Amanda&Mücke&Nihøj& & Professionsbachelor& &Historie& Z110190& & 22.&april&2015&& & &
|
|
- Caspar Clausen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 Indholdsfortegnelse- INDLEDNING:...2 PROBLEMFORMULERING:...3 MOTIVATIONFOROPGAVEN...3 AFGRÆNSNING...4 LÆSEVEJLEDNING...4 TEORI...6 LOKALHISTORIE...6 HVADSKALVIMEDHISTORIE?UHISTORIEBEVIDSTHED...7 UDESKOLE...9 KLASSELEDELSE...12 KRITIKAFTEORI...15 EMPIRI...15 PRÆSENTATIONAFEMPIRISKMATERIALEOGINDSAMLING...15 OBSERVATION...15 LYDOPTAGELSER...16 INTERVIEW...16 PRÆSENTATIONAFFORLØBSPLAN...17 KRITIKAFEMPIRISKMETODE...17 ANALYSE...18 DENNYEFOLKESKOLEREFORMOGUDESKOLE...18 HVADSIGERELEVERNETILUNDERVISNINGEN?...19 HVORDANKANLOKALHISTORIEOGUDEUNDERVISNINGSTYRKEELEVERNESHISTORIEBEVIDSTHED?...21 HVADERLÆRERROLLENVEDUDEUNDERVISNING?...23 HVORFORGÅRDETGALT?...25 SAMMENFATNINGAFANALYSE...26 DISKUSSION...27 HVORFORUDESKOLE?...27 BRUGAFERFARINGER...30 KONKLUSION...31 PERSPEKTIVERING...33 LITTERATURLISTE...34 BILAG...36 BILAG1:...36 BILAG BILAG BILAG BILAG
3 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 Indledning:-- Hvorkanogskallæringforegå?Læringskermangesteder,oglæringiskolenerkunénform forlæring. Viarbejderkonstantmedatforbedredendanskefolkeskole.Derkommerderfornye undervisningsmetoderind,ogmankansigeatderergåetlidt mode idissenyepædagogiske tendenser. Enafdemetoder,dererkommetfremdesenesteparårifolkeskolen,erudeskole. Udeskoleundervisningervigtig,fordielevernelærermere,nårdeselvkommerudogfårjord undernegleneogmærkervirkelighedenpåegenkrop. 1 Sådansagde undervisningsministerenchristineantoriniijanuar2014. BegrebetudeskolestammerfraNorgeogbetegnerpædagogiskearbejdsformer,hvorlærere ogeleverregelmæssigtrykkerundervisningenudafskolensfirevægge. Udeskoleerideenomatinddrageuderummetogdeomkringliggendeomgivelseri undervisningen.eleverneskaloplevevirkelighedenivirkelighedenihænderne,sådekan kobleteorienfraklasselokalettilvirkeligheden. Somkommendehistorielærererjeginteressereti,hvordanjegkanbrugeudeskolenimin historieundervisning. Etforløbderkanlæggeoptiludeskoleerlokalhistorie.Grundentildetteeratlokalhistorie, findesligeudeforskolensdøreogdeomkringliggendeomgivelserertilgængelige.jegfinder derudoverdehovedpunkterderercentraleforudeskole,støtteropomlokalhistorieidet åbnelæringsrum. Detlokalemiljøkanværebørnehaver,forretninger,banker,diversekontorer.Vedatbruge dissesomudemiljøfåreleverneenindsigtideforskelligearbejdsmiljøerogkendskabtilde forskelligearbejdsmetoder. Idenæromliggendeområder,kanomgivelsernebrugesaktivt.Elevernekangravehistorie fremfragadenavneogplejehjemkangivehistoriskefortællingerogkildertilfortolkningaf denstorehistorie. 1http:// skaluforegaauiudetufri 2
4 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 Menhvadkrævesdersåaflæreren,nårmantagereleverneudenfor?Hvilkenklasseledelseer derbehovforiudeundervisningen?nårmantagereleverneudfraskolensfirevægge,stårde iennylæringssituation,komdemåskeikkeervanttil.elevernekommerudafderesfaste rammer,ogdekanderforautomatisktro,atdeharenformforfri.uroogukoncentrationer derforproblemerderkanopstå,nårundervisningenrykkesudenfor. Dajegnærmermigslutningafminstudietidsomlærerstuderende tænkerjegselvfølgelig megetoverminkommendenyerollesomlærer. Hvordanharjegtænktmig,atminundervisningskalværeforminekommendeklasser? Jegtrorpå,atviidagskalrummebørnmedmangeforskelligebehovforlæringogmotivation. Ogforatnåalleelever,skalvilæreretænkepå,atfangedemmedforskelligemetoder. Enafmetodernekunneværeudeundervisning. Herfårbørnenemulighedforatlærevedatrøre,se,lugteogmærke.Ogskalikkekunfå deresvidenviabøgerogtavleundervisning. Mangebørnharogsåbrugforatfårørtsigogikkekunsiddeoglytte.Dettefårdemulighed forviaudeundervisning. Dettefinderjegrelevantforminkommendelærerrolleogførermigfremtilmin problemformulering - Hvorforskalviunderviseeleverneudenfor?Hvordankanudeskolenbrugesiarbejdetmed lokalhistorietilatfremmeeleverneshistoriebevidsthed?oghvaderlærerensrolle?! - Problemformulering:- Motivation-for-opgaven- Påseminarietogidenteorijegharlæst,bliverdermaletetmegetlyserødtbilledeaf udeskole.derudoverlæggerdennyefolkeskolereformoptiludeundervisning.detteviljegi minanalysesepå,hvordandengørdet. Jegvarderformegetpositivoverforudeundervisningogvarspændtpådenudeundervisning viskulleudøveipraktikken.jegvarsikkerpå,atelevernevilleværetopmotiveretforvores undervisning,ogatelevernevillefåenstørrehistoriskviden. 3
5 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 Virkelighedenvistesigdogatværeenheltandet.Elevernebrokkedesigovervejret.Oghvad dervarmeningenskulleværeetalternativtlæringsrum,blevenformforlegepladsfor eleverne.jegkandogikkebaregiveeleverneskyldenfordette.dermåværenogetvedvores undervisningsformogaktiviteter,somikkevariorden.derudovermåttejegogsåsepåvores formforklasseledelse,daviundervisteudenfor.jegblevderforinteresseretiatfindeudaf hvad,derkanværedenoptimaleformforklasseledelse,nårmanunderviserudenfor. Jegvarfrastarteninteresseretiatfindeudaf,hvordanudeskolekanbrugesi historieundervisningen,oghvordanudeundervisningkanstyrkeeleverneindeforfaget historie,ogjegvælgerderforstadigatfokuserepådette. Afgrænsning-- Dajeggikigangmedatvillearbejdemedudeskole,fandtjegudafatmankangåmangeveje. Jegmåttederforfindeudaf,hvaddetvarvedudeskolederinteresseredemigogisæri forholdtilfagethistorie,dadetvardetfag,jegskulleunderviseiminpraktik. Jegharfrastartenværetinteresseretiatfindeudaf,hvordanudeskolekanudvikleelevernes historiebevidsthed.jegmener,athistoriebevidsthederetafhovedformåleneved historieundervisningenogmener,atdeterenvigtigfærdighed,somernødvendigfor eleverne. Efterudførelseafundervisningeniminpraktik,komderogsåandreinteressefelteropi forholdtil,hvaddersketeiundervisningen.jegblevherinteresseretiatfindeudafhvilken klasseledelse,dereroptimalforlærerenvedudeskole. Menogsåbegrebetklasseledelseeretstortfelt.Jegvælgerderforattagedeformerfor klasseledelse,somjegsersomværendeoptimaleiforholdtiludeskole.herviljegsepå relationenmellemlærerogelev,lærerensomvejlederogklasseledelsesom situationsbestemt. - Læsevejledning- MinopgavetagerførstafsætietredegørelsesUogbegrebsafsnit.Hervilderredegøresfor begrebernelokalhistorie,udeundervisning,klasseledelseoghistoriebevidsthed. 4
6 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 OpgaventagerafsætiafHenningBrinkmannsdefinitionaflokalhistorie,samthvordanman kanbrugelokalhistorieiundervisningen. Jegønskeratklargøre,hvordanmankanudvikleeleverneshistoriebevidsthed.Jegvilved hjælpafbernarderikjensensforståelseafbegrebethistoriebevidsthedforsøgeatafdække, hvordanmankanudvikleeleverneshistoriebevidsthed. BegrebetudeundervisningenviltageafsætiArneJordetsteorieromudeskoleog undervisning.jegvilbeskrivehvadudeskoleer,oghvordanmankanarbejdemeddeti historieundervisningen.herudoverviljegbrugeudvalgteartikler fraskoveniskolen,som jegfinderrelevanteiforholdtilmitproblem. Tilsidstviljegredegøreforbegrebetklasseledelse,detteviljeggørevedhjælpafJensenog Løw,samtThomasNordahlsdefinitionerogforklaringer. Andendelvilværeanalyseafsnittet,derdelesopifemdele,somjegvilanalysereudframin indsamletempiriogdennyefolkeskolereformiforholdtilminteoretiskedel.jegønskerat analysere,hvorforarbejdetmedlokalhistoriekanværemotiverendeforeleverne,oghvordan lokalhistorieogudeundervisningkanudvikleeleverneshistoriebevidsthed.derudoverviljeg sepå,hvordanminklasseledelseskalvære,nårjegtagerundervisningenudenfor,samt hvorforudeundervisningen,kangågalt.jegvilderudoverianalysensepå,hvordandennye folkeskolelæggeroptiludeundervisning. Tredjedelafopgavenvilværediskussionaf,hvorforvilavedenbevægelsemod udeundervisning.derudoverviljegogsådiskutere,hvordanlærerenkanbrugesine erfaringertilatforbedresinundervisning. Konklusionenindebærerensammenfatningafopgavensvigtigstepointer.Afslutningsvisvil jegperspektiveretilnyeinteresseområder,dereropståetundergennemarbejdelseaf opgaven. 5
