ikke stå, de ved jo ikke noget om noget selv, så de har Cowi som bygherre rådgiver, jeg ved ikke hvordan man tegner det, om de skal være, ja det skal de jo sådan set JL : Men det kan også godt være, jeg ved ikke hvem der så projektere? HL : Jamen det gør Cowi JL : Okay jamen så er det jo sådan set et LS : Så skal de jo være begge steder. FS : Er det ikke Henning Larsen JL : Henning Larsen han er jo arkitekt FS : Jeg synes bare at der stod at de var med helt hen til JL : Jamen det hele giver egentlig en god mening, hvis at Henning Larsen han er der, og Cowi herude HL : Ja det tror jeg, det ville jeg gøre JL : For så fjerne man den jo bare der, så er det jo bare hovedentreprise, og så er det jo bare underentreprenører. HL : Jamen kan man ikke også finde den i den bog vi har dan der anlægsteknik i 2eren kan man ikke også finde en for hovedentreprise, hvordan det sådan ser ud FS : Jo HL : Så ved jeg ikke om de er dernede, er de det JL : Nej det er godt nok som, så er de godt nok heroppe før de trods alt projekterende så HL : Ja, men så er der jo så lige det med de ungdomsboliger der at der har jo været, eller var det med p huset nej det var vidst med ungdomsboligerne at først så blev den jo udbudt i hovedentreprise nej i totalentreprise, fortalte han jer det? Først så, ja først så ville de jo have total entreprise, og så var der en masse inkl. Enggaard som bød ind men det var alt alt for dyrt i forhold til det de havde regnet med de jo, jeg ved slet ikke hvad de har tænkt men det var åbenbart for dyrt i forhold til hvad de havde og bruge på det, og så sendte de så et udbud ud igen, hvor man både ku på total og hovedentreprise, og så bød Enggaard så på hovedentreprisen, og blev billigst af dem der var, men stadigvæk for dyr i forhold til hvad Himmerland ville have så valgte Himmerland så og bruge Enggaard men de skulle skære ned Side 27 af 93

123 Appendiks på en hel masse og derfor har så har hvad hedder det der var det jo Kristoffer der regnede på det på det på det tidspunkt også, og så var det jo ham i samarbejde med Himmerland og nok også COWI der, jamen de var jo igennem 1700 sparerunder, eller hvad skal man kalde det, hvor Cowi også måtte tegne projektet om 3 gange, altså det hænger dem jo langt ud af halsen efterhånden fordi de har tegnet det om så mange gange, og derfor så har Kristoffer jo været helt vildt meget indenover også alt det her med projektering og med, så han har jo egentlig så han har jo fået, jeg ved egentlig ikke helt hvad det er for nogen opgaver men han har påtaget sig rigtig mange opgaver selv om at han egentlig ikke burde fordi han kun er hovedentreprise der er nogle ting som det egentlig var Cowi der burde stå for eller hvad skal man sige, igennem himmeland burde Cowi stå for det fordi det er dem der er totalentreprenør eller hovedentreprenørerne men i toppen ikke men som Kristoffer simpelthen har jeg ved ikke om de så betaler noget ekstra for at han så står for det, jeg ved ikke helt hvordan det fungere, men jeg ved i hvert fald der er nogle ting som han er mere indblandet i end han egentlig burde på grund af det. LS : Er det alle 3 projekter der har været i udbud? Jeg ved P kælderen har været og nu siger du ungdomsboligerne også har været men har campus også været det? HL : Jeg kunne ikke forestille mig andet, jeg ved ikke lige hvad det er for en, den har jeg ikke lige styr på, det en der hedder Claus der er entreprenør på det, eller byggeleder på det. Han fortalte jer godt det der med at det er vores eget, eller vores eget siger jeg, Enggaards egen udvikling og det er dem der selv har stået for at og udvikle projekterne P kælderen og universitetet FS : Så i er selv bygherre på dem? HL : Ja FS : Vi snakkede lidt om hvordan i forhold til, det er jo nogle ret dyre byggerier med en udbud, hvordan den lige er blevet luret med og LS : Men har det været i EU udbud så? HL : Ja det ved jeg sku heller ikke FS : Det virker lidt oplagt at Enggaard de har alle 3 byggerier, er der ikke nogle andre interessanter der er interesseret i at komme ind LS : Det er pudsigt at de lige har fået alle 3 FS : Ja ikke også, og at det lige er kommunen der lige er HL : Ja det ved jeg ikke det ved jeg sku ikke lige hvordan det men er det ikke deres egen jord. MI : Jo hvis de selv er bygherre, så det jo FS : Kommunen og hvordan det lige er blevet lagt op at så skulle an købe grunden for ligesom at bygge på den først så slipper man uden om noget af det så HL : Ja fordi det jo det de gør rigtig meget det jo der der med at de selv udvikler deres projekter og så bygger på deres egen jord og så tjener de en hulens masse penge på det, og sælger de dem inden eller lejer dem ud eller et eller andet Side 28 af 93

124 Appendiks ja. Det jo det de tjener på, det jo ikke de der almindelige projekter som de der ungdomsboliger altså, det jo det andet der der gir noget, det jo det Enggaard er gode til, men hvordan de lige det, det må i sku høre Simon og Kristoffer om JL : Ja jamen det var jo egentlig det vi har HL : Ja men JL : Det var dejligt du gad og gi dig tid HL : Ja selvfølgelig, de var lidt sure over at jeg ikke havde hentet morgenbrød til dem da jeg kørte at jeg ikke lige havde tid til det fordi jeg skulle herud så det synes jeg måske lige de selv kunne lette røven og hente noget, det fik de så også af vide, nu må vi se om de har fået noget når jeg kommer tilbage JL : Får i det hver dag HL : Ja HL : Jamen så er det jo et godt nok sted at være HL : Det forfærdeligt, både morgenbrød og kage hver morgen Side 29 af 93

125 Appendiks Appendiks Transskription af interview med Kristoffer Styrup d Interviewet er foretaget og optaget af BL1 gr , og transskriberet af gruppe CST BL A Tilstedeværende: Kristoffer Styrup (KS) Bettina Hahn Andersen Christian Holm Hansen Jacob Holmgaard Rasmussen Karina Bak Pedersen Leon Lindbæk Skovbjerg Patrick Justesen (BA) (CH) (JR) (KP) (LS) (PJ) KP: Vi antager at vi gerne må optage ligesom sidste gang? KS: Ja ja det gør i bare LS: KS: Du har fået nogle spørgsmål og har kigget lidt på dem. ja det har jeg LS: PJ: Vi har kontaktet din kære praktikant og hun havde sende en mail til os hvor hun også kom med lidt problemstillinger. Så har vi kigget lidt på det og gået lidt ud fra det. Blandt andet noget om noget logistik omkring nogle elementer og jordophobning efter råd fra hende (praktikanten) Det er nok ligesom starter med at kigge på de problemer det skaber med forurenet jord LS: KS: Så der er lidt der under de spørgsmål koncentrere sig. Der er i hver tilfald nok at tage af. KS: LS: Skal jeg prøve bare lige sådan fra en ende af for at se hvor langt jeg kan komme. I hvert fald den første eller de to første så har jeg sådan lige nogle småting til de andre KS: Jeg ved faktisk ikke hvor længe vi har ejet grunden det er jo sådan at der oprindeligt lå en matrikel der hed kvægtovet og så var resten af jorden kommunens som det så var at kommunen i forbindelse med lokalplanen lavede en udmatrikeleringsplan hvor universitets og ungdomsgrundene elle er sokkelgrunde. Så man har ikke forpligtelser ved udenomsarealerne belægninger omkring. LS: Så sokkelen står i skellet? KS: Ja præcis skellet går i sokkelgrænsen så alt udenom er kommunens efterfølgende. Ift. grunden der er lavet en plan, der har vi ikke ejet jorden, før vi lavede en aftale for, hvad så hvidt med P kælderen, der lavede vi jo en aftale med kommunen og i den indgik så, at man overtog det her stykke jord. Ungdomsboligerne er Himmerlands matrikel. Det har vi ikke haft noget med at gøre. Side 30 af 93

126 Appendiks LS: KS: Den her (UNI) har i så købt af kommunen jeg er lidt i tvivl om hvornår fordi det er noget vi har udviklet sammen med KPC jeg kan ikke lige huske historikken i den det er nok den der har været længest men det er ikke ret længe Snakker vi over 10 år? Slet slet ikke det er ét års tid måske og det er P kælderen jo ingen en gang der et ret nyt LS: Så p kælderen er endnu yngre hvornår har i overtaget den fra kommunen? KS: Hvad tænker du på? LS: Det var bare hvor længe har i siddet på projektet? KS: Vi har arbejdet med p kældere udbudet længe men det har jo været fra kommunen som de har lavet og i det har der jo lagt at man skulle købe og eje grunden til p kælderen men der er så først trådt i kræft ved en kontrakt med kommunen og den lå vel en eller anden gang i foråret. Der er først der, der skete et ejerskifte på det. Universitet er jeg lidt i tvivl om. Den er muligvis tidligere,men der er indenfor et par år, det er ikke ret længe siden. Sådan nogle lejeaftaler, man laver med offentlige instanser, skal jo godkendes i Finansrådet og det tror jeg først de blev her i foråret. Så er der jo egentligt først endeligt, man kan over kommunen, man laver nok en eller anden forkøbsret eller forhåndsaftale om at såfremt man få en lejekontrakt i hus så betinger det et eller andet køb. Men det er inden for nyere tid. Det er ikke noget, der har lagt længe, det er det ikke. Det er ikke noget vi har købt for at have det liggende for så på et tidspunkt at udvikle det. Det er noget der kommet i takt med at projekt er opstået LS: KS: Nu har du jo næsten svaret på det næste spørgsmål. Det har vi ikke haft ret længe. Vi har arbejdet med universitetet i et stykke tid i nogle år måske en 2 3 år måske sammen med KPC, men det er nu egentligt KPC, der har kørt projekteringen og kontakten med universitetet og det er dem der har lavet alt benarbejdet. På et ellerandet tidspunkt fandt vi så ud af, at hvis jeg ved ikke hvorfor vi var sammen med dem det var formholdigt for at dele ricikoen. Så på et tidspunkt fandt man ud af, at det nok var sjovere at ikke være sammen om det og så købe dem ud. Det er sådan det eneste, der har været af plan. Der har ikke været nogle plan om, at vi skulle have den P kælder. Det var bare noget vi fandt på, at det kunne være sjovt, hvis vi kunne nå til mål med P kælderen. Fordi vi nu roder rundt på samme plads i forvejen, så kunne det nu være fint, hvis vi kunne få det hele til at flaske sig og det er jo så lykkedes LS: Hvordan med foranstaltning af risikovurderinger der har måske ikke været det store? KS: Det er der jo indirekte i forbindelse med, at man laver tilbuddet og kalkulationer på både universitet og P kælderen. Alt det forarbejde der har været på universitetsbyggeriet. Til det knytter der sig jo en rimeligt detaljeret kalkulation af, hvad der er for et hus og hvad der koster og en forrentningskalkule af, hvornår det kan tjenes ind igen, med hvor lang tidshorisont. Det ligger jo som grund for at tage beslutningen om at gå i gang med det. Ligesådan gør vi jo også med P kælderen. Vi sætter os ikke sammen og vi vurderer jo selvfølgelig p kælderen specielt hvad ligger der i jorden, når vi graver sådan et stort hul. Det vurderer vi jo så ud fra, det der var kendt på det tidspunkt. De penge sætter vi så af i kalkulationen til at håndtere det fx jordarbejdet. Så det gør vi jo, vi laver risikovurderinger, har ikke sådan nogle fine ord, vi har ikke sådan et regneark, der hedder risikovurderinger. Eller Så Side 31 af 93

127 Appendiks dan en post der hedder risikovurderinger, men vi gør jo. Det er jo en risikovurdering, vi gør ved at detaljere kalkulationerne til at omfatte de ting, vi nu erfaringsmæssigt kan støde på LS: Så der er ikke en procentsats i sætter af? KS: Nej det er ikke sådan vi regner det igennem og så sætter vi 10% af til risiko det er det ikke. LS: Er der lavet noget specielt for grunden her nede? Vi har hørt at ovre ved Musikkens hus var der også problemer med undergrunden og kuldkælderen der var problemer med at få kortlægningen der ikke var præcis dengang. Der er ikke lavet noget specielt andet end de kort i har fået angående de gaskamre? KS: Nej der er der ikke og så er i også stødt på et par ekstra og der har været lidt variationer i forureningsgraden osv. Men vi har ikke gjort noget udover det det har vi ikke. Det er det passer ikke Niras har lavet en jordhåndteringsplan med en 8 ansøgning som det populært hedder man skal have godkendt hos kommunen en miljøhåndteringsplan. Inden man går i gang med større jordarbejde. Den har Niras lavet for os og der har de lavet en masse supplerende boringer en masse supplerende boringer syntes vi og de koster jo en flyvemaskine at lave. De har ikke vis noget andet en det som vi viste med den oprindelige kortlægning af tanke og forureningsgrader. Så der også kommet bag på dem så det er svært at finde på hvad vi ellers skulle have gjort uden at det så havde taget ligeså langt tid også have koste et eller andet. KP: Så skulle man have været ude i noget scanning af en eller anden art. KS: Ja ja med det er sgu også besværgeligt og dyrt og kan man så stole på det. Den har været rimeligt godt kortlagt det har den LS: Kunne i have sparet tid og penge hvis i havde orienteret jeg på anden vis? KS: Det kan man altid der er ikke noget som helts projekt hvor man ikke bagefter kan komme og sige hvis vi havde gjort sådan i stedet for eller havde vi nu bare vist det der og taget hånd om det på et tidligere tidspunkt. Så havde det været bedre. Sådan er det altid. Det vi forsøgte at jagt i starten det var at meget af det der intakte ler der er sådan et fyld lag på en 2 3 meter ovenpå et eksisterende leraflejring som er den vi graver dybt i og det er den her klassiske aalborgler rigtig fede ler den er jo fuldstændig impermeabel. Det er også derfor vi kan grave så langt ned uden at have deciderede grundvandssænkning. Der har det været planen at kunne vi komme ned i den og så vise at der ikke var trængt forurening ned i den så kunne vi godt få klassificere den som ren så koster den jo ikke penge at komme af med så er der mange landmænd der gerne vil have kørt jord på markerne specielt leret jord. Det var i starten interessant for os for alternativet var at køre det væk til en masse penge tag det som forurenet. Det forsøgte vi at jagte i starten. Havde vi nu vist hvor forurenet det var så havde vi jo kunne sparre nogle uger ved bare at køre hele lortet væk som forurenet jord uden at gøre så meget ud af at afgrænse det. For det endte med at slet ikke kunne afgrænse det til sidst at der næste ikke var noget tilbage. Det kunne vi have gjort. Men det ved man jo ikke før man går i gang. KP: Hernede var der da en mulighed der var vær at undersøge. KS: Ja det er der men det tager for lang tid at undersøge og koster mange penge der koster rigtigt mange penge at undersøge jordprøver og der skal tages rigtigt rigtigt mange prøver der er en masse miljørådgivere hos kommunen som skal godkende de planer vi har for at flytte jorden. Ligeså snart det hedder Side 32 af 93

128 Appendiks vandindvindingsområde i oplandet så er det jo fuldstændigt så er det svært at komme af med. Med mindre det er veldokumenteret at det er rent og så skal der rigtigt mange prøver til LS: Køre i alt jorden væk? KS: Ja det gør vi alt det vi har liggende her det skal bruges til genindbygning. LS: Er det det der er stærkt forurenet? KS: Det er letter forurenet cirka man siger jo letter forurenet og stærkt forurenet og så har man de der forureningsgrader klasser. Men stærkt forurenet er det ikke det er ikke altid man må bygge det ind igen men det er i hvert i fald forurenet. Det kommer and på hvad der er forurenet med det kan godt være stærkt forurenet med noget men asbest det må vi jo gerne bygge ind igen. Bare det er markeret og dækket ned så sker der jo ikke noget ved det. Men der er nogle flyvske og nogle olieholdige stoffer som trænger ind som helst ikke må ligge under huse med mindre man har ene eller anden adskillelse. Men der er en helt videnskab forurenet jord. Og det koster rigtig mange penge LS: I hvor stor omfang laver i forundersøgelser af byggegrundende sådan generelt? KS: Mange gange læner vi os jo op af udbuddet, når vi ikke selv er bygherre og i det udbud står der jo typisk hvordan vi skal håndtere jorden hvis der nu skal flyttes jord. Så er det jo normalt at der i udbuddet er angivet en eller anden plan for hvordan man skal flytte nogle mængder jord indenfor forskellige kriterier og skulle det så falde ud over de kriterier så bliver man jo honoreret for det ekstra for man kan jo ikke på forhånd regne de risici ind når man skal konkurrere på pris eller skal lave en licitationspris. Så kan der være mange gange, fx det udbud kommunen har lavet, der stoppede de jo hele lortet ned i halsen på os og sagde, at det må vi selv finde ud af. Så er det at vi efter bedste evne prøver, at vurdere at hvis vi nu laver en jordhåndteringsplan og får taget nogle prøver er det så et fornuftigt billede af det vi nu kender og hvad i værste fald vil det koste og hvad kan vi slippe af sted med. Så er det nogle mere rundetal der afgøre det. LS: Men er det ikke mest for de projekter i selv udvikler? KS: Ja der er det der forsøger vi jo at underbygge det de tanker vi har med projektet. Der kan vi jo godt finde på dels fordi vi nemt kommer i kambolage med p kælderen dels fordi det er svært at lave klæder her fordi grundvandet står højt og med at det her forurenet jord og kan vi så lade vær med at komme ned i kælderen så skal vi jo ikke ned og rode med det der. Så sådan nogle tanker gør vi jo os. Det gør man altid inden man går i gang for enten fortæller bygherre eller så har bygherre taget stilling til det i et udbud hvordan det ligesom skal håndteres LS: I har så brugt Niras? KS: Vi har brugt Niras som miljørådgiver på p kælderprojektet. COWI er på universitetet og ungdomsboligerne. Så har vi COWIs geoteknikkere til at geoteknikken på p kælderen IPHONE KS: Så har vi så Niras til at lave den øvrige projektering af konstruktionerne og installationer. Side 33 af 93

129 Appendiks LS: Er det generelt i gør det udvælger nogle folk? KS: Nej der er det ikke desværre det vil vi gerne kunne for det har ikke så meget med hvad der står på visitkortet det har mere med at gøre med folkene det vil vi gerne kunne men det er et emne til et helt projekt for sig. Fordi det er der meget forskel på det oplever vi rigtigt stor forskel på hvordan projekteringen generelt er og opleves hos rådgivere det er en helt anden snak KS: Forurenet jord køre vi væk til godkendte modtagerstationer der har kommunen anvist nogle ude i Reup har de selv en modtager station. LS: Nu blev i overrasket over hvor meget i skulle ud med men havde i sat en pris af på det? KS: Ja det har vi der er jo x antal m3 til en eller anden pris og der sætter vi jo af til et eller andet. Vi køre jo m3 væk det er måske tons afhængig af hvor forurenet det er så kan de jo koste fra 0 til kr. pr tons der kan man jo så gange med der er mange penge i at. Det almindelige leje for lettere forurenet jord ligger på en kr. Men det kan altså blive meget dyrt. Derfor er det vigtigt at man får det afgrænset i mindre områder men man kan jo stadigvæk ikke kortlægge det hele ned i mindste detalje så bliver man jo aldrig færdig. Så er man også nød til at sige kør for helvede det væk. LS: Men når det så er det er p kælderen det er bundet på er det så jer der står med regningen? KS: Ja det er det så der har vi så taget et udgangspunkt der er så mange tons af den klasse og så mange tons af en anden klasse. Jeg ved ingen gang hvor mange der er sat af. I den første halvdel har der vis sig at være mere jord en det vi hade regnet med og sådan er det jo bare så må vi håndtere det. KP: Er der områder hvor det slet ikke er forurenet? KS: Ja det er der det begynder vi at komme hen i nu der er noget af det nederste ler rent det kan vi så komme af med LS: KS: LS: KS: LS: KS: Hvis vi kigger på de problemer den jord i skal opbevare på pladsen hvor meget kan i opbevare af det i skal genindbygge igen? Jeg tror nok der er der skal graves væk hullet fylder og så skal vi putte ind igen. Nu har vi så taget halvdelen så nu har vi halvdelen liggende i en stak og det er jo et problem det fylder jo meget og den stak ligger jo i den øverste del af universitetet. Det er jo et problem. Der er da en udfordring fordi det er ikke for meget plads vi har i forvejen der er også derfor vi har lagt noget af det der hen heldigtvis har vi plads derhenne i nærheden eller måtte vi have kørt det væk og så kørt det til igen og det koster jo transport. Så det skaber problemer. Det var også lidt indenfor den egen produktion der skal til at foregå her. Jamen der skaber det også problemer vi kan ikke rigtigt være her i værste fald må vi køre noget mere af det væk og så køre det tilbage igen så må det jo koste en transport. Men planen er at når vi kommer lidt længere hen så kan vi gøre de færdig fra den ene ende af og så til vi er helt færdige så kan vi fylde til igen. Er I i gang med at lave planer for det? Ja det er noget vi snakker meget om fordi det er noget der betyder noget for os derude at få kordinerede pladsen og lige nu er planen at vi skal have en 1000 m3 mere kørt hen på Øster havn. Så skal der gerne passe med at det kan ligges i hullet igen i midten af November og så skal vi ikke have mere fart på at det vi får op det kan vi ligge ned igen. Så begynder vi også at få lidt mere plads vi har ikke hele vores byggeplads endnu fordi Musikkenshus har stjålet lidt af den de har haft deres kran stående lige på den anden siden og haft noget materiale oplagring det er så væk nu. Så der skal vi have udvidet lidt så vi forhåbentligt får noget mere plads der nede så kan vi bedre være her. Side 34 af 93

130 Appendiks Men der er ikke ret meget plads her det er er af de sædvanlige problemer LS: Hvad nu hvis der kommer noget hårdt frost? DER SPRINGES KS: LS: KS: På ungdomsboligerne betaler Himmerland vinterforanstaltningerne men der er træls af lige vel det sløver alt ting ned vi kan ikke helt lave det ordentligt det er træls. Det er ikke noget i har tænkt over når i laver buffere? Nej det er det ikke jo vi laver en buffer i vores tidsplan og i den siger vi jo til hinanden hvor meget vi har langt ind til sådan nogle ting. Enten ligger vi bevist noget ind eller det bliver typisk sådan at når man har lavet en del tidsplaner så når man kommer hen i Dec. Jan. Feb. Så ved man godt at en uges produktion er ikke helt det samme som en uges produktion i Maj så begynder man lidt at trække på tingene så man sådan lidt indirekte får lidt luft ved nogle af forløbene uanset om det er rigtigt hård vinter eller en meget alm. vintern. Så er det vanskeligt at montere betonelementer og sådan nogle ting så der ligger man lige lidt ekstra luft ind. Men vi har ikke lagt buffer ind i jordarbejdet til p kælderen det har vi ikke ikke til vinter det må vi tager som det kommer de sidste to år der jo ikke rigtigt været noget men så var det til gengæld et marerid året før det. Og vi kan jo ikke rigtigt gør noget ved det når det kommer om vi har lagt en buffer ind eller ej så koster det penge af lige vel og vi mener vi har tidsplanen på p kælderen der har vi ikke noget slut tidspunkt endnu det har vi ikke aftalt og hvornår den skal åbne til foråret det er vi ikke helt klar over endnu LS: Men der må da være en tidsplan med Himmerland? KS: Jo jo der er en tidsplan men der har vi jo også aftalt på forhånd håndteringen af vinterforanstaltningerne. LS: Ja men også med de tre måneder i er forsinket nu er de dækket ind. KS: Nej vi er ikke forsinket nu. LS: Jeg tænker på p kælderen det kommer ikke til at påvirke? KS: Nej det gør det ikke. LS: Starter i så bare på den anden (V bygningen) KS: Ja lige nu er vi i gang nede på den bygning V dernede hvor kvægtovet lå og så starter vi med højhuset der rammer i pæle i morgen eller fredag prøvepæle og så begynder vi at rejse elementer ca. til årsskiftet KS: LS: KS: Det passer meget godt med at vi ikke er i bekneb med kælderen med selvfølgelig får vi tre måneder med hård frost så kommer det jo. Sådan noget ligger vi i hvert i fald ikke ind det er for besværgeligt at arbejde med. Jeg syntes bare tit at man oplever at vinteren kommer bag på folk. Ork det kommer altid bag på folk for den kommer jo aldrig lige når man beder om det det kan komme nu her i næste uge. Det er meget forskelligt Side 35 af 93

131 Appendiks LS: Hvordan med jeres tidsplaner når i kommer hen i forløbet tilpasser i dem så bare hvor stramt holder i jer til dem eller begynder i bare at sætte flere folk på eller udsætter i tidspunktet for afleveringen. KS: Det kommer and på hvad vi snakker om. KP: Hvis vi snakker om p kælderen hvor i blev forsinket lidt der hvad gør i så ved jeres tidsplan? KS: Lige nu der er vores plan på p kælderen at den køre frem til april med råhus arbejdet altså med elementer og beton arbejde og den er da baseret på at vi ikke skal stå stille pga. vinteren LS: I må da også få nogle leverancer af nogle elementer? KS: Det kan vi styre hvis det går i stå det er almindelig hvis at vi justere tempoet på det hvis det går i stå. Der er ikke sådan noget arbejde der er afhængig af at vi gør det ene eller det andet vi kan jo ikke bare gå i stå og tage hjem for på et eller andet tidspunkt skal vi jo bygge et hus ovenpå. Så vi skal jo holde det i gang så vurdere vi hvad der skal til om vi skal gøre et eller andet der er mange måder at håndtere det på for at komme foran. Men det er sådan rimeligt fornuftigt det syntes vi i hver tilfald selv plan vi har for p kælderen. Det er noget andet når vi skal til og bygge boliger når vi får det der flov det indv. arbejde i boligerne der kan vi ikke bare rette til der er jo nogle leverancer gulv køkken og en masse forskellige fag som er afhængig af hinanden. Der bliver det sådan lidt mere der kan vi ikke tage det så afslappet der holder vi ugentligt styringsmøder hvor vi sidder og holder os til tidsplanen og der hvis du nu er bagud med dine gulve så skal du have styr på det inde på mandag. Fordi ellers går det galt fordi der kommer køknerne jo osv. Der er det meget dag til dag vi sidder og tilpasser og holder status på hvor langt vi er. Det gør vi også til dels når vi montere elementer der kan det også nogle gange være nødvendigt at løbe lidt hurtigere nogle dage og tage en weekend med for at nå det hvis vi nu skal have gjort en etage færdig så det gør vi jo. Men den kælder det er jo noget specielt og det vil i også komme til at se når vi begynder at montere dernede. Der er det svært bare sådan lige at sende flere biler ud på motorvejen, som de kloge nu siger. Det hjælper ikke altid bare at mande op ad helvede til med en masse folk og gøre en masse ting. Der er nogle forskellige måder at gøre det på det der vil kunne hjælpe hen over vinteren vil være hvis vi pakkede det ind i et telt eller LS: Har i erfaringer med p kælderbyggeri? KS: Lige den der type har vi ikke prøvet før at putte sådan en kælder ned i jorden det har vi ikke men Fris er jo fire gange så stor p klæder lavet på en anden måde. Den er jo ikke laver i fri udgravning den er lavet med spunset ikke permanent installation som vi så har støbt en kælder op mod. Det er ikke helt på samme måde men af lige vel er der ting der over fra vi har kunne bruge som erfaring. Derimod laver vi en p kælder i Århus som minder om den her der tager vi nogle erfaringer herfra og med derned eller til dem der nu skal lave den dernede. Men lige sådan noget det har vi ikke prøvet før LS: KS: Sådan en tidsbuffer nu tænker vi universitetet den har i jo en total fast deathline på men det har i vel ikke på de andre to Himmerland. Jo det har vi den nede på kvægtorvet den skal afleveres til november 2013 og den anden skal afleveres til august Den eneste der ikke er dato på det er p kælderen det havde vi en indikation om at den kunne lukke op til starten af de nye år. Det kommer den ikke til fordi der ville vær fuldstændigt uforholdsmæssigt dyr og forcere det. Det vi kan tjene i lejeindtægt ved at åbne tidligere modstår ikke det vi vil sætte til ved at løbe stærkere. Der i øvrigt noget infrastruktur der også skal hænge sammen fora t det kan gå. Kommunen skal til at omlægge Nyhavns gade på et tidspunkt. Side 36 af 93

132 Appendiks LS: KS: Der er jo heller ikke nogen grund til at være alt for tideligt færdig når det nu er Musikkenshus der skal bruge det. Nej der er der ikke hvis det nu fungerede så kunne en jo lejes ud til nogen der vil leje den. Det vil alle de der Europark de står jo i kø for at drive parkerings pladser og kældere så det kunne vi som godt. Men der er ikke sikkert det fungere og at forholdene omkring er færdige så det har vi ikke lige fundet ud af endnu hvordan vi sætter datoen på den endnu LS: Det vil sige at der ikke ligger nogle noget med noget dagsbøder på p kælderen? KS: Ikke på p kælderen JR: Hvad med de to andre? KS: Jeg kender ikke kontrakt grundlaget på universitetet når vi selv udvikler projekter af den størrelse laver vi mange gange en kattelem af en eller anden art i kontrakten så man frem til en eller anden dato en eller anden periode før man skulle have afleveret. Det kunne være hvis man skulle have afleveret sommeren 2014 så skulle man senest til sommeren 2012 hvis nu af en eller anden årsag viste sig at det blev nødvendigt. Skubbede afleveringen seks måneder så er der mulighed for så der er lidt luft i den det gør vi. Men på et eller andet tidspunkt så er de jo også nød til selv at låse det så de ved hvad de har og disponere over. Men jeg ved ikke hvordan den er strikket sammen men jeg tror at det den kan godt være fast til indflytning eller studie start 2014 det er de meget opsatte på. Der er selvfølgeligt og så det vi satser på der er også sådan rimeligt rimeligt planlagt det er to år. Hvad angår ungdomsboligerne der er der dagbod på der er en sådan helt standart kontrakt. LS: Med Himmerland er der nogle.. hvis i bliver før færdig kan i leje den ud? KS: Sådan en aftale har vi ikke lavet med dem men det kan godt være. LS: Nu har i arbejdet sammen med Himmerland før der har i ikke lavet sådan nogle aftaler? KS: Nej nej der kan være den til første november næste år måske så de kan få det den der måned før så kunne det godt give noget tidligere indflytning. Den anden der skal være færdig til studiestart der får de ikke meget ud af at hente to måneder fordi der er ingen der flytter ind første juli i stedet for første sep. Det kan vise sig senere men der ligger ikke noget vi har ikke noget i vores kontrakt der ligesom tilstræber det men jeg tror nok vi skal få brugt tiden LS: I hvilket omfang har i ændret jeres tidsplan efter forsinkelsen og hvorfor? KS: Det har vi gjort der har vi gjort tidsplanen for ungdomsboligerne har sådan set ikke ændret sig fra da vi startede med at lave den før sommerferien. Den er egentlig uændret fordi vi heltiden har vist at vi skulle have den her bygning V her nede første og så skulle vi egentligt først i gang med det andet næste år. P kælderen har ændret sig der var det egentligt meningen at vi skulle have været noget længer fremme og så i kræft af at vi selv bestemmer så er det jo noget nemmer at ændre tidsplanen. LS: Er tidsplanen så bare skubbet? KS: Ja det er den den er egentligt bare parallelt forskudt. Side 37 af 93

133 Appendiks LS: Hvor meget egenproduktion skal i have på grunden? KS: Jord kloak beton og element montage det laver vi i en egenproduktion LS: KS: LS: KS: Hvis vi kigger på jeres organisation og ansvarsfordeling. Hvilke konsekvenser vil det have for byggelederen hvis projektet går for meget over tidsplanen eller budget? Så bliver han bare smidt i fjorden og fyret lige inden han rammer vandskorpen. Det er jo svært at svare på for det kommer jo and på hvad omstændighederne er. I forhold til den p kælder der har vi selvfølgelig haft en snak med Asger om hvad fanden vi lige gør fordi det går altså ikke lige som vi havde tænkt os. Det går da slet ikke som du (Asger) havde tænkt sig fordi han nok havde tænkt sig at det var færdig noget før. Det ved han jo også godt og kan også se når vi så forklare hvorfor det er jo ikke noget vi som sådan kunne have det tog vi dengang en beslutning om ikke at gøre os i fællesskab så kan vi så nor vi så kommer og fortæller hvordan planen ser ud. Så tager vi det sådan rimeligt stille og roligt for vi kan jo ikke gøre noget ved det. Det vil sige han er med til at bestemme hvor stor risici må være når i laver sådan et udspil af sådanne størrelser. Ja der er han det er han altid når vi aflevere tilbud uanset hvad det er for noget så er han altid med til sidst. Der sidder vi altid til når vi er færdig med en kalkulation der indeholder nogle tal af en eller anden art så er han jo med til at sige at med til at lave prisen til sidst. Og så fortæller vi jo at nu skal du huske at det og det og det det står der jo vi skal have med det har vi sat af til sådan der og det og det det står der ikke så det skal måske gøre noget ved. Så siger han nej det skal vi ikke det tager vi selv med og så runder vi ned eller noget andet. Så ved han også selv at du (Asger) sagde jo altså og nu bliver det vinter og så er det træls men altså så har vi taget risikoen. Og så har han været med til at tage risikoen og så er det jo det der er udgangspunget det er en sådan meget almindeligt måde at gøre det på rundt omkring. LS: Er han mere risikovillig end andre? KS: Nej det tror jeg som ikke det tror jeg som ikke LS: KS: Hvordan ser det ud når i giver tilbud hvor langt ligger i fra konkurrenterne. Det er forskelligt der er meget forskelligt det kommer and på så meget. Vi holder os jo fra sådan noget som ovre ved siden af det magter vi jo ikke fordi vi ikke har en organisation der er stor nok. Så på den måde er han jo ikke særlig risikovillig men på nogle opgaver der er overskuelige.. risikovillig der vil jeg ikke bruge som udtryk.. han er mere beslutnings dygtig fordi det er jo ham selv det handler om så han kan bedre selv beslutte at vi gør eller gør ikke et ellerandet i forbindelse med at give tilbud eller senere i processen. Så det der det oplever jeg ikke sådan fungere det alle steder op til man aflevere en pris. De sidste priser jeg har regnet på den her den er vi blevet billigst på der var der var et stykke op til. Den var sådan sjovt fordi den var både delt ud i fagentrepriser og i hoved entrepriser det var sådan lidt specielt det er jo en svær en at sammenligne. Det er lidt forkert egentligt at man skal kunne sammenligne det men de havde lavet et sådan sammenligningsgrundlag så man skulle trække et beløb fra de samlede fagentrepriser for at eller omvendt fra den billigste hovedentreprise for at gøre den sammenlignelig med de billigste fagentrepriser. Fordi vi som hovedentreprenør sætter et ellerandet på for at styre fagentreprenørerne. Der var de billigste fagentreprenører var vi to hovedentreprenører der gav. Der var vi billigst af jeg tror det var 5% eller sådan noget det var da en del. Og den sidste vi regnede os til det var ungdomsboligerne på Sauers plads der var det der var faktisk også et stykke op til nr. to. Side 38 af 93