7 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 Teori- Lokalhistorie- Detstedviboreksistererlængereendosselv.Detbetyder,atstedetvarderførmennesket,og atdetvilværeder,eftervierborte.stedeterderforogsåetgodtudgangspunktfor historielæreren. 2 Detderkendetegnerlokalhistorieer,atdeteretgeografiskafgrænsetområde.Brinckmann beskriverblandtandetlokalhistoriesåledes: Mennesker,deropfattersigsomtilhørendeet socialtogmentaltfællesskab,udgørenpassendeafgrænsningforetlokalhistoriskstudie.oftevil ensådanafgrænsningfaldesammenmedenmereformelafgrænsning 3. Lokalhistorieeraltsåetlokaltfællesskab.Demderboriområdetharenformforfællesskab ogtilhørsforholdtilområdet.stedetshistorieskaløgetilhørsforholdettildetlokaleogskal udvikleogfordybedetfællesskab,sometfællesbostedogfælleskundskabergiver. 4 Nårmanstudererlokalsamfundet,skalmanstuderehelelokalsamfundet.Herskal økonomiske,sociale,kulturelleogpolitiskesynsvinklerindgåidetlokalhistoriskestudium. Derudovererdetspændendeatundersøge,hvordanlokalsamfundeterendelafenstørre helhed.ifølgebrinkmannskaldenlillehistorie,altsålokalhistorien,sættesistørre sammenhængeniforholdtildenstorehistorie,danmarksu/verdenshistorien. Arbejdetmedlokalhistoriekanunderstøtteelevernesidentitetsudvikling. Elevernekanarbejdemedfamiliens,slægtens,gadens,skolens,byensogområdetshistorie. Samtidigvilelevernefindeudaf,atdereslillehistorielokalområdet)kanblivekoblettilden storehistoriedanmark/verden). Deopdagerdermed,atdeerendelafensammenhængogudvikling.Deopdager,at udviklingenersketpåbaggrundafindsatserogkampe,somandrevoreforfædre)harsati værkogkæmpetforårsager,somandreharkæmpetfor. 5 Stedetdemonstrerer sammenhængenmellemfortid,nutidogfremtidogerderforetnaturligtudgangspunktforat udvikleeleverneshistoriebevidsthed. 6 2KvandeogNaasted,2013,s.200 3Brinckmann1990,s.33 4KvandeogNaasted,2013,s.200 5Brinckmann,1990,s.36 6KvandeogNaasted,2013,s.200 6
8 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 Derudovergiverlokalhistorieogsåelevernemulighedforaterkendeomverdenenfraen kognitivogemotionelsynsvinkel. Delokalhistoriskekilderetlettilgængeligeogliggerligeudefordøren.Elevernefårenfølelse af,deselvlaverderesegnehistoriskeundersøgelse,dererkenderomverdenenkognitivt. Elevernekanarbejdeemotionelt,dalokalhistoriegivermulighedatinddrageældre medborgere,derkantaletildemietfortællendesprog.dekanselvfortælle,digte,tegneogså videre. - Hvad-skal-vi-med-historie?-@-Historiebevidsthed- Historiefagettageridagafsætinyeforenkledefællesmålfra2014.Fagetsformålharfokuspå kronologiogsammenhænge,kildearbejdeoghistoriebrug.etbegrebderbliverfremhævet sometmålforhistorieundervisningenerhistoriebevidsthed.i1995bliverviforførstegang præsenteretforbegrebet. MedHistorie95ændredesfokusifolkeskolenshistorieundervisning. Formåletmed undervisningenihistorieeratstyrkeeleverneshistoriebevidsthedogidentitetogøgedereslyst ogmotivationforaktivdeltagelseietdemokratisksamfund.detskervedatfremmederes indsigti,atmenneskererhistorieskabtesåvelsomhistorieskabende 7 HistoriebevidsthedsbegrebetbleviFællesmål2009erstattetafbegrebethistorisk bevidsthed.definitionenlæggersigdogtætopadhistoriebevidsthedsbegrebet.derstår Historiskbevidsthedoghistoriebrugeratanvendevoreserfaringerogvidenomfortidentilat orientereosiogforstånutidenogtagebestikaffremtiden. 8 Ogsåidenyeforenkledefællesmålfra2014erhistoriskbevidsthed,etbegrebdergårigen. HererdetetfærdighedsUogvidensmål,someleverneskalhavefra3.klasse. 9 IfølgeBernardEricJensenerhistoriskbevidsthedensærligformellerdelmængdeaf historiebevidsthed.herblivertolkningafkontinuitetogforandringifortidenvægtet. Historiebevidsthedomhandlerderimodalleprocesforholdmellemfortid,nutidogfremtid, detvilsigefortidsfortolkning,nutidsforståelseogfremtidsforventning. 10 7Fællesmål historie2009 8Fællesmål historie,2009 9Nyeforenkledefællesmål,2014,s.3 10PietrasogPoulsen,2013,s.91 7
9 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 IfølgeBernardEricJensenerdernokikkedenstoreforskelihistorielærerenstilrettelæggelse afundervisningen,iforholdtilomlærerensøgeratstyrkeeleverneshistoriebevidsthedeller dereshistoriskebevidsthed. 11 Jegvælgerderforattageudgangspunktibegrebet historiebevidsthed,dajegfølerdetermeresigendeformitproblemfelt.derudovererjeg mereinteresseretibegrebethistoriebevidsthedendhistoriskbevidsthed,dadetindebære alleprocesforholdene. Begrebethistoriebevidsthedopnås,vedatkommetilenbedreforståelseafdetforhold,at menneskererskabtepåsammetidmed,atdeerhistorieskabende. 12 IfølgeBernardEricJensenopfatteshistoriesomenproces,deromfatterfortid,nutidog fremtid.historiebevidsthedønskeratindkredse,hvaddetvilsige,atmenneskerleverog virkerienprocesitid. Dettagerafsætidetforhold,atfortidenertilstedeinutidensomerindringog fortidsfortolkning.fremtidenertilstede,ideforventningervihartilfremtiden.menneskers fortolkningaffortiden,sættersitprægpånutidenogmenneskersforståelseafnutidengiver forventningertilfremtiden. 13 Detskalaltsåsessomensammenhængsforståelse,hvordefortolkningerviharfrafortiden, hjælperostilvoresforståelseafnutiden,oggiverostilsidstforventningertilfremtiden. Historiebevidsthedersamtidig,atvoresforståelseafnutidenharindflydelsepå,hvordanvi fortolkerfortiden. Historiebevidsthedhandlerikkekunomatvidenogetomhistorie,menerderimodogsåihøj gradenforståelseaf,atvierhistorie. Historiefagetskalikkesessometbeskrivendefag,hvorvidenbliveroverførtfralærerentil elevensomenfærdigpakke.historiebevidsthedsbegrebetknyttersigderimodtilen konstruktivistiskopfattelseafvidenoglæring.herblivervidenkonstrueretafdenenkelte,da nyvidensmeltersammenmeddenviden,somelevenalleredebesidder.deterderfor væsentligt,atlærerenihistorieundervisningentagerafsætidenhistoriebevidsthed,eleverne alleredehar,ogvidereudvikler,reu)konstruererogkvalificererden PietrasogPoulsen,2013,s.92 12Jensen,1996,s.5 13Jensen,1996,s.6 14ButtersogBøndergaard,2010,s.45 8
10 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 IfølgeButtersogBøndergaarderhistorieundervisningenikkeetspørgsmålomatoverføre videnomhistoriskefaktaogbegivenhederfralærertilelev,mendethandleromatarbejde medeleverne,sådekanreflektereoverogselvkonstruerehistoriskviden.idenneforståelse handlerhistorieomtolkningerafogfortællingeromårsager,virkningerogsammenhængei fortidigebegivenheder. 15 Historiebevidsthedindebærer,ateleveridereshverdagbruger, fortolkerogforholdersigtilhistorie. Selvomvidenskalkonstrueresafdenenkelteelev,ogundervisningentagerudgangspunkti eleverneshistoriebevidsthed,kanlærerenikkeoverladeundervisningentileleverneselvog barelænesigtilbage.deterstadiglærerensansvaratplanlæggeensådanundervisning,der kvalificerereleverneshistoriebevidsthedergennemindholdsvalg,somkanudfordreogstyrke deresforståelseshorisonter. 16 Udeskole- I2008defineredeforeningenUdeskoleNetudeskoleiDanmarksådan: Udeskoleerpædagogiskearbejdsformer,hvorundervisningenregelmæssigtforegårudenfor skolensmure. 17 UdeskolebegrebetstammerfraNorgeogbetyder,atundervisningenskalflyttesudenfor skolensmure.dettekanværenaturen,kirker,museermedmere.udeskoleeridenneform hvorbørnenetagesmedudenforenhalvellerheldagomugenogundervisesifolkeskolens almindeligefag. 18 Regelmæssighedenbestårivekslingenmellematarbejdeindeogude, hvilketgørdetmuligtatarbejdemedstoffetpåforskelligemåder.udeundervisningenskal væreforberedthjemmefra.derskalfølgesopdetnåreleverneertilbagepåskolen. Aktivitetenvilikkekommetilatståalene,mensættesindidensammenhæng,som undervisningensemneriøvrigthar. 19 PrincippetindeUudeUindestartermedetforarbejdeellerenintroduktion,herefterudføres aktivitetenienmeningsfuldsammenhængogmedetklartlæringsmål,ogderfølgestilsidst opbegrebsligtpåhandlingen. UdeskoleNetbeskriver,atudeskoleikkeblotforholdersigtilstrukturenafundervisningen, menogsåtilundervisningensformogindhold. 15Ibid. 16ButtersogBøndergaard,2010,s.46 17Udeskole videnivirkeligheden,2012,s.2 18HyllestedogRasmussen,2013,s.33 19Udeskole videnivirkeligheden,2012,s.36 9
11 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 Børneneskalhaveoplevelser,lavenogetoggennemrefleksionogdialogkunnefå oplevelsernekoblettildefagligebegreberibevidstheden. Udeskolenspotentialebliverførstrigtigtudnyttet,nårbådearbejdsmåderog erkendelsesformerafpassesefterrummet.udeskolesigeraltsåbådenogetomdetstedvi lærer,omlæringensindholdoglæringensform. 20 DennorskeforskerArneJordetbeskriverudeskolesåledes: UdeskolehandleromataktiverealleskolefageneienintegreretundervisninghvorudeJog indeaktiviteterneharnærsammenheng,idetelevernelæreromvirkelighetenivirkeligheten; dvs.omnatureninaturen,omsamfundetisamfundetogomnærmiljøetinærmiljøet 21 Nåreleverneerudenforobservererogopleverelevernenaturenogdenslivsbetingelser, samfundet,nærmiljøetogmenneskeskabteelementeriomgivelserne. Udeskolebegrebetkansesifølgendefigur,somvisergrundlagetforenhelhedsforståelseaf udeskolen: Modelengiveretindblikiudeskolensmulighederogbetydninger. Vedatbrugeudeskole,bliverskolenmegetstørreogdefysiskerammergiverbedre 20HyllestedogRasmussen,2013,s.34 21Jordet,1998,s.24 10
12 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 muligheder.udeskolengivermulighedforatbrugeomgivelsernebedre,menharetkæmpe råderumiundervisningen,fremforenlærerbog. Derudoverblivereleverneskreativitetogkommunikationogsåudfordret.Derikkekunén løsningtilopgaven.eleverneskalhersnakkeom,hvorfordeligenetoperkommetfremtil dénløsning.allebørnsforskelligekompetencerkanherkommetilnytte. Elevernevilfåenbredereforståelseafdetundervisteemnegennemdenneerfaring.Gennem kropogsanservilelevernehavefleremuligheder,nårdeskaltilbagekaldesigdetlærte. Socialtvileleverneogsåbedrekunnefungeresammen,daudeskoleliggeroptilelevernei samarbejdeskalfindefremtilløsninger. 22 Udeundervisning+ Udeundervisningskalsessomdenundervisningogdefagligeaktiviteter,derforegårudenfor desædvanligerammer,ilæringsmiljøerudenforskolenogskermegetofteinaturområder. 23 Dererglidendemellemformermellemudeskoleogudeundervisning.Mendenstoreforskel liggeriregelmæssigheden. Pådenenesideskaludeskolesessomregelmæssigt,hvorundervisningenflyttesudenforen halvellerheldagomugen.udeundervisningbliverderimodofteforbundetsomkortere forløb,medenklefagogforegårnårdetpasserindiårsplanerne. 24 Udeskole+og+historie+ Gennemmangeforskelligeaktiviteterkonkretiseresoghistoriengøreslevendemed kulturlandsskabet,bygningerellerandreomgivelseribyrummet.historiefagetertilstedei ethvertlokalsamfund.påbestemtestedererderskethændelser,dererendelafstedets historieogkansporestilbagetilhistoriskerødder. 25 Dettekunneforeksempelværegravhøje. Mangeelevervilhaveetforholdtildennehistoriefrasitegethverdagslivgennemlokale arrangementer,historiskemindesmærker,forældreogbedsteforældresfortællinger.dettevil derforkunneværeetvigtigtgrundlagforhistorieundervisningenfraførstedagpåskolen. Denneformforhistorieerbogstavligtalttilstedeilandskabet,ogvedatopsøgedissekilder fårmanmulighederforatsamleellerformidlehistorien iautentiskekontekster ogden 22http:// UenUdelUavUskolensUutvidedeUlæringsrom 23HyllestedogRasmussen,2013,s.34 24Ibid. 25Jordet,1998,s
13 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 blivertilgængeligforalleelever. 26 Mulighederneforatgørehistoriefagetrelevantog virkelighedsnærtforelevernevedudeundervisning,vilderforværemangeoggodedefleste steder. Jordetfremsætter3centralekildertilbrugforeleveroglærerihistorieundervisningen: Defysiskeomgivelser:hererdertaleomnaturUogkulturlandskabetisigselv.Fysiske objektersåsomarkæologiskefund,kulturminer,bygninger,mindesmærker, skulpturermedmereervigtigeressourcerihistorieundervisningenogkanbidragetil atgøreundervisningenkonkretogjordnær.disselandskaberkangiveelevernebedre mulighedforatforestillesigdehændelser,derengangskete.detteskergernei kombinationmedrollespil,somgivereleverneflereholdepunkterogbedregrundlag forforståelsen,endhvadklasserummetsformidlingkangivealene. 2. Historiskedokumenter:Idenhistoriskevidenfindeshistoriskedokumenter,derer tilgængeligeilokalsamfundet.herfindesværdifuldekilder,derkanindeholde interessantogukendtlokalhistoriskmateriale. 3. Lokaleressourcepersoner:Iallelokalsamfundfindermanmangemenneskermed lokalhistoriskviden.såsommedlemmeraflokaleforeninger,pensionistersamtandre ressourcepersoner.dissepersonerkaninterviewesellerinviterestilatfortælleomde lokalehændelserigammelellernyeretid. Mødetmedfagetudenforklasserummetgiverderudoverhistorien kødogblod,somkan væremedtilatøgeelevernesmotivationforfaget. 28 Klasseledelse-- Mankanimangehenseenderseenfolkeskoleklassesometsocialtsystem.Ogsomalleandre socialesystemer,erderbrugforenleder.deterforventet,atdeterlæreren,dereristandtil attageledelseniklassen. Klasseledelseeridesenereår,blevetetbegrebderharvundetindpasilæreruddannelsenog folkeskolen Ibid. 27Ibid. 28Jordet,1998,s JensenogLøw,2009,s.10 12
14 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 Iforholdtilklasseledelseoglærerenssærligeansvarforkvalitetenaflæringsmiljøet,skalman væreklarover,atdererenrisikofor,atelevensstemmenedtonesforkraftigt. 30 Lærerenkan her misbruge sinmagtpositionoverforeleverne,ogikkeværelydhørogforståendenok. IfølgeJensenogLøw,skallærerenpådeneneside,tageklasseledelsenpåsigogværeen tydeligleder.pådenandensideskallærerenværelydhøroginddrageeleverne,sådehar mulighedforatsemeningenmedundervisningen. 31 Lærerenmåerkende,ogtagekonsekvensenaf,atpåvirkningogledelseernødvendigforat realisereopdragelseogundervisning. 32 Afgørendeforomlærerenharsuccesmedudøvelsenafsitarbejde,erlærerensrelationertil elevernesamtsinformforledelse.klasseledelseskalsessomnogetlærerenfaktiskgør.det erikkenokatvidenogetomklasseledelse,detskalogsåudøvesaflæreren Relationen+mellem+lærer+og+elev+ IfølgeNordahlerrelationenmellemlærerenogelevenafgørendeialleformerfor undervisningen.eleverneblivermotiveretoginspireretaflærere,derrespekteredem,ogsom læggervægtpåathaveengodrelationtildem. 34 Lærerensevnetilatknyttepsykologiskebåndtilelevenharafgørendebetydningforbørnog ungeslæring. Enlærersomerstøttendeogtolerererelevernesegnetiltag,kanfremmeelevernesfaglige læring. 35 Relationenmellemlærerenogelevenskalsessomenasymmetriskrelation,dererbestemt vedforskellenimagt,ansvarogkompetence.deterlæreren,derunderviserelevenogikke omvendt. 36 Dennegrundlæggendeulighedforsvinderikke,selvomlærerenserelevensomet selvstændigtogligeværdigtindivid.menlærerenkanadministreresinmagtpositionmere ellermindrebefordrendeforelevenslæringogselvværd. 37 Deterlæreren,derharhovedansvaretforatopretteellerbidragetildennetildennerelation. Detteansvarforrelationentilelevenerennaturligkonsekvensafdetasymmetriskebånd,der 30Ibid. 31Ibid. 32Nordahl,2012,s Nordahl,2012,s Nordahl,2012,s141 35Nordahl,2012,s JensenogLøw,2009,s.53 37Ibid. 13
15 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 eksisterermellemlærerenogeleven.hermenes,atdeterlæreren,derharansvaretfor undervisningenogeleverneslæringogherunderogsåforrelationen.deterlæreren,derer denprofessionellevoksenogdermedogsåden,derharstørstmulighedforatpåvirke relationentileleven. 38 Læreren+som+vejleder+ Detbliveroftefremhævetiministeriellebekendtgørelser,atlærerenskalageresomvejleder. Lærerenskalikkebarepåvirkeelevernedirekteisinformidling,menskalogsåvejlede elevernefagligt,socialtogpersonligt. 39 Detatlærerenskalvejlede,erikkeensbetydningmed,atlærerenskalopgivealkontrolover undervisningenogladerdetværeoptileleverne,omdeønskervejledningiforholdtilderes undervisning. Idesituationer,hvordetbliverhensigtsmæssigt,atlærerenfremstårsomvejleder,måder ikkeværenogentvivlom,hvemderharkontrollen,oghvemdertilenhvertidkanændre situationeniklassen,skulledetværenødvendigt.herskalelevernevide,atlærerenkan ændrepåsituationenellerovertagemereafkontrollenogstruktureniundervisningenigen, hvisdetblivernødvendigt.deskalhaveenfølelse,afatlærerenergarantfortryghed. 40 Atlærerenskalsessomvejlederindebærer,atlærerenskalværedenaktivepart.Skalder værevejledning,måvejlederenværeaktiv.deterlærerenderbørtagekontakttileleverne, stillespørgsmålogkommemedkommentarer.pådennemådekanlærerenstøtteopom elevenslæreprocesser. 41 Klasseledelse+som+situationsbestemt+ Somskrevettidligereerledelseetrelationsbegreb.Denkonkretekarakterafrelationmellem lærerogeleverafhængigafdenpædagogiskesituation,somkanvarieremedforeksempel klassetrin,fag,arbejdsformer,klassemiljø,klassestørrelsemedmere. Lærerenkanudvikleisinegenrolle,mendenkanblivebestemtafomgivelserne,blandtandet eleverne. 38Nordahl,2012,s Nordahl,2012,s Nordahl,2012,s Ibid. 14
16 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 Lærerensudøvelseafklasseledelseafhængerderforihøjgradafsituationen.Detindebærer, atmankanfastlæggedenbedstemådeatledeklasserpå. 42 Lærerenmåtilpassesinledelse efterdensituation,somlærerenståroverfor.detkræver,atmansomlærerhurtigtkan vurdereogtræffegavnligebeslutningerom,hvordanensklasseledelsebørværeiforskellige situationer.situationsbestemtklasseledelseindebærer,atlærerenkanvarieresinledelsei forholdtilhvilkefagmanunderviseri,hvilkenklasselærerenhar,oghvilkenarbejdsform elevernearbejdermed. Somskrevetimitmotivationsafsnit,vardenlitteraturjeghavdelæstpåforhåndomkring udeskolemegetpositiv.minredegørelseforbegrebeterderforbeskrevetudfraetpositivt synpåudeskole.dajegselvhavdeenmindregodoplevelseafudeundervisning,kunnedet haveværetinteressant,hvisjegkunnehavefundetnogetlitteraturellerartikler,somikkevar ovenudpositivoverforudeskolen. Detempiriskemateriale,dererbenyttetidenneopgave,erindsamletfraNærumSkolei periodenden5.januartil6.februar.denbyggerpåetgennemførtundervisningsforløbito5. klasserogen6.klasse.minempiritagerudgangspunktidenene5.klasse. - Jegharvalgtatbrugeobservation,lydoptagelseroginterviewsomminempiri.Jegharvalgt disseformerforundersøgelse,foratfåetstørrekendskabtilbesvarelseafmin problemformulering.jegharderudovervalgtatsepåforløbsplanenforminundervisning. Kritik-af-teori- Empiri- Præsentation-af-empirisk-materiale-og-indsamling- Observation- Jegbenyttermigafobservation,tilatsehvordaneleverneoglærerenagerer,ved udeundervisning.dettegøresgennemenundervisningsgang,meden5.klasse. 43 Indenforpædagogikbliverobservationforståetsomopmærksomiagttagelse.Dettevilsige,at manpåenkoncentreretmådeforsøgeratobserverenoget,derharpædagogiskbetydning. 42JensenogLøw,2009,s.53 43Sebilag3,forobservationsnotater 15