134 Appendiks Og omvendt så kan vi jo nogle gange give pris og så er der en der er fuldstændig vanvittig billig og vi tænker hold da kæft hvad skete der lige der. Det er som vinden blæser LS: KS: Nu snakkede vi sidste gang om at i nogle gange får nogle små skrammer det var bare sådan en definition på en skramme? Men vi kan jo nede på denne her plads der kan vi jo fx være i forbindelse med p kælderen at vi trods alt selv om vi måske i forbindelse med jordarbejdet kommer til at bruge nogle flere penge fordi det er jo en uforudset skramme kan man sige det jo ikke deciderede fordi vi har lavet en fejl. Men det koster da noget som vi ikke havde regnet med men i forhold til hvad vi får ud af det så vurdere vi at det er de der små ting vi støder på når vi sætter sådan nogle ting i gang forholdsvis hurtigt og holder det i gang så kan det godt betale sig. LS: Så du mener at der kommer en indtjening på projektet af lige vel? KS: ja på et eller andet tidspunkt så gør der. Men det er svært at sige hvad der er en skramme vi dør jo ikke af at hvis nu fx.. det er jo svært at sætte tal på. LS: I har jo også en god egenkapital. KS: Det er der jo så det er ikke andre steder hvis man taber 10 mil på et projekt så kan det jo godt gøre ondt og det vil det også gøre for os men vi overlever nok. Det er selvfølgelig heller sådan en størrelse vi snakker om men det er jo noget af det der gør ikke så meget om man er villig til at gøre det og komme galt af sted med et par skrammer sådan. Men at man er villig til at gøre noget i det hele taget. Det er nok i virkeligheden der som betyder noget for det at man kan sætte noget i gang og tage nogle beslutninger uden at skulle igennem et stort apparat af beslutningsprocesser. LS: Så tager i den risiko at det kommer en gang i mellem? KS: Ja LS: For at sætte noget i gang og ikke stå stille. KS: Altså det vi har i gang henne på øster havn med det har vi haft i gang siden engang jeg ikke kan huske. Der koster jo bunker af penge dels at købe grunden dengang og det har man jo ikke fået en skid ud af endnu og så er Kingo ved at rage det ned derhenne og det koster jo også af helvede til det er skide dyrt fordi der er en masse forurening i det de går og rager ned. Hvis man satte sig ned og regnede på sådan noget inden man gik i gang inden man købte og prøvede at regne ud hvad hvor lang tid der ville gå og hvad det ville koste det ville være helt forfærdeligt at tænke på. Men fordi der er mulighed for ar investere nogle penge i sådan et håbløst projekt og have det liggende til engang i fremtiden så gør det jo at man bedre kan overskue at sætte det i gang. Det er det man har været gode til det er der ingen tvivl om IPHONE PJ: LS: KS: Men jeg tænker også generelt for Enggaard det med skrammer er der byggeprojekter hvor i taber penge? Vi kan jo godt se at der bliver skabt et overskud men er det få projekter der laver et stort overskud eller er der det rimeligt overskud på samtlige. Det ved jeg sku egentligt ikke det er et godt spørgsmål. Jeg tror sådan at det generelle billede er egentligt at det er nogle rimeligt fornuftige sager vi har rundt omkring. Der har selvfølgelig været nogle store klumper rundt omkring, som har været gode. Men det er jo ikke i vores, det er jo ikke i A. Enggaard A/S, det var jo i andre selvskaber men i A. Enggaard A/S der er det byggeprojekterne der tror jeg det er et meget almindeligt billede vi laver en almindelig fornuftig aflevering procent det tror jeg. Side 39 af 93

135 Appendiks Jeg sidder og tænker på hvornår det sidst er gået af helvede til.. der er ved at være nogle år siden at der har været en der har været træls. Men der er jo ingen tvivl om at der ind i mellem kommer nogle store projekter der ligger en stor del til kagen. For eller havde vi jo bare været en del at alle mulige andre og det der er problemet er jo med de der små projekter er jo at det er en relativ lille procentsats. Der skal jo ikke særlig mange af der går den anden vej til før at billede viser noget andet. Så det er selvfølgelig også fordi vi har nogle store projekter engang i mellem som også er gode. De seneste år vi har haft blanding af alt muligt offentlige projekter og boliger der syntes jeg egentligt det har været fornuftigt LS: KS: PJ: KS: LS: KS: LS: KS: PJ: KS: LS: KS: PJ: KS: LS: KS Hvor stort overskud skal der være på projekterne? Det ligger som regel mellem 7 og 15 % afhængig af, hvad det er for et projekt, hvor stort det er osv. Det skal det også gøre her cirka 10 % Er det så rent overskud eller Det er rent overskud Bliver i regnet med som faste udgifter ligesom en bygning? Ja jeg ved faktisk ikke rigtigt hvor vi figurerer henne af men under en eller anden fast udgift er vi jo nok i det store regnskab. Men vi er ikke med på sagerne, vi skal ikke føre vores timer på sagerne. Mange gange har vi jo flere sager. Så er det jo det med at vi skulle bruge tid på at lavet ugesedler eller sidde og skrive ned, hvor vi er henne af og det gør vi ikke. Men i ligger vel lønnen ind under A. Enggaard A/S ikke? jo jo det gør vi. Men det er så fordi, I har større projekter, I gør det? Det ved jeg faktisk ikke det har vi altid bare gjort. Det er jo fordi vi ikke er større en at man kan overskue det hvad vi går og laver og så fordele det sådan nogenlunde og stadigvæk have overblik over hvor mange der er. Det er klart at vis man er så mange at man ikke kan overskue dem der er så er man nød til på en eller anden måde at putte dem et sted hen for at se hvad der er. Jeg tænker bare for at se det rigtige billede af overskudsgrader. Ja det er rigtigt det betyder selvfølgeligt noget. Men så vurderer man så bare, hvor mange timer man har haft? jo det kunne man. Men det gør vi så bare ikke. Men det hænger sammen med det at vi ikke vi forsøger ikke at have alt for mange af de der opgaver. Vi vinder ved at der er nogle der hjemme der sidder og kan se hvem der er på hvilke sager der er ikke ret meget i forhold til at vi skal bruge en helveds tid på at sidde og registrere vores tid. Det er måske ikke en masse tid det tager men princippet i det for så skal vi også have en der hjemme der tager sig tid til det og overskue det. Så det bliver sparet væk? Ja det kan du sige. Side 40 af 93

136 Appendiks PJ: Hvad kan i som andre ikke kan hvad sælger i jer på hvad for type projekter er det i? KS: Jamen det er jo jamen det er jo ikke fordi det er noget unikt vi kan men vi kan jo som mange andre tilbyde en og måske selv finde kunder og lejere til et hus eller bygninger af en eller anden art og blive enig med dem om og hvilke behov de har. Enten at sælge dem noget eller at bygge noget og leje det til dem altså at lave en aftale med en kunde enten en leje kontrakt eller en salgs kontrakt og i kræft af vores størrelse har vi mulighed også at gøre det på en leje kontrakt som jo også mange gang er interessant for nogle der ikke har råd til at investere selv. Så kan vi selv vi kan jo ikke selv projektere men vi kan selv sætte i gang og få projekteret og bygge huset og gøre det færdigt. Det er der jo i virkeligheden mange andre der kan det er der jo ikke noget specielt i egentligt det specielle står i at vi kan magte og finansiere byggeriet ikke nødvendigvis for at eje altid men finansiere det hvis vi nu selv tror det er fornuftigt så finansiere det og lade det stå tro på hvis vi kan få det solgt så sælger vi det. Hvis vi ikke kan få det solgt så kan det være en lille skramme i et stykke tid så er vi bundet på det. Men på et eller andet tidspunkt så vender finansieringen og så er det jo fornuftigt og så tjener vi penge på det og så står det som udlejnings kvartrat meter sammen med de andre vi har rigtig mange udlejningsejendomme rund omkring. Ellers så er det jo den det faktum at vi kan meget hurtigt tage en beslutning om at gøre og agere i sådan en situation fordi i sådan en situation hvor man lige pludselig står med en eller anden potentiel lejer eller køber så kan Asger jo lave en aftale sådan lige på en serviet en aften så er der lavet er aftale om at bygge et eller andet. Det er nok det der gør os specielt for det er der ikke ret mange andre der kan gøre andet end de skal hjem og snakke med deres bestyrelse eller nogle andre aktionæren og det skal igennem alt muligt og så kulsejler det fuldstændigt. Og så er vi kørt med dem inden da så er vi i gang og så har vi lavet en aftale. Det tror jeg det mange gange det at vi kan hurtigere kan reagere ikke fordi vi kan noget anderledes egentligt eller bedre eller noget men vi kan hurtigere reagere hvis der viser sig en mulighed så kan vi slå til. Og så er dem der i øvrigt sidder der hjemme og slår til de er så så dygtige at de også kan vurdere om det er interessant. Det er nok det der er specielt PJ: KS: Nu har du sagt at i sådanne store projekter som Musikkenshus det tager i ikke ind. Men er det størrelsen kun eller har det også noget med hvor svært det er. Er der andre opgaver i ikke vil. Det har noget at gøre med hvor svært det er vi kan sagtens Friis kostede tæt på en ½ mia. det er jo ikke noget problem. Det var mig og Klaus og så kom Simon og hjalp og så var der et par stykker til at indrette der er stort set samme organisationstype vi køre det betyder ikke så meget hvor stort det er. Men det betyder hvad der er for en organisation vi er oppe imod. Den satte vi jo også i gang som noget vi selv havde fundet på og så fik det solgt undervejs. I takt med at vi så fik det solgt til Danika og Steen & Strøm kom på som deres rådgivere som kommer der lige pludseligt et kæmpe bygherre apparat som vi skulle håndtere. Der havde vi så en aftale med dem om at når vi solgte det så skal det foregå på en måde hvor vi ikke dør at det organisatorisk for ellers kan vi ikke magte opgaven. Der fandt vi så en rimelig fornuftig løsning hvor vi så fik dem orienteret sådan løbende med møder og Klaus tog sag af kontakten til dem og alle de der håbløse ting de gik og fandt på de ville have lavet om og lavet alt muligt. Det fik vi håndteret sådan rimeligt fornuftigt i slutningen af forløbet. Side 41 af 93

137 Appendiks KS: Sådan noget som det der inde (Musikkenshus) der ligger jo fuldt færdige projekt materiale man skal følge med så mange tilbage meldinger og forhold på projektændringer og ting og sager det kræver en kæmpe organisation. Det er vi ikke gearet til fordi vi har ikke så stor en organisation vi kan låse til det der LS: Man ønsker ikke i firmaet at få sådan noget der (Musikkenshus) i fremtiden? KS: Nej nej tiden kan gøre det vi bød også på råhuset på IKEA fordi vi ikke havde ret meget at lave dengang. Vi fik den heldigvis ikke men vi bød da på den fordi vi havde en 3 4 folk derhjemme der ikke havde noget at lave så det kunne de godt tage sig af men vi fik den heldigvis ikke. Vi bød da Musikkenshus var ude første gang da det lå derhenne. Der tror jeg nok at vi havde det i snak fordi der var det også ude som totalentreprise og det er det vi gerne vil vi vil gerne selv have lov at bestemme over projektet os eller vi vil ikke bestemme over projektet men vi vil gerne have lov at bestemme over processen. Skide med projektet alt kan jo lade sig gøre hvis bare man kan blive enige om hvordan det skal se ud så er det jo ligegyldigt. Derinde (Musikkenshus) har man jo ikke indflydelse på processen og den løber jo af helvede til når man ikke har indflydelse på den og så gider vi ikke fordi så bliver det sådan noget tvist og retssager og hvem sagde hvad og hvem lovede hvad og gjorde hvad og hvem har ansvar for det ene og det andet og hvem kan tage beslutninger det er jo det vi høre ind over hegnet der ovre fra. Der er ingen der kan tage en ærgerlig beslutning og noget som helst og halvdelen af Nordjyllands advokatfirmaer har jo en man siddende der inde. Der bliver brugt ligeså meget tid på at forberede voldgifter og det.. kan vi ikke det er der nogle der er bedre til end os PJ: KS: LS: KS: Det er kun af organisatoriske grunde i ikke vælger sådanne projekter. Ja ellers havde det jo været en spændende opgave det ville vi jo rigtig gerne og vi kan da sidde og kigge ud af vinduet og gør det også mange gange og tænker hold da kæft. Det ville da havde været nemmer hvis vi havde fået lov til at gøre sådan og sådan det er da sjovt at sidde og kigge på. Det kunne også havde været spændende nok at lave som det er det vi vil bare have lov at bestemme noget mere. Vi tror også på at det kunne have blevet billigere så der er jo ikke nogle der inde der rigtigt har et incitament for at få processen til at glide. Bygherrens repræsentanter har faktisk ikke noget rigtigt værktør til at slå dem oven i hoved med. Jamen i har så også nok nu hvis i har Øster havnefront. Vi har rigeligt vi skal absolut ikke have mere lige nu vi har rigeligt rigeligt rigeligt. VI har et kæmpestort projekt nede på godsbanen også vi er begyndt på nu faktisk så bygger vi om i Salling og ungdomsboligerne oppe på eternitgrunden og laver alt muligt andet i slet ikke kan huske vi har ligeligt lige nu. Vi har faktisk rigeligt det næste også 2013 ud vi skal ikke have mere ind vi har nok at lave LS: Er det også i kræft af at i har mange grunde i skal til og i gang med? KS: Jo men det er faktisk opgaver der er kommet ud af det blå. Det her det lige pludselig så kom det her jo på plads det var jo ikke noget der sådan lige lå universitetet gjorde men det andet gjorde ikke det har vi jo regnet os til. Salling var en opgave vi regnede os til det der UCN nej SOSU og VUC tror jeg nok det var også noget der lige pludselig kom i stand der nede på godsbanan og eternit grunden var en opgave vi regnede og vandt i licitation. Så mange er også noget der er kommet ved siden af så der er lige før vi er holdt op med at regne tilbud fordi vi har simpelthen ikke kapacitet. Side 42 af 93

138 Appendiks Der kunne vi jo så godt bare have ansat nogle flere og så kørt på og øget omsætningen. Og det gør vi ikke det vil vi ikke så vil vi hellere stoppe og så prøve at holde os til det vi kan gabe over uden at skulle gøre os større det er der ikke intentioner om. KP: Er der fordi så skal i til at lave om på strukturen at i ikke vil have flere ind? KS: Både skal vi lave om på strukturen og så skal også på et eller andet tidspunkt så er der jo ikke så meget at lave så skal vi jo til at skære nede igen. Nu er vi ved i forbindelse med at Asger kom til for for det er otte år siden jeg startede her ti år siden måske og så er han blevet rigtig direktør for selvskabet fem seks år siden. Der var der også nogle der gik på pension der ha været en sådan naturlig overgang så er vi sådan nogle stykker der er kommet til at den nyere generation. Der er vi egentligt sådan et fornuftigt antal det passer rimeligt med størrelsen. Så vi har egentligt hverken hen over krisen eller før da vi havde travlt bølgede op og ned i funktionær antal vi har egentligt holdt det sådan rimeligt stabilt. Det betyder så at vi siger nej til opgaver nogle vælger vi deciderede at sige nej til nogle vælger vi at sige nej til fordi de er for indviklede LS: Det er ikke sådan at i bare ligger en ordentlig pris oveni og så håber at i ikke får den? KS: Nej det gør vi ikke vi prøver at regne en rimelig sober pris. Vi regnede det der.. det der ligger i Jyllandsgade dette er noget skole. Den regnede Klaus og jeg kan huske der. det var et fuldstændigt håbløst projekt strikkede sammen med stål og beton og elementer og alt muligt mærkeligt et helt vanvittigt projekt. Det var i hoved entreprise der regnede han det var ikke sådan at han regnede skarpt. Der er forskel på om man regner en sådan rigtig skarp pris og så til sidst siger vi kan sgu tjene 5% på alle underentreprenørerne ved at forhandle dem ned og så til sidst slår vi lige lidt af. Sådan regnede han ikke det var snare omvendt og den fik NCC så også. Resultatet er blevet at de er jo i en voldgift inden de kom i gang og den blev udskudt et halvt år pga. projekteringsfejl og det har været et mareridt at bygge den. Sådan noget der det kan de andre jo også nok godt de andre er bare bedre til at tjene penge på det fordi de har tiden og kapaciteten til har have nogle til at sidde og skrive aftaleseddler. Det har vi ikke så kan vi bedre se på forhånd det der det går galt det har vi simpelthen ikke det vi kan tjene ved det er ikke ret meget ift. til at fokusere på noget andet LS: KS: LS: KS: JP: KS: Hvad gør i for at en INGENIØR kan overtager projektet hvis du skulle gå ned med stress. Ja langet om længe.. jamen det gør vi jo ikke noget ved. Der er ingen planer overhoved Det er vi ikke godt til vi har et nummer til FALCK vi kan ringe til. Vi sidder jo til dagligt og hør på hvad hinanden laver så Simon vil jo nogenlunde kunne overtage p kælderen der er Klaus og jeg sådan nogenlunde sammen det vil jeg sådan nogenlunde kunne tage fra Klaus. Men det er da klart at der er ting der går tabt hvis jeg nu bliver kørt over så vil alle de ting som jeg har gået og tænkt fordi det nu er mig der har regnet prisen og lavet alle de besparelses runder det har jeg jo ikke skrevet ned fordi fordi det er svært at skrive ned og det har vi ikke tid til. Det er jo et problem og det er jo et generelt problem at at det er man jo ikke særlig god til i denne branche. Det ville godt kunne køre videre uden det helt vilde. Jo der ville kunne køre videre det ville det da men det ville da være besværgeligt. Side 43 af 93

139 Appendiks LP: KS: Lene Faber fortalte til en forelæsning engang de ved NCC havde haft en der fik hjertestop engang og det havde kostet mange millioner derfor indførte de så et eller andet. Det er en af de chancer vi tager det må koste en skramme så hvis det sker fordi hvis vi skal have indført sådan et system så skal vi jo have ansat nogle flere folk og på et eller andet tidspunkt så koster det det samme som hvis vi får en skramme. Det kan man ikke gøre når man er så stor for så sker det tiere og man har mindre overblik over hvad der sker derude. Vi (byggeledere hos A. E.) mødes jo trods alt alle sammen ret jævnligt og høre hvad hinanden går og laver så der er jo ikke sådan at vi er fuldstændigt tabt og vi kender nogle vores bygherre er ikke genganger men af lige vel ved de hvem vi er og de er nogenlunde fornuftige og snakke med så hvis det skulle ske så er det også til at holde ud og snakke med dem om det uden at risikere at bliver tørret fuldstændigt. Men det er da klart at det vil komme til at koste et eller andet. Mange af vores fagentreprenører som jeg har lavet de her besparelsesrunder med der er de jo også så godt inde i de ting vi har aftalt og det er jo nogle vi bruger tit og som også ved at de skal bruges igen så vil de også hjælpe til. Side 44 af 93

140 Appendiks Appendiks Interviewguide til 1. interview med Simon Munk Nr. Teoretisk ramme Refleksioner Interviewspørgsmål 1 Indledning Hvad er din baggrund og erfaring? 2 Hvordan foregik overdragelsesproceduren for projektledelsen ved dette projekt? Hvordan foregik overdragelsesproceduren for dette projekt, da du overtog ansvaret her på pladsen? 3 Er der brugt ressourcer på at undersøge grundens historie og hvilke? Er der blevet lavet forundersøgelse af jorden, for at konstatere forurening og hvilke problemer det kan medføre? 4 Hvordan har det ændret on site produktionen, at der pludselig skulle oplagres jord på pladsen. Er der blevet ændret noget i egenproduktionen. Hvordan har det ændret byggepladsens indretning. 5 Har der været koordinering/dialog mellem Musikhuset og A. Enggaard? Har det givet anledning til konflikter? 6 Hvordan påvirker det de forskellige projektledere at være forsinket? Er der enighed omkring, hvordan det håndteres? Hvad er A.E s holdning til forsinkelser? 7 Hvordan koordineres tidsstyringen mellem projektlederen og formanden? Har formanden sin egen detailtidsplan, eller koordineres det på ugentlige byggemøder? 8 Hvad er proceduren for indregning af projektbuffere hos A.E.? 9 Hvor lang projekteringsbuffer er der normalt ved A.E.? Giver det anledning til forsinkelse eller unødvendige fejl. 10 ABT, ABR, AB92, Er alle aftaler indgået med henholdsvis Himmerland Boligforening, AAU, Kommunen, rådgivere osv.? ABT med Himmerland? Hvilke typer af kontrakter? (Kan vi få lov at se nogle af disse?) 11 ABT EU s udbudsdirektiv Hvilken aftale har A. Enggaard med Himmerland Boligforening? Hvorfor skulle projektet ikke i EUudbud? Hvad er aftalegrundlaget? Hvem er bygherre under udførelsesperioden? 12 Hvilken aftale er der mellem Aalborg universitet og A. Enggaard? Hvor og hvordan inddrages AAU s krav til bygningen? Skal AAU leje fremtidig bygning? Hvem står for den fremtidige drift? 13 Hvordan har forløbet været med Aalborg kommune? (inkl. Myndighedsgodkendelser) Har der været problemer med tilladelserne? Hvor meget har Aalborg kommune været inde over? Hvilke forundersøgelser af grunden foretog I før byggestart? Hvem havde ansvaret for at få foretaget disse? Har I ændret den oprindelige byggepladsplan, for at gøre plads til jorddepot? Har det ændret on site arbejdet? Har I oplevet problemer med at have en byggeplads som nabo? Laver I tiltag for at indhente den nuværende forsinkelse, ved gravearbejdet? Hvordan ajourføres formændene ift. tidsplanerne og forsinkelse? Har den enkelte formand sin egen fagspecifikke tidsplan? Er der en særlig kutyme for indregning af projektbuffer hos A.E.? Har I en normal procedure for, hvor langt projekteringen er foran udførelsen? Kommer I nogen gange foran med udførelsen? Har I aftaler på plads med både Himmerland Boligforening, AAU, Kommunen.? Hvordan er forhandlingen foregået mellem Jer og Himmerland Boligforening? Har projektet været udbudt? Har I indgået en kontrakt med AAU? Hvordan bliver AAU inddraget i projekteringen og udførelsen af Campus? Hvem er ansvarlig for campusbygningen efter aflevering? Hvordan har forløbet været med Aalborg kommune? Side 45 af 93

141 Appendiks 14 Hvad er aftalen omkring parkeringskælderen? Hvilke love og regler skal A. Enggaard overholde, fra kommunens side? Hvem skal overtage styringen efter aflevering? Hvilken aftale har I med Aalborg kommune med hensyn til p kælderen? Side 46 af 93

142 Appendiks Appendiks Interviewspørgsmål til Simon Munk Interviewperson Interviewer Tilstedeværende Fraværende Simon Munch Frederik Schøn Johan Laursen, Esben Møller og Lone Sørensen Martin Iversen (syg) Dato for interview Kl , 8. oktober 2012 Sted Forventet tid Østre havn 1 time Spørgsmål: 1. Hvad er din baggrund og erfaring? 2. Hvordan foregik overdragelsesproceduren for dette projekt, da du overtog ansvaret her på pladsen? 3. Hvilke forundersøgelser af grunden foretog I før byggestart? Hvem havde ansvaret for at få foretaget disse? 4. Har I ændret den oprindelige byggepladsplan, for at gøre plads til jorddepot? Har det ændret on site arbejdet? 5. Har I oplevet problemer med at have en byggeplads som nabo? 6. Laver I tiltag for at indhente den nuværende forsinkelse, ved gravearbejdet? 7. Hvordan ajourføres formændene ift. tidsplanerne og forsinkelse? Har den enkelte formand sin egen fagspecifikke tidsplan? 8. Er der en særlig kutyme for indregning af projektbuffer hos A.E.? 9. Har I en normal procedure for, hvor langt projekteringen er foran udførelsen? Kommer I nogen gange foran med udførelsen? 10. Har I aftaler på plads med både Himmerland Boligforening, AAU, Kommunen.? 11. Hvordan er forhandlingen foregået mellem Jer og Himmerland Boligforening? Har projektet været udbudt? 12. Har I indgået en kontrakt med AAU? Hvordan bliver AAU inddraget i projekteringen og udførelsen af Campus? Hvem er ansvarlig for campus bygningen efter aflevering? 13. Hvordan har forløbet været med Aalborg kommune? 14. Hvilken aftale har I med Aalborg kommune med hensyn til p kælderen? Side 47 af 93

143 Appendiks Appendiks Transskription af interview med Simon Munk d Deltagerere i interviewet: Simon Munk (SM) Fredrik Schøn (FS) Lone Sørensen (LS) Esben Møller (EM) Johan Lauresen (JL) Kristian Ditlev Kristensen (KD) Projektleder hos A. Enggaard Studerende Studerende Studerende Studerende Vejleder Interviewet blev afholdt i projektlederskuret på byggepladsen, mandag d. 8. oktober FS, Spørgsmål 1 hvad er din baggrund og erfaringsgrundlad? S Jeg er uddannet konstruktør, det er i også er i ikke? Det er vi alle samme omkring bordret? Jeg blev færdig, hvornår var det vi blev færdige er det 2 ½ år siden? Har det ikke været i 10, jo 10. Jeg blev færdig i januar 10, og jeg er jo matematisk student og bygningskonstruktør, så jeg har min professionsbachelor, så det er sådan det. Og på det semester hvor vi var i praktik, var jeg inde på byggepladsen inde på Friss, da vi byggede Friss og efter den relative korte periode i praktik på 10 uger, det var op til en sommerferie, der blev jeg tilbudt sommerferiejod derinde og så blev jeg der, det var i forbindelse med Capinn hotellet, de byggede der inde, og det kom jeg relativt hurtigt over på, fordi der var så travlt der inde, der var kun tre projektleder på hele Friss, så jeg kom lynhurtigt til at sidde med Capinn helt alene, og så den gang vi kom til sommerferien var der lidt behov for, at jeg fortsatte, og da min sommerferie så var slut og jeg skulle starte på mit 7. semester, blev jeg spurgt om jeg ville blive der, og så blev jeg egentlig der ude og var på byggeplads fra 7 om morgenen og til middagstid, nogen gange lidt mere nogen gange lidt mindre, og så tog jeg på studiet og lavede mit 7. semester speciale og projekt. Det kørte så i et halvt år, og så blev jeg projekt ansat 1. januar lige inden eksamen, og så blev jeg så fastansat efter den prøveperiode på 12 uger. Og så har jeg været fastansat siden, og har været på Capinn, og Friss og nogle kontorer for Willis inde i Friss centeret og så har jeg lavet Føtex over på eternitgrunden og P hus over på eternitgrunden og så har jeg ligeså lige afleveret ungdomsboliger på Sauers plads over i Jyllandsgade, og jeg har været, i den her koncern der bliver man tit tilkoblet en slags mentor eller en ældre projektleder som man så kører med byggesager de første par år, og så bliver man ligeså stille og roligt sluset ud i sit eget projekt, og Sauers plads, og de boliger jeg kommer fra, har jeg så haft mere eller mindre alene siden januar og så frem til aflevering. Så det er min baggrund og min erfaring, så det er faktisk ikke ret meget mere end i egentlig har. FS du er lige et par år foran. SM ja lige er par år 4.04 LS, hvor lang tid har du så været her? SM her nede på havneprojektet? LS ja. SM siden vi gik i gang, meget, det er måske også lidt over i spørgsmål 2, hvordan den der overdragelsesprocedure den går, den går nok sådan, som det tit gør i det her firma, med at man afslutter og så er der en anden, der er gået i gang og så begynder man stille og rolige at sidde med til projekteringsmøderne, bygherremøderne og så kommer man stille og rolig over, så relativt tidligt får vi defineret, hvilke ansvarsopgaver vi forventer, vi har nogenlunde, ved hvilket bord sidder og arbejder ved, ved og hvilke kasser vi skal placeres før vi går i gang. Der har Kristoffer og jeg og Claus Bertelsen, som også er her på byggepladsen sådan nogenlunde fundet ud af, hvad der er for nogen ansvarsområder vi har og der sidder jeg så primært med ungdomsboligerne, som vi bygger for Himmerland FS jamen så har du svaret på 2eren, hvilke, det er så mere fordi nu er i så i gang grunden og gravearbejde, hvilke forundersøgelser af grunden foretog i før byggestart, og hvem har ansvaret for at foretage disse Side 48 af 93

144 Appendiks 5.12 SM på det projekt jeg sidder på er det ene og alene Cowi, som har lavet forundersøgelserne og som har ansvaret. Vi sidder, vi er jo ikke andet en sølle hovedentreprenør på den byggesag, og principielt skal vi læne os stille og roligt tilbage, og ligeså snart vi støder på noget, som vi egentlig ved hvad det er, hvad vi skal med, skal gøre med eller behandle, så skal vi egentlig kontakte Cowi og så skal vi spørge, hvad gør vi her, sådan foregår det så ikke helt, i har sikkert også stiftet bekendtskab med byggeriet, vi har jo de her ungdomsboliger, som ligger her, her, og under der får vi lige lagt sådan en fin parkeringskælder under og det tunge grave og jordhåndteringsarbejde, det tunge gravearbejde og jordhåndteringsplanen der har været i forbindelse med parkeringskælderen hvor vi 9 meter under terræn, der har været utrolig meget jordhåndtering herpå, der har vi mødt gamle gastanke, dem har i sikkert også set og hørt en masse om? Som har gjort, at vi har været nødsaget til at skulle holde og tage prøver, få resultater og hvis resultaterne ikke var gode nok og vi ikke kunne få køresedler på det, nye prøver og nye behandlingstider og først derefter kunne behandle jorden egentlig. Og det har været en relativt tun proces her på parkeringskælderen nu på de boliger jeg sidder på, der har vi en kælder, der går her fra og et lille stykke kælder, der går her, så der er vi faktisk ikke ret dybt, med det terrænmæssige arbejde EM De spuns vi kan se der over nu, i er ved at grave, passer de til kælderen, eller hvor følger de? SM, De følger egentlig, de starter i modul, de starter her et sted, og så fortsætter de her hen og så fortsætter de her hen, og det er egentlig bare fordi vi er så tæt på boligerne her, at vi ikke kan grave anlæg, og så sætter vi en spuns og en ankerspuns, for ligesom at kunne undgå at skulle grave det store anlæg, så det har ikke, hvad kan man sige, nogen afgrænsning, så det afgrænser ikke op til noget bestemt, de er ikke en del af bygningsarbejdet, det er egentlig mest for at have vores anlæg EM, vi stod og talte om byggepladshegnet, som står der over nu, hvor bilerne holder inde ved siden af, hvor går det i forhold til den tegning her, går det faktisk helt her henne? SM ja det gør det, EM så der er jo slet ikke, altså det er jo kun en lille del af det der er gravet ud her 7.27 SM, ja jeg tror vi er fremme ved, nu kan man ikke se modulnettet her, men det kan vi her, vi er gravet frem til cirka her, lige der omkring. FS ikke engang halvvejs. SM ikke engang halvvejs, så kommer rampen op, og vi skal så grave hele vejen hen, og så skal vi så tage rampen med os, som vi kommer hen af, og det ender med have sådan et lille knudepunkt her over, hvor vi først og fremmest skal have flyttet noget hegn fra Musikkens hus parkering, plus vi skal have fundet en måde at bygge en rampe, så vi kan komme op og ned med elementer, op og ned med pælerammer, op og ned med dumper, som kører jord og dæk væk der fra, så lige nu, udgravningsmæssigt er vi ikke længere fremme end lige under halvvejs FS og de pæle der er banket i er det testpæle SM, det prøvepæle, ja. Dem måler vi på, nu skal de lige stå 14 dage og så måler vi på dem, og så ser vi om bæreevnen er opnået 8.25 oki, hvis vi tager næste, har i ændret i den oprindelige byggepladsplan, for at gøre plads til jorddepoter, og har i ændret noget af onsite arbejdet SM,. Utrolig meget faktisk. Vi har så sent som i dag haft et møde omkring jordhåndtering her nede og det fordi at, når man har sådan en byggeplads her, hvor man har flere sager ind over så er det jo matrikulært opdelt og det vil sige, at man hvis man skal følge en jordhåndteringsplan må man sådan set ikke flytte jord fra den ene matrikel til den anden matrikel uden du har tilladelse til det og vi graver kælderen her ud, og inden vi var kommet så langt begyndte vi at ligge noget jord op her og vi har et ortenligt jordbjerg her over så vi skal, vi skal til dels genindbygge noget af det, det kan vi først genindbygge, når vi har monteret elementer her nede, så vi har sådan nogen midlertidige depoter, rundt omkring, som vi kæmper utrolig meget med, og nu starter city campus som er det tredje byggeri her, som min kollega Side 49 af 93