17 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 Deteraltsåenprofessionelfærdighedforlæreren,derertilknyttetvedkommendes arbejdsopgaver. 44 Derervedbeggeafmineobservationertaleomobservationafførsteorden. Vedobservationafførsteordenerdetlæreren,derobserveredenpædagogiskesituationog hardettesomprimæropgave.dettebidragertilatsikreenhøjkvalitetafobservationerne,da observatørenikkebehøverkoncentreresigomandreopgaver. 45 Jegkunnederforsåvidtmuligttrækkemigtilbageogobserverevoresundervisningognotere undervejs.mineobservationerblevdeltopieleveroglærer.dettegjordejeg,dajegvar interesseretiatsebeggesidervedudeundervisning.observationentagerudgangspunkti2 undervisningsgangepå90min.dogerturentilogfrastedetikkemedimineobservationer. UndervisningenforegikvedJægersborgskov,vedengravhøjfrabronzealderen. Vedevalueringafforløbet,lavedeviklassesamtale. 46 Denobservationsomderbliver foretagetsamtidigmedatmanpraktiserersomlærer,harsinebegrænsninger.ens opmærksomhederstærktknyttettilundervisningen,ogjegharbegrænsetmulighedforat observerefuldstændigt.dajegønskeratfastholdemestmuliginformationfradenne evaluering,benyttedejegmigaflydoptagelseafklassesamtalen.vedtransskriptionenaf dennelydoptagelse,harjegudvalgtkorteresekvenserindenfortimen,somjegsynes,derville værespecieltinteressantatudforske. 47 Lydoptagelser- Interview- Jegharvalgtatbenyttemigafblandtandetinterviewstilatidentificereelevernessynpå udeundervisningogderesegenarbejdsindsatsvedudeundervisning.jegharudframine interviewsudvalgtde5,jegfølerbedstkansvarepåminproblemstilling. detmuligtatkommevidtomkring,idetinterviewerenudstikkerrammernefordeemner,der skalbehandlesiinterviewet.jegvalgteatbenyttemigafenblandingafinterviewformene 44Bjørndal,2013,s.34 45Ibid. 46Sebilag1 47Bjørndal,2013,s.97 16
18 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 standardiseretinterviewmedfastesvaralternativerogstandardiseretinterviewmedåbne spørgsmålogsvar 48 Herbestårinterviewetafenrækkefastlagtespørgsmål,hvorallespørgsmålogderes rækkefølgeerlagtfastpåforhånd.svaralternativerneerdogåbne,hvorvedstandardiseret interviewmedfastesvaralternativerersvarenealleredelukkede. Jegharmentdenneinterviewformermereafslappende,ogjegmente,dettevillegivemigden bredesteogmestvalideempiri. Præsentation-af-forløbsplan- Undervisningsforløbetkaniskematiskformsesibilag3. EmnetforforløbetvarNærumslokalhistorie,hvorfokusvar:atværebarniNærumog familieliv. Iforløbetblevdertagetudgangspunktifølgendemål: Kompetencemål:Elevenkanperspektivereegneogandreshistoriskefortællingeritidogrum Færdighedsmål: 1. Elevenkanopstillehistoriskescenarierforatfåindsigtisamfundsforholdifortiden 2. Elevenkanbegrundevalgafhistoriskescenariertilatfåindsigtisamfundsforholdi Vidensmål: fortiden 1. Elevenharvidenomelementer,derindgårihistoriskescenarier 2. Elevenharvidenomkriterierforvalgafhistoriskescenarier 49 Derviliundervisningenværefokuspåatopfyldedissemål.Derbliverhertaget udgangspunktinærumslokalhistorie. - Kritik-af-empirisk-metode-- Detkanværesværtatforholdesigfuldstændigobjektivisineobservationer.Jeghavdeselv væretmedtilatudformeundervisningsplanerne,jegerderforikkeneutraliforholdtilden. 48Bjørndal,2013,s Nyeforenkledefællesmål historie2014,s.4 17
19 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 Derudoverhavdejegfåetetkendskabtileleverne.Jegvidstefrastart,hvilkeeleverderkunne væredestærkeogaktive,oghvilkederkunneskabeproblemer.minforforståelseafeleverne, kanhavepåvirketmineobservationer. Veddetpersonligeinterviewvilderaltidværeusikkerhed,dajegikkemed100procents sikkerhedkanregnemed,atdererblevetsvaretærligt. Den,derbliverinterviewet,kanblivepåvirketafintervieweren. Elevernekanværebangeforatudtalesigærligt,dajegsomdereslærersenereharadgangtil atlæsedenenkeltessvar.elevernekandermedhavesvaretuærligt,udfrahvaddetrorjeg somlærerenønsker,foratsebedreudimineøjne. Etandetkritikpunkttilminempirier,atjegvælgerkunatbruge6afelevernesbesvarelsertil minanalyse.dettegørjegda,elevernegivermegetdesammensvar,ognoglesvarer ubrugeligeiforholdtilatskulleforholdesigtildem. Derudoverkanheleminundersøgelseikkebeskrivessomrepræsentativ,daderikkeernok deltagere.jegharundersøgtenenkeltklassepå27elever,hvilketikkeernoktilatkunnesige nogetgenereltombrugenafudeskoleogdennesbetydningforeleverneslæringog historiebevidsthed. Analyse- Minanalysebeståraffemdele,somjegvilanalysereudframinteoriogempiri.Jegvilstarte medatanalyseredennyefolkeskolereform,hvorjegvilundersøge,hvordandenlæggeroptil udeskole. Interviewenevilgivemulighedforatdækkeelevernesperspektivpåundervisningen.Jegvil herbrugeelevernesinterviewstilatsepå,hvilkenoplevelseelevernehavdetil udeundervisningen.jegvilbrugederessvar,iforholdtilteorienomkringudeskolesamtden nyefolkeskolereform. - Den-nye-folkeskolereform-og-udeskole-- Iforbindelsemeddennyeskolereformerdermangeelementer,derliggeroptiloggiver mulighedforatarbejdemedudeskole.manønskerblandtandetateleverneskalhaveenmere alsidigskoledag. 18
20 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 Tankernebagdenalsidigskoledager: Dennyeskoledaggivermulighedformerevarieretundervisning,derkoblerteorientil virkeligheden. Detskalblandtandetskegennemmeretidtilmotionogbevægelse,understøttende undervisningoginddragelseaflokalområdet Denvarieredeogvirkelighedsnæreundervisningskalstyrkealleeleverslæring. 50 Derblivermeddennyefolkeskolereformåbnetopforennytænkningaffolkeskolen.Der læggesoptilennytænkningafskoledagenafenlangtraditionmedskemalagtelektioner. Derblivermulighedfor,atdestrukturellerammerifolkeskolenskalværemindre dominerende,ogudeskolenkandermedbliveendelaffolkeskolen. Manønskerateleverneskalkobledenlærteteorifraklasselokaletogfagbøgernetilnoget virkelighedsnært.udeskolenerderforuundgåelig,dadeterudenforskolensrammerat virkelighedenfindes.vedatsættefleresanserogflereoplevelserpådeteleverneskallære, kanmanfremmedereslæring.nårelevernelærernogetnyt,skaldesamtidigforstå,hvordan dennenyevidenkanbrugesihverdagenogpraksis.dettekankommederesfaglige,socialeog alsidigeudviklingtilgode. Derbliveridennyeskolereformtaltom enmerevarieretskoledagmedøget undervisningstidognyeogmerevarieredeundervisningsformer herudover praktiskeog anvendelsesorienteredeundervisningsformer,deråbnerskolenmoddenomgivendeverden Herviludeskoleværeenoplagtmulighedforatåbneskolenforvirkeligheden. Herudoverønskermanveddennyereformat børneraktiveogfårbevægetsighverdag 51 Manønskeraltsåatfåmerebevægelseindielevernesskoledag. Derbliverlagtoptilyderligereanvendelseafalternativelæringsmiljøer,praksisUog handlingsorienteretundervisningoganvendelsesorientredeundervisningsformer.herkan brugenafudeskoleløftedisseområder. Hvad-siger-eleverne-til-undervisningen?-- Etafdesvar,dergårigenblandtelevernessvarer,atdeallesynesdetvarrartatfåfriskluft. Herbliverblandtandetsagt: Detvargodtatfåfriskluftoglidtmotion. ogenandensvarer 50 skoledag?allowcookies=offremember=on 51 %20aftaletekst% pdf 19
21 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 Jegsynes,atdetvarrigtigsjovtatværeudenfor.Detvarengodmådeathaveundervisningpå, manfikfriskluftognyviden. Detteliggerindeforrammernetildennyefolkeskolereform,hvorenafformålenemedden, varatfåmerebevægelseindiskoledagen. Flereafelevernekommentererdogpåvejret.Turenforegikenregnvejrsdagijanuarmåned. Størstedelenafeleverneskriverderfor,atdebedrevillekunneholdekoncentrationen,hvis vejrethavdeværetbedre. Jegtrorderfor,atdetervigtigtatudeskoleforegåråretrundtuansetvejret.Elevernevil dermedvænnesigtil,atdeskalhaveundervisningudenuansetomdetregnerellerer solskinsvejr. Derudovervarflereafelevernegodtklarover,atdeikkeopførtesigoptimaltiforholdtil,at deskulleundervises.blandtandetsvarerenelevsåledestilspørgsmåletomelevensegen arbejdsindsats: Jegvarmedtilatlavelarmogballade.Viskullenogetombronzealderen,ogjeg villefaktiskgodthavehørtefter Herreflektererelevenoverderesegenarbejdsindsatsogharfaktisketønskeomlæring. Omdettesvareretudtrykforelevensreelleønske,elleromdeterfordi,determigsomderes lærer,defortællerdettil,kanjegikkevide. Enelevgiverdogetsvar,derstemmeroverensmedetafudeskolensprincipper. Detvargodtatmanfiknogetafvideomgravhøje,samtidigmedatmankunneseen.Jeglærte megetombronzealderhøje,oghavdeengodtime. Elevenfårmerevidenvedathjælpafdefysiskeomgivelser,somJordetbeskriversomenafde vigtigekildervedudeskoleihistorieundervisningen.vedatelevenkansepåengravhøj,mens hunhøreromdenogkanbidragetilatgøreundervisningenmerekonkretogjordnærfor hende.derudoverharelevenetholdepunkt,somhunkanhængehendesnyeindsamletviden oppå. 20
22 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april Hvordan-kan-lokalhistorie-og-udeundervisning-styrke-elevernes-historiebevidsthed?- Lokalhistorie:+ VoresførsteundervisningstartedemedateleverneskullefindeoplysningeromkringNærum. Herskulleelevernelaverundersøgelser,hvordeskulleindsamledataomkringderesby. Elevernegikigangmedarbejdetogvarmegetaktive,ogdesnakkedeogdiskuteredemed hinandenom,hvaddefandtudaf. Iarbejdetmedlokalhistorievilelevernebådemødeden lille ogden store historievedat sammenligneforholdenelokaltognationalt/globalt.vedatundersøgehelhederog sammenhængeideresegenlokalhistorievildekunnefåopfyldtetøjeblikkeligtbehovforat videnogetomderesfortidognutid.mendevilderudoverogsåopdage,atdeselverendelaf ensammenhængogudvikling.devilopdageatdeerhistorieskabtesåvelsom historieskabende. Sermanpåvoresforløbsplan 52,såkanelevernefåudvikletdereshistoriebevidsthed,nårde skalreflektereoverderesfamiliesbarndom,samtdenfortællingdefiklæstopi undervisningen.dadeskalsammenlignemedderesegenbarndom,kandetgivedem fortidsfortolkningsamtnutidsforståelse. Herudoverkanopgavenhvoreleverneskalbeskriveendagideresegetlivsammenlignetmed etbarnibronzealderen,givedemdenneforståelse. 53 Eleverneshistoriebevidsthedkanbliveudviklet,dadeernødttilatbrugederes nutidsforståelse,tilatfortolkepåfortiden.denemotionelledelafelevernekanblivevækket vedopgaversomdenne,dadefindelighederfraderesegetlivsammenlignetmedderes familieshistorieellerdenhistoriskefortælling. 54 Forathistoriebevidsthedsbegrebetskulleværeheltfuldendt,skulleopgaverneogsåhavevist enformforfremtidsforventning.dettegørvoresopgaverikke,dademerefokusererpå elevernesegetlivsammenlignetmedetlivifortiden.detkandoggivedemtankerog refleksionerover,hvordanetbarnsliv,kanseudifremtiden. 52Sebilag3 53Sebilag5 54Brinckmann,1999,s.36 21
23 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 Jegmener,atminelydoptagelserfraevalueringafudeundervisning,viserettegnpå historiebevidsthed. 55 NårelevS1siger Altså,selvomdeterfragamledage Altsåkandetikkeogsåværenoget historie,selvomdetikkeerfragamledage?hvisnutorvetbrændtenedigår,erdetsåikkeogså historieidag? reflektererelevenover,omhændelserderskeridagogsåkanværehistoriei morgen.herkanmanaltsåseettegnpåhistoriebevidsthed.elevenharenforståelsefor,at hunogandreermedtilatskabehistorie.menneskerhandlerisintid,ogdissehandlingerhar konsekvenserfordemsomkommerefter.debegivenhederderblevtagetigår,påvirker dagenidag.påsammemåde,påvirkerdebeslutningersomgøresidag,dagenimorgen.de beslutningersomelevernetager,påvirkerfremtiden. 56 DetteharelevenS1fåetenforståelsefor,ogsågælderhendeselv,oghunkandermedfå udvikletsinhistoriebevidsthed. Udeundervisning:++ ArneJordetargumentererforhvordanudeundervisningkanstyrkeelevernes historiebevidsthed.mankanvedatarbejdemedhistoriskebegivenhederinærmiljøet,give eleverneflereressourcer,somdekanstrukturerederesvidenefterilærerprocessen.ligesom vedarbejdetmedlokalhistorie,kanmankobledesmåfortællinger,derharenreferencetil elevernesegenlivsverdenogtildenstorefortælling,somelevernemøderihistoriebøgerne. Pådennemådekanmanelevernefåudvikletdereshistoriebevidsthed. 57 Skaljegbareforholdemigtilmineobservationerfraudeundervisningen,måjegværekritisk overforudeskoleiforholdtilatudvikleeleverneshistoriebevidsthed. Jegseringentegnpåhistoriebevidsthedvedmineobservationerogdeaktiviteter,som eleverneblevsattil.mitfokusforobservationenvar,omjegkunneseenudviklingaf eleverneshistoriebevidsthedvedudeundervisning.mensomobservationerneviser,erderfor megeturo,ogundervisningenhavdederforikkedetudbytte,somjegønskede.forateleverne skullefåudvikletdereshistoriebevidsthedskulledehaveværetmereaktivemed omgivelserne. Elevernehardogfåetenmassefaktaomkringbronzealderenoggravhøjemedtilbagefra turen,dettekanmanseiminlydoptagelserafundervisningen.herkanoplevelserneogdetat 55Sebilag1 56KvandeogNaasted,2013,s Jordet,2010,s.251U252 22
24 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 haveværetietandetlæringsrum,havegiveteleverneenkrogdekanhængederesvidenop på,ogdermedbedretilbagekaldedenneviden. Jegmenerdogogsåatudviklingenafeleverneshistoriebevidsthed,ikkebareernogetman kanse,iøjeblikket.ogdeterikkeenfærdighed,sommankanarbejdemedvedenenkelt undervisningslektion.jegserdeterderimodsomenprocesderudviklersighenovertid.jeg menerdermed,hvislærerengørbrugafmetodenhjemme ude hjemme,villærerenhave bedremulighedforatseenudviklingafeleverneshistoriebevidsthed. Somdetansesitidligereafsnit,omudviklingafhistoriebevidsthedilokalhistorie,viserelev S1,enudviklingafdette.Udviklingseseftervoresturoghendesvidenfraturenkanhave givethendedennerefleksion.hererhistoriebevidsthedsbegrebetnemligenproces,derer sketovertidgennemrefleksion. - Hvad-er-lærerrollen-ved-udeundervisning?- Nårundervisningenrykkesudenfor,skalmanværeopmærksompå,ateleverneblivertaget udietnytlæringsrum,demåskeikkeervanttil.deterderforvigtigtatlærerenharovervejet ogfundetfremtil,hvilkenklasseledelsehan/hunønskerathave. Indenvitogafstedpåturen,varlærerensrolleatforklareogfåelevernetilatopføresig ordentligt. Følgendereglerblevderforopstilletforeleverne,indenvidrogafsted: Udenforeretlæringsrum,manskalderforopføresig,sommanvilleienundervisning iklassen Manopførersigordentligtogholdersigigruppen Lytterefterogtagerimodbeskederfralæreren Gåsammentoogtofremogtilbagefraturen IfølgeJordeterlærerensrollevedudeskole: 23
25 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 Lærerenmåkunneledeenelevgruppeogværeentydeligogforutsigbarledersomtøråstille kravogsettegrenserforelevene.lærerenmåkunneetablerereglerogrutinerforelevenes arbeidoghaevnetilåbestemmeogtaavgjørelser. 58 Lærerenskalaltsåværeenlederforeleverne,somertydelig,sættergrænsersamtbestemmer ogtagerafgørelser. DetlæggeroptilNordahlsbeskrivelseafklasselederensomvejleder,hvorlærerenskal Ivoresudeundervisning,varlærerenikkeenvejlederforeleverne.Lærerenvarderimoden formforforedragsholder.lærerenforklaredeomkringgravhøjeogbronzealderen,imens eleverneskullelytte,tilhvadderblevformidlet. Jegserklasseledelsenvedudeskolesomværendesituationsbestemtledelse.Damanhar rykketundervisningenudenfor,målærerentagenoglevalgiforholdtilsinklasseledelse,når undervisningsarealetharændretsig. 59 Undervisningssituationenharændretogderformå klasseledelsenogsåændresig. Enandenvigtigfaktorvedklasseledelseerrelationentileleverne. ArneJordetbeskriverrelationentilelevernesåledes: Lærerenmåogsåkunnebyggeog vedlikeholdegoderelasjonertilelevene,haevnetilåsedenenkelteelevogevnetilåmøteden enkeltemedempati.læreresomvisereleveneemosjonellstøttefårogsåetgodtforholdtil elevene.fagligdyktige,tydeligeogempatiskelederevilfåennaturligautoritet. 60 Deteraltsåvigtigtforlæreren,foratopretholdesinautoritet,athaveengodrelationtil eleverne. Nårmanunderviserudenfor,erdetvigtigtatmanharennaturligautoritetoverforsine elever,såmanvedatmankantageeleverneudenfor,udenatskullebekymresigomandre faktorersåsomeleverderstikkeraf,larmerogsåvidere.observationerneviser,atlæreren ikkeformåratfastholdeeleverne.lærerensebliverderimodfrustreret,opgivendeog begynderathævestemmenoggiverudtrykforsinfrustrationoverforeleverne.pådenne mådekanlærerenogsåmistemereafsinautoritetoverforeleverne. Davorespraktikkunvaredefemuger,havdevisimpelthenikkenoktidtilatskabeenrelation tileleverne.hvisvoresundervisningenskulleværegåetgodtkunnemanforestillesig,atvi 58http:// UenUdelUavUskolensUutvidedeUlæringsrom 59JensenogLøw,2009,s.53 60http:// UenUdelUavUskolensUutvidedeUlæringsrom 24
26 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 skullekendeheleklassengodt,ogvidehvordanelevernereagererinyeoganderledes undervisningssituationer. Udeskolekræver,atlærerenplanlæggerogseraktivitetensomendelafdetsamlede læringsarbejde.udendørsaktiviteterkanikkeståalene.lærerenskaltænkepåhvordan læringsmåletbedstkannåsoghvordanudeaktiviteternekanunderstøttedem. Derskalværeklartdefineredemålforudeaktiviteter,sålærerenkantrækkesigtilbage,og eleverneselvkanfindeløsningerne.mendettekankunske,hvislærerenogeleverneved, hvaddevil,meddenmådederbliverarbejdetpå. Somlærerenmåmanværegodtforberedt,såelevernevedhvaddeskalgøre.Detervigtigt,at lærerenved,hvadhan/hunvilmedundervisningenoghvilkeaktiviteter,derkanfremme målene. Hvorfor-går-det-galt?- Sommineobservationerviser,gårvoresundervisningikkesomønsket.Skaljegderfor forholdmigtilmineobservationer,måjegværekritiskoverforudeskole.dererandre faktorer,dertagerelevernesopmærksomhed. Somtidligereskrevet,varlærerensklasseledelseikkeoptimaliforholdtiludeundervisning. Elevernebliverurolige,ogdererandrefaktorer,derblivermereinteressanteendhvad,der bliverundervisti.istedetforatlytteefter,findedegrene,rullernedafbakkenellerløber rundtomdenoglegermedhinanden.tingdererheltnaturligeforbørn,nårdeerudenfor. Nårelevernekommerudenfor,kommerdeudafdefasterammer.Elevernetrorautomatisk, atdeharenformforfri.selvomderblevtaltmedeleverneomkringreglerneudenfor,indenvi togafsted,havdeelevernesværtvedathuskedet,nårførstvivarudenfor. Lærerenharikkeenautoritetoverforeleverne,ogharderforsværtvedatfådemtilatlytte efter.herbliverblandtandetsagt Giderikkegodtatlytteefter, Detvardogutroligt,atjeg skalblivesurførigiderathørehvadjegsiger HvisIopførerjegordentligt,såtagervibare hjem 61 Derudovervarproblemetvedvoresundervisning,atuderummetblotvarenrammefor 61Sebilag1 25