145 Appendiks Claus han sidder på, det starter op her inden for nærmeste fremtid og inden for 14 dage, da skal de begynde at ramme en prøvepæl her oppe i den ene ende af grunden, her ligger heldigvis ikke noget jord oppe, men her er vi i gang med at knuse en masse af det der gamle murværk, der var i vores tanke, så vi kan køre det i depot, så vi har jord her, vi har knust beton her, og vi knuser beton her, plus vi har noget sand vi skal bruge til at bygge en sandpude op af og så har vi noget af det jord vi grave op, her over og hele, hvad kan man sige de udfordringer, der har været med det, har gjort, at vi har været nød til at låne noget plads over på Østre Havn, hvor vi har fået afgrænset to områder, til at bruge midlertidigt til deponi SM, og det lyder, altså når man snakker om anlægsarbejde og jord, det lyder altid så nemt, at man lige flytter noget fra det ene sted til et andet sted, men ligeså snart det er klassificeret som forurenet, så kan det koste, det kan jo, det er jo mange millioner vi snakker om, bare alene til at grave sådan en kælder her ud, hvis det viser sig det eks. skal køres til REV eller nogen af de steder, der kan håndtere kraftigt forurenet jord, så er det ikke bare, så er det ikke små penge, så det kan godt betale sig at kloge i nogen af de måder, man kan have noget midlertidigt opdelt uden af fjerne det fra matriklen, hvis man skal fjerne noget matrikulært, så er det den og den klasse jord, man fjerner og ikke det tungt forurenet jord, man fjerner derudover har man det til at ligge og hvor meget man må bruge til genindbyg, af det hårdt, så meget som muligt man kan holde på pladsen og genindbygge igen jo flere penge kan du spare LS, den ekstra regnings er jeres, hvis det er? SM, det er så igen, det vil det jo være her nede, fordi der er vi jo principielt også selv bygherre LS, det er nemlig det, i udbuddet burde det vel have stået i princippet. SM, det kan man sige, på boligerne her kan vi jo sige, LS det stod ikke i udbuddet, SM ja netop, FS, jammen det er da også, nu med at holde styr på, der er da et, det må da være et virvar, at når i har fået testet noget og holde øje med, hvad var det lige for noget jord var det nu lige vi havde der over, og hvor stærk er det klassificeret og hvor meget skal man tage prøver i det for at få det opdelt SM, det kæmper vi jo en blodig kamp med rådgiverne, og der er også stor forskel på hvilke rådgivere der er mest fornuftige at snakke med og hvem der lige kan behandle en prøve så og så hurtigt, hvornår kan vi få svar på den, hvad kan vi få lov til at gøre med det, kan vi få lov til at blande det op og lade det ligge og måske tage en ny prøve senere hen og så have et andet resultat. Da, der er stor forskel hvilke rådgivere der er man møder når man kommer i gang, og der er vi heldige, vi har Niras på parkeringskælderen, det er så ikke det jeg sidder på, men de andre de har Niras med, og der er det nogle fornuftige mennesker at snakke med JL, så det er det mest forurenet jord i beholder, på pladsen for at genindbygge det SM, præcis, så meget det er muligt, at gøre det EM, har i nogen plan med, altså vil det være noget i overskud at stærkt forurenet jord som skal transporteres væk SM, Ja vi er allerede ved at kører noget af det væk EM, og hvor skal det, SM det kører til det der RGS92 hedder det Side 50 af 93

146 Appendiks FS, nu har i ændret her på planen, byggeplads planen, hvad med alt det onsite arbejde i har, hvad med alt det i selv støber her ude, er det noget af det har været nød til at gemme til senere, eller hvor i siger det få vi ikke plads til når vi skal have alt det jord her ude, SM, vi har lavet noget forskellige arbejdspladser her på, i kan prøve at se hvordan vi bruger, eller hvordan jeg burger en byggepladsplan her på pladsen KD, nu spurgte i jo Simon om de for undersøgelser der er lavet på grunden, og det lød som om det var nogen i lavede mens i gravede SM, ja altså der har jo været, ungdomsboligerne tænker du på? KD, også p kælderen hvor i graver jord op der nede fra SM, der lå jo en jordhåndteringsplan allerede inden vi gik i gang her, det vist efter hvad vi nu hvad vi nu mødte her ude og så er der lavet boringer her ude tidligere og de har boret hele sommeren her ude inden vi gik i gang, inden vi gik i jorden, problemer er bare at de tanke vi mødte, var der ikke rigtig nogen der vist lå der. Og det er så derfor vi først efterfølgende har kunne tage de yderlige prøver der skulle til, da de ramte en af de tanke vi fandt, den var bundløs, og der fandt man lige pludselig en masse forurenet jord, i et område hvor du ikke rigtigt kunne lokalisere, den. Afbrydelse da en håndværker kommer ind i skurvognen SM, der var ingen bund i den, så der blev de bare ved med at fortsætte ned af og de fandt en masse forurenet jord som de ikke helt kunne forstå kom fra, så var det først da vi fik blotlagt selve tanken, at vi kunne begynde at tage prøve ud af, for at finde ud hvor langt den her forurening den havde spredt sig ud, og der var vi langt ude og det var nogen af de prøver vi først kunne tage efterfølgende da vi kom ned SM, men ja, byggepladsplan, den blev lidt et dynamisk redskab, på sådan en plads som denne her, så det vi har gjort, det er egentlig vores byggepladsplan, som den ser ud lige nu, vi har tegnet de tre forskellige bygninger ind, og jeg holder så sikkerhedsmøder her på pladsen, holder det fælles for alle tre byggesager, og så forsøger vi så vidt det er muligt, at strege dem her ind, sådan at vi har dem, så gemmer vi kopier af dem hver 14 dag når jeg holder byggepladsmødet. Og nu skal vi faktisk have den opdateret fra næste uge af, fordi vi begynder at ligge an til en arbejdsplads her over, bag bygning 4 og 5 Afbrydelse da en håndværker kommer ind i skurvognen SM, og den, sådan en som den her den bliver meget, meget dynamisk, for lige nu der arbejder vi der hvor vi snart skal til og grave ud, til noget kælderværk, så vi flytter meget rundt på det. Vi har også gjort sådan at det, herude hvor vi har en arbejdsplads, hvor vi står og støber og form bordrene, så i dem sidste gang? De store plader vi støber her på pladsen, og så kraner ned, dem forsøger vi at sætte i oplag ude i hjørnet af grunden så de står her ude og arbejder, og lige nu, om 14 dage, har vi hverken plads til, hvis vi fortsat som vi gør nu, så har vi hverken plads til at komme hverken frem eller tilbage fordi den her udgravning den fortsætter der hen af, så vi bliver nød at, et eller andet drastisk for at få de her ting væk, og det har så været at flytte jorden i steder for at flytte vores arbejdsplads, så det er sådan vi har gjort det FS, vi tænkte, sådan bare lavpraktisk, de store nogen der ude, hvordan kraner i dem, har i noget her på pladsen der kan krane dem, eller kommer der nogen ind? Side 51 af 93

147 Appendiks SM, dem kommer der en mobilkran ind, FS, tak skal du have SM, de kommer jo op til, til at starte med vejede de, 25 ton, og så kom der noget ekstra armering i fordi de begyndte at finberegne på de laster der kom ned, de punktlaster, der kom ned her fra bygning 2 og 3, og nogen er oppe og veje, jeg tror de er oppe og veje 30 tons FS, Tak skal du have SM, så der får vi en speciale kran ind til at krane dem ned FS, vi tager næste spørgsmål har i oplevet problemer med at have en byggeplads som nabo SM, ja det oplever man, problemer det syntes jeg ikke, jeg har ikke haft så meget med dialogen med musikkenshus som nabo, vi ved at de fylder noget af vores plads lige nu, og lige nu er de sådan set inde på matriklen for ungdomsboligerne, tilkørslen til parkeringshuset, så indenfor, det er jo svært at sige, måneder så begynder vi at sku gøre et eller andet, og det vi, nu har vi slået sudehandel af med dem, sådan de bruger, de har noget parkering her over, og vi har sådanset er område over på hjørnet af øster havn, når man kommer ned ude fra det store kryds, så har vi et stort hjørne her og fra på mandag bliver det så, integreret delt parkering til den her byggeplads og musikkens hus, for ligesom at komme det her lidt til lives SM, men ellers, hva har vi haft, i sidste uge havde vi, der kom nogen klager over fra, jeg kan ikke huske om det var nordkraft eller en nabo til nordkraft omkring rysteler, og der vidste de ikke rigtig helt hvor de kom fra, om det kunne være ude fra østre havn, der står vi og knuser beton ude og vælter bygninger, og musikkens hus larmer jo ikke rigtig mere på den måde, og vi rammede pæle, og vi knuste beton, og rammede pæle nede i kælderen, der måler vi jo på bygninger omkring rystelser, og der fik vi sådan set en anonym klage direkte ud til os, som viste sig ikke at være her fra men over fra østre havn hvor Kingo bryder ned, det er nogen af de udfordringer man kan have, det er nogen af de udfordringer man kan have, men vi ikke sådan i nabokrig med dem, det gør vi ikke FS, nej, men det er jo også en balance at løbe i mellem når i nu skal bruge pladsen SM, lige præcis, og nu hørte jeg lige her i weekenden at musikkens hus de, varsler åbning, var det først 2014, det tror jeg det var, så det kommer til at være en byggeplads der over lidt i nu jo, JL, de ryster, er det jer der har hyret nogen til at sætte måleapparater på husene, eller er det Cowi? SM, altså det skal man, lige så snart vi begynder ramme, så måler vi her på, og det sådan set, det ligger egentlig ind under pælefunderingsentreprisen, at vi måler på nogen, og så er det Cowi selv som rådgiver det vælger hvilke bygninger vi skal måle på, og der tager man nogen forbehold ud fra hvad er det omkringliggende, der er jo nok større sandsynlighed kunne spore, hvis det var eventuelle sætningsskader, at man kunne spore det på en gammel care af etageboliger her, end på det nye elementbyggeri de har her ude på hjørner, så der vurdere rådgiveren hvor vi skal måle henne, men det er os der får, det er faktisk Kristoffer der får sms en, fra de der måle rapporter, hvis der er nogen der overskrider, så er der sådan en sms service der sender en ud, og så kan de se om det er på vores, hvis der er mens vi rammer JL, men der er jer der hyrer dem, eller er det rådgiveren der hyrer dem Side 52 af 93

148 Appendiks SM, det er os der har gjort det, og det ligger jo ind under, der ligger jo, der ligger jo sådan en all risk forsikring, som den her situation, den har bygherre tegnet, i den her situation, så selv om vi er ind under den og dækker eventuel selvrisiko, hvis der er os der er skades volder, på en eller anden sætning skade, så er det bygherrens all risk forsikring der dækker det, så kan de så efterfølgende lave regast mod os, dækning af en eventuel selvrisiko, men det er igennem bygherren at det der foregår, forsikringsmæssigt FS, nu sagde du selv i havde haft problemer med, det her gravearbejde og der nogen uvisse ting, eller nogen ting som i ikke havde observeret, eller støde i der, FS, har i lavet tiltag for at indhente den nuværende forsinkelse ved gravearbejdet SM, ja vi har mandet op, og vi har også arbejdet over, og vi har haft nogen folk inde og grave her i weekenden, for at lokalisere en eventuel nu af de tanke, vi havde en formodning om at der måske lå en tank, gastank lige her, og for at det netop ikke skulle genere logostikken på pladsen, så var han inde og grave det her lørdag, for lige at krat ned og se om det skulle være et eller andet, og så dække pænt til igen, og hvad kan man sige, det er de ting vi gør lige nu fordi, det er svært nu at spore forsinkeler så lang fremme, i en tidsplan til at man eksempel underetter en bygherre om at vi har en forsinkelse op nogen uger, så arbejder vi hellere det hurtigere, i forbindelse med en elementmontage så henter vi tid der i stedet for, det er meget, meget tidligt, hvad kan sige, gå ind og varsle tidsfristforlængelse i frohold til kontrakten, så det er noget vi behandler internt her på pladsen, FS, det er jo også bare, i er jo selv bygherre på p kælderen, som så i sidste ende kan påvirke et andet, når det hele er pakket oven i hinanden, SM, vi sidder også her i morges kl 9 når vi har byggemøde, sådan et generelt byggemøde for hele pladsen, så sidder vi otte mand her, hvor to er på ungdomsboligerne, to er på parkeringskælderen og en enkelt er på universitet og så sidder der en pælerammer, og nogle formænd, vi kommer stort set alle samme fra samme firma, men vi repræsentere tre forskellige byggesager, og det ænder jo sådan set ikke på at bølgerne godt kan gå højt, selv om vi sidder alle sammen med det samme navn på ryggen sådanset, fordi vi jo hver især skal have det her til at fungere, men man bliver også nød til at ku, behandle en anden A.Enggaard anlægsmand som en hvilken som helst anden underentreprenør, og kræve, hvad kan man sige, de ting man har aftalt i en kontrakt, så bare fordi vi er kolegaer her så skal vi jo have tingene til at fungere alligevel, og det kan sagtens, sagtens give gode diskussioner FS, men altså i manner op, men det kan man jo ikke gøre til uendeligt, du kan jo ikke have 16 gravemaskiner mere til at holde nede i huldet SM, nej det er klart, den nuværende forsinkelse, det er heller ikke, så galt er det heller ikke, med den der forsinkelse vi har, sådan meget internt, parkeringskælderen den skal jo afleveres engang, og der er jo en vaserende dialog lige nu, med kommunen lige nu om med hvornår vi skal aflevere den her parkeringskælder, og der var en dato der første gang hed 1 februar, men det var meget løsligt meddelt ud til Aalborg kommune, og jeg ved at det sådan nogenlunde afleveringsdato, ligger omkring 1 maj, 1 juni lige nu. Den dato der hed 1 februar var måske slynget ud, på et meget tidligt projektstadie hvor man slet ikke vidste, helt hvordan parkeringskælderen skulle se ud i nu, og den er også vokset i antal pladser, og i ejerskab, og den er også vokset i form af at vi har mødt alle de her ting på vejen, så hvad kan man sige, den ændring der har været i afleveringsdatoen, har aldrig været så officiel, hvad kan man sige, den har haft tilbage slag over for os. Det har stadig også været behandlet internt. Side 53 af 93

149 Appendiks FS, hvordan ajourføres formændene i forhold til tidsplanener, og forsinkelser og har den enkelte formand, sin egen fagspecifikke tidsplan SM, det er meget forskel, der er stor forskel på, hvem formanden er på, de forskellige projekter, lige nu arbejder jeg sammen med en meget gravet formand, som planlægger meget, han planlægger også tre uger frem i tiden, og så er det vigtigt at sådan en som mig og ham Peter inde ved siden af, vi sidder os ned hver mandag morgen, og så gennemgår vi den tidsplan jeg nu har lavet for elementmontagen, jeg ved at vi får elementer til kælderen i uge 44, og så skal vi forsøge at få lavet akkoderingen, så vi kan sætte vores folk i gang med at lave bundplade, kælder og fundament, allerede fra næste uge af, og vi ligger os lige pludseligt fast på en masse datoer, med afkalke elementer, og selve afkalde elementer den står han for, mens jeg står for at låse tidsplanen, som vi sender ned til element fabrikken, så det gør jo at Peter og jeg jo har et meget tæt samarbejde, med hensyn til datoer. Hvorimod der også er nogen formænd der også passer sig selv meget, og der er også nogen formænd der gerne vil have man kommer ind med dem, og så siger man, det her er tidsplanen for de næste 14 dage, og nu skal du huske sådan, og sådan, og afkalde elementer der, eller det gør jeg sådan set for dig, og så ruller, de ind på pladsen 7.30 og så skal vi være klar der. Det er der stor forskel på SM, nu har vi kun to beton formænd, på pladsen lige nu, hvor den ene er meget nu og den anden er meget gravet, og der er stor forskel på hvordan, de passer deres arbejde. Hver mandag morgen kl 9 der har vi så et internt byggemøde, hvor vi planlægger en uge frem, FS, så kan i taget meget af det på det møde der? SM, ja, ja det gør vi, og vi er jo heller ikke mere end 5 meter væk fra hinanden så vi snakker jo sammen en gange i løbet af en dag alligevel, så planlægningen, den er meget Lean eller hvad det så fint hedder, det er sådan meget inden for sådan nogen små 14 dags principper vi kører det, LS, men det er en meget åben tidsplan, altså alle, SM, ja det er det, i hvert fald lige nu, og det er også, jeg har en dato for hvornår jeg gerne vil, være færdig med mit råhus, fordi jeg gerne vil have lukket huset så vi kan få varme på, og monteret vinduer, så vi kan få udtørringen i gang, så ved jeg en dato for hvornår jeg gerne vil, alle mine under entreprenører ind, og begynde på det tidspunkt som jeg så har lavet til at indrette lejlighederne med. Og hvad der sker fra vi går i gang med råhuset og ind til under entreprenørerne skal i gang, det sådanset kun os selv, så hvis Peter og jeg vi kan finde ud af at få det hus op og stå, til tiden så er det jo fint nok, så er sådan set lidt ligeglad med om min plan den skred 14 dage der, så henter vi 14 dage senere, så det tager vi meget løbende SM, de eneste vi sådan set er ansvarlige overfor på det punkt det er sådanset element fabrikken, EM, så kan man sige den, buffer der langt ind til forsinkelser, som i måske har hugget lidt af, bliver den regning, hvis man kan sige det sådan, sendt videre til formændene, altså er det opmærksomme på, de ved godt der er fundet forurenet jord og det måske har forsinket processen, men hvad skal man sige, bliver de presset lidt på at skulle nå tingene, lidt hurtigere SM, ja det gør det helt bestemt, de gør de EM, altså de får at vide det skal gå stærkere, Side 54 af 93

150 Appendiks SM, ja det gør de, og det er ikke så hierarkisk, sådan vi går hen og banker i bordret og siger nu skal det går hurtigere, de er altid med i processen også selv, de kender også selv problemstillingerne, Peter der er formand på beton både på kælderen og på boligerne, han har også en del at kontakten til Niras, som foretager jordprøverne selv, så han er egentlig også meget med i den planlægning, han er egentlig meget med i den planlægning, SM, så man kan sige den skillefalde hvor vi måske kæmper håres, det er ikke så meget mellem ingeniør og formænd, det er måske mellem formænd og folkene, som lige pludselig bliver presset hårdere, og hvis de skal arbejde hårdere midt i en akkord, jammen så mener de jo at vi skal have lov til at bøde for det, i deres udtrækstimer, og jeg tor der foregår større krige mellem formændene og folkene, end der gør mellem formændene og ingeniørerne, det er helt sikkert FS, hvor meget er alle formænd informeret om, det her er altså forsinkelse og det skal altså hentes på et eller andet, eller er det nogen ting hvor man tænker, det kommer ikke mere ind internt her i skuret, de har ikke behov for at vide, at vi har altså en buffer regnet ind, til et eller andet, altså ligesom man kunne gøre fra formanden og ned, SM, ja præcis, jeg havde lidt af det på min gamle projekt på Sures plads, da jeg lavede min element montage, da sagde jeg til, til Peter der inde, nu skal vi fandme være færdige, fordi 1 april, der kommer der altså et ryg ind med de sidste under entreprenører, og der havde jeg lagt en buffer ind selv på 14 dage, og den fortale jeg ikke Peter noget om, sådan set, og det var sådan set kun af erfaring, fra sidste etape, hvor han pressede det lige til det sidste, hvor vi sådan set først fik sat det sidste element og fik sammenstøbt, og fjernet støtter, til de skulle ind, en uge efter så vi havde en uge, til at udtørre huset på, og det syntes jeg ikke det var nok, så det gik jeg ind og vurderede at, at jeg tog en buffer i hvert fald for min egen skyld, i forhold til det, jeg havde aftalt med mine under entreprenører, så det er lidt en balance gang, det er det, FS, nu så vi Kristoffers fine tidsplanlægning han skriver i, og han snakkede om at der var regnet en måneds buffer ind her, og det var lidt ekstra og noget, er der en særlig kutyme for indregning af sådan nogen projektbuffer hos A. Enggaard, SM, nej det er der ikke, det styrer vi meget selv, jeg kan godt lide at være færdig i god tid, den buffer jeg har lagt ind i forhold til aflevering af huset, den er stor, den er rigtig stor, men det er fordi, men det er fordi, mangel udbedring og fejl mangler og gennemgang og indkøring af ventilation den holder jeg holder jeg meget hårdere op, i forhold til under entreprenørerne end i forhold til vores egenproduktion, og det er også af bitre erfaringer, men det er hvad man lærer, af de ældre projektledere, nu Kristoffer han har været min menter de sidste par år og mange af de ting, som han har haft dem jeg har jeg også forsøgt at drage lidt videre, og ja altså underentreprenørerne kender godt en officiell afleveringsdato, det vil sige de kender ved godt, det ved godt hvornår de skal være færdige, men den afleveringsdato, handle ind i kontrakten og planlægger tiden efter den kan sagtens ligge to måneder før, JL, men det er i forhold til udbudstidsplanen SM, ja, det er i forhold til udbudstidsplanen, de kender jo selvfølgelig, hvis de skal give en pris til licitation, så får de en rammetidsplan der viser et eller andet og efter det, der laver jeg en arbejdstidsplan, til det arbejde der skal forligge der og der er du jo selv ligeså meget interesseret i at have en buffer, til eventuelle forsinkelser, eller fejl og mangler, eller indkøring af ventilation, eller vinteren hvis den lige pludselig, er over os, der kan være masser af ting der gør at vi får brug for den tid til slut, det alle jo mere eller mindre interesseret i at den kommer med, JL, i at presse den lidt sammen Side 55 af 93

151 Appendiks KD, er det dårlig planlægning at have så stor buffer SM, nej det syntes jeg ikke, en ting er at man kalder det en buffer, en anden ting er at man rent faktisk døber til et eller andet som ikke rigtig har noget med bygningsarbejdet at gøre, vinteren er jo svær at spå om, jeg lagde også lidt ekstra tid ind, altså montage sidste vinter men vi fik slet ikke brug for det, der var slet ingen vinter sidste år, men hvis man så ser tre fire år tilbage, de vintre vi havde der, 11, 10 det var jo et helvede, vi stod jo stille over på, vi var i gang med at grave fundamenter og lave kælder og sikringsrum og støbe en masse insitu beton, og det var bare et helvede, over på eternitgrunden den gang, og så tænkte jeg fandme nej, nu skulle jeg altså bare have godt tid, lave det næste her, så fik vi ingen vinter overhovedet, mere eller mindre, sidste år, så det er svært også at planlægge efter, KD, så det er i virkeligheden måske ikke så meget, det at man kalder det buffer, det er mere et spørgsmål om at man regulere de tider, som er ideal tider og så pr erfaring ligge noget ind over i dem, så det er jo ubevist en smart måde at planlægge det på. Det er jo i hvert fald ordlyden man kan give det, man kan jo også bare kalde den en buffer så lyder det som om, man ikke har styr på en skid, og så er vi bare nød til at ligge noget til, men i virkeligheden kunne det også ses på den anden måde, at det ubevist er et redskab man brugte SM, det syntes jeg netop, for som du siger, en buffer det lyder meget hovsa, hvis men nu for eksempel kalder det fejl og mangel udbedring, så har det lige pludselig en rigtigt rigtig fin ordklang, så lyder det jo lige pludselig rigtig fornuftigt, KD, så er man jo i god tid jo SM, ja netop, og det gjorde også, over på Sauers plads, havde jeg Vangården, boligforeningen som bygherre, og de havde samme tidspunkt et byggeri omme på den anden side af vejen, også ungdomsboliger, da dagen kom til aflevering, fordi vi havde regnet den tid ind, da havde vi udluset så mange af vores mangler, så vi egentlig sat med en mangelliste der, arr den var længeder end, det her og der var nogle generelle punkter, og så havde vi haft nogle vandskader lige inden, som var rigtig uheldige, sådan lige inden, med nogle utætte rør, og så videre som vi gik og kæmpede med, men alt var så overskueligt at ligge frem til bygherren, og sige vores mangeludbedring starter ikke nu, den starter, altså vores bygherre mangelgennemgang den lavede vi allerede en måned før aflevering, med bygherre, hvorimod på det andet byggeri, der skulle de rent faktisk først til at starte det der, hvor de så havde deres tidsfrister i forhold til kontrakten, og i henhold til AB92, så havde de, et eller andet x antal måneder til at udbedre de mangler, og i steder for de først startede på det der, så kunne jeg næsten aflevere, et mangelfrit hus sådanset, og det var på grund af buffer, eller hvad man så kalder den, den ekstra tid man ligger ind FS, nu to af projekterne er i totalentreprise, sådan som vi har forstået det, og så har i hovedentreprise på Himmerland, hvordan er procedurerne, hvor lang tid skal projekteringen være foran, også et spørgsmål om udførelse, hvor lang buffer har i der, og kommer i nogen gange foran med udførslen, det er jo hele guleroden ved totalentrepriser SM, det kan man sige, på ungdomsboligerne har, det hus her det har jo været ude i udbud før, det var jo ude i udbud for, var det 1 ½ siden i fagentreprise, og det resultat de så fik hjem, sprængte det der ramme budget så meget, at det blev nød til at gøre et eller andet, og der mente de, der var huset sådan set tegnet færdigt, så vendte de siden om, og så tegnede de huset, ikke igen, men de forsøgte at bespare nogen steder, lave nogen store besparelses runder, og Cowi som total rådgiver, på projektet gik så ind og sagde, hvor kan vi finde nogen penge hende, vi kan finde nogen penge, vi kan prøve at spare på gulv belægningen, vi kan prøve at spare på inventar, eller nogen andre steder, i steder for at kikke helt grundlæggende for huset i sig selv, og da det så kom ud anden gang der kom det ud i hove entreprise Side 56 af 93

152 Appendiks og fagentreprise og der vandt vi så hovedentreprisen, og Kristoffer og en af mine andre kollegaer, regnede den, dengang, og de vandt så hovedentreprisen, og lavede en masse forbehold i kontrakten, med at det her hus, det skulle altså, rent modulært, rent konstruktionsmæssigt ses på en helt anden måde, den periode der gik der, gjorde egentlig at projekteringen, selv om det var en hovedentreprise, kom egentlig næsten over og blev en totalentreprise, fordi Kristoffer sad næsten som projekteringsleder på det her og havde, brugte hele foråret på at tegne det her hus om, i samarbejde med Cowi, så selv om det her er en hovedentreprise så sidder vi stadigvæk lige nu og meget kikker på element detaljer, kikker meget på grundlæggende, konstruktionsprincipper selv om vi er så langt fremme, så er det lige før, selv om det er en hoved entreprise, så er vi næsten lidt bag ud med projekteringen, og hvem skælder man ud for det, man kan jo godt skælde Cowi ud, de har jo tegnet huset, som de jo selv mener, de mener de tegner huset for tredje gang nu SM, og det er de jo rigtigt træt af, og vi er træt af de ikke bare kan blive med at lave deres el projekt, så vi kan få støbt rigtige indstøbningsdele ind i de rigtige elementer, og få førerens vejene styr på dem, så hvad kan man sige, i hoved entreprisens navn, så er vi jo bag efter der, de andre to projekter, det er en løbende planlægning der foregår lige nu, Claus min kollega som sidder sammen med campus, sidder jo til workshop lige nu, som det så fint hedder, og han er meget entreprenant, så det kan han jo slet ikke holde til, han sidder jo med de bløde streger, og repræsentanter fra arkitektur og design, der mener det er sådan her og sådan her og bløde værdier, selv om han egentlig skal til at ramme pæle om 14 dage også, så der kan man sige i totalentreprisens navn, der går det lige præcis som det plejer, og da jeg var praktikant, jeg kan huske det på Friss, der var egentlig i gang med at stable nogen elementer op, hvor vi ikke engang viste hvad der skulle være inde i de rum, hvor vi montere elementer til, og det var også igen totalentreprisens, løbende planlægning, det var bare forholdende, det var bare sådan det var, og der var vi jo også selv bygherre, så det styrrede vi jo også lidt selv, men det giver, det kan godt give grå hår, sådan hvordan får man nu lige de samlinger tætte, når arkitekten, ikke engang ved hvordan det skal se ud i nu, så JL, men er det sådan en partnerings workshop det har gang i nu, det lyder som om SM, nej det er mere en bruger, brugerbaseret, det er jo Aalborg universitet, så vidt jeg ved så skal der fire institutter, der over og de har jo forskellige holdninger til hvad de vil gøre for deres studerende, og for at sikre den der, integrere, de brugerne, tidligt i processen, hele snakken omkring partnerskabet, den er væk, den er taget den snak, så nu er det kun i forhold til brugeren SM, og det igen, hvis det er et projekt hvor vi selv har driften 25 år bag efter, så har vi også en stor interesse, hvis det er et projekt, hvor vi selv har driften i 25 år bagefter, så har vi jo også en stor interesse i at få taget hånd om de problemer, inden, så hvad kan man sige, så vi også har rent bord når vi nu går i gang med at drift sådan et hus, hvor der skal bo så mange mennesker LS, hvem er det der står for driften, er det Søren Enggaard eller er det jer? SM, det er os, Søren Enggaard har ikke noget med huset her nede at gøre LS, det var bare den fremtidige drift om det også jer der står der SM, det er det, som udgangspunkt, hvad der så sker med inden vi får det bygget, det er en anden snak, men hvad kan man sige, strukturen er at vi også drifter det, LS, de lejer sig bare ind Side 57 af 93

153 Appendiks SM, ja LS, hvad med i forhold til Himmerland boligselskab, hvad for en dialog har i haft med dem, har de mest dialog med de projekterende SM, ja altså, Himmerland som boligforening, læner sig jo, meget tilbage og støtter sig op at Cowi som er deres totalrådgiver, og dem kender de og dem stoler de på, at de vælger nogen løsninger, som er fornuftige for dem, men vi har projekteringsmøde på torsdag, og havde for 14 dage siden, og lige nu er det vigtigt at vi har en masse projekteringsmøder, og bygherremøder, hvor de også er repræsenteret, fordi der bliver truffet så mange valg lige nu, baseret på den beskrivelse som bygherre, aldrig, nogen gange aldrig læser igennem, de kan godt, sidste gang så kom bygherren over, så sagde han jammen vi skal også lige have snakket omkring de lejligheder der er her ude, fordi her er de indrettes sådan her, der er en skillevæg der, hvis vi nu engang om 20 år ikke, leje de her ungdomsboliger ud, lige nu er der jo en kæmpe efterspørgsel på ungdomsboliger, men hvis vi nu om 20 år gerne vil lave ejerlejligheder her ud, kan vi så bare skærer hul i de gips vægge der står her? SM, hvor vi så kikker, det er jo en 300mm tung hårdt korrigeret, armeret, beton væg der står der, og det er det, den der forventningsafstemning, om hvad det egentlig er man har købet, den kan nogen gange godt bærer præg af at bygherren, nogen gange stoler for meget på sin, rådgivere, de havde en formodning om at de frit ville kunne ændre indretningen af de lejligheder der ude, fordi han kunne huske, engang at de engang havde snakket om at det var en gipsvæg der var der. Så, man kan sige bygherren er nogen gange lidt for hurtig til at stole, på deres total rådgiver, hvis det ligesom er konstellationen ligesom det er her, LS, og det var studiestart, 2014 det skulle være færdig SM, den her den skal vi aflevere næste, 1 november 13 og studiestart 14, FS, jeg tror vi har svaret lidt på 10 eren, SM, AAU i forhold til kommunen, det er på plads FS, ja det var noget med at den skulle, var det noget med at i skulle have p kælderen klar til indvielsen af Musikkens hus, for at de kunne blive brugt de p pladsen SM, lige præcis, vi har jo i den, i byggesags beskrivelsen her nede har vi jo, lovet at aflevere 200 pladser, til offentlig parkering til musikkens hus FS, det var det i fik tilskud til? SM, ja lige præcis, og der bliver så 271 der nede, så det vi ligesom har lagt hoved på blogger over for er at, vi er klar til når at musikkens hus engang skal åbne, hvornår det så end er. Og lige nu ligger det omkring 1 maj 1 juni næste år, FS, hvordan er forhandlingen gået mellem jer og Himmerland boligforening, har projektet været i udbud, det har du måske også svaret på lidt, SM, det har været i udbud to gange, nu Side 58 af 93

154 Appendiks FS, ja det var det du sagde, det var den der underlige en med både en fag og en hovedentreprise, det blev vurderet ligeligt, SM, ja lige præcis, og den gang det blev udbudt, som fagentreprise så havde de, af uransagelige årsager, lavet den sammenstilling, at enten så tog de den billigste hovedentreprise, eller så tog de alle fagentrepriserne lagt sammen og så et tillæg på 2 millioner til styrring af en byggesag til 270 millioner FS, det var ikke meget 43.27, SM, det var ikke møj, men alligevel, på trods af det blev hovedentreprisen billigst, det tror egentlig også det havde det bedst med da det kom til stykket, Cowi FS, det havde været et gedemarked, SM, ja, det havde det helt sikkert, nu har jeg ikke selv prøvet at bygge i fagentrepriser, men jeg har hørt masser af dårlige ting om det, FS, he he, fra Enggaard? SM, heldigvis ikke, men nogen af det samarbejdes partnere jeg havde som samarbejdspartnere som total installatører, over på tidligere projekt, de var i gang med at bygge ude på Ramplaen, hedder de vist, der er nogen ungdomsboliger ude omkring, universitetet et sted som er i fagentreprise, og det bare, Niels Bohrs vej, kan det passe det hedder Niels Bohrs vej? SM, det har været et rent gedemarked, KD, ja jeg tror det er 140 ungdomsboliger der ude, SM, kan det passe, ja det var der omkring, de var ikke specielt stolte af entrepriseformen i hvert fald, JL, men det er jo ikke entydig at fagentreprise kører dårligt, der er jo også nogen der godt kan styrer det, SM, ja ja det er klart men det handler jo meget om, hvem der så sidder på den post, JO, men det er i måske ikke gearet til, kan man tillade at sige det sådan, til at kører de der fagentrepriser SM, nej, det er vi ikke, vi byder også engang i mellem på råhus entrepriser, i fagentreprise og vores anlægsafdeling laver meget, mere arbejde i fagentreprise end vi gør, af en eller anden underlig årsag så tror jeg, jeg tror vi har det bedst med, sidde i den styrende del af det LS, for lige at gå tilbage til udbuddet, campusbygningen har også været i udbud, har den ikke? SM, jo det har det, men situationen omkring grundkøber og projektet i sin helhed det var et partnerskab mellem A. Enggaard A/S og KBC der købte grunden, og så vidt jeg kan huske været placeret forskellige steder i byen, netop det hus, og det endte lige der, endte så med at det var i et udbud som vi også var med i. Side 59 af 93

155 Appendiks LS, nu læste jeg, at på parkeringspladen var I de eneste der bød på det. Hvordan så det ud ved ungdomsboligerne og ved campusbygningen? Det er lidt pudsigt, at i lige har fået alle tre, kan man sige SM, altså den her den vandt vi i skab hovedentrepriseform mod Dansk bolig byg og HP og MT Højgård var med, og jeg kan ikke huske hvem den sidste var vi var oppe imod, den her, var også ude i udbud og der var vi de eneste der bød på den, LS, ja det har jeg også læst SM, ja der var vi de eneste der bød på den, den her over, er et levn fra et grundkøb, det har nok været en delvis egen udvikling der har været mulig at placere huset der, så det er tre meget forskellige byggesager, hvordan tingene er skuret sammen FS, vi tænkte også i forhold til campus, i frohold til EU udbud, den ryger jo langt over klassen hvor man skal have det i EU udbud, og hvordan man at, hvordan i har fået alle dem her når der er så meget offentligt, hvordan man lige kan komme omkring at Enggaard lige kan få det hele, SM, vi sidder lige nu, vi har lige vundet en sag over ved, godsbanen hvor vi var i EU udbud, der sidder to af mine kollegaer, som i øvrig, jeg tror det er første gang vi skal bygge noget i EU udbud, så de sidder der over og kæmper med alle de regler der er deromkring LS, men de her må også have været i EU udbud? SM, hvad for nogen? LS, de projekter her ude, flere af dem, campusbygningen og ungdomsboligerne SM, ungdomsboligerne var ikke i EU udbud FS, hvordan kommer man omkring det, når man bygger for 100 og flere? SM, jammen hvad er betingelserne for det, det er lige før i skabere i det, er det over 40 millioner JL, der er en tærskelværdi omkring 40 og rådgiverydelser for 1,5 million SM, det er egentlig et godt spørgsmål, jeg ved det ikke selv, det kan jo også være det er et levn. Projektet er så gammelt, FS, så skal det være meget gammelt, FS, meget med det der om i selv var bygherre på campus, og ind til i var færdige og så overdragede i den SM, som udgangspunkt, så skal vi selv drive den i de der 25 år FS, men er det så ikke også Jer der ejer den, og så lejer I den ud? Side 60 af 93

156 Appendiks SM, jo men det er fordi lige nu der pågår der en dialog med en pensionskasse om et muligt salg, og hvad man kan sige hvis vi sælger den så er vi ude af det hele, hvis vi beholder den så drifter vi den, FS, jammen hvis I ejer den, så bestemmer i jo selv hvordan og hvorledes, så er det jo bare egenudvikling, Så løber vi mere ind i spørgsmål 12, det er mere i forhold til, når I er bygherre og I er totalentreprenør på den, men det er universitet og deres brugere der skal bruge den, hvordan dælen sikrer I, at de får, hvad de vil have, hvis de ændrer hele tiden, som du siger, samtidig med at I har et kontraktgrundlag i hånden, det er da en svær balance at gå der SM, jammen det er også derfor de sidder i de der workshops lige nu, Claus prøver jo med næb og klør, at holde hvad kan man sige, holde sig til projektet og hvad der er tegnet, og hvad der er lovet og hvad der i øvrig er aftalt på højere plan, det er heller ikke altid, nogen gange har Claus en liste med nogen punkter, så går han hjem på kontoret og så siger han, jammen de vil altså have det her, hvad gør vi, og så kan det nogen gange blive løst med en enkelt telefon samtale, på et højre plan, der gør at så flasker det sig alligevel, FS, jeg tænker også budgetmæssigt, der er jo regnet på nogen ting, og nogle materialer og hvis de lige pludselig SM, de får jo heller ikke bare hvad de peger på FS, nej, men der er jo mange brugere og andre der skal stemmes med det der SM, men det fungerer i hvert fald, det kan være, i skulle næsten overveje at tage en snak med Claus nu her om tre måneder, når han er ved at være færdig med alle hans workshop, så skal han forklare Jer, hvordan det der er gået, det var lige før, det var et møde jeg skulle arrangere for Jer, så i lige kan prøve at snakke med ham på et tidspunkt, JL, tre måneder? SM, det er der de er sat til, der er det sat til at de har styr på de sidste indretninger af rummene, og det går lige fra hvor mange cykelpladser de vil have i kælderen, parkeringskælderen, til hvilken farve ammaraturet skal have på kundetoilettet ude bag ved, altså jo flere ting man begynder at inddrage i sådan nogen workshops, jo flere studiekredse bliver der også bare om det, så nogen gange skal man passe på med hvad man spørger om også, JL, hvor meget tid burger han på sådan en workshop om ugen? SM, det er vist kun en gang om ugen lige nu, men der er jo arkitekter der flyver ind fra København for at deltage i det. Henning Larsen er jo arkitekt på både boligerne og campus, de flyver jo ind for at deltage i de der snakke JO, foregår det ude i Svenstrup? 50.49, Nej, jeg tror faktisk det foregik over på Friss sidste gang, der har Aalborg universitet også nogle lokaler over FS, det har vi også været inde over, hvordan har forløbet med Aalborg kommune været, du sagde det var en egen udvikling af campus området SM, du tænker på det omkring liggende. Side 61 af 93

157 Appendiks FS, ja nu skal kommunen i nærheden af universitet, og nok også nærmere p kælderen, er det noget, er det dem der har lagt op til det først SM, Aalborg kommune har hyret CF. Møller og Cowi, til at være total rådgiver, eller hvad man sige, styrer, hele den her grund, som går her hele vejen rundt, og de sidder lige nu, og finder ud af hvordan skal den her grund se ud, og hvordan skal det spille sammen, og hvordan fungere alt logostikken, fordi, hvis der nu lige pludselig lastbiler her ind omkring, så er det noget med de trafikale forhold, så er det noget med at skrallebilen, han skal egentlig, ind igennem universitet bygningen, og der manglede lige en port, og for at kunne komme her ind og lave, hvad skal man sige, sådan nogen rent driftsmæssige foranstaltninger, hvordan skal terrænet i øvrigt se ud, vi har jo sokkelgrunde hele vejen rundt, så vi gør jo sådan set ingen ting, vi bygger jo bare vores hus og så er vi væk igen, det er ene og alene Aalborg kommune der har hyret CF. Møller og Cowi til at styre, alt der er uden for vores grund SM, og parkeringskælderen i sig selv er jo ikke en del af anlægget oven på, så den lever lidt sit eget liv FS, men den har i frohold til Musikkens hus, der er det Aalborg kommune der har kørt den ind over, der har været en dialog om nogen p pladser, og det kunne så evt. være her på grunden SM, ja præcis, og så fandt de lige pludselig på om den ikke kunne, der har også været snak om, om den ikke kunne ligger her over ved sømandshjemmet, har det engang udbudt et projekt på, det blev droppet igen og, så fik de ideen omkring at det skulle være en underjordisk, parkeringskælder lige ved siden af, og alt det, politiske spil der ligger forinden her, det aner jeg slet ikke noget om FS, og driften af den, det er så efterfølgende, var det jer selv der skulle stå for den SM, ja det er det, ansvarsmæssigt er det os selv, om vi vælger Q park, som bliver dem der kommer til at drive det, og kommer til at have en forretning ud af at have en parkeringskælder, spørgsmålet er så om de så skal står for driften, eller om vi egentlig bare lejer pladserne ud til dem, og så driver vi det selv, det er endnu ikke bestemt Vi har nogen organisationer, vi prøver at køre lidt med, vi skal lige høre, om det er helt forkert, vi har p pladserne, ungdomsboligerne og Campus, hvor I jo er hovedentreprise her JL, altså de juridiske linjer, SM, ja Cowi de skal egentlig have, tand længere op her, de sidder helt her oppe, og så går der en pind ud til en arkitekt, og så går det en pind ud til en hovedentreprenør, og så kommer alt det her nede, så Cowi de er totalrådgiver, ja, eller så er det rigtigt nok. P huset de er vi bygherre, der er vi total entreprenør, og det er Niras, den er også god nok, og den her, bygherre, totalentreprenør, ja den er også god nok, LS, hvad med jeres underentrepriser bliver de udbudt, eller hvordan foregår det? SM, ja sådan lidt i underhånds, det gør de FS, det er rent underhåndsbud i kører SM, ja, ja det er det i hvert fald på boligerne ved mig, det er det,. Side 62 af 93

158 Appendiks EM, vi har fået en lille tillægsopgave, i et af fagene men som egentlig også skal være en del af vores projekt, omkring kvalitetssikringen, hvor vi som udgangspunkt skal gå ind og se på hvilke, parter der er involveret i projektet her nede, og hvordan kvalitetssikringen går i mellem dem, og hvor det er det foregår, og der har vi også tegnet et diagram, den er måske lidt mere forvirrende og giver ikke så meget mening, EM, altså det er det parter der sådan er involveret, vi tænker, og så hvordan de så er involveret i forhold til hinanden, og skal vi tegne nogen cirkler rundt omkring, hvad foregår der her og hvad har vi af kvalitetssikring her, vi talte lidt med Kristoffer omkring det på det indledende møde, hvor det vi nåde længst med det var at han sagde det, vi udfører den kvalitetssikring som er et absolut minimum SM, det gør vi i hvert fald her i A. Enggaard A/S, ej det er meget forskelligt, nu er jeg ligeså ung som jer, vi har fået nogle værktøjer som gør at man kan lave lidt mere, og de gamle kvalitetssikringsblanketter som de gamle ingeniører her i firmaet de udfylder og levere, da laver jeg måske et lidt andet system som er lidt mere moderne, men stadigvæk omfanget er stadig ikke mere en lige præcis det vi kan få godkendt EM, den opsamling erfaringer der nu er, eks. af kvalitetssikringen, så har vi tegnet en pil tilbage, Asgar men egentlig også tilbage til bygherrerådgivning og økonomi, bliver der samlet op på, så siger du vinterbuffer, eller rullende planlægning, men er der andre der får gode af noget af det, altså ud over din mentor SM, altså vores struktur, jeg ved ikke hvor meget i har snakket med Kristoffer om vores organisation sådan meget generelt, altså den er meget flad, altså det er en meget flad organisation vi har, vi har jo, i kender den jo sikkert, i har sikkert set den før, men vi har jo, mester der sidder her oppe og så har vi nogen økonomi ansvarlige og nogen udviklings ansvarlige osv. Og så vi den her og så har vi den her, så ser den principielt bare sådan her ud, så sider jeg her, Kristoffer sidder her, Claus her osv. Osv. Osv. Derhen af, sådan ser det sådanset ud, at der så inde i den her, nok, det ser sådan her ud, jeg sidder måske her nede, det er ikke en officiel, det er bare sådan vi kører vores sager, vi ved han kan det og han kan det, og de fungere godt sammen, så bliver de et team, og hvis sagerne ellers er der efter, så bemander vi også ud af det, sådan at de folk der kender hinanden, og der os tre, Claus, Kristoffer og jeg vi var på Friss sammen, og det er måske mere eller mindre tilfældigt at vi er end her nede os tre igen, i hvert fald i med hensyn til Claus, Kristoffer og mig vi er sammen igen, jeg kunne egentlig også godt have fået mit eget projekt, men der var ikke lige et der passede med jeg lige skulle tage det helt fra starten af, jammen så passede det fint med at vi kunne bygge parkeringshus og ungdomsboliger, sammen, og den erfaring, for lige at vende tilbage til spørgsmålet, den erfaring vi får os her nede, den nyder vi selvfølgelig godt af, jeg lærer en masse af de to gamle hoveder, som jeg går sammen med, og de lærer også nogen ting af de ting som jeg har med, og foreslår, hvad kan man gøre her og hvad kan man ændre her SM, men vi har ikke, som den der viser, ret meget af den der tilbagereferering tilbage til vores hus der hjemme, og det kan både være fordi Asgar ikke rigtig beder om det, og han stoler nok på at vi os, i vores flade organisation er tæt nok, til kunne ringe til os ham der sidder her og ham der sidder her, hvis der er et eller andet vi mener, og så forsøger vi, engang imellem at sende erfaringstal ud, eks. på indkøb af beton eller elementer. Det er vi rigtig gode til. De ting der virkelig betyder noget, dem er vi gode til at få spredt ud, og få snakket om. Så har vi månedlige møder, ingeniørmøder, formandsmøder, hvor vi snakker om økonomi, og hvad vi har købt til de forskellige steder. Det vi mangler, hvis man altså kan tale om, at vi mangler det, så er det måske en opsamling af nogen erfaringer. Men starter jeg op på et nyt byggeri, hvor jeg skal bygge ungdomsboliger og jeg ved, at Morten eller Kristoffer eller en anden har bygget ungdomsboliger, så holder man da et møde eller en snak. Eller det er da i hvert fald den person, man ringer til, hvis man har nogen udfordringer, man lige skal have svar på. Side 63 af 93

159 Appendiks EM, nu var der faktisk i forhold til, din betonformand, jeg kan ikke lige huske navnet på ham, Peter, Peter, nu siger du at han selv taler med ingeniøren, kvalitetssikringen, der igennem kan der ikke godt smutte noget i forhold til projektlederen SM, jo det kan der, nu lige der i forhold til ingeniøren, der Peter han, det gør han ikke så meget, hvis det sådan er konstruktionsmæssige ting, så har vi aftalt, at så får jeg det at vide, eller der går igennem mig, så jeg ligesom tager dialogen med ingeniøren, og det er ligeså meget, når alt kommer til alt, så er der en at pege fingre af, og det mig sådan set, det er mig der sidder med styrring af økonomi og styrring kvalitetssikring, overfor, ud af huset, internt kan det godt være det er Peter, sidder og bergener på tingene, men det er ligesom mig der sidder med den hat på, hvor det er mig der skal have skæld ud, hvis der skal deles skæld ud, så vil også gerne vide hvad der foregår, det syntes jeg vi er meget gode til, at det går igennem mig, men Peter der er også meget byggeleder over ham, han kan jo sagtens selv, det er jo egentlig kun fordi jeg beder om at jeg vil vide det, ellers kunne han godt have klaret mange af de ting selv også EM, hvordan styrer i kvalitetssikringen i forhold til, underentreprenører, har i skemaer, nu siger du selv at du har udviklet noget SM, ja altså det jeg selv bruger, det er jo ikke mere udviklet end det bare er det der Fotodoc system som i sikkert kender, med at tage billeder og uploade og så udfyldeblanketterne til det, og underentreprenørerne laver egentlig deres egen kvalitetssikring sådan set, det kræver vi jo af dem de skal lave og de skal aflevere, tidmæssigt til at kunne aflevere videre til bygherre, og ellers så, er systemet, hvad kan man sige udviklet end at det er vores daglige gange, det er vores daglige møder, der er kvalitetssikring LS, så i laver sådan en kvalitetssikringshåndbog SM, ja eller de laver deres egen og så kommer de inden vi går i gang, og så siger de er det her godt nok i forhold til hvad i plejer at aflevere, og så siger vi som regel ja, det er som regel bedre end det vi selv aflevere, men det er rigtigt der kan smutte nogen ting, engang imellem i det spil der FS, vi tænkte også, du skal jo have noget godkendelse, betonelementerne, de mål de er bestilt på, er det de mål her I vil have, og så skal den over til, når i har en totalentreprise, så skal i lige have den mellem arkitekten og ingeniøren, hvem er det lige der godkender størrelser og hvem godkender armering, og så har vi lige pludselig en hel håndfuld blandet ind i at skulle køre rundt med SM, på mit tidligere projekt, lige for at bruge eksemplet med elementerne. Det er nemlig et godt eksempel. Når du sender et element ud, så har du en lille frimærketegning og så er der el indstøbninger her, og der er udsparringer her og der er så og så meget isolering, og der er kote fra bund og opklodsning, forplade og hvordan mødes de ting, og ved min sidste byggesag blev de bare sendt ud, og så var det mere eller mindre alle og ingen ansvar, fordi alle skulle melde tilbage, og så skulle de sige, hvis de havde kommentarer der på, selvfølgelig var det mest logisk, hvis det var elingeniøren, der tjekkede el indstøbningsdele, men der var ikke et system i det, så i stedet for at gøre det sådan, syntes jeg at have foreslået at, og det gør vi egentlig også her, arkitekten han tjekker dørhuller og hovedgeometri på elementerne, samt samlinger i forhold til tilstødende bygningsdele, el ingeniøren han tjekker selvfølgelig sine el indstøbninger, konstruktionsingeniøren han tjekker armering, statikeren tjekker armering, og jeg tjekker lidt det hele, uden egentlig, jeg laver den der kvalitetssikring, og jeg sidder med hver eneste element mellem fingerende, hver og et, fordi der er så mange ting du kan hente der, der er så mange fejl du kan undgå, ved lige at have et ekstra øje på, og du lærer huset at kende som din egen baglomme, når man gør det på den måde, så det kan kun betale sig at bruge den tid, Side 64 af 93

160 Appendiks jeg har siddet og tjekket elementer i tre timer i dag, fordi der ikke lige var møder, og det passede lige med at det lige kunne lade sig gøre, så tjekkede jeg nogen elementer frem, som egentlig først skal produceres et stykke henne i processen, men jo flere af de der fejl man kan undgå, jo bedre, så det bruger vi gerne tid på det der SM, og nu er vi jo også, på den her sag, der er Kristoffer jo også projekteringsleder stadigvæk, og er også projektchef eller hvad man siger, og jeg styrer så alle vores underentreprenører og alt kontakt til bygherre og egentlig også til totalrådgiverne, det går gennem Kristoffer, så jeg har lidt mere tid nu, end jeg havde på min sidste byggeplads til at sidde med sådan nogen ting, så det bruger vi tid på SM, men det der med at få lavet et kvalitetssikringssystem, der viser hvem der ansvaret for hvad, for det er svært at komme bagefter, så sad den udsparring sku ikke lige der alligevel, ejj men han skrev sku også at, han kiggede godt nok efter, men har fraskrevet sig alt ansvar, og hvad gør man så, der havde jeg 50 elementer hvor der sad, en stikkontakt lige oven over komfuret, på Sauers plads, nåh hvad gør man så, jammen vi kan gå tilbage og se hvornår de er blevet godkendt, jammen jeg havde sådanset godkendt tegningen, det havde el ingeniøren sådanset også, og elementfabrikken havde også og arkitekten have også, men så var det så fordi de havde glemt at spejlvende, tegningen sådanset, og så var der en til at betale og det var mig SM, de systemer der, de er i hvert fald spændende at arbejde med, og gør noget ud af at få op at køre, for det kan spare penge, det der, det kan det FS, Peter jeres betonfromand, hvad har han af baggrund SM, Peter, ja det er et godt spørgsmål, han er gammel betonmand, han er arbejdsmand FS, struktør SM, nej, så har han været ved Skanska i mange år, så blev han sjakbajs der ude, og så kommer han over fra, han var over på Kennedy arkaden dengang, og så blev han tilbudt at blive formand. Peter han er ikke uddannet, murer eller struktør eller noget som helst FS, er det sådan alle jeres formænd, er, altså det er den praktisk vej SM, vi har nogen enkelte som også er konstruktør, faktisk, og så har vi en masse der er stuktør, dem er der mange af, og ellers så er det også mange fra egen avl, eller hvad man siger, nogen sjakbajser som har vist sig, vi har lige fået ansat en ny, hans far var formand, og han har også selv været betoner i nogen år, og nu, han skal være formand nu SM, og jeg er jo konstruktør, jeg ved ikke engang om Asgar, det er ikke engang sikkert, at Asgar han ved, om jeg er konstruktør eller ingeniør. Det er meget.. Jeg var jo praktikant og de sidste fire projektledere i Enggaard, de har været praktiktanter, tidligere praktiktanter FS, det var også sådan vi forstod det SM sådan er det tit, fordi, man kan godt komme ud med sit 12 tals snit, og vise det, men man ansætter også fordi, jeg tror jeg blev ansat fordi, for det første var på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, og gjorde en god figur inde på Friss og lagde en masse arbejde i det, og måske lærte en masse ting lyn hurtigt, jeg var ikke en strigt A s stude Side 65 af 93

161 Appendiks rende overhovedet, på mit studie. Men hvis man har noget af det der skal til for at være på en byggeplads, så lærer man tingene, det gør man EM, men hvad skal der til for at være på en byggeplads, så man ikke får stress? SM, det vil jeg også gerne lære engang. Du skal være godt til, det har jeg i hvert fald fundet ud af, efter jeg var på min egne sag, jeg sov ikke ret godt hele sommeren, det var sådan, der var sku nogen gange, hvor jeg syntes, det var hårdt. Og man skal være god til at.. Det syntes jeg i hvert fald, jeg har lært. Man skal være godt til at kunne ligge nogen ting fra sig, og så skal man være godt til at have is i maven, og så skal man lærernogen gange at være lidt af et røvhul også. Det syntes jeg, der var sværeste for mig. Det var det der med at skulle indordne sig under jagon, at det var en nødvendighed nogen gange, at man skal opføre sig sådan nogen gange over for nogen mennesker, fordi, hvorfor kan det hele ikke bare fungere, og lige så snart der kommer penge mellem folk, der sker bare et eller andet, sådan helt naturligt med mennesker der gør at man, det er lidt en anden tone der kommer, og så skal man, være god til at lave to do lister også, det skal man også EM, nu talte vi med Kristoffer første gange vi var her nede, og han gav et indtryk af, han tog det meget stille og roligt, han lever med det. Er det nogen man lærer eller hvordan? SM, ja og det er Kristoffer virkelig god til, det er han, det har jeg også lært meget af ham på det punkt, Kristoffer, for det første er han utrolig dygtig og så er han meget entreprenant. Sådan i stedet for at stresse op og få en puls på 150, fordi der er et eller andet, der lige går galt et sted, jammen så fokuser på de ti steder, hvor det går godt, så skal man nok få løst de problemer, og med gode samarbejdspartnere så kommer man også langt, og med gode kollegaer kommer man også langt. Jeg har kollegaer, som jeg ved jeg aldrig nogensinde, vil kunne komme til at kunne arbejde sammen med, så hvis jeg kom på et projekt, som hvis jeg kom på et projekt, som jeg er sammen med Kristoffer nu, så vil jeg hade det fra start til slut, fordi vi er så forskellige, i natur. Der vil jeg gerne kunne sige, at jeg er lidt mere som Kristoffer end som mange af mine andre kollegaer. Jeg tror det handler om at tage det stille og roligt, være god til at kunne ligge det fra sig, fordi selv om du er godt til det, så tænker du stadigvæk på det i døgnets 24 timer, det gør man SM, jeg har da også været på grænsen til stress mange gange. Jeg syntes på et tidspunkt ovre på det andet projekt, at der sad man godt nok med en følelse af, er det godt nok mig der skal sidde og tage de her beslutninger lige nu, når der er så mange kompetente mennesker omkring en, så går det hele jo lidt alligevel, det er jo også gået fint, så skal man jo også være god til at klappe sig på skulderen når det gik godt, og det gik godt, og så tager man alle de erfaringer med til næste gang, og man lærer det kun på en måde og det er ved at prøve det Small snak for resten! Side 66 af 93

162 Appendiks Appendiks Interviewguide til 2. interview med Kristoffer Styrup Mintzbergs Konfigurationer Teoretisk ramme Refleksioner Interviewspørgsmål Vigtigste koordinations middel Hvordan er projekterne delt op. Grænsefladerne mellem projekterne. Hvem har det overordnede ansvar. Direkte overvågning. Gensidig tilpasning. Hvilke funktioner varetager Asgar i forhold til projekterne på Havnefronten? Hvordan er den uformelle organisering på Havnefronten? Er der en af jer der har det overordnede ansvar for alle tre projekter på grunden? Er der en formel enighed om hvilke beslutninger formanden kan tage uden gokendelse? Og er det evt. tale om en økonomisk grænse? Vigtigste organisationsdel Bruges Svenstrupafdelingen som en støttefunktion i hverdagen og hvad laver de. Hvad laver Asger I hvor høj grad varetager projektlederne A. Enggaards visioner Hvilke funktioner har A. Enggaard i Svenstrup? vi talte sidst om at der var en økonomi og kalkulationsafdeling Har afdelingerne, højtuddannede personale? Ingeniører der vil kunne fungere som støtte? Hvilke funktioner varetager Asgar i forhold til projekterne på Havnefronten? Har i en egentlig strategisk afdeling der kikker i krystalkuglen? Er de en støtte i din hverdag? Hvor tit er i kontakt med hinanden? Strukturelementer Specialisering af arbejdet Oplæring & Uddannelse Gruppeinddeling Hvor meget bruges formandens specialisering Er det specialister i Svenstrup afdelingen, som støtter aktiviteter på byggepladsen Hvilke kurser deltager projeklederne og formændene i (opdateringskurser / udviklingskurser) Hvordan sættes der et team op til et kommende projekt. Hvor fleksible er projektgrupperne, er der faste projektleder der altid arbejder sammen, og har de samme formænd med. Den viden formanden har omkring de praktiske løsninger, hvordan bliver de inddraget til eks. projektering eller planlægning? Hvilken form for efteruddannelse har du fulgt efter du blev uddannet? Hvilken form for efteruddannelse mener du der ville kunne støtte dig mest i dit daglige arbejde? Sker der en efteruddannelse af formændende? Når der sammensættes et projekt team, sker det så ud fra hvem der er ledig? Har Asgar en finger med i spillet når projektgrupperne sammensættes? Og har han en fornemmelse af hvem der udgør et godt team? Kører i, i faste teams med faste formænd? Side 67 af 93

163 Appendiks Planlægning og kontrol Samarbejdsaktiviteter Er der metodefrihed til udformning af byggeregnskab. (hvis ja hvordan styre Svenstrup afdelingen det) Bliver KS lavet til løbende med opgaverne ( hvem er ansvarlig og hvem udfærdiger det). Hvad sker der til Ingeniørmøderne, er der en dagsorden. Hvordan imødekommer de forskellige projektledere vejledning og brugbar erfaring fra en anden projektleder, bliver det taget efterretning, og hvordan bliver det videre forløb? Private relationer projektlederne i mellem. Ved det indledende møde, blev det beskrevet at der er metodefrihed omkring, planlægning og kvalitetssikring, gælder dette også for byggeregnskabet eller har Svenstrup lagt nogle retningslinjer ud for regnskabsstrukturen? Når i holder de månedlige møder for alle projektledere, er der så en fast dagsorden, og har mødet evt. et tema eller en mødeleder? Afholder A. Enggaard udflugter eller turer for at styrke hold ånden blad projektlederne? På vores møde med Simon, fortalte han at alle projektledere sidder på en linje under Asgar, så der kan nemt ske en udveksling af erfaringer, på tværs af projekter hvordan sker det rent formelt? Har en fællesdatabase hvor alle tidligere projekter er gemt, og fejl og mangler er noteret? Decentralisering Hvilke beslutninger kan formanden træffe uden projektlederes accept. (hvad er tærskel ) Under spørgsmål 1 Situationselementer Det tekniske system Konkurrencefordelen for A. Enggaard er at de har top motiverede projektledere. I forhold til Minzberg, opstår motivationen fordi der sker en stimulans af motivations faktorerne, ansvar, præstation, anerkendelse og selve arbejdet. Uddybende spørgsmål til erfaringsudveksling Hvordan er tilgængeligheden til de forringe projekter (kan de logge ind på en server fra byggepladsen) Den basale struktur er god på en byggeplads da det er nødvendigt med én høvding der siger hvilken retning projektet skal gå. Dette passer fint sammen med ansvar, præstation og anderkendelse. Er det ikke spændende at sidde med alt ansvaret for sådan en stor plads? Det må give en stor anerkendelse at sidde som chef for så mange fagentreprenører? Er der en strategi udvikling af A.E.? skal de fortsætte med kun at lave TE og Selv udvikle projekter? Eller vil de udvide deres organisation for at kunne varetage andre opgaver? Hvilke konkrete erfaringer har Kristoffer taget med fra deres erfaringsmøder til dette projekt? Vil en Powerpoint præsentation til de mådelige erfaringsmøderne været et muligt redskab, der vil blive brugt? Bliver der lavet informationsudveks Under spørgsmål samarbejdsaktiviteter Hvordan oplever du det ansvar det er at sidde som chef for så mange underentreprenører? Under spørgsmål funktioner i svenstrup Har du til dette projekt benyttet dig er nogen erfaring som, du fik fra nogen af de andre projektledere? Er det nogen erfaringer som du har fået mig dig fra de månedlige møder i holder?? Har i nogen erfaringsudveksling ud Side 68 af 93

164 Appendiks ling ud over de månedelige erfaringsmøde? Og hvordan sker opsamlingen af relevante erfaringer? Er der et sted hvor den data ligger frit tilgængeligt for projektlederne? Kristoffers forslag til en forbedret erfaringsudveksling i virksomheden. Ses erfaringsudvekslingen som tilstrækkeligt mellem de forskellige projektgrupper? over de månedlige erfaringsmøder? Kunne du forstille dig at er faringsudvekslingen blev mere formel? Og hvordan kunne du evt. forstille dig at den ville kunne udformes? Kunne du forestille dig af erfaringsudvekslingen kunne udvides? Implementering I forhold til Kaizen skal er det nødvendigt med små forandringer, for at opnår en forbedring. Hvad ville være en lille forandring for Kristoffer, så han ikke begrænser sine rationelle tanker og blokere for en forandring. Hvordan mener du at fordelingen af tid bør være mellem planlægning og udførsel lad os sige på en arbejdsdag? 60/40? Hvor lang tid vil du bruge på at læse erfaringsblade forud for et projekt? For at foretage en risikovurdering af nye projektet er det nødvendig med en risiko manual, med informationer fra tidligere projekter der fortæller om de problemer der har været i tilsvarende projekter andre steder. Kotter s teori er at hvis der i virksomheden ikke er nogle synlige kriser, er det svært at få motiveret medarbejderne til en forandring. Kulturen har hidtil været en aktiv problemløsning, men i takt med at virksomheden er vokset, stiger behovet for en mere proaktive løsningsværktøjer. I det første interview med Simon sagde han, at der var projektledere i firmaet han ikke, ville kunne arbejde sammen med. Hvordan sikres det at en projektleder som Simon måske ikke lige taler så godt med, får delt sine erfaringer så de ikke graver i forurenet jord igen. Firmaet tjener penge og aflevere sine projekter til tiden. Projektlederne er forholdsvis sikre på deres stillinger, der altså for dem ikke nogen tegn på kriser som de bør forholde sig til. Men har projektlederne selv en fornemmelse af, hvad den største udfordring for firmaet bliver i fremtiden? Når projektlederen mødes en gang om måneden, hvordan foregår det så rent praktisk? Er der en dagsorden for mødet, så alle får taletid? Bliver der ført referat af disse møder? Når der startes nye projekter, sker der så på disse møder en formel udveksling af erfaringer? Hvis A. Enggaard skal beholde fører position som totalentreprenør, hvad ser du så som den største udfordring inden for de næste 5 år? Hvordan tror du at denne udfordring vil få indvirkning på din hverdag? Side 69 af 93

165 Appendiks Appendiks Interviewspørgsmål til Kristoffer Styrup Interviewperson: Kristoffer Styrup (KS) Interviewer: Esben G. G. Møller (EM) Tilstedeværende: Johan A. Laursen Frederik S. Schøn Martin W. Iversen Lone H. Sørensen (JL) (FS) (MI) (LS) Sted: Forventet tid: A. Enggaards Byggeledelsesskur ved Havnefronten 1,5 timer Spørgsmål: Interviewspørgsmål 1. Hvordan er den uformelle organisering på Havnefronten? 2. Er der en af jer der har det overordnede ansvar for alle tre projekter på grunden? 3. Er der en formel enighed om hvilke beslutninger formanden kan tage uden gokendelse? Og er det evt. tale om en økonomisk grænse? 4. Hvilke funktioner har A. Enggaard i Svenstrup? vi talte sidst om at der var en økonomi og kalkulationsafdeling 5. Har afdelingerne, højtuddannede personale? Ingeniører der vil kunne fungere som støtte? 6. Hvilke funktioner varetager Asgar i forhold til projekterne på Havnefronten? 7. Har i en egentlig strategisk afdeling der kikker i krystalkuglen? 8. Er de en støtte i din hverdag? Hvor tit er i kontakt med hinanden? 9. Den viden formanden har omkring de praktiske løsninger, hvordan bliver de inddraget til eks. projektering eller planlægning? 10. Når der sammensættes et projekt team, sker det så ud fra hvem der er ledig? 11. Har Asgar en finger med i spillet når projektgrupperne sammensættes? Og har han en fornemmelse af hvem der udgør et godt team? 12. Kører i, i faste teams med faste formænd? 13. Ved det indledende møde, blev det beskrevet at der er metodefrihed omkring, planlægning og kvalitetssikring, gælder dette også for byggeregnskabet eller har Svenstrup lagt nogle retningslinjer ud for regnskabsstrukturen? 14. Når i holder de månedlige møder for alle projektledere, er der så en fast dagsorden, og har mødet evt. et tema eller en mødeleder? 15. Afholder A. Enggaard udflugter eller turer for at styrke hold ånden blad projektlederne? 16. På vores møde med Simon, fortalte han at alle projektledere sidder på en linje under Asgar, så der kan nemt ske en udveksling af erfaringer, på tværs af projekter hvordan sker det rent formelt? Har en fællesdatabase hvor alle tidligere projekter er gemt, og fejl og mangler er noteret? Side 70 af 93

166 Appendiks 17. Har du til dette projekt benyttet dig er nogen erfaring som, du fik fra nogen af de andre projektledere? Er det nogen erfaringer som du har fået mig dig fra de månedlige møder i holder? 18. Har i nogen erfaringsudveksling ud over de månedlige erfaringsmøder? 19. Kunne du forstille dig at er faringsudvekslingen blev mere formel? Og hvordan kunne du evt. forstille dig at den ville kunne udformes? 20. Kunne du forestille dig af erfaringsudvekslingen kunne udvides? 21. Hvordan mener du at fordelingen af tid bør være mellem planlægning og udførsel lad os sige på en arbejdsdag? 60/40? 22. Hvor lang tid vil du bruge på at læse erfaringsblade forud for et projekt? 23. Når projektlederen mødes en gang om måneden, hvordan foregår det så rent praktisk? Er der en dagsorden for mødet, så alle får taletid? 24. Bliver der ført referat af disse møder? 25. Når der startes nye projekter, sker der så på disse møder en formel udveksling af erfaringer? 26. Hvis A. Enggaard skal beholde fører position som totalentreprenør, hvad ser du så som den største udfordring inden for de næste 5 år? 27. Hvordan tror du at denne udfordring vil få indvirkning på din hverdag? Guide ved interview Ved hver interview får alle i gruppen en eller flere roller, for at sikre så mange observationer som mulig bliver opdaget. Interviewerens rolle Start interviewet efter der er skabt en god dialog med interviewpersonen. Start interviewet og stil de forberedte spørgsmål. Strukturere mødet og holde hyggesnak til før og efter interviewet. Forstår interviewpersonen ikke et stillet spørgsmål så uddyb og forklar til det er forstået korrekt. Interview assistent Lytte konstruktivt og stiller supplerende spørgsmål for at sikre at vi kommer fra interviewet med det ønskede udbytte iht. udarbejdet refleksioner og interviewspørgsmål. Observatør Hvad siger interviewpersonen og hvad undlader han at sige? Er der noget fakta interviewpersonen pakker ind, for ikke at svare konkret på et spørgsmål? Bliver det sagt noget mellem ordene? Kommer interviewpersonen med nye oplysninger som ligger uden for interview? Optager (bi opgave) Har ansvar for at optage hele interviewet i en kvalitet der gør det muligt at transskribere interviewet efterfølgende. Vær opmærksom på mobiltelefoner kan genere optagelser. Opgaver Initialer EM JL MI LS FS Side 71 af 93