27 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 undervisningen.derforkomelevernehellerikkenærmeredehistoriskehændelser,og processenmedatskaberefleksionogundrengennemomgivelserneudeblev. Vedatuderummetkunfungeredesomenrammeforudeundervisningen,blevderikkelagtop til,ateleverneskulleinterageremeddeomkringliggendeomgivelser,somnetoperessentielt vedudeundervisningenspædagogik.undervisningenblevderimod,hvadkarenbarfodkalder lamineretundervisning,iartiklen Danskudeskoleietinternationaltperspektiv.Den lamineredeundervisningeretbilledepå,hvormanbareflytterundervisningenudenfor,uden atmangørbrugafomgivelserneoghvorundervisningensform,indholdogmetodeikke synderligtvilbliveændret.aktiviteterneidenobserveredeundervisningkunneligesågodt haveforegåetindenforiklasselokalet,ogdetbliverderforen lamineretundervisning. 62 Uderummetspotentialebliveraltsåikkeudnyttet.Imineobservationerhavdeundervisningen ikkedetsammenspilmedstedetsomgivelserogeleverneslivsverden,somjegmener,detskal have,foratelevernekanudvikledereshistoriebevidsthed. Undervisningenudenforbørværehellereværeprægetafmereelevcentredeopgaver,med mindrelærerkontrolsamtlængerevarendetidtilfordybelseiemnet Sammenfatning-af-analyse- Udframinanalysekanjegvurdereatemnetlokalhistoriekanværegivendeiforholdtilet ønskeomatudvikleeleverneshistoriebevidsthed.minempiriviserbedretegnpå historiebevidsthedvedklassesamtaler,endhvadmineobservationervedudeundervisning gør. Jegmeneratkunnekonkludere,atdenobservation,derbedstvisteenudviklingaf historiebevidsthed,ers1citatomatværehistorieskabteoghistorieskabende. Jegmenerudframinanalyse,atarbejdetmedlokalhistorieerfordelagtigtiforholdtil udviklingenafeleverneshistoriebevidsthed.herkanelevernefåengodoplevelse,atdeer historieskabtesåvelsomhistorieskabende.sammenligningerafbilleder,familiehistorierogså viderekangiveeleverneenfortidsfortolkningsamtnutidsforståelseogmandermedgennem samtalemedeleverneogsåsnakkeomfremtidsforventninger. 62http:// 63http:// 26
28 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 Doggårvoresudeundervisninggalt.Jegkaneftergennemarbejdelseafopgavenseflere grundetilhvorfordetgårgalt. Fordetførstevardeundervisningsaktiviteter,vihavdeforberedt,ikkegodenokiforholdtil omgivelserne.undervisningenkunneligesågodthaveforegåetindenfor,ogudeskolens potentialeblevderforikkefuldendt. Derudovervarklasseledelsenikkeoptimaliforholdtil,atundervisningenvarrykketudenfor. Detervigtigt,atlærerenforholdersigtildenundervisningssituationhan/hunståri,og dermedhvilkenklasseledelsehan/hunønskerathave. Udenforklasseværelsetforholdereleveroglærerensigtilhinanden,påandremåderendiet klasselokale.lærerensesmeresomenvejlederforeleverne,somskalguidedemtilløsninger, fremforatgivedemløsninger.dettegivergrundlagforenbedrerelationtileleverne. Iforholdtilelevernesoplevelseafundervisningen,erdegodtklarover,deikkeopførtesig optimaltiforholdtildeskulleundervises.elevernesåaltsåikkeomgivelsernesomet læringsrum.derudovervarderandrefaktorer,såsomvejret,dertogdereskoncentration.det erderforvigtigt,atudeskolebliverholdtåretrundt,såeleverneervanttildenogforberedtpå det. Jegvilidetteafsnitdiskuterenogleafdespørgsmål,dererdukketopibearbejdningenaf mineopgave.hervardetisæreninteresseom,atsepåhvorforviskalhaveudeskole? Derudovererjegblevetinteresseretiatsepå,hvordanjegkanforbedreminundervisning. Hvordankanjegbrugedeerfaringersommineoplevelsergavmigipraktikken,samtdennye videnjegharfåetframinteori. Diskussion- Hvorfor-udeskole?- Vivilheletidenprøveatforbedrefolkeskolen Dajegstartedepålæreruddannelsen,varcooperativelearningdetheltstorepædagogiske metode.hererudgangspunkteter,atderlæresbedstvedatsamarbejdeogkommunikere medandre. 27
29 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 Iforbindelsemeddennyefolkeskolereform,menerjegudframinanalyse,atmankanse noglemetabegrundelserfor,atudeskolenskalimplementeresifolkeskolen. Spørgsmåletetsåbare,hvorforerdet,vilaverdenbevægelsemedudeundervisningnu? Hvilketproblemerdetvivilløsemeddet? Forskningviser,athvismanlærermedkroppen,lagrervidensigfleresteder,endhvisman lærervedatlæseenbog.nårmanskalhuskedet,harmanflerekrogeathængesinvidenop på, 64 sådansigerdortevind,dererpædagogiskudviklingskonsulentiesbjergkommune. Nårbørnharkonkreteoplevelser,dekanhængederesvidenpå,huskerdebedre. Deoplevelserelevernefåridemiljøer,deromgiveros,kandanneenbaseforlæring. Derudovererderønskeomatfåmerebevægelseogaktivitetindiskolen.Kanetafformålene meddennyefolkeskolereformogsåetønskeomatfremmeelevernessundhed? Etcasestudieomennaturklasse,hvorenklassepåRødkildeSkoleiKøbenhavnfik mulighedenforover3åratflytte20%afdenobligatoriskeundervisningudiskovenendag hveruge. 65 Herblevderlavetenrækkeforskningomkringresultaterneafprojektet. Naturklasseprojektetsresultateromkringsundhedvar,ataktivitetsniveauetblevoplevetsom væsentligthøjere,nårundervisningenforegikinaturen.detteblevunderbyggetafkonkrete målingerafdetfysiskeaktivitetsniveau,derviste,atskovdagehavdegennemsnitligmereend dobbeltsåhøjtaktivitetsniveausammenlignetmednormaleskoledage.derudoverviste målingerne,atdetgennemsnitligeaktivitetsniveauunderenundervisningsdagiskoven svaredetilennormalskoledagmedendobbelttimemedidræt.disseresultaterunderstreger, atnaturklassekonceptetanvendtifolkeskolenvilkunnebidragepositivttildenmanglende fysiskeaktivitetblandtbørnogunge. 66 Såønsketommerebevægelseiskolen,kanaltsåbliveopfyldt,hvismanskalsetdetudfra casestudiet.hvordanbevægelseiundervisningenkanstyrkeeleverneslæring,erenanden diskussion,somjegikkevilgånærmereindi. 64http:// skoledag/esbjergukommune 65http:// 66http:// 28
Indhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet
Forord... 11 ERIK MYGIND Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole... 14 Naturklasse -ideen formes på Rødkilde Skole... 16 Hovedspørgsmål, problemstillinger og afgrænsning... 17 Antologiens
Læs mereVejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens
Læs mereMotivationsteorier#i#videnssamfundet#
HA6.semester Bachelorafhandling Forfatter:NikolajWithenGrumsen 201207725 Vejleder:ChristianWaldstrøm Dato:4/5J2015 Afdeling:Badm. Anslag:109.999 Motivationsteorierividenssamfundet Executive)summery) Inthemid1900safocusonhumanmotivationsbegan.Atthistimemainlymenwere
Læs mereVejleder:*Christine*Revsbech!! Anslag:*180.289*
Christoffer*Granhøj*Hansen* *48909** Lea*Poulsen* *46969** Fie*Frøling*Ipsen* *50212** Cristina*Nyangai*Siiger*E*49433* BA*Pædagogik*og*Uddannelsesstudier Roskilde*Universitet Vejleder:*Christine*Revsbech
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende
Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau
Læs mereVejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring
Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.
Læs mereIndholdsfortegnelse 1 Abstract: Understanding the teachers classroom priorities Background The data and methods
Indholdsfortegnelse 1 Abstract:Understandingtheteachers classroompriorities... 4 1.1 Background... 4 1.2 Thedataandmethods... 4 1.3 Analysisandresults... 5 2 Indledning... 7 3 Problemformulering... 9 4
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau I for Skole
Uddannelsesplan praktikniveau I for Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som lærer
Læs merePraktikhæfte 2018/2019 Center for Skole og Læring Praktikniveau 3 LU13 Læreruddannelsen Roskilde
www.phabsalon.dk Praktikhæfte 2018/2019 Center for Skole og Læring Praktikniveau 3 LU13 Læreruddannelsen Roskilde Praktikniveau 3 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig
Læs mereFORSIDE I FORBINDELSE MED AFLEVERING AF BACHELOR OPGAVEN
FORSIDEIFORBINDELSEMED AFLEVERINGAF BACHELOR OPGAVEN Nedenståendeoplysningerskalfremgåafopgavensforside. Skemaetkanevt.indkopieresogskaludfyldesindenaflevering! Navn: TinaRaetzel Studienr.: A080410 Stamhold:
Læs merePraktikhæfte 2018/2019 Center for Skole og Læring Praktikniveau 1 LU13 Læreruddannelsen Roskilde
www.phabsalon.dk Praktikhæfte 2018/2019 Center for Skole og Læring Praktikniveau 1 LU13 Læreruddannelsen Roskilde Praktikniveau 1 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau III
Uddannelsesplan praktikniveau III For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau II
Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læs mereIslam i Europa en trussel mod det europæiske demokrati?