167 Appendiks Interviewer x Interview assistent Spm. () Interview assistent Spm. () x x Observatør x x x x Optager x Side 72 af 93

168 Appendiks Appendiks Transskription af interview med Kristoffer Styrup d Deltagerere i interviewet: Kristoffer Styrup (SM) Fredrik Schøn (FS) Lone Sørensen (LS) Esben Møller (EM) Johan Lauresen (JL) Projektleder hos A. Enggaard Studerende Studerende Studerende Studerende 0.50 EM : Vi vil lige komme med sådan en kort introduktion til, hvor langt vi er i projektet og hvad det egentlig er vi er dykket ned i. Også for at det måske giver lidt mere mening for de spørgsmål, som kommer efterfølgende. Vi har delt det sådan op, at jeg er interviewer, og så er der en der står, sidder og følger lidt med på om vi får det med ud af spørgsmålene, som vi vil have løbende. Vi har siden sidst vi har været nede og tale med dig, så har vi talt med.. KS: Og så svarer jeg.. EM: Det vil være fint, så håber vi på anerkendende nik rundt omkring. KS: Ja EM : Så har vi talt med Simon og vi har talt med Heidi, sådan for at få udbygget de sådan umiddelbare ting vi så og hørte fra første gang, vi talte med dig. Og noget af det vi sådan startede med at liste, det var tre måneders forsinkelse og den forurenede jord I var gravet i og så det der kom efter det. Og så at der ikke var nogen byggepladsplan og så at der, det lidt måske lidt til en dårligere sikkerhed og så også at der var at projekteringen ikke var fulgt med ind i udførelsen og så det mulige giftige grundvand, der også kunne være her og så at der var manglende brug af de erfaringer de har gjort på byggepladsen inde ved siden af. Det vi har arbejdet meget med, eller det som semesteret også ligger meget op til, det er at vi skal ud og finde nogle problemstillinger, men så f.eks. tre måneders forsinkelse og ikke bare finde løsningen på det, og hvad gør man ved det, men mere sætte det op hvad er årsagen og hvad har det af virkninger, vi kan se. Det har vi så arbejdet med og så ud fra de seks ting, vi startede med at finde, har vi så gået videre og det vi sådan kan se går igen, når vi begynder at arbejde, det er måske logistikken, eller det er logistikken, det har vi listet. Og planlægning. Måske noget med nogle forundersøgelser. Og så også kvalitetssikring og kontrol. Og organisationen egentligt, med hvordan det fungerer. Og så sikkerhed og sundhed. Det var, det var de sådan pointers, der gik igen ud fra de første seks ting, vi listede. KS: Ja EM: Øhm, det har vi så ud fra, hvad skal man sige, tidligere erfaringsblade og forskning og alt muligt, hvad vi har kunnet støve op om de seks ting. Det har jo så, så er vi nået frem til at organisationen egentlig, altså den måde som det er struktureret på, det måske leder til mange af de ting, mange de problemer, som ligger helt tilbage. Det er ikke så meget, eller jo, både overordnet, men i det hele taget den måde de arbejder på. Og det er så egentlig der hvor, vi vil dykke lidt ned i for at se om, hvad skal vi sige, det er årsagen til de problemer, vi startede med at have. Og det er, det er der vi er kommet til, så nu skal vi sådan ha uddybet nogle ting og kunnet lave sidste arbejde på det. Og der, men så er der lige til at starte med, så har vi også, sådan rent overordnede opklarende spørgsmål egentlig fra tidligere. Nu har vi talt med tre personer hernede og så noget vi faktisk er blevet lidt i tvivl om, det er, vi har tre projekter og tre projektledere, Simon, dig og Klaus, der sidder hernede. Er der, altså er der en, der har det overordnede ansvar for matriklen her? Side 73 af 93

169 Appendiks KS: Prøv, prøv lige at bladre tilbage igen til. Du startede med at liste sådan nogle ting op. Hvad var det du sagde om sikkerhed lige til at starte med? EM: Øh, dårlig sikkerhed, men, men den. De skal jo sådan kædes sammen, for det hele fletter sådan ind over. KS: Du sagde det var pga. et eller andet med en bygge.. Hvad var det for noget? EM: Jamen, det var fx byggepladsplanen. Der så vi at, øh, nu her fx kørende og gående trafik. Der ikke er sådan en plan for hvordan det måske skal holdes adskilt der ude. Altså, og det går ud over sikkerheden, at der ikke er en plan for, hvor fx, hvor kørende og gående trafik kommer ind på pladsen og færdes. KS: Ja EM: Altså, det er, det er det vi sådan har observeret, eller. Og det har vi så filosoferet lidt over det og de to ting de hænger sammen KS: Okay. Du sagde bare et eller andet i starten med, at det var fordi, der ikke var nogen byggepladsplan eller det betød et eller andet, at så havde vi dårlig sikkerhed, du fik sagt et eller andet sjovt. EM: Ja, ja det er mere de fletter sammen tingene, så det hele det.. De har en sammenhæng, de ting vi sådan har. Vi observerede også bare og hørte. Men det hele så fx, så graver I i forurenet jord og det gør så I får store jorddepoter og det gør at det bliver lidt, at byggepladsen bliver forsinket. Det går jo så også udover byggepladsplanen, fordi altså, det ændrer det hele i logistikken. KS: Ja EM: Det er sådan vores opsummering af det. Det er det..hele. KS: Hvad var det så du spurgte om? EM: Det var! På matriklen her. Vi har tre projekter og tre projektledere, men er der en, der egentlig sidder som en der har ansvaret for matriklen, alle tre projekter? KS: Nej EM : Det er der ikke? KS: Nej. Der er faktisk. Der er kommet en. Der er tre projekter her. Der er.. Det er mig der er øh. Det kommer jo altid til at stå med, hvem der bliver oprettet på sagen som økonomisk ansvarlig og projektleder på sagen. Og det er mig, der er det på ungdomsboligerne. Hovedentreprise vi laver for Himmerland boligforening. Det er mig, der bliver fyret, hvis det går galt. På, på P kælderen, der er det Klaus. Fordi det var ham der startede den. Den kører vi så. Det er så efterhånden mig der egentlig styrer den. Det er egentlig Klaus, der, der står for den, hvis man sådan skal pege nogen steder hen. På universitet der er det også Klaus, der står som ansvarlig for det. Vi har ikke nogen på hele området her. EM: Nej KS: Der forsøger vi at holde. Vi har.. Vi har delt det op, vi holder vores egne byggemøder. Det er vi begyndt på siden sidst vi også har snakket sammen. Vi er begyndt at få nogle flere underentreprenører på pladsen, så vi får lidt mere koordinering internt, som ikke har så meget med resten af byggepladsen at gøre. Så vi holder vores tirsdags byggemøder på ungdomsboligerne, hvor vi sådan snakker detailplanlægning på huset, men men vi har. Det samme gør de så også, ikke så meget endnu. Men det samme kommer de til at gøre på universitetet. Det gør vi ikke på P kælderen endnu for vi er stadig kun os selv på P kælderen. Det behøvs vi ikke at holde møder med os selv for at finde ud af. Øh, men vi har mandag sådan en koordinerende møde fast hver mandag formiddag, hvor vi mødes alle sammen. Og så har Side 74 af 93

170 Appendiks vi Arkil med også, for de. De deler sig også sådan lidt ud over det hele på alle projekter. Øh, og der, der sidder vi og snakker og planlægger på tværs af de samlede EM: Af det hele. KS: Ja EM: Men øh. KS: Der er ikke nogen. Det er mig der holder de møder, men det er ikke ensbetydende med at jeg.. Jeg har ikke mere at skulle have sagt end de andre. Jeg holder bare møderne EM: Hvordan øh. Hvad er Simon så? KS: Simon han er projektleder på ungdomsboligerne, men, men med. Man kan sige nu har jeg været med. Det var mig der startede den sag, helt tilbage fra da vi regnede pris på den for et år siden. Og var til licitation og brugte siden i vinters på at nå til mål med en aftale med bygherre, mens jeg gjorde det, der gjorde Simon et projekt færdig ovre i Jyllandsgade på Sauers Plads. Øh, så det har jeg ikke været med i. Nu er han så kommer herned og kommet med i det her og i løbet af.. Så sidder vi jo så her sammen på ungdomsboligprojektet. Simon han er kun på ungdomsboligprojektet. Øh, jeg er også på P kælderen. Og i løbet af et halvt års tid, til sommer måske, så kan det ske at, at øh, så er vi ved at have styr på så mange projektting, projektafklaringer, som, som jeg sidder og tager mig af nu, som gør, at jeg ikke kan holde ret meget øje med det, som sker der ude. Det tager Simon sig af. Og så kan det være at i løbet af et halvt år, tre kvart år, så har vi alle de der projektting løst, så skal det bare, bare, så skal det bygges, og så kan det være det er nok, til at så kan Simon klare det. EM: Ja KS: Måske med lidt hjælp imellem fra en eller anden, måske vi får en ny praktikant. Det er sådan lidt forskelligt, hvordan vi gør. Så kan det være jeg lige pludselig skal lave et eller andet. Det kan nemt være at om et halvt år, eller tre kvart år, så kommer der en hjemmefra og spørger, om jeg har tid til at regne et eller andet og så kører møllen igen, for så ryger jeg et eller andet sted hen. Og så er vi også færdige med P kælderen til den tid så. På, på den måde der, bliver jeg.. Der Simon han er også stadig så ny, at, at ham kaster vi ikke bare hovedkulds ud i store projekter, så, så nu får en lov at køre det til enden, øh. Det er sådan, det ligger lige nu. Det er ikke sådan noget vi går og tænker en hel masse over. Men, men, men i forhold til hvem der har ansvar eller ej på ungdomsboligerne, så er det ikke sådan at Simon, kommer og spørger mig hver gang. Så, så deler vi lige over, øh, på beslutningerne, men den, der har vi selvfølgelig en bygherre vi skal relatere til. Og der har jeg selvfølgelig i kraft af at jeg har siddet med det i et år og snakket med bygherrerådgiver om alle mulige ting, vi skal have lavet om, så er det jo mig der har meget af den korrespondance. Men lige så meget, når Simon nu begynder at komme ind i det, så bliver det lige så meget ham som har det..så.. EM: Det lapper ind over hinanden? KS: Det lapper ind over hinanden ja. Men sådan helt principielt, så hjemme på kontoret, når Anders han ringer engang hvert halv årligt og spørger hvordan går det der nede på pladsen, du ved. Så er det mig han ringer til, fordi det er mig der står øverst på den, den der liste. Øh, og det er Klaus på P kælderen og Klaus der gør på universitetet. Klaus har fået en ned, øh Martin, som har siddet nede i Prinsensgade. Øh. Han kommer ned nu og skal sidde på universitetet også til at gøre det færdigt, så nu er de to derovre. De kommer flere. Det kan godt være vi skal have en enkel mere måske til lige at hjælpe P kælderen færdig herovre også. Det har vi ikke helt fundet ud af endnu. Nu stopper Heidi her til årsskiftet. Der skal vi i hvert fald have en ny af en eller anden art. Øh, men hvordan vi lige gør det, har vi ikke lige løst endnu. Men det er sådan noget vi tager hen af vejen sådan. EM: Men også omkring strukturen hernede så, så, så sagde du også første gang. I sidder alle sammen arrangeret under Asger. Så I er på en lige linje. Formænd og det hele. KS: Ja, ja. Side 75 af 93

171 Appendiks EM: Men er der i forhold til formændene. Har de, når de træffer en beslutning, altså har de en, skal de have en godkendelse af dig? Er der et beløb de må lave, træffe ændringer for, beslutninger for? KS: Nej det er der ikke. Men vi snakker jo så meget sammen, altså vi snakker jo sammen hele tiden. EM: Ja KS: Vi, vi.. Jeg snakker jo mere med Peter, end jeg gør med min kone derhjemme. Om alt muligt. Øh. Og hver gang der er et eller andet, så kommer han jo og spørger: Prøv lige at se her! Det kan ikke være rigtigt. Skal vi gøre det eller skal vi ikke gøre det? Han tager også selv kontakt til rådgiver og til, til bygherre, hvis han, hvis der.. Altså, han tager selv initiativ til noget, og, og, det han kan tage initiativ til at løse sammen med rådgiver. Det har jeg, det lader vi, det lader vi ham gøre, eller formanden gøre fordi.. Det bliver ikke bedre af at han kommer og siger til mig: Vi skal løse det der og så smider det og så skal jeg bruge en dag på det og kan ik.. Det får jeg ikke noget bedre ud af end han selv gør det, for det er ham der står med det og ved hvad det handler om. Og det han selv kan løse, det har vi tiltro til at det, det bliver mindst lige så godt, som hvis vi blander en hel masse andre ind i det. Og det går hurtigere fordi, han kan træffe beslutningen, øh, men det kan nemt være han kommer med et eller andet og siger det, hvad fanden sker der lige her, så, så siger jeg det ved jeg sku ikke lige og så er vi nød til at finde ud af det. Øh, typisk så er det jo sådan, at de ting han køber og laver aftaler med, det er jo noget der vedrører egenproduktionen. Og han kan jo godt lave, eller han laver aftaler med, med.. Han køber ikke betonelementer. Det gør vi selv, for det har typisk noget at gøre med, hvordan vi lige får skruet huset sammen og det, det er meget før den tid, der kommer formænd ind på projektet. Øh, men han køber, altså laver betonaftaler med betonværkerne, køber armering og alle de der indbygningsmaterialer vi nu, bruger til huset, dem handler han handler han og køber han. Det styrer han fuldstændig. Det blander vi os ikke i. EM: Så det, det kan faktisk godt være et stort beløb? KS: Ja, det er store beløb han køber for, altså det, egenproduktionen ligger typisk omkring en 20, % af totalbeløbet. Øh, og han styrer jo også alle vores, vores folk, vores timelønnede. Øh. Og det har vi tiltro til at vores formænd, de, de er dygtige købmænd. Vi vinder ikke noget ved.. Vi har tit diskussionen, og det kommer op sådan engang imellem. Lige nu der har vi en derhjemme på vores ingeniørmøder. Vi snakker om, om indkøb generelt. Øh, om vi på en eller andet måde kan synliggøre lidt, hvad vi egentlig går og køber for. Øh, mange andre firmaer har jo hele indkøbsafdelinger, hvor der sidder folk og køber ind og laver aftaler, indkøbsaftaler. Det har vi erfaring for, at det kan ikke betale sig fordi. Vi kan, det kan ikke.. Man kan aldrig lave aftaler, sådan sådan nogen.. Vi fx laver sådan en samarbejdsaftale med unicon, som betyder.. Det kan vi gøre billigere ved at ha, ved at lægge den beslutning ud i skuret til ham, der så han kan ringe ud og sige: Nu skal jeg henover de næste fire måneder, have kubikmeter beton. Hvad har I af.. Det kan han jo så ringe ud til Frejlev og ringe ud til Unicon, nu har han jo så ikke flere at ringe til, men så kan han jo bedre få pisket en stemning op hos dem, til at presse prisen. Det kan vi gøre meget bedre end hvis der sidder en hjemme i Svenstrup og prøver at lave sådan nogle landsdækkende aftaler med nogle leverandører. Så derfor ligger vi alt, alt det der ud i skuret til ham der. Det eneste vi har en aftale om, vi ikke gør, det er, at vi køber ikke mobilkraner andre steder, hvis.. Men ellers, så ligger alt derinde. Så prøver vi så om vi ikke kan synliggøre det lidt, og det er vi så ved at prøve at finde ud af på vores intranet, at man på en eller anden måde kan få lagt ud, at når man køber nogle ting at man så kan, få lagt ud hernede at vi så har købt armering til og beton til sådan og dadada. Sådan nogle simple ting vi kan lægge ud så vi har noget erfaringstal, så formændene også kan kigge hinanden lidt over skuldrene. Hov hva fanden, nå du har købt til sådan osv. Ja EM: Der er faktisk. Så siger du netop at have en afdeling ude i Svenstrup, men hvorfor nogle afdelinger er der ude i Svenstrup? KS: Der er, der er, der er, der en IT afdeling. Det er nok den mest afgrænsede. Den er nem sådan at afgrænse. Så har vi vores kontor. Øh, hvad kan man sige. Vores regnskabsafdeling består jo af to mand og et par af vores kontorpiger, som også laver regnskaber. Men de laver jo regnskaber for mange af de der selskaber, der også er på adressen. EM: Ja Side 76 af 93

172 Appendiks LS: Øhm, hvad med sådan noget som tilbud, regner de det der ude? KS: Ja, men det gør vi og der har vi Hans, som er tilbudsmand og udviklingsmand, og der er Hans, Hans og Bjarne. Bjarne han er vores kalkulationsmand. Og de regner tilbud og kalkulerer og alt muligt. Øh, tilbud der kommer ind udefra, vi skal have regnet til licitationer eller ting, vi skal have regnet. Lige nu hjælper Bjarne med at måle det her hus op for mig og prøver at lave en opmåling for egenproduktionen, så vi har sådan lige, så jeg har noget mere at læne mig op af, end det jeg selv har lavet. Og øh, sådan noget typisk, har vi sådan nogen. Hans han laver også typisk udvikling, udviklingsopgaver til når i gang. Øh, og der sidder Anton og er hos udlejnings.. Han forsøger at få nogen af de der udlejningskontrakter i.. Og det, det er alt sammen altså. Det er jo ikke sådan, at det kun er Anton, der gør det, eller det kun er Anton der gør det. Det blander sig jo også lidt sammen afhængig af, hvad man kan få fat i. Øh, og hvad situationer de er i og hvilke kunder de har med at gøre osv osv EM: Men, men, umiddelbart så har de ikke nogen indflydelse af hjælp for dig i hverdagen? KS: Ja, det har de. For jeg ringer nogen gange til Hans og spørger om et eller andet. Specielt når vi regner fordi typisk, når vi skal regne et eller andet tilbud, øh, så så bliver de jo koblet på, en eller andet projektleder koblet på til at gøre den der pris færdig. Fordi det er jo os, der typisk har fornemmelsen af hvad der lige rører sig, hvem man kan spørge osv. Og hjælpe med at skrue huset sammen på en eller anden måde, vi måske kan optimere noget på. Og så regner vi prisen i fælleskab for så er det Hans, der er god til at sige, hvad skal jeg sætte af til det der, eller det der. Og så kan han sige, det koster et eller andet per kvadratmeter og så gør vi sådan der. Det det, han har sådan lige erfaringstallene. EM: Er han uddannet? Er han også ingeniør? KS: Ja, han er også ingeniør. Ja. Øhm. Og så har han bare siddet med det i lang tid. Henover. Og det har Bjarne jo så også. Bjarne han blev ansat sidste år. Han kom fra MT Højgaard og havde også siddet som kalkulatør der. Øh, han sidder så også som kalkulatør nu her, ikke også. Og hjælper både med at regne tilbud men også bagefter, når vi skal lave akkorder med folk fx, så sidder han jo og EM: Hvordan, øh, Asger har han nogen, altså, forhold til projekterne hernede nu her under udførelsen? KS: Nej, ikke, nej. Det har han ikke. Ikke andet end at vi snakker, vi en gang om måneden snakker, hvor vi sidder sammen. Øh, og snakker på vores ingeniørmøder og så tager vi jo lige en runde, hvor vi fortæller hvordan det går og jeg fortæller, hvad der sker på vores projekt på grunden. Øh. Hvad vi har købt, hvor langt vi er kommet med projektet og det der nu måtte være. Og så kan der være et eller andet han lige falder over. Han har hørt ude i byen at et eller andet, med.. Og så hører vi sådan lige.. Det kan jo være han lige sidder med et eller andet. Måske i tankerne og spørger, hvordan er markedet lige med installationer, og er det nemt at få, hvad er priserne, hvad er niveauet på et eller andet og her for nyligt har vi, har vi brugt meget tid på at snak betonelementer, betonelementpriser sådan på tværs. Fordi vi har jo haft en del store projekter, hvor vi skulle købe betonelementer på næsten samme tid. Så gør vi meget ud af sådan lige at snakke og så kan vi godt. Så blander Asger sig i det også fordi, det er ikke fordi han vil blande sig i det, men vi kan, det kan vi godt tjene lidt penge på og prøve at dyrke lidt. Og så kan vi godt tage ham under armen, eller omvendt, og så køre ud til nogen og snakke med boligbeton eller, eller Tinglev elementfabrik eller nogen der sådan lige prøver. Så er det meget godt lige at have ham med under armen og vise frem. Øh, øhm. EM: Men, altså, det er det der er af støtte? Eller hvad skal man sige, eller backup I jeres daglige arbejde? KS: Ja, ja. Men men, fra hans side, men er der noget, så så så ringer vi bare efter ham så. Hvis der er et eller andet der lige går galt men det. Han, der er ikke nogen der kan hjælpe dig, og det er lidt ligegyldig hvorfor en.. I alle de andre firmaer hvor du har en mellemleder og en overmellemleder og en anden divisions og sektions osv osv. De kan heller ikke hjælpe dig. Der er ikke nogen der kan hjælpe dig. De kan godt give sit besyv med, med det problem du har, men det du, det er dig selv, det går ud over. Øh, øhm. Men der kan jo være en eller anden situation, hvor man står og siger, at her der er vi fandme nødt til at gøre et eller andet Asger. Det koster penge, hvis vi gør sådan og det koster penge, hvis vi gør sådan. Vi er nødt til at skulle den vej et eller andet, hvad synes du, vi skal gøre. Og så spørger han: hvad Side 77 af 93

173 Appendiks synes du, er det smarteste og hvad bliver billigt og så gør vi det. Så, så bakker han op om et eller andet, så, så hvis der er et eller andet, der sådan afviger fra projektet eller eller der er sådan specielt omkosteligt, så taler vi om det. LS: Jeg har lige et spørgsmål igen til Asger. Det er ikke for at lyde flabet, men hvad er det så han laver? Det lyder egentlig ikke til, at du har så meget kontakt til ham. KS: Jamen, det er jo ham der sætter alle de der.. Lige nu er han jo i gang alle mulige steder rundt omkring i Nordjylland, som vi ikke aner noget om, med at handle grunde og finde lejere, flytte rundt på lejere i forvejen og gøre alt muligt, der gør, at vi om 5 år, 10 år kan bygge der. For 10 år siden, der var han jo i gang med Østre Havn og så lige pludselig kunne vi jo så læse, altså, vi, vi læser jo lige så tit i avisen, det han går og laver, som han fortæller os det. Det er sku ikke lige altid, jeg er opdateret på, hvad han går og laver, hvis så kan vi lige pludselig læse i avisen at hov, han har sku købt Østre Havn. Okay, så hører vi lidt om det næste gang, vi ses sammen eller vi ser ham, og så fortæller han, at øh, så er det jo en eller anden proces som har været i gang mange år jo, som lige pludselig bliver til noget, men det er jo sådan noget han går og putter med selv, men altså han farer jo rundt og snakker med alle mulige mennesker og laver lejekontrakter med universitetet og finder finder aftaler med pensionskasserne, der vil købe noget af alt det vi bygger. Alt det der, det er ham. LS: Så han har et større samarbejde med Svenstrup afdelingen pga. udviklingen? KS: Ja, ja, det har han, det har han, det har han. Øh, meget. Øh, altså i forhold til de der rene konkurrencepriser og licitationsopgaver vi laver, der er han jo kun med, når vi skal stykke prisen sammen. Altså når vi regner prisen. Så siger vi, det her tror vi er prisen, så hvad skal vi sætte den til. Øh, så er han med. Men ellers så er han ikke med medmindre der er problemer. Men han beskæftiger sig med de der udviklingsopgaver, eller prøver at få, få få foden indenfor de steder, hvor man skal prækvalificeres. Øh, så, så alt sådan noget her, det, det der er jo ikke noget hernede, der var blevet til noget uden ham. For det er jo alt sammen noget der er blevet, han har fået, sat ild under de rigtige steder og så fået fået sådan op og stå EM: Når I, når I nu sammensætter de her projektteams, som flytter rundt, så. Har han noget at gøre med det? Altså, ved han hvem, der sådan kører godt i teams, eller? KS: Ja, det har han en god fornemmelse af, tror jeg, men han blander sig ikke i det. Vi, vi, det lader han os selv gøre, øh, på de der ingeniørmøder. Der snakker vi jo bemanding også og der har vi jo sådan en bemandingsoversigt med kalender, hvor der så er en pind med, hvor meget vi er væk 100 % og på et eller andet tidspunkt, så siger vi nu, fra januar så går jeg nok ned på 50 %, så kan jeg godt begynde at hjælpe med noget andet. EM: Ja KS: Og så ved Hans, det er også lige ham der styrer den, så ved, så kan han godt disponerer over mig, fx hvis han nu har et eller andet projekt i, der sådan lige ligger klar, så kan jeg godt gå ind og kigge på det fx. Øh, og når det så kommer der til så, så siger vi selv sådan noget, at øh, så vil jeg også, hvis jeg skal det, så skal det også være sådan og så vil jeg ikke og så vil jeg også. Så prøver vi sådan at flytte lidt rundt med folk og EM: Så der er ikke nogen faste teams i kører med? KS: Nej nej, slet ikke, nej det er der ikke. EM: Heller ikke med formændene? KS: Nej, det er der ikke. EM: Det er det samme, de bliver bare, eller ja, flytter rundt? Side 78 af 93

174 Appendiks KS: Dem forsøger vi at sætte, nu ham der sidder her, Peter. Han er jo god formænd til sådan nogen store egenproduktionsopgaver. Det skal, det skal man kunne for at kan overskue. Det er ikke alle vores formænd, der, der er nogen, som der er bedre til nogle mindre opgaver, som kræver et andet temperament. Og, hvad hedder det, øh kræver noget andet ja. Øh. Så der prøver vi sådan at flytte dem rundt, der nu er gode til de store ting, og nogen er bedre til de mere fin, finnusede ting. EM: Men de kører også med, med I jeres planlægning? Der står formændene også? KS: Yes EM: Der første gang vi talte med dig, der sagde du at der var fuldstændig metodefrihed omkring planlægning, tidsplanlægning på projekterne hernede. Men det er også i forhold til Svenstrup. Har I, når I skal lave byggeregnskab. Er der en procedure i forhold til, til det i skal aflevere tilbage til Svenstrup? KS: Nej. EM: Der er ikke.. KS: Nej EM: Der er også fuld metodefrihed? KS: Ja EM: Øhm. Er der nogen, der har noget de skal have noget uddybet, inden vi skal videre? JL: Nej LS: Nej EM: Ja, jeg tror, men Simon han fortalte, da vi talte med ham, at I, igen det der med at I alle sammen sidder på linje under Asger, det var, det var også, det var omkring betonelementerne. Men der var netop det, at det er det, I taler om, det er, øh, det er der hvor, hvor altså, at der er nogen penge at hente. Det er der, der hvor I udveksler erfaringer og i og med I alle sammen sidder på linje så, så sagde han at det egentlig kunne lade sig gøre og så siger du at, hvordan det formelt foregår, men det er der, hvor I er ved at prøve at få et system op og stå. Så til at skulle udvikle.. KS: Altså. Det har vi allerede fordi det har Bjarne, Bjarne ham vores kalkulatør der. Det har han allerede lavet faktisk. Og øh, på betonelementerne eller øhm, hvor vi prøver at holde øje med, hvad vi går og køber til hvad og hvilke værker. Vi har allerede en liste over de der forskellige hit og betonværker, der nu er, øh, og de projekter vi nu har haft her inden for det sidste års tid, vi har købt betonelementer til øhm.. Så det har vi. Der har vi så planer om, at det skal udbygges lidt, til også at omfatte nogen andre ting. Det kommer. EM: Er det fejl og mangler, eller er det? KS: Nej, det er indkøb. EM: Ja, okay. KS: Det er indkøb. EM: Udelukkende indkøb? KS: Ja, i første omgang. Ja. Side 79 af 93

175 Appendiks EM: Okay. Til det her projekt, har du nu fx nu med betonelementerne. Har du brugt nogen af erfaringer fx til indkøb af det? Som I har holdt til de møder. KS: Jamen, det har vi. Det har vi, for vi, vi.. Øh, vi har haft nogle priser at relatere til. EM: Ja. KS: Til de forskellige typer elementer vi nu har købt. Og så har vi jo sådan haft en eller anden ide om, om hvor niveauet skulle være henne. Og så er det jo så lykkes os at handle det på plads. EM: Ja. KS: Noget der er fornuftigt. Så det har vi. EM: Men det, er det de erfaringer der er taget med. Er det udelukkende på priser fx fra, fra de der møder? KS: Nej. Ja og nej, hvad mener du? EM: Altså I har talt om på de her ingeniørmøder og så at I har talt om nogen ting, der er gået galt andre steder, eller øh, ting man skulle have været opmærksomme på. KS: Nej, altså det snakker vi ikke om, det sker mere spontant. Det går vi ikke og venter på en måned til vi skal mødes, så griber vi jo i telefonen og snakker med nogen. Øh, nu har vi, men dem vi så endte med at handle med her. En af grundene til, det lige var dem, var, at dem har vi haft et par gode projekter med før. EM: Ja. KS: Og andre gode boligprojekter. Og har fundet noget, haft nogen gode erfaringer og samarbejde med og løsninger på forskellige ting og sager. Og øh, det har haft stor betydning for valget af dem. EM: Ja. KS: Selvfølgelig har prisen også. Det har det jo nok også indirekte haft for dem. Det, det har en stor betydning for dem. Haft nogle gode samarbejder med dem, så og har øh, været gode til at kunne løse konstruktive ting. Så bliver det simpelthen konstruktionsdetaljering, har vi været gode til og hjælpe os. Det har haft stor betydning. Det har vi ikke, der har vi ikke udvekslet så meget andet, end at jeg selvfølgelig har fortalt: nu har vi Danelement med og det er dem vi har handlet med og de har været gode til sådan og sådan og de har fundet ud af sådan og sådan. De der erfaringer, vi nu har gjort os i forhold til dem. EM: Ja. KS: Og jeg har så fortalt. EM: Ja. KS: Øh. EM: Så det er, det er, ja hvad skal man sige. Det er også. Det er erfaringer omkring jeres samarbejde med dem og så priserne, altså. KS: Ja. EM: Det er det I udveksler? Side 80 af 93

176 Appendiks KS: Ja. EM: På tværs. KS: Ja EM: det er det meste. Og så siger du, så ringer I sammen, hvis det er. Hvis der er noget. Ellers så er der ikke. I mødes den gang, fast en gang i måneden, så ringer I sammen, hvis I har noget? KS: Altså nu blev jeg ringet op her den anden dag af en nede fra Aarhus. Øh, som var ved at lave, øh Føtex i Skanderborg. Nu har jeg glemt, hvad det var, han spurgte om. Øh. Det var noget med sprinklercentral, det var et eller andet inde i den der sprinklercentral, jeg ikke kan huske. Og jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig, hvordan fanden i helvede jeg med sådan en erfaringsliste lige nøjagtigt skulle være kommet til at skrive det ned i min.. Altså så skulle jeg ikke have lavet andet, siden vi lavede Føtex, for at jeg ville være sikker på at have fået dem med. Jeg kan simpelthen ikke forestille mig et system, hvor tiden, det tager at nedfælde alle de der detaljer, opvejer øh, det at kunne, egentlig bare at kunne have muligheden for at kontakte hinanden. Hvis man ellers er nogenlunde informeret om, hvad det er vi går og laver. Jeg kan faktisk nu. I kraft af at vi sidder og mødes gang i måneden og gennemgår, så kan jeg faktisk godt huske, hvis jeg lige tager mig sammen, hvem der har lavet hvad de sidste 6 8 år, hvis jeg sådan tager mig lidt sammen. LS: Men når I mødes, så mødes I ikke med Århus afdelingen, gør I? KS: nej, det er kun Aalborg LS: Hvordan vidste han så lige det var dig han skulle ringe til for at høre om det? KS: Jamen, det ved vi godt alligevel, for vi bliver alligevel informeret om, hvad de sidder og laver dernede og det er ikke sikkert, han lige ved, at jeg sad på Føtex, men han ved, vi har lavet en Føtex. Og så ringer han jo bare til en eller anden heroppe. Hvordan er det nu lige, hvem fanden sad lige der og så fandt han mig. Vi mødes engang imellem til nogle sociale arrangementer. Så vi kender hinanden. Vi er jo ikke så forfærdelig mange, så vi kender godt hinanden, øh. Det..det EM: Der var faktisk lige et spørgsmål. Nu siger du, at du faktisk slet ikke kunne forestille dig.. Det var faktisk et spørgsmål vi havde formuleret. Kunne du forestille dig en måde, at det kunne laves formelt på? KS: Nej, nej, nej. EM: Det er den der hurtige opringning der? KS: Bare noget så simpelt som. Simon og mig sad og diskuterede det her for et par uger siden. Det er ikke helt det samme, men i forhold til vores mails arkiv. Vi har sådan en indbakke og så har vi vores offentlige mapper, hvor vi smider vores mails over i på sagerne. Og der har vi jo, øh, der trækker vi jo lige de sager op, der er vores favoritter, dem som vi lige har beskæftiget os med de sidste par år. Der er lige sådan en håndfuld stykker. Hver gang vi så får, altså, vi får jo i snit, det ved jeg ikke. Nu begynder det og, og går højt for sig. Så kan vi godt få i snit 100 mails om dagen og de skal jo arkiveres i en helveds fart fordi.. Det skal jeg i hvert fald have for ellers bliver jeg fuldstændig stresset og mærkelig. Så kom vi til at snakke om, for der ved jeg de gør andre steder i blandt andet i HP, er der nogen der gør. En mappe arkivmappe. Lige nu der er den her sag på, det ved jeg ikke, måske er den på et par mails eller sådan noget. Friis derovre den stod på.. Jeg tror det blev til mails. Det kommer, der bliver jo lynhurtig mange mails. Så kom vi til at sidde og snakke om. De der offentlige mapper der, hvordan det. Det kunne man godt lige dele op i en struktur der hed rådgiver og underentreprenører og leverandører og et eller andet og så kunne man tage underentreprenører og så kunne man dele dem op i underentreprenører og så kunne man tage under leverandører, kunne man tage øh, betonelementer, og så kunne man tage tegninger. De sender nemlig tegninger frem til godkendelse på ele Side 81 af 93

177 Appendiks menter og så sender de jo endelige tegninger frem. Det er der en masse korrespondance i. Dem kunne man godt lige ligge der ned, så vidste man de lige lå der. EM: Men det er hele mailkorrespondancen, I arkiverer? KS: Det er alt. Alle mails arkiverer vi ja. EM: Ja KS: Det er efterhånden alt hvad vi har. Vi har jo ikke noget andet. Det er jo. Alt er på mails. Vi får jo alle tegninger, alt det er mails. Vi får jo ikke noget i papir mere. Vi får alt elektronisk. Den der struktur der. Det synes jeg nemlig lige til at starte med, at det var fandme smart, fordi så kunne man jo nemlig lige, så kunne man jo gå der ind, for så vidste man lige den lå der. Mange gange når man sidder og bladrer, så kan man ikke huske og så kan man ikke det ene og det andet, så er det lidt uoverskueligt lige at åbne en spand med Men så alligevel. Så var der en episode et par dage efter, hvor jeg skulle finde et eller andet med et eller andet sprinklertegning her ud til, som jeg ikke kunne huske. Men det tager alligevel, det tager lige et par minutter, man skal lige søge på sprinkler, det duede ikke, så skal man lige søge på sprinkling, så skal man lige bygning et og sprinkling. Man skal lige prøve et par gange, så kommer den. Og det tager måske to minutter. Det er jo ikke noget op i mod den tid, det tager at sidde og flytte dem ned i sådan en struktur og huske, hvor de skal hen og ligge. Og holde det vedlige. Det tager jo en helveds tid, at gøre det, gøre det vedlige. Gange med hver eneste mail. Fremfor lige at bruge de par minutter, når du reeelt skal finde en, for det er ikke særlig tit, man skal finde en. FS: Hvis du havde fået 10 mails fra ham, hvor han ikke havde fået emnet med, der ikke havde emne.. KS: Det havde jeg, det havde jeg. Der kom lige 100 frem med sprinkling. Fuck mand og man tænker nej, men så er det jo fra ham. Nåå, ja, så var det jo fra ham. Og hvad fanden var det nu. Og det var ikke den, så må det være den og nej, så var det jo, og jo så var det den der. Der går måske to minutter, så har du den. Det andet der skal du holde vedlige hele tiden og skal du jo tænke den skal ikke være i den mappe, den skal være i den mappe. Og det går der måske 15 sekunder med, men det er jo altså gange FS: Har du så mails liggende i en undermappe på det her projekt. KS: Jeg har bare en mappe. FS: En mappe? KS: Vi har bare en mappe. Der ligger det hele i. Men du sorterer jo bare lynhurtigt på navn eller på, hvis du ikke lige kan. Du kan nogenlunde huske, det var fra ham eller hende eller et eller andet, øh, det det det det. I forhold til, det er noget andet, det ved jeg godt, men i forhold til det der med erfaringsudveksling. EM: Men kunne man fx forestille, så ringer han nede fra Føtex i Skanderborg. Han har jo ikke en jordisk chance for at vide og sortere på navne, hvis han nu gik ind i systemet og de så var arrangeret på sprinkleranlæg. KS: Jamen det kan sagtens lade sig gøre. Men den tid det tager, kræver at vi jo skal have ansat nogle flere folk. EM: Ja KS: Der skal nogle flere ressourcer til, fordi hvis jeg skal gøre det, så øh, så har jeg ikke tid til det andet. EM: Nej, nej. KS: Så det er et spørgsmål om at fordele ressourcer. Og den ressource, er den så det værd? Det, det mener vi ikke, den er. Side 82 af 93

178 Appendiks LS: Jeg tænker også, nu siger du det sprinkleranlæg. Så kunne Føtex have lavet, hvis der var sket en fejl med det sprinkleranlæg der havde kostet Jer mange penge. Og de står og skal lave et sprinkleranlæg der er næsten identisk, den der formidling af at I har lavet en stor brøler, hvis nu, hvordan den kommer videre. Den kan de jo også godt have gavn af. Det er jo ikke sikkert du lige tænker på at.. KS: Nej, men i den her branche, er der aldrig noget, der er identisk. Aldrig nogensinde er der noget, der er identisk. Selv en Føtex som er samme byggeprogram hver gang, så er det aldrig det samme, fordi der er altid et eller andet. Dernede ligger den under et butikscenter, og, som gør, at den ser helt anderledes ud og så er den klassificeret på en anden måde, måske en anden by så er det et andet sprinkleranlæg. De har ikke pumper på, det har vi her oppe, fordi der er ikke vand nok, det er der dernede, der er vand nok, der har de pumper på. Anlægget sidder et andet sted i bygningen, som gør at den er dimensioneret på.. Det er aldrig det samme. Men det var et eller andet inde i rummet, som som er det samme, hvor så Føtex henviste til det her oppe, øh, og det er rigtig nok at det, lige den lille ting kunne jeg godt have nedfældet et eller andet sted. LS; Jeg tænker også, hvis du laver en fejl, som koster mange penge. Det kunne jo være der var andre.. Fordi en fejl koster penge, men hvis du laver det igen, så koster det jo dobbelt så mange penge. KS: Jamen det er rigtig, det er rigtig. Men men, det er, det er rigtig. Man vil også kunne kunne finde nogle ting der ville forekomme igen, selvfølgelig vil man det, øh. (lang pause) Men det, det har vi bare vurderet, det ikke ressourcerne værd. LS: Så hellere løbe risikoen. KS: Ja, så hellere løbe risikoen, ja EM: Men faktisk, hvis du skulle prioritere din tid her, så siger du, øh, den tid det vil tage at arrangere mails en, det vil være for lang tid at bruge, men hvis du henover en arbejdsdag fx skulle se på fordelingen mellem tid på byggepladsen og tid på planlægning. Hvordan skulle den så være? Så, hvis man siger 80/20 eller.. KS: Så skal jeg lige forstå, hvad du mener med planlægning? EM: Jamen, i det hele taget at lave systemer. Sortere i dine mails og, øh, lave tidsplanlægning, kvalitetssikre, frem for, du havde egentlig et godt udtryk sidste gang. Det er det med, at den tid du bruger på pladsen, den er meget bedre brugt fremfor at sidde og.. KS: Ja, eller på projektet. EM: Ja, ja, på projektet. Det var sådan, det var. KS: Øh, jamen den er meget større. Det er jo 5/95 eller sådan noget. EM: Ja KS: Det er det. Altså hvis der er 10 timer på en dag, øh, det er der jo som regel, øh, så bruger jeg ikke en time om dagen på det der. EM: Nej KS: Det gør jeg ikke, øhm, men så kan der være en eller anden dag, vi skal, hvor vi.. En eller anden dag når der, lige nu der er det meget hovedtidsplan agtig og montagetidsplan som, nu er det så Simon, som sidder på den, øh, men lige pludselig, så begynder der at komme nogen indvendige arbejder i boligerne frem, så skal vi til at være lidt mere detaljeret med tidsplanlægning. Og så kan der være en hel dag, som vi tager ud og så handler det om det. Så sætter vi os sammen med de folk, der skal være med og så laver vi en tidsplan og så går hele dagen jo med det. EM: Ja Side 83 af 93

179 Appendiks KS: Men, men løbende opfølgning på tidsplanerne og de der systemer, det er godt nok ikke ret meget. Det er det ikke EM: Men også inden du går i gang. Øh, så siger du I sidder og laver tidsplaner, er det noget med at læse fx erfaringer fra tidligere. Forsøger du lige og se, om du kan huske, at der er en der lavet noget tilsvarende? KS: Nej, det gør jeg ikke, det gør jeg ikke. For det ved jeg det er der ikke. EM: Nej JL: Lige en supplerende til den der med forholdene. Hvis du siger du har en arbejdsdag på 10 timer. Så en time på planlægning og så ni timer på øvrigt. Øh, kunne du forestille dig, man kunne bruge to timer på planlægning og så kun have syv timer til det andet, og så stadigvæk have nået det hele? Altså planlægningen kunne hjælpe så meget, at du kunne arbejde ni timer. KS: Nej, nej. For jeg er altid bagud med projektet. JL: Det er jo også for at hente det ind. KS: Jamen, det ville ikke hjælpe mig for det, det jeg bruger meget tid på, det er projektet. Det er at prøve og.. Nu har vi fået købt, øh, vi har købt badekabiner. Det brugte vi lang tid på at finde ud af at få optimeret badekabinerne, så vi kunne købe dem billigst muligt og få mest muligt med i badekabinerne, der gjorde at de arbejder omkring badekabinerne blev minimeret og optimeret. Og det, det er blandt andet derfor den kom op, vi skal skakt bag badekabinen, så vi kan finde ud af, hvordan vi skal få det broklet derind. Det brugte vi, det brugte vi rigtig lang tid på, vi kunne have brugt meget mere tid på det, så vi var mere sikre på, at det nu også passede sammen. Men nu mente vi, at nu havde vi nogenlunde styr på, øh, de der 254 retvendte og spejlvendte med variante sprinkler og variante alt det der.. Det har vi styr på. Og, øh, så kan vi sætte dem i ordre. Det brugte vi lang tid på. Øh, så har vi lavet noget i mellem tiden, jeg ikke kan huske. Men så var vi, nu er vi begyndt at kigge på tagkassetter, der er nogen sterndetaljer, hvor, som godt nok er tegnet og projektet ligger der, men, men det kan vi gøre bedre, hvis vi bruger tid på det, så kan vi gøre det bedre, som gør det nemmere for os og gør det billigere. Det brugte vi tid på. Øh, vi har købt vinduer, øh, der er nogen detaljer, detaljer omkring vinduerne, der betyder, at hvis vi bare kan optimere det en lille smule, bare trække det den ene eller anden vej, der gør, at vi kan ligge fugen et andet sted, kan vi flytte lidt på den ene eller det andet. Kan vi lave det en lille smule anderledes, kan vi, ganske små ting her og der, så kan vi købe det billigere. Øh, alle de der ting, som gør at vi kan købe nogle ting billigere, eller lave nogle ting nemmere, det bruger vi tid på og det kunne vi bruge meget mere tid på, så det, der kan jeg ikke bare tage tid af, for der er vi altid bagud med. Det kan vi altid gøre bedre. Og nogen gange sidder vi i sådan en situation, hvor vi vurderer: årh for helvede, vi kunne også godt lige bruge en mand har tid til at sidde, lige tælle alle vinduer igennem og gøre, lige tjekke op på, at vi har styr på alle de der situationer, hvor der står en badekabine. Er vi nu også helt sikker på, at det også passer eller kan lade sig gøre. Nogen gang så, bliver vi nødt til lige at tage det med hjem en aften også og sidde, passer det nu også, her, alle, det hele og rundt. Man kan altid lige bruge noget mere tid på det. Det er det, det er det, når jeg siger projekt eller byggeplads sådan set. Det er det, vi bruger tid på. Det er at prøve hele tiden prøve at sidde og bruge tid på og optimere de der små.. Konstruktioner, bruger vi jo enorm meget tid på. Det har vi jo brugt. Det gør vi jo stadigvæk. Vi er ikke igennem det høje hus endnu. Øh, men ovre i den bygning vi er i, igang med at montere nu. Har vi jo brugt et halv år på at sidde og diskutere konstruktionsdetaljer med rådgivere og elementleverandører, for at få noget til at passe, som dels vi kan montere der er nemt og elementleverandøren kan levere, der er billigt. Alle de der ting. Det er der en masse penge at spare i. I råhus er der masse penge at spare, hvis vi, man er god til at sidde og optimere, men det kræver jo at du, altså, det er jo kilometer af detaljer og tegninger, der skal tæskes igennem, øh, og det er jo nogen gange, så bliver man helt mærkelig at sidde, for det, en gang imellem er lidt kedeligt også. Men det er sådan nogen steder, hvor man virkelig kan tjene penge. Øh, hvis man bruger tid på det. Og det, og så hjælper det ikke noget at sidde og planlægge noget, fordi det, det er ikke noget man tjener penge på. Er min opfattelse og øh, de fleste af vores opfattelse. Det, det er altså huset, vi skal bekymre os om, også i relation til min kæphest i det her. Det er så elendige projekter vi får. Både fra arkitekter og fra ingeniører. Enten er det fuldstændig overdimensioneret eller også er det elendig projekteret, øh, hvor mange af tingene godt nok er tegnet, men ikke kan lade sig gøre, øh, og der bliver vi tit fanget i en situation, hvor vi har sagt ja til noget, vi ikke rigtig har haft styr på. Hvad fanden er det egentlig vi har sagt ja til her. Og så skal vi løse mange ting, øh, Side 84 af 93

180 Appendiks og kan vi slå ned de der steder og løse dem optimalt, så tjener vi penge. Øh, det gør vi ikke, når vi sidder og laver tidsplaner. Side 85 af 93

181 Appendiks 4. Detailanalyse Appendiks Mintzberg analyse De opstillede emner i venstre kolonne i tabel 4.1 og tabel 4.2 gennemgås nedenfor med relevante citater fra projektlederne. Vigtigste koordinationsmiddel De tre projektledere tilpasser de sig naturligt hinanden og deres arbejdsopgaver, der sker altså en gensidig tilpasning, hvor man finder sin rolle i samarbejdet. Den gensidige tilpasning finder både sted, når flere projektledere arbejder sammen, men også når de finder sammen i projektteams. Kristoffer udtaler blandt andet følgende omkring samarbejdet for nærværende projekter: Det er mig, der bliver fyret, hvis det går galt. På, på P kælderen, der er det Klaus. Fordi det var ham der startede den. Den kører vi så. Det er så efterhånden mig der egentlig styrer den. Det er egentlig Klaus, der, der står for den, hvis man sådan skal pege nogen steder hen. [Styrup, ] Simon han er projektleder på ungdomsboligerne, men, men med. Man kan sige nu har jeg været med. Det var mig der startede den sag, helt tilbage fra da vi regnede pris på den for et år siden. Og var til licitation og brugte siden i vinters på at nå til mål med en aftale med bygherre, mens jeg gjorde det, der gjorde Simon et projekt færdig ovre i Jyllandsgade på Sauers Plads. Øh, så det har jeg ikke været med i. Nu er han så kommer herned og kommet med i det her og i løbet af.. Så sidder vi jo så her sammen på ungdomsboligprojektet. Simon han er kun på ungdomsboligprojektet. Øh, jeg er også på P kælderen. Og i løbet af et halvt års tid, til sommer måske, så kan det ske at, at øh, så er vi ved at have styr på så mange projektting, projektafklaringer, som, som jeg sidder og tager mig af nu, som gør, at jeg ikke kan holde ret meget øje med det, som sker der ude. Det tager Simon sig af. Og så kan det være at i løbet af et halvt år, tre kvart år, så har vi alle de der projektting løst, så skal det bare, bare, så skal det bygges, og så kan det være det er nok, til at så kan Simon klare det. [Styrup, ] Men, men, men i forhold til hvem der har ansvar eller ej på ungdomsboligerne, så er det ikke sådan at Simon, kommer og spørger mig hver gang. Så, så deler vi lige over, øh, på beslutningerne, men den, der har vi selvfølgelig en bygherre vi skal relatere til. Og der har jeg selvfølgelig i kraft af at jeg har siddet med det i et år og snakket med bygherrerådgiver om alle mulige ting, vi skal have lavet om, så er det jo mig der har meget af den korrespondance. Men lige så meget, når Simon nu begynder at komme ind i det, så bliver det lige så meget ham som har det [Styrup, ] Den samme gensidige tilpasning finder sted projektlederne og formændene imellem, hvor projektgruppen blandt andet har indtryk af, at der er mere samarbejde med nogle formænd end andre. På tværs af projekterne og projektlederne holder de månedligt et møde, hvor de opdateres på kollegaers projekter og har socialt samvær. Det er et meget uformelt møde, hvor der ikke er en systematisk dagsorden, men alligevel vurderer projektgruppen, at disse møder er gavnlige pga. vidensdelingen. Kristoffer udtaler blandt andet følgende om de månedlige møder samt samarbejdet med tilbudsafdelingen i Svenstrup. Så vi holder sådan nogle månedlige ingeniørmøder, hvor vi sidder og snakker lidt om tingenes tilstand og projekterne og hvad der foregår, og nogle gange holder vi en lidt snævrere kreds, dem der sådan enten kan se en ende på det projekt de er i gang med eller har tid til at tage noget mere, så sætter vi os og snakker om hvad der lige måtte være og kommer, hvem der har tid til at regne tilbud eller til at starte noget nyt op. Vi har nogle tilbudsmænd, der hjemme, som dels har lidt styr på, hvad vi giver tilbud på og hvad vi bliver prækvalificeret til, hvad det er for nogle projekter vi selv er i gang med at udvikle og som ligger på tegnebrættet. Og så prøver lidt på at styre vores beman Side 86 af 93

182 Appendiks ding. Ud fra det der snakker vi så rimeligt åbent om det sammen, på dette månedlige møde eller tiere, sådan lige afhængigt af hvordan det går, og finder ud af at fordele, det er ikke sådan noget vi får dikteret i den forstand. Det har været helt tilfældigt [Styrup, ] Vigtigste organisationsmiddel For A. Enggaard gælder, at Asger sidder med magten i firmaet, uden ham havde firmaet ikke et eksistens grundlag, groft sagt. Dog er der uddelegeret meget ansvar ud på projektlederne, hvilket tidligere blev beskrevet som mellemlederne i henhold til de fem grundelementer i figur 4.2. Hovedansvaret for de enkelte projekter ligger hos projektlederne, og det vil til en hver tid være dem, som skal stå til ansvar, hvis der opstår problemer. Der er dog tegn på en vis horisontal og vertikal decentralisering ned til formændene, hvor nogle af beslutningerne træffes, ligesom at der foregår et vis løbende samarbejde med teknostrukturen i Svenstrup i form af tilbudsgivning og planlægning af bemandingen. Derfor vurderer projektgruppen at det vigtigste organisationsmiddel er projektlederne i projektorganisationen og Asger i firmaorganisationen. [Styrup, ]. Simon udtalte blandt andet følgende om samarbejdet med beton formanden Peter:..lige der i forhold til ingeniøren, der gør Peter ikke så meget. Hvis det sådan er konstruktionsmæssige ting, så har vi aftalt, at så får jeg det af vide, eller det går igennem mig. Så jeg ligesom tager dialogen med ingeniøren. Og det er ligeså meget, når alt kommer til alt, så er der en at pege fingre af, og det mig sådan set. Det er mig der sidder med styrring af økonomi og styrring af kvalitetssikring, overfor, ud af huse. Internt kan det godt være, det er Peter, der sidder og beregner på tingene, men det er ligesom mig, der sidder med den hat på, hvor det er mig, der skal have skæld ud, hvis der skal deles skæld ud. Så vil også gerne vide, hvad der foregår. Det syntes jeg, vi er meget gode til, at det går igennem mig. Men Peter, der er også meget byggeleder over ham, han kan jo sagtens selv. Det er jo egentlig kun fordi jeg beder om, at jeg vil vide det. Ellers kunne han godt have klaret mange af de ting selv også. [Munk, ] Ligeledes udtaler Kristoffer følgende om samarbejdet med Svenstrup afdelingen. Lige nu hjælper Bjarne med at måle det her hus op for mig og prøver at lave en opmåling for egenproduktionen, så vi har sådan lige, så jeg har noget mere at læne mig op af, end det jeg selv har lavet. [Styrup, ] For jeg ringer nogen gange til Hans og spørger om et eller andet. Specielt når vi regner fordi typisk, når vi skal regne et eller andet tilbud, øh, så så bliver de jo koblet på, en eller andet projektleder koblet på til at gøre den der pris færdig. Fordi det er jo os, der typisk har fornemmelsen af hvad der lige rører sig, hvem man kan spørge osv. Og hjælpe med at skrue huset sammen på en eller anden måde, vi måske kan optimere noget på. Og så regner vi prisen i fælleskab for så er det Hans, der er god til at sige, hvad skal jeg sætte af til det der, eller det der. Og så kan han sige, det koster et eller andet per kvadratmeter og så gør vi sådan der. Det det, han har sådan lige erfaringstallene [Styrup, ] Øh, han (Bjarne) sidder så også som kalkulatør nu her, ikke også. Og hjælper både med at regne tilbud men også bagefter, når vi skal lave akkorder med folk fx. [Styrup, ] Strukturelementer Specialisering af arbejdet Der er ved organisationen en meget ringe specialisering, da organisationen består af meget få specialister. Ved en specialist forstår projektgruppen, at en person sidder med en spidskompetence og er specialist indenfor området. Det kan f.eks. være en tilbudsmand, som ved alt om tilbudsgivning samt sidder med hovedansvaret i firmaet. Projektgruppen vurderer ikke, at projektlederne kan defineres som specialister, da de har det overordnede overblik, ved lidt om det hele, og af gode grunde kan de ikke vide alt. Side 87 af 93

183 Appendiks Projektgruppen vurderer, at der sker en ringe grad af specialisering i organisationen. Der sker dog en form for vertikal specialisering ned til formændene, da beton formanden sandsynligvis ved mere om beton end projektlederne. Denne tilpasning sker sandsynligvis pga. formandens erfaring, men også pga. deres ansvar for arbejdet. Derudover sker der er horisontal specialisering ud til Svenstrup, hvor de blandt andet administrerer tilbuddene samt firmaets bemanding. Der er dog ikke en klar afgrænsning mellem ansvaret for disse opgaver. Projektgruppen vurderer, at denne specialisering af arbejdet kan forbedres, så man udnytter og udvikler kompetencerne bedre i virksomheden. I firmaorganisationen sker der en direkte overvågning fra Asger og ned til projektlederne. Det bliver dog ikke praktiseret i særlig stor grad, da kontakten mellem projektlederne og Asger er meget begrænsede gennem et projektforløb Oplæring og uddannelse Hos A. Enggaard er det typisk ingeniører eller bygningskonstruktører, som bliver ansat som projektledere. Ofte kommer de nye folk til pga. et praktikforløb, hvor de har gjort et godt indtryk, hvilket blandt andet er tilfældet med Simon. Hos A. Enggaard tyder det på, at ens profil, kompetencer og personlighed spiller en større rolle, end hvilken titel man har. Simon udtaler blandt andet følgende...det er ikke engang sikkert, at Asgar han ved, om jeg er konstruktør eller ingeniør. Det er meget.. Jeg var jo praktikant og de sidste fire projektledere i Enggaard, de har været praktikanter, tidligere praktikanter. [Munk, ] Ved ansættelse får man tilkoblet en mentor i form af en erfaren projektleder, som man arbejder sammen med, indtil man er rustet til at håndtere sine egne projekter. Simon udtaler følgende om mentorordningen:..i den her koncern der bliver man tit tilkoblet en slags mentor eller en ældre projektleder, som man så kører med byggesager de første par år, og så bliver man ligeså stille og roligt sluset ud i sit eget projekt.. [Munk, ] Der sker et meget begrænset omfang af videreuddannelse af projektlederne hos A. Enggaard. Deres kompetencer udvikles udelukkende på baggrund af erfaring, hvilket projektgruppen vurderer som et problem, da de ikke får nyeste input inden for feltet, udover det de bliver præsenteret for gennem samarbejdspartnere, hvilket på sigt måske kan gå udover deres konkurrenceevne. Kristoffer udtalte dog ved interview, at hvis man personlig havde interesse i at komme på kurser, kunne man blot spørge Asger om dette. Muligheden er der, den bliver bare ikke brugt. Gruppeinddeling I projektorganisationen er der på nuværende tidspunkt meget få involverede folk, når der ses på antallet af projektledere samt formænd, hvilket ikke giver anledning til gruppeinddeling. Antallet af personer er relativt, men hvis man ser ind i fremtiden, hvor antallet af involverede bliver større, er antallet på nuværende tidspunkt lavt set i forhold til dette. Derfor kunne gruppeinddelingen være interessant længere inde i fasen, hvor flere formænd bliver involveret og der muligvis vil ske en naturlig inddeling og er altså mindre relevant på nuværende tidspunkt Gruppeinddelingen sker også blandt projektlederne hos A. Enggaard. Projektlederne bliver inddelt i teams, ofte ved store projekter og ved mentorordninger, men derudover sidder der også projektledere alene og styrer deres egne projekter. Denne gruppeinddeling sker ofte på baggrund af gode samarbejdspartnere projektlederne imellem. Størrelse af enheder For nærværende projekt er ansat tre projektledere til styring af projekterne og for alle projekter er der et ukendt antal formænd. Da antallet af involverede på dette niveau er begrænset, er der ikke tale om grupperinger, hvilket betyder at enhederne er relativ små. Enhedernes størrelser kommer på tale i produktionskernen, hvor der er en stor gruppe håndværkere. Dette område fravælges i henhold til problemformuleringen. Side 88 af 93

184 Appendiks Formalisering af adfærd bureaukratisk/organisk Hos A. Enggaard er organisationen meget organisk, da der ikke er en standardisering af arbejdet eller processerne. De enkelte projektledere har metodefrihed og er underlagt meget få bestemmelser, forskrifter og regler. Planlægning og kontrol Projektlederne for nærværende projekt udfører et begrænset omfang af planlægning og kontrol, hvilket er en klar prioritering, da man ønsker at have fokus andre steder og være med til stede på pladsen. Kristoffer udtaler blandt andet følgende omkring hans prioritering af planlægning: I råhus er der masse penge at spare, hvis vi, man er god til at sidde og optimere, men det kræver jo at du, altså, det er jo kilometer af detaljer og tegninger, der skal tæskes igennem, øh, og det er jo nogen gange, så bliver man helt mærkelig at sidde, for det, en gang imellem er lidt kedeligt også. Men det er sådan nogen steder, hvor man virkelig kan tjene penge. Øh, hvis man bruger tid på det. Og det, og så hjælper det ikke noget at sidde og planlægge noget, fordi det, det er ikke noget man tjener penge på. [Styrup, ] Af ovenstående fremgår det dog, at der sker en form for kontrol af tegninger. Dette sker dog ikke på en systematisk måde og bliver ikke nedskrevet. Ligeledes er kontrollen meget begrænset i firmaorganisationen. Asger kontrollerer ikke projektlederne og ligeledes er omfanget af kontrol fra Svenstrup afdelingen meget begrænset. Samarbejdsaktiviteter Hos A. Enggaard er der et meget begrænset omfang af videns og erfaringsdeling projektlederne imellem. Dog mødes alle projektledere fra Aalborg afdelingen månedligt, hvor de får et indblik i andre projekter. Videns og erfaringsdelingen er ikke struktureret og bliver ikke udnyttet på en analytisk og systematisk måde, hvilket fraprioriteres. Projektgruppen vurderer, at disse input fra møderne alligevel må have en vis indflydelse projektlederne og deres daglige beslutninger. Igen vælger de bare at prioritere tiden anderledes og ikke bruge tiden på systemer. Okay, ja. Altså, vi er meget flade i strukturen. Vi referer alle sammen til vores direktør, og vi er jo ikke flere, vi er ikke ret mange end, at han synes at han kan overskue det, så vi har ikke nogen mellemled. Så vi holder sådan nogle månedlige ingeniørmøder, hvor vi sidder og snakker lidt om tingenes tilstand og projekterne og hvad der foregår, og nogle gange holder vi en lidt snævrere kreds, dem der sådan enten kan se en ende på det projekt de er i gang med eller har tid til at tage noget mere, så sætter vi os og snakker om hvad der lige måtte være og kommer, hvem der har tid til at regne tilbud eller til at starte noget nyt op [Styrup, ]..så forsøger vi, engang imellem at sende erfaringstal ud, eks. på indkøb af beton eller elementer. Det er vi rigtig gode til. De ting der virkelig betyder noget, dem er vi gode til at få spredt ud og få snakket om. Så har vi månedlige møder, ingeniørmøder, formandsmøder, hvor vi snakker om økonomi, og hvad vi har købt til de forskellige steder. Det vi mangler, hvis man altså kan tale om, at vi mangler det, så er det måske en opsamling af nogen erfaringer. Men starter jeg op på et nyt byggeri, hvor jeg skal bygge ungdomsboliger og jeg ved, at Morten eller Kristoffer eller en anden har bygget ungdomsboliger, så holder man da et møde eller en snak. Eller det er da i hvert fald den person, man ringer til, hvis man har nogen udfordringer, man lige skal have svar på.. [Munk, ] Decentralisering Side 89 af 93

185 Appendiks I firmaorganisationen sker der en vandret decentraliseringen af magten ned til projektlederne, da de har stort set hele ansvaret for udførelsen af projektet. Projektlederne er meget uafhængige af Asger Enggaard og kan træffe de fleste beslutninger uden inddragelse af toplederen. På pladsen ses der en stærk centralisering omkring projektlederne, som sidder med størstedelen af ansvaret. Der ses dog en decentralisering i form af formændene, men dette praktiseres kun til dels, for når alt kommer til alt er det projektlederne, som er ansvarlige. Ligeledes sker der en vis horisontal decentralisering ud til Svenstrup afdelingen, som varetager visse opgaver for projektet. Dette er dog i et begrænset omfang. Situationselementer Alder og størrelse Med en historie tilbage til 1943 må A. Enggaard vurderes, at være et ældre byggefirma. A. Enggaard beskæftiger ca. 400 medarbejdere inkl. tilknyttede firmaer [enggaard.dk A], derfor må de vurderes at være en mellemstor virksomhed, da konkurrenter ofte har flere medarbejdere ansat. I nærværende analyse er det blevet identificeret, at A. Enggaard rummer elementer fra den basale struktur samt ad hoc organisationen. Den basale struktur er oftest udgangspunktet for de fleste virksomheder, hvorefter de udvikler sig i takt med flere ansatte, nye krav samt arbejdsopgaver. Derfor ses det ofte, at den basale struktur kun findes ved unge og små virksomheder, hvilket, man må sige, firmaorganisationen ikke går ind under. For projektorganisationen gælder, at det er en meget ung organisation, da der dannes en ny organisation ved hver opstart af et projekt. Tekniske system Det tekniske system hos A. Enggaard er meget begrænset, hvilket gælder for både firmaorganisationen og projektorganisationen. Meget planlægning og styring føres analogt i projektorganisationen, hvilket projektgruppen fik fremvist ved første møde med Kristoffer Styrup [Styrup, ]. Manglen på det tekniske system er også en af årsagerne til, at de to organisationer er meget organiske, da tekniske systemer har tildens til at standardisere og bureaukratisere arbejdet. I forbindelse med brugen af tekniske systemer vil der også være et mindre behov for regler og retningslinjer, da de ofte inkorporeres indirekte i teknikken. [Hansen & Neergaard, 1987] Projektgruppen vurderer, at manglen på tekniske systemer kan være et problem, da det vanskeliggør vidensdeling i firmaet generelt samt på pladsen. Derudover er opdateringer af fx tidsplaner mere besværlige. Omgivelser Omgivelserne på pladsen er meget dynamiske og komplekse, da der er mange forskellige samarbejdspartnere. Flere af entreprenørerne har A. Enggaard sandsynligvis haft et tidligere samarbejde med, men dette er ikke en selvfølge. De mange parter sætter store krav til samarbejdet og dermed projektlederne. Ved komplekse omgivelser med en stor uensartethed ses der ofte en fjendtlighed mod organisationen [Hansen & Neergaard, 1987]. Dette vurderes generelt at være for hele byggebranchen, da omgivelserne fysisk ændres hele tiden, opgaverne er forskellige og samarbejdspartnerne er varierende og i varierende perioder. Ved komplekse organisationer er der ofte en behov for decentralisering af magten. For nærværende projekter vurderer projektgruppen, at der sker en ringe grad af decentralisering, dog er der observeret en klar decentralisering til deres betonformand Peter, som varetager mange opgaver. Magt Hos A. Enggaard er det reelt set Asger Enggaard, som har al magten, dog giver han alt styring og ansvar videre til sine projektledere, som styrer pladserne. Derfor er det praktisk set dem, som tager de fleste af beslutningerne. Asger Enggaard udgør det strategiske apex, mens projektlederne udgør mellemledelsen i henhold til figur 4.2 i hovedrapporten. Side 90 af 93

186 Appendiks Nærværende projekter er altså eksternt styret af Asger Enggaard gennem projektlederne. Når en organisation bliver eksternt styret, har den tildens til at blive meget centraliseret og bureaukratisk, da Asger overdrager et stort ansvar til projektlederne [Hansen & Neergaard, 1987]. Det er en meget effektiv måde at kontrollere en organisation ud fra, da man holder den øverste beslutningstager ansvarlig for dets handlinger. Projektgruppen ser en klar sammenhæng mellem Mintzbergs teori omkring magt og hvad der praktisk sker på pladsen. Projektlederne er overdraget et stort ansvar fra Asger, hvilket bevirker en klar centralisering af magten omkring projektlederne. Projektgruppen vurderer, at centraliseringen omkring projektlederne i projektorganisationen kan give anledning til problemer, da det ikke altid nødvendigvis er den mest kompetente person, som tager beslutninger, og derudover kan man risikere, at arbejdsbyrden bliver for stor. Ved mødet med Simon udtrykte han blandt andet:..er det godt nok mig, der skal sidde og tage de her beslutninger lige nu, når der er så mange kompetente mennesker omkring en.. [Munk, ] Side 91 af 93

187 Appendiks Appendiks Brainstorm til Mintzberg organisationer Projekter Projektledere Opfordres af lederen Udveksling af informationer Månedsmøder Organisk Gensidig tilpasning Styringssyste mer Tekniske systemer Ad Hoc Organisationen Konstant strategiudvikling Ansvarsuddeling Motivation Grupperinger Fælles overvågning Tidskrævende Begrænset produktudvikling driver værket Kræver enkle omgivelser Hurtige men små nyskabelser Centralisering af magten Dårlig uddannelse Sårbar Overvågning Til små og nystartede virksomheder Basale struktur Ingen standartisering Motivere lederen Ingen systematisk erfaringsudvæksling Side 92 af 93

188 Appendiks 10. Gruppesamarbejde Appendiks Faglig fælles kontrakt Side 93 af 93

189 Bilag Bilag 2. Foranalyse... 2 Bilag Transskription af interview med Kristoffer Styrup d Detailanalyse Bilag Hvordan når man frem til disse organisationstyper Bilag Beskrivelse af SWOT analyse Side 1 af 22