IslamiEuropa entrusselmoddeteuropæiskedemokrati? Enanalyseafislamsogkristendommensforenelighedmed vestligefrihedsrettigheder Kandidatafhandling Af: RasmusAage Uddannelse: Cand.ling.merc. TyskogEuropæiskeStudier
Læs merePraktikhæfte 2018/2019 Center for Skole og Læring Praktikniveau 2 LU13 Læreruddannelsen Roskilde
www.phabsalon.dk Praktikhæfte 2018/2019 Center for Skole og Læring Praktikniveau 2 LU13 Læreruddannelsen Roskilde Praktikniveau 2 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig
Læs mereEn professionsbachelor om. Udeundervisning som arbejdsform i historie
En professionsbachelor om Institut for skole og læring, Professionshøjskolen Metropol. Vejledere: Marie Veisegaard og Theis Hoppe. 04-01-2013 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering...
Læs merePraktikhæfte Niveau 1. Læreruddannelsen University College Sjælland
Praktikhæfte 2017-18 Niveau 1 Læreruddannelsen University College Sjælland Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske
Læs merePraktikhæfte Niveau 2. Læreruddannelsen University College Sjælland
Praktikhæfte 2017-18 Niveau 2 Læreruddannelsen University College Sjælland Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske
Læs merePRAKTIKNIVEAU I LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk
PRAKTIKNIVEAU I LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU I LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod
Læs mereDET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING ARKITEKTUR UNDERVISNINGS OPLÆG
DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING U ARKITEKTURUNDERVISNINGSOPLÆG ELSEBETH BALSLØW 1 DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING MOTIVATION Deerkendelserjeghargjortmiggennemmoduls1 s3formidlingsopgaver,harprimært
Læs mereTeori og tillid i en krisetid
Teori og tillid i en krisetid Gruppe&10& Hus&20.2& Vejleder:&Gry&Dam&Schachtschabel& Simon&Hartkopp& Studienr.&51962& Zoey&Holst& & Studienr.&51895& Kathrine&A.&B.&Jensen& Studienr.&51870& Cecilie&E.&L.&Johansen&
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereSå er det fixet! Et projekt om processen bag placeringen af Danmarks første stofindtagelsesrum
Så er det fixet! Så er det fixet! Et projekt om processen bag placeringen af Danmarks første stofindtagelsesrum Stofindtagelsesrum 4. Semester, Hus 22.2, Gruppe 23 Thomas Jacob Pedersen Rasmus Bo Rasmussen
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs merePraktikhæfte Niveau 3. Læreruddannelsen University College Sjælland
Praktikhæfte 2017-18 Niveau 3 Læreruddannelsen University College Sjælland Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske
Læs mereHistorie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie
Historie Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøven for studerende 2018/2019
Københavns Professionshøjskole Vejledning til kompetencemålsprøven for studerende 2018/2019 Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern
Læs merePædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel
Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...
Læs mereProfessionsbacheloropgaven
GORM BAGGER ANDERSEN & JESPER BODING Professionsbacheloropgaven i læreruddannelsen I n d h o l d Indhold 7 Forord 9 Hvad er en professionsbacheloropgave? 9 Særlig genre, særlige krav 10 Praksis som omdrejningspunkt
Læs mereAktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)
Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår
Læs mereOpgavekriterier Bilag 4
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereKAPITEL 1: INTRODUKTION... 19
Forord... 8 Resumé... 10 English summary... 14 Læsevejledning... 18 KAPITEL 1: INTRODUKTION... 19 Indledning... 19 Problemformulering... 24 Et historisk tilbageblik på inklusion... 26 Integration som begreb...
Læs mereRetningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017
Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 For praktiklærere og UC-undervisere Indholdsfortegnelse Forord... 2 Nationale fælles bestemmelser Praktikprøven... 2 Praktikopgaven... 3 Eksaminatorernes
Læs merePRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk
PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod
Læs mereMia C. Ø. Gregersen z100371 Professionshøjskolen UCC Zahle Historie bachelor d. 23/4 2014
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemstilling... 4 Problemformulering:... 5 Metode... 5 Empiri... 7 Empiri i form af observation og meddigtningsopgave... 7 Empiri i form af evalueringssvar... 9
Læs mereUddannelse!til! kritisk!tilgang!!!
Uddannelsetil AlexanderAamand+40255 JesperHinzeNielsen+51632 MalteGyldenkærne+52477 MaltheCarlsen+52393 MikeBrandt+51740 OleHelms+52552 SveaKrukow+51729 Nr.S1525073149 Vejleder: KasperEskildsen Filosofifagmodulsprojekt4/6semester
Læs mereResumé. Abstract. Side 1 af 81
Resumé NationalparkMolsBjergeblevopretteti2009somenudafDanmarksforeløbigttre Nationalparker.Detmesteafparkensarealerpålandjorden,og80%erprivatejet. Landskabetiparkeneretresultatafflereisfremstødundersidsteistidogbestårafbl.a.
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs mereStandardtitelblad til opgaver på Læreruddannelsen Campus Roskilde.
Standardtitelblad til opgaver på Læreruddannelsen Campus Roskilde. Navn og studienummer: Ijad Abu Zahrah lr11v1109 Fag/hold: Hi - historie Titel på opgaven: Bachelorprojekt om motivation i historiefaget
Læs mereResume. Side 1 af 112
Resume VoresprojekttagerudgangspunktiKøbenhavnsKommunesambitionomoverde kommendeår,atudvikleamagerbrogadetilenmereattraktivhandelsgade.deterplanen,at gadenskalhavemindregennemkørendetrafik,udviklefleregrønnepladserogmereplads
Læs mereHistorieundervisning af de frie klasser på museer. - Et udviklingsprojekt med fokus på sanser, læringsstile, dialog og delagtighed.
Professionsbachelor i linjefaget historie, på Institut for Skole og Læring Afleveret 22.12.11 Historieundervisning af de frie klasser på museer. - Et udviklingsprojekt med fokus på sanser, læringsstile,
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan
Praktikskolens uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereUlighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien((
( ( ( ( ( ( Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien(( ( ( Vejleder:)Ebbe(Prag( ( Udarbejdet)af:) Gruppe(7,(Sam
Læs mereHøng Skoles uddannelsesplan
Høng Skoles uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs merePræsentation. Jes Aagaard Ute är inne, 18. september 2015 i Linköping
Præsentation Jes Aagaard Ute är inne, 18. september 2015 i Linköping Dagens tekst Hvorfor udeskole? politiske ønsker og læringsmæssige potentialer Den moderne naturvejleder Strukturer der støtter udeskole
Læs mereundervisning i historiefaget Bachelorprojekt i historie. Københavns professionshøjskole. Læreruddannelsen Campus Carlsberg
03-06-2019 Projektorienteret undervisning i historiefaget Bachelorprojekt i historie. Københavns professionshøjskole. Læreruddannelsen Campus Carlsberg Jonas Burlund Jensen, 28215-2281 Rasmus Reimann Jensen,
Læs mereMål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt
Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål
Læs mereDåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3
Dåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3 Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan Dåstrup Skole arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 231 af 08/03/2013:
Læs mere1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om?
1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? Undersøgelsesmetoden/ fremgangsmåden: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? Undersøgelsens
Læs mereLU13 Uddannelsesplan Praktik på Vestergårdsskolen
LU13 Uddannelsesplan Praktik på Vestergårdsskolen 1. Kultur og særkende Vestergårdsskolen er en almindelig folkeskole i Viby med normalt to spor på hver årgang, et 10. klasses center med pt. to 10. klasser
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan for. Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læs mereSøndermarkskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne
Søndermarkskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC Forord En praktikskoles uddannelsesplan skal godkendes på baggrund af kvalitetskrav. I bekendtgørelse
Læs mereSkabelon til praktikopgave
Skabelon til praktikopgave De enkelte opgaveafsnit Kompetenceområderne for praktik er Didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Eksempel fra opgave(r) Metakommunikation er markeret med GRØNT Sideantal
Læs mereAlmen studieforberedelse stx, juni 2013
Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:
Læs mereKompetencelogbog trin for trin
Kompetencelogbog trin for trin I. Sæt ord på kompetencerne: Hvilken viden og værktøjer fik du? Hvad kan du med din viden? Hvilken indsigt fik du i forhold til dine værdier, dvs. hvad giver mening og er
Læs mereSpecialundervisning som inkluderende tiltag i matematikundervisningen
Specialundervisningsom inkluderendetiltag imatematikundervisningen SafraA.N.Karlson Professionsbachelorprojekt,december2011 Vejledere:KlausRasmussenogTinaDuedahlSørensen Antalanslag:81.562svarendetil31,4sider
Læs mereWorkshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Ind i undervisningsrummet på EUD - et forskningsprojekt om EUD-eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb Forsker-praktikernetværkskonference
Læs mereUddannelsesplan for Ladegårdsskolen
Uddannelsesplan for Ladegårdsskolen Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereHistorie gennem indblik og udsyn. Louise Jensen Bk9d263
Historie gennem indblik og udsyn Louise Jensen Indholdsfortegnelse 1. Indledning. 3 1.2 Problemformulering... 4 2. Metode.. 4 2.1 Videnskabsteoretisk tilgang... 4 2.2 Teoretisk tilgang..... 5 2.3 Empirisk
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger
Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:
Læs mereVIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Prøven i praktik
VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus Prøven i praktik 1 I nærværende hæfte har vi forsøgt at samle den information om prøven i praktik, som man har brug for som studerende, praktiklærer og
Læs mereProfessionshøjskolen UCC læreruddannelsen Blaagaard/KDAS Forside til. Eksamenstermin Maj-juni 2015. Motivation i historiefaget
Professionshøjskolen UCC læreruddannelsen Blaagaard/KDAS Forside til BA Eksamenstermin Maj-juni 2015 Titel: Motivation i historiefaget Navn Jannick Thorøe Studienummer Bk11d422 Linjefag: Historie Linjefagsvejleder:
Læs mereOrienteringsmøde praktik - 3. årgang, praktikniveau 2
Orienteringsmøde praktik - 3. årgang, praktikniveau 2 Tidsmæssigt begivenheder jeres opgaver/ansvar Praktikhæftet og om praktikforløbet, ansvarsområder hæftet i kladdeform, print ikke. Filen i linket opdateres
Læs merePRAKTIKPLAN FOR ØSTERHÅBSKOLEN Skoleåret Resumé Uddannelsesplan for Østerhåbskolens overordnede principper for praktik.