190 Bilag 2. Foranalyse Bilag Transskription af interview med Kristoffer Styrup d Interviewet er foretaget, optaget og transskripteret af BL1 gr Memo1 Kristian: Men ja det er rigtige BL er. 1. Semester eller 7. Semester. Kristoffer: Kommer I lige fra Sohngårdsholmvej eller hvor det nu end er man lige kommer fra. Kristian: Nej vi har en ude fra. Bettina: Nej jeg er egentlig fra Arkitektur og Design og har en kandidat der fra, og var så på et BIM kursus sidste efterår. Og kunne godt se det måske var den vej, jeg gerne ville arbejde de næste mange år. Kristoffer: Okay ja. Kristoffer: Har I overvejet hvor meget af det her vi skal snakke om, for der er jo nok til de Jacob: Ja det har vi godt nok snakket om.. Kristoffer: Så bliver vi jo ikke færdig før en dag I næste uge, hvis jeg skal starte fra en ende af Christian: Vi regnede med der var nogle punkter du vil uddybe mere end andre. Kristoffer: Ja, øhhh. Karina: Hvis du kan starte med at fortælle lidt om virksomheden? Kristoffer: Ja det kunne jeg gøre. Det firma jeg arbejder for, det er entreprenørfirmaet A. Enggaard A/S. Det hedder vi, og det er jo den her familie ejet virksomhed. Jeg tror nok, hvis I ikke lige kan finde noget på hjemmesiden, så kan I støve nogle gamle projekter op, hvor der er noget af alt det der, historiebeskrivning. Det er familiebeskrivning frem og tilbage. Og den korte version er at de to gamle brødre, hvor af den ene så har to sønner, hvor den ene hedder Asger ligesom hans bedstefar, han er så min direktør. Og han er 40. Det er ham der driver virksomheden A. Enggaard A/S. Så figurerer der også en masse navne rundt om i byen, hvor der også star Enggaard på. Søren Enggaard osv., det har så ikke noget med os at gøre. Det vi bygger for det hedder A. Enggaard A/S. Karina: Hvad laver de andre? Kristoffer: Søren Enggaard A/S, der bor ude på Indkildevej, de er en anden side af familie, de er developer. Og så var der den gamle, på samme side af familien, der hed ES Beton, som var ude i Svenstrup, da de åbnede Ambercon i Støvring, og har så skiftet navn til Ambercon element Fabrik. Men det har ikke noget med os at gøre. Og vi er, jeg kan ikke helt huske det, men vi er en 20 funktionærer, funktionærer i Svenstrup, hvor vi har kontor, og så er vi næsten lige så mange I Aarhus. Og det er fordelt på enkelte fag, hvad mener I? Vi laver jo.. vi er sådan en blandet landhandel af folk, der alle sammen laver det samme. Vi er projektledere eller ingeniør, vi går ikke så meget op i titler. Men vi laver projektledelse eller byggeledelse, og der er både altså de kollegaer. Vi nu er her på projektlederniveau, der er vi konstruktører, ingeniører, gamle teknikumingeniør og byggeledere ligesom I er, eller bliver. Det er sådan blandet alt muligt. Karina: Håndværkere, har I det ansat, også? Kristoffer: Det har vi, vi er jo både, altså vi er jo et traditionelt entreprenørfirma. Fordi vi både, eller I hvert fald før hen, har udført alle mulige typer af entrepriseformer, men hovedsageligt eller næsten udelukkede udfører vi jo kun hovedentreprise og totalentreprise og har gjort det de seneste mange år. Det, der så er lidt specielt, er at vi så også Side 2 af 22

191 Bilag nogle gange selv udvikler projekter, altså at vi selv finder på at tegne og udvikle projekter, og nogle gange også selv ejer husene bagefter og lejer dem ud bagefter. Det er ikke vores hovedkompetence, det er jo et eller andet tidspunkt at sælge det, og så prøve at udvikle nogle nye bagefter, men I mange projekter, som med Friis derovre og som med den her p kælder og universitetsbyggeriet her over mod vest, og en masse andre projekter, som jeg selvfølgelig ikke kan huske lige nu, det er sådan nogle vi udvikler og bygger egentlig på egen regning, og så på et eller andet tidspunkt undervejs, så hvis vi kan komme af sted med det, så sælger vi det, og så finder vi på noget nyt. Det har man været god til I mange år. OG det sidder der selvfølgelig nogen, der sidder nogen hjemme i Svenstrup, som er sådan lidt mere ejendomsadministratorer og som tager sig af det. Men ellers så laver vi i beton, kloak, jord og murearbejde I egen produktion, og det har vi så også en stribe formænd, der tager sig af timelønnede, og det der nu er I den sammenhæng. Og der har vi ikke sådan en timelønnede indenfor vores branche, der er jo ikke sådan nogen man har fast, på samme måde som mange andre steder. Der er jo stor udskiftning, der er jo mange projekter i gang. Så det kan være alt fra, når det nu er i de forskellige fremskreden stadier henne, så kan det jo være fra ingen til 300 timelønnede, det er meget forskelligt. Det har ikke noget at sige med hvordan det går, eller hvor meget vi har at lave, det er bare afhængig af hvor vi lige tilfældigvis er henne i projekterne forløb, hvis nu at der lige køre en 3 4 projekter samtidig, der alle sammen er gang med betonarbejde så er det klart vi jo har en samme folk ansat. Med hensyn til entreprise former der holder vi os hovedsagligt til hovedentreprise. Det bliver meget blødt det her, hvordan foregår den interne kommunikation? Hvad, kan i spørge lidt mere konkret. Karina: Jamen det er sådan lidt hvordan ledelsen foregår, og hvordan opgaverne bliver delegeret ud, og hvordan får du besked på at du skal ud og arbejde på den her opgave? Memo (11) Kristoffer: Okay, ja. Altså vi er meget flade i strukturen. Vi referer alle sammen til vores direktør, og vi er jo ikke flere, vi er ikke ret mange end, at han synes at han kan overskue det, så vi har ikke nogen mellemled. Så vi holder sådan nogle månedlige ingeniørmøder, hvor vi sidder og snakker lidt om tingenes tilstand og projekterne og hvad der foregår, og nogle gange holder vi en lidt snævrere kreds, dem der sådan enten kan se en ende på det projekt de er i gang med eller har tid til at tage noget mere, så sætter vi os og snakker om hvad der lige måtte være og kommer, hvem der har tid til at regne tilbud eller til at starte noget nyt op. Vi har nogle tilbudsmænd, der hjemme, som dels har lidt styr på, hvad vi giver tilbud på og hvad vi bliver prækvalificeret til, hvad det er for nogle projekter vi selv er i gang med at udvikle og som ligger på tegnebrættet. Og så prøver lidt på at styre vores bemanding. Ud fra det der snakker vi så rimeligt åbent om det sammen, på dette månedlige møde eller tiere, sådan lige afhængigt af hvordan det går, og finder ud af at fordele, det er ikke sådan noget vi får dikteret i den forstand. Det har været helt tilfældigt. Ungdomsboligprojektet her, som jeg egentlig startede med, begyndte da jeg sad ovre på Sauers Plads sammen med min kollega Simon. Som egentlig var en opgave vi regnede da vi sad på et andet projekt. Vi byggede Føtex ovre på Eternit grunden, mens vi sad der, så regnede vi Sauers Plads, og så vandt vi den. Så passede det med, at vi nogenlunde var færdige med Føtex, og så kunne vi begynde med at starte der over, med lidt overlap. Da vi så var halvvejs igennem Sauers Plads, så fik jeg smidt et sæt tegninger på bordet af Hans, om jeg ikke lige kunne hjælpe med at regne den her, og det gjorde vi så. Og der var vi så billigst i december, og det var jo langt tid før vi var færdige med Sauers Plads, men den kunne Simon jo så køre færdig og så har jeg været på den her siden, men det er jo lidt tilfældigt. Hvis vi nu ikke havde fået den, så havde jeg måske blevet der, eller så på et eller andet tidspunkt sagt til hans, nu skal du snart finde noget andet, det foregår sådan lidt tilfældigt, det afhænger jo af hvad vi har at lave, og nogle gange har vi jo ikke så meget at lave. Lige nu har vi rigtig travlt, og rigtig mange projekter i gang, men en gang i mellem så skal man jo kigge lidt efter projekterne her oppe nord på, det er jo ikke altid der er så meget at lave. Leon: Der kunne vi måske også hoppe ned til den der. Hvordan foregår tilbuds kalkulationen er det sådan i kører med programmer eller er det ren og skær erfaring i kører på? Kristoffer: Vi bruger jo til at samle prisen og sådan noget, Sigma. Og nogle gør det lidt mere end andre og nogle er bedre til det end andre, og nogle af de gamle bruger et ældre system, vi har sådan et udvidet excel program, det er lidt et temperament spørgsmål, det er lidt forskelligt. Jacob: Så der er ikke sådan et fast politik for? Kristoffer: Nej overhovedet ikke, det er op til de enkelte. Vi forsøger mange gange at ramme sådan at dem der regner tilbuddet de på en eller anden måde også kan passe ind i planen for projektet. For det er ikke så godt, hvis man skal Side 3 af 22

192 Bilag overtage et projekt en anden har regnet, men eller så foregår det jo med alt vi nu laver i egenproduktion jord, kloak, betonelementer, murer osv. Det kan vi jo selv måle op og sætte pris på. Og resten henter vi tilbud på, og så strikker vi en pris sammen på det. Det er sådan meget almindeligt, men vi har ikke sådan en tilbuds, eller det har vi, vi har de der to tilbudsmænd der hjemme der sidder og hjælper med dem, men vi får vi kobler altid en på sådan der sidder en projektleder på, som med stor sandsynlighed kan tage projektet hvis det bliver til noget. Så sådan foregår det. Og kvalitetssikring det er ret nemt at komme over, der gør vi det, der skal til og så ikke noget som helt mere, og selvfølgelig hvis vi bliver stillet over for skærpet krav af bygherre, så retter vi jo ind efter deres kvalitetssikringssystem, men hvis vi ikke gør det og vi bygger for os selv, så har vi vores eget system, som er meget overkommeligt, og ikke kræver ret meget tid, og ja, er der sådan et ikke meget mere at sige til, det er ikke en helt masse, vi bruger tiden ude på pladsen i stedet for. Man kan bedre bruge tiden at se hvad der rent faktisk er blevet lavet, frem for at kontrollere noget man ikke kan se blive lavet. Leon: Så det er meget fotodokumentation? Kristoffer: Ja det er meget foto, vi bruger foto dok, og de der programmer til at registrer, til at billede registrerer, og så laver vi selvfølgelig også vi har sådan et registreringsskema, på beton arbejde, element arbejde og kloak arbejde, der skal vi jo have, for at beholde, hvad hedder det? Kloakmesters kvalitetskontrol, og så skal man jo også yde en eller anden form for dokumentation for at overholde det. Og så samler man selvfølgelig også sedler osv. i et eller andet system. Men det er ikke så udførligt, som man ser mange andre steder, og vi har det fint nok med at de underentreprenører vi bruger, at de aflevere deres system til os. For hvis deres system er godt nok til at dem, så er det også godt nok til os. Så der stiller vi ikke supplerende krav til dem, medmindre vi får det dikteret, så gør vi det selvfølgelig. Kristian: Hvordan fordeler i ansvaret her ude på pladsen, når i ikke er flere byggeleder? Mange andre virksomheder, de bruger jo dobbelt så mange byggeledere på at lave det samme. Kristoffer: Ja Kristian: Hvad er hemmeligheden? Jacob: Og hvor mange er i her? Kristoffer: Jamen vi er, nu er det her jo et meget specielt projekt, det er jo ikke særligt almindeligt i nogen som helst sammenhæng, dels fordi at historien er jo at det startede med det ungdomsbolig projekt, der er den her bygning, Memo (2) Den her bygning hvor Kvægtorvet lå en gang, og så her z her, det er ungdomsbolig projektet som vi laver i hovedentreprise, for Himmerland boligforening, så bygger vi parkeringskælder her ind under det hele, den mosler vi ind under det hele, med tilkørsel og krydset ude i Nyhavns Gade, og så stabler vi universitets byggeri på tværs af p kælderen. P kælderen bygger vi for os selv, den er vi selv bygherre på. Det var en opgave vi fik af kommunen, kommunen udbød den åpp i vinters, og der lavede vi en aftale med dem i foråret om at opføre den og drive drift af den i et eller andet, år. Og universitet, bygger vi også for os selv, hvor vi laver en lejekontrakt til universitet, og de har ligget i støbeskeen, både p kælder og universitet, men vi var ikke klar over at vi fik det der ungdoms boligbyggeri, det var først til licitation i december sidste år, der har vi brugt et halvt år har af foråret og hen over vinteren og foråret med at nå til enighed med byggeherre om at komme igennem en sparerunde, for den var over beløbet, og det kom så i stand her, først på sommeren, p kælderen kom så lidt senere i gang i vinter pga. af noget forurenet jord vi fandt under udgravningen. Så lige nu der er vi jo så i gang med både de har ungdomsboliger, den her blok her ende, for den kan vi bygge uafhængigt af p kælderen, samtidig vi er i gang med p kælderen i en fart, for at vi kan starte op på universitets byggeriet oven på. Det er tre ret store bygge sager der i sig selv egentlig ville kunne af sted komme en rimelig organisation, selv i vores firma. Så kan man så diskutere hvad en rimelig organisation er, og i vores tilfælde er det en eller to byggeleder og så en formand. Ungdomsboligerne hvor vi har en rigtig bygherre på, og der sådan er lidt mere, en hovedentreprise, hvor der sådan er lidt flere opgaver, en i en total entreprise trods alt. Og det kræver at vi er to, nogle gange tre, vi gør meget brug af praktikanter, sådan nogle som jer, eller konstruktører, eller andre. Ungdomsbolig projektet for sig, det er mig og Simon der fungere som projektledere, og så Peter, som sidder inde ved siden af, det er vores formand. Vi er to projektledere og en formand til at styre det der nu skulle være Side 4 af 22

193 Bilag byggeri. Så p kælderen, der er Peter også formand på, det er de samme timelønnede vi sådan veksler lidt frem og tilbage med. Nu er det hovedsagligt p kælder vi arbejder på lige nu, for vi er ikke startet med det sådan ret betonmæssigt endnu. Og projektledermæssigt der er det Claus, også min kollega, der bord på den anden side af indkørslen, han er, det var ham der startede den op, nu er han så, ja nu hjælper jeg ham lidt med den også, for han er også projektleder på universitets byggeriet. Så man kan egentlig sige at på universitets byggeriet, der er Claus, en projektleder, så der skal han nok have en enkelt eller to til at hjælpe ham med den på et tidspunkt, der skal måske to eller tre, da det også er et helt stort projekt. Og en formand, der er startet en formand op her nede der også skal tage sig af universitets byggeriet, og så p kælderen det er sådan noget vi lidt deles om. Claus og jeg vi har arbejdet sammen i mange år, vi kender hinanden sådan rimelig godt, så den har vi sådan lidt i fællesskab, Claus er sådan lidt mere på det overordnet, han er lidt ældre end jeg er i gårde, og så tager jeg mig af det sådan lidt mere praktiske, og egen produktionen, og det er nu skal ske derude i produktionen, det kan jeg godt klare i mens jeg også har de der ungdomsboliger. Så kan claus bruge noget mere tid på universitet, så lige nu der er vi til alt det der, der er vi Simon, mig, Heide vores praktikant, Peter vores formand, og Claus. Så kom der en formand mere her ned, så det er seks. Og det er jo nok ikke ret mange, sådan i forhold til almindeligvis. Karina: Hvad vil almindeligvis være? Kristoffer: Det ved jeg sku ikke. Alt fra, jamen inde ved siden af der sidder de jo kræftedme jo en helt by, og det ja vi takkede nej til det der inde, det kan vi simpelthen, af samme årsag, simpelthen ikke overskue. For vi ville nok trods alt skulle mønstre nogen folk, for at sidde der inden for at skrive sedler. Men det har vi jo ikke folk til, så skulle vi jo sende hele organisationen der ind, og det kan vi jo ikke. Og vi er ikke sådan ret egenproduktions opgave som det er der inde som MT Højgaard laver, det kan vi jo ikke, det er vi ikke gearet til. Hvad sidder de med der inde mand? Kristian: Det tror jeg ikke kan gøre det Kristoffer: Det har vi jo fandme dårlig nok, bare på råhus delen. Kristian: De har flere niveauer af ledere der inde, de har både byggeledere, entreprise ledere. Kristoffer: Ja og så mange er vi slet ikke, så det er vi ikke så gode til. Men vi er gode til at klare os. Jeg kom ret hurtigt nemt ned over det med kvalitetssikring og uddeling af opgaver. Karina: Det er også i orden. Kristoffer: hvis vi springer ned til den der med økonomi styring af projektet, så er vi, så har vi et sags styringssystem, hvor vi har låst et eller andet start budget på, og så lige som følger op på, sådan et nogenlunde overblik, men vi laver ikke månedlig prognoser, og afrapportering, vi skal ikke sådan, en gang i mellem, der kommer ikke sådan en.. ved nogle andre steder, der kommer der jo en én gang om måneden eller tiere, fra økonomiafdeling, hvor man så skal bruge en hel dag på at afrapportere. Bettina: Så det er mere jeres erfaring i bruger? Kristoffer: Vi har jo vores møder en gang i mellem, og en gang i mellem så ringer Asger og spørger hvordan det går, og så siger vi det går godt hvis det går godt, og hvis det ikke går godt så siger vi det går fandme ikke så godt, og så snakker vi om det, enden det ene eller det andet, og så hvorfor det ene eller det andet, og så er hans filosofi så at, samtidig med at han selvfølgelig kan overskue os, når vi ikke er så mange, at så længe det går godt så bliver det ikke bedre af at vi bruger vores tid på det yderligere opfølgning, for det vil nemlig betydet at, sammen med det andet, altså noget system, meget sparsomligt, betyder at vi kun sidder to på sagerne, hvis jeg skulle til det, så vælter det, og så skulle jeg jo til at have en mere her ned. Karina: Er det pga. papirarbejdet? Kristoffer: Ja for så ville jeg skulle bruge, meget mere tid, enten der hjemme eller inde på kontoret for at følge op på økonomi. Side 5 af 22

194 Bilag Karina: Går det over budget tit så eller? Kristoffer: nej, det er ikke vores Nej det er jo oversagen til at det kan gå, og at det fungere, det er jo fordi at Asger vurdere at det går godt, som det gør. Og det ikke nødvendigvis vil gå bedre hvis vi skulle til at ansætte en helt samme for så at holde øje med hvordan det går. Altså vores stabs funktion er jo barberet ind til det der sidder der hjemme i vores administration og holder øje med vores, altså vores kreditor og debitorer. Memo (10) Debitorregnskab osv, så det hænger meget sammen med at vi er meget flade i strukturen, og vi ikke har ret mange systematiseret opgaver, så kan vi bedre overskue det. Jacob: jamen kan i ikke nogen gange komme til at slå jer på det der? Kristoffer: Jo selvfølgelig, og havde vi gjort det sådan rigtig alvorligt, så havde vi jo selvfølgelig heller ikke gjort det sådan. For det er jo det det handler om i sidste ende, penge. Men det har vi jo ikke gjort, og jeg ved at han tænker sådan Asger, at hellere engang i mellem måske få en skramme her og der og så nå flere mål end og ikke at sætte sig målene, ved hele tiden at skulle dokumentere vejen der hen. Og der gør os selvfølgelig lidt specielle. Kristian: Er der succes, kommer den af projekt størrelsen, at i ikke vælge for stor, men selvfølgelig også vælger noget som er fornuftigt, og i har en del egen produktion? Kristoffer: Altså man kan sige at det som dem der inde er rigtig gode til der er sådan noget der, og jeg skal jo ikke gøre mig klog på hvordan det hænger sammen. Men det er jo ikke fordi at de bliver styrtende rige på det jo, og det holder vi os fra sådan noget der. Hvorimod vi synes bedre om nogle opgaver, altså vi synes jo allerbedst om de opgaver hvor vi selv kan få lov til at udvikle og selv finde brugere og lejere til. Hvor vi har maksimal indflydelse på stort set alle ting. Frem for nogle projekter hvor vi er låst af nogle rådgivere, og nogle niveauer af bygherre osv., så vi ikke rigtig har styr på og det holder vi os så fra, og det har selvfølgelig en indvirkning på.. Kristian: Det må så også have en betydning på hvor meget arbejde i kan få. Altså hvis i hele tiden går og leder efter noget specifikt arbejde i kan få, hvor de andre måske byder ind på må og få. Kristoffer: jo men vi har i kraft af at vi er familieejet og han sidder der oppe og bestemmer, han også har muligheden for det, så kan vi også hurtigere argere end andre måske kan vil eller tør. Asger tør godt satse på nogle ting, vi har jo sat mange mærkelige projekter i gang, hvor folk har rystet på hovedet og sagt, det er jo fuldstændigt håbløst, men et par år efter jeg startede der begyndte vi på det der ude i Aalborg øst, der hedder Da Vinci parken, hvor vi byggede 420 lejligheder, hvor vi var ude i ingenting, det var jo fuldstændigt håbløst, folk syntes jo at vi var splitter gale, der var han heldig, for vi søgte hele den støtte ramme der var den gang, og den fik vi tilsagn om, så det blev bygget med fuldstøtte fradrag hvis vi altså nåede i mål. Vi havde så undervejs sat et delmål med at vi byggede 1. etape med 100 boliger, og hvis det så viste sig at være helt at helved til så måtte vi jo stoppe. Og så er det også sådan noget som han kan sige, at så bygger vi det, og hvis det ikke går, så lever vi med det, og så er det en bule i firmaet og det overlever vi nok. Men hvis det går godt så ligger der jo en stor gulerod for enden og sådan noget det kan han jo sidde og bestemme, det er der jo ikke ret mange andre firmaer der kan for så skal det jo igennem bestyrelser og aktionere, og så bliver det ikke til noget. Og der kan han jo så meget hurtigt agere. Kristian: Er i lige så dygtige i Århus området, som i er her oppe? Kristoffer: Det er mit indtryk. Det er også sådan noget der gør at vi købte hele Ceres grunden, der midt inde i Aarhus, og det tror jeg der var mange der var træt af at vi gjorde, men det var jo ikke kun.. de andre kunne jo også bare have købt den, men det kan de jo ikke enten tror de ikke eller kan ikke binde så mange ressourcer i noget der ikke er en fremtid i, du kan jo altså ikke overbevise aktionere om at du skal kaste 50 mio. i østre havn og så stille det der i 10 år, der er så ikke et fedt afkast i, det kan han jo, han kan godt se en fremtid i at putte det sådan nogle steder til langt ud i fremtiden, og når det så engang bliver fremtiden så Kristian: Det er meget den tålmodighed der. Side 6 af 22

195 Bilag Kristoffer: Ja så når det en gang bliver fremtiden så står det jo der. Men altså vi bygger jo også små, så bygger vi en Fakta her og der, der er jo mange forskellige størrelser af byggerier, og det er der jo selvfølgelig også i sagens natur forskel på og afkastet af, det er jo nogle store klumper der giver noget. Karina: Men det er hovedsagligt sådan noget som det her i tjener penge på? Kristoffer: ja det, øhhh, det er det, det er totalentrepriser, hvor vi bedst selv kan udvikle, men altså den her hovedentreprise vi laver for Himmerland den er også fornuftig, og den vi lige lavede ovre på Sauers Plads for boligforeningen Vanggaarden den er vi lige blevet færdige med, det er også en fornuftig opgave, det var en vi vandt i totalentreprise, mod der var en 4 5 andre bydende også, så vi kan også vinde en opgave i skarp konkurrence og så stadigvæk tjene penge på det. Karina: Foregår ledelsen anderledes nu hvor i nu er hovedentreprenør på det ene projekt og så totalentreprenør på det andet projekt? Kristoffer: nej det gør den ikke, men strukturen i projektet er en lille smule anderledes, fordi vi er jo ikke projekt ansvarlig i en hovedentreprise, på samme måde som i en totalentreprise, så vi har jo ikke projekteringsansvar og skal ikke styre projekteringen, i et hovedprojekt der ligger hovedprojektet færdigt, der skal vi så og sige bare bygge det, i totalentreprise skal vi jo først have strikket huset sammen. Men selve styringsmæssigt der er det jo det samme. Man kan ikke sådan sige hvor vi tjener vores penge, det er svært lige at sætte en finger på. Memo (3) Karina: Hvis vi snakker lidt om det her nede, vi har skrevet noget om afhængighedsgrad af de to projekter? Der er så tre lige pludselig. Kristoffer: ja der er egentlig tre, ja. Karina: I skal have gravet den parkering, siger du, først ikke? Kristoffer: Vi skal have lavet parkeringskælderen først og så skal vi så have bygget husene ovenpå bagefter og deeet.. parkeringskælder har lagt nogle forskellige steder i nogle forskellige plan forslag, og den har jo være i spil i lang tid, så vidt jeg ved i flere år, i forbindelse med musikkens hus. Musikkens hus har jo også lagt nogle forskellige steder på den grund her, der har jo været snak om alt muligt, men det sidste nye lokalplan forlag som blev byrådsvedtaget i november sidste år, tror jeg. Der blev det så lagt fast at der var de har byggefelter altså det her som et byggefelt, og det her som et byggefelt og det som et byggefelt, og med mulighed for at lave parkeringskælder her, her, eller her, det måtte man sådan set selv bestemme. Vi fandt så på det her, men det var fordi vi ikke ville ind under. Den gang var der usikkerhed om, denne matrikel, kvægtorvet der lå her, det var der usikkerhed om, og her oppe ville det ikke give en optimal afvikling af trafik i forhold til størrelse, så det eneste sted der lige var klar, det var sådan der, så derfor kom den til at ligge der, det var vores forslag. Jeg kan ikke huske de andre forslag. Men vores forslag lå på det der, og der vidste vi jo ikke at vi skulle bygge det der hus der, hvade nu ikke skulle bygge det hus der så havde der nok været en eller anden koordinering der i mellem. Leon: Men i har ingen konflikter der nede har i står som totalentreprenør på kælderen, og hoved entreprenør på bygningen ovenover? Kristoffer: nej ikke andet end vi selvfølgelig skal, vi har jo noget koordinering altså af, ja overkant af det hus og underkant af det hus, og det er selvfølgelig vores ansvar i kraft af at det jo ligesom er vores kælder, og det er også det som er aftalen med kommunen. Det som det nu må implicere på ovenstående bygning, det er vores problem. Karina: Det er måske også lidt en interessekonflikt, nu hvor i er indblandet i begge projekter, og det ene ikke er jeres, eller hvad man nu skal sige, det er bygget til en anden bygherre. Kristoffer: Jamen det er ikke ret meget, for det ligger langt nede i jorden, og det har ikke sådan en helt masse indflydelse på hinanden, så det er det ikke. Tværtimod så er det jo også den fordel for Himmerland, at vi trods alt laver Side 7 af 22

196 Bilag det samme, for det er alt andet end lige, det vil skabe en eller anden proces, der skulle behandles vi man nu var forskellige entreprenør på alligevel. Og så i kraft af der ikke er særlig meget byggeplads her, der er ikke særlig meget plads, og det vil også have skabt lidt interessekonflikt, tror jeg. Vi kan jo lidt bedre, sådan fordele pladsen med os selv. Karina: Nu ved jeg ikke om vi ikke har været det igennem her ned af? Kristoffer: Selve projektet, tidsplanen, det har vi, det har vi. Vi skal være færdige med.. Bettina: Er det en du kan sende til os, måske? Kristoffer: Øhhh, ja. Men der er ikke sådan en tidsplan for det hele, vi skal være færdige med ungdomsboligerne, den del der hedder bygning B, dernede på Kvægtorvet, den skal afleveres til 1. december og resten, z byggeriet skal afleveres til august Og der skal universitet også lukke op, der til studiestart parkeringskælderen skal vi være færdige med så hurtigt som muligt, vi nu kan få den færdig til, det hed oprindeligt her årsskiftet 12 13, men det bliver den ikke, blandt andet pga. af det her forureningens håndtering som kom lidt bag på os. Karina: Er det, det samme som de havde oppe på grunden ved siden af med olie og sådan noget? Kristoffer: Nej det er værre, meget værre. Leon: Er det, det som man kan lugte? Kristoffer: Ja der er lidt af det tilbage, det har været rigtig slemt. Der har ligget et gammelgasværk her, og med en masse biprodukter fra gas produktionen har været gemt i nogle tanke nede i jorden, og nogle har været kortlagt og nogle har ikke været kortlagt, og nogle af dem har vi måtte fjerne, og nogle af dem er vi stødt på, og sådan lidt forskelligt, det har ikke været så godt. Det har taget lag tid at få kortlagt og i det hele taget fundet ud af hvad man skal gøre ved det. Noget af det har været så forurenet at der simpelthen ikke har været nogen der kunne fortælle os hvad vi skulle gøre ved det. Det har taget lang tid. Så der er vi kommet nogle måneder gal af sted. Og det har så betydet, at det i hvert fald ikke bliver årsskiftet vi bliver færdige til, det bliver nok snarer starten af foråret, og så skal vi så til at finde ud af, det er selvfølgelig i vores egen interesse, for hvis vi så kan få det lejet ud, så har vi selvfølgelig også indtægt på det. Bettina: Der står ikke allerede nu nogle lejer til det? Kristoffer: Argh, vi snakker med nogen, altså vi har nogen, altså når vi bygger p kælder, så er der nogle stykker som vi snakker med, og dem lufter vi selvfølgelig for at vi har noget klar en gang osv, der er også ved at være lavet, jeg tror ikke der er lavet leje kontrakt endnu, men hvis vi nu havde fundet en så ville vi lave en lejekontrakt, men så ville vi have en kattelem i den, så vi kan sige den er færdig til 1. marts med risiko for at den er forsinket 6 9 måneder, så laver vi sådan en rimelig stor buffer. Og mange gange er det jo fint for dem for så betaler de jo så ikke husleje, så det går lige op, men der plejer, der er vi rimelig gode til at sådan at give lidt luft, så vi ikke binder os fuldstændig vanvittigt, fordi det er mange gange det man dør af. Men omvendt er vi også interesseret i at få det afleveret så det.. få det lejet ud. Den er tænkt som aflastning til musikkens hus når der er store arrangementer i musikkens hus. Karina: Det virker også oplagt. Kristoffer: Ja. Musikkens hus skal vist nok være færdig til sommer i stedet. Memo 4 Kristoffer: Nå. Hvad har vi så? Karina: Så har vi noget med nogle arbejdsgange, nogle ledelsesformer, og projektbyggeledelse, projekts ansvarsområder, men det er det, om vi ikke har dækket det Hvad siger i andre? Jacob: Jeg synes godt nok vi har været rundt om mange af tingene, men Side 8 af 22

197 Bilag Karina: Vi har ikke helt snakket om det der med ekstern og intern videns deling i organisationen, og hvordan det foregår? Kristoffer: øhhh, ja, internt der er vi godt til at udveksle, det er jo nok for det meste mundtlig vi snakker hvis der nu er nogen der skal i gang med et projekt af en eller anden karakter som andre har haft erfaring med eller som er i gang med. I kraft af vi sådan tit mødes regelmæssigt og snakker om hvad vi laver og hvordan det går og hvad problemer vi har osv. så ved vi hvad hinanden har af udfordringer, og når vi så skal i gang med noget, og vi så støder på et eller andet så er vi sådan rimelig gode til at snakke sammen Karina: så kan man ringe rundt. Kristoffer: Ja ja. Karina: Det er også noget der foregår på de månedlige møder i har eller? Kristoffer: Ja der bliver vi i hvert fald opdateret på hvad hinanden laver, og ellers kontakter vi hinanden hvis der er noget vi lige skal have udvekslet af erfaringer. Karina: Så der er ikke noget man sådan skal udfylde, når man er færdig, og skrive noget ned? Kristoffer: Nej nej, vi har snakket sådan om det meget, om der var noget vi kunne gøre, om vi kunne, på en eller anden måde kunne gøre noget. Men igen så det, det er for meget system for os, fordi i forhold til hvad vi får ud af det, så har vi i hvert fald vurderet, at det ikke dur, fordi det er jo ikke sikkert, at det jeg synes, der er gode erfaringer på det projekt, der kommer, det er det som en anden nu har brug for når han skal starte noget lignende. Så kan der være et eller andet undervejs i vores projekter vi så ligesom fortæller om, hvis vi er stødt på et eller andet problem. Altså så fortæller vi, nu skal I fandme husk et eller andet vi et stødt på sådan og sådan Bettina: Og hvordan husker man så det efter tre år? Kristoffer: jamen det gør man ikke, i løbet af tre år der er fandme så meget ændret så det er næsten ligegyldigt, det går simpelthen så stærkt. Og om tre år så er det slet ikke sikkert vi bygger ungdomsboliger mere, men det er rigtig nok, det kræver jo ligesom at man kan huske det. Bettina: Og vel at de samme personer stadigvæk arbejder her. Kristoffer: ja ja Karina: Er det ikke svært som ny at komme ind i virksomheden? Kristoffer: jo, men vi har meget lidt udskiftning, jeg er meget lidt ny, og jeg har kun været her i 8 år. Og det er jo ikke ualmindeligt at det er år jubilæum. Vi er som sagt ikke ret mange, så det er de samme, der er ikke ret stor udskiftning. Der har været sådan lidt et generations skifte i takt med Asger også blev direktør, og det var der omkring hvor jeg startede også, og der var flere ældre der gik på pension, og der kom nye til. Simon som der var min kollega, han var min praktikant over på Friis, der var han i praktik som konstruktør, og det passede lige med at han passede ind osv. Og så blev han fastansat, og vi har ikke og vi har fastansat Den måde vi fastansætter på det er faktisk, de sidste mange vi har ansat det har været nogen der har været i praktik hos os, som vi har lært at kende, og fundet ud af om fungere, i hvert fald i produktionen, vi har selvfølgelig ansat nogle andre, sådan administrativt i produktionen, men eller i produktionen, der er det nogen vi kender. Der er ikke ret stor udskiftning, så vi kender jo hinanden, og har nogenlunde styr på hvad vi har lavet, men selvfølgelig er det en ulempe, og farligt hvis vi forsvinder. Kristian: Men der er vel også meget forskel på hvordan i bruger systemet. Det er ingen Enggaard mentalitet at der ikke skal være noget system, men det er vel op til jer selv? Kristoffer: jo jo Side 9 af 22