PRAKTIKPLAN FOR ØSTERHÅBSKOLEN Skoleåret 2018-2019 Resumé Uddannelsesplan for Østerhåbskolens overordnede principper for praktik. Indhold Velkommen til din/jeres praktik på Østerhåbskolen... 2 Beskrivelse
Læs mereBOLIGMANGEL!OG!ØKONOMISKE!INCITAMENTER!
Abstract ThisthesisaimstoexaminehomelessnessamongyoungpeopleinDenmark,whichhasbeena growingproblemthelastfewyears.throughqualitativeinterviewswith7youngadults,who haveexperiencedhomelessnessorarehomelessatthemoment,iwishtofindouthowand
Læs mere7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik
7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester et med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation i sine linjefag. tilegner sig viden
Læs mereModulbeskrivelse for Modul 14
Institut for Sygepleje Modulbeskrivelse for Modul 14 Bachelorprojekt jf. Studieordningen for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelsen er godkendt den 13. januar 2011 Revideret
Læs mere-Linjer i udskolingen, - Internationalt samarbejde Undervisning, - Værdigrundlag
uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC Fredensborg Skole, Humlebækvej 10, 3480 Fredensborg. fredensborgskole@fredensborg.dk, 72562012 1. Fredensborg Skole
Læs mereEn ny praktikordning. Nyt fokus Nye udfordringer Praktiklærerforeningen 19.3.2014
En ny praktikordning Nyt fokus Nye udfordringer Praktiklærerforeningen 19.3.2014 Tilstedeværelse 30 timer påpraktikskolen om ugen undervisning, planlægning, møder, vejledning Der er mødepligt forudsætning
Læs mereHI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie
Indhold Undervisningsfag: HISTORIE... 1 HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie... 1 HI 2: Undervisningsformer og læreprocesser i historie med afsæt
Læs mereTraumer En undersøgelse af sammenhængen mellem PTSD og kroniske smerter
Kandidatafhandling,InstitutforPsykologi,Københavnsuniversitet Traumer EnundersøgelseafsammenhængenmellemPTSDog kroniskesmerter Ethvertlevendevæsensøgerstraksfrafødslenlystenog befindersigvelvedden,somdetbedsteafalt,ogskyr
Læs mereVirum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015
Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 1 Læreruddannelserne på Metropol og UCC. Virum Skoles praktikuddannelsesplan Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig): Pia Garde: pg@virumskole.dk Troels
Læs mereElevvejledning STX. Større skriftlige opgaver. Århus Akademi udgave
NAVN: KLASSE: Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2008 3. udgave Indholdsfortegnelse 1. Placering af opgaverne s.2 2. Dansk- og/eller historieopgaven s.2 3. Studieretningsprojektet
Læs mere"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.
Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 399 Offentligt læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen.dk PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Til Medlemmet og suppleanter af FOLKETINGETS
Læs mere&&& Big!data! Gruppe&7,&Hus&P10& ! Vejleder:!Kenneth&Hansen& !!!!!projekt!3.!ha!merit.!roskilde!universitets!center,!18.!december!2014.!
Big!data! Gruppe7,HusP10 FrederikThordalJørgensen SouphianIramdane ChristofferBolvigThomsen MartinBeckerNilsson NikolajSteffensen RasmusBjørkOlesen! Vejleder:!KennethHansen Studienr.:55889 Studienr.:56140
Læs mereLæreruddannelsen Vordingborg Godkendelse af praktikmodulet Niveau 1, 2 og 3
Læreruddannelsen Vordingborg Godkendelse af praktikmodulet Niveau 1, 2 og 3 Professionshøjskolen Absalon / Læreruddannelsen 2 / 5 Praktikmodulet er på 10 ECTS, og for at få godkendt disse skal du; Deltage
Læs mereEvalueringsformer. VED LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING. Anette Lind lr11se1417 - Almen didaktik Hold lr-15e-ad2 SIDE 1
Evalueringsformer. VED LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING SIDE 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 Problemfelt... 3 Problemformulering... 3 Begrebsdefinitioner... 3 Metodeafsnit... 3 2. Teori... 4 Relationsmodellen...
Læs mereSpecialundervisning!som!tidlig!indsats!i!matematik!
Specialundervisningsomtidligindsatsimatematik LineHammer21109059 ProfessionsbachelorSpecialpædagogik1.April2014 Fagligvejleder:AnneBoyeHansen Pædagogiskvejleder:SusanneHvilshøj Antalanslag:72.486svarendetil27,9sider
Læs mereElevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave
Vejledning, STX 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Dansk- og/eller historieopgaven s.1 3. Studieretningsprojektet
Læs mereCaroline Marie Leth- Petersen
Side 1 af 33 Caroline Marie Leth- Petersen BA/ Historie HANDLEKOMPETENCE OG UDESKOLE I HISTORIEUNDERVISNINGEN Professionsbachelor i historie Vejledere: Margit Eva Jensen (linjefag) og Gunnar Green (PPD-
Læs mereVelkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS
Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel
Læs mereIndledning Problemformulering Læsevejledning Teori og lovstof Organisering af undervisning Motivation og relationer...
Indhold Indledning... 2 Problemformulering... 2 Læsevejledning... 3 Teori og lovstof... 4 Organisering af undervisning... 5 Motivation og relationer... 6 Historiebevidsthed... 8 Undervisningsdifferentiering...
Læs mereHistorieundervisning med fokus på dannelse, identitetsudvikling samt udvikling af historiebevidsthed
Historieundervisning med fokus på dannelse, identitetsudvikling samt udvikling af historiebevidsthed - Historie 04-05-2015 Anslag: 87.785 Studerende: Studienummer: 164891 Vejledere: Michael Brian Mogensen
Læs mereUddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole
En skole for livet Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan vi på KLS arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 593
Læs merePeter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN
Peter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN Skriv opgave Håndbog til succesfuld opgaveskrivning 2. udgave 1. oplag, 2017 ISBN: 978-87-998675-2-3 Forfatter Peter Skjold Mogensen Forlaget Retail
Læs mereOpgaveskrivning. - 6 råd til en god skriveproces. www.samf.ku.dk/pcs. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab
Opgaveskrivning - 6 råd til en god skriveproces v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab www.samf.ku.dk/pcs Råd 1: Opgavens opstart Skriv om noget du kender Læs i studieordningen, hvad
Læs mereForår,2014, Retning:!Humanistisk!informatik! Fuld!for! og!efternavn!for!alle!gruppens!medlemmer!samt!underskrift:!
!! Synopsisskema,/projektbeskrivelse,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, Humanistisk,Informatik,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, Forår,2014,! Vejleder:!Kenneth!Børgesen! Gruppenr.:!11! Semester:!2! Retning:!Humanistisk!informatik!
Læs mereLokalarkivet som funktionelt læremiddel
INSTITUT FOR SKOLE OG LÆRING PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL Lokalarkivet som funktionelt læremiddel Undervisning i det alternativ læringsrum Professionsbachelor i linjefaget historie d. 22.12.2011 Pernille
Læs mereUddannelsesplan Eskilstrup Børne- og skolefællesskab
Uddannelsesplan Eskilstrup Børne- og skolefællesskab Denne beskrivelse danner grundlaget for, hvordan Eskilstrup Børne og skolefælleskab arbejder med at uddanne lærerstuderende jf. BEK nr. 1068 af 08/09/2015:
Læs mereUddannelsesplan for 1. Årgang - LU 13
Uddannelsesplan for 1. Årgang - LU 13 Sødalskolens særkende. Se under menupunktet Skoleliv på www.soedalskolen.dk Principper for arbejdsplanen: Fordeling af tid: Eksempel på ugeskema: Undervisningslektioner:
Læs mereSPILDIDAKTIK I HISTORIEUNDERVISNINGEN
SPILDIDAKTIK I HISTORIEUNDERVISNINGEN Daniel Andersen (lr14s018) og Daniel Worm Bøgedal (lr14s300) Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Læsevejledning... 3 Metode, empiri og undersøgelsesdesign...
Læs merepraktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Brårup Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Brårup Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om
Læs mereSøndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik
Søndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 231 af
Læs mereUddannelsesplan for Gungehusskolen gældende for lærerstuderende på praktikniveau 3 på Professionshøjskole Metropol 2016/2017
Gungehusskolen Værdigrundlag På Gungehusskolen fokuserer vi på sammenhold og kammeratskab og skaber mulighed for faglig, personlig og social udvikling. Vi udviser respekt for andre, vi taler ordentligt
Læs mereKoblingen mellem teori og praksis
Koblingen mellem teori og praksis PIL-konferencen 2014 Trondheim 27.-28. november Jens Rasmussen Praktikskole Uddannelsessted Uddannelsessted 1. Kobling mellem teori og praksis 2. Kobling mellem undervisning
Læs mereKAPITEL 1 PROBLEMFELT 1 1.1PROBLEMFORMULERING 7 1.2UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING 7
INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 PROBLEMFELT 1 1.1PROBLEMFORMULERING 7 1.2UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING 7 1.3 BEGREBSAFKLARING 7 KAPITEL 2 METODE 9 2.1 INDLEDNING 9 2.2 PROJEKTDESIGN 9 2.3 ERKENDELSESSKEMA
Læs mereUddannelsesplan Valhøj Skole
Uddannelsesplan Valhøj Skole 2016 17 Rødager Allé 102, 2610 Rødovre 36 37 83 83, praktikmail: cn23013@rk.dk Skolen som uddannelsessted Valhøj Skole er en af Rødovres 6 folkeskoler beliggende mellem Damhussøen
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan
Praktikskolens uddannelsesplan 2016-17 Præsentation af Asgård Skole Asgård Skole er en tresporet afdelingsopdelt skole med SFO 1 og SFO2 beliggende tæt på Køge Sygehus i Køge Kmune. Skolen er indviet i
Læs mere