198 Bilag Kristian: Det er vel nogen af jer der har lidt mere for groet i gang? Kristoffer: Det er der bestemt altså den måde jeg kører. Hvis vi nu tog ud og besøgte nogen af de andre byggepladser så ville i jo opleve en helt anden person og en helt anden måde og styre en byggeplads på formodentlig. Jeg gør det som nu passer til mit temperament, som jeg nu kan overskue, og synes er rimelig og fornuftig. Og andre gør det jo på deres måde. Og det er der jo ikke nogen der blander sig i hvordan vi gør. Bare det fungere, og bare noget så simpelt som den måde vi køre vores sags regnskab på, altså vi har hvis vi nu på ungdomsboligerne her omsætter for 170 mio. så laver vi jo sådan et sags regnskab, hvor vi deler alle udgifterne op på en masse kontoposter, og så kontere vi alle udgifterne forskelligt, sådan vi har lidt styr på at betonelementer er et sted, og tømrearbejde det er andre steder, osv. Osv. Og det er der jo heller ikke nogen der siger at det skal vi gøre, at vi skal have delt det ud sådan at vi har posterne delt ud, det er meget forskelligt hvordan folk gør, der er nogen folk der høvler hele lorte ind på en konto i en stor pærevælling, og så kan overskue det, og så til sidst så er de jo hverken blevet rige eller fattige af at de har sat sig ned og brugt en masse tid på det. Det er jo sådan et temperaments spørgsmål så længe det fungere, og går godt så er der ingen grund til at gøre det anderledes. Kristian: Har man nogensinde overvejet om man ved at gøre et eller andet anderledes kunne tjene flere penge? Kristoffer: Ja det gør vi da tit, og vi snakket tit om det, og vi tager tit tiltag ind, eller ændre ting som vi sådan, hvor vi alle sammen ret hurtig kan blive enig om det er sku en fordel, altså fx det der hvad hedder det det er jo længe siden, det der foto doc, da det kom frem for flere år siden, det hoppede vi da hurtig på, for vi kunne godt se det var sku da en smart måde at slippe om, nemt med det på. Og vi har også fået ændret vores, øhhh, hvad hedder det, vi har en enorm simpel sags håndtering altså hvad hedder det fil struktur på vores sager. Kristoffer forlader området, og henter sin computer. Er der nogen der kan drikke en cola, jeg kan vist tilbyde en cola zero, hvis der er nogen der vil have det? Vi synes i hvert selv vi er rimelige at vi er rimelige med på noderne. Okay så virker det selvfølgelig ikke lige øhh, vi har sådan et klientprogram der via af vores computer eller hvad vi nu det er ikke sikkert i kan se en skid, men så kan i se det en anden gang så. Vi skal lige have det op at køre. Som giver adgang til vores, vores lokale.. hvad hedder det?.. hvad hedder sådan noget? Vores lokale ja server en lokalprofil, som vi ligesom kan få adgang til via vores klientprogram, via vores lokal computer og en internet forbindelse uanset hvor vi er henne. Christian: Altså alle tidligere projekter? Kristoffer: Jamen der har vi så vores struktur, med alt muligt, vi har jeg kan ikke se en skid her hvad hedder det? Nu skal jeg lige have lukket noget af alt det her skrammel her, der er alt muligt. Ja. Altså der har vi sådan et lokalt det er der som sådan ikke noget voudiøst i, det har alle mennesker efterhånden, og alle firmaer bruger det også. Altså vi har et net hvor vi så har, arh et intra net på vores (Kristian hjælper med at gøre skærmen lysere) Hold kæft du er moderne var?! Kristian: Det er to fingersystemet. Kristoffer: Det er sjældent jeg sidder med sådan en 20 grader vinkel på skærmen hvad hedder det vi har et udmærket intra net som ikke sådan er specielt overdådigt, men det kan sådan lige skralder an til det vi går og laver. Der er lidt.. en gang imellem så er der nogen af pigerne hjemme på kontoret der smider lidt nyheder op om hvad der foregår ude i verden det er så her og i Aarhus og så er der nogle billeder af nogle gamle byggerier, sådan blaf lidt frem og tilbage det er fint nok. Så smider, hvis der en gang i mellem er et eller andet lidt specielt fagligt, enten i aviserne eller et eller andet vi lige skal huske, eller der er kommet ny overenskomst, eller der er opdateret nogle nye fælles betingelser vi lige skal huske, så står det der, og så er der nyheder fra dansk byggeri, og så står der lidt om hvad vi render og laver og i gang værende sager. Men det der egentlig er altså det er sådan noget moderne noget, som der ikke er en helt masse ved ikke men altså så har vi lidt hov, der står lidt om firmaet her, det var interessant, så kan vi lige gå og læse det lidt. Der er alt muligt, organisation, funktionærer og hvad fanden der nu måtte være, alt muligt, det er ikke ret tit jeg er der inde og kigge. Byggeri og anlæg, der har vi nogen der har vi en aktivitetsliste der plejer at være rimelig opdateret, det er den så ikke lige på den der øhhh der mangler han så lige at smide en op Side 10 af 22

199 Bilag der plejer vi efter vores ingeniørmøder, den nyeste for århus ligger der i hvert fald. Der plejer vi lige at lave sådan et skema over de personer vi har de projektleder og formænd vi har så de projekter de er på og en tidsplan, så dem der hjemme lige kan se nogenlunde hvor vi er henne og hvad vi laver, så vi har et udgangspunkt at snakke om når vi har fællesmøde. Så har vi teknisk fælles ejer hvor der ligger alle mulige dokumenter og publikationer, fælles betingelser og love, skema, og forbehold, simulere, vejledninger og alt muligt øhhh prækvalifikations dokumentr, erklæringer osv. Liste over eksterne kontakter, det er sådan en adresseliste der er på vej hvor vi sådan med tiden, det er noget nyt vi sådan er begyndt på, at nogle relevante enten leverandører eller fag entreprenør som vi synes er interessante skal gemmes, kontaktoplysninger på, smider vi derind. Så har vi en formandsmappe som formændene bruger. Der er nogle af de der typiske dokumenter som formændene altid skal have; ansættelsesbeviser, velkomstfolder til folkene, hjemsendelses papir, opsigelses regler, arbejdstøj, og alle de der ting der nu er relevant i deres arbejde, kvalitetssikringshåndbogen osv. osv. Karina: Formændene det er dem som har ansvaret? Kristoffer: Ja formændene er dem som styre timelønnede, dem der styre egenproduktionen og timelønnede osv. Kristian: Det er vel også en stor forskel for jer og så mange af de andre store virksomheder, hvor det nok sådan mere er formandskontoret der bliver overrendt her, end det egentlig er jer? Kristoffer: Ja de aggere jo faktisk ligeså meget som byggeledere, som man traditionelt set vil have byggeledere. Det er jo rigtig vi gender jo meget af balladen der hen til ham, med det ude på pladsen. Og det er rigtigt, at formænd i vores firma, de er nok lidt mere byggeledere formænd. IT, og telefonliste telefonliste, den er meget fint. Altså vi har tit det er med, altså at vi før hen fik printet sådan et A4 ark ud med telefonlisten, og så kom der en hver 14. dag, fordi der var en eller anden åndsvag revision. Det har vi da i det mindste formået at få smidt her ind, det var da noget smartere. Sags regnskab, det er så der hvor vi kan se vi har jo vores forskellige sager, det er sådan lige fra da vi startede med, lige fra hvad jeg har lavet, siden jeg lavede føtex, sauers plads, altså Havnefronten her nede.. øhhhh. Der har vi så sådan et sagsstyringssystem, hvor vi selv, det bygger vi selv op. Det ser ikke sådan her ud når vi starter, alle de her det jeg egentlig vil vise med det her, det var ja vi har selvfølgelig en salgspost, der står et eller andet på, så har vi nogen kontoer her ned af, hvor vi bygger et eller andet budget op på.. øhhh med et eller andet forventet dækningsbidrag øhhh og dem kan man så efterhånden følge op på. Dem kan man også lave egentlig lave løbende opfølgning på, fx nu den der tømre/snedker post jeg har skudt til 14.9, på et eller andet tidspunkt. Der kan jeg jo så det har jeg jo gjort fordi entreret poster, at jeg kan købe vinduer for 5.2, så det resterende tømrearbejde til 9.7, det er ikke sådan helt detaljeret endnu men det er det jeg har regnet med. Så undervejs som det nu bliver mere og mere detaljeret, så kan jeg så bygge på den, og se hvor den ender henne, og ændre den undervejs, byg mere på efterhånden, som jeg nu bygger noget mere på under, hvis der nu kom ændringer, så bygger jeg det på under salg, og så kan jeg tilsvarende under de respektive poster der nu kommer øhh. hernede også bygge omkostninger på. og så holder det sig sådan nogenlunde opdateret. Memo 6 Det er meningen at vi sådan skal holde det nogenlunde opdateret, sådan at vi kan styre det lidt den vej, selvfølgelig kommer Anders og Agser, Anders vores økonomichef, kommer jo nogen gange os, og de lige kan se hvordan det går, og så bladre vi det lige igennem, men ikke ud fra noget specielt system, men sådan lige ud fra det vi har, og fortæller hvordan og hvorledes det går. Men ellers så har vi vores, så foregår det i outlook, og der er jo også fuldstændig anarki, hvordan og hvorledes, lige bort set fra at vi en offentlig sags struktur, har administration, der ligger så ingenting, ingeniør, bruger vi heller ikke ret meget der står vi alle sammen it, det er ikke os, og ler info, det er jo når man søger på ler, osv. Men sager der har vi tilbudssager, igangværende sager, parkerede sager og afsluttet sager. Og de er jo lange tilbudsmappen den er jo fandme en kilometer lang. Den bliver sådan løbende, altså ting der stadig væk ligger og ulmer og ellers så hvis nu en opgave som den her, altså havnefronten den startede jo som et tilbud, når den så bliver til en sag, så flytter vi den over i sager, og så står den der ovre, det er vores igangværende sager. Og ikke sådan helt afsluttet sager. Og der er en der nede et eller andet sted, der står havnefronten, og når man så er træt af at gøre det der, så ligger man den jo lige her op, så ligger den her i stedet for vups, der. Og så gemmer vi, det er jo med, det er jo ikke ret meget papir, og tegninger og skitser, det er jo på mails alle ting, aldrig nogensinde får vi et eller andet i papir. Det er i hvert fald sjældent, men jeg har da et par mapper stående der inde hvor vi gemmer lidt i. men langt det meste kører jo på mails og så når vi har, eller jeg forsøger i hvert fald selv at holde, jeg får simpelthen allergi, når indbakken er for stor øh nu er jeg kommet helt op på 22 i dag det er for færdenligt. Fordi meningen er jo også at Side 11 af 22

200 Bilag både i vores sendt korrespondance og vores modtage korrespondance så gemmer det under, altså smider det ned under sagen. Nede under sagen der kan vi så lede efter det vi nu mangler. Og det lige umiddelbart virker det kaotisk, at det bare ligger her i en stor stak, men det er det faktisk ikke. Det er faktisk ret nemt at finde, det der nu måtte være at lede efter, og det faktisk også ret godt at gå tilbage selvom det er ved at være nogle år siden man lige skal rode efter et eller andet, så er det faktisk ret nemt at finde, det fungere glimrende, det synes vi selv Leon: Lige for at hoppe tilbage til det med tilbud. Hvad har i af kontrol instanser på det? Kristoffer: På hvad? Leon: Ja men altså hvem kontrollere ad om der ikke er regnet forkert? Kristoffer: Det står vi selv for Leon: Det står i selv for? Okay Det vil sige i reelt set kun er to inde over? Kristoffer: jamen nogle gange er vi kun en.. Leon: Kun en Kristoffer: Jamen det det jamen hvis man har travlt af helved til så er det kun en, det er ikke altid der lige er til. Mange gange er der jo kun en, det er en og der må kun være en der samler sådan et tilbud, det kan man ikke være to om. Du kan ikke være to til at gennemskue tilbuddet. Leon: Okay Kristoffer: Så har du i hvert fald for mange folk ansat, hvis du har så mange mennesker da.. for det tager jo en helveds tid at sætte sig ind i specielt i det der det glamourøse billede af, at man har fire uger til at regne et tilbud det er jo fuldstændig forkvaklet, for det er jo de sidste 23 timer der modtager du alt det der fra de idioter der ikke har givet dig tilbuddet i rettidigt, så skal du sidde natten før og regne det hele og så har du regnet noget forkert du skal lave om, man er fuldstændig smadret til sidst. Der er du en mand om at samle det, og der kan du ikke stole på at kan du lige tjekke det igennem det duer ikke, det er man nødt til at være ene om, og så er man selvfølgelig nødt til at have nogle.. altså som kan gøre det.. man altså nogle gang så smutter der da et eller andet jamen det gør der men man har et eller andet man kan jo godt altså nogenlunde inden for når man har prøvet det, så har man en eller anden mavefornemmelse for om det sådan er rimelig, det går ikke galt. Men det er klart når man lige sidder med det første gang så hjælpes man selvfølgelig lidt ad. Karina: Hvad med aftaler og med.. med.. med eksterne kontrakter der kommer ude fra og interne aftaler og sådan noget. Hvordan håndtere i det? Kristoffer: jamen vi fører.. vi fører altså internt der har vi jo ikke, der laver ikke aftaler og kontrakter, altså med vores egen produktion. Karina: Hvordan ved du.. Du har også styr på det her projekt og hvordan ved du hvornår de forskellige leverancer kommer og hvornår de skal lave de forskellige ting eller er det noget i holder regnskab med, eller hvad skal man sige holder regnskab med? Kristoffer: Nej, nej, det er noget som jeg har styr på, og så planlægger vi selvfølgelig det jo længere vi kommer hen, enten i form af tidsplaner eller andre aftaler i forbindelse med byggemøder eller planlægningsmøder eller et eller andet.. Karina: Så det bliver skrevet op i et referat? Kristoffer: Ja det gør det, eller det laver vi tidsplaner for, hvis det sådan er længere ting, selvfølgelig gør vi det. Side 12 af 22

201 Bilag Leon: Ja for i har vel også sådan noget med når i skal have mandskab fra hinanden og sådan noget, det skal vel også noget koordinering til, sådan i ikke skal ud og hyre ind hver gang i skal starte op på et nyt projekt? Kristoffer: Nej for vi hyre ind hver gang, det gør vi, og der er meget forskel på for nogle formænd kan lide nogen og nogen kan lide nogle andre. Det er meget temperament, og det er også derfor, nu ved jeg ikke om i så nogle af dem som gik her ude da i kom, de går jo rundt i alt muligt mærkeligt arbejdstøj, og sådan er branchen jo. De shopper jo rundt, hvor der er arbejde. Nu har vi været heldige at vi her har samlet nogle folk vi er rigtig glade for. Nogle af dem har været ved os før for år tilbage, nogle af den har aldrig været ved os før, nogen har været ved os længe. Hvis vi nu lige pludselig, når vi er færdige her så er det jo ikke sikkert der er en skid at lave. Så er vi jo nødt til at fyre dem, og sådan er det ved de udmærket godt altså, sådan er gamet jo for dem. Så finder de bare noget andet et eller andet sted. Så det vi prøver jo, er vi nede på den minimale bemanding, hvor vi så typisk gemmer de allerbedste jo, dem er de jo svære at komme af med.. øhhh så, så spørger de jo selvfølgelig de andre om de ikke lige har tid eller mulighed for at gå lidt med dem, eller har noget at lave. Eller så mander man ned Leon: jeg tænker også bare på, hvis i har mange projekter og sådan noget så specielt som støbeprojekter og sådan noget, om i så køre med den samme bemanding men du siger det svinger meget? Kristoffer: Det svinger meget, det svinger rigtig meget vi havde her i foråret.. her i foråret der var vi stort set ingen timelønnet.. og nu begynder vi rigtig på det her, mon ikke vi kommer op på en, når det går rigtig for sig nu her, så når vi over en mand, det ved jeg ikke Memo (7) Meget når vi skal i gang med alle tre, så bliver det sådan noget i den stil. Og så skal vi i gang på godsbanen også, det er sådan en mandsprojekt, tror jeg. Så kommer vi i gang ude på.. et eller andet sted vi kan nemt nå 250 mand, tror jeg og i foråret var vi måske 20 eller færre, det er meget forskelligt. Karina: Okay Kristoffer: Kontrakter og alt det vi nu laver med underentreprenør og leverandør, det gemmer vi selvfølgelig og garantier osv. men vi gemmer det digital, vi har det selvfølgelig stående også men meget af det modtager vi jo også digitalt, så skriver vi under og returnere digitalt, og så gemmer vi digitalt. Det er efterhånden ikke ret meget vi ikke har digitalt, ellers så scanner vi det. Da jeg startede der var det jo med fax for fanden, at vi sad og tegnede, og kom det i en fax, en tele fax. Eller med brev, det var jo fuldstændig håbløst, og det er jo ikke mere end 8 år siden. Der havde man jo ikke, der kunne vi jo ikke scanne osv. Det var i hvert fald de færreste der kunne modtage. Karina: Så har vi snakket noget om noget vinter byggeri. Der kommer i til at lave en del af? Kristoffer: ja det kommer vi til at lave en del af. Det kommer vi til. På den her sag her der er det, det er det bygherre ydelse, de betaler særlige vinter foranstaltninger, og det vil vi gerne slippe for. Mange gange i totalentreprise så for vi sådan noget stoppet ned i hals, havde jeg nær sagt. Så tager vi det på os, der bliver man i tilbuddet bedt om at sætte en eller anden sum penge af det er egentlig lidt urimeligt, for egentlig i udbuddet, bliver man bedt om at sætte noget af til vinterforanstaltninger, og så konkurrere man egentlig på hvor meget risiko man tør tage. Det er lidt urimeligt, for nogle gange, så kan man satme godt nok brænde sunden på det, for det kan gå helt af h til. Sidste år var ikke så slem men forrige år, arh det var ikke så godt. Der byggede Simon og jeg nemlig Føtex det år, og det var ikke godt. Og der havde vi nemlig selv taget vinterforanstaltninger, det var ikke så godt. Det er sådan lidt forskelligt, typisk i hovedentrepriser og fag entrepriser, der er det så bygherren der betaler. Karina: Så har vi snakket lidt om noget i forbindelse med alle de ungdomsboliger, om i bruger noget leanconstruction eller en eller anden form for noget i den stil, nu når det er så mange ens lejligheder? Kristoffer: Det gør vi når vi begynder at komme til indretning af lejligheder så gør vi. For så har vi, så er der jo umanerlig mange gentagelser. Det er lidt mere indirekte når vi, altså i forhold til montage af huset, altså selve råhuset er det kommer lidt mere indirekte i kræft af at det bliver gentagelser med de samme badekabiner og de samme vægelementer, det dyrker vi ikke så meget. Men vi gør det rigtig meget når vi kommer inden for, og skal til at indrette lejlighede, male trægulv og lave installation osv, så gør vi rigtig meget med at lave.. så er vi også ved at være så mange Side 13 af 22

202 Bilag på plads at.. hvad hedder det mange underentreprenører at vi holder faste byggemøder.. hvad hedder det.. og styrer efter tidsplaner. Og så laver vi detaljeret tidsplaner jeg fandt da en tidsplan i går Kristian: Ja ja Kristoffer: Nu må vi se om jeg har nået at smide den ud Kristian: Du fandt endda en i flere niveauer Kristoffer: ja ja Kristian: Hvad, hvad er lean? Karina: ja det er så det Kristoffer: Nu har jeg godt nok printet den ud på A3, jeg går godt nok ind for at de skal helst ikke fylde mere end A4 Det kan se sådan der ud.. hov. Den kan se sådan der ud øh nu er det fra det projekt vi lavede her ovre på Sauers Plads, som var 142 lejligheder, fuldstændig identisk arbejde i stort set de 142 lejligheder og for at gøre sådan en klump færdig af lejligheder der er det delt på en lejligheder på sådan en stav her på forskellige etager i nogle forskellige etaper af bygningen. Så er der jo nogle forskellige aktiviteter der løber efter hinanden og som ligesom er bunden op på hinanden, at i forhold til afhængighed og i forhold til det tempo, for nogle af de tunge dele som køkken leverancer og gulvlægning, det er sådan rimelig fast, det kan man ikke gøre hurtigere eller langsommere, det er ligesom nødt til at køre i den takt man nu sætter det i gang med for det er afhængig af nogle leverancer så bygger man ligesom et eller andet fornuftig flow op på det, og sådan en pind der, som den der, den repræsenterer så en 9 uges rul, så det er en rullende tidsplan og det betyder at Skøt, han er tømre, han er inde og lave noget gips, og Jørgen J, han er maler, og så kommer vi til at lave noget observation, Skøt laver gulv og snedker, Invita sætter køkken op, Jepsen maler, og så noget slut montage, så er lejligheden færdig. Eller så er ti lejligheder færdig, og så er det, når Skøt så har lavet gips i den første så er fidus, at så går han ned og laver gips i den næste, og så badam badam badam badam badam, og så kører det der ned af for ham i ti uger, så er han færdig med det. Og det samme med de andre der så kommer til at ligge der ned af. Og så kan man styre ud fra sådan en ret simpel rullende tidsplan, ved sådan lige at sætte en streg ned hvor man er kommet til, her fra, eller nu når vi holder byggemøde i uge ti, at så skal vi være sikre på at, , , der er Skøt i gang med at ligge gulve der, og det skal han så i gang med på mandag i den der, osv. osv. så sidder man sådan og styre ud fra det, at der ikke er nogen der hverken er foran eller bagud, holder tempoet ned i gennem, så er det den man stille og rolig styre sig vej igennem. Det bruger vi meget fordi det er det er det er en god måde at gøre det på Kristian: Det er jo ikke sådan at i går og tænker nu skal vi LEAN processen.. Kristoffer: Nej vi skruer ikke længere ned, vi snakker ikke syv strømme, og vi nej, nej, det her det er rigeligt, det, det vi kan ikke overskue mere end det her i hvert fald for indenfor den uge der, der kan, der sker alt muligt andet også af ballade, som vi ikke kan styre, så det her det er nok det mest detaljeret i sådan type projekt her, der kan selvfølgelig være andre projekter. Jeg snakkede lige med Arkil, som laver vores pilotering her ude og de har været ude og lave den der, den der underføring af motorvejen ude ved, på vej ud mod Universitet. Og jeg så lige hans tidsplan, det er jo i princippet noget af det sammen. Hans den er bare helt nede på klokkeslæt, det er dage og klokkeslæt, fordi det skulle passe med lukning af motorvejen og sådan noget der. Men det afhænger jo af opgaven, så må man gøre den mere eller mindre detaljeret. Men i sådan noget her hvor man, hvor man kan dele den op i noget overskueligt, så fungerer det glimrende. Og hvis man så gør det, altså det tager jo noget tid os, for nogle af tingene kan man jo presse og nogen af dem kan man ikke presse, så det er en balancegang mellem, hvad kan lade sig gøre og hvad kan ikke lade sig gøre, og så må nogle af dem måske gå lidt langsommere end nogen andre men så sætte bemandingen der efter. Øhhh og øhh og så kører det sådan men det her det Leon: Men gentagelserne på det projekt her, det viste ikke at det kunne gå hurtigere og hurtigere? I holdt bare den samme tidsplan Side 14 af 22

203 Bilag Kristoffer: jamen det er lidt et problem fordi, det er svært for først når du har lagt dig fast på nogle af de der leverance opgaver, så kan du ikke forcere dem. Men det er jo klart at her nede omkring der begynder de måske at gå en lille smule hurtigere med noget af det. Men så har du alligevel låst dig på køkken leverance, eller noget andet, ikke og så det kan man ikke lave om undervejs, men man kan så godt gamble på i starten på at man når det, men så skal man starte helveds hårdt ud øhhh og mmmm det er lidt svært, det man vinder ved det til sidst det er ikke nødvendigvis det det er farligt at binde sig op på, fordi der sker mange ting. Her ovre der kom vi lige pludselig ind i en helveds masse vandskader hen over sommeren, vi troede jo vi kunne være færdig før sommeren men.. så lige pludselig så var der nogle problemer med nogen vandrør der sprang for os ømmm så der kan jo ske alt muligt, det er godt at have lidt buffer alligevel. Men tit så er man.. man kan jo godt sætte sig ned og kigge på de der lastbiler der kører frem og tilbage, og så sidde og optimere på at de kunne kører lidt hurtigere og han kunne grave det anderledes og vende den anden vej med skovlen, og alt sådan noget der, men men det er ikke flaskehalsen i det projekt her, hvor hurtigt vi får gravet den der palle jord væk der ligger der, fordi der er alt andet muligt lort vi skal have lavet for at komme videre alligevel, så om det tager en uge eller 14 dage at grave det væk, det kan sådan set være ligegyldigt, og ligesom det her om det er.. om det er der er mange andre ting i det her projekt der gør nu er det her også, altså vi er eddermame nede på kort byggetid på boliger her, vi når.. altså vi har så mange problemer med at tørre huset ud inden de begynder at male, egentlig, at det er et problem nok i sig selv det er jo en bygge tid på.. vi apportere 142 lejligheder på 5 måneder. Vi brugt næsten 5 måneder på bare at projektere det, huset, året før Karina: Jeg ved ikke om vi har så meget mere at spørge om Kristoffer: Så skal i bare spørge Karina: jaaaa Hvilke materialer kan vi få lov til at låne? Kristoffer: Hvad vil i gerne låne? Det er ikke sikkert jeg har alt det i tror jeg har Karina: nej men det skal vi nok også have gjort klar med os selv, hvad vi gerne vil låne, før vi kan fortælle dig det for så langt er vi ikke kommet med vores projekt endnu.. vi har jo også kurser, og så har vi gået og ventet på at vi skulle her ned og snakke med dig.. så vi kunne komme i gang men det var også om du havde noget, som du synes der var interessant at skrive om her nede? Kristoffer: Der er meget der er jo mange ting, der kunne være interessante, men det synes jeg i selv skal, det skal i selv prøve at finde ud af, hvad i har lyst til at bruge tid på fordi det er svært for mig sådan lige at finde på noget, men i principielt, så alt det vi har snakket om det kan jo give anledning til alt muligt og problematisering, så det skal handle lidt om hvad i selv har lyst til Karina: For det havde vi diskuteret lidt, at nu måtte vi se hvad i sagde her nede, for der er jo noget der er mere spændende at skrive om her nede end andet.. Kristoffer: Men det skal i, i stedet bestemme Karina: Så det skal vi vist hjem og tænke lidt over, så vi ved hvilken retning vi godt kunne tænke os at gå i Jacob: Hvordan var det med kommunikation frem og tilbage, havde jeg nær sagt? Har vi fået mailen? Kristoffer: I må godt bare maile til mig ja Kristian: Ja i får bare mailen af mig. Nu er jeg simpelthen så dårlig til navne, hvad er det jeres praktikant hedder? Maria? Kristoffer: Heidi Kristian: Heidi, ja! De var en flok ballademagere i deres gruppe der, så jeg bliver ved med at bytte rundt på deres navne. Hun snakkede om at hun også godt kunne være lidt behjælpelig, hvis det var. Side 15 af 22

204 Bilag Kristoffer: ja ja, bestemt Kristian: Det kunne også være hun havde et eller andet spændende Kristoffer: Det kunne nemt være.. Kristian: Nu ser hun det jo lidt mere med uddannelses øjne.. Kristoffer: ja, hun er jo her nede, hun er jo spion her nede, hun er her jo til daglig Kristian: Det også godt være hun har i hvert fald givet tilsagn om at hun også kunne komme med lidt input hvis det var. Så kunne i prøve at høre hende om hun havde noget spændende. Jacob: Det kunne være. Kristian: Det er i hvert fald en helt anden side af sagen man får tror jeg. Karina: hun ser det anderledes, tror jeg. Kristoffer: Altså jeg har mange kæp heste i processen, men det skal i jo ikke belemres med, i skal finde dem selv. Så kan i nå at blive knotten over det en anden gang. SLUT. Side 16 af 22

205 Bilag 4. Detailanalyse Bilag Hvordan når man frem til disse organisationstyper For at kunne beskrive og skelne imellem de fem organisationsformer, har jeg fremstillet et billede af fem bestanddele, som frit kan kombineres (se ill. 1, sektion A). En organisation starter med en person, som har en ide. Denne person udgør det strategiske apex, topledelsen, om man vil. Han eller hun ansætter medarbejdere til at udføre organisationens basale arbejde i det, som kaldes produktionskernen. Efterhånden som organisationen vokser, opstår der behov for mellemledere, som placeres mellem den øverste ledelse og arbejderne. Disse ledere udgør mellemlederstrukturen. Organisationen finder måske også ud af, at den har behov for to typer >>menige<< medarbejdere. Den første er planlægningsmedarbejderne, som opbygger systemer omkring den formelle tilrettelæggelse og styring af arbejdet; de udgør teknostrukturen. Den anden hører under støttegruppen, som yder indirekte tjenesteydelser til resten af organisationen dvs. alt fra cafeteriadrift og postforsendelse/modtagelse til PRarbejde og juridisk rådgivning. Hvis man sætter disse fem enheder sammen, har man hele organisationen (se ill. 1, sektion B). Nu er det imidlertid ikke alle organisationer, som har brug for alle disse funktioner. Nogle benytter sig kun af få af dem og er enkle, andre kombinerer alle funktioner på en temmelig kompleks måde. Strukturens væsentligste funktion er at koordinere arbejdsprocesser, som er fordelt på mange hænder; hvordan denne koordinering opnås, hvem der organiserer den, og hvordan vedkommende gør det er bestemmende for organisationens udseende (se ill II). Illustration I: organisationens fem grundelementer Side 17 af 22

206 Bilag Illustration II: De fem organisationsformer [Mintzberg] Side 18 af 22

207 Bilag Bilag Beskrivelse af SWOT analyse SWOT analysen er em struktureret analyseproces, der har til formål at identificere og analysere virksomhedens stærke og svage sider samt de muligheder og trusler den står overfor. Analysen fokuserer på virksomhedens interne og eksterne forhold. Interne situation Stærke sider (Strengths) Svage sider (Weaknesses) Produkter: Teknologi Funktionsevne features Markedsføring: Markedsandel Kundetilfredshed Kunkurrenceevne Produktion: Produktionskapacitet Produktivitet Kvalitetskontrol Finansiering Indtjening Likviditet Organisation: Ledelsens ambitioner og visioner Medarbejdernes kvalifakatiner Ledelses- og styringssystemer Kultur Eksterne situation Muligheder Trusler (Threats) (Opportunities) Makroforhold: Markedsvækst Kultur Samfundsøkonomi Teknologi Lovgivning Mikroforhold Kunder Konkurrenter Distributionskanaler Levarandører Figuren illustrere hvordan analysen på den ene side omfatter virksomheden interne forhold, der opdeles i stærke og svage sider og på den anden side omfatter virksomhedens eksterne forhold, der opdeles i muligheder og trusler. Interne forhold Det er vigtigt at være opmærksom på at SWOT analysens interne forhold ifølge sagens natur er fuldt kontrolbare. Eksterne forhold De eksterne forhold er alle de faktorer, som påvirker virksomheden, men som virksomheden ikke har indflydelse på. SWOT analysens eksterne forhold bør omfatte relevante forhold i virksomheden makro og mikromiljø. Det understreges, at SWOT analysens eksterne del kun bør inddrage de mest relevante variabler, da en omfattende opremsning af alle muligheder og trusler let kan medfører at det strategiske overblik mistes. Side 19 af 22

208 Bilag SWOT opstillingen kan uddybes med en muligheds og trusselsmatrix for at give et mere retvisende billede af den eksterne situation. Interne situation Stærke sider (Strengths) Svage sider (Weaknesses) Eksterne situation Muligheder (Opportunities) Trusler (Threats) Strategiske konsekvenser af SWOT analysen Når SWOT analysen er gennemført, bør virksomheden sikre sig, at SWOT analysen medfører, at virksomhedens konkurrencefordele skærpes. Sådanne strategiske konsekvenser kan sammenfattes under begreberne konvertering, reducering og match. Konvertering bør vurderes, hvordan man kan konvertere svage sider til stærke sider og trusler til muligheder med henblik på at skærpe virksomhedens konkurrencefordele. Reducering Der bør overvejes, om nogle af SWOT analysens svage sider kan reduceres med henblik på at mindske de medfølgende ulemper Matchstrategi SWOT analysen bør også anvendes til at få analysens stærke sider til at matche, dvs. udnytte analysens muligheder. Interne situation Stærke sider (Strengths) Svage sider (Weaknesses) Match Konvertering Reducering Eksterne situation Muligheder (Opportunities) Konvertering Trusler (Threats) Konkurrencefordele Muligheds og trusselmatrix SWOT analysen eksterne forhold kan suppleres med en mulighedsmatrix og en trusselsmatrix. I mulighedsmatrix en sker der en opdeling af SWOT.analysens muligheder. formålet med mulighedsmatrx en er at skabe en mere nuanceret og operationel opfattelse af SWOT analysens felt med muligheder Mulighedsmatrix Side 20 af 22

209 Bilag Sandsynlighed for hændelse Stor Lille Konsekvens af hændelse Meget attraktiv Mindre attraktiv SWOT analysens trusler kan udbydes med en trusselmatrix efter samme princip som ved mulighedsmatrx en Trusselssmatrix Sandsynlighed for hændelse Stor Lille Konsekvens af hændelse Meget alvorligt Mindre alvorligt Indsatsområder: SWOT analysen samt muligheds og trusselmatrix en bør anvendes som afsæt for en specificering af markedsføringsmæssige konsekvenser. Sådanne markedsføringsmæssige konsekvenser betegnes ofte som indsatsområder. Indsatsområderne bør fokusere på centrale problemstillinger i forbindelse med den fremtidige markedsføringsstrategi. TOWS matrix: er en operationel metode til at generere strategiske tiltag med udgangspunkt i en kombination af virksomhedens trusler, muligheder, svage sider og stærke sider. Side 21 af 22

210 Bilag Interne forhold Eksterne forhold Muligheder (O) Trusler (T) Stærke sider (S) (SO) Strategiske tiltag Maxi-Maxi (ST) Strategiske tiltag Maxi-Mini Svage sider (W) (WO) Strategiske tiltag Mini-Maxi (WT) Strategiske tiltag Mini-Mini Elementerne i en SWOT analyse lægger rammerne omkring TOWS matrix en. Selve indholdet i TOWS matrix en består af 4 felter. Disse 4 felter viser, at virksomheden samtidig kan stræbe efter at følge disse overordnede strategiske tiltag. Maxi Maxi Her kan virksomheden maximere både stærke sider og muligheder. Maxi Mini Denne strategi er baseret på at udnytte de stærke sider i virksomheden, der kan håndtere trusler i omverdenen. Mini Maxi Denne strategi går ud på at minimere virksomhedens svage sider, samtidig med at mulighederne maximeres. Mini Mini Virksomheden står med nogle svage sider samtidig med at den er konfronteres med trusler. Virksomheden eksistens kan derfor være truet. Virksomheden bør sætte alle ressourcer ind på at minimere både svage sider og trusler. Beskrivelsen af SWOT analysen baserer sig på bogen international markedsføring Andersen Finn et.al, 2004 ISBN: Trojka a/s korsgade Nykøbing F. Side 22 af 22